Den fremtidige kommunestruktur streger på et landkort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fremtidige kommunestruktur streger på et landkort"

Transkript

1 Den fremtidige kommunestruktur streger på et landkort af Anne Kaag Andersen AKF Forlaget Maj 2004

2

3 Forord Med udgivelsen af Strukturkommissionens rapport kom diskussionen af Danmarks inddeling i kommuner (og evt. amter) for alvor i gang. Strukturkommissionen havde ikke til opgave»at tegne streger på landkortet«, selv om Strukturkommissionens rapport i kapitel 21 behandler geografien. Nærværende rapport giver derimod konkrete forslag til inddelinger af Danmark i form af streger på landkortet. Det primære formål er således at præsentere konkrete bud på to grundlæggende forskellige inddelinger: købstadsmodellen og landkommunemodellen. I meget begrænset omfang diskuteres desuden fordele og ulemper ved de to inddelinger. Anne Kaag Andersen Maj 2004

4 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Oplande før og nu Krav om mindste størrelse Udelukkelse af de største kommuner Shopping i stedet for pendling? To forskellige bud på inddelinger Appendiks A Oplande for k 1 = 0,1 og k 2 = 0,5. Minimum indbyggere B Oplande for k 1 = 0,1 og k 2 = 0,5. Miminum indbyggere. Kommuner med over indbyggere er ekskluderet C Oplande for k 1 = 0,1 og k 2 = 0,5. Miminum indbyggere. Kommuner med over indbyggere er ekskluderet D Indkøbsopplande for k 1 = 0,1 og k 2 = 0,5. Miminum indbyggere. Kommuner med over indbyggere er ekskluderet E Karakteristika for grupperne i figur F Karakteristika for grupperne i figur Litteratur English Summary... 77

5 1 Indledning og sammenfatning Strukturkommissionen har anbefalet større og dermed færre kommuner i Danmark. Det står endnu ikke klart, hvordan en strukturændring kommer til at foregå og ud fra hvilke kriterier. Det ligger ikke klart, om en eventuel sammenlægning skal ske ad frivillighedens vej, eller om det er nødvendigt med central styring. Hvis der kun bliver frivillige sammenlægninger, kan et antal kommuner blive»sorteper«, fordi de ikke er attraktive nok for deres nabokommuner fx på grund af økonomiske problemer. Ligeledes kan der være små øer af rige kommuner, som ikke har lyst til at slå sig sammen med deres nabokommuner. Omvendt ville det være uheldigt, hvis ikke man i kommunerne fik lov til i høj grad selv at påvirke udviklingen. Mange kommuner er da også i gang med at diskutere sammenlægninger. Ved kommunalreformen i 1970 var sammenlægningerne i øvrigt et resultat af både frivillighed og tvang. Ved kommunalreformen i 1970 blev forskellige typer af oplande bestemt for at kunne bidrage til diskussionen om inddelingen. Ved en eventuel ny sammenlægning af kommuner kan man igen overveje, om oplande kan bruges som basis. Fordelen ved at bruge oplande er, at de repræsenterer funktionelle regioner. Det indebærer, at folk bor og færdes inden for én region, hvilket demokratisk kan være en fordel (opgaver, prioritering og finansiering følges ad). Oplandene er imidlertid vokset kraftigt siden sidste kommunalreform. I 1980 var der 79 pendlingsoplande (bestemt ud fra visse kriterier), mens der i 2000 kun var 29 oplande (bestemt ud fra de samme kriterier). De største oplande er meget store, hvilket afspejler den intensive pendling i og omkring blandt andet hovedstadsområdet. Andre oplande er på grund af 5

6 geografiske forhold meget små. Den store spredning i størrelserne af oplandene gør det svært at benytte oplandene direkte i forbindelse med en ny kommunalreform. Alternativt kan andre typer af oplande anvendes, fx»shoppingoplande«. Disse er typisk mindre end pendlingsoplandene, men på grund af et begrænset datagrundlag er det vanskeligt for nærværende at foretage nøjagtige afgrænsninger heraf. For at undgå henholdsvis de mindste og de største oplande kan man indføje et par ændringer i metoden, der bestemmer oplandene. Ved at indføje et krav om, at alle oplandene skal have mindst indbyggere, og samtidig udelukke eksisterende kommuner med over indbyggere, kan man få en inddeling med i alt 62 grupper af kommuner. Kommunegrupperne består typisk af byer (eller købstæder) med omkringliggende mindre kommuner (landkommuner) og kaldes derfor købstadsmodellen. Med denne inddeling er der stadig ret store forskelle på indbyggertal, areal osv. I næsten alle kommunegruppper er der mindst et gymnasium, ligesom langt de fleste kommunegrupper indeholder mindst en af de gamle købstæder. En helt anden måde at gruppere kommuner på er ved i stedet at søge at danne ensartede kommuner. Det sker ved i videst muligt omfang at sammenlægge landkommuner med hinanden, mens købstæderne typisk lades alene (hvis de er store nok) eller lægges sammen med andre købstæder (hvis muligt) eller endelig, som sidste mulighed: lægges sammen med de omkringliggende landkommuner. Geografien sætter imidlertid sine naturlige begrænsninger, da det for alle grupper kræves, at de er geografisk sammenhængende. Denne model kaldes landkommunemodellen. En sådan inddeling opnås ikke ud fra pendlingsstrømme. I stedet er der foretaget en manuel inddeling, som resulterer i 120 grupper af kommuner. Også her er der store forskelle på areal, indbyggertal osv., men her er det dog primært de eksisterende store kommuner, som ligger i top. Med denne inddeling er der mange kommuner, som ikke indeholder et gymnasium eller en af de gamle købstæder. Købstadsmodellen og landkommunemodellen giver anledning til to ret forskellige bud på en fremtidig inddeling af Danmark i nye kommuner. For begge inddelinger har de mindste kommuner indbyggere, ligesom ingen nuværende kommuner er blevet splittet op. 6

7 Hvis man vælger landkommunemodellen, vil kommunerne blive meget forskellige. Nogle vil have stærke bycentre, men ikke mange landdistrikter, mens andre udelukkende vil bestå af landdistrikter og mindre bycentre. Som udgangspunkt vil der derfor være forskellige behov og forskellige styrkepositioner. Til gengæld vil de i alle fald ud fra de to givne eksempler være mere ligelige med hensyn til befolkningsstørrelse, når der ses bort fra de eksisterende største kommuner. Med disse større forskelle i struktur vil der måske i lidt højere grad være brug for udligningsordninger mellem kommunerne, mens ens kommuner i lidt højere grad kan klare sig selv, fordi nogle af ulighederne findes inden for kommunegrænserne. Stadig kan der dog når kommunerne skal være geografisk sammenhængende ikke undgå at være styrkeforskelle. I nogle dele af landet ser der ud til at være generel befolkningstilbagegang (fx Ribe og Sønderjyllands Amter). Her hjælper ingen købstadsmodel! Omvendt trives også landkommuner i nærheden af fx hovedstaden, Århus og Vejle. Hvorvidt man vælger modellen med en fusion af små ensartede landkommuner eller købstadsmodellen, må anses for et politisk spørgsmål. Landkommunemodellen giver borgerne mulighed for også i fremtiden at vælge mellem»højservicebykommuner«og»lavservicelandkommuner«, men forringer på den anden side formentlig de økonomiske udviklingsmuligheder for de sidste. Købstadsmodellen skaber formentlig bedst sammenhæng mellem borgernes nærområde og kommunegeografien, men kan til gengæld føre til en harmonisering af skat og service på et højere niveau. I dette tilfælde vil den dominerende kommune i sammenlægningen nemlig typisk have et højere udgiftsniveau pr. indbygger end den lille partner. Landkommuners serviceniveau har dog over de senere år nærmet sig byernes, hvorfor ændringerne ikke vil være så kraftige. Den større sammenhæng mellem borgernes nærområde og kommunegeografien i købstadsmodellen kan være en fordel planlægningsmæssigt, idet der er bedre overensstemmelse mellem de områder, hvor borgerne færdes, og de områder, som myndighederne har råderet over. 7

