Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 17 Offentligt
|
|
- Karen Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 17 Offentligt 1 Videnskabsteori i gymnasiet. En af nyskabelserne i 2005-reformen var indførelsen af undervisning i videnskabsteori. En sådan undervisning havde ikke fundet sted før i det danske gymnasium, hvis man ser bort fra de relativt få elever, der havde valgt faget filosofi. Det er glædeligt, at man fra politisk hold har fastholdt videnskabsteorien i den nye reform og endog skærpet kravet hertil i form af et minimumstimetal. I forligsteksten hedder det som bekendt, at der i forbindelse med forløbene som optakt til Studieretningsprojektet - skal indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode i et omfang på minimum 20 timer. I 2005-reformen lød kravet til AT, at man skulle kunne: demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag, men uden angivelse af timetal. Jeg vil i det følgende kort gøre rede for videnskabsteoriens vigtighed i det danske uddannelsessystem og endvidere for de erfaringer, vi har gjort os med faget i de ca. ti år, der er gået siden 2005-reformens indførelse. På baggrund heraf vil jeg komme med forslag til, hvorledes man kan implementere videnskabsteorien i den nye reform. Videnskabsteorien og dannelsen. Vores kultur er en videnskabelig kultur og har været det i stigende grad, siden den naturvidenskabelige revolution i 1600-tallet satte normerne for den moderne opfattelse af videnskab. De senere etablerede samfundsvidenskaber og humanvidenskaber har forsøgt så vidt muligt at eftergøre naturvidenskaberne deres store succes. Alle skolefag er således i dag videnskabeligt baseret, dvs. baseret på videnskabsfagene, og har deres baggrund i videnskabelig forskning. Al viden, vore elever modtager igennem uddannelsessystemet, er derfor i sidste instans videnskabeligt funderet uanset hvilke fag, vi måtte vælge at fokusere på. Ikke mindst i det almene gymnasium pointeres eksplicit den nære sammenhæng mellem fag og videnskab, jf. 5 i Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Men generelt gælder det, at vort uddannelsessystem fra start til slut er en opdragelse i at lære at tænke videnskabeligt. Hvis vi ikke underviser i, hvad videnskab er, altså i videnskabsteori, kan elever derfor ikke tro andet end, at videnskaben - det at tænke videnskabeligt - er den eneste måde at forholde sig til tilværelsen på, og at der ikke er mere at sige om den sag. Når jeg på mine filosofihold introducerer de værdifilosofiske discipliner som f.eks. etik og livsfilosofi, er mange elever enige om den nihilistiske opfattelse, at "videnskaben har da for længst bevist, at der ingen mening er med livet, således som en af dem engang udtrykte det. Og hvordan kan de tænke anderledes, hvis ingen har fortalt dem, at det da er muligt, at livet er meningsløst, og det er da absolut en undersøgelse værd; men at det er absolut vrøvl at sige, at videnskaben kan udtale sig om livets mening. Videnskab kan ikke og vil aldrig komme til at udtale sig om dette spørgsmål, da videnskab som et af sine helt grundlæggende kendetegn kun beskæftiger sig med at beskrive verden, dvs. være deskriptiv og ikke være normativ. Dermed udelukker den på forhånd alle spørgsmål om hvilke værdier, der er de rigtige,
2 2 hvordan vi bør opføre os, om meningen med livet osv., og derfor kan vi ikke spørge professoren i politisk videnskab, hvilket parti vi bør stemme på. Den blot praktiserede og dermed ureflekterede videnskab, videnskab uden videnskabsteori, vil naturligt medføre den opfattelse, at videnskab er det hele. Og det der ligger udenfor er ingenting. Synspunktet hedder scientisme, en videnskabs-isme, og denne følges konsekvent nok af ovennævnte nihilisme, en intetisme, at intet har mening og værdi, hvilket indebærer, at den enkelte selv må finde på noget, for at bruge en af den franske filosof Jean Paul Sartres formuleringer. Det centrale er imidlertid ikke, om eleverne bliver scientister og nihilister; det må de sådan set gerne. Men det afgørende er, om de bliver det, efter at vi har givet dem muligheden for at forholde sig til den videnskabelige erkendelses styrker og begrænsninger, eller vi ikke har givet dem denne mulighed. Skal eleverne have muligheden for at tage selvstændig stilling på et kvalificeret grundlag, eller skal de ikke have muligheden? - Hvilket igen er det samme som forskellen på det dannede menneske og det udannede menneske, på det oplyste, selvstændige og myndige menneske over for det uvidende, manipulerede og umyndige menneske. Videnskabsteori er ikke den letteste filosofiske disciplin, men den er ikke desto mindre absolut nødvendig, medmindre vores uddannelsessystem fra 0. klasse til og med de lange videregående uddannelser skal være én lang fordummelsesproces. Ikke på grund af det vi lærer eleverne, men på grund af det vi ikke lærer dem - nemlig om videnskabens styrker og dens begrænsninger. Hvis vi uden at tematisere det, uden at gøre eleverne bevidste om det, kun underviser dem i videnskabsfagene - kun praktiserer videnskab - er der i virkeligheden ingen synderlig forskel på at sende børn og unge i folkeskole og på gymnasium og så for eksempel i en koranskole. Resultatet er det samme: en bestemt tænkemåde absoluteres uden kritisk refleksion til at være den eneste og altdækkende tænkemåde. Og så har vi gjort vore unge dummere på livet i stedet for at gøre dem klogere; vi har undladt at give dem den tilværelsesoplysning - K.E. Løgstrups ord for dannelse - om hvilken han siger, at den er hele formålet med at holde skole. Erfaringerne med videnskabsteori i gymnasiet siden De færreste, der har haft den praktiske erfaring med at implementere videnskabsteorien i AT siden 2005, og det vil sige både lærere, elever og ledelser på de enkelte gymnasier, vil være uenige i, at det ikke er lykkedes. Hvis man er en ynder af stærke vendinger, kunne man også betegne det som en skandale. Tusindvis af arbejdstimer er blevet brugt på skolerne på møder, på nye planer, på nye forsøg, på at indhente erfaringer fra andre skoler osv. osv. og dernæst på at starte det hele forfra igen. Efter ti års erfaringer er vi ikke kommet videre, end da vi startede. Årsagerne til at det er gået så galt er flere; men én er helt grundlæggende. Hovedårsagen er, at man ønskede, at alle lærere skulle undervise i faget. Men dermed solgte man fagligheden fra starten. Ganske vist var argumentet har alle gymnasielærere haft et eller andet kursus i
3 3 videnskabsteori i løbet af deres studium, men det er ikke det samme som at have opnået tilstrækkelig faglighed til at kunne undervise i det. Videnskabsteori er en filosofisk disciplin og ikke selv et videnskabeligt fag af indlysende grunde. Videnskabsteori er en underdisciplin af det centrale filosofiske hovedområde erkendelsesteori, epistemologi, der igen er tæt forbundet med de andre filosofiske hoveddiscipliner metafysikken, antropologien, etikken m.fl. Hvor det er et af kendetegnene ved videnskabsfagene, at de bliver til videnskabelige fag ved at skille sig ud fra de andre videnskabelige fag, ved at specialisere sig og hver i sær have deres særlige genstandsområde man kan være en fremragende atomfysiker uden at vide noget som helst om biologi så kan man ikke være god til videnskabsteori uden at være godt inde i erkendelsesteori, og man kan ikke være godt inde i erkendelsesteori uden at være godt inde i metafysik osv. Filosofien hænger sammen som et hele, hvor videnskaben består af specialer. Skal man kunne undervise i videnskabsteori, skal man være uddannet i filosofi. Argumentet for alles undervisningskompetence i videnskabsteori har imidlertid været, at da der kun har været stillet krav om elementær videnskabsteori, behøver underviserens faglige niveau ikke at være så højt. Men dette turde være en pædagogisk misforståelse af rang. Netop en kompliceret disciplin som videnskabsteori i dens sammenhæng med filosofien som ovenfor beskrevet, kræver den fagligt velfunderede filosofilærer, hvis man overhovedet skal gøre sig noget håb om at kunne formidle videnskabsteori på et elementært og forståeligt niveau. En anden årsag til videnskabsteoriundervisningens fallit indtraf, da erfaringerne med AT begyndte at hobe sig op. Lærere protesterede over at undervise i noget, de ikke følte, de beherskede og klagede over elevernes papegøjesnak til AT-eksamen, og eleverne klagede over, at lærerne enten ikke underviste i videnskabsteori eller, når de gjorde, alle sagde noget forskelligt. Løsningen ifølge et hyrdebrev fra fagkonsulenterne i AT var at omdefinere videnskabsteori