Børn i skilsmissekonflikter

Transkript

1 Forår 2015 Forside ill: Tegning af Roald Als fra Politikken Børn i skilsmissekonflikter Dette praksisforskningsprojekt er udarbejdet af projektmedarbejdere hos Videncenter for socialpædagogik og socialt arbejde hos VIA i Aarhus: Kirsten Henriksen og Trine Rasmussen - i samarbejde med Modtagelsen hos Familiekontor Nord i Aarhus Kommune, Underretningsenheden i Aarhus Kommune samt skolesundhedsplejen i Aarhus Kommune.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metode Problemstilling for familiekontoret: Svært at bevare fokus på barnet Problemstilling for Underretningsenheden Feltet: Børn i skilsmissekonflikter viden fra forskning Feltet: Skilsmisse som socialt problem Feltet: Den organisatoriske kontekst Socialforvaltningen Aarhus Kommunes Børne- og familiearbejde Underretningsenheden Familiekontorerne Udførercentret for Børn og familier Statsforvaltningen Skolesundhedsplejen i Aarhus Kommune Gruppeforløbet i skolesundhedsplejen Hvordan oplever børnene de nuværende indsatser? Gruppeforløbet i skolesundhedsplejen Forventninger til deltagelsen? Hvordan var det så at deltage? - genkendelse, almengørelse og udbytte Forløbets tilrettelæggelse At være skilsmissebarn - en identitet man ikke råber højt om Støtte og indsatser fra øvrige familiemedlemmer og fra andre instanser Øvrige familiemedlemmer eller andre voksne omkring dem Statsforvaltningen - høre barnet eller forhør? Børnenes ønsker Forældrene Lyt til og inddrag børnene Tal om skyldfølelsen Forældrenes skal kunne kommunikere med hinanden Stedforældres rolle i den nye familie

3 7.2 Skolen Lærernes rolle Klassekammeraters rolle Særlige tilbud Psykolog Børnenes råd til andre børn Husk at det ikke er jeres skyld og tænk på jer selv Opmærksomhedspunkter og overvejelser Opmærksomhedspunkter Samtaler med børnene Rammerne for børnesamtalen Børnene siger det, de tror, de voksne vil høre - eller det de tror, at de voksne kan tåle at høre? -børn må lære også at tage hensyn til sig selv Børnene har behov for - gentagne gange - at få beskæftiget, at det ikke er deres skyld Børnenes ønsker til deres forældre Skilsmissekamp og børnenes affødte mistrivsel som et socialt problem Almengørelse og at dele erfaringer er meget væsentligt Børnene vil ikke skille sig ud Overvejelser Journalen bruges i kampen mellem forældrene Svært at holde fokus på barnet Specialiseringen Konklusion Litteratur:

4 1. Indledning Når forældre med fælles børn vælger at lade sig skille, er det nødvendigt, at forældrene kan fortsætte med at samarbejde og kommunikere omkring barnet, da et brud mellem forældrene kan have en række afgørende konsekvenser for børns trivsel og udvikling. Om det enkelte barn kommer godt igennem forældrenes skilsmisse, afhænger ifølge Rothenborg (2014) af tre forhold: barnets egne ressourcer, forældrenes samarbejde samt det klima de formår at skabe rundt om barnet. Det mest afgørende er dog ifølge en SFI-rapport, at forældrene kan samarbejde indbyrdes. Forældrenes evne til at bevare fokus på samarbejdet omkring børnene og børnenes behov er derfor afgørende for, hvordan børnene kommer til at mestre den følelsesmæssige belastning det er for dem, at opleve et brud mellem forældrene (Ottosen, m.fl, 2011). Mange forældre formår at opretholde et konstruktivt samarbejde om børnene efter skilsmissen; men for nogle forældre kan skilsmissen være så konfliktfyldt og kompleks, at de ikke formår at bevare fokus på samt yde tilstrækkelig omsorg for deres børn. I nogle af disse tilfælde ender børnene med at mistrives i sådan en grad, at skolen, fritidsordningen, bedsteforældrene eller forældrene selv vælger at underrette myndighederne omkring bekymringerne vedrørende børnene. Ifølge rådgiverne hos underretningsenheden i Aarhus Kommune får de omkring to underretninger om ugen, der vedrører børn og unge, der mistrives på grund af forældrenes skilsmisse- og samværskonflikter. Disse underretninger vurderes i underretningsenheden og sendes videre til et af de tre familiekontorer i Aarhus, som derefter varetager det videre sagsforløb. På familiekontorerne i Aarhus har rådgiverne generelt en oplevelse af, at antallet af og kompleksiteten i skilsmisse- og samværssager har været tiltagende inden for de seneste år. Rådgiverne giver udtryk for, at der dels er kommet væsentligt flere sager, der vedrører børn og unge, der mistrives på grund af forældrenes skilsmisse- eller samværskonflikter, og dels giver de udtryk for, at sagerne er blevet mere komplekse end tidligere. Familierådgiverne oplever, at det kan være svært at yde den rette hjælp og støtte i forhold til de børn, der er i klemme i forældrenes kamp. De er ligeledes i tvivl om, hvordan de som familierådgivere kan yde den rette hjælp og støtte i forhold til disse børn og unge. Desuden er de i tvivl om hvilke foranstaltninger og tilbud, der vil være gavnlige for børn og unge i skilsmisse- eller samværssager. 4

5 Formålet med dette praksisforskningsprojekt blev derpå at undersøge, hvordan børn i skilsmisse- og samværssager føler sig hjulpet af de tilbud, som de har deltaget i og på baggrund heraf, hvordan familierådgivernes tilgang og tilbud til familien kan kvalificeres, således at rådgiverne i højere grad kan bidrage positivt til børnenes trivsel. Udover dette ønskede vi at belyse, hvordan børn og unge i skilsmissekonflikter oplever det at deltage i gruppeforløb med andre skilsmissebørn, med henblik på at undersøge betydningen af netop dette tilbud i relation til børn og unge i skilsmissekonflikter. Med baggrund i dette fokus tog vi i arbejdet afsæt i følgende problemformulering: Hvordan oplever børn i skilsmissesager sig mødt/ hjulpet af familierådgiverne ved Familiekontor Nord? Og hvordan kan familierådgiverens tilgang og tilbud til familien kvalificeres således, at sagsforløbet bidrager positivt til børnenes trivsel? Imidlertid måtte vi grundet vanskeligheder med at opnå kontakt med børn, som har sådanne erfaringer (jf. det følgende metodeafsnit) i forløbet reformulere denne oprindelige problemformulering til følgende: I hvilket omfang møder Underretningsenheden og Familiecenter Nord børn, der er i klemme i forældrenes skilsmissekamp, og hvad kan ifølge skilsmissebørns erfaringer støtte børn i sådanne situationer? 1.1 Metode Praksisforskningsprojektet har taget udgangspunkt i tre fokusgruppeinterviews. De to indledende fokusgrupper var med rådgiverne fra henholdsvis underretningsenheden og fra modtagelsen på Familiekontor Nord. Formålet med disse fokusgruppeinterviews var at belyse og klarlægge de udfordringer rådgiverne møder i forbindelse med skilsmisse- og samværssagerne. Det tredje fokusgruppeinterview var med tre børn (unge på 15 år), der tidligere har deltaget i gruppeforløb hos skolesundhedsplejen på grund af deres forældres skilsmisse. Børnenes navne er ændret i det følgende til Mette, Lasse og Tobias. Sundhedsplejerskerne refereres der til med et I. Interviewene med de professionelle blev gennemført af Trine og Kirsten. Fokusgruppen med børnene blev gennemført af de to sundhedsplejerser, som børnene kendte fra gruppeforløbet med udgangspunkt i en interviewguide udarbejdet af Trine og Kirsten og med Trine og Kirsten som observatører. Interviewene med de professionelle blev transskriberet på baggrund af en meningskondensering; medens interviewet med børnene 5

6 blev transskriberet fuldt ud. Efterfølgende blev materialet analyseret i form af en meningsfortolkning, og dele heraf bliver desuden ledsaget af en teoretisk fortolkning. Hensigten var desuden at foretage et yderligere fokusgruppeinterview med børn og unge, der har været visiteret til Familiebehandlingen hos Familiekontor Nord og ikke modtaget yderligere tilbud med det formål, at få børnenes oplevelser af den hjælp, som de blev tilbudt fra Familiekontoret frem. Familiebehandlere fra Udførercentret Børn og Familier fik aftaler om deltagelse af tre børn. Imidlertid lykkedes det ikke at opnå samtykke fra begge børnenes forældre til deltagelsen, hvorfor denne fokusgruppe ikke lod sig gennemføre. Dette understreger på sin vis også problemstillingens karakter, idet samarbejdet mellem forældrene ikke var af en sådan karakter, at den forælders familiebehandler kunne kontakte den anden forælder med positivt udkomme. Eller kontakten til den anden forælder om samtykke måtte opgives af frygt for, at et ny spiret samarbejde mellem to forældre ville kunne blive slået i stykker af, såfremt den anden part blev kontaktet om et samtykke. Derfor baserer dette projekt sig alene på erfaringer fra børn, der har deltaget i skolesundhedsplejens gruppeforløb, og børns erfaringer med indsatsen fra Familiekontoret kom derfor ikke i spil, hvilket fik betydning for projektets problemformulering og sigte. I det følgende afsnit vil problemstillingen blive udspecificeret på baggrund af møder og interviews med familierådgivere på Familiekontor Nord omkring deres erfaringer med de udfordringer de i stigende grad møder i forbindelse med skilsmisse- og samværssager. 2. Problemstilling for familiekontoret: Som tidligere nævnt har familierådgiverne oplevet en stigende kompleksitet i de sager, der vedrører skilsmisse- og samværsproblematikker, hvilket stiller rådgiverne overfor en række udfordringer i forhold til at kunne hjælpe de børn, der er i klemme i skilsmissekonflikten. Rådgiverne giver udtryk for, at forældrenes interne konflikter med hinanden i højere grad end tidligere fylder så meget i sagsforløbet, at det gør det svært for rådgiverne at bibeholde fokus på børnene. En rådgiver fortæller, at: det er ikke børnene som sådan de forældrene virker interesseret i, det er jo mere krigen med hinanden (Fokusgruppe med Modtagelsen, ). Særligt i de sager, der vedrører de mere ressourcestærke forældre, har rådgiverne indtryk af, at forældrenes kamp mod hinanden er blevet mere kompleks og at det 6

7 særligt er i disse sager, at fokus kommer til at ligge på forældrenes konflikt fremfor på børnenes trivsel. Rådgiverne har indtryk af, at det er en anden type forældre, de har med at gøre end tidligere. Denne nye type forælder beskriver de som: meget velformuleret, meget velforberedte og meget kontaktsøgende. De ringer rigtig meget, de mailer rigtig meget, og de skal hele tiden bruge det, den ene sagde mod den anden ( ). Rådgiverne fortæller, at nogle gange kan blækket ikke nå at tørre i journalen førend den ene forældre har bedt om aktindsigt heri for at benytte dette i kampen mod den anden forælder gennem Statsforvaltningen. Karakteren og kompleksiteten har derfor ændret sig, og det er i højere grad end tidligere, forældre med mange ressourcer, der indgår i de sværeste skilsmisse- og samværssager på Familiekontor nord: jo bedre de i princippet er, jo hårdere bliver kampen ( ) og jo sværere bliver det derfor for rådgiverne at navigere i sagen. 2.1 Svært at bevare fokus på barnet Rådgiverne anser det som en særlig udfordring at bevare fokus på barnet i forbindelse med skilsmisse- og samværssagerne, da forældrenes kamp mod hinanden kommer til at fylde og flytter fokus væk fra børnene. Et vigtigt middel til at kunne inddrage og bibeholde fokus på børnene i forbindelse med sagen, er derfor rådgiverens samtaler med børnene, hvilket dog ofte er forbundet med en række yderligere udfordringer. Dels ønsker forældrene ofte at skåne børnene mod at tale med en rådgiver, da de ofte mener, at børnene i forvejen har talt med så mange. I den forbindelse pointerer en rådgiver, at: ( )hvis det bliver sværere at få børnene i tale, så bliver det også sværere at holde fokus på dem ( ). I de sager hvor rådgiverne taler med børnene, hvilket efter deres udsagn sker i cirka halvdelen af de skilsmisse- og samværssager de har, oplever de ligeledes en række udfordringer i forhold til at få et tilstrækkeligt indblik i, hvilken hjælp og støtte børnene har brug for i det enkelte tilfælde. En rådgiver fortæller, at samtalerne nemt kan blive lidt som en afhøring, hvor rådgiveren stiller spørgsmål, og barnet forsøger at bibeholde loyaliteten overfor forældrene, ved at fortælle mindst muligt omkring forhold, der ville kunne blive brugt imod dem. Udover at det er svært for nogle af børnene at tale om det, der er svært på grund af loyaliteten overfor forældrene, så pointerer rådgiverne også, at rammerne for de børnesamtaler, de afholder, heller ikke er optimale: vi skal jo mere og mere være på vores kontor for at kunne nå det ( ) så det børnesamtalerne bliver meget tit heroppe ( ) og det tror jeg altså at det er hårdt for børnene. En anden rådgiver tilføjer, at det er et stort krav 7

