12. maj A a l b o r g U n i v e r s i t e t E r h v e r v s ø k o n o m i - j u r a K a n d i d a t a f h a n d l i n g

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12. maj A a l b o r g U n i v e r s i t e t E r h v e r v s ø k o n o m i - j u r a K a n d i d a t a f h a n d l i n g"

Transkript

1 12. maj 16 Analyse af sammenlignelige situationer og neutralitetsprincippet i forhold til grænseoverskridende koncerners overførsel af underskud og tab indenfor Den Europæiske Union Udarbejdet af: Marie-Louise Mikkelsen Vejleder: Thomas Rønfeldt Aalborg Universitet Erhvervsøkonomi- jura Kandidatafhandling

2 Titelblad Projekttitel: Analyse af sammenlignelige situationer og neutralitetsprincippet i forhold til grænseoverskridende koncerners overførsel af underskud og tab indenfor Den Europæiske Union English titel: Analysis of comparable situations and the principle of neutrality with respect to cross-boarder groups transfer of deficit and losses within The European Union Projekttype: Specialeafhandling Fag: EU-skatteret Udarbejdet af: Marie-Louise Mikkelsen Studienummer: Underskrift: Antal sider: 72 Antal anslag (sider): (59,8 sider)

3 English abstract The purpose of this thesis is to determine how the European Court of Justice (ECJ) interprets the prohibition of discriminating and restricting legislation in regards to the right of establishment in Articles 49 and 54 TFEU. The member states are hereby bound to comply with the right of establishment when creating the national tax legislations. Whether or not the tax legislation is in breach of Articles 49 and 54 TFEU is determined by the two situations comparability and the principle of neutrality. These two concepts are frequently being used by the ECJ, and are seen as a tool used in order to find out if national tax legislation is unconstitutional with respect to TFEU. Throughout this thesis an analysis of case law will be deducted in order to better understand the prohibition of discrimination and restrictions with respect to the two concept, in the end this will lead to a description of which obligations the member states have in insuring the right of establishment within the European Union. The cases used to determine the width of the comparability test and the principle of neutrality will be divided into two categories, both categories deal with company losses. The first loss is deficit; this will be defined as a loss suffered in a non-resident subsidiary or permanent establishment that the resident parent wishes to transfer and relief in its profits. The second loss is suffered on investment; this will be defined as a loss suffered directly in the resident company because of a fall in value on an investment in a non-resident subsidiary or permanent establishment. In the analysis it can be seen that in most recent case law the ECJ has been keen to make a comparability test in order to determine whether or not the restrictive national legislation is prohibited, but the ECJ has yet to make a set interpretation of the assessment criteria used to state two situations comparability. It can be derived by the analysis that the test done in cases revolving around resident parents access to deficit relief is different with respect to the non-resident establishment. If the deficit is suffered in a non-resident subsidiary the comparability with a pure resident situation relies on the purpose of the legislation, which is often interpreted as the companies intention behind using the tax advantage given by the legislation. If the deficit on the other hand is suffered in a non-resident permanent establishment the comparability test relies

4 on whether or not the resident is allowed to take the profits from a non-resident permanent establishment into account. The Advocates Generals, secondary literature and the analysis in this thesis all supports that the comparability test done isn t objective, and that the ECJ s interpretation will lead to the situations always being comparable. This places a question to whether or not the comparability test is just a bright idea that allows the ECJ to use other unwritten accounts than the ones listed in TFEU, when member states are using discriminating legislation. The tendency when the loss is suffered on an investment abroad is that the situation for a resident company with non-resident investment will almost always be comparable with the situation for a resident parent with resident investments, because the loss is suffered directly by the parent, and therefor no transfer occurs between two member states. In the analysis of the case law it can furthermore be derived that the principle of neutrality is concerned mostly with the equal treatment of subsidiaries and permanent establishments in the host state. The analysis shows that the ECJ expects the host state to interpret it s national legislation in coherence with the principle of territory, so a permanent establishment is treated as an independent legal entity. Since the obligations are put on the host state the principle of neutrality is mostly relevant for deficit losses, and insures that the host state s legislation on loss relief in subsidiaries also applies for permanent establishments. The analysis states that the resident state is obligated to treat resident parents with nonresident establishments and resident parents with resident establishments equally, and a different treatment can hereafter only be permitted if it can be justified in legitimate concerns. The analysis furthermore states that the host state is obligated to treat subsidiaries and permanent establishments equally, this secure the free choice of establishment form for companies within the European Union. It is also derived that a restrictive legislation revolving investment losses more often isn t allowed, whereas the ECJ accepts that the member states have a more restrictive legislation revolving the transfer of deficit.

5 Afhandlingens komposition Problemformulering: Hvilke krav stiller EU-domstolen gennem fortolkningen af TEUF art. 49, art. 54 og art. 63 til medlemsstaterne i henhold til diskriminations- og restriktionsforbuddet? For at besvare problemformuleringen fyldestgørende, må to forhold undersøges og afdækkes. Hvilke kriterier indgår i sammenlignelighedsbedømmelsen? Er der forskel på denne bedømmelse alt efter om der ønskes fradrag for underskud eller investeringstab? Hvilke krav stiller neutralitetsprincippet til oprindelses- og værtsstaten? Er der forskel på princippets anvendelse alt efter om der ønskes fradrag for underskud eller investeringstab? Fortolkning: Hvordan supplere sammenlignelighedsbedømmelsen og neutralitetsprincippet det traktatfæstede diskriminations- og restriktionsforbud? Hvordan supplere kravene fundet i de to analyser hinanden? Er der forskel på hvilket fradrag der ønskes? Sammenfatning: Opsummering af hele afhandlingen og besvarelse af problemformuleringen. 5

6 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING AFHANDLINGENS FOKUS OG RELEVANS Kravet om sammenlignelighed Første del af analysen Lige behandling af etableringsformer Anden del af analysen Afhandlingens problemformulering METODE, AFGRÆNSNING OG CENTRALE BEGREBER JURIDISK METODE KOMPOSITION AFGRÆNSNING DEFINITIONER Oprindelsesstaten Værtsstaten Hjemmehørende kontra ikke-hjemmehørende Selskab Fast driftssted Underskud Investeringstab ANALYSE FØRSTE DEL: SAMMENLIGNE SITUATIONER UNDERSKUD Formålsfortolkning Sammenlignelig på grund af lov Opsummering INVESTERINGSTAB Etableringsfriheden kontra kapitalens frie bevægelighed Formålsfortolkning Manglende sammenligningsgrundlag Opsummering BESVARELSE AF FØRSTE PROBLEMSTILLING Hvilke kriterier indgår i sammenlignelighedsbedømmelsen?

7 3.3.2 Er der forskel på denne bedømmelse alt efter om der ønskes fradrag for underskud eller investeringstab? ANDEL DEL: NEUTRALITETSPRINCIPPET UNDERSKUD Fradrag for underskud lidt af et datterselskab Fradrag for underskud lidt af et fast driftssted Opsummering INVESTERINGSTAB Fradrag for investeringstab i selskaber Fradrag for investeringstab i faste driftssteder Opsummering BESVARELSE AF ANDEN PROBLEMSTILLING Hvilke krav stiller neutralitetsprincippet til oprindelses- og værtsstaten? Er der forskel på princippets anvendelse alt efter om der ønskes fradrag for underskud eller investeringstab? FORTOLKNING DET TRAKTATFÆSTEDE DISKRIMINATIONS- OG RESTRIKTIONSFORBUD INDFØRSLEN AF SAMMENLIGNELIGHED Oprindelsesstatens ret og pligt INDFØRSLEN AF NEUTRALITETSPRINCIPPET Oprindelsesstatens ret og pligt Værtsstatens ret og pligt SAMSPILLET MELLEM SAMMENLIGNELIGE SITUATIONER OG NEUTRALITETSPRINCIPPET SAMMENFATNING LITTERATURLISTE BØGER ARTIKLER AFGØRELSER FORSLAG TIL AFGØRELSE