8 2 Oplande før og nu Et pendlingsopland er et område, hvor der internt er meget pendling, mens der ikke er megen pendling ind og ud af oplandet. På figur 2.1 ses oplande for pendlingsstrømme 1980, mens figur 2.2 viser oplande for Registerbaserede pendlingsdata ligger bag inddelingen, og metoden er beskrevet i Andersen (2002), og i boksen. Algoritmen til bestemmelse af oplande består primært af tre trin: 1. Mulige centre udpeges. En kommune er et muligt center, såfremt en vis andel af de beskæftigede i kommunen arbejder i kommunen selv. Matematisk udtrykt skal der gælde: b a > hvor k 1 a: antal beskæftigede i kommunen b: antal beskæftigede, som bor og arbejder i kommunen k 1 : eksogen fastsat parameter 2. Alle de øvrige kommuner henføres til det center, som de har højest interaktion med (som af ind- og udpendling). 3. For de dannede områder vurderes, om de er lukkede nok. Et område er tilstrækkeligt lukket, såfremt c >k (d+e), hvor 2 c: Antallet af beskæftigede, som bor og arbejder i kommunen, d: Antal beskæftigede, som pendler ud af området e: Antal beskæftigede, som pendler ind i området. k 2 : Eksogen fastsat parameter Det mindst lukkede opland opløses, og kommunerne heri overføres til et af de øvrige centre. Herefter gennemføres trin 3 igen, indtil alle oplande er lukkede nok. 8

9 Inddelingen i oplande afhænger af metoden, man anvender, og af, hvor skrappe kriterier man sætter for omfanget af pendlingen ind og ud af det enkelte opland. For et enkelt år er inddelingen altså ikke entydig. Men hvis man anvender den samme metode og de samme kriterier for flere år, kan man vurdere udviklingen i pendlingsmønsteret gennem tiden. Af figur 2.1 og 2.2 ses, at der i 1980 med den beskrevne metode var 79 oplande, mens der i 2000 med samme metode kun var 29 oplande. Det er altså 50 færre end Der er således sket en kraftig reduktion i antallet af oplande. På figur 2.1 og 2.2 ses også, at der er stor forskel på størrelserne af pendlingsoplandene i det enkelte år. Forskellene er blevet større i 2000, end de var i Det skyldes, at pendlingsoplandene omkring de store byer (København, Århus, Odense, Ålborg mv.) er vokset kraftigt, mens flere af de små oplande ikke er vokset siden Det har til dels sin helt naturlige forklaring i geografien flere af de små oplande er øer (fx Samsø og Læsø) eller forholdsvist isoleret beliggende (fx Skagen og Grenå/Nørre-Djurs). De fem største oplande i dækkede i % af befolkningen (ca. 2,9 mio. personer), mens de fem største oplande i 2000 dækkede 71% af befolkningen (knap 3,8 mio. personer). Udviklingen skyldes primært, at de fem største oplande er blevet større, men også en vis centralisering af befolkningen jf. fx Christoffersen (2003). Ved den sidste kommunalreform i 1970 diskuterede man, hvorvidt der skulle benyttes inddelinger i oplande som udgangspunkt for kommunalinddelingen, jf. Kommunernes Landsforening (1999). En tilsvarende diskussion er relevant ved en ny inddeling af Danmark. Oplandene kan næppe bruges direkte, da de, som beskrevet, er af meget forskellig størrelse nogle har kun få indbyggere, andre har mange. Desuden ændrer oplandene størrelse over tid, når pendlingsmønsteret ændres, hvilket i sig selv er uheldigt, da kommuneinddelingerne jo bør være varige. I stedet for at benytte oplandene direkte kan man bruge dem som inspiration, ligesom man kan ændre i betingelserne for oplandebestemmelsen, så mere relevante inddelinger kommer frem. Dette er emnet for afsnit 3 og 4. I stedet for pendlingsoplande kan det være relevant at benytte oplande for shopping (indkøbsture), jf. afsnit 5, for at afspejle, at kommuner i høj grad er udbydere af service, som borgerne benytter. I afsnit 6 gives to 9

10 forskellige bud på kommuneinddelinger. En er dannet ud fra oplande, mens en anden er dannet med det formål at lægge»ens kommuner«sammen. Figur 2.1 Pendlingsoplande, 1980 (79 oplande) 10

11 Figur 2.2 Pendlingsoplande, 2000 (i alt 29 oplande) 11

12 3 Krav om mindste størrelse Nogle af oplandene på figur 2.2 er ret små, men de fleste er meget store. I dette afsnit beskrives, hvorledes størrelserne af oplandene forandrer sig ved ændringer i de benyttede konstanter i algoritmen, samt resultatet af at kræve en vis nedre grænse for antallet af indbyggere. Oplandene i afsnit 2 er som nævnt fundet ved at benytte den algoritme, som er beskrevet i Andersen (2002) og i boksen i kapitel 2. Søgealgoritmen fungerer på den måde, at der først udpeges et antal mulige centre for oplande. Herefter henføres de resterende kommuner til det center, som de har mest interaktion med. Efterfølgende tjekkes alle de skabte oplande for deres grad af lukkethed: hvor megen pendling der er internt i oplandet, i forhold til pendling ind og ud. Det mest åbne opland opløses, hvorefter lukketheden af alle oplande igen tjekkes. Således fortsættes, indtil alle de skabte oplande er lukkede nok. Hvor lukket et opland skal være, afgøres af værdien af en eksogen konstant (k 2 ), der bestemmes initialt. Der indgår også en mindre betydningsfuld konstant (k 1 ), der benyttes til at bestemme centrene i første del af algoritmen. Ideen i algoritmen er altså at finde de mindste oplande, som stadig er lukkede nok. Algoritmen kan nemt udvides med et krav om, at alle oplande skal have mindst fx indbyggere. Hvis de foreslåede oplande ikke er store nok, opløses de, og kommunerne heri henføres til andre oplande. Resultatet fra algoritmen afhænger som nævnt af, hvilket krav om lukkethed man stiller (og i mindre grad af, hvilke krav der stilles til centrene, der udpeges). Oplandene på figur 2.1 og 2.2 er baseret på krav om, at pendlingen internt i et opland skal være mindst dobbelt så stor som pendlingen ind og ud af oplandet (k 2 = 2). Når algoritmen udvides med et krav om mi- 12