8 at stille til børnene, at de skal sidde her og det kan man godt mærke ( ). Udover at rammerne for samtalerne ikke er optimale er rådgiverne samtidigt under et stort pres, da de ofte skal afklare noget ud fra bare en enkelt børnesamtale. Et andet aspekt rådgiverne peger på, som medvirkende faktorer til, at det kan være svært at holde fokus på barnet, er deres journalpligt. En rådgiver pointerer, at: jeg kunne egentlig godt tænke mig, at man skulle noget andet i de her sager, for det ville i hvert fald frigive noget tid til børnene, hvis ikke du skulle sidde og journaliserer de her endeløse mange henvendelser ( ) hvis man bare kunne sige, at det her er en skilsmisse-problematik ( ) for vi bruger meget tid på at sidde og skrive de her ting ( ). En ændring af journalpligten i forbindelse med disse sager vil ligeledes bevirke, at forældrenes mulighed for at inddrage sagsakterne i kampen mod hinanden formindskes, da der dermed vil være knap så mange oplysninger at hente for forældrene. Rådgiverne anser dog ikke dette forslag som realistisk, da journalpligten er vigtig i forhold til at kunne dokumenterer, hvilke oplysninger der har ligget til grund for deres socialfaglige vurdering. Samtidig med, at rådgiverne oplever, at det er vanskeligt at bevare fokus på børnene, oplever de ligeledes en vigtighed i netop af at gøre det i denne type sager, da rådgiverne ellers kan komme til ubevidst at understøtte børnenes mistrivsel ved at gå ind i forældrenes interne konflikter. De oplever netop ofte, at forældrene bruger rådgivernes vurderinger i kampen mod hinanden f.eks. via journalnotater, og at de derfor utilsigtet kan komme til at understøtte børnenes mistrivsel, såfremt rådgivernes fokus kommer til at ligge på forældrenes uenigheder med hinanden fremfor på børnene. 2.2 Problemstilling for Underretningsenheden Underretningsenheden oplever generelt at få en del underretninger, hvor der er tale om skilsmisse- eller samværsproblematikker, og hvor børnenes mistrivsel kan være udløst heraf. De har dog ikke statistik herpå, så det er svært for dem at angive, hvor meget disse problematikker præcist fylder i de underretninger, de modtager. De anslår dog at få omkring to underretninger om ugen som vedrører børn der mistrives på baggrund af forældrenes skilsmisse- eller samværsproblematikker. Rådgiverne i Underretningsenheden oplever ofte, at det er den ene forælder, der underretter om den anden i disse sager. De er derved opmærksomme på, om der er tale om en reel underretning i servicelovens forstand, som pt. fordrer, at underretter ikke kan være part i 8

9 sagen, hvilket er tilfældet, hvis der f.eks. er fælles forældremyndighed, og den ene forælder underretter om den anden. Bekymringerne fra den ene forælder i sådanne underretninger kan f.eks. gå på, at børnene ikke får sund nok kost, når de er ved den anden forælder, eller at den anden forælder bare afleverer børnene ved bedsteforældrene, når de er på samvær eller lignende. Det kan også handle om mere voldsomme beskyldninger såsom vold eller anden form for misrøgt. Udover forældre, der underretter om hinanden, oplever rådgiverne også, at det kan være skolen eller børnehaven, der underretter i disse sager. Da er der ofte tale om bekymringer, der er affødt af, at børnene er triste og kede af det, eller at børnene har givet udtryk for utilstrækkelig omsorg fra enten den ene eller begge forældre. De oplever ligeledes at få underretninger fra politiet, som er blevet bekymret for et eller flere børn i forbindelse med et polititilkald, fordi den ene forælder f.eks ikke vil udlevere til samvær med den anden forælder. De oplever også at få underretninger fra bedsteforældre eller en ven af familien, hvor kendskabet til forældrenes kamp imod hinanden har udløst en bekymring for børnene. De modtager af og til anonyme underretninger vedr. dårlig forældreevne hos en forælder, og har en gisning om, at det kun er meget få at disse underretninger, der er den ene forælders chikane mod den anden. De har dog før oplevet, at få gentagende anonyme underretninger, hvor det, når det blev undersøgt, viste sig, at der kun var positive udtalelser vedrørende barnets trivsel, og at underretningerne derved kan være et udtryk for, at den ene forælder forsøger at ødelægge det for den anden. I disse tilfælde kan der være tale om såkaldte chikane-underretninger (Fokusgruppe med Underretningsenheden, ). 3. Feltet: Børn i skilsmissekonflikter viden fra forskning Bruddet mellem forældre og alle de ændringer i hverdagen, som følger med, er ofte meget belastende for børn (Rothenborg i; Due Madsen 2012). Både internationale og danske undersøgelser viser, at skilsmisser udgør en betydelig udfordring i et barns liv, og at bruddet kan have en negativ indvirkning på børns fysiske og psykiske sundhed. Oftest gennemgår børnene en stor sorgproces på baggrund af tabet af den tryghed, det er, når de kan bo sammen med og tilbringe deres hverdag med både mor og far. Oveni bruddet mellem forældrene kommer de omvæltninger i hverdagen, der sker på baggrund af bruddet: måske skal barnet flytte i et nyt hus, fordi ingen af forældrene har råd til at blive boende i det gamle, måske skal barnet skifte skole, fordi skolen ligger for langt væk fra barnets nye hjem, og 9

10 måske skal barnet til kun at se den ene forælder hver anden weekend. Forandringerne er mange, og handler samlet set om, at alt det, der før var kendt og trygt, pludselig ikke er der mere. Barnet mister derved sin base, som netop er den, der ifølge udviklingspsykologien, giver børn mulighed for at finde kræfter og mod til gå ud og undersøge og deltage i omverden (Bowlby, 1994). Såfremt der ikke er nogle voksne, der ser de mange udfordringer, der ofte kommer i kølvandet af forældrenes skilsmisse, kan børnene let opleve sig overladt til sig selv og blive ensomme med deres mange tanker og spørgsmål. Børns reaktioner på skilsmissen kan være vidt forskellige. For nogle børn kan det være en lettelse, når forældrene beslutter sig for en skilsmisse, hvis børnene har været vant til, at atmosfæren i hjemmet har båret præg af konflikter og skænderier mellem forældrene. Det kan i sådanne situationer være en lettelse for børnene, og give helt ny ro på tilværelsen, at mor og far ikke længere skal være sammen. Det kan også komme som en stor overraskelse for børnene, og dermed vende op og ned på den hverdag, hvor de ellers trivedes godt. Ligegyldigt hvilken situation familien har været i inden skilsmissen, vil bruddet mellem forældrene som regel indebære en betydelig sorg for børnene enten sorg over, at deres drømme om, at mor og far vil få det godt sammen igen, ikke blev til noget eller sorg over at det, der var så godt, nu er gået i stykker. Den sorgproces, børnene gennemgår, kan komme til udtryk på forskellige måde og på forskellige tidspunkter efter skilsmisse. Nogle børn kan for en periode sætte deres egen sorgproces på standby, hvis de fornemmer, at forældrene er i så stor følelsesmæssig krise, at familiesystemet ikke kan bære, at også de er i sorg over bruddet mellem forældrene (Due Madsen, 2012). En sådan reaktion fra børnene kan ligeledes komme i de situationer, hvor mor og far fortsætter kampen med hinanden, efter de er blevet skilt. Det kan både handle om konflikter vedrørende samvær med børnene, deling af ejendele, opdragelse af børnene, eller hvis forældrene er så vrede og sårede, at de ikke magter at samarbejde om nogle af delene. I de tilfælde, hvor forældrenes uenigheder og konflikter fortsætter efter skilsmissen, påføres børnene en yderligere belastning i en situation, som i forvejen er sårbar på grund af bruddet og de ændringer, det har forårsaget i barnets hverdag. Den norske psykologiprofessor Frode Thuen mener, at: Det absolut mest ødelæggende for børns trivsel efter en skilsmisse, er konflikter mellem forældrene (Rothenborg i; Due Madsen, 2012: 134). I en sådan situation kommer barnet til at stå i midten mellem forældrenes stridigheder og dermed lægge øre til, at far og mor, som er de 10

11 mennesker, barnet holder mest af her i verden, siger negative ting om og til hinanden. Ifølge den norske børnepsykolog Kirsti Haaland kan en sådan situation være meget belastende for barnet, da barnet behov for tryghed og omsorg ovenpå den sorg, det i forvejen har oplevet på baggrund af forældrenes brud, bliver overset i lyset af forældrenes efterfølgende konflikt og følelsesmæssige uoverensstemmelser. Hun udtrykker: børn kan tåle rigtig meget, men der er ting, de ikke tåler, de tåler ikke at blive overset ( efter Juul i; Due Madsen, 2012: 50). Og udover børnene let bliver overset i forældrenes kamp mod hinanden, opstår risikoen ligeledes for, at det bliver barnet, der kommer til at stå med ansvaret for kommunikationen mellem forældrene. Der stilles dermed enorme krav til, hvad børnene skal mestre i en i forvejen sårbar situation, og det hverken kan eller skal børn kunne holde til. Ifølge den amerikanske professor i socialpsykologi, Paul Amato (2001), afhænger børnenes mestring af de samlede stressfaktorer og omstændigheder, de udsættes for set i forhold til de faktorer, der beskytter dem i deres liv. Graden og kombinationen af stressfaktorer er derfor afgørende for, om barnet kommer igennem en tilværelse fyldt med forældrenes konflikter og kampen uden varige psykiske, sociale eller uddannelsesfaglige konsekvenser. Lider børnene for stor last i forbindelse med forældrenes skilsmisse- og samværskonflikter kan det have en række konsekvenser for barnets videre udvikling i livet. En dansk undersøgelse fra 2010 viser, at børn der oplever en skilsmisse, oftere dukker op i statistikker som udsatte, sammenlignet med børn, der ikke oplever brud i deres familie (Ottosen et al., 2010). De viser sig oftere at have misbrugsproblemer, de ryger og drikker mere, de fremtræder oftere i kriminalregistre, og flere falder hurtigere ud af uddannelsessystemet. Dette billede understøttes ligeledes af et ph.d. projekt fra Aarhus Universitet som peger på, at børn, der har oplevet en skilsmisse, får mindre uddannelse, har dårligere fysisk helbred og oftere havner i kriminalitet (Rasmussen, 2009). Et tredje projekt konkluderer blandt andet, at i familier, hvor forældrene ikke taler sammen, og især hvor der er åbenlyse konflikter, er der mange børn, som ikke er i normal trivsel (Ottosen, Stage & Søndergaard, 2011). En Norsk undersøgelse viser ligeledes, at manglende livslyst og selvmordstanker er udbredt blandt dobbelt så mange børn fra brudte hjem som børn fra andre hjem (Breidablik & Meland, 1999). Der er dermed tydeligt forskningsmæssigt belæg for at sige, at konflikter mellem forældre påvirker børns fremtid i relation til deres fysiske og psykiske sundhed (Rothenborg i; Due 11

12 Madsen, 2012), og jo mere intense og jo længere konflikterne varer, jo større chance er der for, at det kan være direkte ødelæggende for barnet. 4. Feltet: Skilsmisse som socialt problem Måden man i socialt arbejde agerer overfor børn og de forældre, der er i konflikt med hinanden, vil ofte være påvirket af måden, man opfatter skilsmisse som udløsende faktor til børns mistrivsel. Det er derfor afgørende at reflektere over og være bevidst om, hvordan skilsmisse- og samværskonflikter forstås, når man forsøger at hjælpe de børn og unge, der mistrives på baggrund af disse konflikter. En måde at anskue skilsmisse som et socialt problem på, er udfra den skandinaviske velfærdsteori. Ifølge denne skabes sociale problemer på grund af manglende velfærd. Der antages i forlængelse af Erik Allardts behovsteori, at mennesker har en række definerbare generelle behov, som kan betegnes som behovene for; at have (materielle behov), at elske (sociale behov) og at være (de psykiske eller identitetsmæssige behov). Opfyldes disse behov ikke, vil der ifølge skandinavisk velfærdsteori være tale om et socialt problem, og samfundets opgave er at udgøre det gode samfund, der sikrer den individuelle velfærd gennem tilbud om materielle, sociale og psykiske ressourcer (Ejrnæs og Kristiansen, 2014). Anskuer man derfor skilsmissekonflikter og de børn, der er i klemme i dem ud fra denne teori, vil graden og varigheden af konflikten mellem forældrene være afgørende for, hvorledes det påvirker børnene i forhold til ovenstående behov og dermed, hvorvidt der er tale om et socialt problem. Ifølge denne terminologi er skilsmisse- eller samværskonflikter derfor ikke i sig selv et socialt problem; men bliver det, såfremt skilsmisse- og samværskonflikterne stiller sig i vejen for, at børnene kan få opfyldt deres materielle, sociale og psykiske/ identitetsmæssige behov. Der er derved et større fokus på den manglende behovsopfyldelse, end der er på de faktorer eller generative mekanismer, der forårsager eller medvirker til den manglende behovsopfyldelse. Denne måde at anskue skilsmisse som udløsende faktorer i forhold til børnenes mistrivsel på kan til dels afspejles i en familierådgivers udtalelse: de kan jo være lige så påvirket af forældrenes skilsmisse, som det kunne være, hvis det var udløst af andre ting. Så det er egentlig mere, hvordan det påvirker barnet, der spiller en rolle i forhold til, hvilken problematik det er der har udløst det 12

13 (Fokusgruppe med Modtagelsen ). Fokus lægges derved på børnenes reaktioner på den konkrete belastning, fremfor på, hvorvidt den udløsende faktor til børnenes mistrivsel i sig selv udgør et problem eller ej ud fra rådgiverens optik. Det er børnenes reaktioner på belastningen, der er væsentlig og afgørende. En anden rådgiver fra underretningsenheden giver dog udtryk for, at det kan være vanskeligt ikke at lade sig påvirke af, at man som rådgiver møder mange langt mere voldsomme udtryk for sociale problemer, hvor familiens situation i sig selv må anskues som udtryk for et klassisk socialt problem. At en række ellers på alle områder velfungerende forældre geråder i voldsomme konflikter på grund af skilsmisse kan i en sådan sammenligning være vanskeligt umiddelbart at identificere som et socialt problem. En rådgiver tilkendegiver også, at hun ikke sidestiller skilsmisse med andre sociale problemer: medmindre det er omgivet af vold og misbrug og en virkelig voldsom konflikt, så er det skilsmisse- og samværskonflikter noget jeg tænker, er et lod i livet for rigtig mange børn i Danmark (Fokusgruppe med underretningsenheden ). Et lignende synspunkt kommer til udtryk hos en familierådgiver, som udtaler: det bliver mindre håndgribeligt det her end misbrug eller psykisk sygdom eller de der klassiske parametre. De her forældre som os selv, som der lige pludselig mister evnen til at kunne fokusere på barnet, og hvad der er bedst for barnet fordi det andet kommer til at fylde så sindssygt meget, det bliver noget mudder for mig i hvert fald ( ). En anden familierådgiver pointerer, at ( )fordi det er så nyt at sidde med de her forældre, så tænker man stadig lidt, at kan de da ikke bare tage sig sammen ( ). Der er ligeledes en familierådgiver, der udtrykker sin underen over, at skilsmisse- og samværskonflikter overhovedet er en problematik, som ender hos myndighederne og giver udtryk for, at: de burde ikke være hos os ( ). Det kan derfor tyde på, at underretninger og sager, der opstår på baggrund af skilsmisse- eller samværskonflikter, forstås (og dermed også vurderes?) på en anden måde af rådgiverne i underretningsenheden og familierådgiverne i modtagelsen end de sager, hvor der ligger mere gængse sociale problematikker til grund for familiens dysfunktioner og børnenes mistrivsel. På baggrund heraf kan man derved måske tale om, at den udløsende faktor til problemet, som er forældrenes skilsmisse- og samværsproblematikker, anskues anderledes end andre problematikker, der kan udløse, at børn i familier mistrives. Sådanne overvejelser kan være forståelige hos en rådgiver, som møder mange meget vanskelige problemstillinger, og som måske i en kontekst, som kendetegnes af en ressourceklemme, kæmper med, ikke at 13