8 1.0 Indledning Denne afhandling tager sit afsæt i diskriminations- og restriktionsforbuddet, som er et vigtigt element i fortolkningen af de traktatsikrede frihedsrettigheder. Forbuddet finder imidlertid anvendelse på et stort uspecificeret område, men bliver her afgrænset til kun at omhandle grænseoverskridende koncerners ret til fradrag for underskud og tab på investeringer. Nærværende fremstilling tager fat på to problemstillinger, som afdækker både diskriminations- og restriktionsforbuddet i forbindelse med de to typer fradrag. 1.1 Afhandlingens fokus og relevans Grundet de senere års internationalisering er mange selskaber begyndt at se mulighederne i grænseoverskridende konstruktioner, hvorimod medlemsstaterne ser det som en ulempe, idet dette resulterer i et mindre skattegrundlag. Mange medlemsstater har af denne grund forsøgt sig med en restriktiv skattelovgivning, såkaldte værnsregler, som gør det mindre attraktivt for selskaberne at investere og etablere sig i en anden medlemsstat. 1 Særlig indenfor EU har disse modsatrettede synpunkter været genstand for mange sager ved EU-domstolen, da disse skatteværnsregler bryder med koncernernes ret til frit at investere og etablere sig på tværs af grænserne indenfor EU jf. Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (senere benævnt TEUF) art. 63 (kapital), art. 49 og art. 54 (etablering). I EU-retspraksis bliver diskriminationsforbuddet fortolket bredt, og er gennem tiden blevet udbygget, således at der også gælder et restriktionsforbud indenfor området for de direkte skatter. 2 Dette har den betydning, at såfremt en restriktiv lovgivning skal være forenelig med de traktatsikrede grundlæggende friheder, så skal den kunne begrundes i alment tvingende hensyn og være proportionel i forhold til målet der forfølges. 3 1 Thomas Rønfeldt: Skatteværn og EU-frihed, 2010, s Erik Werlauff: Selskabsskatteret 2015/16, 2015, s F.eks. sammenhængen i skattesystemet, dobbelt dip og rent kunstige arrangementer, se b.la. Ben Terra og Peter Wattel: European Tax Law, 2012, Maria Hiling i INTERTAX 2013, nr. 5, s. 294, Martin Poulsen i INTERTAX 2012, nr. 3, s. 200, Thomas Rønfeldt: Europæisk Skatteret I,

9 1.1.1 Kravet om sammenlignelighed Første del af analysen Når en sag kommer for EU-domstolen er det almindelig procedure, at det først bliver vurderet om lovgivningen er restriktiv, førend der fortages en evaluering af de legitime hensyn, som ligger til grund for restriktionen. Medlemsstaternes skattelovgivning bliver umiddelbart kun anset som værende EU-stridig, såfremt den beskatter to forskellige situationer ens eller to sammenlignelige situationer forskellige. 4 Hvis der er tale om en sammenlignelig situation mellem en hjemmehørende og en grænseoverskridende koncern, så nyder denne en EU-retlig beskyttelse. 5 Hvis EU-domstolen derimod vurderer, at der ikke foreligger en sammenlignelig situation, så vil der imidlertid ikke være tale om et EU-retligt problem. 6 EU-domstolen har tidligere udtalt, at hovedreglen er, at hjemmehørende og ikkehjemmehørende ikke befinder sig i sammenlignelige situationer. 7 Desuagtet hovedreglen bliver der ofte afsagt afgørelser indenfor området for tabsfradrag, hvor det konstateres at situationen for hjemmehørende og ikke-hjemmehørende er sammenlignelig. Første del af analysen omhandler denne undtagelse til hovedreglen, og vil prøve at besvare følgende spørgsmål: Hvilke kriterier indgår i sammenlignelighedsbedømmelsen? Er der forskel på denne bedømmelse alt efter om der ønskes fradrag for underskud eller investeringstab? Lige behandling af etableringsformer Anden del af analysen Udover at EU-domstolen gennem retspraksis har krævet, at hjemmehørende og grænseoverskridende koncerner som befinder sig i en objektiv sammenlignelig situation, skal behandles lige, så har EU-domstolen også lige siden første skatteretlige afgørelse krævet neutralitet ved valg af etableringsform Thomas Rønfeldt: Skatteværn og EU-frihed, 2010, s Marjaana Helminen i INTERTAX 2005, nr. 12, s Thomas Rønfeldt: Europæisk Skatteret I, 2013, s Philip Martin i EC Tax Review 2005/2, s Sag C-270/83, Avoir Fiscal, som omhandler fransk skattegodtgørelse, som kun blev givet til selskaber, men ikke faste driftssteder, dette anså EU-domstolen som en diskrimination, og krævede neutralitet mellem selskaber og faste driftssteder. 9

10 Selskaber og koncerner indenfor EU, som ønsker at etablere sig i en anden EUmedlemsstat skal således frit kunne vælge, hvilken form etableringen skal have. Medlemsstaternes skattelovgivning må af denne grund ikke bruges til, at gøres det mere attraktivt at oprette et datterselskab fremfor et fast driftssted og vice versa. 10 Det har imidlertid gennem retspraksis vist sig at være besværlig for medlemsstaterne, at behandle de to etableringsformer neutralt, da de både selskabsretligt og skatteretligt er meget forskellige. Denne afhandling vil gennem anden del af analysen undersøge neutralitetsprincippet nærmere, og prøve at besvare følgende spørgsmål: Hvilke krav stiller neutralitetsprincippet til oprindelses- og værtsstaten? Er der forskel på princippets anvendelse alt efter om der ønskes fradrag for underskud eller investeringstab? Afhandlingens problemformulering Efter besvarelsen af de to problemstillinger ovenfor, vil det være muligt at undersøge hvilke krav der herefter samlet set stilles til medlemsstaterne. Problemformuleringen vil således blive besvaret gennem en fortolkning af det traktatfæstede diskriminations- og restriktionsforbud sammenholdt med nogen af de centrale betragtninger fra analyserne. Med udgangspunkt i ovenstående er problemformuleringen: Hvilke krav stiller EU-domstolen gennem fortolkningen af TEUF art. 49, art. 54 og art. 63 til medlemsstaterne i henhold til diskriminations- og restriktionsforbuddet? 9 Philip Martin i EC Tax Review 2005/2, s Thomas Rønfeldt i INTERTAX 2012, nr. 1, s

11 2.0 Metode, afgrænsning og centrale begreber I dette afsnit redegøres der for den juridiske metode, da denne er væsentlig for at kunne besvare afhandlingens problemformulering og de to problemstillinger i analysen. Ligeledes vil afhandlingens opbygning og afgrænsning bliver gennemgået. Herefter vil begreberne oprindelsesstat, værtsstat, hjemmehørende contra ikkehjemmehørende, selskab, fast driftssted, underskud og tab på investering blive defineret, da de er vigtige i forbindelse med analysen. 2.1 Juridisk metode Den juridiske metode beskæftiger sig med love, forarbejder, retspraksis og sædvaner, samt fortolkningen af disse. Da formålet med denne afhandling er at finde frem til, hvad gældende ret er på området for underskuds- og tabsfradrag, benyttes den dogmatiske retsvidenskab, som er en retning indenfor den juridiske metode. 11 Denne videnskab beskæftiger sig med at beskrive, fortolke, analysere og systematisere, hvad gældende ret er. 12 Denne afhandling omhandler et område, som endnu ikke er harmoniseret indenfor EU, og der findes derfor ikke nogen direkte lovtekster eller forarbejder. Derimod har EUdomstolen flere gange fastslået, at medlemsstaternes nationale skattelovgivning ikke må opstille hindringer for de traktatsikrede friheder i TEUF. 13 Da fokus er rettet mod koncerners/selskabers ret til fradrag af underskud og investeringstab, er de vigtigste artikler i TEUF art. 49 og art. 54, som sikre at unionsborgere og selskaber frit kan etablere sig indenfor Unionen, ligeledes er art. 18, som forbyder diskrimination og art. 63, som sikre kapitalens frie bevægelighed væsentlige for afhandlingens fokus. Der er gennem fortolkningen af ovenstående artikler ved EU-domstolen skabt en forventning i medlemsstaterne om, at national skattelovgivning ikke må behandle objektivt sam- 11 Morten Wegener: Juridisk metode, 1994, s Carsten M. Hansen: Rettens grund, 2011, s Otto Marres i INTERTAX 2011, nr. 39, s