13 nimum indbyggere, fås med brug af den samme konstant i alt 24 oplande. I alt 5 af de 29 oplande er altså opløst og kommunerne heri henført til andre oplande. Med disse valg af konstanter bliver oplandene imidlertid som nævnt langt fra praktisk anvendelige ved en kommuneinddeling. Nogle af oplandene er alt for store. Men pendlingsstrømmene bruges i tilfældet med kommuneinddeling også primært til et bud på, hvilke kommuner det er fornuftigt at lægge sammen. Målet er ikke at danne lukkede oplande, hvorfor det fint kan forsvares at benytte andre konstanter end ved ovenstående inddeling. Hvis den anden konstant vælges meget lav, er der dog større risiko for, at de resulterende oplande ikke er geografisk sammenhængende. Der ligger ikke noget krav i algoritmen om, at oplandene er geografisk sammenhængende, men det vil i langt de fleste tilfælde følge naturligt, da der netop pendles mellem kommuner, som ligger tæt. I tabel 3.1 er angivet, hvilket antal oplande der opnås ved forskellige valg af konstanterne i algoritmen, og ved forskellige krav om mindste antal indbyggere, samt hvor mange indbyggere der er i henholdsvis det mindste og det største opland. Det ses, at der i alle tilfældene er stor forskel på det mindste og det største opland. For praktisk anvendelse virker det stadig voldsomt med så store områder, som tilfældet er for de(t) største opland(e). Det afspejler imidlertid, at pendlingen i og omkring blandt andet hovedstadsområdet er omfattende og intensiv. En fastsættelse af k 1 til 0,1 og k 2 til 0,5 vurderes til at være fornuftige grænser for anvendelse af oplande til kommuneinddeling. Eksemplerne med denne kombination er fremhævet med fed i tabel 3.1. I figur 3.1 ses et eksempel på en inddeling med disse konstanter, nemlig den hvor der er mindst i hvert opland. I appendiks A er der en tabel, som også viser denne inddeling. Det ses, at der fremkommer i alt 51 oplande, stadig af ret forskellig størrelse. Oplandene omkring de store byer specielt København og Århus er meget folkerige, der er knap 1,5 mio. mennesker i oplandet omkring København. Til brug for en inddeling af kommuner virker de 51 oplande ikke helt oplagte. For at begrænse størrelsen på de største oplande ekskluderes de største kommuner fra algoritmen i afsnit 4. 13

14 Tabel 3.1 Antal oplande og minimum og maksimum antal indbyggere for forskellige værdier af konstanterne i algoritmen og forskellige krav om minimum antal indbyggere i hvert opland k 1 k 2 Krav om mindste antal indbyggere Antal oplande Antal indbyggere i mindste opland Antal indbyggere i største opland 0,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, , , ,5 1, ,1 0, ,5 0, , ,5 1, ,5 1, , ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,5 1,

15 Figur 3.1 Oplande for k 1 =0,1, k 2 =0,5 og minimum indbyggere i hvert opland

16 4 Udelukkelse af de største kommuner Man kunne ønske også at inkludere en maksimumsstørrelse for oplandene. Det strider imidlertid mod selve algoritmens idé, da algoritmen søger at finde de mindste oplande, som opfylder de opstillede kriterier. Hvis man indfører en maksimumsstørrelse, vil oplandene ikke samtidig kunne opfylde kravene om lukkethed. Som det ses af tabel 3.1, har valget af den anden konstant dog betydning for størrelsen af det største opland. Det er imidlertid også muligt at ekskludere kommuner over en vis størrelse således, at de ikke bliver endnu større. Pendlingen til og fra disse kommuner ekskluderes fra datasættet således, at de heller ikke indgår, når det beregnes, om oplandene er lukkede nok. Disse kommuner holdes altså uden for sammenlægningerne og forbliver selvstændige uden at blive lagt sammen med andre. I tabel 4.1 er første konstant sat til 0,1, mens anden konstant er sat til 0,5, jf. diskussionen i afsnit 3. Den forholdsvis lave værdi af den anden konstant betyder, at oplandene ikke er særlig lukkede der er stadig megen pendling ind og ud af oplandene. Men målet er jo, som tidligere nævnt, heller ikke at finde lukkede oplande målet er at bruge pendlingsstrømmene som indikator for, hvilke kommuner der naturligt hænger sammen. Kravet om det mindste antal indbyggere er varieret. Desuden er kommuner over en vis størrelse ekskluderet, som beskrevet ovenfor. Der er 10 kommuner med flere end indbyggere og 6 med flere end indbyggere. 16

17 Tabel 4.1 Antal oplande og minimum og maksimum antal indbyggere for k 1 =0,1 og k 2 =0,5 og med forskellige krav om minimum antal indbyggere i hvert opland, og med en maksimumsgrænse for antal indbyggere i kommuner, som inkluderes Krav om mindste antal indbyggere Maksimum antal indbyggere i kommuner, som inkluderes Antal oplande Antal indbyggere i mindste opland Antal indbyggere i største opland plus plus plus plus plus plus plus plus plus plus plus plus Note: Antal indbyggere i det største opland inkluderer ikke eksisterende kommuner, som er holdt ude af algoritmen (Københavns Kommune har fx flere indbyggere). Det ses ud fra en sammenligning mellem tabel 3.1 og tabel 4.1, at såfremt de største kommuner ekskluderes, stiger antallet af oplande. For et minimum på fx indbyggere betyder ekskluderingen af kommuner med over indbyggere, at antallet af oplande stiger fra 75 til 84, plus de store kommuner, som ikke er inkluderet. I figur 4.1 vises inddelingen for et minimum på indbyggere, hvor kommuner over holdes udenfor. I figur 4.2 vises tilsvarende inddelingen for et minimum på indbyggere, hvor kommuner over holdes udenfor. Tilsvarende tabeller findes i henholdsvis appendiks B og C. 17

18 Figur 4.1 Oplande for k 1 =0,1, k 2 =0,5, minimum indbyggere i hvert opland, hvor kommuner over indbyggere er holdt uden for algoritmen. Bemærk Ikast hører til oplandet med Holstebro, Ulfborg- Vemb osv. (pink) 18

19 Figur 4.2 Oplande for k 1 =0,1, k 2 =0,5, minimum indbyggere i hvert opland, hvor kommuner over indbyggere er holdt uden for algoritmen. Bemærk Sejlflod Kommune hører til oplandet med Nibe og Støvring osv. (pink) 19

20 Der er naturligvis flere oplande i det tilfælde, hvor minimum kun er sat til indbyggere, end i det tilfælde, hvor minimum er sat til indbyggere. Begge inddelinger giver stort set fornuftige og sammenhængende grupper af kommuner (undtagelserne er nævnt ved figurerne). 20

21 5 Shopping i stedet for pendling? I afsnittene ovenfor er anvendt pendling til bestemmelse af oplande. Det er imidlertid langtfra de eneste oplande, der findes. I Landsplanudvalgets sekretariat (1969) er gengivet mange forskellige typer af oplande anvendt til diskussion ved den sidste kommunalreform i Med data for indkøbsture fra Transportvaneundersøgelsen fra er det muligt at danne»shoppingoplande«. Vi rejser i snit ikke så langt for at handle som for at pendle. Shoppingoplandene er derfor mindre end pendlingsoplandene. Transportvaneundersøgelsen er baseret på telefoninterview. Data er derfor grundlæggende anderledes end de anvendte pendlingsdata, som er registerbaserede. Selv om data fra registre også kan have visse ulemper, har de den store fordel, at de er dækkende alle fuldtidsbeskæftigede indgår i statistikken. Transportvaneundersøgelsen er i modsætning hertil ikke dækkende, og derfor er det nødvendigt at bestemme oplande baseret på data fra tre år på én gang. Stadig er der meget lille datagrundlag i nogle specielt små kommuner. Det er medvirkende årsag til, at de resulterende oplande i en del tilfælde ikke bliver geografisk sammenhængende. For at imødegå dette er de oplagte tilfælde flyttet fra det opland, som de ifølge algoritmen hører til, og kategoriseret som fejl (i figur 5.1). Tabel 5.1 viser, hvor mange shoppingoplande der opnås for forskellige kombinationer af minimumsgrænser og maksimumsgrænser for inklusion. I figur 5.1 vises oplande for et minimum på indbyggere, hvor kommuner over holdes udenfor. En tilsvarende tabel findes i appendiks D. Der er i alt 76 kommunegrupper. 21

22 Figur 5.1 s shoppingoplande kan direkte sammenlignes med figur 4.2 s pendlingsoplande. Det ses, at der er flere shoppingoplande end pendlingsoplande. Omkring København er det meget tydeligt, men også andre steder i landet er der forskelle. Tabel 5.1 Antal shoppingoplande og minimum og maksimum antal indbyggere for k 1 =0,1 og k 2 =0,5 og med lejlighedsvise krav om minimum antal indbyggere i hvert opland og lejlighedsvise krav om maksimalt antal indbyggere i kommuner, som inkluderes Krav om mindste antal indbyggere Maksimum antal indbyggere i kommuner, som inkluderes Antal oplande Antal indbyggere i mindste opland Antal indbyggere i største opland plus plus plus plus plus plus plus plus plus plus Bem.: Ikke alle oplandene er geografisk sammenhængende. Antal indbyggere i det største opland inkluderer ikke eksisterende kommuner, der er holdt ude af algoritmen (Københavns Kommune har fx flere indbyggere). 22

23 Figur 5.1 Shoppingoplande for k 1 =0,1, k 2 =0,5, minimum indbyggere i hvert opland, hvor kommuner over indbyggere er holdt uden for algoritmen. De hvide kommuner er kommuner, som på grund af det tynde datagrundlag henføres til kommuner geografisk langt fra dem (kategoriseres som fejl) 23

24 6 To forskellige bud på inddelinger Pendlingsoplandene bruges nu til et bud på en inddeling af kommuner i Danmark. Desuden beskrives en helt anden inddeling, hvor det forsøges at danne ensartede kommuner. Med pendlingsstrømmene som udgangspunkt dannes naturligt grupper, som indeholder et center med tilhørende kommuner. Det er så valgt at ekskludere de kommuner, som har flest indbyggere (jf. kapitel 4), for at undgå alt for store grupperinger. Omkring disse største kommuner dannes derfor grupper af kommuner, som udgør centre på et lavere niveau. Opdelingen med pendlingsstrømme resulterer i den såkaldte købstadsmodel, hvor de små kommuner typisk slås sammen med større kommuner (fx købstadskommuner). Alternativt kan man vælge at sammenlægge ensartede kommuner (fx landkommuner), så den nye kommunes indbyggertal overstiger minimumsstørrelsen. Denne model kunne man kalde landkommunemodellen. I virkeligheden vil en inddeling næppe være hverken ren købstadsmodel eller landkommunemodel, men et sted midtimellem. Købstadsmodellen opnås ved hjælp af pendlingsalgoritmen inkl. ændringer, jf. kapitel 4. Med udgangspunkt i inddelingen i figur 4.1 vises i figur 6.1 en inddeling i grupper. Der er kun to forskelle på figurerne: For det første er Sejlflod Kommune slået sammen med Dronninglund og Hals i stedet for Løgstør, Nibe og Støvring for at opnå geografisk sammenhængende områder. Kommuner, som ikke er geografisk sammenhængende, antages for ikke at være realistiske, på trods af pendlingsstrømmene. For det andet er Fanø slået sammen med Esbjerg, selv om Esbjerg egentlig er holdt ude af algoritmen på grund af sin størrelse. Det skyldes, at Fanø naturligt er knyttet primært til Esbjerg via færgeruten. 24

25 Landkommunemodellen opnås ikke naturligt med pendlingsstrømme, idet disse netop ofte går mellem land og by. I figur 6.2 er angivet et bud på kommuneinddelingen, når det forsøges at danne kommuner af»ens kommuner«det vil sige i højest mulig grad at knytte landkommuner til landkommuner og købstadskommuner til købstadskommuner. Samtidig er det et krav, at kommunerne skal være geografisk sammenhængende (medmindre der er vand imellem!), og at alle kommuner skal have minimum indbyggere. Der er dog to enkelte undtagelser fra det sidstnævnte krav. For det første er kommunerne på Ærø og Langeland blevet slået sammen med hinanden (og ikke andre), selv om befolkningen her knap udgør Dette for at undgå sammenlægningen med Svendborg Kommune (som er eneste geografiske mulighed), da Svendborg jo er en helt anden type kommune. For det andet er Mariager og Hobro slået sammen med hinanden (og ikke andre), selv om befolkningen heller ikke her udgør indbyggere. Dette igen for at opnå ensartede kommuner: Mariager og Hobro er begge købstæder omgivet af kommuner, som ikke er købstæder. Inddelingen er foretaget manuelt og er udelukkende et bud. Ikke alle steder virker inddelingen lige logisk eller hensigtsmæssig. Det gælder fx gruppen bestående af Sakskøbing, Nørre Alslev og Langebæk, som har en lidt besynderlig form. Det samme gør sig gældende for gruppen bestående af Suså, Holmegaard, Fladså og Rønnede. De dannede oplande og de ekskluderede kommuner i den første inddeling, og de dannede grupper i den anden inddeling vil i det følgende blot blive kaldt grupper. I appendiks E og F findes tabeller med inddeling og karakteristika for de to inddelinger. Bemærk, at nummereringen i de to grupper ikke er (og ikke kan være) den samme. 25

26 Figur 6.1 Første bud på en kommuneinddeling»købstadsmodellen«. Dannet ud fra oplande for k 1 =0,1, k 2 =0,5, minimum indbyggere i hvert opland, hvor kommuner over indbyggere er holdt uden for algoritmen. Sejlflod Kommune er flyttet til Hals og Dronninglund Kommuner, og Fanø er knyttet til Esbjerg