14 kunne iværksætte sociale indsatser, som vedkommende vurderer som tilstrækkelige i forhold til rigtige eller klassiske sociale problemer. Kunne de knappe ressourcer ikke rettes mod rigtige sociale problemer, fremfor også at anvende dem til familier, som vurderes som grundlæggende ressourcestærke? Den skandinaviske velfærdsteori giver dog her mening at have i baghovedet i forhold til at opfatte skilsmisse- og samværskonflikter som et socialt problem på lige fod med andre sociale problemer i og med, at konsekvenserne for børn, der har en opvækst præget af forældrenes skilsmisse- og samværskonflikter, kan være ligeså vidtrækkende, som hvis forældrene havde andre sociale problemer. Fælles er nemlig, at børnene er i mistrivsel på grund af forældrenes manglende evne til at varetage børnenes behov. Såfremt der ikke sker ændringer, er der risiko for, at børnene udsættes for omsorgssvigt. Ifølge Kari Killén (1999) er der tale om omsorgssvigt i de tilfælde, hvor forældrene udsætter børnene for psykiske og/ eller fysiske overgreb eller forsømmer dem så alvorligt, at barnets fysiske eller psykiske sundhed og udvikling er i fare (Killén 1999: 16). I de tilfælde hvor forældrene er i konflikt med hinanden under og efter deres skilsmisse, er der dermed særlig risiko for, at børnene udsættes for omsorgssvigt i form af psykiske overgreb, f.eks. ved at børn bevidst eller ubevidst bruges til at udfylde en funktion for én af forældrene som budbringer eller spion i forhold til den anden forælder. Eller såfremt forældrene i børnenes nærvær udsætter hinanden for fysisk eller verbal overgreb. På denne baggrund anskuer vi skilsmisseuenigheder, som forårsager mistrivsel hos børn, for at udgøre et socialt problem, netop på baggrund af de konsekvenser det har for børnene. Det udgør hermed en problemstilling, som kan berettige til indsatser i medfør af den sociale lovgivning. 5. Feltet: Den organisatoriske kontekst Børn, der er i klemme mellem deres forældre i forældrenes kamp mod hinanden i relation til skilsmisse og samvær, kan møde forskellige dele af det danske velfærdssamfund. De kan komme i kontakt med den sociale forvaltning i kommunen, der har forskellige muligheder for at tilbyde hjælp i den situation. De kan møde særlige tilbud gennem skolesystemet, eller de kan møde Statsforvaltningen. I det følgende præsenteres disse dele af det danske velfærdssamfund kort med afsæt i, hvorledes det tager sig ud set fra en bopæl i Århus 14

15 Kommune og med fokus på, hvordan der arbejdes med modtagelse af oplysninger om bekymringer for børn og iværksættelse af foranstaltninger til børn i den situation. 5.1 Socialforvaltningen Aarhus Kommunes Børne- og familiearbejde Børne- familiearbejdet efter Serviceloven (SEL) er i Århus lokaliseret i Århus Kommunes Socialforvaltning. Socialforvaltningen varetager opgaver i forhold til børn og unge og deres familier samt voksne mellem 18 og 66 år. Socialforvaltningen er organiseret i tre søjler, hvoraf den ene søjle dækker området: Familier, Børn og Unge, både med hensyn til at varetage myndighedsopgaverne og drift. Denne søjle: Familier, Børn og Unge er igen opdelt i seks centre (Familiecentret, Handicapcentret for Børn, Ungdomscentret, HotSpot-centret, Udførercentret for Børn og Familier og Udførercentret for Børn og Unge med Handicap), hvor Familiecentret er lokaliseret i tre geografiske Familiekontorer (Nord, Syd og Vest) samt har nogle tværgående enheder, hvoraf den ene Underretningsenheden - er relevant for dette projekt (Århus Kommunes hjemmeside), idet Underretningsenheden modtager en del af de underretninger, der tilgår Århus Kommune angående bekymringer omkring børn, der er i klemme i forældrenes skilsmissekonflikter. 5.2 Underretningsenheden Underretningsenheden blev oprettet i Aarhus Kommune i 2012 som en by dækkende enhed under Socialforvaltningen. Underretningsenheden skal vurdere alle underretninger 1 inden for 24 timer efter modtagelsen. Den første vurdering skal afklare, om der skal handles akut. Dette sker såfremt vurderingen bliver, at der er direkte fare for, at børn tager alvorligt skade, hvis der ikke handles øjeblikkeligt. Underretninger, der ikke er akutte, sendes videre til et familiekontor. Underretningsenheden medsender en vurdering af, hvor lang tid der må gå, inden der skal være kontakt til familien (Aarhus Kommunes hjemmeside). Underretningsenhedens primære funktion er derfor at foretage akutvurderinger af underretninger angående børn og unge. Vurderingen af underretningens karakter bliver foretaget i forhold til de oplysninger, som netop denne underretning bidrager med. 1 Der forefindes nu en digital blanket til underretning på Århus Kommunes hjemmeside: lokaliseret

16 Vurderingerne foretages af to rådgivere fra underretningsenheden og er de uenige i vurderingen inddrages en tredje medarbejder. Når rådgiverne foretager en akutvurdering, vurderer de underretningerne som enten røde, gule eller grønne. Den røde underretning er den mest akutte. I de underretninger, der bliver vurderet til at være røde, bliver underretningen i de tilfælde, hvor der allerede er oprettet en sag, sendt ud til vagten på det pågældende familiekontor med information om, at der skal handles straks. I de tilfælde, hvor der ikke er en igangværende sag, og der foretages en vurdering af underretningen som rød, handler Underretningsenheden på underretningen, og tager for eksempel ud og taler med barnet. De gule og grønne underretninger videregives til Familiekontoret. Såfremt der allerede er en aktiv sag til myndighedsrådgiveren. Såfremt der er tale om en ny/ ikke- aktiv sag til Familiekontorets Modtagelse. Udover at udarbejde akutvurderinger på de nye underretninger der kommer ind, arbejder rådgiverne i Underretningsenheden ligeledes med genvurderinger af sager jf. 155 a, hvor der kommer en ny underretning på en sag, hvor der allerede er igangsat en foranstaltning. De foretager dermed en vurdering af om de oplysninger, der er kommet i forbindelse med den nye underretning, giver anledning til at tænke, at der skal igangsættes en anden foranstaltning. Endvidere varetager Underretningsenheden undervisning i forhold til fagprofessionelle (fx sundhedsplejersker og pædagoger) med henblik på oplysning vedrørende underretningspligten (Fokusgruppe med Underretningsenheden d ). 5.3 Familiekontorerne De tre lokale Familiekontorer (Nord, Syd og Vest) udgør en del af Familiecentret i Familier, Børn og Unge i Socialforvaltningen. Familiecentret er borgerens indgang til tilbud børn, unge og familier i problemer, og familien henvender sig på det lokale familiekontor. Målgruppen udgøres af: Børn, unge og familier i problemer. Familiecentret varetager opgaver i form af: Støtte og vejledning til børn, unge og familier i problemer. Undersøgelser efter Servicelovens paragraf 50. Iværksættelse af dag- og døgnforanstaltninger samt opfølgning heraf. Tilsynsopgaver og myndighedsopgaver. 16

17 De lokale familiekontorer er organiseret med følgende enheder: Modtagelsen, der modtager alle nye henvendelser fra borgere. Undersøgelsesgruppen, der udarbejder paragraf 50-undersøgelser. Daggruppen, der på baggrund af undersøgelserne visiterer til dagforanstaltninger og udarbejder handleplaner. Døgngruppen, der visiterer til døgnforanstaltninger og udarbejder handleplaner. Unge-Kriminalitet, der varetager kontakten til udsatte unge, hvor hovedproblematikken vedrører kriminalitet (Aarhus Kommunes hjemmeside). Når Underretningsenheden videregiver en underretning, der er akutvurderet som værende gul eller grøn er det Modtagelsen, der modtager denne til videre foranstaltning. Modtagelsen taler med de relevante personer, særligt de involverede forældre samt børnene, og undersøger sagens omstændigheder. Dog oplever rådgiverne i Modtagelsen ofte, at forældrene tilkendegiver, at de ikke ønsker, at rådgiverne taler med børnene, idet forældrene oplever, at børnene har talt med så mange forskellige fremmede personer om deres situation. Børnene kan have talt med medarbejdere i statsforvaltningen og en børnesagkyndig der. Forældrene giver da i nogle tilfælde udtryk for, at de mener, det må være tilstrækkeligt og ønsker at skåne børnene, der er i en svær situation, for yderligere at skulle rippe op i det, som er svært. Rådgiverne i Modtagelsen oplever, at de kommer til at tale med børnene i halvdelen af sagerne (Fokusgruppe med Modtagelsen, ). Rådgiverne i Modtagelsen skal på baggrund af deres undersøgelse foretage en socialfaglig vurdering af, hvorvidt barnets behov kan tilgodeses gennem råd og vejledning, som for eksempel ved Åben Anonym Rådgivning, jf. 11, som ydes ved Udfører centret for børn og familier i Aarhus Kommune uden oprettelse af en socialsag og indenfor normalsystemet, eller om det må antages, at barnets behov tilsiger, at der er tale om et barn, der trænger til særlig støtte i Servicelovens forstand, således at der skal ske en overgivelse til en anden rådgiver i Undersøgelsesgruppen, der udarbejder en børnefaglig undersøgelse, jf. 50 med henblik på at gennemføre en udførlig afdækning og vurdering af barnets behov. I Undersøgelsesgruppen vil en rådgiver i givet fald efter samtale med forældrene iværksætte en børnefaglig undersøgelse, herunder indhente alle relevante oplysninger om barnets 17

18 situation fra de relevante instanser, som barnet og familien er i kontakt med, herunder for eksempel, skole og daginstitution og sundhedssystemet. I gennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse skal denne rådgiver ligeledes tale med barnet, jf. 48. Samtalen skal klarlægge barnets eller den unges egen holdning til den påtænkte afgørelse. 50- undersøgelsen skal føre frem til en begrundet indstilling om, hvorvidt der skal iværksættes hjælpeforanstaltninger. I givet fald videregives sagen til Daggruppen, der udarbejder en handleplan samt visiterer til en egnet dagforanstaltning. En af de mulige foranstaltninger i relation til børn og familier, der befinder sig i skilsmissekonflikter, kan være tilbud om familiebehandling, jf. SEL 52. stk. 3 nr. 3. En sådan dagforanstaltning ydes i Aarhus Kommune af Udførercentret for Børn og Familier. 5.4 Udførercentret for Børn og familier Udførercentret for Børn og Familier tilbyder både dag og døgntilbud, blandt andet forskellige typer familiebehandling og praktisk støtte, hvilket udgør hovedparten af tilbuddene. Dagforanstaltningstilbud er behandling og støtte til udsatte børn primært i alderen 0 14 år og deres forældre. Behandlingen foregår som oftest i hverdagene og enten i barnets hjem eller i Udfører centrets lokaler. Her vil barn og forældre få kontakt med en eller flere familiebehandlere. Tilbuddet kan tage form af et familiekursus, hvor der anvendes forskellige metoder alt efter barnets behov. I samarbejde med forældrene opstilles konkrete mål for indsatsen (Aarhus Kommunes hjemmeside). Udførercentret står også for varetagelsen af Åben Anonym rådgivning. Udførercentrets leder oplyser, at der i % af henvendelserne i Åben anonym rådgivning er tale om problemstillinger i relation til skilsmissekonflikter (mail ). Familierne har søgt råd i relation til at være en skilt familie i relation til: 1. Forældrenes uenighed omkring rammerne for samværet. 2. En forælders bekymring for barnets trivsel hos den anden forælder. 3. Forældrenes uenighed omkring barnets generelle trivsel. 4. Forældre der godt kan samarbejde, har fokus på barnet og har brug for råd og vejledning omkring hvordan de bedst kan støtte barnet. 5. Forældre/en forælder der overvejer skilsmisse. 18

19 1,2, 3 og 5 kan indebære forskellig grad af konfliktniveau mellem forældrene (mail fra familiebehandler i Åben anonym Rådgivning, ). Ligesom Åben anonym rådgivning oplever en stor andel af deres henvendelser drejer sig om skilsmisserelaterede problemstillinger, er dette også tilfældet i familiebehandlingen, hvor 2/3 af familiekontakterne skønnes at rumme skilsmisserelaterede problemstillinger i et eller andet omfang, enten som særskilt problemstilling eller som en problemstilling i kombination med andre problemstillinger som vold, forældreevne, misbrug m.v. (ibid.). Der er således en række enheder og forskellige rådgivningspersoner, som både barn og forældre kan komme i kontakt med I Aarhus Kommunes Socialforvaltning i relation til barnets mistrivsel og familiemæssige vanskeligheder som følge af forældres skilsmissekonflikter. Udover Socialforvaltningen kan der også være kontakt til Statsforvaltningen og forskellige tilbud om hjælp indenfor normalsystemet. Disse præsenteres i det følgende. 5.5 Statsforvaltningen Statsforvaltningen er en myndighed, som varetager en række opgaver, som er tillagt denne forvaltning af staten. Statsforvaltningen hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Statsforvaltningen har hovedkontor i Aabenraa samt en række afdelinger rundt i landet (Aarhus, Ringkøbing, Aalborg, Odense, Nykøbing Falster, Ringsted, København og Rønne). Statsforvaltningen udfører en lang række forskellige arbejdsopgaver for forskellige ministerier og styrelser. Blandt andet opgaver for Ankestyrelsens Familieretsafdeling, herunder opgaver i relation til separation og skilsmisse, forældremyndighed og samvær (Statsforvaltningens hjemmeside). Statsforvaltningen tilbyder rådgivning i relation til spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær. Forældrene kan selv lave en skriftlig aftale om samvær. En sådan er ligeså bindende som en aftale eller afgørelse, der laves i Statsforvaltningen. Når Statsforvaltningen går ind i en sag om samvær inddrages barnet, således at barnets perspektiv og meninger kan komme frem. Det kan blandt andet ske ved en samtale med barnet. Barnet har ret til at sige sin mening, men har ikke pligt til det. En sådan børnesamtale foretages som udgangspunkt af en børnesagkyndig rådgiver. Statsforvaltningen har også mulighed for at få foretaget en børnesagkyndig undersøgelse. Såfremt forældre ikke kan blive enige om forældremyndighed, bopæl og samvær, har Statsforvaltningen mulighed for at tilbyde konfliktmægling som et frivilligt tilbud. 19

