Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: Nej Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Nej - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Nej Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Aftalegrundlag Appendiks med aftalegrundlag: Nej Nej Ja Ja Nej Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Nej Nej Nej Nej Udskriftsdato: 16. december :10:14

2 1. januar 2010 Kvalitetsrapport

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Efteruddannelse af personale i SFO Indsatsområder SFO Side 2 af 66

4 10. Skolebestyrelsens høringssvar : Nøgletalssamlinger Side 3 af 66

5 1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer Bygninger og faciliteter Den fysiske ramme Den største del af skolens bygningsmasse stammer fra Skolen er bygget traditionelt efter datidens målestok med fag- og klasselokaler langs med lange gangarealer Alt i alt har vi på nuværende tidspunkt 31 klasselokaler. Derudover findes der faglokaler til: Fysik / Natur & Teknik Biologi Hjemkundskab Sløjd Billedkunst Musik Håndarbejde To gymnastiksale med nyrenoverede omklædningsrum I skolens dagligdag har vi endvidere stor glæde af et nyrenoveret mediatek, som er veludstyret med såvel IT-teknologi som teknisk apparatur til undervisning i og arbejde med billede, video og lyd, et lyst og lækkert lærerværelse, der også bruges flittigt til forældrearrangementer, gode lærerforberedelsesområder, et veludstyret mødelokale samt en stor, rummelig festsal. er veludstyret med IT- teknologi. Således findes der en elevcomputer for hver 4. elev. Alle elevcomputere har internetadgang. På havde vi oprindelig valgt at samle skolens computere i særlige EDB- lokaler frem for at placere et meget lille antal PC-ere i de enkelte klasser. Det er dog et valg som udviklingen har overhalet, idet vi nu stort set kun indkøber bærbare pcére, hvorfor vi har kunnet nedlægge 3 EDBlokalaler i løbet af skoleåret 08/09 I det aktuelle skoleår, har skolen afsluttet endnu en etape af en gennemgribende renovering og modernisering af elevområderne. En renovering, der vil bringe de fysiske rammer i den retning vi ønsker på skolen, nemlig i retning af, at bygningen kommer til at understøtte en fleksibel tilrettelæggelse og gennemførelse af skolens undervisning. I oktober måned 2004 tog vi 6 nybyggede klasselokaler i brug. Det var renoveringens 1. etape. Disse klasselokaler er fornemme eksempler på nogle fysiske rammer som fremmer og understøtter fleksibilitet og anvendelsen af forskellige læringsstile. I slutningen af skoleåret 08/09 blev 2 nye naturfagslokaler gjort færdige, og i begyndelsen af skoleåret 09/10 begynder vi på en ny fløj til indskoling og SFO 1. Denne fløj tages i brug i september måned Åbningstider Mandag - torsdag, kl incl. SFO fredag kl incl. SFO 1.3 Undervisningens organisering Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen : "Det fleksible ugeskema" Igennem de senere år er vi kommet til den erkendelse, at en alt for stor del af skoleårets planlagte undervisning aflyses, vikardækkes eller erstattes af alternative undervisningsdage. Side 4 af 66

6 Det har vi tænkt os at ændre på, og vores middel hedder "Det fleksible ugeskema" - "Det fleksible ugeskema" betyder, at alle skolens normalklasser og følgelig alle skolens lærere har forskellige skemaer i hver uge. Målet er, at alle klasser får det antal undervisningslektioner i de enkelte fag, som er planlagt ved skoleårets start, og vel at mærke, at alle klasser får alle deres lektioner med deres egne faglærere. Et eksempel: - Dansklæreren i 8.b. er på et ugekursus i uge 47. Derfor kan denne lærer ikke læse sine planlagte dansktimer i den uge. -Tidligere ville vi have lavet en kombination af vikardækning og aflysning af dansklærerens timer. - Nu gør vi det, at vi lader en anden af 8.b s faglærere læse sit fag i de lektioner, der var planlagte dansktimer. - Dansklæreren "skylder" klassen sine dansklektioner og læser dem på et andet tidspunkt, hvor faglæreren så afspadserer. Et mere langsigtet mål.!!! Det er vores håb, at lærerne kommer til at bruge fleksibiliteten aktivt, forstået sådan, at det ikke "kun" bliver et værktøj, der tages i anvendelse i forbindelse med planlagt fravær, men at det også bruges som et redskab til at fremme undervisningens helhed, sammenhæng og fordybelse i et fag eller emne. Heldig vis har vi allerede set flere eksempler på, at lærerne har fået øje på den mulighed i det fleksible skema Skoleåret er delt ind i 4 skemaperioder, der hver består af et antal uger med hvert sit skoleskema. Vi har allerede konstateret, at det fleksible ugeskema virker. Vore elever får i dag markant færre vikartimer end tidligere. "Det fleksible ugeskema" afskaffer ikke al vikardækning eller al aflysning. Metoden kan kun tage højde for fravær og ændringer der er kendt og planlagt forud for en skemaperiode. Den tager ikke højde for f.eks. læreres sygefravær eller lærerbørns første sygedag. I sådanne tilfælde må vi stadig ty til løsninger som: - vikardækning - aflysning - ændringer i lærerpersonalets planlagte undervisning ( støttefunktioner, holddannelse, specialundervisning m.m.m.) "Det fleksible ugeskema" er tænkt og søsat som en metode, der medvirker til at hæve eller fastholde kvaliteten i normalundervisningen, men det er ikke en metode "uden bivirkninger". Lærerpersonalet "må leve med" at den ugentlige arbejdstid og arbejdstidens placering svinger fra uge til uge. Side 5 af 66

