Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde
|
|
- Minna Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde Nærværende notat beskriver hvordan der kan udarbejdes forslag til en prioritering eller rangering af den kriminalpræventive indsats. Konkret beskrives en fremgangsmåde til at prioritere eller rangere de kriminalpræventive aktiviteter, som er opgjort i forbindelse med etableringen af Sikker By området, og som løbende opdateres af styregruppen for Sikker By. Samlet har kommunen godt 90 kriminalpræventive aktiviteter svarende til mere end 200 mio. kr. Notatet er bygget op omkring følgende afsnit: 1. Baggrund 2. Forudsætninger for en prioritering 3. Systematik for en prioritering 4. Fremgangsmåde for en prioritering 5. Vidensgrundlag for en prioritering NOTAT Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Lars Ethelberg Nielsen 1. Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede januar 2010, at der skal fremlægges forslag til mulige effektiviseringer og prioriteringer af den kriminalpræventive indsats. Formålet er at styrke grundlaget for en løbende vurdering af hvilke af kommunens kriminalpræventive aktiviteter, som i særlig grad understøtter de besluttede målsætninger for området. Den administrative Sikker By styregruppe udarbejdede efterfølgende en prioritering og rangering af budgetønsker til forhandlingerne om budget Der blev ikke udarbejdet forslag til en prioritering af kommunens eksisterende kriminalpræventive aktiviteter. I forlængelse heraf besluttede Borgerrepræsentationen den 10. februar 2011 en samlet model for effektmåling af de kriminalpræventive aktiviteter (Sikker By effektmodel). Modellen indgår i Sikker By programmet og indebærer, at alle aktiviteter (med budget større end 0,5 mio. kr.) løbende skal udarbejde dokumentation af resultater og effekter. Opfølgningen skal bidrage til: At formidle viden om resultater og effekter af den kriminalpræventive indsats, samt sætte fokus på de politiske mål og på om indsatsen giver et kvalitetsløft til området. At kvalificere den løbende koordinering og vidensdeling mellem forvaltningerne og de konkrete aktiviteter i bydelene med fokus på resultater og udviklingsbehov. At supplere eventuelle længerevarende og opsamlende evalueringer. Med effektmodellen og øvrige løbende afrapporteringer og målinger (Tryghedsindeks, Afrapportering af urolige områder, Nøgletal for kriminalitet m.fl.) har kommunen taget første skridt til at oparbejde et vidensgrundlag, som kan kvalificere og styrke den løbende fokusering og prioritering af den kriminalpræventive indsats og aktiviteter inden for og på tværs af forvaltningsområder. Center for Sikker By Rådhuset 1599 København V Telefon let@okf.kk.dk EAN nummer
2 Første afrapportering af resultater og effekter blev forelagt Økonomiudvalget i marts Økonomiudvalget besluttede samtidig, at der skal udarbejdes et forslag til hvordan en konkret prioritering af det kriminalpræventive område kan gennemføres, dvs. en fremgangsmåde til prioritering eller rangering af kommunens kriminalpræventive aktiviteter. Formålet er at tydeliggøre de delelementer eller trin, som indgår i en prioritering af området, og i den forbindelse klargøre forudsætningerne og systematikken for et eventuelt prioriteringsforslag. 2. Forudsætninger for en prioritering Der findes ikke en entydig, fuldstændig objektiv metodik, som kan bruges til at afgøre en prioritering af aktiviteter inden for det kriminalpræventive område. Der vil altid være forskellige indfaldsvinkler og rationaler, som kan bringes i spil i forhold til prioriteringen af én type kriminalpræventiv aktivitet over for én anden, eller i afvejningen mellem for eksempel en primær forebyggelsesindsats indsats (f.eks. feriecamps, socialrådgivere på skoler), en tidlig opsporende indsats (f.eks. second chance eller kontingentfritagelse i klubber i udsatte byområder) eller indsatser for allerede kriminelle eller kriminalitetstruede børn og unge (f.eks. Den korte snor, 18+ centre). Samtidig peger forskningen på en række forskellige faktorer, som enten skaber sårbarhed over for kriminel adfærd eller beskytter mod kriminel adfærd. Faktorer som kommunen i dag i høj grad påvirker i større eller mindre grad gennem de igangsatte kriminalpræventive aktiviteter. En prioritering af den kriminalpræventive indsats vil i udgangspunktet være baseret på en afvejning mellem dokumenteret viden og subjektive erfaringer. På den ene side arbejder kommunen kontinuerligt med at dokumentere resultater og effekter for så mange konkrete aktiviteter som muligt, samt inddrager resultater og erfaringer fra forskningen herunder cost-benefit analyser m.v. På den anden side er det værdifuldt at inddrage mere subjektive vurderinger og erfaringer om de aktiviteter, som forvaltningerne vurderer mest effektfulde i forhold til at realisere kommunens målsætninger på området. En prioritering eller rangering vil således oftest være baseret på en grad af skøn, der kvalificerer og kvalificeres af en mere målbar dokumentation. Prioriteringen vil tage udgangspunkt i de aktiviteter, som indgår i kommunens liste over kriminalpræventive aktiviteter. Det er dog ikke i alle tilfælde, hvor det er muligt at måle en kvantitativ effekt, og hvor der kan udledes en direkte effekt fra den pågældende aktivitets indsatser. Der vil således være konkrete aktiviteter, hvor der ikke foreligger eller vil kunne udarbejdes målbar dokumentation for effekten. I sådanne tilfælde kan inddrages mere subjektive vurderinger og erfaringer fra aktivitetsansvarlige i forvaltningerne. For så vidt angår en stor del af SSP indsatsen kan det være vanskeligt at dokumentere den direkte effekt. Selvom SSP-organisationen ikke indgår i prioriteringen, som en konkret aktivitet, så er det vigtigt at erfaringer fra SSP inddrages i vurderingen. Side 2 af 7
3 3. Systematik for en prioritering En prioritering eller rangering kan ses som et værktøj til at konkretisere kommunens praktiske forståelse af kriminalitetsforebyggelse: Hvilke aktiviteter og indsatser er særlig vigtige for at understøtte realisering af de fælles målsætninger (effektmål)? Det er i den forbindelse vigtigt at skelne mellem forskellige typer af forebyggelse. Det Kriminalpræventive Råd har udarbejdet en model for forebyggelse, der tager udgangspunkt i at opdele kommunernes aktiviteter i forhold til på hvilket niveau de bidrager til forebyggelse: 1 1. Tryghed: At reducere den oplevede utryghed i kommunen i relation til kriminalitet Københavns Kommune måler dette via Tryghedsindekset, som fra 2011 til 2012 viser et væsentligt fald i antallet af områder med behov for en markant eller intensiveret tryghedsindsats. 2. Opbygning: At skabe gode, trygge og udviklende rammer for alle borgere i kommunen Københavns Kommune har f.eks. sat fokus på at styrke kernedriften herunder skole-, ungdoms- og fritidstilbud i de udsatte byområder. 3. Forebyggelse: At forebygge konkrete problemer og hændelser dog ikke kun snævert set kriminalitetsproblemer men med et bredere sigte. Eksempelvis bidrager Københavns Kommunes indsats med socialrådgivere på skoler til en tidlig bredspektret forebyggelsesindsats. 4. Kriminalitetsforebyggelse: At forhindre eller reducere forekomsten af kriminelle hændelser gennem f.eks. målrettede, opsøgende indsatser mod kriminalitetstruede unge og ungdomsmiljøer Københavns Kommune har en lang række aktiviteter specifikt målrettet at forhindre eller reducere kriminalitetsadfærd blandt børn og unge eksempelvis gadeplansindsats i udsatte boligområder, den korte snor, centre for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 18 og 25 år m.fl. Prioriteringen omfatter som nævnt de aktiviteter, som indgår i kommunens opgørelse af kriminalpræventive aktiviteter. Den indeholder primært aktiviteter til kriminalitetsforebyggelse men ligeledes aktiviteter, som bidrager til at skabe øget tryghed i byen, samt forebyggelsestiltag. For så vidt angår den kriminalitetsforebyggende indsats skelner Socialstyrelsen mellem forskellige former for forebyggelse (primær, sekundær og tertiær) og forskellige målgrupper (brede grupper af befolkningen, særlige grupper med risikoadfærd og individer med risikoadfærd). Det anbefales, at kommunens aktiviteter opdeles på disse forebyggelseskategorier inden der gennemføres en konkret prioritering. I figur 1 er vist eksempel på hvordan udvalgte kriminalpræventive aktiviteter fordeler sig på de 9 forebyggelseskategorier. 1 Socialstyrelsen, Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge, Side 3 af 7
4 Figur 1. Systematisering efter forebyggelseskategorier - eksempel Man kan således vælge at prioritere eller rangere aktiviteter inden for de enkelte kategorier i forhold til hinanden. Man kan også vælge at prioritere aktiviteter på tværs af kategorier i forhold til hinanden, for eksempel mellem den primære, sekundære eller tertiære forebyggelse. Den enkelte kriminalpræventive aktivitet kan indgå under flere kategorier. Udover de 9 forebyggelseskategorier er figur 1 udbygget med en særskilt kategori bestående af såkaldte rammeaktiviteter til koordinering af den kriminalpræventive indsats lokalt såvel som centralt. Endeligt er den særlige betydning af kommunens almindelige kernedrift illustreret nederst, som et grundlæggende fundament for de kriminalpræventive aktiviteter. Selvom kernedriften ikke indgår i selve prioriteringen er det vigtigt at være opmærksom på hvordan denne er en vigtig faktor til forebyggelse af kriminel adfærd. I en prioritering af aktiviteter bør derfor indgå overvejelser om hvordan de enkelte kriminalpræventive aktiviteter understøtter kernedriften. Der er ligeledes mulighed for at fokusere prioriteringen omkring indsatser og aktiviteter inden for afgrænsede udsatte by- eller boligområder. Eksempel på opdeling af aktiviteter på kommunens udsatte byområder er vist i figur 2. Side 4 af 7
5 Figur 2. Systematisering efter udsatte byområder eksempel Hvis udgangspunktet er kommunens udsatte byområder indebærer prioriteringen at igangværende aktiviteter, som helt eller delvist er målrettet udviklingen i et bestemt byområde, rangeres i forhold til hinanden. Rangeringen baseres bl.a. på hvordan aktiviteterne understøtter kommunens overordnede målsætninger for tryghed og kriminalitet samt evt. særlige målsætninger for det pågældende område. Uanset om der prioriteres aktiviteter inden for eller mellem forebyggelseskategorier (figur 1) eller aktiviteter indenfor geografiske områder (figur 2) er det vigtigt, at inddrage kvantitativ såvel som kvalitativ viden i vurderingen. 4. Fremgangsmåde for en prioritering: Nedenfor er beskrevet de forskellige trin man kan gennemgå for at gennemføre en prioritering eller rangering af den kriminalpræventive indsats. 1) Første trin er at identificere kommunens overordnede mål for den kriminalpræventive indsats, samt tilhørende vigtigste udfordringer. Udgangspunktet kan for eksempel være et eller flere af de fælles Sikker By målsætninger: En stigning i trygheden i Københavns byområder antallet af områder med behov for markant eller intensiveret indsats i Tryghedsindekset falder med minimum 50 %. Lavt niveau af personfarlig eller alvorlig kriminalitet andelen af årige i kommunen, der sigtes for personfarlig eller alvorlig kriminalitet, skal fastholdes på niveau med eller nedbringes i forhold til gennemsnittet for de 4 største kommuner. Exit-programmet minimum 60 % af alle årige, som har gennemført exitforløb, er inden for en periode på 2 år efter forløbets afslutning ikke dømt for alvorlig eller personfarlige kriminalitet. Side 5 af 7
6 Ingen institutioner eller serviceydelser skal lukke ned ved episoder med uro eller krise i et område. I den forbindelse kan det overvejes om der skal lægges særlig vægt på en eller flere af ovennævnte forebyggelseskategorier (primær, sekundær eller tertiær samt universel, selektiv eller indikeret forebyggelse). 2) Med udgangspunkt i den seneste forskning identificeres dernæst de væsentligste faktorer/metoder til at forebygge kriminalitet (førstegangs såvel som gentagen kriminalitet). Det inkluderer både faktorer/årsager som typisk skaber kriminel adfærd (sårbarhedsfaktorer), samt faktorer, som fungerer som personligt værn mod at børn og unge ender i kriminalitet (beskyttelsesfaktorer). Af væsentlige risikofaktorer for at unge begår kriminalitet kan nævnes: droppet ud af skolen, fattigdom, unge med børnesag, ingen ungdomsuddannelse, udsat for psykologisk mishandling, alkohol eller stofmisbrug, forældre udsat børnene for vold, forældre er arbejdsløse og/eller separerede (Kilde: Socialstyrelsen, s. 18) 3) Derefter opdeles de kriminalpræventive aktiviteter i relevante emneområder/kategorier, inden for hvilke de enkelte aktiviteter kan prioriteres i forhold til hinanden. Aktiviteterne kan for eksempel inddeles efter hvilken type forebyggelse indsatsen er målrettet (figur 1 ovenfor) eller inddeles efter hvilken byeller boligområder aktiviteten er målrettet (figur 2). Formålet er at gøre selve prioriteringen mere overskuelig og sikre større ensartethed i de aktiviteter som sammenlignes i prioriteringen (rangeres). Det kan vælges at fokusere prioriteringen omkring udvalgte forebyggelseskategorier, således at det kun er aktiviteter som er målrettet primær forebyggelse, og/eller aktiviteter målrettet tertiær forebyggelse, som prioriteres eller rangeres i forhold til hinanden. En mulighed er også at sætte særlig fokus på et eller flere af kommunens egne særlige fokusområder. Et eksempel herpå er kommunens aktiviteter målrettet gruppen af kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 18 og 25 år, som i særlig grad har til formål at hindre tilbagefald, udvikling og forværring af kriminalitet (tertiær forebyggelse). 4) De kriminalpræventive aktiviteter rangordnes dernæst i forhold til hinanden inden for de enkelte emneområder/kategorier. Rangordningen bør tage udgangspunkt i en vurdering af i hvilken grad de understøtter 1) kommunens målsætninger for det kriminalpræventive område (jf. punkt 1) og 2) de identificerede faktorer til forebyggelse af kriminalitet eller faktorer der øger beskyttelsesressourcer (jf. punkt 2). Rangeringen baseres på tilgængelig dokumentation for resultater og effekter samt øvrig viden og erfaringsopsamling (evalueringer m.v.). I den udstrækning der ikke foreligger dokumenterbar viden kan mere subjektive erfaringer inddrages, f.eks. fra lokale aktivitetsansvarlige og øvrige aktører med særlig viden om den pågældende indsats. Side 6 af 7
7 Det er ikke muligt præcist at fastlægge hvor meget objektiv dokumentation bør vægte i forhold til subjektive erfaringer i rangeringen. Selvom dokumenterbar viden i størst mulig grad bør inddrages vil det i tvivlstilfælde oftest være et spørgsmål om at foretage det bedst mulige skøn givet den tilgængelige viden (kvantitativ såvel som kvalitativ). I selve rangeringen bør inddrages en vurdering af hvordan de enkelte aktiviteter understøtter kommunens kernedrift (jf. figur 1 ovenfor) 5) Næste skridt er at kvalificere rangordningen med viden om aktiviteternes udgift (brutto og netto). De enkelte aktiviteters samlede udgift og enhedspris (pr. ung/deltager m.v.) opgøres, og aktiviteterne rangordnes herefter inden for de enkelte emneområder. Der betyder, at der laves to separate rangeringer én vedrørende den faglige effekt og resultater, jf. ovenfor, og én vedrørende den økonomiske effekt. I tilknytning hertil kan der for udvalgte aktiviteter foretages en opgørelse af de omkostninger for samfundet, som medfølger såfremt den konkrete indsats ikke iværksættes. Målet er at sættes fokus på de omkostninger, som kommunens indsats er med til at spare for samfundet, herunder stat, region og kommune, gennem det kriminalpræventive arbejde. Denne form for cost/benefit analyser kan f.eks. målrettes særligt udvalgte aktiviteter inden for 18+ området, og bruges til at kvalificere en rangering af aktiviteter. 6) Afslutningsvis kan der udarbejdes en samlet prioritering af aktiviteter inden for de enkelte emneområder/kategorier. I den forbindelse kan det vælges at give prioritet til den faglige prioritering (vurdering i forhold til resultater og effekter) over den økonomiske rangering, eller omvendt. Der kan for eksempel udarbejdes en top 5 10 liste over de mest prioriterede aktiviteter de aktiviteter som vurderes at have størst faglig effekt og samtidig er økonomisk fordelagtige. Alternativt kan rangeringerne præsenteres særskilt. 5. Vidensgrundlag for en prioritering Dokumentation af resultater og effekter for konkrete kriminalpræventive aktiviteter (Sikker By effektmodel m.v.) Diverse kvantitative og kvalitative evalueringer af konkrete aktiviteter Tryghedsindeks Afrapportering af urolige områder Det socio-økonomiske københavnerkort Sociale belastningsindeks Cost-benefit analyser f.eks. den korte snor+ og exit-programmet Forskningsanalyser inden for det kriminalpræventive område Becnhmarking af nøgleindikatorer for kriminalitet og tryghed på tværs af kommuner Side 7 af 7
Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København
Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet
Læs merePrioriteringsmodel Center for Sikker By har indgået kontrakt med Rambøll Management om udviklingen af en prioriteringsmodel med følgende indhold:
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Bilag 2. Sikker By prioriteringsmodel Vedlagt er rangering af de 30 Sikker By-indsatser, der indgår i første prioriteringsrunde samt baggrund
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereKommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede
Læs mere6. Sikker By prioritering - mindre kriminalitet mere tryghed - evaluering og effekt ( )
6. Sikker By prioritering - mindre kriminalitet mere tryghed - evaluering og effekt (2010-82409) Økonomiudvalget skal godkende forslag til proces for evaluering, koordinering og prioritering af Sikker
Læs mereBilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Bilag 2 Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab Tingbjerg-Husum Partnerskab har følgende overordnede målsætninger: Beboernes
Læs merePartnerskab for Tingbjerg
BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab
Læs mereBilag X. Den decentrale organisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet
Læs mereBeskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.københavns KOMMUNE Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.beskæftigelses- NOTAT Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende
Læs mereBilag 1. Afrapportering på Sikker By mål Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål 2017 1. Færre københavnere er utrygge, når de færdes i deres nabolag om aftenen og natten I
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mere7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Center for Policy Center for Politik NOTAT 7. marts 2018 Baggrundsnotat til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereUrolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereAktiviteter i Sikker By Effektmodel (2012-2) udvalgte resultater
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Indhold: Aktiviteter i Sikker By Effektmodel (2012-2) udvalgte resultater 1. Aktiviteter i Sikker By Effektmodel fordelt på skategorier 2. Overblik
Læs mereSSP Dragør er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning, Politi, Fritids/ungdomsklubber,
Dragør Kommune 2013 Indhold SSP Dragør... 3 Model for det forebyggende arbejde... 3 Niveauer i det opsøgende og forebyggende arbejde... 5 Organisering SSP Dragør... 6 Styregruppe... 6 SSP arbejdsgruppe...
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af
Læs mereSystematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) / Excecutive summary af kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden November 2017 Baggrund: Der er et ønske om mere viden om og systematik
Læs mereINDLEDNING OG BAGGRUND
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Lokaludvalgene Debatoplæg: En styrket decentral forvaltningsorganisering INDLEDNING OG BAGGRUND Til brug for lokaludvalgets drøftelser
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereDerfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.
Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mere23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på
Læs mereTil Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Sagsnr Dokumentnr.
NOTAT Til Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Udvikling og tilpasning af Exitprogrammet 18-02-2014 Sagsnr. 2014-0196982 Dokumentnr. 2014-0196982-2 Baggrund
Læs mereBaggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier København er en by i vækst. Byen vokser med ca. 1000
Læs mereDel 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning... 3 Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for 2018... 3 Bydele med uro... 5 Del 2: Data og statistik.. 9 Kriminalitetsudvikling 9 Udvikling i enkeltsager..
Læs mereBilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse
Bilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse Bydækkende fritids- og studiejobindsats BIF 0/1 Sikker By bemærkninger
Læs mereSocialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereSSP samarbejde og handleplan
SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-
Læs merestrukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereVIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder
VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte
Læs mereVedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 7: Udsatte voksne I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereStrategisk handlingsplan 2015-2017
Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR
Læs mereHELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereOrientering om kriminalitetsnøgletal 2016 (aflæggerbord)
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Til ØU Orientering om kriminalitetsnøgletal 2016 (aflæggerbord) Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede den 28. januar 2010, at Økonomiudvalget
Læs mereArtikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv
Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereHotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot
Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed
Læs mereStyrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.
Læs mereLokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning Dette notat er tænkt som en vejledning til lokaludvalg og miljøpunkter
Læs mereSammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune
Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.
Læs mereUrolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Læs merePRIORITERING AF SIKKER BY INDSATSER RAPPORT
Til Københavns Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 PRIORITERING AF SIKKER BY INDSATSER RAPPORT PRIORITERING AF SIKKER BY INDSATSER RAPPORT INDHOLD 1. Indledning 1 2. Konklusion 2 2.1 Prioriteringsmodel:
Læs mereSTRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk
STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mere4. december Sagsnr Til ØU. Dokumentnr Orientering om kriminalitetsnøgletal 1. halvår 2017 (aflæggerbord)
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 4. december 2017 Til ØU Orientering om kriminalitetsnøgletal 1. halvår 2017 (aflæggerbord) Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereKære Marialise
Socialforvaltningen Kære Marialise På baggrund af Socialudvalgets temadrøftelse om den kriminalpræventive indsats på Nørrebro 8. maj 2013 har du stillet følgende spørgsmål til forvaltningen: 1. Hvad er
Læs mereTil ØU. Sagsnr Dokumentnr Kriminalitetsnøgletal for 1. halvår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Kriminalitetsnøgletal for 1. halvår 216 Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede den 28. januar 21, at Økonomiudvalget løbende
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereSSP-Samrådets årsmøde 2014 Jørn Kjer, centerchef. Rigspolitiet Nationalt Forebyggelsescenter
SSP-Samrådets årsmøde 2014 Jørn Kjer, centerchef Rigspolitiet Nationalt Forebyggelsescenter Præsentation af Rigspolitiet Politiområdet Politidirektør Udviklingschef Chefpoliti inspektør Stabschef Efterforsknings
Læs mereVedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 6: Sindslidende området I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereTryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011
for Akacieparken og Sjælør Boulevard 11 Hotspot forsøget i Akacieparken og på Sjælør Boulevard I Akacieparken og på Sjælør Boulevard i Valby har der været Hotspot fra 1. februar 9 til 31. december 1. Hotspotmetoden
Læs mereDen økonomiske regulering er inklusiv, hvad der er allerede er lagt i budgetrammerne fra tidligere års demografireguleringer.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Bilag 3 Kvalitetssikring af demografireguleringen I forbindelse med beregningen af demografireguleringen for budget 214 samt budgetrammerne
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet
GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september
Læs mereSvar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard, Jakob Næsager og Alex Vanopslagh
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktion Til V, K og LA Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter 30. august 2018 Sagsnr. 2018-0226833 Dokumentnr.
Læs mereMål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie
Mål i Budget 2016 / Opfølgning 2016 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler
Læs mere1. Administrative konsulentydelser og strategisk rådgivning
Bilag 12 - Anvendelse af administrative konsulentydelser Dette notat er en opgørelse over Teknik- og Miljøforvaltningens anvendelse af konsulentydelser i første halvår af 2013. Med budgetaftalen for 2011
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereBedre veje til uddannelse og job
Bedre veje til uddannelse og job Den kommunale ungeindsats Kort gengivet Aftaletekst for en sammenhængende kommunal ungeindsats Der er i dag et uklart myndighedsansvar for målgruppen for de forberedende
Læs mereSamarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning
Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi 2009 1. Indledning Med ikrafttræden den 1. januar 2007 blev både Danmarks politikredse og hele det kommunale område reformeret gennem etablering af større og mere
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mere1. Vision og Udviklingsstrategi for X bydel <Beskrivelse af vision for bydelen, status, tendenser og udviklingsprincipper for bydelen>
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 08-11-2011 Bilag 4 Udfyldelse af skabelon for bydelsplan med arbejdsdeling Proces: LU udfylder og afleverer til Center for Byudvikling
Læs mere29. august Sagsnr Til BUU: Beskrivelse af mulige tiltag i fbm bandekonflikten. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 29. august 2017 Til BUU: Beskrivelse af mulige tiltag i fbm bandekonflikten Sagsnr. 2017-0295457 Dokumentnr. 2017-0295457-2 Forebyggende
Læs mereOplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune
Bilag 1 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 16. marts 2017 Tryg i Aarhus Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker.
Læs mereUddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt
Læs mereNotat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:
Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs
Læs mereØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014
ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 1. Tema/Indsatsområde 2. Mål 3. Aktiviteter 4. Ressourcer 5. Succeskriterier for aktiviteter 6. Hvordan dækker aktiviteterne
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereForebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Læs mereStatusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København
Læs mereHOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mereUnge på kanten. Projektbeskrivelse. Projektleder: Sanne Kjellow Senest revideret: 30/11/2016
Unge på kanten Projektbeskrivelse Projektleder: Sanne Kjellow Senest revideret: 30/11/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod
Læs mereNedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud for hvert af de forslag til mål, som findes i grundlagspapiret.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Resultater NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1 Eksempler på målsætninger Nedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud
Læs mereBilag 1. Afrapportering for SSP Odense 2018
Bilag 1 Afrapportering for SSP Odense 2018 1 Tidlig indsats - kriminalitetsbekymringer For hele Odense gælder det fortsat, at der kommer flest bekymringer fra Fyns Politi, hvilket i opgørelsesperioden
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2016 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereDette notat giver en status på implementeringen herunder evaluering af pilotforsøgene (bilag 1).
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på implementering af model for vidensoverdragelse Baggrund I Københavns Kommune gøres vidensoverdragelse
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereRedskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
Redskaber målrettet det boligsociale arbejde Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf:
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereDer er formuleret hotspot rammeprogrammer indeholdende udfordringer, effektkrav og organisering af arbejdet.
Johan Kehler Kontor for Integrationsservice fy19@bif.kk.dk Nørrebro Lokaludvalg Lundtoftegade 87 2200 København N Telefon Nørrebro 3337 Lokaludvalg 1440 Kulturhuset Støberiet E-mail Blågårds Z18R@okf.kk.dk
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Læs mereSikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016
/ Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING INDHOLD
SSP AKUTBEREDSKAB AKUTBEREDSKAB SSP INDLEDNING INDLEDNING INDHOLD København rammes med mellemrum af akutte og voldsomme hændelser, der påvirker unge og nærområder markant. Hændelserne kan være; opgør mellem
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereVedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april Bilag 8: Udsatte børn og unge I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereSikker By Program
Sikker By Program 2014-2017 1 Indhold s.3 Hvad er Sikker By programmet? s.4 Sikker By programmets fokus s.4 Sikker By programmets mål s.5 Sikker By programmets forandringsteori s.7 I. Indsatser, der forebygger
Læs mereBilag 1: Implementeringsplan for indsats vedr. unge, der begår alvorlig eller gentagende kriminalitet
NOTAT 13-05-2008 Sagsnr. 1101-323903 Bilag 1: Implementeringsplan for indsats vedr. unge, der begår alvorlig eller gentagende kriminalitet 1. Indledning Socialudvalget godkendte på sit møde d. 09.04.08
Læs mereBilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mere