20 Udgangspunktet for konfliktmægling er, at det er parterne selv, der rummer den bedste løsning på deres konflikt. Mæglerne styrer processen, mens ansvaret for resultatet ligger hos parterne selv. Statsforvaltningen har endvidere et tilbud om deltagelse i Børnegrupper. Børnegruppen er en samtalegruppe for børn i alderen 8-14 år i skilsmissefamilier. Børnegruppen sætter fokus på det svære for barnet i, at alt forandres. Formålet er at hjælpe og støtte skilsmissebørn, så de bliver bedre til at håndtere forældrenes skilsmisse gennem at tale med jævnaldrende børn og dele erfaringer med hinanden. Børnegrupperne ledes af børnesagkyndige rådgivere. Gruppen mødes 6-8 gange. Det er gratis at deltage. Og barnet kan deltage, uanset om familien har eller har haft en sag i Statsforvaltningen eller ej (Statsforvaltningens hjemmeside). 5.6 Skolesundhedsplejen i Aarhus Kommune Sundhedsplejen i Århus Kommunes skoleforvaltning har gennem de seneste år med afsæt i ét skoledistrikt kørt gruppeforløb for børn i skilsmisse familier. Der har til nu været kørt 8 gruppeforløb. Det har været et tilbud til børn i det pågældende skoledistrikt, som skolen(lærerne) har kunnet henvise til, eller rådgiverne på familiekontor Nord, hvorunder skoledistriktet hører. Gruppeforløbene er nogle gange også blevet tilbudt børn, som egentlig ikke tilhørte det pågældende skoledistrikt; men hvor det blev vurderet, at barnet havde behov, samt at der var mulighed for plads i gruppen. Skolen bakker op om forløbet, og børnene har fri til at deltage i gruppen. Gruppeforløbet er blevet ledet af to sundhedsplejersker, der har tidligere fælles erfaringer med at arbejde med børnegrupper fra skolen i Randers kommune. De hidtidige 8 gruppeforløb er blevet evalueret med spørgeskemaer, og forældrene deltog den sidste time af det sidste møde i rækken. Desuden er der blevet afholdt et opfølgningsmøde et år efter hvert forløb med børnene. Der er således erfaringer over relativ lang tid med dette tilbud. Sundhedsplejen skal fremover starte et projekt i et andet skoledistrikt i samarbejde med boligforeningen der samt Røde Kors. Der skal der køre to grupper om året gennem tre år. Sundhedsplejerskerne er ved at udforme en uddannelse i at forestå et sådant gruppeforløb til sundhedsplejersker samt andre mulige relevante aktører, som f.eks. den boligsociale medarbejder i boligforeningen i det nye distrikt samt frivillige fra Ungdommens Røde Kors (Møde med sundhedsplejersker og Modtagelsen, ). 20

21 5.7 Gruppeforløbet i skolesundhedsplejen Et skoledistrikt i Århus tilbyder aktuelt gruppeforløb til børn i skilsmissesituationer. Tilbuddet kommer via sundhedsplejersken på skolen og består i en samtalegruppe over 8 gange Otte intense gange, som børnene i tilbageblik oplever som mange flere end 8 gange ( ). Gruppen har nogle regler: Der aftales tavshedspligt, og at man ikke må grine ad, men gerne grine med. Der arbejdes stille og roligt med de svære emner, med at familien er blevet splittet op, og for nogle er det blevet til nye familier med pap-forældre og søskende. I gruppen tales der sammen, og der arbejdes med tegninger. Tegninger af følelser i forskellige situationer og af, hvad man laver i de forskellige hjem, som børnene efter skilsmissen er blevet en del af. Nu mødes tre børn (Mette, Tobias og Lasse), som har deltaget sammen i et sådant gruppeforløb og husker tilbage på, hvordan det var at deltage. Alle børnene har gemt deres mapper fra forløbet. Et af børnene har inden dette møde fundet sin mappe frem, og fortæller om det, som de lavede dengang: Mette: Vi tegnede en tegning Tobias: Jeg fandt den der mappe i sidste uge, hvor der er sådan en sygt grim tegning fra dengang med en mand med sådan nogle forskellige farver på I: Kagemanden? Tobias: Sikkert (griner) I: Kan du huske hvorfor vi skulle det? Tobias: Nej I: Kan i huske hvorfor? Mette: Det var for at vise forskellige følelser, og hvorfor man følte de forskellige ting I: Fuldstændig rigtigt, og farverne var nogle bestemte følelser ( ) I: Fordi det vi snakkede om det var, at den blå var når man var ked af det og den sorte var når man var bange og den gule var når man var vred og den røde var når man var glad ( ). Udover at fortælle og tegne arbejdes der også med smiley-skemaer: I: Kan i også huske at vi lavede sådan nogle smiley-skemaer? 21

22 Lasse: Ja, med hvordan man havde det I: Kan du huske det var noget med forskellige situationer? Lasse: Var der ikke sådan en med hvordan man havde det i skolen og hvordan man havde det derhjemme og hos far eller sådan noget og hos mor eller sådan noget. Var det ikke sådan noget? I: Det er jo en fuldstændig god hjerne du har, Lasse. Det er fuldstændig rigtigt. Og så gjorde vi det gang et og så gjorde vi det da i sluttede og så da der var gået et år ( ). Undervejs i de enkelte gange, er der indlagte pauser i snakken til fordel for fælles fysiske aktiviteter og med saft/te og kage. Det opleves som godt også at bevæge sig sammen, og ikke kun sidde og snakke ( ). 6. Hvordan oplever børnene de nuværende indsatser? Børnene har primært erfaringer med deltagelsen i skolesundhedsplejens gruppeforløb, hvorfor det følgende især fokusres herpå med enkelte berøringer til Statsforvaltningen og Familiebehandlingen samt øvrige familiemedlemmer. 6.1 Gruppeforløbet i skolesundhedsplejen Forventninger til deltagelsen? Et af børnene, Lasse tilkendegiver tydeligt, at han havde stor modstand mod at skulle deltage i gruppen, og han blev på en måde bestukket til at deltage: I: Dengang inden i skulle starte så, hvad forestillede i jer omkring, hvordan det ville være at gå i sådan en gruppe, kan I huske det? Lasse: At det var pisse ligegyldigt ( ) I: Sådan tænkte du nemlig. Hvad var det nu du fik for det? Lasse: Jeg fik en fodboldtrøje ( ) De to andre børn havde ikke nogen særlige forestillinger om, hvordan det ville være. I: Kan I huske hvad i gjorde jer af tanker inden i kom her aller første gang? 22

23 Mette: Nej ikke rigtigt, jeg tror ikke jeg tænkte så meget over det. Jeg tror bare jeg kom håbe på det bedste Tobias: Jeg tænkte heller ikke over det tror jeg ikke I: Men i kom jo hver eneste gang Tobias: Jeg havde ikke rigtig noget valg ( ) I: Jeg tænker jo at det er lidt interessant med Lasse, der ikke havde lyst og som bare blev glad for det, sådan kan det jo også gå Tobias: Jeg blev også bestukket (griner) I: Nu kommer det frem (griner) Hvordan var det så at deltage? - genkendelse, almengørelse og udbytte Børnene tilkendegiver, at det var godt at deltage i gruppen, fordi de der mødte børn, som var i den samme situation som dem selv, og forstod, hvad de sagde og følte. Og at det samtidigt foregik stille og roligt. I: Hvordan synes i så det var at være i gruppen, var der noget der var særligt godt eller noget der var særligt svært? Mette: Altså jeg tror det var godt, at det var andre børn, som havde prøvet det samme, man snakkede med, så det ikke bare var sådan nogle voksne, der ikke forstod noget af det. I: Du kunne godt sådan mærke, at når du sagde noget så sad de andre og nikkede eller sagde noget. der lignede det Mette: ja Lasse: Jeg synes det var fint nok at tale sammen stille og roligt. Det var ikke noget sådan det var ikke oppe at køre eller noget. Det var bare sådan stille og roligt, nede på jorden. Tobias: Det er sådan nogenlunde det samme ( ) I: Jeg kommer sådan til at tænke på, har børn brug for at vide, at der er nogle andre børn som man kan gå til, som har oplevet det samme? Mette: Jeg tror det gør det nemmere for dem Lasse: Ja det gør det nemmere når der er andre der måske også har været det igennem og man kan snakke med andre børn om det. 23

24 Børnene giver udtryk for et af de samme positive aspekter ved gruppeforløbet, som litteraturen om socialt gruppearbejde også fremhæver for voksne, nemlig at det hjælper at kunne dele følelser og erfaringer med andre i samme situation som en selv og støtte hinanden i at udveksle ideer og forslag. Hvor genkendelse og almengørelse er centrale aspekter (Heap, 2000)(Berliner og Krustrup, 1984). I: Fik i så andet end gaver for det, fik i noget ud af det selv? Lasse: Ja man er jo helt klart blevet klogere på det hele, altså Samtidig tilkendegiver børnene også, at selvom det var fint at møde børn, som er i samme situation som en selv, så var det dog også på en og samme tid både mærkeligt og så alligevel ikke, at skulle mødes med nogen, som man slet ikke kendte og tale om så betydningsfulde forhold. I: Nu kendte i jo formentligt ikke hinanden særlig godt da i kom, hvordan var det at være sammen med nogen man ikke kendte? Tobias: mærkeligt og altså sådan at man begynder at snakke lige med det samme, det er sådan lige med at kende folk først I: husker du at du kom hurtigt til det eller tog det lang tid? Tobias: Det kan jeg ikke huske( ) I: Husker i noget der var svært ved at være i sådan et gruppeforløb? Noget af det vi lavede eller noget af det vi snakkede om? Lasse: Det sværeste var måske første gang. Så skal du bare lige fortælle hvad du tænker og føler. Det var nok det der var sværest. Men ellers så kom det jo bare når man lærte hinanden at kende, så I: Hvad var det der gjorde, at i bare fortalte det, hvad i tænker og føler? Hvad gjorde at i turde det, for det synes jeg jo er modigt Lasse: At de andre kan jo måske relatere til det Tobias: Ja fordi de nok sådan selv har været det og så er det ikke bare sådan noget med at man går og siger det til alle. 24

25 Børnene selv har fået meget ud af at deltage i gruppeforløbet. Men de tilkendegiver, at deres deltagelse i gruppeforløbet ikke har haft indflydelse på forældrenes samarbejde eller mangel på samme. Forløbets tilrettelæggelse Forløbet er tilrettelagt med nogle overordnede rammer og fælles regler samt med et indhold afstemt efter den situation, børnene er i, og deres alder. Placering Gruppeforløbet finder sted i Nøglen (Boligforeningens boligsociale projektlejlighed, jf. bilag) Det er vigtigt for børnene, at det er et neutralt sted, og at det ikke foregår på skolen. I: Har i tænkt over det, om hvis nu vi havde haft den her gruppe på skole, ville det så have være anderledes for jer? Alle: Ja Tobias: Så tror jeg ikke der ville være særligt mange der ville gå til det I: Så det betyder noget, at det er en helt andet sted vi skal hen? Tobias: Ja, og at det sådan er i ens fritid De 8 gange De otte gange finder børnene passende. De oplevede dem som meget intense og som meget mere end otte møder: I: Føltes det som længere tid? Tobias: Ja det føltes som mange gange flere end otte. I: Er det godt eller skidt? Tobias: Det kommer vel an på hvad man synes, hvis man synes det var fedt så er det jo godt. I: Hvad synes du? Tobias: Jeg synes det var fint. Hvis man synes det var sygt kedeligt så er det jo lidt træls Reglerne er gode Det var godt med reglerne om tavshedspligt og at man ikke måtte sidde og grine, fordi det kunne virke meget provokerende (Tobias). 25

26 Gruppesammensætningen Børnene tilkendegiver, at det er væsentligt, at deltagerne er nogenlunde jævnaldrene. Dette stemmer helt overens med litteraturen om gruppearbejde og dens anbefalinger af, at gruppemedlemmerne skal kunne leve sig ind i hinanden, hvilket ville kunne være vanskeligt, hvis aldersforskellen mellem børn og unge er for stor. I: Har i tænkt over det der med, betyder det noget med alder og sådan noget, hvor gammel man er i den gruppe? Lasse: Man skal være på nogenlunde samme alder. Man skal ikke sidde en på 10 og en på 15 og en på 18, altså for eksempel Tobias: Ja for så bliver det nok lidt mærkelig for den på 10 så bliver det bare meget mærkeligt i det hele taget. Emnerne Hovedformålet med gruppeforløbet er at støtte børnene i den situation, som de befinder sig i som skilsmissebørn. Gennem de otte gange taler børnene sammen om en række centrale emner i deres situation. I: Hvis i nu tænker tilbage på det gruppeforløb vi havde, er der så noget i kunne tænke jer der skulle være anderledes, er der noget vi kunne have været dybere inde på eller er der noget der skulle have været anderledes? Lasse: Jeg synes egentligt at vi kom omkring mange emner I: Synes du at vi kom omkring de ting du havde brug for? Lasse: Ja uden egentligt at vide hvad man havde brug for Nogle af emnerne, som blev taget op, har gjort særligt indtryk. For eksempel fortæller Mette om, at hun særligt husker emnet: At få en ny familie. En ting er, at ens forælder får en ny partner. Men de medfølgende børn kan gøre det vanskeligt. De kan være vældigt irriterende. Samtidig kan det ifølge Tobias også være svært, når ens stedforælder går ind og bestemmer over en, og ens biologiske forælder ikke holder med en i en konflikt. Dette giver Mette ret i. De biologiske forældre skal have mere at sige end stedforældrene. Ligeledes er der i forløbet brugt tid på at arbejde med børnenes forholden sig til de ordninger de enkelte børn har med 26

27 deres familier om samvær og bosteder. Børnene har her profiteret af at drøfte ordningerne og deres følelser omkring dem. Lasse fortæller om beslutninger omkring sit samvær med den ene forælder: I: Så det var egentlig din beslutning? Lasse: Ja det er det I: Så du er blevet mere og mere sikker? Lasse: Ja det er jeg og det har jeg det fint med I: ( ) hvad der gjorde at du blev sådan sikker i det? Du prøvede noget af kan man sige ikke, hvor du kunne mærke, at det var ikke lige det du ville. Kan du huske at vi snakkede om det i gruppen? ( ) Lasse: Ja sådan lidt kan jeg da godt huske I: Så det er jo en proces du har været i hvor du er blevet mere klar Lasse: ja ( ) I: Okay, så jeg kan høre at I gør jer nogle modne tanker om det Tobias: For da man var mindre og ens forældre blev skilt, der tænkte man rigtig meget på at sige og gøre de ting som ens forældre gerne ville have i stedet for egentlig at tænke på os selv. Gennem gruppeforløbet - og med alderen formentlig også - er børnene blevet stærkere til at mærke sig selv, og holde fast i, hvad de føler og gerne vil, fremfor primært at tænke på hensynet til forældrene. Desuden optager det også børnene, hvad der af forældrene fortælles om årsager til skilsmissen, og dette ændres for flere med deres alder, således at nye perspektiver tilføjes. Og set i bakspejlet kan nogle børn se, at forældrene ikke har så meget tilfælles. Men alligevel undrer det dem, at forældre i langt videre omfang end tidligere lader sig skille. Og at det er blevet så selvfølgeligt, at forældre da ofte bliver skilt. Tobias: Det er også mærkelig at der er så mange der bliver skilt i dag i forhold til for 100 år siden I: Det er nemlig fuldstændig rigtigt, for det er stadig hver tredje barn i Danmark der oplever det, det er da rimelig mange, ikke Alle: Jo Tobias: Det er også tit hvis man ringer eller snakker, hvis man støder sammen med en eller anden man ikke har snakket med i nogle år, det har jeg også set med min far, så starter man ligesom altid samtalen med: er dig og den der egentlig stadig sammen. 27

28 I: Ja i stedet for at tage det for givet Tobias: Ja sådan i stedet for at tænke, at det er de nok, så er det sådan lidt ( ) Lasse: Det er nærmest blevet normalt fordi der er så mange der bliver skilt. At gøre noget Det kan være udfordrende at sidde og tale sammen. Derfor er væsentlige elementer i gruppearbejde også aktiviteter, at handle og gøre noget sammen (Heap, 2000). Børnene tilkendegiver også, at det for dem har været vigtigt, at der var indlagt andre aktiviteter i forløbet. I: hvis i sådan tænker tilbage på gruppeforløbet, var der så noget i husker som var særligt godt? Lasse: Kage Mette: og pauserne I: Hvad var det der var gode ved pauserne synes i? Mette: At man lavede nogen ting sammen Lasse: Man bevægede sig, man sad ikke bare og snakkede I: Det kunne godt blive for lang tid eller hvad? Lasse: ja Deltagelse - de samme børn Det var godt, at det var de samme børn, der mødtes kontinuerligt i gruppen. I: Hvordan var det, at det var de samme børn hver gang, for der er jo også nogen grupper hvor man tager nye børn ind imellem og nogen der sådan holdte på forskellige tidspunkter, hvordan synes i at det var at det var de samme hver gang? Lasse: Det synes jeg var godt, for du opbygger på en eller anden måde noget tillid, altså fordi du ser dem jo igen og igen og fortæller hvad du synes og hvordan du har det Tobias: Ja i stedet for at man sådan skal til at opbygge det der tillid hver eller hver anden gang, det ville være sådan lidt træls, hvis man kan sige det sådan medmindre man er ekstremt udadvendt. 28

29 Børnene havde et lidt fjernere kendskab til nogle af de andre børn i gruppen, da forløbet startede, og de vidste ikke andet om hinanden end, at de var skilsmissebørn. I: Tænker i at det var godt der var nogle i kendte eller der var nogen i ikke kendte? Tobias: Det ved jeg ikke, jeg kendte ikke nogen. Lasse: Altså jeg går jo i klasse med Louise og i parallelklasse med Mette og så har vi (Tobias) jo spillet fodbold sammen. Så jeg vidste hvem var men ikke sådan kendte, kendte. I: Så i vidste heller ikke hvad i havde tilfælles da i kom? Lasse: ikke udover at vi var skilsmissebørn At være skilsmissebarn - en identitet man ikke råber højt om Børnene vender gentagne gange tilbage til det at være skilsmissebarn. Det udsiges som en form for særlig identitet. En identitet som i deres forståelse bevares gennem livet. Et af børnene - Mette -fortæller om, at da hun var på ferie mødte hun et ældre par: Mette: ( )hvor ham manden så var skilsmissebarn og stadig tænker over det den dag i dag, og så fik han jo tankerne sat i hovedet på mig, og så var det bare I: hold da op, jamen var det spændende og en god måde at snakke med ham på? Mette: Det var da meget spændende at snakke med en der er så gammel Børnene fortæller, at de på forhånd vidste om enkelte andre af børnene i gruppen, at de var skilsmissebørn; men ikke om hovedparten. I: gjorde i andre det? Vidste i at Alle: nej Mette: Det er ikke det man går og råber højt om. Mette fortæller om, at et andet barn i hendes klasse fortalte om det i klassen. Men det kommer an på, hvordan man selv er, hvorvidt det er en mulighed. Mette: Det kommer an på hvordan man er, for der er en anden en i min klasse som valgte at stille sig op foran hele klassen og sige det sådan, at hvis blev lidt mere sur og ked af det så I: Hvordan var det? 29

30 Mette: Det synes jeg på en måde var fint nok, for så vidste vi det jo, men jeg ville bare ikke selv gøre det I: Men han er jo så også måske tre år ældre end du var dengang du startede her. Men ville det have været godt, hvis nogen havde hjulpet jer med at sige det i klassen? Mette: Det ved jeg ikke, man fandt jo ud af det ligeså stille. Mette har talt med et par klassekammerater, som opsøgte og rådspurgte hende, fordi de vidste, at hun var skilsmissebarn. Men ellers har børnene ikke delt med deres klassekammerater, at de har gået i gruppen eller har rådet andre til at deltage i et tilsvarende gruppeforløb. Børnene afviser også et forslag fra den ene sundhedsplejerske om, at der på skolen kunne være nogle skilsmisse - ambassadører - nogle unge med viden og erfaringer om familier i skilsmisse - som man kunne opsøge. I: Okay, så man skulle ikke have sådan nogle skilsmisse-ambassadører, hvis man kan sige det sådan. Sådan nogle børn eller unge mennesker på skolerne, som man vidste man kunne gå til. Det ville ikke virke rigtigt? Tobias: Nej Mette: Jeg tror ikke, at der ville være nogen der gik derhen Lasse: Nej, det tror jeg heller ikke I: Det ville være deres venner de gik til, for så synes man at, hvis man gik derind, hvad ville være forhindringen i at gå derind? Det kunne jo også være at der sad en socialrådgiver eller en sundplejerske, det gør vi jo også engang imellem, men hvis man vidste, at der kunne man lige gå ind og vende nogle ting. Ville man gøre det? Mette: Jeg tror ikke selv jeg ville gøre det Lasse: Jeg tror faktisk heller ikke, at man ville gøre det Tobias: Det er det der med, at så ser folk at man går derind og så peger de fingre og synes man er en taber og sådan noget I: Man gider ikke at være anderledes på den måde? Alle: Nej Tobias: Der er jo ikke nogen der har lyst til at være den der er udenfor På trods af, at børnene vedgår sig en tydelig identitet: Vi er skilsmissebørn, så er det samtidigt vigtigt for dem, at de ikke skiller sig ud fra de øvrige børn. 30

31 6.2 Støtte og indsatser fra øvrige familiemedlemmer og fra andre instanser Øvrige familiemedlemmer eller andre voksne omkring dem Et af børnene fortæller, at bedsteforældrene støtter den forælder, som er deres eget barn. Og det finder han naturligt. Tobias: Altså at de tager den forælders parti fordi det er sådan lidt mærkeligt, hvis ens morfar siger til moderen, at ej det er altså også din skyld at i er blevet skilt og giver hende skylden i stedet for ligesom at støtte hende. Det tror jeg ville være ret mærkeligt I: Så de har støttet den de var i familie med. Hvem har så støttet jer? Tobias: Min far og min farmor og bedstefar. Sådan mest Det er far og bedsteforældre, han søger, når noget er svært. Mette tilkendegiver, at det er hele hendes familie. Og Lasse at det er hans mor primært. Tobias har dog oplevet, at en lærer gerne ville støtte ham. Dette optog han dog som en form for utidig indblanding. Tobias: Jeg havde sådan en klasselærer, jeg tror sådan gerne, at hun ville være sådan. Men jeg synes bare hun var voldsomt irriterende (griner). Hvis for eksempel, der var engang, hvor jeg skulle dukse i klassen, hvor den anden var syg og så kom vores klasselærer og ville snakke med mig og det var bare sådan, at jeg skyndte mig at blive færdig og så bare sige; amen jeg skal lige nå noget, og så bare gå. For jeg synes virkelig bare, at det var sådan meget akavet og at læreren var irriterende. ( ) I: Har du prøvet Mette, at der var nogen lærere, der har bare sådan spurgt om det var okay det der med at være Mette: De har bare spurgt og så har jeg bare svaret jeg har jo ikke gidet at snakke med dem. Så hvis de har spurgt mig om det var okay, så har jeg bare sagt ja. Det jo sådan ja/ nej hele tiden, for man gider jo ikke at snakke med dem. I: Bare for at forstå, så betyder det noget for jer, at det er en anden rolle i har Mette: En lærer er en lærere, de skal ikke snakke med en om sådan nogle I: følelsesmæssige ting 31

32 Denne frabeden sig, at lærerne blander sig i følelsesmæssige forhold, kunne måske hænge sammen med børnenes ønske om ikke at skille sig ud, på trods af deres vedgåen sig en særlig skilsmisse-barn-identitet. Det er vigtigt for dem, at de alligevel ikke kan peges ud i skolen som noget særligt på den konto. Børnene har ikke erfaringer med, at andre voksne omkring dem, har kunnet støtte dem. I: Der har ikke været nogen lærere eller pædagoger inde og støtte jer særligt? Eller fodboldtræner eller nabo eller brugsmand, det kan jo være hvem som helst? Alle: Nej I: Så det er dem der er helt tæt på jer, enten far eller mor som er den største støtte og stadig er det eller? Lasse: Altså man kan jo godt snakke med andre om det, men det er stadig for mit vedkommende min mor der sådan er den Tobias: De andre de kan godt sådan støtte og bakke op om det, men sådan virkelig støtte det tror jeg mest ens familie kan. I: Er der nogen der har kunne hjælpe jer når forældrene er meget uenige, altså hvor i har fornemmet at der har været stor uenighed og skænderier og sådan noget, er der så nogen udefra der har kunne hjælpe jer? Mette: Det ved jeg ikke, jeg har aldrig prøvet det Lasse: Det har jeg heller ikke. Tobias: Da jeg var meget lille, før mine forældre blev skilt, så var det sådan, at hvis vi kunne høre de begyndte at skændes, så sad mig og min søster et eller andet sted og bare sådan sad og var ked af det-agtigt. Der var vi også sådan, jeg tror vi var 6 eller 7 år dengang. Børnene fortæller, at der ikke har været andre steder eller med andre mennesker, som de har talt så åbent og ærligt om de svære ting, som i gruppen eller med deres forældre derhjemme. Statsforvaltningen - høre barnet eller forhør? Børnene har også erfaringer med at møde statsforvaltningen. De bliver indkaldt til samtale i relation til forældrenes uenigheder om bopæl og samvær. Børnene har da erfaringer med, at sige det, som de tror, deres forældre gerne vil høre. Eller de tager mere hensyn til en eller 32

33 begge forældre, end til sig selv. Det kan være en vanskelig oplevelse for barnet og forbundet med svære følelser at få sagt, hvordan man allerhelst vil have det. Og det kan opleves som forhør. Også selvom medarbejderne i Statsforvaltningen er uddannede i børnesamtaler og i at tage hensyn til barnets alder og modenhed. Tobias: Ja, og de skal tænke mere på sig selv end på de voksne fordi, første gang jeg var inde og blive hørt i statsforvaltningen om hvordan jeg gerne ville have det, så sagde jeg bare, at jeg havde det egentlig fint nok som det var og det havde jeg bare ikke. Men jeg tænkte bare mere på min mor, hvordan hun ville have det hvis jeg boede mere hos min far I: Det er igen det der med hensynet ikke også? Tobias: ja. Og så tror jeg det var da jeg gik i, det var i 2010 tror jeg det var, bare sådan midt i 4. Klasse der sagde jeg, at jeg gerne ville bo mere hos min far end hos min mor i stedet for at bo 7/7. Og det ville min mor ikke være med til ( )Men så til sidst så kom jeg til forhør og så sagde jeg hvordan jeg gerne ville have det I: Kan du huske hvad det var der gjorde den forskel, hvad gjorde at du turde få sagt det? Tobias: Altså man er sådan blevet mere moden end man er i 1. Klasse eller i 2. Klasse. Familiebehandlingen - Familieværkstedet Et af børnene har mødt Familieværkstedet. Og har haft en positiv oplevelse hermed, idet Familieværkstedet hjalp ham til at indse, hvad han gerne selv ville i konflikterne mellem forældrene fremfor især at tage hensyn til forældrene. Tobias: ( ), jeg tror det var Familieværkstedet som er lukket ned nu. Der var vi jo ude. Og så var det sådan noget med at min mor og min far skulle blive bedre til at tale sammen, hvor det bare var, første gang, hvor det mere var sådan noget introduktion, der var de der sammen og det var den eneste gang, hvor både mig og mine søstres forældre var der. I: Gav det noget i familien, husker du det at, fik det en betydning på om der var flere ting de kom til at snakke om eller? Tobias: Altså det var det der fik mig til, da jeg var deroppe, at finde ud af, at jeg ville egentlig hellere bo hos min far end min mor. 33