7 Eleverne specielt i de ældre klasser bliver udsat for med forskellige møde- og sluttidspunkter. Skolens specialfunktioner må leve med, at det er sværere at planlægge specialaktiviteterne ( modtageklasseundervisningen - specialundervisningen, inkluderingen af DAMP- børnene i normalklasserne m.v.) - Da fordelene overstiger ulemperne er ordningen implementeret på Østre. Fag- og Skemalægningsprincipper: Ved årets fagfordeling prioriteres det højt, at lærerne har solide faglige kompetencer i de fag, de tildeles, kompetencer opnået via liniefagsuddannelse og/eller gennem videreuddannelse På søger vi at skabe kontinuitet i den enkelte klasses lærerbesætning over en årrække. Dog er det et højt prioriteret princip, at klasserne skifter klasselærere midt i skoleforløbet, senest efter 6. klasse. Ved udarbejdelsen af skoleårets grundskema prioriteres det højt, at klasserne på de enkelte årgange har parallellagte lektioner specielt, at dank- og matematiklektionerne ligger parallelt. Det giver gode muligheder for holddannet undervisning også selv om der ikke er tilført ekstra lærerressourcer. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 6 af 66

8 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen er forældrenes officielle repræsentanter i skolens hverdag. Bestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, skolens ledelse ( uden stemmeret) - samt 2 elwevrepræsentanter, der i skoleåret 10/11 er: Skolebetyrelsen er valgt efter principper om forskudte valg, således, at halvdelen af den bestyrelse, der tiltræder pr. 1/ , er på valg efter 2 år. Skolebestyrelsen Funktion: Formand Navn: Tim Behr Sølyst Adresse: Bj. Nørgårdavej 32 Postnr. og by: 7430 Ikast Telefon: adresse: tim.behr.solyst@mvb.net Funktion: Næstformand Navn: Kirstine Mulvad Adresse: Torneåvej32 Postnr. og by: 7430 Ikast Telefon: adresse: km@multiglas.dk Funktion: forældrevalgt Navn: Michael Andersen Adresse: Højris Allé 42 Postnr. og by: 7430 Ikast Telefon: adresse: michael@dansoe.dk Funktion : forældrevalgt Navn: Helene Thibert Poulsen adresse: Grønlandsgade 29 Postnummer og by : 7430 Ikast Telefon: Helene.thibert@utg.dk Thibert-poulsen@mail.dk Funktion: forældevalgt Side 7 af 66

9 Navn: Lene Eriksen Adresse: Peter Bonnens Vej 9 Postnr. og by: 7430 Ikast Telefon: adresse: Lde@pc.dk Funktion: forældrevalgt Navn: Steen Dahl Pedersen Adresse: Peter Bonnens Vej 23 Postnr. og by: 7430 Ikast Telefon: adresse: stasp@hening.dk Funktion: forældrevalgt Navn: Tore Håkonsson Adresse: Villavej 11 Postnr. og by: 7430 Ikast Telefon: adresse: tohak@vestas.dk Funktion: Medarbejderrepræsentant Navn: Torben Horshauge Adresse: Eli Christensensvej 59 Postnr. og by: 7430 Ikast Telefon: adresse: torben.horshauge@skolekom.com Funktion: Medarbejderrepræsentant Navn: Ane Marie Petersen Adresse: Bredgade 76 Postnr. og by: 7441 Bording Telefon : adresse: mie-leo@mail.dk Funktion: Viceskoleinspektør Navn: Thomas Garsdal Adresse: Kongevejen 21 Postnr. og by: 7430 Ikast Telefon: adresse: thomas.garsdal1@skolekom.dk Funktion: SFO- leder Navn: Finn Hansen Adresse: Sv. Dalsgårdsvej 2 Postnr. og by: 7430 Ikast Telefon: adresse: fihan@ikast-brande.dk Side 8 af 66

10 Funktion: Skoleleder Navn: Niels Døssing Jensen Adresse: Egelundvej 4 Postnr. og by: 7470 Karup J Telefon: adresse: Nidos@ikast-brande. Elevrepræsentanter : Nicoline Hollænder Larsen - 7a Louse Stensbjerg - 8e 2.2 Forældreråd Det forventes, at der oprettes forældreråd i alle klasser. 2.3 Ledelsen Skoleleder : Niels Døssing Jensen Souschef : Thomas Garsdal Funktionslærer - ledelsesopgaver: Lisbeth Tarp Mouritsen Serviceleder: Jørgen Holck SFO Leder : Finn Hansen 2.4 Pædagogisk råd Mødeleder : Jens Arne Krøjgaard Medlemmer : Alle pædagogiske medarbejdere. Lærere pædagoger og pædagogmedhjælpere. 2.5 Elevråd Elevrådet består af en valgt repræsentant fra alle klasser fra og med 5. Side 9 af 66

11 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Målet for vores virksomhed kan findes på skolens hjemmeside, hvor der i den her sammenhæng er foretaget en nedkogning fra vores principper, der lyder således: En forudsætning for hele vores virksomhed, er glade og trygge elever, der udvikler tillid til sig selv og til andre - DET KALDER VI SELVVÆRD. Det er målet for hele vores virksomhed, at vore glade og trygge elever udvikler faglige kompetencer og tillid til det de kan - DET KALDER VI SELVTILLID! De rammer vi har som grundlag for at gøre "VORE FORUDSÆTNINGER MÆRKBARE - OG VORE MÅL MÅLBARE " er: - Et elevgrundlag, der er særdeles varieret og meget sammensat. Vi har en betydelig elevgruppe fra hjem med sociale problemstillinger, vi har mellem 15 og 20% elever med en anden etnisk baggrund end dansk med de muligheder og problemstillinger det medfører, og vi har en betydelig elevgruppe fra meget ressourcestærke hjem. Generelt oplever vi en god opbakning til skolen fra såvel elever som forældre ligesom vi oplever et stærkt og dynamisk samspil med skolens bestyrelse. - En dygtig og dynamisk personalegruppe, hvis sammensætning ændrer sig meget markant i disse år, idet en meget stor del af personalet går på pension i løbet af meget få år, hvilket betyder mange nyansættelser, med de muligheder og de udfordringer denne udvikling afføder. Af nøgletallene kan det konkluderes: - klassekvotienten er stigende i forhold til forrige år. Helt nøjagtig fra 21, 5 til 22,1 - Elevernes fravær ligger på godt 4,8 %, hvilket er en stigning på ca. 0,5 % i frohold til 08/09. - Den andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning er stigende og ligger i det aktuelle skoleår på ca. 48,5 % af nettoarbejdstiden. - Vore elever undervises i meget stort omfang af lærere med solide formelle faglige kompetencer. - En meget stor del af de planlagte lektioner gennemføres - Det understøtter vores slogan : " Det vi siger.. er også det vi gør" - Antal elever pr. pc er steget lidt, hvilket skyldes en ret kraftig udfasning af ældre stationære PC ere til fordel til nye bærbare. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder Skolens eksterne indsatsområder er de, som er beskrevet i børne- og Unge politikken i Ikast- Brande Kommune. De interne indsatsområder har været: - Læsebånd for alle skolens elever i store dele af skoleåret. Læsebåndet har været etableret dagligt i tidsrummet Den medgåede tid er "tjent ind" ved at forkorte lektion med 5 minutter. -Læsebåndet er i løbet af skoleåret blevet udvidet med "et trivselsbånd", således at det er på til den enkelte klasse at afgøre om man "dyrker læsning eller "motion" i det beskrevne tidsrum. Side 10 af 66

12 - Pals projektet har været skolens store indsatsområde siden skoleåret og vil også være det i de kommende skoleår. Se en nærmere beskrivelse af dette indsatsområde i afsnittet. " Egne resultatmål" 3.3 Specialpædagogisk bistand Specialpædagogisk bistand "fylder meget" på. - Vi har disse specialpædagogiske tiltag: - 3 specialklasser, som består af 2 fælleskommunale ADHD- klasser samt én fælleskommunal læseklasse med et samlet elev tal på "specialhold" på 4 årgange, hvor elever med hovedsagelig ADHD- problematikker er inkluderede i normalområdet på :0. årgang ( 4 drenge), 2 årgang -( 2 piger & 2 drenge) - 3. årgang ( 1 dreng) - 4. årgang (2 piger og 2 denge). -Elever, der har tildelt puljetimer eller er enkeltintegrerede. - Den almindelige specialundervisning, der gives via skolens specialcenter. - Skolens klare målsætning om at inkludere vore specialelever i normalområdet i så høj grad som muligt, har virket fremmende for en inkluderende tænkning på hele skolen. Til næste år bliver dette afsnit meget mere interessant, idet skolen pr. 1/ har omorganiseret hele det specialpædagogiske område, så vi derfra tænker i "specialpædagogiske baser" Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog På skolen bruges vores ressource såvel til de yngste som til de ældre elever. -Undervisning i dansk som 2. sprog i indskolingen gives målrettet til de elever, der via en testning af kommunens talekonsulent, vurderes at have behov sprogstimulerende undervisning. - I de ældre klasser er undervisningens mål i højere grad at styrke elevernes begrebsdannelse. - I de ældste klasser drives undervisningen i form af særlige lektiecaféer for 2- sprogede elever, hvor nogle af de deltagende - kommer helt frivilligt, mens andre er internt visiterede til dette tilbud.. Lektiecafeén for de 2- sprogede elever er blevet en populær del af disse elevers skolegang. Forrige år deltog 59 elever i denne undervisning. I det aktuelle år er tallet 52. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.5 SFO SFO'ens rammebetingelser er styret af skoleafdelingens SFO-model T. drev. T. drevet gengiver helt klart og præcist hvormange ressourcer der er til rådighed ( antal børn - fordelingen af modul valg - hvormange førskolebørn - ugentlig medarbejder ressourcer - hvormange special børn og hvor mange penge der er på rammen). Side 11 af 66

13 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 3.6 Undervisningstimer Er beskrevet under redegørelser Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Er beskrevet under redegørelser Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Er beskrevet under redegørelser Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.9 Elevfravær Er beskrevet under redegørelser Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 12 af 66

14 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Gennemførelsesprocenten er fortsat meget høj - 100% Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende En målrettet ansættelsespolitik har betydet, at liniefagsdækningen inden for de naturvidenskabelige fag er stigende på skolen. Fremmedsprogene er- og har været et traditionelt styrkeområde på skolen. Det eneste fagområde, der ikke har en tilfredsstillende liniefagsdækning ud fra denne rapports indikatorer er Kristendomskundskab, hvor kun 15% af lærerne har liniefagsuddannelse. Et faktum, som det bliver vanskeligt at ændre på, grundet fagets struktur ( få timer på hvert enkelt klassetrin) - set i sammenhæng med skolens øvrige fag- og opgavefordelingspolitik, hvor det vægtes højt, at såvel lærere- som elever sikres en overskuelig hverdag med relativt få personskift. Dog er der sket en markant stigninig i "liniefagsprocenten" fra forrige skoleår ( fra 10 - til 15%). Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Med en efteruddannelsesprocent på 1,73 lever vi på skolen kanpt nok op til den kommunale målsætning om at en gennemsnitsmedarbejder skal have 37 timers efteruddannelse pr år. 1,73 af 1672,4 er 28,93 timer. Vores reelle forbrug på efteruddannelse ligger dog højere, idet, vi har 2 medarbejdere, der er igang med diplomuddannelser og som "selv betaler tiden" medens vi betaler kursus- og materialeudgiften. Heri ligger også en del af forklaringen på, at vore udgifter til kursusgebyrer udviser en markant stigning. Vores udgifter til efteruddannelse er steget konkret med kr Håber I kan li det- for vi kan ikke nå at lave det om!. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 13 af 66

15 5. Resultater 5.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang I forhold til forrige år, er skolens sammelde gennemsnit for alle prøvefag steget med godt og vel 0,5 point. De 2 klasser, der aflagde afgangsprøve i foråret 10, var væsentlig mere homogene end forrige års afgangsklasser. Sammenligning mellem de 2 år, understreger blot, at der er store udsving fra år til år - fra årgang til årgang. Det er min klare overbevisning, at resultater fra afgangsprøverne er en meget usikker indikator for skolens kvalitet Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.2 Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Se kommentarerne til Afgangsprøver- obligatoriske fag. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.3 Overgangsfrekvens fra 9. årgang Vores 9. årgang talte i alt 40 elever. Heraf er 70 % fortsat i 10. klasse. 52,5 % på IUC, og 17,5% på efterskole. 27,5% er gået i gang med en gymnasial uddannesle med en ligelig fordeling mellem STX og HHX, og kun en enkelt elev til HTX - Endelig er 1 elev gået i gang med en erhvervsuddannelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. 5.4 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang s 1.-og 2-. klasser ligger traditionelt godt placeret i læseprøveresultaterne. Efter et markant "dyk" i 2. årgang i den forrige rapport, er vi atter tilbage på sporet for hhv. 1.- og 2. årgang i skoleåret 2009/ årgang har 90% sikre læsere, hvoraf 87 % tilmed er hurtige. 2. årgang har 94 % sikre læsere, hvoraf 90 % tilmed er hurtige læsere. Det er et meget tilfredsstillende resultat. - synes vi!!! Side 14 af 66

16 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang 5.5 Resultater af den specialpædagogiske bistand Er beskrevet andet stedt 5.6 Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Er beskrevet andetsteds. Side 15 af 66

17 6. Pædagogiske processer De pædagogiske processer på i 2009/2010 hænger først og fremmest sammen med det faktum, at Østre er en af kommunens pilotskoler vedr. PALS- projektet. I dette skoleår er eleverne blevet koblet på processen, samtidig med, at medarbejderne fortsætter deres "oplæring". Dette projekt er omtalt nærmere i afsnittet "egne resultatmål" Andre markante områder, der medvirker til at give et samlet billede af skolens faglige og pædagogiske niveau er: Forankring i skolens dagligdag af læse- og trivselsbånd Den åbne klassedannelse i børnehaveklasserne Den fleksible skemalægning Udbygning af holddannet undervisning Pædagoger i undervisningen i indskolingen Sproglig opmærksomhed i børnehaveklasserne Et samarbejde mellem lærere og pædagoger, der hele tiden udvikler sig Side 16 af 66

18 7. Iværksatte handlinger I andre dele af rapporten er der beskrevet mangfoldige handlinger, der er iværksatte med det formål at fastholde og styrke skolens kvalitetsniveau - såvel i henhold til den den interne tilskrivelse af kvalitet, som i henhold til de indikatorer, der efterspørges ekstrernt, f.eks. i denne rapport. Side 17 af 66

19 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Nogle af skolens styrker m.h.t. det faglige niveau er. - En generel opbakning blandt medarbejderne til, at er en skole, hvor der satses på høj faglighed. Det er stærkt understreget i sondringen i vores principper mellem FORUDSÆTNINGER og MÅL, Hvor FORUDSÆTNINGERNE ( Glade og trygge børn ) er nødvendige MIDLER - for at vi på skolen kan nå vores MÅL ( at eleverne udvikler faglige kompetencer!) eller sagt på en anden måde!!. Det første er et MIDDEL til at opfylde MÅLET! - En formuleret forventning om vidensdeling mellem lærerne. - En god opbakning fra en forældrekreds, der har forventninger til vores indsats. - Et rigtig godt samarbejde med en skolebestyrelse, der vægter det faglige niveau højt. - Et personale, der " presser på" for at blive efteruddannet, ikke mindst gennem egentlige uddannelser, der sikrer skolen en god dæknnig med spidskompetencer eksempelvis gennem liniefagsuddannelser og diverse diplomuddannelser. - Holddannelse, pædagoger i undervisningen, sproglig opmærksomhed på 0. årgang, læsebånd og det flexible skema. 8.2 Områder med behov for forbedringer En bedre synliggørelse af "den røde tråd" vedr. elevernes faglige progression i løbet af skoleforløbet er et område, der søges forbedret. Det kan ske, bl.a. gennem en øget afsætning af tid til arbejdet i skolens fagteam, hvor der er præciseret en forventning om, at de enkelte fags didaktik har en central plads i teamets drøftelser. Derfor er det også ekstra smertetligt at skulle konstatere, at ressourcemangel ved overgangen til en ny arbejdstidsaftale har betydet, at det ikke er lykkedes at finde tid til arbejdet i fagteam blandt skolens tidsfastsatte opgaver. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det jo ikke på nogen måde fritager medarbejderne for forpligtelsen til at være personligt a jourført i forhold til de faglige og didaktiske udviklinger i de fag, de underviser i 8.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske indsats på Østre er vokset kvantitativt gennem de senere år. Det skyldes - som nævnt andetsteds - placeringen af 3 specialklasser og en række specialhold på skolen. Den udvikling har betydet, at der har været focus på- og en øget intersse for - området på, så den specialpædagogiske indsats ikke blot fylder meget kvantitativt, men også kvalitativt. Eksempelvis er der sket en stor styrkelse af lærernes formelle kompetencer inden for specialpædagogikken,dels gennem ansættelser, dels gennem videreuddannelser.således har vi på skolen p.t. 2 læsevejledere, 2 AKT- lærere, en del lærere med et eller flere moduler af specialpædagogisk grundkursus, samt to lærere, der er i gang med diplomuddannelser i specialpædagogik. Udviklingen har sat focus på inklusion som et pædagogisk pejlemærker vi bekender os til på Østre. Imidlertid har vi måttet konstatere, at nogle af vore børn med særlige behov, som har haft deres base i en normalklasse i hele deres skema, ikke har haft optimale udviklingsmuligheder. Side 18 af 66

20 Organiseringen af deres tilstedeværelse har i nogle tilfælde haft en negativ effekt for klassemiljøerne i disse normalklasser. Det skyldes sikkert flere forskellige faktorer: - Nogle af de elever, som har brug for ; få kontakter, fast struktur, ekstremt forudsigelige dage og aktiviteter, har i normalklasserne mødt: mange kontakter, fleksible strukturer, uforudsigelige skoledage og aktiviter. - Der har ikke i alle tilfælde været foretaget en tilstrækkelig forventningsafklaring mellem lærerne i de grupper, hvor børnene med særlige behov har haft deres baser. - Der har manglet formelle lærerkompetencer og i nogle tilfælde særlig interesse for at udvikle en forpligtende inkludeende pædagogisk, der omfatter alle elever i gruppen eller på holdet.. Disse faktorer har ført til, at vi har omorganiseret hele skolens specialpædagogiske område, således at vi har opbygget nogle pædagogiske miljøer ( baser), der er kendetegnet ved: Faste strukturer Få medarbejdere, der til gengæld har -eller videreuddannes med formelle specialpædagogiske kompetencer. En tovholder, der bl.a. er kontakt til normalområdet, således at skolens fortsat vil være præget af en inkluderende pædagogisk målsætning, der søger at støtte alle børn i, at kunne udvikle sig til selvhjulpne og handlekraftige voksne i et dynamisk fremtidssamfund. 8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Læsescreeningerne i 1.- og 2. klasse viser, at de 2 sprogede elever vi får ind i skolens i disse år klarer sig rigtig godt m.h.t. og fagligt niveau i det hele taget. Alligevel er det vores erfaring, at nogle elever i indskolingen fortsat har behov for sprogstimulerende undervisning. Vore erfaringer fortæller endvidere, at det er vigtigt, at vi fortsætter med undervisning i DAS til nogle elever gennem hele skoleforløbet - ikke nødvendigvis i form at sprogstimulerende - men mere i from af begrebsstimulerende undervisning. Det er vores oplevelse, at flere af vore 2- sprogede elever gennem hele skoleforløbet mangler en overordnet begrebsdannelse. Det er vores erfaring, at mange af de ældre 2- sprogede elever, som deltager i den begrebsdannende undervisning, samt i de lektiecafeér, der er omtalt andetsteds er meget motiverede og profiterer af indsatsen såvel med hensyn til udvikling af faglige kompetencer, som me hensyn til udvikling af alsidige personlige kompetencer. I skoleåret er den del af ressourcen, der bruges til elever i klasse lagt ind som en del af baseressouren. Det er gjort for at udvikle en mere fleksibel udnyttelse af mtk- ressourcen. 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Vi skal på ingen måde afvise, at de indikatorer, der findes i denne rapport kan dokumentere en eller anden form for kvalitet. Naturligvis fortæller prøveresultater, overgangsfrekvenser, lærernes formelle liniefagskompetencer, o.s.v. noget om kvalitet. Det drejer sig jo dybest set om at definere hvad man forstår ved kvalitet. Men det der gør, at vi har en positiv - men - kritisk indgang til indikatorerne er mest af alt det faktum, at det man kan læse er gennemsnitsvurderinger - og netop gennemsnit giver så mange muligheder for fejlindikationer og fejltolkninger, at det efter vores mening overstiger værdien af indikatorerne. Jamen!! er rapporten da ikke medvirkende til at skabe refleksion og sætte focus på den enkelte institution. Side 19 af 66

21 Det kan vi naturligvis ikke afvise, men vi må konstatere, at langt den overvejende del af rapportens indikatorer og de tilknyttede vurderinger er "skevet direkte af" fra refleksioner og vurderinger som vi har i forvejen. Et eksempel: Flere steder i rapportens taldel står der, at vi kan trække tallene fra Uni C. Det har fået mig til at spørge min sekretær, hvor UniC har de tal fra. "Dem har jeg indraporteret!" - Fint!- så trækker jeg dem ud igen og skriver dem ind i kvalitetsrappoten!- så kan du jo gå ind og genbruge dem, til andre opgørelser,vi bliver bedt om at lave. - Så jo, vi vurderer vores kvalitet - og vi reflekterer over vores indsats - og i kvalitetsrapporten skriver vi så af.!! Det synes vi til gengæld ikke der er så meget kvalitet i. Så vores vurdering er, at den medgåede tid til dette arbejde slet ikke modsvares af, hvad vi får ud af det. Derfor skal det være vores håb, at modtagerne opkvalificeres i langt højere grad end os. 8.6 Sammenfatning Skolelederen ser Østre skole, som en institution, hvor der igennem de senere år er sket en forskydning i balancen i vores indsats m.h.t udvikling af: elevernes faglige kompetencer og elevernes alsidige, personlige kompetencer. Flere faktorer er medvirkende til, at jeg ser dette billede.: - En ændret elevsammensætning. - En samfundsmæssig ændring i børns opvækstvilkår, hvor vi : er gået fra -i en overskuelig fortid - at have forankret værdi- og normdannelsen i familien med den sikkerhed det gav for overlevering fra den ene generation til den anden- til nu, hvor en betydelig del af værdi- og normdannelsen sker i aldersmæssige afsondrede grupperinger uden sikkerhed for overlevering. Det giver skolen en opgave med at sikre en fælles værdi- og normdannelse som baggrund for en fortsat sammenhængskraft i et fremtidssamfund. Hos os har det bla. betydet, at vi har koblet os på et stort anlagt projekt, der har til formål at fremme god adfærd i en fælles forståelsesramme - og ja, det er PALS jeg tænker på. - Etablering af flere og flere fælleskommunale specialpædagogiske tilbud på vores skole. - En tættere forbindelse mellem en undervisningsdel og en fritidsdel. Det har været- og er udfordringer, som er med til at ændre vores skole. Det er udfordringer, som er medvirkende til at vi skal se det faglige niveau på en anden og bredere måde - og det er faktorer, som medvirker til at gøre denne kvalitetsrapports genemsnitsvurderinger mindre dækkende for det, der sker på skolen og mindre valide som indikatorer på skolens kvalitetsniveau. Jeg mener flere og flere faktorer, som trækker i hver sin retning. Et eksempel på det er f.eks.,at man i en kvalitetsrapport godt kan se et fald i nogle gennemsnitlige prøveresultater samtidig med, at man ser en markant stigning i gymnasiefrekvensen. Som en sammenfattende betragtning vil jeg anføre stor tilfredshed med skolens faglige niveau. For mig er det afgørende: At er en institution, der har en klar og formuleret forestilling om, at vi er sat i verden for at medvirke til at vore elever udvikler gode faglige kompetencer og tillid til det de kan. Og at vi samtidig gør os klart, at en forudsætning for at det kan ske, er elevernes glæde og tryghed. Det er den indgangsvinkel til s virksomhed, der ligeledes står klart i indledningen til skolebestyrelsens betragtninger i denne rapport. En overensstemmelse jeg er glad for og stolt af. Side 20 af 66

22 9. SFO 9.1 Børnetal og fordeling på moduler SFOens børnetal har i 2010 været nedadgående fra 238 i 2009 til 213 i Der er et fald i SFO 1. fra 150 til 128 og en mindre nedgang i SFO 2 fra 79 til 70 men en mindre stigning i SFO 3 fra 9 til 15. Dækningsgraden af elever i 0-5 årg. er faldet fra 71,7% i 2009 til 71,2 i Efterspørgslen af 5 dags modul er på niveau med 2009, men et fald i efterspørgslen af 3 dags modul, og en mindre stigning af 15 timers modulet Der er meget lidt efterspørgsel på 15 timers modul. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 9.2 Normeringen i SFO Normeringen i SFO'en følger gældende / vejledende retningslinier i henhold til aftaler med BUPL.. Ressourcetildelingen kan ses på skoleafdelingens SFO model T-drev. Iansætteler ligges der vægt på at der er en så ligelig fordeling af mandlige / kvindlige ansatte. Det betyder at der hovedsagelig er ansat kvindelige pædagoger og mandlige pædagogmedhjælpere. Vi oplever at pædagogmedhjælperne ikke ønsker meget mere end 1. års ansættelse, da de gerne vil til at læse videre. For få år siden var det ikke sjældent at medhjælperne var ansat i 2-3 år. I 2009 har SFO'en ligeledes haft 2. personer ansat i jobtrænings-stillinger 9.3 Personalesammensætning Personalesammensætningen i SFO 1. er 62% pædagoger - 38% pædagogmedhjælper. I SFO 2-3. er der ansat 100% pædagoger. I specialafdelingen er der ligeledes ansat 100% pædagoger. 9.4 Efteruddannelse af personale i SFO Efter og videreuddannelse har en stor bevågenhed i SFO'en., men det har været svært ud fra et personaleressource mæssigt standpunkt at indfri de ansattes ønsker og behov. Specielt på det specialpædagogiske område har der været behov og ønsker, da SFO'en har en specialenhed der hovedsagelig består afbørn med ADHD. Ud fra de samlede personaleressource (timer ) har der været anvendt 4,71% hvilket er på niveau med Side 21 af 66

23 9.5 Indsatsområder SFO Hele SFO'ens virke tager udgangspunkt i den generelle MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO i Ikast-Brande kommune. Herefter er der udarbejdet en MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I ØSTBYENS SFO. Denne er så blevet evalueret og godkendt af Skolebestyrelsen ved. Efterfølgende er nogle af de vigtigste fokus punkter fra evalueringen gengivet. Vedr. en mere deltaljeret gennemgang af MÅL og INDHOLDSBESKRIVELSEN FOR SFO'EN / EVALUERING, henvises til skolens hjemmeside hvor udgaven af MÅL OG INDHOLD kan læses. Side 22 af 66

24 10. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsens udtalelser - Kvalitetsrapport 2009/2010 En forudsætning for hele vores virksomhed, er glade og trygge elever, der udvikler tillid til sig selv og til andre - Det kalder vi selvværd. Det er målet for hele vores virksomhed at vore glade og trygge elever udvikler faglige kompetencer og tillid til det de kan - Det kalder vi selvtillid. Skolebestyrelsen tilskriver kvalitet i skolen: - At eleverne bevarer deres nysgerrighed og interesse gennem hele skoleforløbet. - At eleverne udvikler deres kompetencer og anlæg. Såvel de alsidige personlige som de faglige. - At eleverne tilegner sig viden, gode solide kundskaber, kreativitet og hensigtsmæssige arbejdsformer. - At eleverne udvikler respekt for såvel deres medmennesker som de fysiske omgivelser de færdes i. Dette understøttes ved: - Højt engagerede lærere, pædagoger og forældre - Læreren kan visualisere formålet med undervisningen - Læreren kan undervise og motivere eleven på det niveau eleven næsten er på,så den enkelte elev mødes med passende faglige og personlige udfordringer. - Skolen giver plads til spontanitet og kreativitet - At underviseren har den fornødne interesse og faglige kompetence inden for faget - At elevplanen anvendes aktivt i dagligdagen af forældre, pædagoger og lærere - Stor grad af trivsel og tryghed i skolen - At eleven får rum til at sidde for sig selv og "tænke" (disponere over egen tid) - At den enkelte elev møder forskellige læringsstile (forskellige måder at opfatte ting på) i såvel traditionelle fag som kreative fag - At lærere og pædagoger på skolen trives og formår at samarbejde positivt, engageret og givende - At skolens fysiske rammer fremstår inspirerende og spændende - At skolens undervisningsmaterialer og -udstyr er tidssvarende og inspirerende. Skolebestyrelsens handlingsplan - kvalitetsrapport 2009/10 I det skoleår, denne rapport omhandler har bestyrelsen været optaget af nedenstående arbejdsopgaver: - Arbejdet med Mål- og Indholdsbeskrivelse har fyldt en del i årets arbejde. Det har medført, at der har været fastlagt en række formøder med SFO en, hvor der har været sat fokus på specialet dette område. - Bestyrelsen har taget initiativ til igangsættelse af en procedure, der har ført til afholdelse af forskudte valg til skolens bestyrelse. - Bestyrelsen har været involveret i et udvekslingsprojekt med en skole i Tyrkiet. - Der er foretaget en planlægning af bestyrelsesmedlemmernes deltagelse i forældremøderne på de enkelte årgange på skolen. - Involvering i byggeriet af vores nye indskolingsfløj har fyldt meget i årets arbejde. Det er ligeledes tilfældet med den fortsatte implementering af PALS. - Sundheds- og trivselsprofilen har været genstand for intense og visionære drøftelser i årets løb. Affødte problemstillinger i den forbindelse har været - en ny madordning - Afklaringer af hvor bredt begrebet sundhed. og trivsel skal opfattes og gøres mærkbart i skolens dagligdag... Side 23 af 66

25 - Planlægning af skolevejsprojekt med inspiration fra Skalmejeskolen i Sunds. - Endelig skal planlægning og gennemførelse af valget til skolebestyrelsen nævnes. Det har været en proces, der ikke var umiddelbart nem, idet rekruttering til den nye bestyrelse har krævet en betydelig indsats. Side 24 af 66

26 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Nøgletalssamling: Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer Nøgletalssamling: Elevfravær Elevfravær Nøgletalssamling: Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Nøgletalssamling: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Nøgletalssamling: Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang Nøgletalssamling: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Side 25 af 66

27 Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO Nøgletalssamling: Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. Side 26 af 66

28 1. Nøgletalssamling: Klasser og elever 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) De kommunale gennemsnit var i O. kl.: 20,5 1. kl.: 20,9 2. kl.: 19,0 3. kl.: 19,9 4, kl.: 19,8 5. kl.: 21,9 6. kl.: 19,7 7. kl.: 22,0 8. kl.: 21,1 9. kl.: 20,9 10. kl.: 18,9 De kommunale gennemsnit var i kl.: 20,4 1. kl.: 20,1 2. kl.: 21,0 3. kl.: 18,9 4. kl.: 20,9 5. kl.: 20,0 6. kl..: 22,1 7. kl.: 21,4 8. kl.: 20,1 9.kl.: 18,5 10. kl.: 21,6 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Antal normalklasseelever pr. klassetrin Skoleåret Skoleåret Elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Sum Side 27 af 66

29 1.2 Nøgletal: Antal spor - specialklasser Antallet af klasser på hver årgang. Specialklasser er klasser oprettet som særlige specialpædagogiske tilbud for elever fra hele kommunen. Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger: 0. kl kl.: 4 4. kl kl. : 7 7. kl kl.: 7 Anden klassesammensætning: 1 Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger kl.: kl.: kl.: 7 Anden klassesammensætning: 3 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Antal klasser i 0. til 3. årgang Antal klasser i 4. til 6. årgang Antal klasser i 7. til 9. årgang Antal klasser i 10. årgang Antal spor - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Sum Side 28 af 66

30 1.3 Nøgletal: Antal modtageklasseelever pr. klasse Angiver antallet af elever i modtageklasser. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande kommune var i : 25 Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande Kommune var i : 9 Nøgletalselement Anden klassesammensætning Beskrivelse Samlet antal elever i "anden klassetrin sammensætning" Antal modtageklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever Anden klassesammensætning Sum 0 0 Side 29 af 66

31 1.4 Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klasse Angiver antallet af specialklasseelever i hver enkelt gruppe af klassetrin. De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 31 Anden klassetrin sammensætning: 5 De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 33 Anden klassetrin sammensætning: 13 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Beskrivelse Antal specialklasseelever i 0. til 3. årgang Antal specialklasseelever i 4. til 6. årgang Antal specialklasseelever i 7. til 9. årgang Antal specialklasseelever på 10. klassetrin Antal specialklasseelever på tværs af flere faser Antal specialklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Sum Side 30 af 66

32 1.5 Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Antallet af klasser på hver årgang. Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: 8 Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: 7 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Beskrivelse Antal 0. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 10. klasser Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Side 31 af 66

33 1.6 Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser det samlede antal elever i normalklasser delt med antallet af normalklasser Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Gns. antal elever - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser 21,5 22,1 Kommentarer til nøgletallet 2 Side 32 af 66

34 1.7 Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Antallet af elever i specialklasser delt med antallet af specialklasser. Det kommunale gennemsnit i var 5,3 Det kommunale gennemsnit i var 5,7 Gns.antal elever - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-specialklasser Gns. antal elever - specialklasser 6,3 Side 33 af 66

35 1.8 Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Antallet af elever i modtageklassen delt med antallet af klasser. Det kommunale gennemsnit i var 8,3 Det kommunale gennemsnit i var 3 Gns. antal elever - modtageklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser Kommentarer til nøgletallet 3 Side 34 af 66

36 2. Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog 2.1 Nøgletal: Antal timer afsat til opgaven - DAS DAS er en forkortelse for "Dansk som andetsprog" Antal undervisningstimer afsat i normeringen til undervisningen i "Dansk som andetsprog" I kommunen blev der i året anvendt 5258 timer på opgaven. I kommunen blev der i året anvendt 5107 timer på opgaven. Antal timer afsat til opgaven - DAS Skoleåret Skoleåret Timer Antal timer afsat til opgaven - DAS 650 Kommentarer til nøgletallet 3 Side 35 af 66

37 2.2 Nøgletal: Antal to-sprogede elever i alt Antal to-sprogede elever på skolen i alt. Undervisningsministeriets definition på to-sprogede anvendes. Ikast-Brande Kommune havde i elever Ikast-Brande Kommune havde i : 437 elever Antal to-sprogede elever i alt Skoleåret Skoleåret Elever Antal to-sprogede elever i alt 89 Side 36 af 66

38 2.3 Nøgletal: Elever, der modtager timer i DAS Antal elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 227 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 254 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog Elever, der modtager timer i DAS Skoleåret Skoleåret Elever Elever, der modtager timer i DAS Kommentarer til nøgletallet 3 Side 37 af 66