12 menlignelige situationer forskelligt. 14 Ligeledes har EU-domstolen fastslået princippet om neutralitet mellem valg af etableringsform, da det forekommer restriktivt at behandle selskaber og faste driftssteder forskelligt. 15 Da problemstillingerne som skal besvares i denne afhandling omhandler begreber, som er skabt gennem EU-domstolens praksis, spiller afgørelserne herfra en central rolle i analysen. Derudover vil generaladvokatens forslag til afgørelserne også blive inddraget, der hvor det findes relevant. Selvom EU-domstolen ikke er bundet af forslagene, så kan disse til tider give et alternativt perspektiv på sagerne, da generaladvokaterne ofte er mere klare og uddybende i deres udtalelser. 16 Det skal imidlertid understreges, at forslagene ikke er udtryk for gældende ret. Ydermere vil der blive brugt sekundære litteratur til at uddybe analysen og fortolkningen af retspraksis, samt understøtte hvad gældende ret er. 2.2 Komposition Analysen vil gennem fortolkning af EU-domstolens afgørelser afklare, hvordan sammenlignelig situationer og neutralitetsprincippet bliver anvendt i praksis. For ikke at blande de to begreber sammen opdeles analysen i to dele. Første del beskæftiger sig med sammenlignelig situationer, herunder undersøges det, om der er forskel på bedømmelsen alt efter om der ønskes fradrag for underskud eller investeringstab. Anden del vil omhandle den neutralitet Unionen kræver mellem selskaber og faste driftssteder, denne vil ligeledes være inddelt i underskud og investeringstab. Efter analysen fortolkes de to domstolsskabte begreber i lyset af det traktatfæstede diskriminations- og restriktionsforbud, for at undersøge hvordan begreberne supplerer forbuddet. Derudover vil det blive undersøgt, om der forekommer en sammenhæng mellem de to begreber, og om EU-domstolen selv overholder de to principper. Der henvises her til figuren først i afhandlingen s. 5 for grafisk gennemgang af afhandlingens opbygning. 14 Philip Martin i EC Tax Review 2005/2, s Erik Werlauff: EU-selskabsret, 2002, s Maria Hilling: Free Movement and Tax Treaties in the Internal Market, 2005, s

13 2.3 Afgrænsning I denne afhandling er det valgt at afgrænse fra de legitime hensyn, som kan begrunde en diskriminerende eller restriktiv lovgivning. Denne afgrænsning er foretaget, da fokusset ligger på hvilke elementer der indgår i sammenlignelighedsbedømmelsen, samt hvornår der kræves neutralitet mellem selskaber og faste driftssteder. De legitime hensyn kommer først i spil, når EU-domstolen har konstateret at der foreligger en EU-stridig restriktion, og er derfor ikke vigtig for afhandlingens problemformulering og de to problemstillinger i analysen. Ligeledes er det valgt at se bort fra de nationale regler som ligger til grund for tvisten i EUdomstolens afgørelser, da disse ikke er vigtige for afhandling. I analysen vil tvisten i de enkelte afgørelser blive præsenteret kort, og kun de præmisser som findes at være relevante for besvarelse af problemstillingerne vil indgå og blive analyseret. 2.4 Definitioner Nedenfor vil nogle af de centrale begreber blive defineret, det er de pågældende definitioner som ligger til grund for afhandlingen, og begreber skal ses i lyset heraf i de følgende afsnit Oprindelsesstaten Når sagerne omhandler underskud er oprindelsesstaten udtryk for, den medlemsstat hvori moderselskabet har sit hjemsted. Omhandler sagerne derimod investeringstab er oprindelsesstaten udtryk for, den medlemsstat hvori det selskab, som har investeret, har hjemme Værtsstaten Værtsstaten er udtryk for den medlemsstat, hvori den sekundære etablering eller investering finder sted. Dette kan både være et datterselskab eller et fast driftssted Hjemmehørende kontra ikke-hjemmehørende Såfremt en etablering er hjemmehørende, så er dette udtryk for at etableringen befinder sig i den medlemsstat som bemærkninger retter sig mod, dette kan både være oprindelses- og værtsstaten. Såfremt der snakkes om etableringer udenfor den specifikke medlemsstat, så er disse ikke-hjemmehørende. 13

14 2.4.4 Selskab Ved oprettelse af et datterselskab opstår der sjældent problemer i relation til fordeling af indtægter og udgifter, idet denne etableringsform anses som en selvstændig juridisk enhed. Et selskab bliver kun en del af moderselskabet, såfremt der er mulighed for sambeskatning, og at dette vælges for koncernen Fast driftssted Et fast driftssted i EU-selskabsretlig forstand skal fortolkes i overensstemmelse med OECD-modeloverenskomst art. 5, som foretager en positiv opremsning af hvornår der kan statueres fast driftssted. Skattemæssigt er hovedreglen, at et fast driftssted ikke er et selvstændigt skattesubjekt, men anses som værende en integreret del af moderselskabet. Ved indførslen af territorialog neutralitetsprincippet er der skabt en fiktion, om at det faste driftssted ikke er en transparent enhed, men et selvstændigt skattesubjekt. 17 Da faste driftssteder gennem praksis er gjort til en selvstændig enhed, opstår der oftere problemer med at fordele indtægter og omkostninger mellem moderselskabet og driftsstedet, dette er imidlertid søgt løst gennem OECD-modeloverenskomst art Underskud Når begrebet underskud bliver anvendt i afhandlingen, hentyder dette til det skattemæssig underskud et selskab eller fast driftssted lider. Der kan godt forekomme et regnskabsmæssigt underskud uden et skattemæssigt, men dette falder udenfor nærværdende definition. 18 Skattemæssigt underskud forekommer, når den skattepligtige indkomst for et givent år giver underskud. 19 I denne afhandling ønskes underskuddet overført og fradraget i et andet koncernbundet selskabs positive indkomst. Der er således tale om en overførsel af underskud, som det pågældende selskab ikke har noget med at gøre skattemæssigt. 17 Thomas Rønfeldt: Skatteværn og EU-frihed, 2010, s Se Jakob Bundgaard: Koncernskatteretlig neutralitetsstudier, 1999, s. 230 og Erik Werlauff: Selskabsskatteret 20015/16, 2015, s Christina D. Tvarnø: Skattemæssigt underskud i selskaber i EU, 2001, s

15 2.4.7 Investeringstab Når investeringstab eller tab på investering benyttes, henviser dette til et tab som et selskab lider ved nedgang i værdien på en investering. Dette kan både forekomme som kapitalnedgang, afskrivninger, kurstab og lignende. Afgørende er, at der er tale om et tab, som selskabet selv lider, og ikke en overførsel af et andet koncernbundet selskabs tab. 15

16 Analyse Som beskrevet ovenfor i afsnit 2.2, så er analysen delt ind i to dele. Begge dele beskæftiger sig primært med analysering og fortolkning af EU-retspraksis. De afgørelser som bliver brugt, vil hver især blive introduceret kort, men der vil ikke blive gået i dybden med de nationale bestemmelser, som ligger til grund for tvisten eller om restriktionen kan begrundes i alment tvingende hensyn, da dette ikke forekommer vigtigt for besvarelsen af afhandlingens problemformulering og de opstillede problemstillinger, som blev præsentere i henholdsvis afsnit 1.1.1, afsnit og afsnit Første del: Sammenligne situationer I dette afsnit bliver det analyseret, hvilke kriterier EU-domstolen ligger til grund for at konstatere, at to situationer er objektivt sammenlignelige. Dette afsnit starter med at analysere afgørelser, som omhandler underskud og dernæst investeringstab. Til sidst vil sammenlignelighedsbedømmelsen ved underskud blive holdt op imod den ved tab, for at se om der forekommer en forskel, eller om bedømmelsen er ens, selvom det ønskede fradrag ikke er. 3.1 Underskud Gennem EU-retspraksis er der set mange eksempler på national lovgivning, som ikke giver hjemmehørende selskaber mulighed for at fradrage underskud pådraget af et ikkehjemmehørende datterselskab/fast driftssted. Dette giver imidlertid god mening, når oprindelsesstaten i henhold til territorialprincippet i værtsstaten ikke har beskatningsretten til ikke-hjemmehørende datterselskaber og faste driftssteders overskud. 20 EU-domstolen ser imidlertid anderledes på situationen. 21 I Marks og Spencer-sagen tager EU-domstolen for første gang stilling til, om underskud kan fradrages på tværs af medlemsstaterne. 22 Sagen omhandler Marks og Spencer, som 20 Otto Marres i INTERTAX 2011, nr. 39, s Luca Cerioni i EC Tax Review 2015/5, s Sag C-446/03, Marks & Spencer. 16

17 er et selskab etableret i England. Selskabet er i 1990 erne moderselskab til en række datterselskaber både hjemmehørende i England og rundt omkring i Europa. Datterselskaberne i Frankrig, Belgien og Tyskland giver i en årrække underskud, hvorefter selskaberne enten bliver solgt eller lukket. Marks og Spencer anmoder herefter om retten til at anvende den engelske koncernlempelse til at fradrage underskuddet fra datterselskaberne, dette bliver imidlertid nægtet, da datterselskaberne ikke har nogen form for økonomisk aktivitet i England. EU-domstolen fastslår i sagen, at en koncernlempelse hvorefter underskud kan modregnes i overskud i andre koncernbudne selskaber udgør en skattemæssig fordel, som ikke kan nægtes, blot fordi det underskudgivende selskab ikke er hjemmehørende. 23 Selvom domstolen ikke direkte anvender sammenligne situationer, så laver de alligevel sondringen i præmis 34: Udelukkelsen udgør således en hindring for etableringsfriheden som omhandlet i artikel 43 EF og 48 EF, for så vidt som den indebærer en skattemæssig forskelsbehandling af underskud pådraget af et hjemmehørende datterselskab og underskud pådraget af et ikke-hjemmehørende datterselskab. 24 Ovenstående citat fra afgørelsen bruger ikke udtrykket sammenlignelig, men ligger op til diskussionen, om hvorvidt en forskelsbehandling mellem hjemmehørende og ikkehjemmehørende er EU-stridig eller ej, og kommer således frem til at en forskelsbehandling af de to udgør en hindring. I forslaget til afgørelsen understreger generaladvokat Maduro imidlertid den alt overvejende hovedregel, hvorefter situationen for hjemmehørende og ikke-hjemmehørende ikke er sammenlignelig. 25 EU-domstolen nævner imidlertid ikke generaladvokatens synspunkter, og konstaterer blot, at en forskelsbehandling alene på grund af selskabets hjemsted ikke kan anerkendes, da dette ville underminere etableringsfriheden Sag C-446/03, Marks & Spencer, præmis 32 og jf. Sag C-446/03, Marks & Spencer, præmis 34 (ordret). 25 Forslag til afgørelse i sag C-446/03, Marks & Spencer, præmis Sag C-446/03, Marks & Spencer præmis

18 Marks og Spencer-afgørelsen markerer således startskuddet til en lang række afgørelser om grænseoverskridende koncerners ret til fradrag for underskud, og om selskabernes sammenlignelighed Formålsfortolkning I Marks og Spencer-afgørelsen fastslår EU-domstolen, at medlemsstaterne ikke kan nægte grænseoverskridende selskabskonstruktioner en skattemæssig fordel med den begrundelse, at det underskudsgivende selskab ikke er hjemmehørende. De efterfølgende sager på området uddyber nogle af bemærkningerne fra Marks og Spencer-afgørelsen yderligere. En af de efterfølgende afgørelser er X Holding-sagen, som omhandler et nederlandsk moderselskab og dets belgiske datterselskab. 27 I henhold til national lovgivning i Nederlandene kan moder- og datterselskaber vælge, at blive betragtet som én skattemæssig enhed. En sambeskatningsordning som den i sagen, tillader at moderselskabet kan modregne datterselskabets underskud i sit eget overskud. De nederlandske regler om sambeskatning gælder imidlertid kun for hjemmehørende koncernforhold, så anmodningen nægtes, hvorefter sagen bliver forelagt EU-domstolen. EU-domstolen fastslår ret hurtigt i sagen, at der er tale om skattemæssig fordel. Denne fordel anses herefter som en restriktion, da sambeskatningsreglerne i Nederlandene gør udøvelse af etableringsfriheden mindre attraktivt for hjemmehørende selskaber. 28 Det er således allerede fastslået, at der er tale om en restriktion af etableringsfriheden i TEUF art. 49 og 54, men i stedet for at gå videre med de alment tvingende hensyn ligesom i Marks og Spencer-afgørelse, går EU-domstolen ud over den daværende norm, og siger: For at en sådan forskellig behandling er forenelig med EF-traktatens bestemmelser om etableringsfrihed, er det en forudsætning, at den vedrører situationer der ikke er objektivt sammenlignelige [ ]. 29 De intervenerende medlemsstater gør i sagen gældende, at situationen for hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber ikke er sammenlignelig med hensyn til de neder- 27 Sag C-337/08, X Holding. 28 Sag C-337/08, X Holding, præmis jf. Sag C-337/08, X Holding, præmis 20 (ordret). 18

19 landske sambeskatningsregler, da ikke-hjemmehørende datterselskab falder udenfor beskatningskompetencen i den medlemsstat, hvori moderselskabet har hjemsted. 30 Medlemsstaterne mener således ikke, at der er tale om sammenligne situationer, når selskaberne har hjemsted i forskellige stater, og derved hører under forskellige skatteretssystemer. EU-domstolen bemærker hertil, at selskabers hjemsted kan være en faktor, som kan indgå som begrundelse for en forskelsbehandling, men støtter også synspunktet i Marks og Spencer-afgørelsen, da bemærkningen rundes af med at det ikke altid er tilfældet, da dette ville gøre etableringsfriheden indholdsløs. 31 Der hersker imidlertid tvivl om hvornår hjemmehørende og ikke-hjemmehørende kan sammenlignes, dette forstærkes af generaladvokat Kokott der slet ikke henviser eller tager stilling til sammenlignelighedsbedømmelsen i sit forslag til afgørelse, men konstatere blot, at der er tale om en restriktion. 32 Der ses således en tendens til at der på daværende tidspunkt er tvivl om hvorledes og hvornår man skal gøre en sammenligning gældende, muligvis fordi den retlige behandling af en restriktion og en sammenlignelig situation forekommer sammenfaldende. 33 EU-domstolen virker imidlertid mere overbevidste om sammenlignelighedsbedømmelsens brug og bemærker hertil, at sammenligneligheden skal bedømmes ud fra formålet med de nationale bestemmelser. 34 Da det imidlertid kommer til bedømmelsen virker EU-domstolen mere optaget af moderselskabets formål med at ville benytte sambeskatningsordningen, og fastslår at både et moderselskab med hjemmehørende datterselskaber og et med ikkehjemmehørende datterselskaber ønsker ved brug af sambeskatningsordningen, at lette koncerninterne transaktioner og opnå en likviditetsmæssig fordel ved konsolidering af overskud og underskud hos moderselskabet. 35 Idet både en national og grænseoverskridende koncern har samme formål med at gøre brug af en sambeskatningsordning, så er disse per definition i en sammenlignelig situation, hvilket fremstår som værende en særdeles subjektiv vurdering. 30 Sag C-337/08, X Holding, præmis Sag C-337/08, X Holding, præmis Forslag til afgørelse i sag C-337/08, X Holding, præmis Ben Terra og Peter Wattel: European Tax Law, 2012, s F. 34 Sag C-337/08, X Holding, præmis Sag C-337/08, X Holding, præmis