27 Figur 6.2 Et andet bud på en kommuneinddeling»landkommunemodellen«27

28 I tabel 6.1 findes en oversigt over grupperne med henholdsvis flest og færrest indbyggere. Både København og Århus Kommuner er i top 5 i de to inddelinger. I købstadsmodellen er de tre øvrige i top 5 grupper i hovedstadsområdet. I landkommuneinddelingen er de folkerigeste kommuner rundt i landet. I købstadsmodellen er tre af oplandene med færrest indbyggere beliggende i Sønderjylland. De mindste har ca indbyggere, mens Københavns Kommune har godt indbyggere eller ca. 20 gange så mange. Hvis ikke Københavns Kommune medtages, er der ca. 13 gange så mange indbyggere i det opland, som har flest indbyggere, set i forhold til de oplande, som har færrest. Cirka samme forskel gør sig gældende i landkommunemodellen. Tabel 6.1 Grupper med flest hhv. færrest indbyggere Gruppe Købstadsmodellen Antal kommuner Indbyggere Landkommunemodellen Gruppe Antal kommuner Indbyggere 30 (Billund og Grindsted) (Ærø og Langeland) (Tønder m.fl.) (Mariager og Hobro) (Nørre Rangstrup og Vojens) (Langebæk, Nørre Alslev og Sakskøbing) 51 (Brovst m.fl.) (Nørhald, Rougsø og Sønderhald) 14 (Nakskov m.fl.) (Jægerspris, Skibby, Bramsnæs) (Roskilde m.fl.) (Frederiksberg) (Gentofte m.fl.) (Ålborg) (Århus Kommune) (Odense) (Ballerup, Brøndby, Rødovre m.fl.) (Århus) (København) (København) En anden måde at anskue indbyggertallene på i de forskellige grupper ses i figur 6.3. Fra tabel 6.1 ses, at i begge modeller har grupperne med færrest indbyggere ca indbyggere (på grund af kravene i algoritmen og inddelingerne), og gruppen med flest indbyggere er København. Men herimellem er der stor forskel. I landkommunemodellen har langt de fleste grupper op til ca indbyggere og kun ganske få grupper har flere primært de kommuner, som i dag har flere indbyggere (da ingen kommu- 28

29 ner opsplittes). I købstadsmodellen er der noget større forskel på størrelserne langt flere grupper har over indbyggere. Figur 6.3 Indbyggere i grupperne i henholdsvis købstadsmodellen og landkommunemodellen Indbyggere Landkommunemodellen Købstadsmodellen Oplande Der er naturligvis også forskel på arealerne i oplandene, jf. tabel 6.2. Frederiksberg er den mindste i begge inddelinger. Men ellers er grupperne i landkommunemodellen mindre end grupperne i købstadsmodellen. Det gælder både i top og i bund. I købstadsmodellen er det største opland godt 200 gange så stort som det mindste, som er Frederiksberg Kommune. Hvis der ses bort fra Frederiksberg kommune, er det største opland dog kun ca. 20 gange så stort som det mindste. Det største opland er ca. 60 km fra vest mod øst, og cirka 40 km fra syd til nord. De store afstande fra hjørne til hjørne ville naturligvis stille visse krav til udbygning af den kommunale service. Det kan være nødvendigt med lokale servicekontorer inden for et bredt udvalg af den kommunale service. Det samme gør sig naturligvis gældende i de oplande, som inkluderer de nuværende selvstændige økommuner (Læsø, Samsø, Ærø). I areal er disse oplande ikke blandt de største, men målt i rejsetid til/fra øerne er der væsentlig afstand. Ud over kommunale servicekontorer kunne man her forestille sig oprettelse af lokalråd for at sikre lokalt engagement, jf. Andersen m.fl. (2003). I landkommunemodellen er grupperne med mindst areal de eksisterende kommuner i hovedstadsområdet. 29

30 Tabel 6.2 Grupper med størst og mindst areal (km 2 ) Gruppe Købstadsmodellen Antal kommuner Landkommunemodellen Areal Gruppe Antal kommuner Areal 147 (Frederiksberg) 1 8,77 2 (Frederiksberg) 1 8,77 3 (Dragør og Tårnby) 2 80,8 9 (Herlev) 1 12, (København) 1 88,25 14 (Rødovre) 1 12,12 5 (Frederiksværk og Hundested) 2 121,19 4 (Brøndby) 1 20,65 34 (Fredericia) 1 134,46 10 (Hvidovre) 1 21,91 43 (Randers m.fl.) ,76 70 (Nørre Rangstrup, Tinglev og Rødekro) 49 (Viborg m.fl.) ,15 77 (Helle, Ølgod og Egvad) 3 829, ,93 38 (Herning m.fl.) ,52 90 (Ringkøbing m.fl.) ,46 54 (Hirtshals m.fl.) ,08 88 (Avlum-Haderup, Trehøje, Videbæk, Åskov) 39 (Holstebro m.fl.) , (Hanstholm, Fjerritslev m.fl.) , ,66 Forskellene i areal og indbyggertal afspejler sig også i befolkningstætheden. I tabel 6.3 ses de oplande/kommuner, som har henholdsvis højest og lavest befolkningstæthed. I begge inddelinger er alle grupperne med højeste tæthed er ikke overraskende beliggende i hovedstadsområdet, med de eksisterende kommuner Frederiksberg og København i top. I begge inddelinger er alle de fem grupper, som har lavest befolkningstæthed, beliggende i Jylland i både Nord-, Vest- og Sønderjylland. 30

31 Tabel 6.3 Grupper med mindst hhv. størst befolkningstæthed (indbyggere/km 2 ) Gruppe Købstadsmodellen Antal kommuner Befolkningstæthed Gruppe 51 (Brovst m.fl.) 3 37,64 77 (Helle, Ølgod og Egvad) Landkommunemodellen 41 (Ringkøbing m.fl.) 4 38,08 88 (Avlum-Haderup, Trehøje, Videbæk, Åskov) 32 (Varde m.fl.) 5 40, (Møldrup, Ålestrup, Tjele, Nørager) Antal kommuner Befolkningstæthed 3 32, , ,37 27 (Tønder m.fl.) 4 40,59 72 (Skærbæk og Ribe) 2 35,98 48 (Hanstholm m.fl.) 3 42,47 70 (Nørre Rangstrup, Rødekro og Tinglev) 3 37,78 3 (Dragør og Tårnby) 2 650,95 7 (Gladsaxe) ,56 1 (Ballerup, Brøndby, Rødovre m.fl.) ,50 6 (Gentofte) ,83 2 (Gentofte m.fl.) ,28 14 (Rødovre) , (København) ,74 1 (København) , (Frederiksberg) ,00 2 (Frederiksberg) ,99 Også i dag er der naturligvis forskelle på de enkelte kommuner. Nogle kommuner er naturlige centre for andre. Det afspejles blandt andet i, hvor gymnasierne er beliggende, og hvor der er handelscentre. En indikation for sidstnævnte er beliggenheden af de gamle købstæder (jf. inddelingen før kommunalreformen i 1970). Figur 6.4 viser kommuner med gymnasier, mens figur 6.5 viser kommuner, som er købstæder. En sammenligning mellem figur 6.1 og 6.4 vil afsløre, at næsten alle grupperne i købstadsmodellen har et gymnasium. Undtagelserne er Mariager/Hadsund/Skørping samt Nørre Rangstrup/Vojens, jf. tabel 6.4. I alle de øvrige dannede oplande ligger altså et gymnasium, og de indeholder dermed et vist center. I landkommunemodellen ser det noget anderledes ud. Her er der 31 grupper uden et gymnasium. I tabel 6.5 er angivet de grupper af kommuner, som ikke indeholder en af de gamle købstæder. Dog er grupperne i Københavns Amt holdt udenfor, da disse jo alle nu indeholder handelscentre, selv om de ikke var benævnt købstæder. København, Frederiksberg og Gentofte var netop hovedstad (og ikke købstad!), og de øvrige kommuner i hovedstadsområdet blev benævnt forstadskommuner. Der findes i købstadsmodellen seks grupper 31

32 uden for Københavns Amt, som ikke indeholder en købstad. I landkommunemodellen er det tilsvarende antal 42. Figur 6.3 Kommuner med mindst et gymnasium Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (»Antal af elever efter uddannelsesinstitutionens beliggenhed«). 32

33 Figur 6.4 Kommuner som i 1970 indeholdt købstæder Kilde: Statistisk Årbog,

34 Tabel 6.4 Grupper uden gymnasier Købstadsmodellen 28 (Nørre Rangstrup og Vojens) Landkommunemodellen 4 (Brøndby) 64 (Broager, Gråsten m.fl.) 53 (Mariager m.fl.) 12 (Ledøje-Smørum og Gundsø) 66 (Christiansfeld og Vojens) 15 (Søllerød) 70 (Nørre Rangstrup, Rødekro og Vojens) 25 (Jægerspris, Skibby og Bramsnæs) 75 (Bramming, Brørup og Holsted) 29 (Hvalsø, Lejre og Tølløse) 78 (Brædstrup, Ry og Them) 33 (Vallø, Fakse og Stevns) 80 (Egtved, Lunderskov og Vamdrup) 39 (Stenlille, Svinninge m.fl.) 88 (Trehøje, Videbæk m.fl.) 40 (Korsør og Skælskør) 94 (Sallingsund, Spøttrup m.fl.) 41 (Ringsted) 96 (Galten, Gjern og Hammel) 43 (Fladså, Holmegaard og Rønnede) 46 (Langebæk, Nørre Alslev og Sakskøbing) 47 (Møn, Stubbekøbing og Sydfalster) 101 (Nørhald, Rougsø og Sønderhald) 106 (Fjends, Karup og Kjellerup) 108 (Tjele, Ålestrup m.fl.) 55 (Tommerup, Vissenbjerg m.fl.) 112 (Arden, Hadsund og Skørping) 57 (Ærø og Langeland) 115 (Farsø, Løgstør og Nibe) 58 (Kerteminde, Langeskov m.fl.) 117 (Hirtshals, Sindal og Skagen) 63 (Augustenborg, Nordborg og Sydals) 34

35 Tabel 6.5 Grupper uden for Københavns Amt uden købstæder Købstadsmodellen Landkommunemodellen 22 (Ringe m.fl.) 17 (Allerød og Farum) 75 (Holsted, Brørup og Bramming) 28 (Nørre Rangstrup og Vojens) 30 (Billund og Grindsted) 18 (Birkerød og Hørsholm) 77 (Helle, Ølgod og Egvad) 19 (Fredensborg-Humlebæk og Karlebo) 78 (Brædstrup, Ry og Them) 33 (Vejen m.fl.) 22 (Helsinge og Græsted-Gilleleje) 80 (Egtved, Lunderskov og Vamdrup) 40 (Ikast og Nørre Snede) 25 (Jægerspris, Skibby og Bramsnæs) 81 (Gedved, Odder og Samsø) 50 (Hals m.fl.) 26 (Stenløse og Ølstykke) 82 (Give, Jelling og Tørring-Uldum) 27 (Greve) 83 (Hedensted og Juelsminde) 29 (Hvalsø, Lejre og Tølløse) 86 (Nørre Snede og Ikast) 30 (Ramsø og Solrød) 88 (Trehøje, Videbæk m.fl.) 32 (Skovbo og Haslev) 94 (Sallingsund, Spøttrup m.fl.) 35 (Dianalund, Gørlev m.fl.) 96 (Galten, Gjern og Hammel) 39 (Jernløse, Stenlille m.fl.) 97 (Hadsten, Hinnerup og Langå) 43 (Holmegaard, Rønnede m.fl.) 100 (Midtdjurs, Nørre Djurs m.fl.) 55 (Tommerup, Vissenbjerg m.fl.) 101 (Nørhald, Rougsø og Sønderhald) 61 (Ringe, Ryslinge og Årslev) 103 (Purhus, Bjerringbro og Hvorslev) 63 (Augustenborg, Nordborg og 106 (Fjends, Karup og Kjellerup) Sydals) 64 (Gråsten, Broager m.fl.) 107 (Hanstholm, Brovst m.fl.) 66 (Vojens og Christiansfeld) 108 (Møldrup, Tjele m.fl.) 67 (Gram, Rødding og Vejen) 112 (Arden, Hadsund og Skørping) 70 (Nørre Rangstrup, Rødekro og Tinglev) 114 (Dronninglund, Hals og Sejlflod) 73 (Billund, Grindsted og Brande) 119 (Støvring og Års) Sammenfattende er det tydeligt, at ud fra tilstedeværelsen af gymnasier og købstæder er der stor forskel på købstadsmodellen og landkommunemodellen, mens der er mindre forskelle vedrørende indbyggertal, areal og befolkningstæthed. En del af forklaringen på forskellene mellem de to inddelinger skyldes dog selve det, at de to inddelinger giver så forskellige antal grupper. Hvis man vælger landkommunemodellen, vil kommunerne blive meget forskellige. Nogle vil have stærke bycentre, men ikke mange landdistrikter, mens andre udelukkende vil bestå af landdistrikter og mindre by- 35

36 centre. Som udgangspunkt vil der derfor være forskellige behov og forskellige styrkepositioner. Med større forskelle vil der måske i lidt højere grad være brug for udligningsordninger mellem kommunerne, mens ens kommuner i lidt højere grad kan klare sig selv, fordi nogle af ulighederne findes inden for kommunegrænserne. Stadig kan der dog når kommunerne skal være geografisk sammenhængende ikke undgå at være styrkeforskelle. I nogle dele af landet ser der ud til at være generel befolkningstilbagegang (fx Ribe og Sønderjyllands Amter). Her hjælper ingen købstadsmodel! Omvendt trives også landkommuner i nærheden af fx hovedstaden, Århus og Vejle. Hvorvidt man vælger modellen med en fusion af små ensartede landkommuner eller købstadsmodellen, må anses for et politisk spørgsmål. Det er ikke formålet i denne rapport at komme ret meget nærmere ind på fordele og ulemper ved de to modeller. Det kan dog nævnes, at landkommunemodellen giver borgerne mulighed for også i fremtiden at vælge mellem højservicebykommuner og lavservicelandkommuner, men forringer på den anden side formentlig de økonomiske udviklingsmuligheder for de sidste. Dette er i alt fald den herskende opfattelse i øjeblikket: at det er i byerne, at fremdriften sker. Købstadsmodellen skaber formentlig bedst sammenhæng mellem borgernes nærområde og kommunegeografien, men kan til gengæld føre til en harmonisering af skat og service på et måske set fra nogle synspunkter for højt niveau. I dette tilfælde vil den dominerende kommune i sammenlægningen nemlig typisk have et højere udgiftsniveau pr. indbygger end den lille partner. 36

37 Appendiks A Oplande for k 1 = 0,1 og k 2 = 0,5 Minimum indbyggere (figur 3.1) opland 1 k-værdi indbyggere opland 2 k-værdi indbyggere 4, , København Frederikssund Frederiksberg Jægerspris Ballerup Skibby Brøndby Dragør opland 3 k-værdi indbyggere Gentofte , Gladsakse Frederiksværk Glostrup Hundested Herlev Skævinge Albertslund Hvidovre opland 4 k-værdi indbyggere Høje Tåstrup , Ledøje-Smørum Græsted-Gilleleje Lyngby-Tårbæk Helsinge Rødovre Søllerød opland 5 k-værdi indbyggere Ishøj , Fredensborg Tårnby Humlebæk Vallensbæk Helsingør Værløse Allerød opland 6 k-værdi indbyggere Birkerød , Farum Køge Hillerød Skovbo Hørsholm Vallø Karlebo Fakse Slangerup Rønnede Stenløse Stevns Ølstykke Greve Solrød

38 opland 7 k-værdi indbyggere opland 8 k-værdi indbyggere 0, , Bramsnæs Dragsholm Gundsø Holbæk Hvalsø Jernløse Lejre Nykøbing-Rørvig Ramsø Svinninge Roskilde Tornved Trundholm Tølløse opland 9 k-værdi indbyggere opland 10 k-værdi indbyggere 1, , Bjergsted Haslev Hvidebæk Ringsted Kalundborg opland 11 k-værdi indbyggere opland 12 k-værdi indbyggere 1, , Dianalund Højreby Gørlev Nakskov Hashøj Ravnsborg Høng Rudbjerg Korsør Skælskør Slagelse Sorø Stenlille opland 13 k-værdi indbyggere opland 14 k-værdi indbyggere 3, , Holeby Fuglebjerg Maribo Fladså Nykøbing-Falster Holmegård Nysted Næstved Nørre Alslev Suså Rødby Sakskøbing Stubbekøbing Sydfalster opland 15 k-værdi indbyggere opland 16 k-værdi indbyggere 1, , Langebæk Allinge-Gudhjem Møn Hasle Præstø Neksø Vordingborg Rønne Åkirkeby opland 17 k-værdi indbyggere opland 18 k-værdi indbyggere 1, , Ejby Nyborg Middelfart Ørbæk Nørre Åby

39 opland 19 k-værdi indbyggere opland 20 k-værdi indbyggere 4, , Assens Egebjerg Bogense Gudme Broby Marstal Fåborg Rudkøbing Glamsbjerg Svendborg Hårby Sydlangeland Kerteminde Tranekær Langeskov Ærøskøbing Munkebo Odense opland 21 k-værdi indbyggere Otterup , Ringe Christiansfeld Ryslinge Haderslev Søndersø Tommerup Ullerslev Vissenbjerg Årslev Årup opland 22 k-værdi indbyggere opland 23 k-værdi indbyggere 4, , Augustenborg Bredebro Broager Højer Gråsten Løgumkloster Nordborg Tønder Sundeved Sydals Sønderborg opland 24 k-værdi indbyggere opland 25 k-værdi indbyggere 0, , Nørre Rangstrup Bov Vojens Lundtoft Rødekro Tinglev Åbenrå opland 26 k-værdi indbyggere opland 27 k-værdi indbyggere 2, , Blåvandshuk Billund Bramming Grindsted Esbjerg Fanø Helle opland 28 k-værdi indbyggere opland 29 k-værdi indbyggere 1, , Gram Blåbjerg Skærbæk Varde Ribe Ølgod

40 opland 30 k-værdi indbyggere opland 31 k-værdi indbyggere 1, , Rødding Fredericia Brørup Holsted Vejen opland 32 k-værdi indbyggere opland 33 k-værdi indbyggere 1, , Brædstrup Kolding Gedved Lunderskov Horsens Vamdrup Juelsminde opland 34 k-værdi indbyggere opland 35 k-værdi indbyggere 1, , Børkop Brande Egtved Herning Give Trehøje Hedensted Videbæk Jelling Åskov Tørring-Uldum Vejle opland 36 k-værdi indbyggere opland 37 k-værdi indbyggere 3, , Avlum-Haderup Nørre Snede Holstebro Ikast Lemvig Struer Thyborøn-Harboør Thyholm Ulfborg-Vemb Vinderup opland 38 k-værdi indbyggere opland 39 k-værdi indbyggere 2, , Egvad Grenå Holmsland Nørre Djurs Ringkøbing Skjern opland 40 k-værdi indbyggere opland 41 k-værdi indbyggere 1, , Langå Gjern Mariager Silkeborg Nørhald Them Purhus Kjellerup Randers Rougsø Sønderhald

41 opland 42 k-værdi indbyggere opland 43 k-værdi indbyggere 3, , Ebeltoft Morsø Galten Sallingsund Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Midtdjurs Odder Rosenholm Ry Rønde Samsø Skanderborg Århus Hvorslev opland 44 k-værdi indbyggere opland 45 k-værdi indbyggere 2, , Fjends Hanstholm Skive Sydthy Spøttrup Thisted Sundsøre opland 46 k-værdi indbyggere opland 47 k-værdi indbyggere 1, , Bjerringbro Frederikshavn Karup Læsø Møldrup Skagen Tjele Sæby Viborg Ålestrup opland 48 k-værdi indbyggere opland 49 k-værdi indbyggere 2, , Hirtshals Arden Hjørring Hobro Løkken-Vrå Nørager Sindal opland 50 k-værdi indbyggere opland 51 k-værdi indbyggere 4, , Brovst Farsø Brønderslev Løgstør Dronninglund Års Fjerritslev Hadsund Hals Nibe Pandrup Sejlflod Skørping Støvring Åbybro Ålborg

42 Appendiks B Oplande for k 1 = 0,1 og k 2 =0,5 Minimum indbyggere. Kommuner med over indbyggere er ekskluderet (figur 4.1) Ekskluderet over indbyggere Indbyggere opland 1 k-værdi Indbyggere København , Frederiksberg Ballerup Gentofte Glostrup Gladsakse Herlev Helsingør Albertslund Odense Ledøje-Smørum Esbjerg Værløse Kolding Farum Randers Stenløse Århus Ølstykke Ålborg opland 2 k-værdi Indbyggere opland 3 k-værdi Indbyggere 0, , Brøndby Lyngby-Tårbæk Hvidovre Søllerød Rødovre Birkerød Ishøj Vallensbæk opland 4 k-værdi Indbyggere opland 5 k-værdi Indbyggere 1, , Dragør Fredensborg-Humlebæk Tårnby

43 opland 6 k-værdi Indbyggere opland 7 k-værdi Indbyggere 0, , Frederikssund Frederiksværk Jægerspris Hundested Skibby Slangerup opland 8 k-værdi Indbyggere opland 9 k-værdi Indbyggere 0, , Græsted-Gilleleje Helsinge opland 10 k-værdi Indbyggere opland 11 k-værdi Indbyggere 0, , Allerød Hørsholm Hillerød Karlebo Skævinge opland 12 k-værdi Indbyggere opland 13 k-værdi Indbyggere 0, , Køge Høje Tåstrup Skovbo Bramsnæs Solrød Greve Vallø Gundsø Stevns Hvalsø Lejre Ramsø Roskilde opland 14 k-værdi Indbyggere opland 15 k-værdi Indbyggere 1, , Dragsholm Bjergsted Holbæk Hvidebæk Jernløse Kalundborg Svinninge Tornved Tølløse opland 16 k-værdi Indbyggere opland 17 k-værdi Indbyggere 0, , Korsør Haslev Ringsted opland 18 k-værdi Indbyggere opland 19 k-værdi Indbyggere 1, , Dianalund Sorø Gørlev Stenlille Hashøj Høng Skælskør Slagelse

44 opland 20 k-værdi Indbyggere opland 21 k-værdi Indbyggere 1, , Nykøbing-Rørvig Fakse Trundholm Rønnede opland 22 k-værdi Indbyggere opland 23 k-værdi Indbyggere 1, , Holeby Højreby Maribo Nakskov Rødby Ravnsborg Rudbjerg opland 24 k-værdi Indbyggere opland 25 k-værdi Indbyggere 2, , Nykøbing-Falster Fuglebjerg Nysted Fladså Nørre Alslev Holmegård Sakskøbing Næstved Stubbekøbing Suså Sydfalster opland 26 k-værdi Indbyggere opland 27 k-værdi Indbyggere 1, , Langebæk Allinge-Gudhjem Møn Hasle Præstø Neksø Vordingborg Rønne Åkirkeby opland 28 k-værdi Indbyggere opland 29 k-værdi Indbyggere 2, , Assens Ejby Glamsbjerg Vissenbjerg Hårby Årup Tommerup opland 30 k-værdi Indbyggere opland 31 k-værdi Indbyggere 1, , Broby Kerteminde Fåborg Langeskov Munkebo opland 32 k-værdi Indbyggere opland 33 k-værdi Indbyggere 1, , Middelfart Nyborg Nørre Åby Ullerslev Ørbæk

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune

Læs mere

Kommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28

Kommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28 Kommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28 Sønderborg 3 Avlum-Haderup 39 Herning 2 Ballerup 5 Gladsaxe

Læs mere

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden. Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup

Læs mere

provenu vedr. ejendomsværdiskat vedr. ligningsprovenu) (1) (2) (3) (4)

provenu vedr. ejendomsværdiskat vedr. ligningsprovenu) (1) (2) (3) (4) lignings) I ALT 0 3.347.632 597.409.565 0 015 Københavns amtskommune 0 628.796 96.323.051 0 020 Frederiksborg amtskommune 0 407.065 55.630.552 0 025 Roskilde amtskommune 0 242.037 33.265.513 0 030 Vestsjællands

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014 Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014 Ikkekommercielle lokalfrekvenser Frekvens Kommune angivet i tilladelsen 87,6 København 89,4 Ringkøbing 89,5 Aarhus 89,7 Præstø 90,4 Holsted

Læs mere

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3 Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms

Læs mere

BILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisbalancer

BILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisbalancer BILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisr 990-992 Opgjort som afvigelse fra landsgennemsnittet i kr. pr. indbygger (2005-niveau). Negativt fortegn angiver en økonomisk ugunstig afvigelse. Note: Summen

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 99/ Den Spørgsmål 138

Skatteministeriet J.nr. 99/ Den Spørgsmål 138 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 138 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 99/05-009-00095 Den Spørgsmål 138 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.138

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Folketingets Socialudvalg. Dato: 2. juni 2005

Folketingets Socialudvalg. Dato: 2. juni 2005 Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. juni 2005 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. april

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

Politistationer i Danmark

Politistationer i Danmark Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1122 Offentligt Politistatio i Danmark Politikreds 01 Nordjylland 1 17 1 15 02 Østjylland 1 11 1 11 03 Midt- & Vestjyll. 1 20 1 20 04 Sydøstjylland

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Ressourcer 1996 fordelt på områder og hovedkonti

Ressourcer 1996 fordelt på områder og hovedkonti Ressourcer 1996 fordelt på områder og hovedkonti Amter Kommuner København Frederiksberg Fælles kom. Alle områder Formål Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Byudvikling 317

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Vækstbyernes udfordringer

Vækstbyernes udfordringer Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123) Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46

Læs mere

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE Ark over lokale koder. Bemærk at der kan være variationer mellem registrene i anvendelsen af disse kodesæt REGION kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 1081 Region

Læs mere

En forhandlet løsning

En forhandlet løsning En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Tax rate (per 1000) for taxation of real property 1999 and 2000 (continued) Ejendomsskatter til kommunerne. Samlede ejendoms-

Tax rate (per 1000) for taxation of real property 1999 and 2000 (continued) Ejendomsskatter til kommunerne. Samlede ejendoms- (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 157 8GVNULYQLQJVSURPLOOHUIRUHMHQGRPVEHVNDWQLQJHQRJ Tax rate (per 1000) for taxation of real property 1999 and 2000 (continued) Ejendomsskatter til kommunerne Samlede ejendoms- Grundskyld

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD?

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Særlige beskæftigelsesindsatser. Notat. Ny chance til alle. 3. maj 2006

Arbejdsmarkedsstyrelsen Særlige beskæftigelsesindsatser. Notat. Ny chance til alle. 3. maj 2006 Arbejdsmarkedsstyrelsen Særlige beskæftigelsesindsatser Notat Ny chance til alle Regeringens integrationsplan fra maj 2005 er nu omsat til lov. Folketinget har vedtaget lov nr. 239 af 27. marts 2006 om

Læs mere

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer

Læs mere

Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg b København Ø

Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg b København Ø Medlemsnummer Tillæg Indmeldelsesdato Postnummer By 28855 17-06-2014 1250 København K 28688 07-05-2014 1322 København K 28773 03-06-2014 1360 København K 28691 08-05-2014 1402 København K 28865 25-06-2014

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Borgmesteren. Kære borgmester

Borgmesteren. Kære borgmester Borgmesteren Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 4. maj 2006 Kære borgmester Regeringens integrationsplan fra maj

Læs mere

Biblioteker der udlåner formidlingskufferter fra Forskningens Døgns Børnehaveprogram 2018 Agerbæk Bibliotek Albertslund Bibliotek Allerød Bibliotek

Biblioteker der udlåner formidlingskufferter fra Forskningens Døgns Børnehaveprogram 2018 Agerbæk Bibliotek Albertslund Bibliotek Allerød Bibliotek Biblioteker der udlåner formidlingskufferter fra Forskningens Døgns Børnehaveprogram 2018 Agerbæk Bibliotek Albertslund Bibliotek Allerød Bibliotek Als Bibliotek Arden Bibliotek Asnæs Bibliotek Assens

Læs mere

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2000 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Christensen Grafisk Aps Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Danske erfaringer med Samhandlingsreform

Danske erfaringer med Samhandlingsreform Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

Kommunestatistik 2004

Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND-

HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND- 13. december 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 og Peter Spliid Resumé: HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND- KOMSTFORSKELLE? Hensigten med denne analyse er at give et

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet Albertslund Allerød Anne Marie Brixtofte Olsen 48175293 ambrixtofte@gmail.com Arden Christian Odgaard 98561728 chr.odg@mail.dk Assens Hanne Svenstrup 64711679 hannes@webspeed.dk Augustenborg/Sydals Aulum-Haderup

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del Svar på Spørgsmål 730 Offentligt

Sundhedsudvalget SUU alm. del Svar på Spørgsmål 730 Offentligt Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 730 Offentligt Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. september 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 730 (Alm. del) til

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Befolkningen i kommunerne. 1. januar 2001

Befolkningen i kommunerne. 1. januar 2001 Befolkningen i kommunerne 1. januar 2001 Population in municipalities 1 January 2001 Befolkningen i kommunerne 1. januar 2001 Udgivet af Danmarks Statistik April 2001 30. årgang ISBN 87-501-1178-7 ISSN

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Kommunestatistik 2001

Kommunestatistik 2001 Kommunestatistik 2001 Kommunestatistik 2001 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2003 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2003 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere