Rekonstruktion i den nye konkurslov

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rekonstruktion i den nye konkurslov"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Rekonstruktion i den nye konkurslov med fokus på rekonstruktørens og den regnskabskyndige tillidsmands opgaver Kandidatafhandling Erhvervsøkonomisk institut Cand.merc.aud Forfatter: Vilma Lihn Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann

2 Indholdsfortegnelse 1. Summary in English Indledning og problemformulering Formål Problem Metode Struktur Afgrænsninger Anvendte kilder Vigtige ændringer i den nye konkurslov Tidsfrister Kreditorer kan nu begære om rekonstruktionsbehandling Mere simple afstemningsregler Ingen krav om mindstedividende Afsættelse af skyldneren som leder Gensidigt bebyrdende aftaler Virksomhedsoverdragelse Rekonstruktion kan ikke anvendes til afvikling Bindende vurdering af pantsatte aktiver Omstødelse Rekonstruktørens og tillidsmandens opgaver og pligter ifølge den nye lov Beskikkelse af rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand Rekonstruktørens og tillidsmandens opgaver Informering af kreditorerne Meddelelse til fordringshavere og andre Forslag til rekonstruktionsplan Statusredegørelse Rekonstruktionsforslaget Problemstilling ved tillidsmandens erklæringer Rekonstruktørens og tillidsmandens ansvar Rekonstruktørens ansvar Tillidsmandens ansvar

3 4.3.3 Rekonstruktørens og tillidsmandens ansvar for fælles erklæringer Rekonstruktørens andre opgaver Empirisk undersøgelse: Hvordan den nye lov fungerer i praksis Metode Metodologi Udvælgelse af respondenter Spørgeskemaets spørgsmål og svar Samtale med nogle respondenter Konklusion Litteraturliste

4 1. Summary in English In April 2011 the new Danish Bankruptcy Act entered into force. The aim of this Act was to prevent insolvent, but viable, companies from going bankrupt. The purpose of my thesis was to show, which changes were made in the Act and how these changes can affect on the possibilities to reconstruct insolvent companies. This thesis is divided into three sections: 1. First we will take a closer look upon the changes, which have been made in the new Danish Bankruptcy Act. Shortly there will be presented the new deadlines for completion of different parts of reconstruction process, new voting rules, possibility to remove the management of the company, the insolvent company s possibility to restore repealed mutually binding agreements, etc. 2. One of the big changes is that insolvent companies have to get external help from the very beginning of the process. For this purpose a lawyer and an external accountant have to be appointed. They got very active roles in the reconstruction process. Therefore in this section I will show what duties they have and what kind of tasks they have to perform. 3. And finally an empirical investigation about how the new Bankruptcy Act works in practice. The thesis will through a questioner, sent to lawyers and external accountants, try to find out, what they think about the new rules and if the cooperation between them works, how it was intended according to the Act. This thesis concludes that creditors have a very big influence during the reconstruction process. To fulfill the creditors need for information, the reconstructions team works efficient and share tasks by an ongoing discussing. The success rate of saved companies is bigger than it was according to the old rules. So the final conclusion is that the new Bankruptcy Act is a step to the right direction. 3

5 2. Indledning og problemformulering Da den sidste store internationale krise ramte verdenssamfundet i 2008, gik heller ikke Danmark forbi. Dette førte også her i landet til et stigende antal konkurser af virksomheder. Ifølge Danmarks statistik var der i konkurser mod året før. Det var det højeste antal konkurser siden statistikkens start i Grunden til at vi ser en sådan stigning skyldes den effekt som økonomerne kalder domino effekten, dvs. at når en virksomhed går konkurs, så trækker den andre virksomheder med sig, der også er hårdt ramt i forvejen. Hvis vi kigger på Danmarks statistiks konkurtstal i 2012, kan vi se at det er stadigvæk på et højt niveau. Det mest bekymrende er at der kommer flere konkurser blandt de virksomheder som er over 10 år gamle. De ældre virksomheder har typisk flere ansatte, end de yngre. Derfor vil et stigende antal af konkurser mellem sådan virksomheder føre til flere tabte arbejdspladser. Når så mange virksomheder går konkurs, skal insolvente virksomheder have hjælp hurtigst muligt. Hastighed er her alt afgørende. De gamle regler om betalingsstandsning var kritiseret for at virksomheder, der ikke var levedygtige, kunne gemme sig i en betalingsstandsning i mange måneder i stedet for at blive lukket ned. Her kommer den nye konkurslov ind i billedet. Den 25. juni 2010 vedtog Folketinget lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) Ifølge Justitsministeriet har loven til formål at forbedre overlevelsesmulighederne for virksomheder i økonomiske vanskeligheder. Loven tager sigte på at forbedre rammerne for effektivt at understøtte den insolvente virksomheds rekonstruktionsbestræbelser med begrænsning af kreditorernes tab for øje, hvor det mest oplagte alternativ er konkursbehandling. Lovændringerne bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion mv., der erstatter gældende regler om anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord, med et nyt regelsæt om rekonstruktionsbehandling af insolvente, men levedygtige virksomheder, 2 Efter Konkkursrådet, som var nedsat af Justitsministeriet i 2001, afgav Betænkning nr i 2009, som et resultat af mange års arbejde, og efter LOV nr. 718 af 25/06/2010 trådte i kraft den 1. april 2011, kom der mange udmeldinger fra eksperter. Revisionsfirmaet Deloitte advarer om, at nye regler for rekonstruktion af firmaer i nød kan føre til flere konkurser RR , s.1 4

6 De nye regler giver sværere betingelser for især de små og mellemstore virksomheder, fordi kreditorerne har vide beføjelser til at anmelde en rekonstruktion. Det kan være en tung proces, der i mange tilfælde vil være dømt til at mislykkes. Selv om reglerne om betalingsstandsninger også blev misbrugt, gav de dog trods alt virksomhederne mulighed for at få skabt et nødvendigt åndehul, siger Jørn Jepsen, partner i Deloitte til Jyllands-Posten. De nye regler, der trådte i kraft 1. april, afskaffer de hidtidige muligheder for at nødstedte virksomheder kan gå i betalingsstandsning og dermed skaffe sig et økonomisk pusterum. Nu er devisen enten rekonstruktion eller konkurs. 3 Hos firmaet Beierholm ser revisorerne dog markant anderledes på de nye regler.- Det er vores vurdering, at man med regelændringen vil kunne redde og omskabe pct. af de virksomheder, der under de hidtidige regler ellers ville være endt i konkurs, til sunde forretninger, siger statsautoriseret revisor og partner Peter Thor Kellmer. Han peger på at de nye regler konkret åbner mulighed for proaktivt og offensivt rekonstruktionsarbejde, via udarbejdelse af rekonstruktionsplaner, der skaber overblik og rammer for en bæredygtig forretningsplan. Hos Foreningen Danske Insolvensadvokater, som er den gruppe af advokater, der hidtil har ageret som tilsyn i konkurstruede virksomheder, håber man på, at Beierholms optimistiske forventninger holder. 4 [Advokat] Henrik Hornsleth ser de nye regler i konkursloven som udfordring, for de lægger op til hurtigere processer. De lægger op til, at man skal have en plan, allerede når processen begynder i skifteretten. Man skal være godt forberedt, og det gør advokatens rolle endnu mere vigtig Formål Det kunne være interessant at finde ud, hvilken af de synspunkter, som blev nævnt i indledning, der var korrekte. Men reglerne om rekonstruktion er stadig nye, og der er ikke så mange afsluttede rekonstruktioner under de nye regler endnu. Det viser også relevansen af emnet i specialet. Det vil formodeligt tage flere år, før man har nok data, til at man kan evaluere virkningen af reformen. Måske vil nogle studerende skrive speciale om det i fremtiden. Formålet med mit speciale er i stedet at vise de muligheder, som ligger i de nye regler om rekonstruktion. Især er det vigtigt for revisorerne at blive bekendt med de nye regler, for der er tiltænkt en objektiv og faglig rolle til en regnskabskyndig tillidsmand i rekonstruktionsprocessen. Den nye Avodan nyt nr , s.7 5

7 konkurslov åbner således nye muligheder for revisorerne. Men fordi der er meget stramme regler i den nye lov (eks. har rekonstruktør og tillidsmand kun 3 uger til at udarbejde en forsvarlig rekonstruktionsplan), skal revisoren tænke over om han har de rigtige kvalifikationer, før end han acceptere en sådan opgave Problem Der kom mange væsentlige ændringer i den nye konkurslov. Formålet med alle de ændringer var at hjælpe med at redde insolvente, men levedygtige, virksomheder og lukke virksomheder, som ikke kan betragtes som levedygtige. Men hvem kan vurdere, efter den nye konkurslov, om virksomheden skal reddes eller afvikles? Skifteretten skal udpege en rekonstruktør (typisk en advokat) og en tillidsmand (typisk en revisor) til rekonstruktionen. Da det er nyt, kan det give udfordringer til deres samarbejde, for traditionelt var det advokaterne i Danmark, som havde de fleste opgave i konkursboerne. Hovedspørgsmålet, som ligger til grund for specialet: Hvordan kan de nye regler om rekonstruktion forbedre mulighederne for at virksomheder i nød kan blive videreført i stedet for at gå konkurs? Overstående hovedspørgsmål vil blive besvaret ved hjælp af følgende underspørgsmål: 1. Hvilke ændringer blev der indført i den nye konkurslov (rekonstruktion)? 2. Hvordan deler rekonstruktør og tillidsmand opgaverne og ansvaret? 3. Hvilken effekt har tillidsmandens involvering i processen? 2.3. Metode Specialet forventes at være teoretisk i nogen grad, i hvert fald i kapitlerne 3 og 4, da der findes ikke så meget praktisk oplysning på området. Som primært data vil blive brugt den relevante danske lovgivning: LBK nr af , Lovforslag nr. L199 af , LBK nr. 217 af og Konkursrådets Betænkning nr af Jeg har derfor valgt at lave en empirisk undersøgelse af den praktiske erfaring med rekonstruktioner efter loven har været anvendt i disse ca. 2 år. Mere konkret sker det ved at sende et spørgeskema til advokater, der arbejder som rekonstruktører, og revisorer, der arbejder som regnskabskyndige tillidsmænd. Dette giver mig både mulighed for at sammenholde om de har forskellige synspunkter 6

8 på de nye regler, og samtidig vil jeg undersøge om de to grupper ser en fornuftig opdeling af arbejdsopgaverne, som det var intenderet af lovgivningen, eller om de oplever overlap i det daglige. Begrundelsen for metodevalget i den praktiske del er behandlet dybdegående i afsnit 5.1. En bemærkning til udsendelsen af spørgeskemaet og den udvalgte mængde af respondenter. Disse vil kunne give en retningsgivende statistik i forhold til et speciale, som derfor kan føre til en tilfredsstillende konklusion. Men et statistisk validt data i forhold til en evt. ændring af lovgivningen kan der på ingen måde blive tale om. Der vil der bl.a. skulle udføres en undersøgelse i et helt andet størrelsesforhold Struktur I mit speciale vil jeg bruge de beskrivende og forklarende undersøgelsestyper. Jeg vil vise hvordan en indførelse af konkrete ændringer i konkursloven kan hjælpe til at forhindre at en insolvent virksomhed går konkurs. I kapitel 3 vil jeg gennemgå alle vigtige ændringer i konkursloven, undtaget en nedtoning af skifterettens rolle. Dette fremgår af afgrænsningerne. En af ændringerne om inddragelse af ekstern bistand vil blive beskrevet i kapitel 4. Kapitler 3 og 4 skal læses i sammenhang. I kapitel 3 viser jeg først hvilke værktøjer rekonstruktions aktørerne fik efter de nye regler og jeg beskriver hvordan disse værktøjer fungerer. Men indførelsen af reglerne kan ikke hjælpe, hvis de ikke bruges korrekt. Rekonstruktions succes afhænger mest af virksomhedens økonomiske situation. Det vil sige, at virksomheden skal have et fremtidigt driftsgrundlag. Men man må heller ikke overse betydningen af rekonstruktionsteamets arbejde. Det er op til dem på kort tid at lave en forsvarlig rekonstruktionsplan og rekonstruktionsforslaget, som fordringshaverne kunne acceptere. I løbet af processen skal fordringshaverne konstant være informeret om forløbet af rekonstruktionen. Deres holdning til rekonstruktionen afhænger meget af materialet, som de får tilsendt og deres tillid til rekonstruktøren og tillidsmanden. Derfor vil jeg i kapitel 4 beskrive hvilken rolle var tiltænkt de to aktører og hvordan de kan tilfredsstille fordringshavernes behov for information. Desuden vil jeg redegøre for hvilke problemer revisorer og advokater rejser i deres artikler om tillidsmandens opgave i rekonstruktion, og hvilke løsningsforslag de kommer med. I kapitel 5 vil jeg gennemgå og opsummere svarene på spørgeskemaerne fra advokaterne og revisorerne. Desuden vil jeg præsentere nogle af de tanker som de respondenter, jeg havde samtale med, har gjort sig. 7

9 Afgrænsninger Jeg antager at læseren af specialet er bekendt med de gamle regler om betalingsstandsning og tvangsakkord, derfor vil de regler ikke blive gennemgået. Efter den nye konkurslovs regler bør der udpeges en rekonstruktør og en regnskabskyndig tillidsmand, der, eventuelt i samarbejde med skyldneren, skal gennemføre rekonstruktionen af den insolvente virksomhed. Specialet vil primært fokusere på deres opgaver og pligter. I rekonstruktionsprocessen er også inddraget andre rekonstruktions aktører, men deres rolle vil ikke blive analyseret. Der vil dog blive vist at fordringshaverne har fået en meget aktiv rolle. Læseren skal bemærke at begreberne fordringshaver og kreditor bruges for at definere rekonstruktionsaktøren, som har et krav mod skyldneren. For insolvent virksomhed benyttes begreberne virksomhed og skyldneren. I stedet for regnskabskyndige tillidsmand vil der ofte bare blive brugt tillidsmand. Begrebet rekonstruktionsteamet omfatter rekonstruktøren og tillidsmanden. Som det fremgår fra opgavetitlen, vil konkurs og udenretlige rekonstruktioner ikke blive behandlet. Specialet afgrænses så SKAT og medarbejderforhold problemstillinger ikke indgår, da de er meget omfangsrige i forhold til formkrav til specialet Anvendte kilder I specialet bliver anvendt såvel primære som sekundære data. Samtlige kilder, der er brugt i specialet må siges at være troværdige. Love, bekendtgørelser, betænkninger mv. Må siges at være den mest troværdige type kilde, man kan benytte. Kommentarer til lovgivningen Et meget troværdigt værk, da det gengiver lovgivningen. Men i forhold til selve loven, kan der selvfølgelig indsnige sig en fortolkningsfejl. Bøgerne af Jens Paulsen og Henry Heiberg, mv. Alle forfatterne er respekterede undervisere ved læreanstalter og/eller meget erfarne i deres respektive fag. Deres bøger må derfor også anses for at være troværdige. Artiklerne Er alle fra bladet Revision & regnskabsvæsen og lignende fagtidsskrifter. Lige som lærerbøgerne er det erfarne personer, der skriver artiklerne. Men der vil ofte være tale om denne persons fremlægning af et spørgsmål. Så artiklerne må derfor anses for mindre troværdige end en lærebog. 8

10 Linksene: Disse er alle dybdegående links til Danmarks statistik, Danske Revisorer FSR og KPMG. Danmarks statistik må anses for at være meget troværdigt, men de andre links kan dog på ingen måde anses for utroværdige. Respondent udvælgelsen: De kilder ( og Danske Revisorer FSR), som blev benyttet til at finde potentielle respondenter, må anses for at være meget troværdige. Dog skulle det vise sig at disse sider ikke altid var opdaterede. 9

11 3. Vigtige ændringer i den nye konkurslov De gamle regler i konkursloven blev kritiseret for deres utilstrækkelige hjælp til virksomheder i nød. Konkursrådet fik til opgave at udforme bestemmelser om rekonstruktion på en måde, så insolvente virksomheder, som er levedygtige, kunne videreføres, mens andre insolvente virksomheder hurtigere overgår til konkursbehandling. Der skulle kun opstilles generelle retningslinjer og rammer om rekonstruktion, så rekonstruktionsplanen kunne være tilpasset den konkrete virksomhed. Konkursrådet mente, at fortsættelse af aktiviteterne i midlertidigt insolvente virksomheder, ville være en fordel, ikke alene for skyldneren og fordringshaverne, men også for hele samfundet. 6 Jeg vil i dette kapitel gennemgå de ændringer i konkursloven, som blev indført med hensigt at videreføre de virksomheder, som midlertidigt har økonomiske vanskeligheder Tidsfrister I de nye regler om rekonstruktion fokuserer Konkursrådet meget på, at rekonstruktionsbehandlingen skal være påbegyndt med det samme, straks efter indledningen og ligeledes skal den være fremmet mest muligt. Den tidsmæssige ramme for en rekonstruktionsbehandling bør således på en side være rimelig, men på den anden side heller ikke længere end højst nødvendig. 7 For overskuelighedens skyld illustreres de tidsfrister som loven omtaler, i skemaet på næste side. Alle de afgivne tidsfrister er maksimale. Det forventes normalt at rekonstruktionsbehandlingen højst varer syv måneder. Da konkursloven ikke indeholder en tidsfrist, som skal være mellem møderne om afstemning af rekonstruktionsplan og rekonstruktionsforslag, så er der ikke noget til at forhindre at forslaget til rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget bliver fremlagt på 4-ugers mødet. Sådan var det tilfældet, jf. KPMG analysen, i 17 pct. af rekonstruktioner, hvor der var udarbejdet en plan. 8 Ifølge 11 e, stk. 5 kan 4-ugers mødet blive udsat op til 4 uger, hvis der ligger særlige grunde for det. Men denne mulighed bruges meget sjældent i praksis. 9 I 13 a, stk. 1 indførtes mulighed for at forlænge seks måneders fristen for fremlæggelse af rekonstruktionsforslaget til afstemning. Den kan 6 Bet.1512, s.55 7 Bet.1512, s KPMG analysen, s.20 9 KPMG analysen, s.10 10

12 højst forlænges to måneder ad gangen, dog højst 4 måneder i alt. Hvis vi tager de nævnte forlængelser i betrækning, så kan rekonstruktionsbehandlingen maksimalt vare ca. et år. Skema: Rekonstruktionens varighed De korte tidsfrister giver en udfordring til rekonstruktionsteamet. Men det er nødvendigt, hvis man vil redde virksomheden. Jo længere rekonstruktionen kører, jo større udgifter. Og de nødlidende virksomheder har allerede likviditetsproblemer i forvejen. Rekonstruktøren skal ikke alene tænke på virksomheden, men også på kreditorerne. Rekonstruktion skal jo forbedre kreditorernes stilling i forhold til konkurs. Derfor skal rekonstruktøren ikke forsætte arbejdet til fristens udløb, hvis han bliver i tvivl om rekonstruktionens gennemførlighed. Han skal altid informere skifteretten og fordringshaverne om det, jf. 11 f, stk. 2. Mere om tidsfrister og krav til materialet til kreditorerne vil blive behandlet i kapitel 4. 11

13 3.2. Kreditorer kan nu begære om rekonstruktionsbehandling Ifølge de nye regler fik fordringshaverne adgang til at begære rekonstruktionsbehandling, jf. 11, stk.1. Konkursrådet baserede denne bestemmelse på, at fordringshaverne kan indgive konkursbegæring, hvis de har krav mod skyldneren og skyldneren er insolvent, jf. 17, stk. 2 og 18. Så fordringshaverne skal have en mindre indgribende mulighed for at forsvare deres retlige interesse. Den anden grund er, at fordringshaverne kan indgive begæring om rekonstruktion, når skyldneren enten er bange for, ikke selv formår at starte rekonstruktion eller ikke ved om denne mulighed. Konkursrådet havde en forventning om, at indførelsen af sådan en regel ville forårsage en forøgelse af rekonstruktionsbehandlinger og i flere tilfælde ville indledningen af rekonstruktion blive fremrykket. Dette vil kunne bidrage til, at flere levedygtige virksomheder videreføres til gavn for såvel skyldnere som fordringshavere. 10 Hvis kreditor har en sikret fordring, som opfylder betingelser i 20, så er han afskåret fra at indgive en begæring. Virksomhedens ansatte kan kun indgive begæring om rekonstruktionsbehandling, hvis de har forfaldne løntilgodehavender Mere simple afstemningsregler Efter Konkursrådets opfattelse skulle afstemningsproceduren være mere enkel og gennemsigtig. De nye afstemningsregler skulle give mere indflydelse til de aktive fordringshaverne og gør det lettere at få forslaget vedtaget og nå konstruktive resultater. 11 e, stk. 2. Forslaget til rekonstruktionsplan er vedtaget, medmindre et flertal af fordringshaverne stemmer imod og dette flertal repræsentere mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. Begge betingelser i bestemmelsen skal være opfyldt for at afslå forslaget til rekonstruktionsplanen. Nå der skal stemmes for ændring til forslaget, så gælder her, modsat i ovenstående, betingelsen, at et flertal af fordringshaverne skal stemme for. Kreditorerne udlader i praksis meget tit at deltage på kreditormøde så tidlig i processen, hvis de er tilfredse med det materiale, de har fået. Derfor skulle bestemmelsen sikre, at en mindre gruppe af fordringshaverne ikke kunne stoppe rekonstruktionsbehandlingen eller ændre forslaget til rekonstruktionsplanen. Reglerne kan forstås således, at hvis der på kreditormøde deltager fordringshaverne, der repræsentere mindre end 25 pct. af det samlede kendte beløb, som giver stemmeret, eller fremmøder der ingen fordringshavere, som har stemmeret, så er forslaget til 10 Bet.1512, s Bet.1512, s.72 12

14 rekonstruktionsplanen vedtaget. Efter de nye regler stemmes der altid efter fordringernes beløb, og det kan nogle gange give problemer i starten af rekonstruktionsbehandlingen. Det kunne være vanskeligt at vurdere hvilke fordringer ville få dækning og i hvilken grad, hvis virksomheden går konkurs. Stemmeret bør kun afskæres, hvis det er en høj grad af sikkerhed at fordringen eller en del af fordringen vil opnå fuld eller ingen dækning i en eventuel konkurs. 12 I 13 d, stk. 2 og 3 er specificeret, hvilke fordringer har stemmeret. Når der stemmes om rekonstruktionsforslaget efter 13 d, så tages der alene fordringer, som er repræsenteret på mødet, i betragtning. Fordringshaverne kan blive repræsenteret på mødet ved en skriftlig fuldmagt. For eksempel kan rekonstruktøren optræde som fuldmægtig for fordringshaver. Fuldmagt kan også være givet til en anden fordringshaver, som deltager i mødet. Rekonstruktionsforslag er vedtaget, medmindre et flertal af fordringshavene stemmer imod. Hvis ingen stemmer på mødet eller hvis der er stemmelighed, så betragtes forslaget som vedtaget. 13 Skifteretten har ret, jf. 13 e, stk. 5, til at nægte at stadsfæste forslaget vedtaget, hvis vilkårene i rekonstruktionsforslaget står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling. Denne bestemmelse er som sikring for, at en gruppe af kreditorer ikke laver en aftale om at vedtage et urimeligt rekonstruktionsforslag. På den anden side kan der være risiko for at skyldneren laver en aftale med nogle kreditorer om at vedtage et for ham gunstig forslag. Et forbud for skyldnerens nærstående mod at have stemmeret, jf. 13 d, stk. 3, skulle formindske denne risiko. At de nye regler ikke stiller noget krav for, hvor mange kreditorer, som skal deltage på kreditormødet og at afstemningsresultat afgøres efter simpelt flertal af de på mødet repræsenteredes fordringer, skulle motivere kreditorerne til at være mere aktive Ingen krav om mindstedividende Det er Konkursrådets opfattelse, at kravet om mindstedividende i praksis kan være en barriere for konstruktive og fornuftige gældsordninger, som har tilslutning fra såvel skyldneren som et flertal af fordringshavere, idet konkurs vil være eneste udvej også i tilfælde, hvor kravet tilnærmelsesvist, men ikke helt kan indfries L199, s L199, s Bet.1512, s

15 Konkursrådet nævner fire grunde, hvorfor reglerne om mindstedividende efter den gamle KL 161 ikke skulle videreføres i den nye konkurslov: 1. Ifølge den gamle KL 161 kan kravet om minimum 10 pct. af dividende fraviges, hvis der foreligger ganske særlige grunde, eller fordringshaverne samtykke deri. 2. Der forventes ikke at skyldneren vil fremskynde begæring om rekonstruktion på grund af mindstedividende. 3. Fordringshaverne kan altid stemme imod forslaget, hvis de tænker at dividende er utilstrækkelig. 4. Rekonstruktøren og tillidsmanden skal afgive erklæringer om rekonstruktionsplanens gennemførlighed og rekonstruktionsforslagets rimmelighed. 15 Da bestemmelsen i 10 a ikke indeholder krav om mindstedividende, kan der komme situationer, hvor akkorddividende bliver 0 pct Afsættelse af skyldneren som leder Efter de nye regler kan skyldneren fratages rådighed over virksomheden. Det er Konkursrådets opfattelse at hvis der ikke foreligger et samtykke fra virksomhedens ledelse, kan der ikke forventes et konstruktivt samarbejde fra deres side. Loven skelner mellem personligt hæftende skyldner og et aktie- eller anpartsselskab mv., når vi snakker om begæring fra fordringshaver, hvor skyldneren ikke giver et samtykke. Kun en skyldner, som ikke hæfter personligt kan tvinges til at starte en rekonstruktion. I sådan tilfælde, for at sikre en effektiv rekonstruktionsbehandling, bestemmer skifteretten, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, jf. 11 a, stk. 3. Konkursrådet mener, at rekonstruktøren skulle have en mulighed for at overtage ledelsen af virksomheden også i de tilfælde, hvor skyldneren samtykker i rekonstruktionsbehandling eller selv har indgivet begæring om rekonstruktion. Denne mulighed er anført i 12 a, stk.1. Der behøver ikke at være nogen bestemt grund til en ledelsesovertagelse. Det afgørende er fordringshavernes ønsker. Hvis fordringshaverne ikke har tillid til virksomhedsledelsen, vil de blive bange for at muligheden for at afdække deres krav kan blive forringet og en sådan holdning fra fordringshavernes side vil resultere i virksomhedens konkurs. Det kunne ske i en situation, hvor rekonstruktøren og/eller fordringshaverne er i tvivl om ledelsens forretningsmæssige evner, er 15 Bet.1512, s

16 bange for at ledelsen ikke vil samarbejde loyalt, eller måske vil modarbejde rekonstruktionsarbejdet eller hvor ledelsen ikke accepterer rekonstruktionsplanen eller rekonstruktionsforslaget. Formålet med denne bestemmelse er at hjælpe med at redde virksomheden til gavn for samfundet. Alternativet til det vil være at skyldneren undergår konkursbehandling, jf. 15, stk. 1, nr Rekonstruktørens overtagelse af ledelsen er en meget vigtigt beslutning, derfor kan én enkelt små kreditor ikke indgive en begæring om det. Ifølge 12 a, stk. 1, gælder at Rekonstruktøren eller fordringshaverne, der tilsammen repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation giver stemmeret, jf. 13 d, stk. 2-4, kan fremsætte begæring om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomhed. Denne begæring kan tidligst behandles på 4-ugers mødet, jf. 12 a, stk. 2, 3. pkt. Bagefter kan en begæring om ledelsens overtagelse, jf. 12 a, stk. 2, 2. pkt., behandles på et hvilket som helst møde i skifteretten, hvor skyldneren, fordringshaverne og rekonstruktøren er indkaldt. Rekonstruktøren eller fordringshaverne, den som indgav begæring, kan tilbagekalde den, så længe skifteretten endnu ikke har truffet en beslutning. 17 Fordringshaverne har en betydelig indflydelse, når der skal bestemmes om ledelsens overtagelse. Fordringshaverne kan indgive en begæring om overtagelse af ledelsen og de skal tage stilling til begæringen efter afstemningsregler i 13 d. Der kan forekomme situationer, hvor man ikke kan vente med at træffe beslutning om at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden. Derfor har Konkursrådet indført mulighed for foreløbig overtagelse af ledelsen, jf. 12 b, hvis der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendele til skade for fordringshaverne. Der gælder ikke det samme krav som efter 12 a. Der kan rekonstruktøren, en fordringshaver eller skyldneren selv anmode om foreløbig overtagelse af ledelsen eller skifteretten kan træffe en beslutning på egen hånd. Så vidt muligt inden 2 uger, dog tidligst på 4-ugers mødet, skal der tages stilling til om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen skal opretholdes, jf. 12 b, stk. 3. I praksis kan der forventes, at den foreløbige ledelses overtagelse bliver erstattet med en varig ledelses overtagelse efter 12 a. Reglen om varig eller foreløbig ledelsens overtagelse gælder for aktie- og anpartsselskaber og andre sammenslutninger, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser. Beslutningen om, at rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden, bør ikke indebære en ændring af de formelle selskabsretlige ledelsesorganer hos skyldneren, men alene, at disse organer, så længe beslutningen varer, ikke er kompetente til at råde på skyldnerens vegne Bet.1512, s Konkursloven med kommentarer, s Bet.1512, s

17 Efter denne beslutningen ophører, jf. 15 a, eller på andre grunde, genindtræder den tidligere virksomhedsledelse automatisk. I lovforarbejderne blev der ikke indført hjemmel til at en gennemført ledelses overtagelse, jf. 12 a, kunne bortfalde før rekonstruktionsbehandlingen ophører. 19 Om rekonstruktørens rettigheder, pligter og ansvar i rolle, som virksomheds ledelse, henvises til kapitel 4. Hvilken indflydelse har den indførte bestemmelse, at rekonstruktøren kan overtage virksomhedsledelsen, på skyldneren og fordringshaverne? Hvis vi ser det fra fordringshavernes side, så skulle denne mulighed forøge antallet af begæringer om rekonstruktion. Fordringshaverne kan forvente at få bedre dækket deres krav i en rekonstruktion end i en konkurs. Så de virksomheder, som har en inkompetent ledelse, kan få en chance. Skyldneren vil omvendt være bange for at indgive begæring om rekonstruktionsbehandling, da det vil være en risiko i hele rekonstruktionsforløbet at rekonstruktøren kan overtage ledelsen, foreløbigt eller varigt. Af denne grund vil nogle skyldnere måske foretrække udenretlig rekonstruktion Gensidigt bebyrdende aftaler De nye regler giver mulighed for at videreføre gensidigt bebyrdende aftaler under rekonstruktion. Det er skyldneren selv, som viderefører aftaler, men med rekonstruktørens samtykke. Ifølge forarbejderne til 12 o, kan rekonstruktøren afgive samtykke skriftligt eller mundtligt. Men i praksis forventes at medkontrahenter ville have rekonstruktørens skriftlige samtykke som dokument, for at sikre sig at deres krav i henhold til den gensidigt bebyrdende aftale omfattes af 94, jf. 12 p, stk. 1. Det eneste krav til rekonstruktørens samtykke er at den skal være utvetydig. 20 Skyldneren fik endvidere mulighed for at videreføre allerede ophævede aftaler, jf. 12 o, stk. 1, 2. pkt. Men her skal være opfyldt to betingelser. For det første, aftalen skulle være ophævet inden for de seneste fire uger. Det betyder at skyldneren mister adgang til at videreføre aftalen fire uger efter ophævelsen. For det andet, årsagen til at hæve aftalen skulle være skyldnerens forsinkelse med egen ydelse. Som ydelse forstås her betaling, levering af varer eller tjenesteydelser. Yderligere er der en udtagelse. Ophævet aftaler kan ikke videreføres, hvis medkontrahenten allerede har indrettet sig på at aftalen er ophævet. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis medkontrahenten har taget en lejet genstand eller en genstand, der var solgt med ejendomsforbehold, tilbage fra skyldneren, eller har 19 Rekonstruktion - Teori og Praksis, s Konkursloven med kommentarer, s

18 fået udsat skyldneren af et lejemål. Tilsvarende gælder, hvis medkontrahenten efter ophævelsen har disponeret over sin ydelse til fordel for tredjemand, eller hvis medkontrahenten har bestilt den samme ydelse som den, skyldneren skulle præstere, fra en anden leverandør eller indrettet sig på at klare sig uden den pågældende ydelse. 21 Det er skyldneren med rekonstruktøren, der bestemmer hvilke aftaler, som videreføres. Medkontrahenten har ikke sådan en ret. Men, jf. 12 o, stk. 3, 1. pkt., kan medkontrahenten forlange, at skyldneren uden ugrundet ophold tager stilling til, om en gensidigt bebyrdende aftale skal videreføres. Normalt forventes der at skyldneren skal give svar inden en uge. Men hvis der er tale om f.eks. letfordærvelige varer, så skal svaret afgives hurtigere. Desuden at skyldneren kan videreføre de aftaler, han er interesseret i, fik han også mulighed for at opsige de dårlige aftaler, jf. 12 t, stk.1, med sædvanlig eller rimelig varsel. Det er ligegyldigt, hvis et længere opsigelsesvarsel blev aftalt. 22 Der kan opsiges både allerede videreført og ikke videreført aftaler om et vedvarende retsforhold. Allerede videreførte aftaler kan altid opsiges med en måneds varsel, jf. 12 o, stk. 4. Hvis der i aftalen blev aftalt en kortere opsigelsesperiode, så gælder den. Betingelser i 12 t gælder normalt ikke for aftaler om finansiel leasing. I tilfælde hvor skyldneren ville afbryde sådan en aftale, skulle medkontrahenten få erstattet hans fulde tab. 23 Den fire ugers tidsfrist for at videreføre en allerede ophævet aftale skulle fremme skyldneren til at begære om rekonstruktion, hvis en eller flere vigtige gensidigt bebyrdende aftaler bliver ophævet eller skyldneren har misligholdt dem. Bestemmelsen at skyldneren kan videreføre ønskede aftaler, især de misligholdte, og ophæve de byrdefulde, giver en bedre chance for en vellykket rekonstruktion og stiller skyldneren bedre bagefter. Hvis skyldneren for nylig skulle tiltræde en aftale eller finde en anden medkontrahent, vil han ikke få så gunstige betingelser, som han havde iht. aftalen, der var indgået forud for rekonstruktionens indledning. De nye regler giver én den fornemmelse, at videreførelse af levedygtige virksomhed gå forud for den enkelte medkontrahents interesse. Muligheden for at vælge mellem aftalerne og tvunget videreførelse af dem er meget vigtig, når vi snakke om virksomhedsoverdragelse. 21 L199, s Undtaget når længere varsel er sikret ved tinglysning eller anden lignende registrering, jf. 12 t, stk. 1, 2. pkt. 23 Konkursloven med kommentarer, s

19 3.7. Virksomhedsoverdragelse Som noget nyt, kom der, jf. 12, stk. 2, at virksomhedsoverdragelse må alene ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten. Desuden kan virksomhedsoverdragelse indgå som det eneste element i en rekonstruktion, jf. 10. Virksomhedsoverdragelses definition er angivet i 10 b: En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf, der bevarer sin identitet, og som udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet. Bestemmelsen giver mulighed for at udvælge og videreføre de sunde dele af virksomheden. Fra definitionen fremgår at ikke ethvert salg af skyldneres aktiver kan klassificeres som en virksomhedsoverdragelse. Hvis det er tilfældet, så kan salget af aktiverne gennemføres med rekonstruktørens samtykke, jf. 12, stk. 1. Mulighed for et tvunget debitorskifte letter virksomhedsoverdragelsen. Hvis der overdrages gensidigt bebyrdende aftaler, der er videreført efter 12 o, så indtræder erhververen i aftalerne uden medkontrahentens samtykke, jf. 14 c, stk. 2. Medkontrahenten kan dog afslå overdragelsen, hvis aftalen er afhængig af skyldnerens fysiske person og skyldneren efterfølgende ikke tilknyttes virksomheden til varetagelse af de pågældende arbejder. 24 Hvis der overdrages pantsatte aktiver, der blev bindende vurderet af skifteretten, så, jf. 14 c, stk. 4, overgår skyldnerens hæftelse for pantegæld inden for vurderingen til erhververen uden panthaverens samtykke. Her vil vi dog ikke analysere bindende vurdering af pantsatte aktiver, da emnet bliver uddybet i afsnit 3.9. Virksomhedsoverdragelse gennemført efter reglerne i konkursloven kan ikke omstødes, jf. 14 c, stk. 1, medmindre rekonstruktion bliver ophævet, jf. 14 e, stk. 3, nr. 3. De indførte regler om en virksomhedsoverdragelse viser at kreditorerne fik en bestemmende indflydelse i rekonstruktionsbehandling Rekonstruktion kan ikke anvendes til afvikling Efter konkursrådets opfattelse kan afvikling af virksomheden ikke ske som led i en rekonstruktion. En rekonstruktionsbehandling bør således altid føre til, at virksomheden enten rekonstrueres, og at virksomhedsdriften fortsættes under en eller anden form, eller at rekonstruktion ikke er muligt, og at virksomheden derfor overgår til konkursbehandling, medmindre skyldneren er solvent Danske revisorer nr , s.9 25 Bet.1512, s.59 18

20 Fra 10 og 10 a fremgår det, at likvidationsakkord ikke kan indgå i rekonstruktion som et selvstændigt element. Afvikling kan kun ske i tilknytning til, at der arbejdes på tvangsakkord eller virksomhedsoverdragelse. Bestemmelsen i 10 a, stk. 1, 3. pkt. giver mulighed for afvikling af virksomheden, og omfatter også en likvidationsakkord, som ikke nødvendigvis frigør skyldneren for den del af gælden, som ikke dækkes af realiseret aktivernes værdi. Likvidationsakkord under rekonstruktion skal gå ud på procentvis nedskrivelse af gælden og ikke blot uddeling af aktiverne. Ved virksomhedens likvidation skal gennemføres en tvangsakkord indeholdende en bestemt mindsteprocent, der skal udloddes til fordringshaverne. I alle tilfælde vil skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke dækkes af likvidation, henholdsvis den del, der ligger ud over den minimumsdividende. 26 Det er skyldneren eller tredjemand, som skal supplere betaling gennem aktiverne, hvis den ikke dækker den minimumsdividende Bindende vurdering af pantsatte aktiver Efter de nye regler indføres der mulighed for bindende vurdering af pantsatte aktiver ved indledning af rekonstruktionsbehandlingen. Efter Konkursrådets opfattelse, vil en sådan bestemmelse beskytte pantehavernes fordringer, og samtidigt, i tilfælde af at en del af deres fordring ikke ville blive dækket af pant, ligestille dem med andre usikrede fordringshavere. 27 Efter 12 e kan skifteretten give bindende vurdering af et eller flere af skyldenerens pantsætte aktiver. Det skal være skyldneren selv, som begærer det. Modsætningsvis burde det være logisk at kreditorerne ikke kan begære om vurdering af pantsatte aktiver. Skifteretten fastsætter aktivernes værdi efter tillidsmandens vurdering. Dog har pantehaverne ret til at udtale sig om tillidsmandens vurdering. Denne bindende værdi af pantsat aktiv kan bruges, når skyldneren vil udskille aktiv fra et pant uden samtykke fra fordringshaveren, jf. 12 d, stk. 2, nr. 2. Der skal være opfyldt den betingelse, at før udskillelsen skal panthaveren modtage fyldestgørelse, i det omfang pantehavernes panteret ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet. Også bindende vurdering, jf. 12 e, er relevant, hvis rekonstruktionsforslaget indeholder tvangsakkord. Tvangsakkord omfatter den del af pantefordring, som ikke dækkes af pantet, jf. 10 a, stk. 2, nr. 2. Hvis et bindende vurderet aktiv overdrages som led i en virksomhedsoverdragelse, så hæfter erhververen for pantegæld, som ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet, jf. 14 c, stk Konkursloven med kommentarer, s Bet.1512, s

21 Som vi ser fra ovenstående, bruges bindende vurdering af pantsatte aktiver af hensyn til tvangsakkord, udskillelse af pantet eller skyldnerskifte. Den fastsatte værdi af et pantsat aktiv har relevans i forhold til, når der skal besluttes hvor stor stemmeret, fordringen giver til fordringshaveren. Der stemmes altid efter fordringernes beløb, jf. 13 d, stk. 2, og, jf. 120, stk. 2, har fordringshavere kun stemmeret for den usikrede del af fordringen. Så man kan sige, at for tvunget nedskrivning af pantesikkerhed får pantehaveren stemmeret ved afstemning om rekonstruktionsforslaget. Den allerede foretaget bindende vurdering af aktiverne kan bruges i tilfælde, hvor skyldneren skal betale løbende ydelse på pantefordringer. Hvis det viser sig, at pantefordringen ikke er fuldt dækket af pantet, så skal skyldneren, jf. 12 c, stk. 5, kun betale en forholdsmæssig del af de løbende ydelser. Der skal ikke betales løbende ydelser, i det omfang pantefordringen efter skifterettens skøn ikke dækkes af pantet. 28 Bindende vurdering efter 12 e gælder også i forhold til 12 f, stk. 2. Skyldneren kan kræve, at panthaveren betaler vurderingsomkostninger, hvis de ikke dækkes af den ubehæftede del af det pantsatte aktiv. Denne bestemmelse gælder i tilfælde, hvor der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, som indeholder tvangsakkord. Skyldneren kan også begære om enkeltvis vurdering af aktiver, som har været vurderet samlet, jf. 12 e, stk. 2, 2. pkt. Sådan en vurdering kan foretages, hvis vurderingsomkostningerne ikke vil blive uforholdsmæssige. Ved afgørelsen af, om omkostningerne ved enkeltvis vurdering vil være uforholdsmæssige, skal der navnlig lægges vægt på, om omkostningerne ved vurderingen kan forventes at overstige værdien af det pantsatte aktiv. 29 Denne bestemmelse giver mulighed for skyldneren at vurdere en del af varelager, som er omfattet af virksomhedspant og udskille den mod kompensation, jf. 12 d, stk. 2, nr. 2. Sådan kan skyldneren slippe for at betale pantehaveren for det hele varelager. Det kan ske, at værdien af aktivet ændrer sig væsentligt. I almindelighed er en ændring af aktivets værdi væsentlig, hvis ændringen er på 10 pct. Også en større beløbsmæssig ændring kan betragtes som betydelig. 30 I sådan tilfælde kan skyldneren, rekonstruktøren eller en fordringshaver begære skifteretten om ændring af fastsat værdi. Skyldneren vil normalt indgive begæring, hvis aktivets værdi er faldet, en fordringshaver vil handle, når det modsatte er tilfældet, dvs. aktivets værdi er steget. Der kan ikke begæres om ændring af bindende aktivets værdi, efter det bliver realiseret. Hvis 28 Konkursloven med kommentarer, s L199, s Konkursloven med kommentarer, s

22 skyldneren eller en fordringshaver er uenig med vurderingen på grund af at den er forkert, kan de indgive anke til landsretten om skifterettens afgørelse. Skyldneren kan ikke bindende vurdere alle aktiver, som han vil. I 12 e, stk. 1 er anført specifikation af undtagelser. I praksis er mulighed for bindende vurdering således begrænset til biler, løsøre, bortset fra det nævnte tilbehørspant m.v. samt aktiver, der kan virksomhedspantsættes, bortset fra fordringer. 31 Bindende vurdering af aktiverne gælder kun i rekonstruktion. Hvis rekonstruktionsforslaget, indeholdende virksomhedsoverdragelse, ikke bliver stadsfæstet af skifteretten og virksomheden efterfølgende overgår til konkursbehandling, så kan konkursboet ikke henholde sig til den bindende vurdering af aktivet i forhold til pantehaverne. Det samme gælder for bindende vurdering af aktiverne, som ikke blev omfattet af virksomhedsoverdragelsen, der blev stadsfæstet af skifteretten Omstødelse Når skyldneren indtræder i rekonstruktionsbehandling, er der ikke nogen vej tilbage, jf. 11, stk. 6. Rekonstruktion skal ophøre gennem akkord, ellers tages skyldnerens bo under konkursbehandling, jf. 15, stk. 3. Den eneste udtagelse er, hvis skyldneren bliver solvent. Denne bestemmelse gav mulighed for at omstødelse kan gøres gældende allerede fra rekonstruktionsbehandlingens indledning. Formålet med at skabe adgang til omstødelse, er at forhindre at fordringshaverne på denne grund indgiver begæring af konkurs i stedet for at forsøge rekonstruktion. 33 Omstødelse kan kun ske til fordel for kreditorerne, ikke til fordel for skyldneren. 34 Det betyder at omstødelsen er betinget af, om der foreligger et tab for fordringshaverne. Derfor kan der ikke foretages omstødelse over en fordringshaver, hvis krav vil skulle dækkes fuld ud i rekonstruktionen. Som noget nyt kan omstødelse ske i fuldt omfang, når rekonstruktionen indeholder en tvangsakkord. I sådan tilfælde kan skyldneren gennemføre omstødelseskrav med det samme og vente med at betale akkorddividenden til efter rekonstruktionsforslagets stadfæstelse. 35 Det hjælper lidt på skyldnerens likviditet. I praksis er denne bestemmelse meget aktuel i tilfælde, hvor fordringshaverne sælger retten til at gøre et omstødelseskrav gældende til tredjemand, jf. 12 j, stk. 31 Rekonstruktion - Teori og praksis, s Rekonstruktion - Teori og praksis, s Bet.1512, s Konkursloven med kommentarer, s Rekonstruktion - Teori og praksis, s

23 3. Erhververen skal indbetale salgssummen til rekonstruktøren, som fordeler beløbet til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktion, medmindre andet er bestemt ved beslutning af salget, jf. 12 m. Hvis et salg gennemføres meget tidligt i rekonstruktionsprocessen, så kan der tages beslutning om at bruge provenuet af salget til finansiering af rekonstruktionens gennemførelse. Ellers har rekonstruktøren pligt til at sikre, at reglerne for hvordan provenuet skal fordeles opfylder ligelighedsprincip efter 10 c og indgår i rekonstruktionsforslaget. 36 Rekonstruktøren skal sammen med tillidsmanden i deres redegørelse til rekonstruktionsforslaget oplyse om mulige omstødelige dispositioner, jf. 13 b, stk. 1, nr. 3, litra c. Rekonstruktøren bør give oplysninger om mulige omstødelige dispositioner, gerne på et tidligere tidspunkt, nemlig sammen med rekonstruktionsplanen, hvis han mener at der må gennemføres omstødelsessager, som kan fremskaffe den nødvendige likviditet. 37 På baggrund af de oplysninger træffer fordringshaverne beslutning om der skal anlægges en omstødelsessag ved de almindelige domstole, jf. 12 j, stk. 1. Skifteretten kan ikke behandle et sådan søgsmål, men den har ret at afgøre på hvilken måde ellers omstødelse skal gennemføres. Eksempelvis kan skyldneren blive bemyndiget til at gøre omstødelsesretten gældende ved modregning. 38 Der skal ikke anlægges nogen omstødelsessag vedrørende sikkerhedsrettigheder omfattet af 71, navnlig udlæggene foretaget senere end tre måneder før fristdagen, da de bortfalder automatisk ved indledning af rekonstruktionsbehandling, jf. 12 j, stk. 2. Det er kun stemmeberettiget fordringshaver, der kan stille forslag om omstødelse, jf. 12 k, stk. 1. Forslaget kan fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt under rekonstruktionsbehandlingen, men senest på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. Afstemningsreglerne er de samme som ved vedtagelsen af rekonstruktionsforslaget, men der er en undtagelse. Der skal i det mindste være en fordringshaver, som stemmer for forslaget. Grunden til denne undtagelse er, at der skal være nogen, som hæfter for omkostningerne ved sagen. Hvis der er flere fordringshaverne, som stemte for, så hæfter de efter 12 k, stk. 2 solidarisk, men i forhold til størrelsen af deres krav mod skyldneren. I tilfælde af at forslaget om omstødelse ikke bliver vedtaget, kan enhver stemmeberettiget fordringshaver anlægge omstødelsessag. Den pågældende skal informere skifteretten om beslutningen senest på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. Skifteretten kan dog forbyde det, hvis anlæggelse af sagen ville være i strid mod fordringshavernes fælles interesser, jf. 12 k, stk. 4. I praksis kan en fordringshaver kun anlægge en omstødelsessag 36 L199, s Insolvensret - Rekonstruktion, s Konkursloven med kommentarer, s

24 selv, hvis der stadsfæstes et rekonstruktionsforslag, som indeholder en tvangsakkord. 39 Det kan forventes, at en fordringshaver kun vil føre de sager, hvor der er en stor sandsynlighed for at vinde. Grunden til det er, at fordringshaveren alene bærer risikoen for sagsomkostninger i tilfælde af tab og skal dele provenuet med de øvrige fordringshavere, hvis han vinder sagen. Hvis der skal anlægges omstødelsessag, så kan det gøres indtil fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens ophør, jf. 12 k, stk. 5. Her vil jeg ikke omtale ændringen om inddragelse af rekonstruktør og tillidsmand i processen, da dette emne bliver behandlet i kapitel Rekonstruktion - Teori og praksis, s

25 4. Rekonstruktørens og tillidsmandens opgaver og pligter ifølge den nye lov 4.1. Beskikkelse af rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand Ifølge de nye regler i Konkursloven kan en begæring om rekonstruktionsbehandling være indgivet af skyldneren selv eller af fordringshaveren. Men det er ligegyldigt hvem af dem, der begærer om rekonstruktion. Begæringen skal, jf. 11, stk. 2, indeholde forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand, samt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige hertil og opfylder betingelserne i 238. Skifteretten er ikke bundet af det indstillede forslag. Det er ingen tvivl om at rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand har en meget vigtig rolle i rekonstruktionsbehandlingen. De starter begge med rekonstruktionsbehandlingens indledning og medvirker hele vej igennem rekonstruktionen. 11 g understreger at rekonstruktionsbehandling ikke kan foregå uden de vigtige rekonstruktionsaktører. Vi vil starte med at undersøge hvem, der kan undertage hvervet som henholdsvis rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand, samt hvilke forventninger og krav der blev stillet til dem i den nye konkurslov. Hvervene som rekonstruktør og tillidsmand er personlige hverv. Derfor kan et firma ikke beskikkes til nogen af rollerne. Det skal være enkelte personer, der indgives i begæringen til skifteretten. 238, stk. 1 indebærer at en person ikke må handle som rekonstruktør og tillidsmand, hvis han er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesser i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål. Karantæne reglerne i st. 5 afskærer den generalforsamlingsvalgte revisor fra at påtage sig tillidsmandens opgave. Samtidig er alle andre revisorer og rådgivere, der i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning har virket som revisor eller forretningsmæssig rådgiver ligeledes udelukket. Der er ikke tilsvarende strikse regler for at skyldnerens tidligere advokat, rådgiver eller repræsentant ikke kan være rekonstruktør. Skifteretten vil dog ofte have en forventning om at nogle af fordringshaverne vil udvise manglende tillid til sådan en rekonstruktør, og vil derfor afstå fra at beskikke denne potentielle kandidat. Dog vil det være helt udelukket at beskikke en person, hvis rådgivning eller andre handlinger har ledt til denne redelighed i skylderens økonomi, så virksomheden skal rekonstrueres Rekonstruktion - Teori og praksis, s

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 Sag 30/2017 A (advokat Thomas Schioldan Sørensen) kærer Vestre Landsrets afgørelse om, at hans konkursbo skal fortsætte I tidligere instanser er truffet

Læs mere

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE Jurist- Økonomforbundets Forlag Rekonstruktionsret Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard Rekonstruktionsret

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306 Spørgsmål 1 Bonitetsbanken (herefter: BB) har sikkerhed for sit krav mod Kasper Kristensen (herefter: KK) i et almindeligt pantebrev. Pantebrevet er tinglyst den 1. januar 2013, og BB har således iagttaget

Læs mere

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09 Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: jm@jm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax

Læs mere

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Relevante bestemmelser i selskabsloven... 3 1.2 Hvilke typer virksomheder kan komme under

Læs mere

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber Til Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz (fremsendt pr. e-mail) 25. januar 2010 Høring over betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion Justitsministeriet har i brev af 18. dec. 2009 anmodet om Finans

Læs mere

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann 2 Disposition Generelt om konkurs Kreditor/aftalepart Når leverandøren går konkurs Typeeksempler: Entreprise Lejeforhold Udliciterede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) Justitsministeriet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016 Sag 155/2015 (2. afdeling) Frisk Vikar ApS under konkurs ved kurator Søren Aamann Jensen (advokat Frank Bøggild) mod A (advokat Ole Larsen, beskikket)

Læs mere

Forord. I ønskes en god læselyst! Viborg, januar 2012. Anja Pedersen

Forord. I ønskes en god læselyst! Viborg, januar 2012. Anja Pedersen Rekonstruktion af kriseramte virksomheder En kandidatafhandling om de nye regler i konkursloven om rekonstruktion af virksomheder Aalborg Universitet Cand. merc. aud.-studiet Forfatter: Anja Pedersen Studienummer:

Læs mere

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 1. STANDSNING AF RENTETILSKRIVNING Basisbank kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept Accept Acceptanten Aftaleerhverver Aftaleparter Analog anvendelse Beskyttelsespræceptiv Bevisbyrde Bodel Bodeling Boslod Civilkøb Deklaratorisk Et svar på et tilbud om at ville købe, eller en accept af

Læs mere

Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse

Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse Baggrund/Formål: Baggrund/Formål: Formålet med denne redegørelse er at give DANSKE ARKs medlemmer et overordnet indtryk af deres retsstilling i de

Læs mere

BOOPGØRELSE SKS 31-379/2009. VICH 4265 ApS. under konkurs. Bygmestervej 1 9370 Hals. CVR nr. 18 62 49 74. Fristdag den 2.

BOOPGØRELSE SKS 31-379/2009. VICH 4265 ApS. under konkurs. Bygmestervej 1 9370 Hals. CVR nr. 18 62 49 74. Fristdag den 2. Henrik Christian Strand Advokat hcs@holst-law.com T +45 8934 1144 J.nr. K5720-0001 HCS/BLJ August 2013 BOOPGØRELSE i SKS 31-379/2009 VICH 4265 ApS under konkurs Bygmestervej 1 9370 Hals CVR nr. 18 62 49

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens og Rekonstruktion. Den 20. august 2014

Nyhedsbrev. Insolvens og Rekonstruktion. Den 20. august 2014 Den 20. august 2014 Nyhedsbrev Insolvens og Rekonstruktion Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger mv. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27 VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "Krusågade 13-27". 2. Formål Foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen matrikel

Læs mere

Rekonstruktionsregelsættets anvendelse i praksis i perioden

Rekonstruktionsregelsættets anvendelse i praksis i perioden Kandidatafhandling Juridisk institut Forfatter: Thomas Bernth Jensen Vejleder: Gert Nissen Antal anslag (ink. figurer): 131.891 Rekonstruktionsregelsættets anvendelse i praksis i perioden 2011-2015 - En

Læs mere

Ministerialtidende. 2011 Udgivet den 7. januar 2011

Ministerialtidende. 2011 Udgivet den 7. januar 2011 Ministerialtidende 2011 Udgivet den 7. januar 2011 5. januar 2011. Nr. 2. Vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (fit & proper)

Læs mere

Information til ledige med selvstændig virksomhed

Information til ledige med selvstændig virksomhed Indhold 1. Forord 2. Hvad er selvstændig virksomhed? 3. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse 4. Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse 5. Kombinationsforsikring Forord Mange oplever på et

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursloven

Bekendtgørelse af konkursloven LBK nr 118 af 04/02/1997 Bekendtgørelse af konkursloven Herved bekendtgøres konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986 med de ændringer, der følger af lov nr. 384 af 10. juni 1987,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 Sag 40/2016 K/S A (advokat Flemming Bastholm) mod B (advokat Michael Serring) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Sø- og Handelsrettens

Læs mere

? 2. 2.3.3.1. Universalforfølgning udelukker individualforfolgning

? 2. 2.3.3.1. Universalforfølgning udelukker individualforfolgning 1. Kreditorforfølgningssystemet 15 1.1. Individual- og universalforfølgning 15 1.2. Oversigt over kreditorforfølgningsformer 16 1.2.1. Individualforfølgning 16 1.2.2. Universalforfølgning 18 1.2.3. Forholdet

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Februar 2015 Selskabsret Nyt selskabsregistreringssystem Fra 11. marts 2015 er Erhvervsstyrelsen klar med et nyt selskabsregistreringssystem. Erhvervsstyrelsen oplyser, at

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S

VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S Advokatanpartsselskab J.nr. 18946 om/emn VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S NAVN 1.1 Selskabets navn er SKAKO A/S. 1. 1.2 Selskabets binavne er VT Holding A/S og SKAKO Industries A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål

Læs mere

Rekonstruktion. Teori og praksis

Rekonstruktion. Teori og praksis Rekonstruktion Teori og praksis Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen, Kim Sommer Jensen, Christian Jul Madsen & Andreas Kærsgaard Mylin Rekonstruktion Teori og praksis Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Vedtægter Nejst Vindmøllelaug 2 I/S. Nejst Vindmøllelaug 2 I/S Vedtægter

Vedtægter Nejst Vindmøllelaug 2 I/S. Nejst Vindmøllelaug 2 I/S Vedtægter Nejst Vindmøllelaug 2 I/S Vedtægter 1 VEDTÆGTER FOR NEJST VINDMØLLELAUG I/S 1. Navn 1.1 Interessentskabets navn er Nejst Vindmøllelaug 2 I/S. 2. Formål 2.1 Interessentskabets formål er at eje og drive

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 15. marts 2011. Nr. 214. Bekendtgørelse om tinglysning i andelsboligbogen I medfør af 42 k, stk. 3, 42 l, stk. 4, 50, stk. 1, og 50 f, stk. 2, i lov om tinglysning,

Læs mere

Vedtægter. for. Aarhus Lufthavn A/S CVR-nr. 25 44 97 46

Vedtægter. for. Aarhus Lufthavn A/S CVR-nr. 25 44 97 46 Vedtægter for Aarhus Lufthavn A/S CVR-nr. 25 44 97 46 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Aarhus Lufthavn A/S ( Selskabet ). 1.2 Selskabets binavn er Aarhus Airport Ltd. A/S (Aarhus

Læs mere

BILAG 1 BILAG 2. til Aftale om tildeling af warrants, Aqualife A/S. til vedtægterne for Aqualife A/S, CVR-nr. 26 05 86 51

BILAG 1 BILAG 2. til Aftale om tildeling af warrants, Aqualife A/S. til vedtægterne for Aqualife A/S, CVR-nr. 26 05 86 51 BILAG 1 til Aftale om tildeling af warrants, Aqualife A/S BILAG 2 til vedtægterne for Aqualife A/S, CVR-nr. 26 05 86 51 Warrantprogram vedrørende vilkår for warrants udstedt til selskabets direktør INDHOLD

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt J.nr. jj.nr. Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.141, 142, 143, 144 og 145 af 15. januar 2007 (Alm. del).

Læs mere

News & Updates Commercial Real Estate

News & Updates Commercial Real Estate 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler 2 Fraflyttede lejeres krav på tilbagebetaling af depositum m.v. 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler - i forlængelse af Østre Landsrets dom af 30. november 2011 i sag B-1079-11 refereret

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

Vedtægter for Andelsboligforeningen. Lilla Skolan i Skogsryd

Vedtægter for Andelsboligforeningen. Lilla Skolan i Skogsryd 1 / 7 Vedtægter for Andelsboligforeningen 2 / 7 Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er: Andelsboligforeningen. I det følgende omtalt som foreningen. Foreningens hjemsted er Ringsted Kommune. Tvister

Læs mere

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde I medfør af 131, stk. 6, 132, stk. 1, og 190, stk. 4, i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Vedtægter for Foreningen NLP

Vedtægter for Foreningen NLP Vedtægter for Foreningen NLP Vedtægter for Foreningen NLP Navn og hjemsted 1 1.1 Foreningens navn er Foreningen NLP. 1.2 Foreningens hjemsted er Lyngby-Taarbæk kommune. 2.1 Foreningens formål er: Formål

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2 J.nr.: 8915935 130R/JFR/CHO Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2 Sparekassen Lolland A/S under konkurs Skifteretten i Nykøbing f. alster - SKS 12-28/2013 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

I kreditorly hos ægtefællen - konefinten.

I kreditorly hos ægtefællen - konefinten. - 1 I kreditorly hos ægtefællen - konefinten. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden spørges der om, hvorvidt det er muligt at bringe parcelhuset i kreditorly hos hustruen, hvis parcelhuset

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 Sag 1/2016 A (advokat Gert Drews) mod X Holding ApS (advokat Christian Riewe) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Sønderborg

Læs mere

Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder

Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder En markant ændring af konkursloven fører til mere aktiv inddragelse af revisor Af Dorthe Kjærgaard, advokat (L), Advokatfirmaet Horten og Nicolai

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 137 af 12. februar 2016 om tilsyn med konkursboer

Bekendtgørelse nr. 137 af 12. februar 2016 om tilsyn med konkursboer 11. maj 2016 Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nedenfor følger referater af nyere retspraksis om insolvensretlige problemstillinger samt en beskrivelse af en ny bekendtgørelse om tilsyn med konkursboer.

Læs mere

Vedtægter for Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen

Vedtægter for Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen Vedtægter for Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er: Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen (ASK) Foreningens hjemsted er Storkøbenhavn. 2.

Læs mere

Vedtægter. for. Grundejerforeningen Lille Grundet

Vedtægter. for. Grundejerforeningen Lille Grundet Vedtægter for Grundejerforeningen Lille Grundet Indholdsfortegnelse Side 1-2 Foreningens navn og hjemsted 3 3-5 Foreningens område og medlemskreds 3 6-7 Forenings formål og opgaver 4 8-12 Medlemmernes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

Rekonstruktion. Cand.merc.aud. Udarbejdet af Heidi Bjerregaard Tandrup

Rekonstruktion. Cand.merc.aud. Udarbejdet af Heidi Bjerregaard Tandrup Rekonstruktion Cand.merc.aud. Titelblad Uddannelsesstadie: Uddannelsessted: Fag: Emne: 10. semester Cand.merc.aud. Aalborg Universitet Erhvervsret Rekonstruktion Antal anslag: 180.541 Afleveringsdato:

Læs mere

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL KANDIDATAFHANDLING. Rekonstruktion. Løser de nye regler risikoen for debitors konkurs?

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL KANDIDATAFHANDLING. Rekonstruktion. Løser de nye regler risikoen for debitors konkurs? COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL KANDIDATAFHANDLING Rekonstruktion Løser de nye regler risikoen for debitors konkurs? Do the new rules solve debtor's risk of bankruptcy? Udarbejdet af: Anja Bodil Bressendorff

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 15. marts 2011. Nr. 213. Bekendtgørelse om tinglysning i personbogen I medfør af 45, stk. 2, 50, stk. 1, og 50 f, stk. 2, i lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AROS FORSIKRING GS Hovedkontor: Viby Ringvej 4B, 8, 8260 Viby J. CVR-nummer 35 99 27 15

VEDTÆGTER FOR AROS FORSIKRING GS Hovedkontor: Viby Ringvej 4B, 8, 8260 Viby J. CVR-nummer 35 99 27 15 VEDTÆGTER FOR AROS FORSIKRING GS Hovedkontor: Viby Ringvej 4B, 8, 8260 Viby J. CVR-nummer 35 99 27 15 2 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er Aros Forsikring gensidigt forsikringsselskab. Dets

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN. for KNUD HØJGAARDS FOND

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN. for KNUD HØJGAARDS FOND FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN for KNUD HØJGAARDS FOND 1 FORRETNINGSORDENENS GRUNDLAG 1.1 Bestyrelsen for Knud Højgaards Fond har i medfør af 5, stk. 7, i Fondens vedtægt samt lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Kontrakt. mellem Kunden V./ Rigspolitiet Koncernservice CVR-nr.17143611 Polititorvet 14 1780 København V. (herefter benævnt Kunden)

Kontrakt. mellem Kunden V./ Rigspolitiet Koncernservice CVR-nr.17143611 Polititorvet 14 1780 København V. (herefter benævnt Kunden) Kontrakt mellem Kunden V./ Rigspolitiet Koncernservice CVR-nr.17143611 Polititorvet 14 1780 København V (herefter benævnt Kunden) og Kunde CVR-nr. Adresse (herefter benævnt Leverandøren) (sammen benævnt

Læs mere

Betænkning om rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512

Betænkning om rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512 Betænkning om rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512 Betænkning om rekonstruktion mv. Afgivet af Konkursrådet Betænkning nr. 1512 København 2009 Rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512 Publikationen kan

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

(Håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordnings

(Håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordnings Finanstilsynet Juridisk Kontor Aarhusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. mail til ministerbetjening@ftnet.dk Udkast til lovforslag til ændring af lov om finansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT. Andelsboligforeningen Østbanehus

GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT. Andelsboligforeningen Østbanehus Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma Langelinie Allé 35 2100 København Ø Tlf. +45 72 27 00 00 Fax +45 72 27 00 27 J.nr. 025145-0018 jcn/idj GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT. Andelsboligforeningen Østbanehus År

Læs mere

Vedtægter for VP SECURITIES A/S

Vedtægter for VP SECURITIES A/S 1. Navn 1.1. Selskabets navn er VP SECURITIES A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene VÆRDIPAPIRCENTRALEN A/S og VP A/S. 2. Formål Selskabets formål er at drive virksomhed som værdipapircentral

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Meddelelse nr. 25 Nikolaj Plads 6 6. maj 2008 1067 København K Side 1 af 8

OMX Den Nordiske Børs København Meddelelse nr. 25 Nikolaj Plads 6 6. maj 2008 1067 København K Side 1 af 8 OMX Den Nordiske Børs København Meddelelse nr. 25 Nikolaj Plads 6 6. maj 2008 1067 København K Side 1 af 8 Herved indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i med følgende DAGSORDEN: Dampskibsselskabet

Læs mere

STANDARDFORENINGSVEDTÆGT (for kolonihaver på lejet jord)

STANDARDFORENINGSVEDTÆGT (for kolonihaver på lejet jord) STANDARDFORENINGSVEDTÆGT (for kolonihaver på lejet jord) 1. Haveforeningens navn og stiftelse 1. Foreningens navn er Haveforeningen "Enghave". Foreningens hjemsted er Horsens Kommune 2. Foreningen er stiftet

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Thyges Banke Grundejerforening. Kalundborg

VEDTÆGTER. for. Thyges Banke Grundejerforening. Kalundborg VEDTÆGTER for Thyges Banke Grundejerforening Kalundborg 3. udgave. Vedtaget på generalforsamlingen 29. maj 2007 1 af 7 Vedtægter for grundejerforeningen, Navn, hjemsted og formål. 1 Foreningens navn er

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup Vedtægter for "Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup" 1 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup" 2. Foreningens hjemsted er Randers

Læs mere

Vedtægter for Alsvej Vindmøllelaug I/S

Vedtægter for Alsvej Vindmøllelaug I/S Vedtægter for Alsvej Vindmøllelaug I/S Navn 1 Interessentskabets navn er Alsvej Vindmøllelaug I/S. Hjemsted 2 Interessentskabets har hjemsted i Randers Kommune. Formål Interessentskabets formål er at skabe

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (virksomhedspant)

R E D E G Ø R E L S E. om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (virksomhedspant) Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 244 Offentligt Lovafdelingen Dato: 13. januar 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Mie Vinkel Sørensen Sagsnr.: 2011-7011-0001 Dok.: 256910256910 R E D E G Ø

Læs mere

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer. Maj 2014 Forretningsorden for Danmarks Vækstråd I medfør af 7, stk. 6 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret senest ved lov nr. 313

Læs mere

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013 EARLY WARNING ÅRSMØDE Hotel Koldingfjord 7. november 2013 1 Per Astrup Madsen Partner - Advokat (H) E-mail: pam@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 03 49 Mobil: +45 41 61 71 21 Uddannelse: Certificeret insolvensadvokat

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2010.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2010. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Svar på Spørgsmål 29 Offentligt Folketinget Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 17. december 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Lænken

Vedtægter for Landsforeningen Lænken Vedtægter for Landsforeningen Lænken Med seneste rettelser fra Repræsentantskab 2014 2 VEDTÆGTER FOR LANDSFORENINGEN LÆNKEN: 1. NAVN OG HJEMSTED. 2. FORMÅL. Foreningens navn er: Landsforeningen Lænken.

Læs mere

Vedtægter for Parcelforeningen Kongevang

Vedtægter for Parcelforeningen Kongevang Vedtægter for Parcelforeningen Kongevang 1 Hjemsted Foreningens navn er Parcelforeningen Kongevang (P/F Kongevang). Foreningens hjemsted er Tårnby kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål er at administrere

Læs mere

Vedtægter for antenneforeningen Hanstholm-Net.

Vedtægter for antenneforeningen Hanstholm-Net. Vedtægter for antenneforeningen Hanstholm-Net. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Foreningens navn er Hanstholm-Net. 1 1. Foreningens formål er at eje og drive et bredbåndskabelanlæg med henblik på over for

Læs mere

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret september 2013)

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret september 2013) Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret september 2013) 1 Navn og hjemsted Laugets navn er Stenhuggerlauget og med binavnene Stenhuggerlauget i Danmark, Stenhuggersektionen og Stenhuggersektionen under Dansk

Læs mere

Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager

Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager 1 Disse regler for afgivelse af juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager gælder, når parterne enten ved allerede opståede eller i forbindelse med fremtidige

Læs mere

Direktørkontrakt. med kommentarer. Maskinmestrenes Forening

Direktørkontrakt. med kommentarer. Maskinmestrenes Forening Direktørkontrakt med kommentarer Maskinmestrenes Forening Denne direktørkontrakt er udarbejdet af Maskinmestrenes Forening med udgangspunkt i lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgivernes pligt til at

Læs mere

D O M. afsagt den 1. april 2016 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Eva Staal, Esben Hvam og Peter Juul Agergaard (kst.

D O M. afsagt den 1. april 2016 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Eva Staal, Esben Hvam og Peter Juul Agergaard (kst. D O M afsagt den 1. april 2016 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Eva Staal, Esben Hvam og Peter Juul Agergaard (kst.)) i ankesag V.L. B 0707 15 Randers Kommune (advokat Henrik Qwist, København)

Læs mere

Vedtægter for GN Store Nord A/S (CVR- nr. 24 25 78 43)

Vedtægter for GN Store Nord A/S (CVR- nr. 24 25 78 43) Vedtægter for GN Store Nord A/S (CVR- nr. 24 25 78 43) 1 Navn 1.1 Selskabets navn er GN Store Nord A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: (a) Det Store Nordiske Telegraf-Selskab

Læs mere

Velkommen til Fjordparken

Velkommen til Fjordparken Velkommen til Fjordparken 2 Bestyrelsen for Lejer- og Grundejerforeningen Fjordparken Øst har i dette hefte samlet lidt oplysninger for Grundejerforeningens område. Bestyrelsen har følgende sammensætning:

Læs mere

Fra vejledningen Udbud-trin-for-trin. Udvælgelseskriterier

Fra vejledningen Udbud-trin-for-trin. Udvælgelseskriterier Udvælgelseskriterier Den første sortering af tilbuddene sker på baggrund af en række udvælgelseskriterier. Her er der typisk tale om en række mindstekrav, der skal sikre, at leverandøren kan magte opgaven.

Læs mere

Tillægsaftale om Betalingsservice

Tillægsaftale om Betalingsservice Tillægsaftale om Betalingsservice 1. Debitorer i Betalingsservice 1.1 Kunden og GrønlandsBANKEN, Postboks 1033, 3900 Nuuk, banken@banken.gl har dags dato i henhold til Aftale om Netbank indgået følgende

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

BOOPGØRELSE SKS 6-342/2011. DP Ejendomme ApS. under konkurs. Hauløkkevej 4. 7000 Fredericia. CVR nr. 11 13 37 38. Fristdag den 10.

BOOPGØRELSE SKS 6-342/2011. DP Ejendomme ApS. under konkurs. Hauløkkevej 4. 7000 Fredericia. CVR nr. 11 13 37 38. Fristdag den 10. Henrik Steen Jensen Partner hsj@holst-law.com T +45 8934 1115 J.nr. K5895-0001 HSJ/BLJ Juni 2014 BOOPGØRELSE i SKS 6-342/2011 DP Ejendomme ApS under konkurs Hauløkkevej 4 7000 Fredericia CVR nr. 11 13

Læs mere

Af justitsministeren, tiltrådt af. Til 2. x) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

Af justitsministeren, tiltrådt af. Til 2. x) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: Retsudvalget 2012-13 L 107 Bilag 6 Offentligt Civilafdelingen Dato: 15. april 2013 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Louise Christophersen Sagsnr.: 2012-7010-0058 Dok.: 725801 Ændringsforslag til forslag

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

VEDTÆGTER for AFDELINGER I KALAALLIT RØDE KORSIAT

VEDTÆGTER for AFDELINGER I KALAALLIT RØDE KORSIAT VEDTÆGTER for AFDELINGER I KALAALLIT RØDE KORSIAT 1. AFDELING OG KOMMUNEKREDS 1. Afdelingen er en del af landsforeningen Kalaallit Røde Korsiat. 2. Er der flere afdelinger inden for en kommune, kan afdelingerne

Læs mere

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 160 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 15 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld fra Den Sociale Retshjælp Den

Læs mere

Rengøringsaftale. Side 1 af 8. Mellem Nukissiorfiit Hovedkontor Issortarfik 3 3900 Nuuk. I det følgende kaldet Kunde. XXXX

Rengøringsaftale. Side 1 af 8. Mellem Nukissiorfiit Hovedkontor Issortarfik 3 3900 Nuuk. I det følgende kaldet Kunde. XXXX Rengøringsaftale Mellem Nukissiorfiit Hovedkontor Issortarfik 3 3900 Nuuk I det følgende kaldet Kunde. og XXXX I det følgende kaldet Leverandøren Side 1 af 8 1. Aftalens retlige grundlag:... 3 2. Rengøringsaftalens

Læs mere

INFORMATION TIL KØBER OM HANDEL MED KOLONIHAVEHUS (på lejet jord)

INFORMATION TIL KØBER OM HANDEL MED KOLONIHAVEHUS (på lejet jord) INFORMATION TIL KØBER OM HANDEL MED KOLONIHAVEHUS (på lejet jord) Denne information er ikke en udtømmende opregning af regler og bestemmelser på området for handel med kolonihavehuse og kan derfor ikke

Læs mere

Kurators ansvar. 2. Kurators forpligtigelser. 2.1 Udpegelsen af kurator. 2.2 Kurators opgave ET20160079-01. Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2016.

Kurators ansvar. 2. Kurators forpligtigelser. 2.1 Udpegelsen af kurator. 2.2 Kurators opgave ET20160079-01. Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2016. Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2016.79 Kurators ansvar Resume: Denne artikel giver et praktisk indblik i, hvilket ansvar en kurator er underlagt. Artiklen beskriver hvilke forpligtelser en kurator har, herunder

Læs mere

Aftale om Betalingsservice (Gælder fra den 1. november 2009 for både eksisterende og nye kunder)

Aftale om Betalingsservice (Gælder fra den 1. november 2009 for både eksisterende og nye kunder) Aftale om Betalingsservice (Gælder fra den 1. november 2009 for både eksisterende og nye kunder) Betingelser 1. SKANDINAVISKA ENSKILDA BANKEN må, om ønsket, gennemføre betalinger via PBS (Pengeinstitutternes

Læs mere

Stk. 3. Pensionskassens midler må ikke anvendes til andre formål end de i denne vedtægt nævnte.

Stk. 3. Pensionskassens midler må ikke anvendes til andre formål end de i denne vedtægt nævnte. Vedtægt for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 Navn, hjemsted og formål 1. Pensionskassens navn og hjemsted Pensionskassens navn er Pensionskassen for Sygeplejersker

Læs mere

Vilkårene gælder for tredjeparter, som ønsker at indhente stam- og måledata via den kundestyrede adgang til data i DataHub.

Vilkårene gælder for tredjeparter, som ønsker at indhente stam- og måledata via den kundestyrede adgang til data i DataHub. 15. marts 2016 USS/ACH Vilkår for adgang til og brug af DataHub Tredjepart Vilkårene gælder for tredjeparter, som ønsker at indhente stam- og måledata via den kundestyrede adgang til data i DataHub. 1.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

Rekonstruktion Tillidsmandens arbejdsopgaver og udfordringer

Rekonstruktion Tillidsmandens arbejdsopgaver og udfordringer Kandidatafhandling (cand.merc.aud) Forfatter: Thomas Wiese Lyngholm September 2013 Rekonstruktion Tillidsmandens arbejdsopgaver og udfordringer Kandidatafhandling 01-09-2013 Vejleder: Claus Holm Institute

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr. 71-2005-R)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr. 71-2005-R) Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr. 71-2005-R) ToldSkat mod Registreret revisor R Ved skrivelse af 2. november 2005 har

Læs mere

Nedenfor finder du de regler, der gælder for privatpersoners brug af Swipp. Reglerne gælder fra din accept af aftalen om Swipp.

Nedenfor finder du de regler, der gælder for privatpersoners brug af Swipp. Reglerne gælder fra din accept af aftalen om Swipp. Brugerregler for Swipp - Privat Salling Bank A/S Frederiksgade 6 7800 Skive Bestemmelserne om afsendelse af Swipp-overførsler/-betalinger ophører den 15. december 2015.. For Swipp-overførsler/-betalinger

Læs mere