34 7. Børnenes ønsker 7.1 Forældrene Lyt til og inddrag børnene Børnene er alle enige om, at det er vigtigt, at forældrene lytter til deres børn under og efter skilsmissen og taler med børnene om beslutninger, der vedrører deres hverdag som f.eks. ordninger om, hvor meget børnene skal være hos deres mor og far. Børnene fremhæver ligeledes, at det er vigtigt at tale om skyldsfølelse med børnene, da de nemt kan få en følelse af, at det er deres skyld af forældrene er blevet skilt. I: Hvis I nu kunne sige noget til nogle forældre, der skulle skilles eller lige var blevet skilt, hvad der ville være vigtigt i forhold til børn? ( ) Lasse: Lyt til børnene I: Og er det ligegyldigt, hvor gamle de er tror i? Alle: Ja I: Og hvad tænker i at børnene skulle sige til dem når det var, hvad ville det handle om, hvis nu børnene synes de skal blive sammen, skal de så lytte til det? Mette: Nej Tobias: Nej Lasse: Nej, for de har nok fundet ud af at de ikke passer sammen Mette: ( ) lyt til hvordan de har det og lyt til, hvordan de gerne vil have at det skulle foregå Det handler derfor ikke om, at børnene har et ønske om at kunne få indflydelse på forældrenes beslutning om at blive skilt; men handler i stedet om at have indflydelse på alle de andre forandringer, der følger med en skilsmisse. Børnene bliver spurgt om, hvorvidt de har nogle råd til forældre der skal skilles, eller nogle ting de godt kunne ønske sig at sige til de forældre, hvortil de ligeledes kommer ind på vigtigheden i at inddrage deres børn i beslutninger: Lasse: Spørg børnene om, hvordan de gerne vil have det, altså sådan om det skal være fjorten dage ved mor og så en uge ved far eller hvordan 34

35 Tobias: Fordi, sådan alt i alt, når børnene bliver de der år gamle så hvis forældrene slås om børnene, så er det altid forældrene de sådan spørger og går udfra til sidst. I: Men vi har jo også snakket om, at børn altid er i de der dilemmaer med at tage hensyn til far og mor, og netop det du sagde med, at nu er du blevet bedre til det, hvordan kunne du så finde ud af det på det tidspunkt, for vi ved jo at børn tager hensyn, hvordan kan man så finde ud af det? Tobias: Det, det egentligt sådan handler om, på en måde, det er det med at blive mere selvisk, altså at tænke mere på sig selv end på sine forældre, fordi i dag er det jo lige meget hvad, f.eks. min mor siger, fordi der står på papiret at jeg skal op til hende hver anden weekend, men hvis jeg bare bliver hos min far, kan hun ringe til politiet og så kan de tage mig i nakken og køre mig hen til min mor, men så kan jeg bare gå hen til min far igen fordi jeg er så gammel at jeg er gammel nok til selv at bestemme, så sådan når man når en vis alder, så er det egentligt kun hvad barnet siger, der betyder noget i forhold til hvis nu man er to år gammel, så kan man jo ikke gå ud fra hvad barnet siger. De siger nok ikke så meget. Som Tobias er inde på til sidst, skal børn selvfølgelig have en vis alder, forinden de kan inddrages i beslutninger om f.eks. deleordninger. Tal om skyldfølelsen Børnene har alle oplevet at føle skyld over, at deres forældre er blevet skilt. Det er noget de både har talt om i gruppen og med deres forældre. De har alle syntes, at det har været rart at få bekræftet, at det ikke har været deres skyld ved at tale med forældrene om det, og opfordrer derfor andre skilsmisseforældre med børn til at tale med deres børn om det. Tobias: Og så sig til dem engang imellem, hvis det er sådan at de bliver kede af det, at det ikke er deres skyld at de voksne bliver skilt, for det er der rigtig mange af de skilsmissebørn jeg kender, og det gjorde jeg også selv, det er sådan noget man tror i starten, eller det kan man i hvert fald godt komme til. ( ) Mette: Det skal de huske på, at det ikke er deres skyld I: Det er en af de rigtig, rigtig væsentlige. Nu når i siger det flere gange, hjælper det så at sige det mange gange så eller hvad skal der til for at 35

36 Tobias: Ja I: Det tror du, for at du bliver overbevist Tobias: Ja, fordi hvis man bare får det at vide en enkelt gang så får man det at vide og så glemmer man det hurtigt. Men hvis man sådan får det at vide mange gange, så bliver det nærmest printet ind i ens hjerne, at sådan er det bare, at det ikke er min skyld. Det kan derfor være vigtigt at tage snakken om skyldfølelsen flere gange, da tvivlen godt kan opstå igen, selvom forældrene allerede har snakket med børnene om, at det ikke er deres skyld, at mor og far blev skilt. Forældrenes skal kunne kommunikere med hinanden Børnene giver udtryk for, at det betyder rigtig meget, at deres forældre kan kommunikere med hinanden på en ordentlig måde under og efter skilsmissen. Særligt i forbindelse med fødselsdage, konfirmationer eller andre arrangementer, hvor det er børnene der er i fokus, har det stor betydning, at forældrene kan være i rum sammen uden konflikter. Denne betragtning stemmer i høj grad overens med litteraturen om skilsmisse, som netop fremhæver forældrenes evne til at kommunikere med hinanden og skabe et godt klima rundt om barnet, som en af de vigtigste faktorer for, hvorvidt barnet kommer godt igennem forældrenes skilsmisse. I: ( ) Når forældre de skændes så er det jo tit fordi de ikke er så enige. Hvordan skal de agere i forhold til børnene hvis de er så uenige og måske slet ikke kan lide hinanden, hvad ville så være hjælpsomt for børnene, hvad ville have betydning for børnene? Mette: At forældrene stadig kan være glade tror jeg og vise at de godt kan snakke sammen når børnene er der. I: Det betyder noget for dig i hvert fald? Mette: Ja I: Så selvom de måske slet ikke har de følelser for hinanden, så bare det at de engang imellem kan være sammen, det kan du godt lide? Mette: ja I: Men det er jo ikke altid det kan lykkes Mette: Nej 36

37 Tobias: Nej, også for eksempel til fødselsdage, når man er lille og konfirmation eller nonfirmation der var jeg sådan ret træls af, at mine forældre ikke kunne være sammen til min konfirmation. Et af børnene fortæller om misundelse over, at have mødt en anden familie, hvor forældrene efter skilsmissen fortsat er gode venner, og kan mødes til mærkedage og også hjælpe hinanden med at forberede og afholde festlighederne. Så det for disse forældre blev venskab fremfor krig, der afløste parforholdet. I: Det kunne du godt ønske? Barn: Det er jeg sådan ret misundelig på. Stedforældres rolle i den nye familie Børnene tilkendegiver, at såfremt forældrene finder en ny partner, og børnene derved får en stedforældre og eventuelle stedsøskende i familien, er det vigtigt at stedforældrene ikke påtager sig samme rolle overfor børnene, som de biologiske forældrene har. Til spørgsmålet om, hvorvidt der er forskel på at være forælder eller stedforælder i forhold til børnene svarer de: Mette: Der er kæmpe forskel. Altså mine papforældre skal ikke komme og bestemme over mig på samme måde som mine forældre, mine forældre de skal have meget mere magt i forhold til mig ( ) I: Kunne de gøre andet i forhold til hvem der skulle bestemme og sådan noget? Tobias: Altså de skulle mere være i baggrunden og hvis der er noget sådan stort, så i stedet for at gå hen og sige det til os, så sig det til den biologiske forælder som så siger det til os i stedet for, for det kan godt være lidt irriterende hvis det er sådan en helt ny papforælder der bare kommer og retter på os og fortæller hvordan jeg skal være Tobias påpeger ligeledes vigtigheden i at have en følelse af, at de biologiske forældre er på deres side og tager deres parti i eventuelle konfliktsituationer i den nye familie. Tobias: ja, altså sådan hvis ens pap-søskende gør et eller anden mod en selv og så man gør noget tilbage, så hvis en biologiske forældre ikke holder med én selv, så er det lidt nederen. 37

38 7.2 Skolen Lærernes rolle Som tidligere nævnt oplevede børnene ikke at have lyst til, at tale med deres lærer på skolen omkring deres forældres skilsmisse, og oplevede det som en utidig indblanding, de gange lærerne havde forsøgt at bringe det på banen. Børnene giver derfor indtryk af, at det er meget væsentligt at holde de forskellige funktioner adskilt, hvor som de selv siger en lærer er en lærer, og hvis man har brug for at snakke om problematikker i forbindelse med forældrenes skilsmisse, så er det en anden voksen som f.eks. sundhedsplejerskerne der kan bruges. I: Bare for at forstå, så betyder det noget for jer, at det er en anden rolle i har Mette: En lærer er en lærere, de skal ikke snakke med en om sådan nogle I: følelsesmæssige ting Lasse: Det er jo så der, hvor man f.eks. har sundhedsplejersken måske eller Børnene er dog enige om, at lærerne på skolen kan have en indirekte funktion i forhold til børn, der har det svært pga. forældrenes skilsmisse, i og med, at de ved at være informeret om skilsmisse, kan tage et hensyn til, at børnenes situation i hjemmet til tider kan gå udover deres indsats i skolen. Lasse: for eksempel hvis der er en matematikaflevering, den skal man aflevere på fredag og så for eksempel hvis ens forældre lige er blevet skilt, så er det jo ikke sikkert, at man lige tænker på den der matematikaflevering, at der så ikke sker noget ved den først kommer mandag eller tirsdag Tobias: ja I: Eller slet ikke Lasse: Ja, det kunne være sådan lidt ligegyldigt vil jeg sige I: I forhold til det andet Tobias: ja I: Men det ville jo kræve en eller anden form, at når man bliver skilt så skulle skolen altid vide det 38

39 Lasse: Ja selvfølgelig I: Vil i synes det var mest fair overfor børnene, at man havde sådan en regel om, at hvis man bliver skilt så skal man faktisk sige det til skolen Mette: På en måde er det jo fint nok at lærerne ved det. De behøver jo ikke at sige det videre til de andre elever I: Det har de jo også tavshedspligt omkring Tobias: Det behøver jo ikke at være eleven der siger det, det kan også være forældrene der skriver til lærerne Klassekammeraters rolle Som tidligere beskrevet, havde ingen af de tre børn haft lyst til eller behov for at fortælle det til alle deres klassekammerater, da deres forældre blev skilt. Mette fortalte om en klassekammerat, som havde sagt det til hele klassen, hvilket hun synes var godt; men ikke noget hun selv havde lyst til. Hun beskriver dog, hvordan andre børn i hendes klasse har haft glæde af at tale med hende om det at være skilsmissebarn, og hvordan børnene kan bruge hinandens erfaringer med at skulle igennem den svære situation det er, når ens forældre skal skilles. Mette: Jeg snakkede kun de tre, hvis forældre lige var blevet skilt, men ellers ikke I: Søgte de dig, Mette? Mette: Ja. I: Det kunne du mærke, at de havde brug for? Mette: ja de ville gerne snakke med nogen der vidste lidt mere om det I: Hvad kunne de bruge dig til tror du eller mærkede du? Mette: For det første så sådan til at finde ud af, at det egentligt ikke er så slemt som det lyder og finde nogle positive ting ved det I: Jeg kommer sådan til at tænke på, har børn brug for at vide, at der er nogle andre børn som man kan gå til, som har oplevet det samme? Mette: Jeg tror det gør det nemmere for dem Lasse: Ja det gør det nemmere når der er andre der måske også har været det igennem og man kan snakke med andre børn om det 39

40 7.3 Særlige tilbud Psykolog Børnene taler om, hvilke andre muligheder der kunne være for at få hjælp udover at deltage i børnegrupper hos sundhedsplejerskerne, hvis man som barn har svært ved at tale med forældrene eller andre personer om forældrenes skilsmisse. De er alle enige om, at enesamtaler med en psykolog kunne være godt; men at det skal være en stor belastning for barnet, forinden de anser det for at være nødvendigt, og det er ikke noget de selv synes kunne have brug for. I: Men der er jo også nogen børn der går til en psykolog, hvad tænker i om det? Mette: Jeg tænker, at det er en god idé Tobias: ja I: Så har man sådan ene samtaler Lasse: Hvis man når til en psykolog så har man, så tænker jeg at, så skal det virkelig sådan være slemt. Tænker jeg, men det kan godt være at det bare er en tanke jeg har I: Har i nogen tanker om det? Tobias: Altså det kan da være en god ting hvis der ikke er en sundhedsplejerske man kan tale med og især hvis man ikke kan tale med sine forældre 7.4 Børnenes råd til andre børn Husk at det ikke er jeres skyld og tænk på jer selv Børnene blev spurgt om, hvilke råd de vil give videre til andre børn, hvis far og mor er blevet skilt, og derfor står i en lignende situation som den de selv har stået i, hvortil de svarede: Mette: De skal huske på, at det ikke er deres skyld I: Det er en af de rigtig, rigtig væsentlige ( ) Er der andre ting i tænker der er vigtige at børn får at vide eller om en måde at få hjælp på? Tobias: Tænk på dig selv i stedet for at tænke på de voksne 40

41 8. Opmærksomhedspunkter og overvejelser I det følgende har vi på baggrund af projektet oplistet en række opmærksomhedspunkter og overvejelser, som vi håber, kan danne baggrund for drøftelser på Familiekontor Nord. 8.1 Opmærksomhedspunkter Samtaler med børnene Rådgiverne kommer efter eget udsagn kun til at tale med børnene i skilsmisse- og samværssagerne i cirka halvdelen af tilfældene. Grunden hertil er, at forældrene ofte forsøger at skåne børnene for at tale med flere instanser omkring familiens situation og derfor er modvillige i forhold til at lade rådgiverne tale med deres børn. At skåne børnene kan udgøre et væsentligt hensyn. Børnesamtalen udgør dog et væsentligt aspekt for rådgiverne i forhold til at bibeholde fokus på barnet og barnets behov for støtte i sagsforløbet, og det kan derfor overvejes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at der kun finder en børnesamtale sted i halvdelen af tilfældene. Hensigten med Serviceloven er at sikre børnenes inddragelse i eget sagsforløb. Og børnene skal i en række tilfælde høres, inden der træffes beslutning i medfør af en række af Servicelovens bestemmelser, jf. 48. Dog kan en børnesamtale i særlige tilfælde undlades: Efter en konkret vurdering kan kommunen efter 48, stk. 2, undlade at gennemføre samtalen eller først gennemføre dem efter sin afgørelse. Det kan være i tilfælde, hvor barnet er særlig hårdt presset i forhold til sine nære og risikerer at blive kastehold mellem dem. Barnet/ den unge kan også frivilligt afstå for at udtale sig. I begge disse situationer skal der tilføres journalen en grundig begrundelse. Og dette kan være tilfældet i sådanne sager, som her er i fokus. Dog udgør de manglende børnesamtaler et muligt opmærksomhedspunkt i forhold til, hvordan fokus i højere grad kan fastholdes på barnet fremfor på forældrenes konflikter med hinanden i forbindelse med skilsmissen. Rammerne for børnesamtalen Rådgiverne giver udtryk for, at de rammer der er for afholdelse af børnesamtaler ikke er optimale. Der er hverken den ønskede tid til rådighed til at afholde børnesamtaler og opbygge den tillid, der kan være nødvendig for at kunne bryde den loyalitets-konflikt, som 41

42 barnet ofte står i, når de skal fortælle om forhold, der vedrører deres mor og far. Der udover afholdes møderne ofte på rådgivernes kontorer, hvor der langt fra er optimale forhold for børn i forbindelse med at skulle sidde og snakke om svære emner. Rådgiverne oplever, at det er meget anstrengende for børnene og at det i nogle tilfælde er at stille for store krav til de børn, der i forvejen befinder sig i en sårbar position. De praktiske rammer for børnesamtalerne samt de tidsmæssige ressourcer der bruges herpå, udgør derfor et muligt opmærksomhedspunkt i forhold til at forbedre rådgivernes mulighed for at få indblik i børnenes perspektiv i sagen, og dermed understøtte, at barnets perspektiv inddrages i den socialfaglige vurdering af sagen. Børnene siger det, de tror, de voksne vil høre - eller det de tror, at de voksne kan tåle at høre? -børn må lære også at tage hensyn til sig selv Børn, der er i klemme i forældrenes skilsmissekampe, kan i arbejdet på at sikre bæredygtige aftaler mellem forældrene komme til samtale med en række forskellige fagprofessionelle. Det kan være i Familiecentret, på Statsforvaltningen eller i skolen og sundhedsplejen. Det er da værd at være opmærksom på børnenes italesatte erfaringer om, hvordan det er at deltage i sådanne samtaler i relation til forældrenes uenigheder om bopæl og samvær. Når der skal tages sådanne beslutninger vedrørende forældrenes uenigheder, kan det være forbundet med svære følelser for børn at være ærlige omkring, hvordan de allerhelst vil have det. Både overfor deres forældre og overfor de professionelle. Og ligesom det kan være forbundet med en række vanskeligheder for børnene at tale med rådgiverne hos familiekontorerne indenfor de rammer, der er for den samtale, kan det ligeledes være vanskeligt for dem at tale med statsforvaltningen i forbindelse med beslutninger vedrørende bo- og samværsordningen. Samtalen kan let komme til at opleves som et forhør. Børnene har erfaringer med, at sige det, som de tror, deres forældre gerne vil høre. Eller det de tror, at de voksne kan tåle at høre. Børnene fortæller om, at de tager langt mere hensyn til en eller begge forældre, end til sig selv. Det kan være en vanskelig oplevelse for barnet og forbundet med svære følelser at få sagt, hvordan man allerhelst vil have det. På baggrund af børnenes udtalelser i interviewet er evnen til at tage hensyn til sig selv fremfor sine forældre noget, der kan være rigtig svært, når man er i start-skolealderen; men noget man lærer og bliver bedre til i løbet af årene. Børnene råder andre børn til at tænke langt mere på sig selv. Og det kræver selvfølgelig modne overvejelser og formentlig også samtaler med voksne, der kan 42

43 forsikre børnene om, at det er vigtigt, at de også tager hensyn til sig selv. Og at de er voksne, som børnene kan have tillid til, kan tåle at høre om deres ønsker, når de tænker på sig selv. Det kan derfor være et muligt opmærksomhedspunkt i alle henseender, hvor der skal gennemføres en børnesamtale vedrørende børn i skilsmisse- eller samværskonflikter, at være opmærksomme på, at børn ofte vægter hensynet til forældrene højere end hensynet til sig selv. Det kan derfor være væsentligt at støtte barnet i, at det er okay at sige, hvad man mener, og at både mor og far godt kan holde til at høre deres mening. Børnene har behov for - gentagne gange - at få beskæftiget, at det ikke er deres skyld Børnene har alle oplevet at føle skyld over, at deres forældre er blevet skilt. Det er noget de både har talt om i gruppen og med deres forældre. De har alle synes, at det har været rart at få bekræftet, at det ikke har været deres skyld ved at tale med forældrene om det, og opfordrer derfor andre skilsmisseforældre til at tale med deres børn om det. Det kan derfor være vigtigt at tage snakken om skyldfølelsen flere gange, da tvivlen godt kan opstå igen, selvom forældrene allerede har snakket med børnene om, at det ikke er deres skyld, at mor og far blev skilt. Dette udgør dermed ligeledes et opmærksomhedspunkt i forhold til, at rådgiverne opfordrer forældrene til at tale med børnene om skyldfølelsen og at det ligeledes kan være en relevant tema at tale om til en eventuel børnesamtale. Børnenes ønsker til deres forældre På baggrund af børnenes udtalelser, er der en række mulige opmærksomhedspunkter i forbindelse med børnenes ønsker til deres forældre, som kan være relevante for andre skilsmisseforældre at have i tankerne i forhold til at skåne deres børn under og efter skilsmissen. Børnene er alle enige om, at det er vigtigt, at forældre lytter til deres børn under og efter skilsmissen og taler med børnene om beslutninger, der vedrører deres hverdag som f.eks. ordninger om, hvor meget børnene skal være hos deres mor og far. Det handler ikke om, at børnene har et ønske om at kunne få indflydelse på forældrenes beslutning om at blive skilt; men handler i stedet om at have indflydelse, på alle de andre forandringer, der følger med en skilsmisse. Det første opmærksomhedspunkt de fremhæver er derfor: lyt til børnene og inddrag børnene i beslutninger der vedrører deres hverdag. 43

44 Børnene giver ligeledes udtryk for, at det betyder rigtig meget, at deres forældre kan kommunikere med hinanden på en ordentlig måde under og efter skilsmissen. Særligt i forbindelse med fødselsdage, konfirmationer eller andre arrangementer, hvor det er børnene der er i fokus, har det stor betydning, at forældrene kan være i rum sammen uden konflikter. Dette opmærksomhedspunkt indbefatter dermed, at forældrene som minimum skal kunne kommunikere med hinanden på en ordentlig og respektfuld måde i børnenes nærvær. Skilsmissekamp og børnenes affødte mistrivsel som et socialt problem Der kan være anledning til en fælles drøftelse af, hvordan skilsmissekamp og børns deraf afledte mistrivsel forstås som et socialt problem blandt rådgivere. Projektets resultater indikerer, at underretninger og sager der opstår på baggrund af skilsmisse- eller samværskonflikter, forstås (og dermed måske også vurderes?) forskelligt fra de sager, hvor der ligger mere gængse problematikker til grund for familiens dysfunktioner og børnenes mistrivsel. Med afsæt i den skandinaviske velfærdsteori giver det mening at forstå skilsmisse- og samværskonflikter som et socialt problem på lige fod med andre sociale problemer i og med, at konsekvenserne for børnene af forældrenes skilsmisse- og samværskonflikter, kan være ligeså vidtrækkende, som hvis forældrene havde andre sociale problemer. Under alle omstændigheder er resultatet nemlig, at børnene er i mistrivsel på grund af forældrenes manglende evne til at varetage børnenes behov, hvilket kan resultere i, at børnene udsættes for omsorgssvigt Derfor kunne et opmærksomhedspunkt bestå i, at rådgiverne i underretningsenheden og familierådgiverne i modtagelsen fagligt drøfter deres forståelse af skilsmissekampe som årsag til sociale problemer for børn, således at rådgiverne får mulighed for at udvikle og påvirke de forforståelser af dette felt, som de hver især rummer, og som uundgåeligt påvirker deres social faglige skøn. Almengørelse og at dele erfaringer er meget væsentligt Børnene fortæller, at det var godt at deltage i gruppen, fordi de der mødte børn, som var i den samme situation som dem selv, og forstod, hvad de sagde og følte. De andre børn forstod - uden for mange forklaringer - fordi de selv var i den samme situation. Når man er i en svær 44

45 situation, hjælper det at kunne dele følelser og erfaringer og støtte hinanden i at udveksle ideer og forslag. Genkendelse og almengørelse er centrale aspekter ved et sådant gruppeforløb, som derfor udgør et betydningsfuldt tilbud til børn i klemme i forældrenes skilsmissekampe. Tilbuddet om gruppeforløb er imidlertid ikke et tilbud, der når alle børn i denne situation. Statsforvaltningen udbyder sådanne gruppeforløb. Skolesundhedsplejen i Århus har udbudt det i et skoledistrikt i byen, og vil nu udvide i et andet område. Men i og med, at der iagttages en række tilfælde i forvaltningen (og i pressen i efteråret 2014), hvor børn er i klemme i forældrenes skilsmissekampe er det måske et spørgsmål, hvorvidt behovet dækkes ind via de aktuelle tilbud. Måske ville der kunne forebygges alvorlig mistrivsel hos flere børn, såfremt tilbuddene blev udvidet, og flere børn fik mulighed for et sådant gruppeforløb. Dette kunne tænkes som en del af de mere forebyggende indsatser jf. SEL 11. Børnene vil ikke skille sig ud På trods af, at børnene italesætter en særlig identitet: vi er skilsmissebørn er det samtidigt meget afgørende for dem, at de ikke skiller sig ud fra de øvrige børn i skolen. Det skal ikke kunne iagttages, at de for eksempel beder professionelle om hjælp. Spørgsmålet er,hvilke fagprofessionelle, der kunne yde hjælp til børnene, og om der kan skabes en tilgængelighed, således at børnene anonymt (eller retter måske uset for skolekammeraterne) kunne opsøge en sådan hjælp. Børnene afviser, at den skal kunne ydes af skolelærerne, heller ikke klasselæreren. En skolelærer skal holde sig til at være lærer, de skal ikke blande sig. En af børnene afviser ligeledes kraftigt, at børn i den situation kunne tale med en socialrådgiver. Dette tolker vi dog måske mere som udtryk for fortællinger om socialrådgivere blandt barnets voksne end som viden om, hvad en socialrådgiver kan. Børnene tilkendegiver, at sundhedsplejersker ville kunne tilbyde relevant hjælp. Dette tolker vi som, at sundhedsplejersker af børnene er kendte - og at de derfor opfattes som ufarlige, modsat socialrådgivere, som måske er dem på kommunen. For os at se kunne såvel socialrådgivere og sundhedsplejersker tilbyde relevant hjælp til børn i sådanne situationer. Spørgsmålet er snarere end karakteren af faglighed et spørgsmål om tilgængelighed. Hvor kunne man forestille sig, at sådanne fagprofessionelle kunne møde børnene? Hvilken kontekst ville kunne danne ramme om et tilbud, hvor børn kunne opsøge en sådan hjælp uden at blive skilt ud fra de øvrige børn i skolen? Kunne en 45

46 socialrådgiver/sundhedsplejerske udstationeret i boligforeningen - eller i lokaler i en lokal institution - eller på skolen, hvis det på en eller anden måde kunne afskærmes? Kunne SEL 11 ikke danne grundlag for, at også socialrådgiverne kom ud, hvor de kunne møde børnene, og dermed ikke var de fremmede og farlige ; men i stedet indgik som en del af lokalmiljøet? 8.2 Overvejelser Journalen bruges i kampen mellem forældrene Rådgiverne fortæller, at en medvirkende faktorer til, at det kan være svært at holde fokus på barnet, er deres journalpligt. De må nøje overveje, hvad og hvordan der skrives i journalen. En ændring af journalpligten kunne betyde, at forældrenes mulighed for at inddrage sagsakterne i kampen mod hinanden formindskes, da der dermed vil være knap så mange oplysninger at hente for forældrene. Spørgsmålet er, hvorvidt dette er en realistisk mulighed, idet journalens oplysninger er væsentlige for at kunne dokumenterer de forhold, der har ligget til grund for den socialfaglige vurdering. Men måske kunne det overvejes, om følgende fremgangsmåde kunne være en måde at håndtere dette på: Problemstillingen skitseres ganske kort i journalen, og såfremt den socialfaglige vurdering derpå lyder, at der er behov for et rådgivningsforløb i relation til skilsmisseuenigheder, bliver konklusionen, at der iværksættes forebyggende rådgivning i medfør af SEL 11. Dette rådgivningsforløb journalføres derpå ikke, idet der ikke er tale om et forløb, der lægger op til en afgørelse. Der er notatpligt ifølge af offentlighedslovens 6. Notatpligten gælder kun i sager, hvor der skal træffes afgørelse. Det afgørende for notatpligten er, om der er modtaget oplysninger, der kan bidrage til at skabe klarhed om sagens faktiske omstændigheder, og disse oplysninger ikke allerede fremgår af sagen ( lokaliseret ) i. Såfremt dette rådgivningsforløb ikke måtte være tilstrækkeligt, må konklusionen om, at dette ikke har været tilstrækkeligt til at løse op for forældrenes uenigheder og skabe ro og sikkerhed omkring barnet, journalføres sammen med overvejelser om iværksættelse af 50 undersøgelse osv. Problemet med en sådan fremgangsmåde kunne tænkes at bestå i, at der er sket en organisatorisk opdeling, således at åben rådgivning er tillagt Udførercentret og ikke ydes af 46

47 familierådgiverne i Modtagelsen, som ellers med en anden organisationsplan også kunne være et oplagt sted for forebyggende rådgivningsvirksomhed. Svært at holde fokus på barnet Rådgiverne tilkendegiver, at de - i mange tilfælde - velfungerende forældre fylder meget. De argumenterer, henvender sig, mailer osv. samt bruger også kontakten med familierådgivningen som et led i deres kamp mod hinanden. Dette gør det vanskeligt for rådgiverne at holde fokus på barnet. Der er i familiearbejdet traditioner for at arbejde med rådgivere i parløb. Kunne det tænkes at en speciel form for parløb kunne hjælpe med til bedre at kunne holde fokus på barnet.? Et parløb, hvor den ene rådgiver var på forældrene og den anden på barnet?. Således at den rådgiver som har kontakten med barnet forpligtiger sig på hele tiden at se ud fra barnets optik. Specialiseringen Specialiseringen er meget gennem trængende. Det er ikke blot en specialisering i målgrupper; men en specialisering i delprocesser i det sociale arbejde, som drejer det sig om en stor industriel teknologisk højtudviklet produktion, hvor hver medarbejder er specialuddannet i og varetager sin lille delproces. Dette får som følge, at en underretning, og dermed et barn og en familie, flyttes afsted mellem forskellige delafsnit og medarbejdere. Hvad gør denne stærke specialisering i relation til vanskelighederne ved at holde fokus på barnet? Forslag: Der udarbejdes et par pjecer - gerne sammen med de tre børn: En pjece fra børn til børn i skilsmisse En pjece fra børn til forældre og andre nære voksne Pjecerne skal have fokus på: Hvad er vigtigt for børn at vide i den situation - og hvad er vigtigt for forældre og andre nære voksne at vide. 47

48 9. Konklusion Dette praksisforskningsprojekt har arbejdet med fokus på børn, der kommer i klemme i forældrenes skilsmissekonflikter og som af den grund mistrives. De professionelle i socialt arbejde møder et tiltagende antal børn, der er i en sådan situation. Det er derfor fagligt meget relevant at overveje, hvordan den sociale indsats i forhold til sådanne børn ydes bedst muligt. Projektet har arbejdet med afsæt i følgende problemformulering: I hvilket omfang møder Underretningsenheden og Familiecenter Nord børn, der er i klemme i forældrenes skilsmissekamp, og hvad kan ifølge skilsmissebørns erfaringer støtte børn i sådanne situationer? Projektet har opridset, at forskning viser, at børn i familier, hvor forældrene er meget uenige på grund af skilsmisseproblemer kan blive påvirket herfra på en lang række livsområder, således at disse problemer kan forårsage alvorlig mistrivsel med også langvarige konsekvenser i forhold til barnets fremtid. Projektet har på den baggrund argumenteret for, at skilsmisseproblemer, som forårsager mistrivsel hos barnet, på grund af sine konsekvenser må anskues som et socialt problem, som det er yderst relevant at anskue som indsatsfelt for det sociale arbejde. Projektet har skitseret, hvorledes organiseringen på feltet aktuelt er sat sammen i Århus Kommunes Socialforvaltning, samt har belyst, hvorledes der i sundhedsplejen i et skoledistrikt i byen er arbejdet med en social indsats i form af tilbud om gruppeforløb til børn i denne situation. Projektet har belyst tre børns erfaringer med at deltage i et sådant gruppeforløb. Konklusionen på projektets første delspørgsmål er, at Underretningsenheden og familiecenter Nord i stigende omfang oplever at møde børn, som mistrives som følge af forældrenes skilsmissekampe, og at de fagprofessionelle oplever det svært at holde fokus på barnet. I relation til i højere grad at formå at fastholde fokus på barnet, fremhæves i rapporten en række opmærksomhedspunkter: At samtaler med børnene udelades i op til halvdelen af sådanne sager. At rammerne for børnesamtaler ikke er optimale. At journalføringen bruges af forældrene i deres indbyrdes kampe. At barnet ikke har sin egen 48

49 sagsbehandler. At den stærkt opdelte specialisering betyder, at underretning og hermed barn og familie flyttes fra delafsnit til delafsnit. Endvidere fremhæves følgende opmærksomhedspunkter: At forståelsen af denne problematik som et socialt problem måske spiller ind som en del af den fagprofessionelle forforståelse og dermed muligvis påvirker det socialfaglige skøn. På projektets andet delspørgsmål er konklusionen, at børnene oplever stor støtte i den almengørelse og deling af erfaringer, som ligger i at mødes med andre børn i samme situation i sociale gruppeforløb. At børnene tilkendegiver, at børn siger det, som de tror de voksne vil høre - eller det de tror, som de voksne kan tåle at høre - og at børn i højere grad må lære at tage hensyn til sig selv og deres ønsker. At børnene har behov for - gentagne gange - at få beskæftiget, at skilsmissen og forældrenes uenigheder ikke er deres skyld. At børnene ikke vil skille sig ud på trods af en stærk identitet som skilsmissebarn. De må ikke kunne peges ud i skolen som nogle, der er noget særligt. Heller ikke i form af, at der rettes tilbud som er indrettede således at børnene kan iagttages at opsøge disse tilbud af deres skolekammerater. Børnene har desuden en række ønsker til deres forældre: At de vil lytte til og inddrage børnene, at de kan tale med barnet om skyldfølelse, at forældrene formår at kommunikere civiliseret med hinanden og at stedforældrene ikke får en lige så bestemmende forælder rolle over dem, som de biologiske forældre. Endvidere frabeder disse børn sig, at deres klasselærere går ind og taler med børnene om skilsmisseproblemerne. Lærerne skal forblive deres lærere. Det skal eventuelt være andre fagprofessionelle, som påtager sig dette. Fagprofessionelle, som ikke opleves som farlige, og som kan opsøges uden at børnene risikerer blive skilt ud. Børnene har desuden et råd til andre børn i samme situation: Hus det er ikke Jeres skyld! På baggrund heraf er der i projektet fremsat en række opmærksomhedspunkter og overvejelser til det videre arbejde med denne problemstilling. Endvidere rejses der forslag om, at der kunne udarbejdes to pjecer. En fra børn til andre børn i samme situation. Og en fra børn til forældre. Gerne udarbejdet i samarbejde med børnene. 49

50 10. Litteratur: Amato, Poul R. (2001): Children of Divorce in the 1990s: An update of the Amato and Keith (1991) meta-analyses. Journal of Family Psychology Berliner, Bibi og Krustrup, Lene (1984) Du er ikke alene - om gruppearbejde med enlige mødre. Kbh. Socialpolitisk Forlag Breidablik, H.J. & Meland, E. (1999): Experience a family break-up during childhood health and health behaviour in adolescence. Tidsskrift for den Norske Lægeforening, 199 (16). Bowlby, J. (1994): En sikker base. Det lille forlag, Helsingør. Due Madsen, Anette (2012): Far, mor og skilsmissen. Dansk Psykologisk Forlag A/S, Viborg. Ejrnæs, Morten og Kristiansen, Søren (2014) Perspektiver på sociale problemer i USA og Skandinavien i Meeuwisse, Anna og Swärd, Hans (red.) (2014) Perspektiver på sociale problemer. Kbh. Hans Reitzels Forlag Heap, Ken (2000) Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. Kbh. Gyldendal Uddannelse. Socialpædagogisk bibliotek. Killén, Kari (1999): Omsorgssvigt er alles ansvar. 2. Udgave. Hans Reitzels Forlag. København Klosinski, Gunther (1993): Psychological maltreatment in the context of separation and divorce i; Child Abuse & Neglect, 1993: Volume 17, issue 4. Ottosen, M.H., Andersen, D., Lausten, M., Nielsen, L.P. & Stage, S. (2001): Børn og unge i Danmark: velfærd og trivsel. SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København. Ottosen, M.H.,Stage, S. & Søndergaard, H.J. (2001): Børn i deleordninger en kvalitativ undersøgelse. SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København. Rasmussen, A.W. (2009): Family structure changes and childrens health, behaviour and educational outcomes. Aarhus: Aarhus School of Business, Department of Economics, Aarhus University. Working paper no

51 Rothenborg, Jeanette Ringkøbing: Hvad siger forskning om børn fra brudte hjem i; Due Madsen, Anette (2012): Far, mor og skilsmissen. Dansk Psykologisk Forlag A/S, Viborg Toft Simonsen, Renee: At skelne egne følelser fra barnets behov i; Due Madsen, Annette (2012): Far, mor og skilsmissen. Dansk Psykologisk Forlag A/S, Viborg Hjemmesider: Digital blanket til underretning lokaliseret lokaliseret Århus Kommunes hjemmeside: Beskaeftigelse/Socialforvaltningen/Organisering.aspx. Lokaliseret lokaliseret Statsforvaltningen: lokaliseret Bilag Bilag 1: Underretningsblanket og vurderingsskemaer i forb.m. modtagelse af underretninger (rød, gul og grøn) 51

52 lokaliseret Aarhus Kommune Underretning om udsatte børn og unge (uden brug af NemID/digital signatur) Submit 1. Barnet: 2. Årsag 3. Yderligere informationer 4. Underretter 5. Sammendrag 6. Kvittering 52

53 Underretningsvurderingsskemaerne: 53

54 54

55 Gul: 55

56 Grøn: Bilag 2: Mail fra Modtagelsen, Familiekontor Nord af , som har videresendt mail fra familiebehandler af : Kære Kirsten Jeg videresender lige dette til dig til orientering Venlig hilsen Karen Laursen Socialrådgiver Familiekontor Nord Vejlby Centervej Risskov Tlf.: Fra: Gitte Bach Jensen Sendt: 5. november :56 Til: Karen Laursen; Kenneth Scott Cc: Peter Apollo; Hanne Mulvad; Ida Fenger Emne: VS: SV: fra Modtagelsen, Familiekontor Nord Hej Igen, Karen, Her er Kenneths skønsmæssige vurdering af tal og indhold i skilsmissesager i Åben Anonym rådgivning. Indholdet går på hvad vedr. skilsmissen de skal have hjælp til. 56

57 Hvorvidt der er tale om rene eller gråzone sager, kan vi vist ikke svare på helt entydigt. Vi har jo selv introduceret begreberne, men min faglige vurdering er, at vi sjældent får rene sager andre steder, end i Åben Anonym rådgivning. Håber det er brugbart for Jer. Og vi glæder os til at høre jeres fremlæggelse af projektet, når I kommer dertil. Ida Fenger er i gang med at finde familier til fokusgruppe. I må gerne henvende Jer direkte til hende. Vh Gitte Fra: Kenneth Scott Sendt: 5. november :26 Til: Gitte Bach Jensen Emne: SV: SV: fra Modtagelsen, Familiekontor Nord Hej Gitte Jeg vil skønne, at i 3 ud af 4 af de familier jeg har mødt det sidste års tid (dvs. 45 familier), har der været tale om problematikker knyttet til at være en skilt familie. Der har været søgt råd ud fra, bl.a.: 1. Forældrenes uenighed omkring rammerne for samværet. 2. En forælders bekymring for barnets trivsel hos den anden forælder. 3. Forældrenes uenighed omkring barnets generelle trivsel. 4. Forældre der godt kan samarbejde, har fokus på barnet og har brug for råd og vejledning omkring hvordan de bedst kan støtte barnet. 5. Forældre/en forælder der overvejer skilsmisse. 1,2, 3 og 5 kan indebære forskellig grad af konfliktniveau mellem forældrene. Mvh Kenneth Fra: Gitte Bach Jensen Sendt: 5. november :16 Til: Kenneth Scott Emne: Fwd: SV: fra Modtagelsen, Familiekontor Nord Hej Kenneth, Efter din skønsmæssige vurdering i ÅAR - er de 80 procent udelukkende skilsmisse problematikker, eller er der andre problemstillinger tilknyttet disse opgaver, fx vold, forældre evner, misbrug, problem m struktur og grænsesætning? Med venlig hilsen Gitte Bach Jensen, aut. cand.psych. Afdelingsleder Familieværkstedet og Familieskolerne Aarhus kommune, Socialforvaltningen Familier, Børn og Unge 57

58 Udførercentret for Børn og Familier Vejlby Centervej 52, 8240 Risskov tlf mobil gibj@aarhus.dk Start på videresendt besked: Fra: Karen Laursen <kare@aarhus.dk> Dato: 5. nov kl CET Til: Gitte Bach Jensen <gibj@aarhus.dk> Emne: SV: fra Modtagelsen, Familiekontor Nord Deadline er så hurtigt som muligt. Og lige afklarende Er det 80% både rene og gråzone eller hvordan skal jeg forstå tallet??? Venlig hilsen Karen Laursen Socialrådgiver Familiekontor Nord Vejlby Centervej Risskov Tlf.: Fra: Gitte Bach Jensen Sendt: 4. november :23 Til: Karen Laursen Cc: Ida Fenger Emne: VS: fra Modtagelsen, Familiekontor Nord Hej Karen, Jeg kan desværre ikke bidrage med tal her fra udførercentret, selvom jeg gerne ville og har undersøgt mulighederne ved mange. Så du kan kun få skønsmæssige vurderinger fra os pt. Altså ca. 80 procent i ÅAR og 2/3 af sager i FV, rene og dem i gråzone. IDA FENGER kigger lige nærmere på det med børn til fokusgruppe interview hvornår er deadline på det? Vh Gitte Fra: Ida Fenger Sendt: 4. november :28 Til: Gitte Bach Jensen Emne: SV: fra Modtagelsen, Familiekontor Nord Kan yderligere oplyse, at tallet er ca 80 % i åben rådgivning. I flg. Kenneth. 58

59 Fra: Gitte Bach Jensen Sendt: 3. november :14 Til: Hanne Mulvad; Peter Apollo; Ida Fenger; Stinne Tornøe Frederiksen; Tine Bräuner Jung Cc: Karen Laursen Emne: SV: fra Modtagelsen, Familiekontor Nord Hej Karen, Hvornår skal du bruge optællingen til? Vi skal først lave den, om muligt. Hej Stinne og Tine; Kan vi lave en sådan optælling af skilsmissesager i hel UBF, som ikke har andre problematikker ind over? Peter, Hanne og Ida: Kan vi finde sådan nogen børn, hvis forældre har fået støtte fra os, som vil lade sig interviewe i en fokus gruppe? Kan vi selv spørge vores kollegaer og den vej lave optælling af rene skilsmisse sager bare i familieværkstedet? Vh Gitte Fra: Karen Laursen Sendt: 3. november :50 Til: Gitte Bach Jensen Cc: Katrine Broby Emne: fra Modtagelsen, Familiekontor Nord Kære Gitte Bach Jeg skriver lige til dig efter aftale med afdelingsleder Katrine Broby. Først vil jeg spørge dig, om du har optælling på, hvor mange rene skilsmissesager I har, som vi talte om på vores temadag? Det næste er: Vi har i forbindelse med skilsmisseprojektet et ønske om også at have et fokusgruppe interview med børn, som har eller hvis forældre har fået støtte hos jer. Vi forestiller os at en af familiebehandlerne kunne interviewe børnene. Praksisforskerne vil udarbejde spørgsmål og være deltagende til interviewet som observatører. Det vil give en meget interessant undersøgelse, da vi så får indblik i, hvad børn synes, som har modtaget forskellig indsats, idet den anden fokusgruppe bliver på børn, som har været i skilsmisse gruppe. Vil du venligst give en tilbagemelding? Jeg uddyber selvfølgelig gerne ovenstående. Venlig hilsen Karen Laursen Socialrådgiver Familiekontor Nord Vejlby Centervej Risskov Tlf.:

60 Bilag nr 3 : Nøglen: 60

61 61

62 62

63 63

64 64

65 65

66 66

67 67