20 Ud fra ovenstående kan det konstateres, at EU-domstolen i X Holding-afgørelsen følger tidligere retspraksis ved at fastslå, at hjemstedskriteriet ikke kan bruges som altovervejende begrundelse for en forskelsbehandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende. 36 EU-domstolen går imidlertid videre i forhold til Marks og Spencer-afgørelsen, og fastslår, at der skal være tale om en objektiv sammenlignelig situation førend det kan konstateres, at den nationale lovgivning opstiller en EU-stridig hindring. Dette uddybes senere i X Holding-afgørelsen, hvor det fremgår hvilke kriterier der bør indgå i sammenlignelighedsbedømmelsen efter EU-domstolens opfattelsen. Der opstår imidlertid samtidig tvivl, om hvorvidt det er lovgivers formål med lovgivningen eller om det er selskabernes intention med at gøre brug af den skattemæssige fordel i lovgivningen, der skal tages hensyn til. I en lignende afgørelse, som også omhandler selskabers krav på sambeskatning, får EUdomstolen igen mulighed for at uddybe sammenlignelighedsbedømmelsen. Den pågældende afgørelse er en forening af tre sager, henholdsvis SCA Group Holding BV, 37 MSA Nederland BV 38 og X AG. 39 Ligesom ved EU-domstolen bliver de tre sager behandlet samlet i nærværende afhandling. Sagerne SCA Group og MSA Nederland BV omhandler de nederlandske sambeskatningsregler, hvorefter de nederlandske skattemyndigheder nægter hjemmehørende moderselskaber at blive betragtet som én skattemæssig enhed med sine hjemmehørende (datter)datterdatterselskaber, med den begrundelse at de hjemmehørende datterdatterselskaber er ejet af et ikke-hjemmehørende datterselskab. X AG omhandler derimod Nederlandenes afvisning af at behandle nederlandske søsterselskaber som én skattemæssig enhed, da disse ejes af et ikke-hjemmehørende moderselskab. Der er således tale om tre sager, som alle omhandler sambeskatning af hjemmehørende selskaber, som alle indgår i samme koncern, men hvor et led i koncernen ikke er hjemmehørende. EU-domstolen fastslår i de forenede sager, at en koncern ved valg af sambeskatning opnår en likviditets- og skattemæssig fordel, og at en forskelsbehandling begrundet i selska- 36 Se tillige sag C-446/03, Marks & Spencer, præmis 32 og Sag C-39/13, SCA Group. 38 Sag C-41/13, MSA Nederland BV. 39 Sag C-40/13, X AG. 20

21 bernes hjemsted ikke kan tages til følge. 40 Så allerede inden sammenlignelighedsbedømmelsen bliver bragt på banen, går EU-domstolen ind og konstatere, at der er tale om en restriktion af etableringsfriheden. Herefter fastslås det, at restriktionen kun er EU-stridig, hvis forskelsbehandlingen angår objektivt sammenligne situationer, og at denne vurderes under hensyntagen til formålet med lovgivningen. 41 EU-domstolen fastslår således, at det er hensynet til formålet med lovgivningen der skal lægges vægt på, og starter ud med at undersøge den nederlandske lovgivning til forskel fra sammenlignelighedsbedømmelsen i X Holding-afgørelsen. Det påpeges i de forenede sager SCA, MSA og X AG, at formålet bag sambeskatningsreglerne både kan opnås af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber. EU-domstolen afslutter bedømmelsen ved at konstatere, at selskaberne er i en sammenligne situation, da selskaberne i begge tilfælde ønsker at udnytte den skattemæssige fordel, som lovgivningen giver. 42 Så selvom EU-domstolen ligger ud med at undersøge formålet med lovgivningen, så er det selskabernes intention som bliver det udslagsgivende argument i sammenligningen. Medlemsstaterne stiller sig imidlertid skeptisk overfor sammenlignelighedsbedømmelsen i forslaget til afgørelsen, da de mener at der mangler grundlag for bedømmelsen. De argumenterer herefter for at der ikke er tale om en forskellig behandling, da det heller ikke er muligt for en ren national sambeskatning at udelukke nogen selskaber fra skatteenheden. 43 Vedrørende dette fastslår EU-domstolen, at det ikke gør nogen forskel, da en rent national koncernstruktur altid har mulighed for at vælge/fravælge sambeskatning, til forskel fra en konstruktion med ikke-hjemmehørende selskaber som aldrig får mulighed for at vælge/fravælge ordningen. 44 Det er således ikke på nuværende tidspunkt lykkedes EU-domstolen, at skabe en fast praksis omkring sammenlignelighedsbedømmelsen, da der ikke konsekvent tages hensyn til lovgivningens formål, hvilket generaladvokat Kokott ligeledes gør opmærksom på i sit 40 Sag C-39/13, SCA Group m.fl., præmis Sag C-39/13, SCA Group m.fl., præmis Sag C-39/13, SCA Group m.fl., præmis 30, 31 og Forslag til afgørelse i sag C-39/13, SCA Group m.fl., præmis Sag C-39/13, SCA Group m.fl., præmis

22 forslag til afgørelse. 45 Kokott bemærker heri, at der er to forskellige tilgange i sammenlignelighedsbedømmelsen, enten tager EU-domstolen hensyn til selskabernes formål/ønske om at opnå den skattemæssige fordel, eller også tages der hensyn til formålet for lovgivningen. 46 De to hensyn som Kokott påpeger i forslaget, bliver begge benyttet af EUdomstolen i de forenede sager SCA, MSA og X AG. Hensynet til selskabernes formål synes at have et mere subjektivt islæt, end hensynet til det mål der forfølges med den pågældende lovgivning. Det forekommer imidlertid besynderligt, at EU-domstolen vælger at tillægge subjektive kriterier til den objektive sammenlignelighed, og det er tvivlsomt om der overhovedet foreligger en objektiv sammenlignelig situation, eller blot en sammenlignelig situation. Der ses således en udvikling i begrebet sammenlignelige situationer, men det står tillige også klart, at der på nuværende udviklingstrin stadig hersker tvivl om hvilke hensyn der skal ligges til grund i sammenlignelighedsbedømmelsen, ligeledes rejses der tvivl om bedømmelsens objektivitet, idet der tages hensyn til subjektive kriterier Sammenlignelig på grund af lov I afgørelserne ovenfor i afsnit foretager EU-domstolen en såkaldt formålsfortolkning af lovgivningen og selskabers formål med brugen, der ses imidlertid også en tredje tilgang til sammenlignelighedsbedømmelsen. Denne tredje tilgangsvinkel vil blive analyseret nærmere i nærværende afsnit. Sammenlignelighedsbedømmelsen er efterhånden blevet fast inventar ved EU-domstolen, dette ses ved at bedømmelsen indgår i samtlige afgørelser førend der kan konstateres en EU-stridig restriktion. 47 Bedømmelsen indgår ligeledes i Nordea-sagen, som omhandler det danske selskab Nordea Bank, som gennem en årrække ejer underskudsgivende faste driftssteder i andre EU-medlemslande. 48 Underskuddet fra driftsstederne bliver i henhold til dansk lovgivning modregnet i det danske selskabs overskud, og bliver herefter genbeskattet, såfremt driftssteder senere bliver afhændet. 45 Forslag til afgørelse i sag C-39/13, SCA Group m.fl.. 46 Forslag til afgørelse i sag C-39/13, SCA Group m.fl., præmis 32, 33 og Se de analyserede afgørelser ovenfor. 48 Sag C- 48/13, Nordea. 22

23 EU-domstolen ligger i afgørelsen ud med at konstatere, at der er tale om en restriktion, da genbeskatningsreglerne gør det mindre attraktivt for danske selskaber at benytte sig af etableringsfriheden i TEUF art. 49 og art Umiddelbart herefter understreges det, at hjemmehørende og ikke-hjemmehørende faste driftssteder ikke befinder sig i en sammenlignelig situation. 50 Det interessante er, at EU-domstolen ved konstateringen af en restriktion tager hensyn til moderselskabet, hvorimod sammenligningen tager sit afsæt i de faste driftssteders situation. I de øvrige afgørelser har sammenlignelighedsbedømmelsen taget hensyn til moderselskaberne, og den situation disse befinder sig i. 51 Hvorimod EUdomstolen i Nordea-sagen tager hensyn til de faste driftssteder, og ikke deres moderselskab i Danmark. Til forskel fra tidligere afgørelser går EU-domstolen ikke ind og formålsfortolker lovgivningen, men fastslår i stedet: [ ] Ved imidlertid at opkræve dansk skat af overskud i de faste driftssteder beliggende i Finland, Sverige og Norge har Kongeriget Danmark for så vidt angår fradrag for underskud ligestillet sidstnævnte med hjemmehørende faste driftssteder. 52 EU-domstolen fastslår således, at det at Danmark har beskatningskompetencen til de ikke-hjemmehørende faste driftssteders overskud medfører, at der er tale om sammenlignelige situationer. EU-domstolen synspunkt i afgørelsen synes at gøre undtagelsen til hovedreglen, idet hovedreglen i OECD s modeloverenskomst og de fleste nationale lovgivninger er, at det faste driftssted er en integreret del af moderselskabet, og kun den del af indkomsten som eksplicit kan henføres til det faste driftssted skal beskattes der jf. OECD s modeloverenskomst art. 7. EU-domstolen henviser imidlertid til at hovedreglen er, at faste driftssteder ikke er sammenligne, men eftersom at de bliver sammenligne, såfremt oprindelsesstaten beskatter 49 Sag C- 48/13, Nordea, præmis Sag C- 48/13, Nordea, præmis Se bl.a. Sag C-337/08, X Holding, præmis 24 og sag C-39/13, SCA Group m.fl., præmis jf. Sag C- 48/13, Nordea, præmis 24 (ordret). 23

24 hjemmehørende selskaber efter globalindkomstprincippet, så må det i henhold til modeloverenskomsten og de fleste nationale lovgivninger være hovedreglen, at faste driftssteder befinder sig i en sammenligne situation. Ovenstående retspraksis følger EU-domstolen op på i den nyeste afgørelse på området, C- 388/14 Timac. Sagen omhandler det tyske kapitalselskab Timac Agro, som hører til en fransk koncern. Timac ejer i en årrække et underskudsgivende fast driftssted i Østrig, som herefter bliver afhændet til et andet selskab i den franske koncern. Efter afhændelsen bliver det modregnede underskud fra de tidligere år genbeskattet i Timacs skattepligtige resultat. Timac-sagen har to problemstillinger, den første er med hensyn til den genbeskatning af underskudsfradragene i 1997 og 1998, som sker ved afhændelsen og den anden omhandler de tyske myndigheders afslag på at tage hensyn til underskud lidt i perioden Om den første problemstilling fastslår EU-domstolen igen, at hovedreglen er at situationen for hjemmehørende og ikke-hjemmehørende faste driftssteder ikke er sammenlignelig. 53 Hertil bemærkes det efterfølgende, at når en medlemsstat vælger at indrømme fradrag for underskud lidt af et ikke-hjemmehørende fast driftssted, og derved give hjemmehørende selskaber en skattemæssig fordel, som ligeledes kunne opnås såfremt selskabet havde haft et hjemmehørende fast driftssted, har den nationale lovgivningsmyndighed ligestillet hjemmehørende og ikke-hjemmehørende faste driftssteder. 54 Grundet ovenstående anser EU-domstolen situationen for et hjemmehørende selskab med et hjemmehørende fast driftssted for at være sammenlig med situationen for et hjemmehørende selskab med et ikke-hjemmehørende fast driftssted. Det bliver således igen fastslået, at med hensyn til selskaber med faste driftssteder, så befinder de sig i en sammenligne situation, såfremt lovgivningen tillader at ikke-hjemmehørende faste driftssteder indgår i den nationale beskatning. Fra og med skatteåret i 1999 bliver de tyske regler imidlertid ændret, og der tages herefter ikke længere hensyn til underskud lidt af ikke-hjemmehørende faste driftssteder, hvilket 53 Sag C-388/14, Timac, præmis Sag C-388/14, Timac, præmis

25 Timac også indgiver klage over. Hertil bemærker EU-domstolen, at der er tale om en restriktion for etableringsfriheden, da reglerne kun indrømmer hjemmehørende konstruktioner en skattemæssig fordel. 55 Restriktionen er imidlertid kun EU-stridig, såfremt der er tale om sammenligne situationer. Hertil bemærker EU-domstolen i overensstemmelse med tidligere retspraksis, at eftersom den tyske lovgivningen ikke længere inddrager ikke-hjemmehørende faste driftssteder i de tyske skatteregler, så er der ikke tale om en sammenligne situation. 56 Det er hermed lykkedes EU-domstol at slå fast i Nordea og Timac afgørelserne, at situationen for et ikke-hjemmehørende fast driftssted kun er sammenligne med situationen for hjemmehørende driftssteder, såfremt den nationale lovgivning indrømmer hjemmehørende selskaber en ret til at tage hensyn til deres ikke-hjemmehørende faste driftssteders aktivitet, hvilket er tilfældet såfremt hjemmehørende selskaber beskattes efter globalindkomstprincippet Opsummering Det fremgår tydeligt af de ovenstående afsnit, at førend en national skattelovgivning kan betragtes som værende en hindring for retten til frit at etablere sig, så skal det først konstateres, om lovgivningen behandler to objektivt sammenligne situationer forskelligt. Derudover kan det udledes, at sammenlignelighedsbedømmelsen på nuværende tidspunkt er fast praksis ved EU-domstolen, og indgår som et hovedelement i samtlige afgørelser. 57 Hovedreglen i international skatteret er, at situationen for hjemmehørende og ikkehjemmehørende ikke er sammenlignelig, da grænseoverskridende etableringer medfører et sammenstød mellem flere forskellige skattemyndigheder og beskatningskompetencer. Desuagtet hovedreglen anser EU-domstolen ofte situationerne som værende sammenlignelig, så længe etableringerne sker indenfor det Europæiske indre marked. 58 Der forekommer umiddelbart flere forskellige tilgange til sammenlignelighedsbedømmelsen, og der kan således stadig opstå tvivl, om hvorledes bedømmelsen skal foretages i de 55 Sag C-388/14, Timac, præmis Sag C-388/14, Timac, præmis Maria Hiling i INTERTAX 2013, nr. 5, s Ben Terra og Peter Wattel: European Tax Law, 2012, s

26 forskellige sager. 59 Ud fra ovenstående analyse kan det imidlertid udledes, at EUdomstolen enten konstaterer, at situationerne er sammenligne på grund af formålet med lovgivningen, selskabernes intention bag brugen af fordelen eller såfremt lovgivningen inddrager ikke-hjemmehørende i beskatningen. Når sagerne omhandler fradrag for underskud lidt af et ikke-hjemmehørende datterselskab, ligger EU-domstolen vægt på formålet med lovgivningen. Der ses her en tendens til, at dette hensyn har et mere subjektivt islæt, da der ofte tages højde for moderselskabets intention med brug af underskuddet. Dette bliver kritiseret af Dennis Weber i Bruno Da Silvas artikel From Marks & Spencer til X Holding som angiver at hvis en situation er sammenlignelig så længe at selskabet prøver at drage fordel af en indenlandsk fordel, betyder dette at selskaber altid er i en sammenligne situation (egen oversætning). 60 Ud fra Dennis Webers udsagn virker sammenlignelighedsbedømmelsen indholdsløs, da moderselskaberne altid ønsker at opnå den indenlandske fordel, lige meget om datterselskabet er beliggende i indlandet eller en anden medlemsstat. EU-retspraksis giver således et billede af, at situationen for hjemmehørende moderselskaber med hjemmehørende datterselskaber altid vil være sammenligne med hjemmehørende moderselskaber med ikkehjemmehørende datterselskaber, såfremt dette hensyn ligges til grund. Det kriterium der ligger til grund for sammenlignelighedsbedømmelse ved faste driftssteder virker derimod mere objektiv, da EU-domstolen i disse afgørelser fastslår, at situationerne er sammenligne, såfremt ikke-hjemmehørende faste driftssteder bliver inddraget i den nationale lovgivningen. 61 Selvom bedømmelsen forekommer mere objektiv, så kan dette kriterium umiddelbart bevirke at sammenligneligheden altid vil foreligge, da hovedreglen i OECD s modeloverenskomst og de fleste nationale lovgivninger er, at faste driftssteder er en integreret del af moderselskabet. Det er derfor naturligt for de fleste lovgivninger at inkorporere beskatning af faste driftssteder, desuagtet om disse er hjemmehørende eller ej, således at faste driftssteder bliver sammenlignelige i EU-retlig forstand. 59 Forslag til afgørelse i sag C-39/13, SCA Group m.fl., præmis jf. Bruno Da Silva i INTERTAX 2011, nr. 5, s Sag C-48/13, Nordea, præmis 24 og sag C-388/14, Timac, præmis

