Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD"

Transkript

1 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016

2 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Strøbæk L, Flachs EM, Ryd JT, Davidsen M, Eriksen L, Jensen HAR, White ED, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen. Sygdomsbyrden i Danmark ulykker, selvskade og selvmord. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet ved Leise Strøbæk, Esben Meulengracht Flachs, Julie Thorning Ryd, Michael Davidsen, Louise Eriksen, Heidi Amalie Rosendahl Jensen, Emily Dibba White, Knud Juel og med review af Bjarne Laursen og Janne Schurmann Tolstrup Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord Trafikulykker, faldulykker, selvmord, selvskade, folkesundhed, Danmark, dødelighed, dødsfald, tabte leveår, middellevetid, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, primærsektor, førtidspension, sygedage, sundhedsøkonomi, medicin, hjemmehjælp, produktionstab, social ulighed. Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 23 november 2016 Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, (November 2016). Oplag: Tryk: Rosendahls as Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Bestilling/Distribution Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon Telefax

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE FORKORTELSER OG ORDFORKLARINGER SAMMENFATNING Skadestyper Byrdemål Social ulighed fordelt efter byrdemål Social ulighed fordelt efter skadestyper BAGGRUND Formål De udvalgte skadestyper De udvalgte byrdemål Referencer DATAKILDER Det Centrale Personregister Dødsårsagsregisteret Landspatientregisteret Sygesikringsregisteret Lægemiddelstatistikregisteret Førtidspensionsstatistikken Sygedagpengeregisteret Ældredokumentation Uddannelsesregistret Indkomststatistikregistret Andre datakilder Referencer METODE Opgørelsesmetode Periode og befolkning Byrdemål Social ulighed Referencer TRAFIKULYKKER Indledning Metode

4 Indholdsfortegnelse 5.3 Forekomst af trafikulykker Trafikulykker og dødsfald Trafikulykker og indlæggelser Trafikulykker og ambulante hospitalsbesøg Trafikulykker og skadestuebesøg Trafikulykker blandt børn Trafikulykker og lægekontakter Trafikulykker og sygedage Trafikulykker og førtidspensioner Trafikulykker og sundhedsøkonomi Trafikulykker og produktionstab Trafikulykker og sparet fremtidigt forbrug Kommentarer til resultater Referencer FALDULYKKER Indledning Metode Forekomst af faldulykker Faldulykker og dødsfald Faldulykker og indlæggelser Faldulykker og ambulante hospitalsbesøg Faldulykker og skadestuebesøg Faldulykker blandt børn Faldulykker og lægekontakter Faldulykker og sygedage Faldulykker og førtidspensioner Faldulykker og sundhedsøkonomi Faldulykker og produktionstab Faldulykker og sparet fremtidigt forbrug Kommentarer til resultater Referencer SELVMORD, SELVMORDSFORSØG OG SELVSKADE Indledning Metode Forekomst af selvmord, selvmordsforsøg og selvskade Selvmord Selvmordsforsøg, selvskade og indlæggelser Selvmordsforsøg, selvskade og ambulante hospitalsbesøg Selvmordsforsøg, selvskade og skadestuebesøg

5 Indholdsfortegnelse 7.8 Selvmordsforsøg og selvskade blandt børn Selvmordsforsøg, selvskade og lægekontakter Selvmordsforsøg, selvskade og sygedage Selvmordsforsøg, selvskade og førtidspensioner Selvmordsforsøg, selvskade og sundhedsøkonomi Selvmord, selvmordsforsøg, selvskade og produktionstab Selvmord og sparet fremtidigt forbrug Kommentarer til resultater Referencer

6 Forkortelser og ordforklaringer FORKORTELSER OG ORDFORKLARINGER Forkortelser CCI COI DAGS DRG Charlson Comorbidity Index Cost-of-illness Dansk Ambulant Grupperingssystem Diagnosis Related Groups GBD 2013 Global Burden of Disease Study 2013 ICD-10 WHO International Classification of Disease (10. udgave) World Health Organization Ordforklaringer Byrdemål Gradient Kausalitet Primærsektor Sekundærsektor Social ulighed Udfald for det antal tilfælde eller ekstra tilfælde, den pågældende skadestype medfører. I nærværende rapport tales om gradient, når den sociale ulighed for et givent byrdemål stiger gradvist i takt med, at den sociale position, målt ved uddannelsesniveau, falder eller stiger. Årsagssammenhæng mellem to eller flere faktorer. Samlet betegnelse for alment praktiserende læge, vagtlæge, speciallæge, laboratorieundersøgelser, tandlæge og terapeuter. Samlet betegnelse for hospitalssektoren, som i denne rapport omfatter somatiske og psykiatriske indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg. I nærværende rapport tales om social ulighed, når der for et givent byrdemål er en forholdsvis stor byrde i gruppen af personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til gruppen af personer med mellemlang/lang uddannelse. 4

7 Kapitel 1 Sammenfatning 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for tre skadestyper. Skadestyperne er valgt ud fra betydning, forebyggelsespotentiale og tilgængelighed af data. Trafikulykker har større betydning blandt mænd end blandt kvinder. Især yngre mænd skiller sig ud for de fleste byrdemål. Faldulykker har større betydning blandt kvinder end blandt mænd. Især ældre kvinder skiller sig ud for de fleste byrdemål. Flere mænd end kvinder begår selvmord. Der er imidlertid ikke er nogen nævneværdig kønsforskel i antallet af personer, der samlet set enten begår selvmord, forsøger at begå selvmord eller udøver selvskade. For de fleste øvrige byrdemål har selvmordsforsøg og selvskade større betydning blandt kvinder end blandt mænd. Beregningerne kan give større indsigt i den betydning, udvalgte skadestyper har for befolkningens sundhedstilstand og således bidrage til en målrettet planlægning af eksempelvis relevante forebyggelsestiltag både nationalt, regionalt og kommunalt. Dødsfald og sygelighed er rutinemæssigt blevet klassificeret efter årsagen til den pågældende ulykke, skadestype eller sygdom. En sådan klassifikation udgør en nyttig viden for planlægning i sundhedsvæsenet, men kan imidlertid også anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af forebyggende indsatser inden for relevante områder. Rapporten har tre delmål At kvantificere vigtige skadestypers betydning udtrykt ved relevante byrdemål for folkesundheden i Danmark. At vurdere samfundsøkonomiske konsekvenser af disse skadestyper. At vise, hvor stor forskellen er mellem uddannelsesgrupper. Rapporten omfatter opgørelser for byrdemål relateret til skadestyperne trafikulykker, faldulykker samt selvmord, selvmordsforsøg og selvskade. Begrebet skadestype omfatter således her udvalgte, afgrænsede situationer eller begivenhedstyper, som øger risikoen for kort- og langvarige skader, funktionsnedsættelse eller død. I denne rapport kvantificeres de udvalgte skadestypers betydning for befolkningens sundhed og sygelighed ved en række byrdemål for helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser. Endvidere belyses den sociale ulighed for hvert byrdemål relateret til de enkelte skadestyper. Således er det ved en rangordning af skadestyperne inden for de enkelte byrdemål muligt at sammenligne på tværs af de nævnte skadestyper. Det vil her kunne ses, at betydningen af trafikulykker og faldulykker samt selvmord, selvmordsforsøg og selvskade afhænger af, hvilket byrdemål der anvendes. Som byrdemål anvendes dødelighed (antal dødsfald, tab i middellevetid, tabte leveår), somatiske og psykiatriske hospitalskontakter, kontakter til alment praktiserende læge, sygefravær, nytilkendte førtidspensioner samt sundhedsøkonomiske omkostninger, produktionstabsomkostninger og sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død. Til rapportens opgørelser er der anvendt følgende danske datakilder: Det Centrale Personregister, Dødsårsagsregisteret, Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Førtidspensionsstatistikken, Sygedagpengeregisteret, Ældredokumentationen, Uddannelsesregistret, Indkomststatistikregistret samt registre fra Danmarks Statistik. 5

8 Kapitel 1 Sammenfatning Rapporten giver svar på spørgsmål af typen Hvor mange dødsfald?, Hvor mange tabte leveår?, Hvor mange ekstra indlæggelser?, Hvor mange ekstra omkostninger til behandling og pleje? (med flere), der ses blandt personer, som har været ude for de udvalgte skadestyper. I de følgende afsnit vil resultaterne blive sammenfattet og præsenteret grafisk, dels for de enkelte byrdemål, dels for social ulighed, hvor der både præsenteres resultater for de enkelte byrdemål og for de enkelte skadestyper. De udvalgte skadestypers byrdemål: For hvert byrdemål vises en figur over, hvor mange tilfælde eller ekstra tilfælde der er for hver skadestype, fordelt efter køn. Denne sammenfatning vises på side Social ulighed præsenteres i sammenfatningen på følgende måde: For hvert byrdemål vises en figur over andelen af tilfælde eller ekstra tilfælde, der ville have været undgået, blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til personer med mellemlang/lang uddannelse, fordelt efter køn. Denne sammenfatning vises på side For hver skadestype vises en figur over andelen af tilfælde eller ekstra tilfælde, der ville have været undgået, blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til personer med mellemlang/lang uddannelse, fordelt efter køn. Denne sammenfatning vises på side Skadestyper I det følgende gives en oversigt over byrdemål og samfundsøkonomiske konsekvenser af hver enkelt skadestype. Trafikulykker For trafikulykker er alle byrdemål, med undtagelse af forekomst, dødelighed samt dele af de samfundsøkonomiske byrdemål, opgjort som et merforbrug blandt personer, der har været ude for en trafikulykke (case-gruppen), i forhold til personer, der ikke har været ude for en trafikulykke (referencegruppen). Forekomst, dødelighed, produktionstab på grund af tidlig død samt det sparede fremtidige forbrug er derimod opgjort ud fra en direkte optælling. Nogle ulykker kan medføre alvorlige konsekvenser flere år, efter selve ulykken er sket og således medføre et ressourcetræk i de offentlige udgifter til behandling, pleje og receptpligtig medicin. Derfor medtages der i case-gruppen personer, der inden for de foregående år har været ude for en trafikulykke, som medførte rygmarvsskade (opsamlingstid på ni år), hjeneskade eller brud på bækkenet (opsamlingstid på fem år) eller andre skader (opsamlingstid på et år). Blandt børn er opgørelserne for somatiske indlæggelser og somatiske skadestuebesøg på grund af trafikulykker baseret på en direkte optællng af antal kontakter. I perioden var der i gennemsnit personer, der årligt var ude for en trafikulykke. I samme periode skete der årligt 240 trafikulykkesdødsfald, hvilket giver tabte leveår blandt mænd og tabte leveår blandt kvinder. Dette resulterer i et tab i befolkningens middellevetid på én måned for både mænd og kvinder. Der var ekstra somatiske indlæggelser, 820 ekstra psykiatriske indlæggelser, ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, ekstra somatiske skadestuebesøg, ekstra psykiatriske skadestuebesøg, ekstra lægekontakter, ekstra sygedage og 120 ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt personer, der har været ude for en trafikulykke, i forhold til personer, der ikke har været ude for en trafikulykke. Blandt børn var der 310 somatiske indlæggelser og somatiske skadestuebesøg på grund af trafikulykker. 6

