ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE 2015/04/23

Transkript

1 ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE

2 AGENDA Kort opsummering: Hvad ved vi om implementeringsmiljøets betydning for sproginterventionernes gennemførelse og effekt? Hvilke erfaringer i kommunerne kan vi trække på I forhold til styrke implementeringen? Drivkræfter og barrierer, i metoden Drivkræfter og barrierer I konteksten Drivkræfter og barrierer I implementeringstiltag Hvilken implementeringsunderstøttelse og eksempler på konkrete tiltag kan styrke implementeringen? Spørgsmål og kommentarer

3 KORT OPRIDS AF RESULTATERNE AF IMPLEMENTERINGSANALYSERNE Samarbejdsrelationer (+) Rammer for implementering Metodefidelitet Udgifter til kompetencegivende kurser (+) Implementeringskontekst b = 1,2* Gennemførelsesgrad Opfattelse af programmets praktiske gennemførlighed for børnegruppen (+) Opfattelse af programmets fremtidige effekter (+) Programmets anvendelighed b = 1,7**

4 1. OPSAMLING PÅ GÅRSDAGENS OPLÆG: HVAD VED VI OM IMPLEMENTERINGSMILJØETS BETYDNING Implementeringskontekst og opfattelsen af programmets anvendelighed (programmets sociale validitet) påvirker gennemførelsesgraden Af alle elementer i implementeringskonteksten har udgifter til kompetencegivende kurser og kvaliteten af samarbejdsrelationer størst betydning for interventionernes gennemførelse Af elementerne i programmets anvendelighed har oplevelsen af programmets praktiske gennemførlighed med børnegruppen og oplevelsen af programmets effekter den største betydning for, hvor langt dagtilbuddene kommer med implementeringen Dagtilbuddenes indstilling, vilje og evne til at omstille den pædagogiske praksis har en betydning for i hvilken grad dagtilbuddene implementerer sproginterventionerne efter hensigten

5 KVALITATIVE ERFARINGER MED METODEN Drivkræfter Metoden Aktiviteter er og materiale er tilgængeligt og letforståeligt Brugbare arbejdsredskaber (fx læringsstigen) At kunne lægge eget indhold ind i en ramme (FpS Åben) Barrierer Stram struktur i hvad og hvor ofte Følsomt over for afvigelser i tilgængelige medarbejderressourcer

6 KVALITATIVE ERFARINGER MED METODEN Drivkræfter I begyndelsen har det været godt, at alt har været planlagt og nedskrevet på forhånd. FpS har givet større indsigt i sproget, større systematik, planlægning og fast rutine. Men nu synes jeg, at manualen skal være mindre stringent, så der også er større råderum til at lave andre aktiviteter. Medarbejderne ville derved føle at de havde et større ejerskab og indflydelse på indholdet [har ikke arbejdet med Åben-versionen]. (Pædagog) Barrierer Til at starte med kørte børnegrupperne samtidigt, men senere i perioden endte det med at børnegrupperne kørte forskudt af hinanden, så de havde personaleressourcer til det. Det er en udfordring, at det skal være de samme to pædagoger, som er koblet til en gruppe, når der opstår sygdom, ferie m.v. Den stramme struktur kan sætte begrænsninger, da det af og til modstrider med hverdagen i en lille institution som vores (Pædagog).

7 KVALITATIVE ERFARINGER MED KONTEKSTEN Drivkræfter Konteksten Børnene og forældrenes reaktioner Potentiale for fagligt samarbejde og udvikling Barrierer Planlægning og tilrettelæggelse kræver tilvænning Krav om små børnegrupper ( det skal man lige vænne sig til )

8 KVALITATIVE ERFARINGER MED KONTEKSTEN Drivkræfter Forældrene og børn har været rigtig begejstrede. De savner det (pædagog) Så får man lavet det sprogarbejde, man måske tager for givet. Det var en god erfaring at vi blev tvunget til at gøre det, og vi fandt ud af at vi godt kunne gøre det på et højere niveau end normalt (pædagog) Barrierer Der har været en tendens til snak om at pædagogerne ikke har tid til at gå ud med en lille gruppe børn, men institutionerne har fundet ud af, at man godt kan arbejde med små grupper, hvis bare man prioriterer og planlægger det handler også om en langsom mentalitetsændring (4 dagtilbudsledere)

9 KVALITATIVE ERFARINGER MED IMPLEMENTERINGSTILTAG Drivkræfter Barrierer Implementering stiltag kommunale og lokale Lokal tovholder Systematisk planlægning af aktiviteter, fx fast køreplan Tildeling af ansvar Synlig kommunal projektleder Tydelighed omkring formål og ansvar for projektet (det fremlægges som en positiv skal-opgave ) Give plads, tid og rum til drøftelse af projektet og egen rolle (fx faste personalemøder og/eller individuelle medarbejdersamtaler) Mangelende ledelsesmæssigt ejerskab Kommunal berøringsangst Manglende forberedelse

10 KVALITATIVE ERFARINGER MED IMPLEMENTERINGSTILTAG Vores souschef har været tovholder for projektet og har stået for timefordeling m.m. til arbejdet. Hun har haft den overordnede koordinering og været tovholder på personalemøderne. Pædagogerne har så selv haft ansvaret for at udarbejde materialet til Fart på Sproget [Åben] i samarbejde med hinanden men tovholderen har holdt dem op på, at det blev gjort (pædagog) Drivkræfter i implementeringstiltag Vi [projektleder og faglige ledelse] har prioriteret at have et højt informationsniveau omkring projektet, hvordan det forløber m.v.. De steder hvor institutionslederne ikke har været tydelig omkring arbejdsopgaverne i forhold til Fart på Sproget, er der hvor der er mødt størst skepsis (kommunal projektleder). Det handler også om at få det afmystificeret. Når man får skal-opgaver, tænker man: hvad er det nu kommunen er ude på?. Få afmystificeret nogle af de spørgsmål de har. Så det bliver en okay skal-opgave. (dagtilbudsleder) Vi har løbende afholdt fælles personalemøder, hvor lederen har givet orientering omkring projektet. Derudover har der været individuelle personalemøder på afdelingerne. Der har været et forum, hvor personalet har haft mulighed for at snakke omkring status m.v. i forhold til projektet, og hvad der rør sig (pædagog).

11 KVALITATIVE ERFARINGER MED IMPLEMENTERINGSTILTAG Den daglige leder har ikke haft indblik i, hvad der foregik i forhold til aktiviteterne, men det har været personalets selv, som har måttet håndhæve at aktiviteterne blev planlagt, gennemført mv. (pædagog) Barrierer i implementeringstiltag Hvis ikke man kommer godt for start, kommer man nemt ud i en osog-dem tilstand, hvor jeg skal ud og agere den løftende pegefinger og stille krav til institutionerne om, at udføre opgaven. Det er heller ikke rart. (Projektleder) Der var i bund og grund ikke lagt op til forberedelse, men man var NØDT til at forberede sig. Man kunne ikke bare gå ind og læse op ad bogen. Så mister man børnene (pædagog)

12 PERSPEKTIVERING: FOKUS PÅ STYRKELSEN AF IMPLEMENTERINGEN

13 HVORDAN KAN VI REALISERE SPROGINTERVENTIONERNES POTENTIALE? Implementeringskontekst Metodefidelitet Individuel parathed og kompetencer Organisatorisk infrastruktur og kapacitet Implementeringsgrad Ledelse Implementeringskvalitet

14 UNDERSTØTTELSE AF INDIVIDUEL PARATHED OG KOMPETENCER Bred kompetenceudvikling forud for implementering: Ikke alene pædagogisk personale men særskilt fokus på sprogpædagoger, daglige pædagogiske ledere og projektledere Fokus på motivering af pædagogisk personale og adressering af kendte barrierer for at arbejde med indsatsen Fx. Gennemførelse af parathedsanalyse med fokus på pædagogiske målsætninger, kultur, struktur, kompetencer Ledelsesredskaber til at motivere personale og italesættelse af den brændende platform

15 UNDERSTØTTELSE AF ORGANISATORISK INFRASTRUKTUR OG KAPACITET

16 UNDERSTØTTELSE AF ORGANISATORISK INFRASTRUKTUR OG KAPACITET Pædagogisk didaktik Ramme for etablering af en refleksionskultur Praktisk tilrettelæggelse af indsatsen

17 LEDELSE Fokus på ledelsespositioner i forhold til at understøtte ændret praksis med sproginterventioner Rammer for løbende erfaringsudveksling mellem ledere fx erfa-netværk Løbende sparring og coaching af ledere og sprogpædagoger i forhold til at fastholde og oversætte indsatsens intentioner i praksis

18 LEDELSE SOM DRIVKRAFT

19 EFFEKTIV LEDELSE

20 TID TIL SPØRGSMÅL?

21 LINE DYBDAL, HANNE NIELSEN, KAREN KRAG SEHESTED,