27 Objektiviteten i denne bedømmelse bliver imidlertid helt afvist af Generaladvokat Wathelet, som i forslaget til afgørelse i sag C-388/14, Timac, bemærker at det også her er en bedømmelse af formålet med lovgivningen og dens brug, idet formålet med at inddrage ikkehjemmehørende faste driftssteder set fra selskabets side, er et ønske om at nedbringe beskatningsgrundlaget. 62 En sådan fortolkning af sammenligneligheden øger risikoen for at der opstår et fordrejet syn på den samlede skattemæssige situation. 63 Wathelet mener, at det afgørende forhold for sammenligneligheden burde være, om den nationale lovgivning indebærer et højere skattetryk for ikke-hjemmehørende end for hjemmehørende, en sådan vurdering forekommer langt mere objektivt end ovenstående, og giver mening henset til det mål EU-domstolen forfølger. 64 Ud fra generaladvokatens bemærkninger og det anerkendte territorialprincippet bliver objektiviteten af sammenlignelighedsbedømmelsen også tvivlsom, såfremt det er faste driftssteder der skal sammenlignes. Ud fra ovenstående ses der en tendens, hvorefter sammenlignelighedsbedømmelsen forekommer indholdsløs, og dette sår tvivl om oprigtigheden bag begrebet. Denne tvivl bliver imidlertid kun større, såfremt generaladvokaternes meninger tages med i betragtningen. I forslaget til afgørelse i Marks og Spencer-sagen argumenterer Generaladvokat Maduro for, at forbuddet i art. 18 ikke er nok, da en hindring i art. 18 s forstand kun kan gøres gældende, såfremt denne kan begrundes i de traktatfæstede hensyn. Maduro mener, at indenfor skatteområdet er der brug for at kunne gøre flere hensyn gældende, og at en sammenligning af situationerne kan opfylde dette mål. 65 Dette støttes endvidere op senere af generaladvokat Wathelet i sit forslag til afgørelse i Timac-sagen, som påpeger at sammenlignelighedsbedømmelsen kan give indtryk af, at der er tale om en forskelsbehandling fremfor en restriktion, hvilket ikke forekommer retvisende. 66 Dette bliver videre uddybet i note 12, hvor Wathelet skriver følgende: Når Domstolen i stadig højere grad tøver med at tale om forskelsbehandling og samtidig fastholder kravet om, at situationerne skal være sammenlignelige, kan dette skyldes et ønske om at 62 Forslag til afgørelse i sag C-388/14, Timac, præmis Forslag til afgørelse i sag C-388/14, Timac, præmis Forslag til afgørelse i sag C-388/14, Timac, præmis 31, med henvisning til forslag til afgørelse i sag C-10/14, Miljoen. 65 Forslag til afgørelse i sag C-446/03, Marks & Spencer, præmis Forslag til afgørelse i sag C-388/14, Timac, præmis

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 1 af 5 10-02-2014 09:49 Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og Senior Associate hos CORIT Advisory P/S

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den Spørgsmål 21

Skatteministeriet J.nr Den Spørgsmål 21 Skatteudvalget (2. samling) ERD alm. del - Bilag 45 Svar på Spørgsmål 21 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0175 Den Spørgsmål 21 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen

Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen mod Storbritannien C-172/13 Af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og technical advisor hos CORIT Advisory

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

DFEU. 10. april EU-Domstolens dom af 21/ i sag C-593/14 (Masco Denmark/Damixa)

DFEU. 10. april EU-Domstolens dom af 21/ i sag C-593/14 (Masco Denmark/Damixa) DFEU 10. april 2018 EU-Domstolens dom af 21/12 2016 i sag C-593/14 (Masco Denmark/Damixa) Sagens faktum Damixa Damixa Armaturen GmbH var længe stærkt underskudsgivende og den betydeligt negative egenkapital

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 4. juli 2018 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 4. juli 2018 * DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 4. juli 2018 *»Præjudiciel forelæggelse artikel 49 TEUF selskabsskat national skattelovgivning, der gør muligheden for at overføre tab, som er lidt af et fast driftssted,

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen

Læs mere

Lovforslaget er blevet kritiseret for ikke at være i overensstemmelse med EUretten.

Lovforslaget er blevet kritiseret for ikke at være i overensstemmelse med EUretten. Skatteudvalget 2004-05 (2. samling) L 121 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Departementet 3. maj 2005 J.nr. 2005-411-0042 Skerh Notat om EU-retlige aspekter ved L 121 forslag til lov om ændring af

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Samling af Afgørelser

Samling af Afgørelser Samling af Afgørelser DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. september 2015 *»Præjudiciel forelæggelse skattelovgivning etableringsfrihed direktiv 90/435/EØF artikel 4, stk. 2 udlodning af udbytte på tværs

Læs mere

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 31. marts 2015 Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT har den 12. marts 2015 fremsendt ovennævnte udkast til

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. december 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. december 2005 * DOM AF 13.12.2005 SAG C-446/03 DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. december 2005 * I sag C-446/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af High Court of

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 26.10.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0943/2006 af Hans-Heinrich Firnges, tysk statsborger, og én medunderskriver, om manglende fradragsberettigelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 20. april 2018 J.nr. 2018-656. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 18. september 2003 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 18. september 2003 * DOM AF 18.9.2003 SAG C-168/01 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 18. september 2003 * I sag C-168/01, angående en anmodning, som Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) i medfør af artikel 234 EF har indgivet

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier

Læs mere

A8-0134/ Forslag til direktiv (COM(2016)0687 C8-0464/ /0339(CNS))

A8-0134/ Forslag til direktiv (COM(2016)0687 C8-0464/ /0339(CNS)) 20.4.2017 A8-0134/ 001-042 ÆNDRINGSFORSLAG 001-042 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Olle Ludvigsson Hybride mismatch med tredjelande A8-0134/2017 (COM(2016)0687 C8-0464/2016 2016/0339(CNS)) 1 Betragtning

Læs mere

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 International skatteret Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 Den danske pensionsbeskatningssag Sag C-150/04, Komm. mod Danmark Kommissionen rejste spørgsmålet i 1991 1992: Bachmann-sagen,

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 * WELTHGROVE DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 * I sag C-102/00, angående en anmodning, som Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1. Sag C-48/13. Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1. Sag C-48/13. Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1 Sag C-48/13 Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - C(2018) 1650 final.

Hermed følger til delegationerne dokument - C(2018) 1650 final. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. marts 2018 (OR. en) 7421/18 FISC 152 ECOFIN 278 DIGIT 49 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 22. marts 2018 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU,

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen 1.6.2016 A8-0189/101 101 Betragtning 7 a (ny) (7a) Skatteordninger forbundet med intellektuel ejendomsret, patenter og forskning og udvikling anvendes i vidt omfang i hele Unionen. Indtil flere undersøgelser

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 17.4.2019 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Rådets

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en) 5640/16 FISC 11 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 28. januar 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt Europaudvalget EU-note - E 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen underkender landbrugslovens

Læs mere

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet http://sogmagnusdkesc-weblibcbsdk/tigerdyr/docview/mi Renteloftet og faste driftssteder i udlandet af af Michael Tell phd, Juridisk Institut, CBS, og CORIT Advisory P/S Artiklen omhandler behandlingen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1128/2012 af L. A., armensk/russisk statsborger, om påstået forskelsbehandling og anerkendelse af erhvervsmæssige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

De danske sambeskatningsreglers forenelighed med EU-retten. The compatibility of the Danish joint taxation rules with EU law

De danske sambeskatningsreglers forenelighed med EU-retten. The compatibility of the Danish joint taxation rules with EU law De danske sambeskatningsreglers forenelighed med EU-retten - med fokus på koncerners fradragsret til endelige underskud The compatibility of the Danish joint taxation rules with EU law - with focus on

Læs mere

Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten 2018 CORIT

Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten 2018 CORIT Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten Overblik Neutralitet i selskabsfinansieringen Egenkapital - ACE Gældsfinansiering - OECD BEPS Action 4 - ATAD art. 4 Rentebegrænsningsregler Særlige nedslag

Læs mere

Tvingende almene hensyn der kan begrunde en restriktion af etableringsretten

Tvingende almene hensyn der kan begrunde en restriktion af etableringsretten Indhold 1. Indledning...3 1.1 Problemformulering...4 1.2 Metode...5 1.3 Opgavens opbygning...5 1.4 Afgrænsning...6 2. Sambeskatning...8 2.1 De danske sambeskatningsregler...8 2.1.1 Koncernforbundne selskaber...8