9 Kapitel 1 Sammenfatning Der var ekstra omkostninger på 580 mio. kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger på 2,0 mia. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død blandt personer, der har været ude for en trafikulykke, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 680 mio. kr. i forhold personer, der ikke har været ude for en trafikulykke. Faldulykker For faldulykker er alle byrdemål, med undtagelse af forekomst, dødelighed og dele af de samfundsøkonomiske byrdemål, opgjort som et merforbrug blandt personer, der har været ude for en faldulykke (case-gruppen), i forhold til personer, der ikke har været ude for en faldulykke (referencegruppen). Forekomst, dødelighed, produktionstab på grund af tidlig død samt det sparede fremtidige forbrug er derimod opgjort ud fra en direkte optælling. Nogle ulykker kan medføre alvorlige konsekvenser i flere år efter selve ulykken er sket og således medføre et ressourcetræk i de offentlige udgifter til behandling, pleje og receptpligtig medicin. Derfor medtages der i case-gruppen personer, der inden for de foregående år har været ude for en faldulykke, som medførte rygmarvsskade (opsamlingstid på ni år), hjeneskade eller brud på bækkenet (opsamlingstid på fem år) eller andre skader (opsamlingstid på et år). Blandt børn er opgørelserne for somatiske indlæggelser og somatiske skadestuebesøg på grund af faldulykker baseret på en direkte optællng af antal kontakter. I perioden var der i gennemsnit personer, der årligt var ude for en faldulykke. I samme perioden skete der årligt 750 faldulykkesdødsfald, hvilket giver tabte leveår blandt mænd og 500 tabte leveår blandt kvinder. Dette resulterer i et tab i befolkningens middellevetid på én måned for både mænd og kvinder. Der var ekstra somatiske indlæggelser, ekstra psykiatriske indlæggelser, ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, ekstra somatiske skadestuebesøg, ekstra psykiatriske skadestuebesøg, ekstra lægekontakter, ekstra sygedage og 460 ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt personer, der har været ude for en faldulykke, i forhold til personer, der ikke har været ude for en faldulykke. Blandt børn var der somatiske indlæggelser og somatiske skadestuebesøg på grund af faldulykker. Der var ekstra omkostninger på 4,8 mia. kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger på 3,9 mia. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død blandt personer, der har været ude for en faldulykke, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. i forhold til personer, der ikke har været ude for en faldulykke. Selvmord, selvmordsforsøg og selvskade For selvmord, selvmordsforsøg og selvskade er alle byrdemål, med undtagelse af lægekontakter, sygedage, førtidspension og dele af de samfundsøkonomiske byrdemål, opgjort ved hjælp af en direkte optælling. Lægekontakter, sygedage og førtidspension er opgjort som et merforbrug blandt personer, der har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade (case-gruppen), i forhold til personer, der ikke har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade (referencegruppen). Selvskadende hændelser kan i nogle tilfælde medføre alvorlige konsekvenser i perioden efter selve hændelsen og således medføre et ressourcetræk i de offentliges udgifter til behandling, pleje og receptpligtig medicin. Derfor medtages i case-gruppen personer, der inden for det foregående år enten har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade. De samfundsøkonomiske byrdemål er ligeledes opgjort som et merforbrug i case-gruppen i forhold til referencegruppen, dog med undtagelse af opgørelsen over omkostninger til behandling og pleje i sekundærsektoren på grund af selvmordsforsøg og selvskade. Her er omkostningerne i stedet opgjort som en direkte opgørelse af omkostninger. Ligeledes er produktionstabet på grund af tidlig død samt det sparede fremtidige forbrug opgjort ud fra en direkte opgørelse af omkostningerne. Blandt børn er opgørelserne for somatiske indlæggelser og somatiske skadestuebesøg på grund af selvmordsforsøg og selvskade baseret på en direkte optællng af antal kontakter. 7

10 Kapitel 1 Sammenfatning Selvmord, selvmordsforsøg og selvskade indgår ikke samlet i alle opgørelserne for de enkelte byrdemål. For incidens ses der således samlet på selvmord, selvmordsforsøg og selvskade, mens der for dødsfald ses separat på selvmord. Opgørelser for sekundærsektoren, lægekontakter, sygedage samt førtidspension er alene baseret på tilfælde af selvmordsforsøg og selvskade. I sekundærsektorens opgørelser præsenteres ikke resultater for nogen ambulante hospitalskontakter, ligesom der heller ikke præsenteres resultater for psykiatriske indlæggelser og psykiatriske skadestuebesøg. Dette skyldes, at der er relativt få tilfælde. For omkostninger til behandling og pleje medtages kun selvmordsforsøg og selvskade, hvorimod opgørelser af omkostninger ved tabt produktion medtager både selvmord, selvmordsforsøg og selvskade. Slutteligt ses der for sparet fremtidigt forbrug alene på selvmord. I perioden var der gennemsnitligt personer, der årligt begik selvmord, forsøgte at begå selvmord eller udøvede selvskade. I samme periode begik 610 personer selvmord, hvilket giver tabte leveår blandt mænd og tabte leveår blandt kvinder. Dette resulterer i et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og én måned for kvinder. Der var somatiske indlæggelser og somatiske skadestuebesøg på grund af selvmordsforsøg og selvskade samt ekstra lægekontakter, ekstra sygedage og 250 ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt personer, der har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade, i forhold til personer, der ikke har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade. Blandt børn var der somatiske indlæggelser og 410 somatiske skadestuebesøg på grund af selvmordsforsøg og selvskade. Blandt personer, der har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade, var der ekstra omkostninger på 200 mio. kr. til behandling og pleje, og blandt personer, der har begået selvmord, forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade, var der ekstra omkostninger på 3,6 mia. kr. ved tabt produktion. Blandt personer, der har begået selvmord, var der et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 1,9 mia. kr. 8

11 Kapitel 1 Sammenfatning 1.2 Byrdemål I dette afsnit vises for hvert byrdemål, hvordan fordelingen er på skadestyperne. For alle byrdemål, på nær dødsfald, tab i middellevetid, tabte leveår samt dele af de samfundsøkonomiske byrdemål er opgørelserne for trafikulykker og faldulykker baseret på en case-kontrol-tilgang. Byrdemålene for disse skadestyper vil derfor afspejle merforbruget blandt personer, der har været ude for en ulykke af de nævnte typer, i forhold til personer, der ikke har været ude for en sådan type ulykke. For selvmord, selvmordsforsøg og selvskade er dødsfald, tab i middellevetid, tabte leveår, sekundærsektoren samt dele af de samfundsøkonomiske byrdemål opgjort som en direkte optælling af antal tilfælde. Case-kontrol-tilgangen er derimod anvendt for lægekontakter, sygedage, førtidspensioner samt de resterende samfundsøkonomiske byrdemål. De forskellige metodemæssige tilgange kan således påvirke sammenligneligheden af resultaterne på tværs af skadestyperne. Dødsfald Figur viser, hvor mange dødsfald der kan tilskrives hver enkelt skadestype. Faldulykker er den mest betydende skadestype og medfører henholdsvis godt 300 og knap 450 dødsfald blandt mænd og kvinder. Omtrent 450 mænd begår selvmord årligt, mens der blandt kvinder sker godt 150 selvmord. Blandt mænd og kvinder medfører trafikulykker henholdsvis 170 og 70 dødsfald. Figur Dødsfald relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer fra alder 0 år. Årligt gennemsnit for Faldulykker Selvmord Trafikulykker Mænd Antal dødsfald 9

12 Kapitel 1 Sammenfatning Tab i middellevetid Figur viser, hvor meget tab i middellevetid der kan tilskrives dødsfald på grund af hver enkelt skadestype. Selvmord er i høj grad den mest betydende skadestype og medfører et tab i den danske middellevetid på fire måneder blandt mænd. Selvmord blandt kvinder medfører, ligesom de andre to skadestyper for begge køn, et tab i middellevetiden på omtrent én måned. Figur Tab i middellevetid relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer i aldersgruppen år. Årligt gennemsnit for Selvmord Faldulykker Trafikulykker Mænd 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 Tab i middellevetid (år) 10

13 Kapitel 1 Sammenfatning Tabte leveår Figur viser, hvor mange tabte leveår indtil alder 75 år der kan tilskrives dødsfald på grund af hver enkelt skadestype. Selvmord er i høj grad den mest betydende skadestype og medfører knap tabte leveår blandt mænd og knap tabte leveår blandt kvinder. Trafikulykker medfører henholdsvis knap og godt tabte leveår blandt mænd og kvinder. For faldulykker ses knap tabte leveår for mænd og godt 500 tabte leveår for kvinder. Figur Tabte leveår relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer i aldersgruppen år. Årligt gennemsnit for Selvmord Trafikulykker Faldulykker Mænd Antal tabte leveår 11

14 Kapitel 1 Sammenfatning Somatiske indlæggelser Figur viser, hvor mange ekstra somatiske indlæggelser eller somatiske indlæggelser der kan tilskrives hver enkelt skadestype. For faldulykker og trafikulykker er opgørelserne baseret på et merforbrug blandt personer, der har været ude for den nævnte skadestype, i forhold til personer, der ikke har været ude for den nævnte skadestype. Derimod er der for selvmordsforsøg og selvskade tale om en direkte optælling af antal tilfælde. De forskellige metodemæssige tilgange kan således påvirke sammenligneligheden af resultaterne. Faldulykker er i høj grad den mest betydende skadestype og medfører ekstra somatiske indlæggelser blandt mænd og ekstra somatiske indlæggelser blandt kvinder. Trafikulykker medfører henholdsvis knap og ekstra somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder, mens der for selvmordsforsøg og selvskade ses knap somatiske indlæggelser blandt mænd og knap somatiske indlæggelser blandt kvinder. Figur Ekstra somatiske indlæggelser relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer på 16 år eller derover. Årligt gennemsnit for Faldulykker Trafikulykker Selvmordsforsøg og selvskade Mænd Antal ekstra somatiske indlæggelser 12

15 Kapitel 1 Sammenfatning Somatiske indlæggelser blandt børn Figur viser, hvor mange somatiske indlæggelser der kan tilskrives hver enkelt skadestype blandt børn i alderen 0-15 år. Faldulykker er den mest betydende skadestype og medfører henholdsvis omtrent og somatiske indlæggelser blandt drenge og piger. Selvmordsforsøg og selvskade medfører henholdsvis 230 og knap 800 somatiske indlæggelser blandt drenge og piger, mens der for trafikulykker ses 200 somatiske indlæggelser blandt drenge og 110 somatiske indlæggelser blandt piger. Figur Somatiske indlæggelser relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt børn i alderen 0-15 år. Årligt gennemsnit for Faldulykker Selvmordsforsøg og selvskade Trafikulykker Drenge Piger Antal somatiske indlæggelser 13

16 Kapitel 1 Sammenfatning Psykiatriske indlæggelser Figur viser, hvor mange ekstra psykiatriske indlæggelser der kan tilskrives hver enkelt skadestype. På grund af relativt få tilfælde er det ikke muligt at præsentere resultater for selvmordsforsøg og selvskade. Faldulykker er den mest betydende skadestype og medfører ekstra psykiatriske indlæggelser for både mænd og kvinder. Trafikulykker medfører henholdsvis 500 og 320 ekstra psykiatriske indlæggelser blandt mænd og kvinder. Figur Ekstra psykiatriske indlæggelser relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer på 16 år eller derover. Årligt gennemsnit for Faldulykker Trafikulykker Mænd Antal ekstra psykiatriske indlæggelser 14

17 Kapitel 1 Sammenfatning Somatiske ambulante hospitalsbesøg Figur viser, hvor mange ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg der kan tilskrives hver enkelt skadestype. På grund af relativt få tilfælde er det ikke muligt at præsentere resultater for selvmordsforsøg og selvskade. Faldulykker er i høj grad den mest betydende skadestype og medfører knap ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder og godt ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd. Trafikulykker medfører omtrent ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt både mænd og kvinder. Figur Ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer på 16 år eller derover. Årligt gennemsnit for Faldulykker Trafikulykker Mænd Antal ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg 15

18 Kapitel 1 Sammenfatning Somatiske skadestuebesøg Figur viser, hvor mange ekstra somatiske skadestuebesøg eller somatiske skadestuebesøg der kan tilskrives hver enkelt skadestype. For faldulykker og trafikulykker er opgørelserne baseret på et merforbrug blandt personer, der har været ude for den nævnte skadestype, i forhold til personer, der ikke har været ude for den nævnte skadestype. Derimod er der for selvmordsforsøg og selvskade tale om en direkte optælling af antal tilfælde. De forskellige metodemæssige tilgange kan således påvirke sammenligneligheden af resultaterne. Faldulykker er i høj grad den mest betydende skadestype og medfører omtrent ekstra somatiske skadestuebesøg blandt både mænd og kvinder. Trafikulykker medfører henholdsvis og godt ekstra somatiske skadestuebesøg blandt mænd og kvinder, mens der for selvmordsforsøg og selvskade ses somatiske skadestuebesøg blandt mænd og somatiske skadestuebesøg blandt kvinder. Figur Ekstra somatiske skadestuebesøg relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer på 16 år eller derover. Årligt gennemsnit for Faldulykker Trafikulykker Mænd Selvmordsforsøg og selvskade Antal ekstra skadestuebesøg 16

19 Kapitel 1 Sammenfatning Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg Figur viser, hvor mange ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg der kan tilskrives hver enkelt skadestype. På grund af for få tilfælde er det ikke muligt at præsentere resultater for selvmordsforsøg og selvskade. Faldulykker er den mest betydende skadestype og medfører og ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder. For trafikulykker ses ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd og ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder. Figur Ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer på 16 år eller derover. Årligt gennemsnit for Faldulykker Trafikulykker Mænd Antal ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg 17

20 Kapitel 1 Sammenfatning Somatiske skadestuebesøg blandt børn Figur viser, hvor mange somatiske skadestuebesøg der kan tilskrives hver enkelt skadestype blandt børn i alderen 0-15 år. Faldulykker er den mest betydende skadestype og medfører henholdsvis godt og knap somatiske skadestuebesøg blandt drenge og piger. Trafikulykker medfører henholdsvis og somatiske skadestuebesøg blandt drenge og piger, mens der for selvmordsforsøg og selvskade ses 100 somatiske skadestuebesøg blandt drenge og 310 somatiske skadestuebesøg blandt piger. Figur Somatiske skadestuebesøg relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt børn i alderen 0-15 år. Årligt gennemsnit for Faldulykker Trafikulykker Selvmordsforsøg og selvskade Drenge Piger Antal somatiske skadestuebesøg 18

21 Kapitel 1 Sammenfatning Psykiatriske skadestuebesøg Figur viser, hvor mange ekstra psykiatriske skadestuebesøg der kan tilskrives hver enkelt skadestype. På grund af relativt få tilfælde er det ikke muligt at præsentere resultater for selvmordsforsøg og selvskade. Faldulykker er den mest betydende skadestype og medfører ekstra psykiatriske skadestuebesøg blandt både mænd og kvinder. Trafikulykker medfører henholdsvis 720 og 410 ekstra psykiatriske skadestuebesøg blandt mænd og kvinder. Figur Ekstra psykiatriske skadestuebesøg relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer på 16 år eller derover. Årligt gennemsnit for Faldulykker Trafikulykker Mænd Antal ekstra psykiatriske skadestuebesøg 19

22 Kapitel 1 Sammenfatning Kontakter til alment praktiserende læge Figur viser, hvor mange ekstra kontakter til alment praktiserende læge der kan tilskrives hver enkelt skadestype. Faldulykker er den mest betydende skadestype med henholdsvis og ekstra kontakter blandt mænd og kvinder. Selvmordsforsøg og selvskade medfører henholdsvis og ekstra kontakter blandt mænd og kvinder, mens der for trafikulykker ses mellem ekstra kontakter blandt både mænd og kvinder. Figur Ekstra kontakter til alment praktiserende læge relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer på 16 år eller derover. Årligt gennemsnit for Faldulykker Selvmordsforsøg og selvskade Mænd Trafikulykker Antal ekstra kontakter til alment praktiserende læge 20

23 Kapitel 1 Sammenfatning Sygedage Figur viser, hvor mange ekstra sygedage der kan tilskrives hver enkelt skadestype. Faldulykker er den mest betydende skadestype for ekstra sygedage med ekstra sygedage blandt både mænd og kvinder. Trafikulykker medfører ekstra sygedage blandt mænd og ekstra sygedage blandt kvinder, mens der for selvmordsforsøg og selvskade ses henholdsvis og ekstra sygedage blandt mænd og kvinder. Figur Ekstra sygedage relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer på 16 år eller derover. Årligt gennemsnit for Faldulykker Trafikulykker Mænd Selvmordsforsøg og selvskade Antal ekstra sygedage 21

24 Kapitel 1 Sammenfatning Førtidspension Figur viser, hvor mange ekstra nytilkendte førtidspensioner der kan tilskrives hver enkelt skadestype. Faldulykker er den mest betydende skadestype med henholdsvis 250 og 210 ekstra førtidspensioner blandt mænd og kvinder. Selvmordsforsøg og selvskade medfører henholdsvis 110 og 140 ekstra førtidspensioner blandt mænd og kvinder, mens der for trafikulykker ses henholdsvis knap 90 og 30 ekstra førtidspensioner blandt mænd og kvinder. Figur Ekstra førtidspensioner relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer på 16 år eller derover. Årligt gennemsnit for Faldulykker Selvmordsforsøg og selvskade Mænd Trafikulykker Antal ekstra førtidspensioner 22

25 Kapitel 1 Sammenfatning Sundhedsøkonomi Figur viser, hvor mange ekstra omkostninger til behandling og pleje (primærsektor, sekundærsektor, receptpligtig medicin og hjemmehjælp) der kan tilskrives hver enkelt skadestype. Ekstra omkostninger til behandling og pleje er for alle skadestyper opgjort som et merforbrug blandt personer, der har været ude for den enkelte skadestype, i forhold til personer, der ikke har været ude for den pågældende skadestype. Den eneste undtagelse herfra ses for selvmordsforsøg og selvskade, hvor omkostninger i sekundærsektoren i stedet er opgjort som en direkte opgørelse af omkostningerne. Faldulykker er den mest betydende skadestype med ekstra omkostninger på omkring 2,7 mia. kr. blandt kvinder og 2,0 mia. kr. blandt mænd. Trafikulykker medfører ekstra omkostninger på henholdsvis 370 mio. kr. og 210 mio. kr. blandt mænd og kvinder, mens der for selvmordsforsøg og selvskade ses ekstra omkostninger på henholdsvis 77 mio. kr. og 125 mio. kr. blandt mænd og kvinder. Figur Ekstra omkostninger til behandling og pleje relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer på 16 år eller derover. Årligt gennemsnit for Faldulykker Trafikulykker Selvmordsforsøg og selvskade Mænd Ekstra omkostninger til behandling og pleje (mio kr.) 23

26 Kapitel 1 Sammenfatning Produktionstab Produktionstabet baserer sig på fravær fra arbejdsmarkedet som følge af sygefravær, førtidspension og tidlig død. Mens produktionstabet relateret til sygefravær og førtidspension er opgjort som et merforbrug blandt personer, der har været ude for den enkelte skadestype, i forhold til personer, der ikke har været ude for den pågældende skadestype, omfatter produktionstabet relateret til tidlig død en opgørelse af de direkte omkostninger. Figur viser, hvor mange ekstra omkostninger på grund af tabt produktion der kan tilskrives hver enkelt skadestype. Faldulykker er den mest betydende skadestype med ekstra omkostninger på 2,1 mia. kr. relateret til tabt produktion blandt mænd og ekstra omkostninger på 1,7 mia. kr. blandt kvinder. Selvmord, selvmordsforsøg og selvskade medfører ekstra omkostninger på godt 2,3 mia. kr. blandt mænd og omtrent 1,3 mia. kr. blandt kvinder, mens der for trafikulykker ses ekstra omkostninger på 1,4 mia. kr. blandt mænd og 500 mio. kr. blandt kvinder. Figur Ekstra produktionstabsomkostninger relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer på år. Årligt gennemsnit for Faldulykker Selvmord, selvmordsforsøg og selvskade Mænd Trafikulykker Ekstra produktionstabsomkostninger (mio kr.) 24

27 Kapitel 1 Sammenfatning Sparet fremtidigt forbrug Figur viser, hvor stort et sparet fremtidigt forbrug hver enkelt skadestype medfører på grund af tidlig død. Selvmord er den mest betydende skadestype og medfører et sparet fremtidigt forbrug på 1,3 mia. kr. blandt mænd og 510 mio. kr. blandt kvinder. Faldulykkesdødsfald medfører et sparet fremtidigt forbrug på henholdsvis 510 mio. kr. og 570 mio. kr. blandt mænd og kvinder, mens der for trafikulykkesdødsfald ses et sparet fremtidigt forbrug på 500 mio. kr. for mænd og 190 mio. kr. for kvinder. Figur Sparet fremtidigt forbrug til behandling og pleje samt øvrigt offentligt og privat forbrug relateret til skadestyper, fordelt efter køn, blandt personer i aldersgruppen år. Årligt gennemsnit for Selvmord Faldulykker Mænd Trafikulykker Sparet fremtidigt forbrug (mio kr.) 25

28 Kapitel 1 Sammenfatning 1.3 Social ulighed fordelt efter byrdemål I dette afsnit om social ulighed vises, hvor stor en andel af tilfælde eller ekstra tilfælde der ville have været undgået, hvis personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse havde samme mønster for hvert enkelt byrdemål relateret til den enkelte skadestype som personer med mellemlang/lang uddannelse. Tilgangen i præsentationen af den sociale ulighed medfører således, at der ikke tages hensyn til de absolutte forskelle, der fremgår af afsnit 1.2. Søjlerne viser altså graden af uddannelsesmæssig skævhed inden for hver enkelt skadestype for sig. En lang søjle i figurerne (en stor andel af byrdemålet) for en bestemt skadestype kan altså både dække over et højt og et lavt absolut antal tilfælde eller ekstra tilfælde. For selvmord blandt mænd ses det, at 31 % af dødsfaldene kunne undgås, svarende til 117 dødsfald, hvis personer med grundskole eller kort uddannelse havde samme mønster for selvmord som personer med mellemlang/lang uddannelse. For trafikulykker blandt mænd ses det til sammenligning, at 37 % af dødsfaldene kunne undgås, svarende til 40 dødsfald, hvis personer med grundskole eller kort uddannelse havde samme mønster for trafikulykkesdødsfald som personer med mellemlang/lang uddannelse. Dødsfald I figur er angivet andelen af dødsfald, der ville have været undgået, hvis personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse havde samme mønster for dødsfald på grund af den enkelte skadestype som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den sociale ulighed i dødsfald er størst for faldulykker, hvor henholdsvis omtrent 20 % og 30 % af dødsfaldene blandt mænd og kvinder ville have været undgået. For trafikulykker ville godt 35 % af dødsfaldene blandt mænd og knap 5 % af dødsfaldene blandt kvinder have været undgået, mens godt 30 % af selvmordene blandt mænd ville have været undgået. Blandt kvinder ses derimod en mindre omvendt social ulighed for selvmord, hvilket indikerer, at der for denne skadestype er en større selvmordshyppighed blandt personer med mellemlang/lang uddannelse i forhold til personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse. Figur Andel af dødsfald, der ville have været undgået, blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til personer med mellemlang/lang uddannelse. Blandt personer i aldersgruppen år, fordelt efter køn og skadestype Faldulykker Trafikulykker Selvmord Mænd % 26

29 Kapitel 1 Sammenfatning Tabte leveår I figur er angivet andelen af tabte leveår indtil alder 75 år, der ville have været undgået, hvis personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse havde samme mønster for dødsfald på grund af den enkelte skadestype som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den sociale ulighed i tabte leveår er størst for faldulykker, hvor henholdsvis godt 35 % og knap 50 % af de tabte leveår blandt mænd og kvinder ville have været undgået. For trafikulykker ville omtrent 40 % af de tabte leveår blandt mænd og knap 20 % af de tabte leveår blandt kvinder have været undgået, mens henholdsvis omtrent 40 % og 15 % af de tabte leveår på grund af selvmord blandt mænd og kvinder ville have været undgået. Figur Andel af tabte leveår, der ville have været undgået, blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til personer med mellemlang/lang uddannelse. Blandt personer i aldersgruppen år, fordelt efter køn og skadestype Faldulykker Trafikulykker Mænd Selvmord % 27

30 Kapitel 1 Sammenfatning Somatiske indlæggelser I figur er angivet andelen af ekstra somatiske indlæggelser eller somatiske indlæggelser, der ville have været undgået, hvis personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse havde samme mønster for somatiske indlæggelser på grund af den enkelte skadestype som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. For faldulykker og trafikulykker er opgørelserne baseret på et merforbrug blandt personer, der har været ude for den nævnte skadestype, i forhold til personer, der ikke har været ude for den nævnte skadestype. Derimod er der for selvmordsforsøg og selvskade tale om en direkte optælling af antal tilfælde. De forskellige metodemæssige tilgange kan således påvirke sammenligneligheden af resultaterne. Den sociale ulighed i somatiske indlæggelser er størst for selvmordsforsøg og selvskade, hvor henholdsvis omtrent 55 % og 45 % af de somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder ville have været undgået. For faldulykker ville knap 20 % af de ekstra somatiske indlæggelser blandt mænd og godt 5 % af de ekstra somatiske indlæggelser blandt kvinder have været undgået, mens der for trafikulykker blandt mænd ville have været undgået knap 20 % af de ekstra somatiske indlæggelser. Blandt kvinder ses derimod en mindre omvendt social ulighed for trafikulykker, hvilket indikerer, at der for denne skadestype er en større indlæggelseshyppighed blandt personer med mellemlang/lang uddannelse i forhold til personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse. Figur Andel af ekstra somatiske indlæggelser, der ville have været undgået, blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til personer med mellemlang/lang uddannelse. Blandt personer i aldersgruppen år, fordelt efter køn og skadestype Selvmordsforsøg og selvskade Faldulykker Mænd Trafikulykker % 28

31 Kapitel 1 Sammenfatning Psykiatriske indlæggelser I figur er angivet andelen af ekstra psykiatriske indlæggelser, der ville have været undgået, hvis personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse havde samme mønster for psykiatriske indlæggelser på grund af den enkelte skadestype som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. På grund af relativt få tilfælde er det ikke muligt at præsentere resultater for selvmordsforsøg og selvskade. Den sociale ulighed i psykiatriske indlæggelser er størst for faldulykker, hvor henholdsvis knap 35 % og knap 15 % af de ekstra psykiatriske indlæggelser blandt mænd og kvinder ville have været undgået. For trafikulykker ville knap 15 % af de ekstra psykiatriske indlæggelser blandt kvinder have været undgået, mens der blandt mænd ikke ses nogen social ulighed. Figur Andel af ekstra psykiatriske indlæggelser, der ville have været undgået, blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til personer med mellemlang/lang uddannelse. Blandt personer i aldersgruppen år, fordelt efter køn og skadestype Faldulykker Trafikulykker Mænd %

32 Kapitel 1 Sammenfatning Somatiske ambulante hospitalsbesøg I figur er angivet andelen af ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, der ville have været undgået, hvis personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse havde samme mønster for somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af den enkelte skadestype som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. På grund af relativt få tilfælde er det ikke muligt at præsentere resultater for selvmordsforsøg og selvskade. Den sociale ulighed i somatiske ambulante hospitalsbesøg er størst for faldulykker, hvor henholdsvis godt 20 % og godt 5 % af de ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd og kvinder ville have været undgået. For trafikulykker ville godt 15 % af de ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd have været undgået. Blandt kvinder ses derimod en mindre omvendt social ulighed for trafikulykker, hvilket indikerer, at der for denne skadestype er en større besøgshyppighed blandt personer med mellemlang/lang uddannelse i forhold til personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse. Figur Andel af ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, der ville have været undgået, blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til personer med mellemlang/lang uddannelse. Blandt personer i aldersgruppen år, fordelt efter køn og skadestype Faldulykker Trafikulykker Mænd % 30

33 Kapitel 1 Sammenfatning Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg I figur er angivet andelen af ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, der ville have været undgået, hvis personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse havde samme mønster for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg på grund af den enkelte skadestype som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. På grund af relativt få tilfælde er det ikke muligt at præsentere resultater for selvmordsforsøg og selvskade. Den sociale ulighed i psykiatriske ambulante hospitalsbesøg er størst for faldulykker, hvor henholdsvis godt 55 % og godt 15 % af de ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd og kvinder ville have været undgået. For trafikulykker ville der blandt mænd have været undgået godt 10 % af de ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Blandt kvinder ses derimod en mindre omvendt social ulighed for trafikulykker, hvilket indikerer, at der for denne skadestype er en større besøgshyppighed blandt personer med mellemlang/lang uddannelse i forhold til personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse. Figur Andel af ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, der ville have været undgået, blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til personer med mellemlang/lang uddannelse. Blandt personer i aldersgruppen år, fordelt efter køn og skadestype Faldulykker Trafikulykker Mænd % 31

34 Kapitel 1 Sammenfatning Somatiske skadestuebesøg I figur er angivet andelen af ekstra somatiske skadestuebesøg eller somatiske skadestuebesøg, der ville have været undgået, hvis personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse havde samme mønster for somatiske skadestuebesøg på grund af den enkelte skadestype som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. For faldulykker og trafikulykker er opgørelserne baseret på et merforbrug blandt personer, der har været ude for den nævnte skadestype, i forhold til personer, der ikke har været ude for den nævnte skadestype. Derimod er der for selvmordsforsøg og selvskade tale om en direkte optælling af antal tilfælde. De forskellige metodemæssige tilgange kan således påvirke sammenligneligheden af resultaterne. Den sociale ulighed i somatiske skadestuebesøg er størst for faldulykker, hvor henholdsvis knap 40 % af de ekstra somatiske skadestuebesøg blandt kvinder og knap 110 % af de ekstra somatiske skadestuebesøg blandt mænd ville have været undgået. Grunden til, at mere end 100 % af de ekstra somatiske skadestuebesøg ville kunne have været undgået blandt mænd, er, at der er færre somatiske skadestuebesøg blandt højtuddannede personer i case-gruppen i forhold til personer med høj uddannelse i referencegruppen. For selvmordsforsøg og selvskade ville der have været undgået henholdsvis godt 50 % og knap 45 % af de ekstra somatiske skadestubesøg blandt mænd og kvinder. For trafikulykker blandt mænd ville have været undgået godt 85 % af de ekstra somatiske skadestuebesøg. Blandt kvinder ses derimod en mindre omvendt social ulighed for trafikulykker, hvilket indikerer, at der for denne skadestype er en større besøgshyppighed blandt personer med mellemlang/lang uddannelse i forhold til personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse. Figur Andel af ekstra somatiske skadestuebesøg, der ville have været undgået, blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til personer med mellemlang/lang uddannelse. Blandt personer i aldersgruppen år, fordelt efter køn og skadestype Faldulykker Selvmordsforsøg og selvskade Mænd Trafikulykker % 32

35 Kapitel 1 Sammenfatning Psykiatriske skadestuebesøg I figur er angivet andelen af ekstra psykiatriske skadestuebesøg, der ville have været undgået, hvis personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse havde samme mønster for psykiatriske skadestuebesøg på grund af den enkelte skadestype som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. På grund af relativt få tilfælde er det ikke muligt at præsentere resultater for selvmordsforsøg og selvskade. Den sociale ulighed i psykiatriske skadestuebesøg er størst for faldulykker, hvor henholdsvis 25 % og 30 % af de ekstra psykiatriske skadestuebesøg blandt mænd og kvinder ville have været undgået. For trafikulykker ville der have været undgået 20 % af de ekstra psykiatriske skadestuebesøg blandt mænd og 30 % af de ekstra psykiatriske skadestuebesøg blandt kvinder. Figur Andel af ekstra psykiatriske skadestuebesøg, der ville have været undgået, blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til personer med mellemlang/lang uddannelse. Blandt personer i aldersgruppen år, fordelt efter køn og skadestype Faldulykker Trafikulykker Mænd % 33

36 Kapitel 1 Sammenfatning Kontakter til alment praktiserende læge I figur er angivet andelen af ekstra kontakter til alment praktiserende læge, der ville have været undgået, hvis personer med grundskole eller kort uddannelse havde samme mønster for kontakt til alment praktiserende læge relateret til den enkelte skadestype som personer med mellemlang/lang uddannelse. Den sociale ulighed i kontakter til alment praktiserende læge er størst for selvmordsforsøg og selvskade, hvor henholdsvis godt 85 % og 60 % af de ekstra kontakter til alment praktiserende læge blandt mænd og kvinder ville have været undgået. For faldulykker ville godt 40 % af de ekstra lægekontakter blandt mænd og godt 15 % af de ekstra lægekontakter blandt kvinder have været undgået, mens der for trafikulykker for mænd ville have været undgået godt 40 % af de ekstra lægekontakter. Blandt kvinder ses derimod en mindre omvendt social ulighed for trafikulykker, hvilket indikerer, at der for denne skadestype er en større kontakhyppighed blandt personer med mellemlang/lang uddannelse i forhold til personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse. Figur Andel af ekstra kontakter til alment praktiserende læge, der ville have været undgået, blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til personer med mellemlang/lang uddannelse. Blandt personer i aldersgruppen år, fordelt efter køn og skadestype Selvmordsforsøg og selvskade Faldulykker Mænd Trafikulykker % 34

37 Kapitel 1 Sammenfatning Sygedage I figur er angivet andelen af ekstra sygedage ved langvarigt sygefravær, der ville have været undgået, hvis personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse havde samme mønster for sygefravær relateret til den enkelte skadestype som personer med mellemlang/lang uddannelse. Den sociale ulighed i sygefravær er størst for selvmordsforsøg og selvskade, hvor henholdsvis knap 15 % og godt 20 % af de ekstra sygedage blandt mænd og kvinder ville have været undgået. For faldulykker ville godt 15 % af de ekstra sygedage blandt mænd og godt 10 % af de ekstra sygedage blandt kvinder have været undgået, mens der for trafikulykker blandt mænd ville have været undgået godt 10 % af de ekstra sygedage. Blandt kvinder ses derimod en mindre omvendt social ulighed for trafikulykker, hvilket indikerer, at der for denne skadestype er en større sygdomshyppighed blandt personer med mellemlang/lang uddannelse i forhold til personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse. Figur Andel af ekstra sygedage, der ville have været undgået, blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse i forhold til personer med mellemlang/lang uddannelse. Blandt personer i aldersgruppen år, fordelt efter køn og skadestype Selvmordsforsøg og selvskade Faldulykker Trafikulykker Mænd % 35

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER

Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER 2016 Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Eriksen

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark

Sygdomsbyrden i Danmark Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social

Læs mere

Parkinson Sygdomsbyrden i Danmark

Parkinson Sygdomsbyrden i Danmark Heidi Amalie Rosendahl Jensen, Leise Strøbæk, Julie Thorning Ryd, Louise Eriksen, Emily Dibba White, Esben Meulengracht Flachs, Michael Davidsen & Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Parkinson

Læs mere

Social ulighed og alkohol

Social ulighed og alkohol Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsstatistik: en guide

Sundhedsstatistik: en guide Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsstatistik: en guide

Sundhedsstatistik: en guide Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Samfundsøkonomisk betydning af fodbold i Danmark. Frivillighed og sundhed

Samfundsøkonomisk betydning af fodbold i Danmark. Frivillighed og sundhed Samfundsøkonomisk betydning af fodbold i Danmark Frivillighed og sundhed 1 De frivilliges samfundsværdi 1.1 Introduktion til de frivillige Fodboldens mange frivillige skaber stor værdi, og har stor betydning

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut 1 Ikke første gang den type undersøgelse er lavet I 1999 publicerede sundhedsministeriet

Læs mere

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Risikofaktorer og folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Risikofaktorer Risikofaktorer og og folkesundhed folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Risikofaktorer og folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Risikofaktorer Risikofaktorer og og folkesundhed folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt

Læs mere

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Ulighed i sundhed blandt ældre borgere

Ulighed i sundhed blandt ældre borgere Ulighed i sundhed blandt ældre borgere Mirjana Saabye, antropolog&mph, chefkonsulent, Ældre Sagen ms@aeldresagen.dk 31.5.17, Temagruppe Faldforebyggelse, Sund By Netværket Sund og aktiv hele livet Samvær

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 Heidi Amalie Rosendahl Jensen Lau Caspar Thygesen Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 KOL og type 2-diabetes Sygdomsudviklingen i Danmark

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Sundhedstilstanden - status og udvikling

Sundhedstilstanden - status og udvikling Sundhedstilstanden - status og udvikling 4 n Sundheds- og sygelighedstilstanden i et land kan beskrives med udgangspunkt i Sundhed for Alle Strategien og omfatte indikatorer for 1) et længere liv, 2) et

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i aktivitet i hospitalspsykiatrien

Læs mere