til at være det samme som faglig metode. Men videnskabsteori og faglige metoder er ikke det samme. De faglige metoder hører til i fagene. Det er dem, der er medbestemmende for faget som det særlige fag, hvorfor også fagligheden her ligger hos fagets lærer og ikke hos filosofilæreren. Filosofilærernes protester over for denne reduktion og eliminering af videnskabsteorien hjalp først, da fagets professorer med Finn Collin (KU) i spidsen gik ind i den til tider voldsomme debat og afgjorde sagen ved at sige det indiskutable, at videnskabsteori og faglige metoder er to forskellige ting ( Ikke desto mindre er praksis efterfølgende stort set blevet, at de faglige metoder kommer til at gøre det ud for videnskabsteori. Reduktionen er legitimeret en gang for alle, og faglærerne kan forblive på sikker faglig grund. Videnskabsteoriundervisningen er elimineret eller i hvert fald begrænset til det meningsløse. I bedste fald får filosofilæreren tildelt en eller måske to modulers undervisning i videnskabsteori, ofte for flere klasser ad gangen og ofte i forelæsningsform. Og det giver selvsagt ingen forståelse hos eleverne for, hvad videnskab er og ikke er.
4 4 Elimineringen af videnskabsteorien blev endvidere fuldført ved, at man nu krævede, at videnskabsteori skulle være snævert anvendelsesorienteret, at den skulle være snævert knyttet til sagen, hvilket vil sige elevens faktiske konkrete opgave og dennes tema. Man ændrede formuleringen i AT-bekendtgørelsen under de Faglige mål, der oprindeligt hed, at eleven skulle kunne anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter til i stedet demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag (min kursivering). Men videnskabsteori har kun en meget generel og overordnet tilknytning til den enkelte sag, så hvis sagen udelukkende er hovedsagen, bliver videnskabsteorien betydningsløs og et kunstigt vedhæng til den konkrete opgave. Når man stiller sådanne tilsyneladende meget fornuftige konkrete, men snævre krav til nytten, bliver det uhyre vanskeligt at tilgodese, hvad man kunne kalde den mere overordnede nytte af undervisning, nemlig elevernes dannelsesmæssige udbytte. Kræver man en specifik, konkret og anvendelsesorienteret nytte af al viden, får viden af mere dannelsesmæssig karakter og dermed også videnskabsteorien det rigtig svært. Implementering af videnskabsteorien i det nye gymnasium. For det første bør fagligheden sikres i undervisningen, hvorfor det bør være skolens filosofilærere, der underviser i faget. Hvis ikke denne forudsætning opfyldes, vil gymnasieskolen på ny blive sendt ud i én lang ørkenvandring, som erfaringerne har vist. Selvom man så skulle sende samtlige gymnasieskolens lærere på et efteruddannelseskursus i videnskabsteori, - en efteruddannelsesomkostning af voldsomme dimensioner - vil det på ingen måde kunne sikre fagligheden, som ovenfor vist. Når der ved den mundtlige eksamination i elevens SRP-projekt også skal kunne stilles spørgsmål af videnskabsteoretisk art, som der står i forligsteksten, kan filosofilæreren ganske vist af praktiske grunde ikke deltage; men det behøver han heller ikke. Der er forskel på at kunne undervise kvalificeret i et fag og så vurdere hvilket niveau, en præstation befinder sig på, hvilket sidste den erfarne lærer godt kan. I øvrigt vil der alligevel højst sandsynligt næppe være sammenfald mellem eksaminator ved SRP og den eller de lærere, der måtte have undervist pågældende eksaminand i videnskabsteori. Hertil kommer, at eksaminator ved SRP er eksaminandens vejleder, og at denne end ikke behøver at være en af eksaminandens undervisere og ofte ikke er det. Det er ikke de praktisk realisable forhold i forbindelse med eksamen, der skal definere undervisningens hvad og hvordan, men omvendt. I modsat fald har man forvekslet mål og middel med al undervisning. For det andet bør man afse tiden til at undervise i videnskabsteorien. Et par moduler gør det ikke. Forligsteksten kræver minimum 20 timers undervisning i basal videnskabsteori og faglig metode. Men det er vigtigt her at huske på, at undervisningen i faglig metode allerede indgår i alle fags læreplaner under de Faglige mål. I alle fag kræves der undervisning i fagets metoder; de er som ovenfor påvist en uomgængelig og central del af de enkelte fag.
5 5 I mange læreplaner er kravet derfor også formuleret helt enslydende, nemlig således at eleven skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder. De faglige metoder har alle faglærere hele tiden skullet og skal også fremover undervise i løbende - og altså både uafhængigt af og i forbindelse med AT og SRP, og de er også de eneste kvalificerede dertil. Det er som ovenfor beskrevet vigtigt, at der skelnes mellem videnskabsteorien og så de faglige metoder. I modsat fald forsvinder videnskabsteorien stort set, som erfaringerne har vist. Minimumskravet på de 20 timer ifølge forligsteksten bør derfor implementeres således, at 20 timer afsættes særskilt til filosofilærerens undervisning i videnskabsteorien. Man kunne tilføje, at 20 timers undervisning i, hvad videnskab er, heller ikke er voldsomt meget, set i lyset af de mange timers - videnskabeligt baseret - undervisning vore elever modtager fra tidlig folkeskole til og med afslutningen på deres ungdomsuddannelse, jf. ovenfor om videnskabsteori og dannelse. For det tredje bør de 20 timers undervisning i videnskabsteori som i andre fag organiseres i særlige og klart adskilte moduler, der fordeles over en hverken for kort eller for lang periode. Ikke for kort, fordi stoffet så ikke kan nå at bundfælde sig, og fordi der skal være mulighed for, at eleverne kan relatere det til forløbene frem mod studieretningsprojektet som forligsteksten kræver det - og ikke over for lang tid, for at stoffet ikke skal nå at gå i glemmebogen mellem de enkelte undervisningsmoduler. En passende periode kunne være et års tid, f.eks. hele 2g eller det sidste semester i 2g og det første semester i 3g, hvilket vil sige det sidste år op til SRP, sådan som SRP er placeret for indeværende. En sådan organisering vil betyde et videnskabsteorimodul knap hver anden uge alt efter den enkelte skoles modullængde. For det fjerde og sidste bør der nedsættes et læreplansudvalg for videnskabsteori. Det er helt nødvendigt at få præciseret, hvad de faglige mål bør være i videnskabsteoriundervisningen. Videnskabsteori er ikke et videnskabeligt afgrænset fag, som ovenfor nævnt, men en filosofisk disciplin, hvorfor en afklaring er endnu mere nødvendig her end i andre fag. Af samme grund er det vigtigt, at udvalget er bredt sammensat af fagfolk, hvilket først og fremmest vil sige fagfilosoffer med undervisningserfaring fra gymnasieskolen. Et for snævert sammensat læreplansudvalg vil kunne risikere at advokere for bestemte videnskabsteoretiske opfattelser som dækkende for videnskabsteori som sådan. En sådan skævvridning - måske i form af en al for snæver forståelse af, hvad videnskabsteori er, eller måske den ovenfor nævnte fatale forveksling af videnskabsteori med faglig metode -, vil endnu engang medføre, at vi risikerer videnskabsteoriens fallit i det danske gymnasium. Bilag ved foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget tirsdag den 25.oktober På vegne af Filosofilærerforeningen for gymnasiet og HF, Uffe Steen (formand for Filosofilærerforeningen i 00 erne) Vendelbogade 5, Aalborg Tlf us@aalborgstudenterkursus.dk
Store skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt 1 Talepapir ved foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 5-4-2016 Forslag til revision af faget Almen Studieforberedelse i
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereAppendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX
Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereSamfundsfag i gymnasiet
Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen
Læs mereVelkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts
Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost
Læs mereVelkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen
Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion
Læs mereElevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14
Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb
Læs mereFaglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018
Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereFaglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet
Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet FIP1819-68b d. 6. februar på Aarhus Akademi FIP 1819-68a d. 7. februar på Ørestad Gymnasium Faglig udvikling i praksis i studieretningsprojektet, 2019
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereBirthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx
FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx Senest opdateret: september 2013 Svarene i FAQs om prøve i studieområdet har karakter af råd og vink fra fagkonsulenten, og er baseret på læreplanen og eksamensbekendtgørelsen.
Læs mereHvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?
Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...
Læs mereRammer AT-eksamen 2019
Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereImplementering af gymnasiereformen for bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 295 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 295 Offentligt Aalborg, 02.09.2013 PK/bha_UVM_09_2013 Undervisningsminister Christine Antorini Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mere1. Etikproblemet. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 209 Offentligt OMTRYK. Aalborg, den 22. februar Til. Folketingets Uddannelsesudvalg.
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 209 Offentligt OMTRYK Til Aalborg, den 22. februar 2009 Folketingets Uddannelsesudvalg. I forbindelse med netop udsendte EVA rapport om de gymnasiale uddannelser
Læs mereKalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereTilføj hjælpelinjer: Innovation i AT
Innovation i AT Tårnby Gymnasium 21. januar 2014 Kresten Cæsar Torp Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Innovation i AT Hvordan afvikles eksamen? Efter retningslinierne
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mereVejlederne offentliggøres senest torsdag den 21. februar. Vejlederne for de enkelte elever vil fremgå af Lectio.
AT-køreplan 2019 Uge 4 Onsdag den 23. januar (2. modul) Tre forelæsninger om brugen af innovation i AT (opgave A) med afsæt i en humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig tilgang. Se i Lectio.
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereAlmen studieforberedelse
Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereEksamensprojekt, hf-enkeltfag
Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs merePå tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM Bag om lovteksterne 1. Didaktisk tænkning 2. Didaktiske
Læs mereRammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe
Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat
Læs mereBilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
BILAG TIL PROJEKTRAPPORT: Videnskabelighed og udvikling i humaniora - En projektrapport baseret på gymnasielærerpraktik (Af Mathilde Sofie Madsen, 45393) Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereNy fagkonsulent i studieområdet 1. Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2. Skriftlighed i studieområdet.3
Redaktion: Mette Lyng og Laila Madsen, fagkonsulenter Ny fagkonsulent i studieområdet 1 Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2 Skriftlighed i studieområdet.3 Spørgsmål og svar: Hvordan
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mere- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereEksamensprojektet på HF
Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 4. april 2008 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115 lærere
Læs mereInnovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1
Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet
Læs mereInformationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Hvorfor erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i eux-forløb? Øget sammenhæng
Læs mereFIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017
FIP-kursus, studieområdet hhx Marts 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereAT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever
AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik A på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik a på stx indeholder i tabelform
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereOpfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007
Opfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007 Problemfelt iflg. EVA Planlægningsprocessen: Samarbejde: - en stor del af planlægningen er lagt ud til de enkelte
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest,
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereFIP17-68a: Onsdag den 3. maj, Comwell Køge FIP17-68b: Torsdag den 4. maj, Scandic Kolding
FIP17-68a/b Studieretningsprojektet - stx FIP17-68a: Onsdag den 3. maj, Comwell Køge FIP17-68b: Torsdag den 4. maj, Scandic Kolding Anne Bisgaard Vase og Keld Nielsen, fagkonsulenter i Studieretningsprojektet
Læs mereLigeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.
Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereHåndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2017 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mere