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

EU-retten og danske rentebeskæringsregler

EU-retten og danske rentebeskæringsregler EU-retten og danske rentebeskæringsregler I artiklen analyseres rentebeskæringsreglerne i selskabsskattelovens (SEL) 11 B og 11 C i lyset af den traktatfæstede etableringsfrihed i art. 49 i Traktaten om

Læs mere

Udviklingen i EU-Domstolens praksis efter afsigelse af Keck-dommen med speciel fokus på regler om produkters anvendelse. af Rikke Holmgaard

Udviklingen i EU-Domstolens praksis efter afsigelse af Keck-dommen med speciel fokus på regler om produkters anvendelse. af Rikke Holmgaard Udviklingen i EU-Domstolens praksis efter afsigelse af Keck-dommen med speciel fokus på regler om produkters anvendelse. af Rikke Holmgaard English summary With special focus on non-discriminatory selling

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 6.6.2018 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske parlament om forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juni 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juni 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juni 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0065 (CNS) 8214/2/15 REV 2 FISC 34 ECOFIN 259 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.:

Læs mere

ATAD II DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST. Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18.

ATAD II DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST. Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18. DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18. Maj 2017 BAGGRUND OG STATUS PÅ side 2 BAGGRUND Politisk agenda BEPS (Action 2)

Læs mere

EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber

EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber 12. September 2013 EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber Den 18. juli 2013 afsagde EU-Domstolen dom i sagen Kommissionen mod Danmark, C-261/11 ( Afgørelsen ). Sagen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

Skatteudvalget L 183 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Skatteudvalget L 183 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 16. maj 2017 J.nr. 2017-208 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 Sag 469/2007 (1. afdeling) Bendt Knutssøn (advokat Claus Ulrik Holberg, beskikket) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

stk. 1, når der ikke foreligger nogen aftale, vedtagelse eller samordnet praksis i henhold til denne bestemmelse, eller af

stk. 1, når der ikke foreligger nogen aftale, vedtagelse eller samordnet praksis i henhold til denne bestemmelse, eller af Processpr: DOMSTOLENS DOM AF 29. FEBRUAR 1968 1 Parke, Davis and Co. mod Probel, Reese, Beintema-Interpharm Centrafarm (Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af appelretten i Haag)

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 009-04 Udvalget for Andragender 30.7.04 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0098/03 af Ferran Rosa Gaspar, spansk statsborger, om fri bevægelighed i Europa og kravene til stipendier

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * NUNES TADEU FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * 1. Portugals Supremo Tribunal Administrativo har indgivet anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse.

(EØS-relevant tekst) (6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse. 24.10.2018 L 265/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/1595 af 23. oktober 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 18. marts 2011 med Liechtenstein om Schengensamarbejdet

Bekendtgørelse af aftale af 18. marts 2011 med Liechtenstein om Schengensamarbejdet BKI nr 22 af 17/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2019 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., JTEU j.nr. 600.E.1.Liechtenstein. Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. juli 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. juli 2004 * DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. juli 2004 * I sag C-169/03, angående en anmodning, som Regeringsrätten (Sverige) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for den nævnte ret verserende

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 11.2.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0331/2010 af Ignacio Ruipérez Arregui, spansk statsborger, om flyveledernes situation i Spanien

Læs mere

International beskatning 2013

International beskatning 2013 International beskatning 2013 Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Kvalifikation af udenlandske enheder Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Nettoprincippet LL 33 F: Ved beregning

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 26.08.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0267/2013 af Giuseppe Messina, italiensk statsborger, om afvisning af at registrere brugte

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. december 2014 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. december 2014 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. december 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0121 (COD) 16979/14 LIMITE UDTALELSE FRA DEN JURIDISKE TJENESTE 1 fra: til: Vedr.: Den Juridiske

Læs mere

L 30- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten

L 30- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten Skatteudvalget L 30 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2004-611-0050 Dato: 27. november 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget L 30- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Udkast til styresignal vedr. økonomisk virksomhed ved erhvervelse og besiddelse af kapitalandele mv.

Udkast til styresignal vedr. økonomisk virksomhed ved erhvervelse og besiddelse af kapitalandele mv. SKAT Østbanegade 123 København Ø 24. marts 2017 Udkast til styresignal vedr. økonomisk virksomhed ved erhvervelse og besiddelse af kapitalandele mv. FSR har den 6. marts modtaget SKATs udkast til styresignal

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 18. juni 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 18. juni 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 18. juni 2014 Sag 317/2013 Stormwear ApS (advokat Claus Barrett Christiansen) mod Yakkay A/S (advokat Christian L. Bardenfleth) Stormwear ApS har under forberedelsen

Læs mere

15445/17 kmm 1 DG G 2B

15445/17 kmm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. december 2017 (OR. en) 15445/17 FISC 346 ECOFIN 1092 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 15175/17

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.06.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0461/2011 af Martin Stauns Hansen, dansk statsborger, om det danske integrationsministeriums fortolkning

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.6.2018 C(2018) 3568 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 7.6.2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2446 for så vidt angår betingelserne

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 12. juni 2003 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 12. juni 2003 * GERRITSE DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 12. juni 2003 * I sag C-234/01, angående en anmodning, som Finanzgericht Berlin (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.11.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0824/2008 af Kroum Kroumov, bulgarsk statsborger, og 16 medunderskrivere, om anmodning om

Læs mere

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11).

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11). Dato: 14. august 2012 Kontor: EU- og Menneskeretsenheden Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2012-6140-0224 Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 30.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra Rumæniens deputeretkammer om forslag til Europa- Parlamentets

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 6.9.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0380/2005 af Eric Andrew Gueslain de Classie, britisk statsborger, om en skat på 5 % for EU-borgere,

Læs mere

Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer)

Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. april 2018 Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) Skatteministeriet har

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Linear Programming ١ C H A P T E R 2

Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning

Læs mere

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer

Læs mere

TRE SKRIDT FREM OG TO TILBAGE?

TRE SKRIDT FREM OG TO TILBAGE? OPLÆG TRE SKRIDT FREM OG TO TILBAGE? EU-Domstolens seneste praksis om familiesammenføring og betydningen for dansk ret BAGGRUND Dansk retsforbehold (Protokol Nr. 22, Del I (art. 1-4)) Tredjelandsborgeres

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0339 (CNS) 6661/17 FISC 56 ECOFIN 151 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. juli 2005*

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. juli 2005* SCHEMPP DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. juli 2005* I sag C-403/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) ved afgørelse

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 4. maj 2018 J.nr. 2017-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges et supplerende høringsskema vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteretlige kandidatafhandlinger

Skatteretlige kandidatafhandlinger Skatteretlige kandidatafhandlinger Jakob Bundgaard, Lektor, Ph.D., partner, Deloitte Copenhagen Research Group on International Taxation (CORIT) Først lidt om juridisk forskning på CBS. Fokus på erhvervslivets

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær"

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende én aktionær Finanstilsynet 20. februar 2014 BØRS J.nr. 6373-0033 /mbd Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær" Efter indstilling fra Finanstilsynet har Det Finansielle Råd den 19. februar

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 28.02.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 0141/2006 af Jean Noël, fransk statsborger og Gaby Hantscher, tysk statsborger, om de tyske skattemyndigheders

Læs mere

Notat om den danske regulering af udlændinges erhvervelse af udlejningsejendomme. mulighederne for stramninger

Notat om den danske regulering af udlændinges erhvervelse af udlejningsejendomme. mulighederne for stramninger Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 513 Offentligt 14. AUGUST 2017 7519039 RHO/DER/MOHA/LIMN Notat om den danske regulering af udlændinges erhvervelse

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på  Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Forord 5 Forkortelser 11 Kapitel 1: Generelt om fri bevægelighed 13 1. Introduktion 13 2. Det indre marked 16 3. Vægtning af relevante retskilder 18

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 2. marts 1999 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 2. marts 1999 * SAINT-GOBAIN ZN FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 2. marts 1999 * 1. I denne sag føres sagen for den nationale ret af Compagnie de Saint-Gobain, Zweigniederlassung Deutschland

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere