De europæiske tilsynsmyndigheders

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De europæiske tilsynsmyndigheders"

Transkript

1 De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: Mobil: Anton Sibast Laugesen Telefon Mobil: Sammenslutningen af europæiske fondsbørstilsyn (ESMA) har offentliggjort prioriteringer for regnskabskontrollen Regnskabskontrollen foretages nationalt, for Danmarks vedkommende af hhv. Erhvervsstyrelsen for ikke finansielle virksomheder og Finanstilsynet for finansielle virksomheder. Som følge af, at forskellige forhold gør sig gældende i de enkelte lande, er der ikke nødvendigvis en 1:1- sammenhæng mellem ESMAs oplistning og de områder, som den danske regnskabskontrol vil fokusere på. Der er dog ingen tvivl om, at virksomhederne skal være meget opmærksomme på udmeldingerne, da det må forventes, at der som minimum vil blive stillet spørgsmål til de pågældende områder, hvis Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet ved sin gennemgang konstaterer, at der i øvrigt er forhold, som kunne indikere, at regnskabet indeholder fejl. De identificerede områder for ikke finansielle virksomheder udgør følgende: 1. Koncernregnskaber og tilhørende oplysninger 2. Finansiel rapportering fra virksomheder med fælleskontrollerede aktiviteter og tilhørende oplysninger, og 3. Indregning og måling af udskudte skatteaktiver 4. Oplysninger i relation til væsentlige usikre skattepositioner Der vil fortsat være fokus på tidligere års prioriteringer for regnskabskontrollen grundet deres fortsatte relevans. ESMA fremhæver i den forbindelse særligt de specifikke krav til oplysninger om nedskrivning af ikke finansielle aktiver, herunder de væsentlige driftsmæssige forudsætninger i situationer, hvor beregningerne viser, at virksomheden er tæt på at have et nedskrivningsbehov. Dagsværdimåling og tilhørende oplysninger i henhold til IFRS 13 - der hjælper regnskabsbruger med at forstå grundlaget for måling af aktiver og forpligtelser opgjort til dagsværdi efter første indregning, herunder værdiansættelsesmetode samt de væsentligste input, der indgår i denne værdiansættelse - er også videreført fra ESMAs prioriteringer i tidligere år. Ad 1) Koncernregnskaber og tilhørende oplysninger (IFRS 10 og 12) ESMA forventer, at regnskabsaflæggere fokuserer på kvaliteten og fuldstændigheden af oplysninger, der er relevante for vurdering af kontrolbegrebet i henhold til IFRS 10. Europæiske virksomheder har i henhold til IFRS-forordningen kunnet 2014 PricewaterhouseCoopers. Denne artikel indeholder alene generel oplysning og kan ikke anses at have karakter af rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af artiklen. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig således intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i artiklen.

2 vente med at implementere IFRS til Baseret på kravene i IFRS 10 og 12, fremhæver ESMA følgende i relation til regnskabsaflæggernes oplysningskrav: Oplysninger om væsentlige vurderinger og forudsætninger anvendt ved afgørelse af, om der foreligger kontrol. Oplysninger om ikke kontrollerende interesser (minoritetsinteresser)skal gives på et tilstrækkelig detaljeret niveau Oplysninger om risici relateret til virksomhedernes interesse i konsoliderede hhv. ikke-konsoliderede strukturerede enheder. ESMA påpeger, at regnskabsaflægger forventes at forholde sig til flere faktorer i forbindelse med vurderingen af, om der foreligger kontrol i henhold til IFRS 10. ESMA henviser i øvrigt til den detaljerede guidance med tilhørende indikationer og eksempler på relevante faktorer, som bør inddrages i helhedsvurderingen, herunder potentielle rettigheder, franchiserelationer og agentrelationer. Såfremt førstegangsimplementering af IFRS 10 fører til ændringer i, af om der foreligger kontrol, anfører ESMA, at regnskabsaflægger forventes at give detaljerede oplysninger om årsagen hertil og beskrive effekten af ændringen i anvendt regnskabspraksis i henhold til IAS 8. Ad 2) Indregning af fælleskontrollerede arrangementer og tilhørende oplysninger (IFRS 11 og 12) ESMA bemærker, at regnskabsaflæggere bør vurdere deres rapportering på fælleskontrollerede aktiviteter. ESMA henviser specifikt til tre områder: Kriterierne for klassifikation af fælleskontrollerede aktiviteter ((»joint arrangements«) som kan opdeles i enten fælleskontrollerede aktiviteter (»joint operations«) eller fælleskontrollerede virksomheder (»joint ventures«) Vurderingen af other facts and circumstances skal fokusere på om de etablerer ret til hhv. aktiver og hæftelse for forpligtelser. Forhold knyttet til udformning/etablering af enheden, forretningsmodel og hidtidig praksis har derfor ingen betydning i vurderingen. At give oplysninger der er tilstrækkelige til at give regnskabslæser en forståelse af den fælleskontrollerede aktivitets art, omfang og finansielle indvirkning samt allokeringen til operative segmenter. ESMA bemærker, at der kan være udfordringer med at vurdere, hvilke oplysninger der kræves i relation til fælleskontrollerede arrangementer. I tilfælde af, at regnskabsaflægger anvender muligheden for aggregering af oplysninger i henhold til IFRS 12, anføres det, at individuelle forhold skal tages i betragtning, så at relevant information ikke fortabes som følge af aggregeringen. Såfremt førstegangsimplementering af IFRS 11 fører til ændringer i den regnskabsmæssige behandling af fælleskontrollerede arrangementer, anfører ESMA, at regnskabsaflægger forventes at give detaljerede oplysninger om årsagen hertil og beskrive effekten af ændringen i anvendt regnskabspraksis i henhold til IAS 8. 2

3 Ad 3) Indregning og måling af udskudte skatteaktiver ESMA anfører, at regnskabsaflæggere bør have særlig opmærksomhed på indregning af udskudte skatteaktiver. Opmærksomheden skal særligt rettes mod vurderingen af sandsynligheden for, at fremtidig indtjening vil kunne opnås samt behovet for at oplyse om de væsentlige skøn og forudsætninger, der lægges til grund for indregningen af udskudte skatteaktiver. ESMA fremhæver behovet for følgende: Detaljerede oplysninger i relation til hvilken other convincing evidence, der foreligger i forbindelse med vurdering af sandsynligheden for udnyttelse af skattemæssige underskud Opsplitning af oplysninger baseret på specifikke karakteristika vedrørende de skattemæssige underskud, som fx i hvilke perioder de skattemæssige underskud forventes udnyttet, anvendte forudsætninger samt beløb af fremførte skattemæssige underskud, der er aktiveret sammenholdt med det samlede fremførselsberettigede skattemæssige underskud for de væsentlige enheder. Ad 4) Oplysning om anvendt regnskabspraksis for væsentlige usikre skattepositioner ESMA anfører, at man har drøftet indregning og måling af usikre skattepositioner og noterer, at IFRS ikke giver specifikke anvisninger på, hvorledes usikre skattepositioner skal indregnes. På denne baggrund forventer ESMA, at regnskabsaflæggere har særlig fokus på beskrivelse af anvendt regnskabspraksis for væsentlige usikre skattepositioner, herunder væsentlige skøn i henhold til IAS og

Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015. Hvordan påvirkes din virksomhed?

Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015. Hvordan påvirkes din virksomhed? Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015 Hvordan påvirkes din virksomhed? Velkommen til vores publikation om den nye årsregnskabslov Folketinget har vedtaget en ny årsregnskabslov, som vil berøre

Læs mere

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder Regnskab 2009 Et skridt foran i tanke og handling Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder Regnskab 2013 Koncentreret IFRS - klar til brug Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Denne publikation er udarbejdet af

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber)

Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber) Bilag 1 Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber) Indholdsfortegnelse Indledning Omfanget af denne standard 1-2 Udvidet gennemgang af årsregnskabet

Læs mere

Bestyrelsen vurderer sine resultater hvert år. Desuden vurderer bestyrelsen årligt koncernledelsens arbejde og resultater.

Bestyrelsen vurderer sine resultater hvert år. Desuden vurderer bestyrelsen årligt koncernledelsens arbejde og resultater. Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse (Lovpligtig rapport for god selskabsledelse for 2014, jf. artikel 107b i Årsregnskabsloven) Denne redegørelse indeholder en beskrivelse

Læs mere

Appendiks til Revisionsudvalgets opgaver Spørgsmål, som revisionsudvalget

Appendiks til Revisionsudvalgets opgaver Spørgsmål, som revisionsudvalget Appendiks til Revisionsudvalgets opgaver Spørgsmål, som revisionsudvalget kan stille Appendiks I Overvåge om virk somhedens interne kontrolsystem, even tuelle interne revision og risikostyringssystemer

Læs mere

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Sale and lease back HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010 Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Vejleder: Per Henrik Lindrup Forord Denne afhandling er udarbejdet af Lotte Vinding Jensen, HD studerende

Læs mere

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18.

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18. Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013 Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab for danske selskaber, der

Læs mere

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Det ses jævnlig fremført i dagspressen(1), at de erhvervsdrivende fonde betaler for lidt i

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

God foreningsledelse i Muskelsvindfonden

God foreningsledelse i Muskelsvindfonden God foreningsledelse i Muskelsvindfonden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Medlemmernes rolle og samspil med organisationsledelsen... 3 2.1 Udøvelse af ejerskab og kommunikation... 3 2.2. Aktiver

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 CORPORATE GOVERNANCE 1 INDHOLD Forord... 3 Indledning...4 1. Komitéens arbejde...4 2. Målgruppe... 5 3. Soft law og dens betydning...

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE. KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE. KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014 ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014 CORPORATE GOVERNANCE 1 INDHOLD Forord... 3 Indledning...4 1. Komitéens arbejde...4 2. Målgruppe... 5 3.

Læs mere

Rapport om udstedelse af regler om god skik og regler om prisoplysning samt om erfaringerne med reglernes anvendelse

Rapport om udstedelse af regler om god skik og regler om prisoplysning samt om erfaringerne med reglernes anvendelse Finanstilsynet Forbrugerstyrelsen Rapport om udstedelse af regler om god skik og regler om prisoplysning samt om erfaringerne med reglernes anvendelse Indledning Det følger af 353, stk. 2 i lov om finansiel

Læs mere

Anbefalinger for god Selskabsledelse

Anbefalinger for god Selskabsledelse Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéen for god Selskabsledelse August 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Komitéens arbejde... 3 2. Målgruppe... 3 3. Soft law og dens betydning... 3 4. Aktivt

Læs mere

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 1 INDHOLD A. Soft law og dens betydning... 3 B. Følg eller forklar-princippet... 4 C. Rapportering... 4 Anbefalinger for

Læs mere

Sådan laver du et gennemskueligt regnskab for din andelsboligforening

Sådan laver du et gennemskueligt regnskab for din andelsboligforening VEJLEDNING OM ÅRSREGNSKABER FOR ANDELSBOLIGFORENINGER, DER AFLÆGGER ÅRS- REGNSKAB EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN: Sådan laver du et gennemskueligt regnskab for din andelsboligforening ERHVERVSSTYRELSEN, FEBRUAR

Læs mere

Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Anbefaling /følger anbefalingen af følgende grund: 1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige

Læs mere

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder!

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder! Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder! Hvorfor "udvidet gennemgang" i stedet for revi sion? Der er fra mange sider et ønske om en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning,

Læs mere

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Hvem står på mål for årsregnskabet? Hvem udarbejder regnskaberne? Hvem bruger årsregnskaberne? Hvad er revisors rolle? Hvorfor revidere årsregnskabet?. Hvad er forskellen på et revideret og et ikke-revideret regnskab? Hvad er en blank påtegning?

Læs mere

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus Der gælder særlige regler, når en spiludbyder tilbyder sine spillere en bonus for at deltage i spil. Bl.a. skal alle vilkår være oplyst på en

Læs mere

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber December 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 4 I Indledning... 6 I.I Målgruppen... 6 I.II Soft law og dens betydning for selvstyreejede

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 2 og 5, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og implementerer

Læs mere

Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring

Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring PUBLIKATIONER OM ERHVERV OG INDUSTRI Denne vejledning indeholder: Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring Beskrivelse af og forklarende bemærkninger til den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter

Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Metoder Risikoområder: 3. Indtjening 4. Udlånsvækst 5. Kreditrisici 6. Markedsrisici

Læs mere

Redegørelse for selskabsledelse

Redegørelse for selskabsledelse Redegørelse for selskabsledelse Lovpligtig redegørelse for selskabsledelse, jf. årsregnskabslovens 107 b Denne årlige redegørelse for selskabsledelse for Chr. Hansen Holding A/S er en del af ledelsesberetningen

Læs mere