Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej Lynge tlf.:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk"

Transkript

1 Sorg og kriseplan

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets familie?... 6 Hvis et barn dør (barnet er ikke i vores varetægt)... 7 Hvis et barn forulykker eller dør i vores varetægt... 9 Hvis et barn har en længerevarende sygdom Hvis et barn mister en af sine forældre (pludseligt dødsfald) Hvis et barn mister en af sine forældre (længerevarende alvorlig sygdom) Hvis forældrene bliver skilt Hvis en kollega har en længerevarende alvorlig sygdom Hvis en kollega dør (pludselig dødsfald) Hvis en af de nærmeste til en kollega dør (akut og længerevarende sygdom) Ambulanceplan for medarbejderne Side 2 af 21

3 Indledning Hvert år mister ca danske børn deres far eller mor ved død. Hvert år dør omkring 700 børn i Danmark. Det betyder, at nogle børn mister deres søskende og forældre deres børn. Samtidig lever danske børn adskilt fra den ene eller anden af forældrene typisk på grund af skilsmisse. At børn kan rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Men når børn mister, står de ofte alene med deres sorg. De voksne omkring dem (såvel familien som pædagoger mv.) bliver ofte handlingslammede og ved ikke, hvad de skal sige og gøre, og møder derfor barnet med tavshed. Tavshed forstærker barnets ensomhed. Derfor er det vigtigt, at børnene får hjælp til at lære at leve med sorgen, smerten og savnet. Samtidig kan børn have svært ved at sætte ord på det skete, og har netop derfor brug for at møde forstående voksne, som kan rumme børnene og deres sorg. Børn der ikke gennemlever sorgen, kan senere i livet få psykiske problemer. Derfor er det vigtigt at hjælpe børnene til at udtrykke sorgen. Det er dog også vigtigt at huske på, at børn som mister aldrig vil stoppe med at sørge, men de skal lære at leve med sorgen. Hvorfor en sorg- og kriseplan En sorg- og kriseplan skal hjælpe med til, at vi som børnehave kan yde den rigtige hjælp til barnet og dets familie, ved at der findes en klar procedure for, hvem der gør hvad, hvordan og hvornår. En sorg- og kriseplan skal medvirke til, at der bliver talt åbent om det skete. Samtidig er det som voksen vigtigt at huske, at livet for barnet går videre, og at børn også har brug for at pjatte, lege, grine, være glad og opleve ting. En sorg- og kriseplan skal endvidere hjælpe til, at vi som personale lærer at se, hvordan børn reagerer på sorgen. Børn sørger nemlig ikke på en bestemt måde. Børn sørger ud fra deres udviklingstrin og udviser derfor meget forskellige reaktioner. Hvad er sorg og krise Hvornår kan man tale om, at en person er i sorg? Og hvornår kan man sige at en person er i krise? Begreberne bruges ofte i fæng og det kan være svært at se den egentlige forskel. At opleve en sorg eller en krise kan være to sider af samme sag; begge dele involverer oplevelsen af et tab. Forskellen på sorg og krise er ifølge bogen Sorg og krise, at sorg altid er forbundet med kriseoplevelser. Omvendt behøver der ikke være krisereaktioner knyttet til oplevelsen af sorg. Sorg Sorg er en følelsesmæssig reaktion på tabet af noget, som er betydningsfuldt for en person. Sorgen rummer ikke alene acceptable følelser som savn og fortvivlelse, men kan også rumme følelser som skyldfølelse og stærk vrede. Sorgen rummer således stærkt modsatrettede følelser. Når man er i sorg, vil man føle sig usikker, sårbar og ensom. Vi andre kan hjælpe ved at lytte, støtte og være der for de sørgende, men man er den eneste som kan gennemleve sin egen sorg. Sorgen er et langvarigt, krævende forløb, der kan synes endeløst, netop fordi det strækker sig over så lang tid og griber så afgørende ind i den ramtes liv. Man er nødt til at arbejde sig i gennem sorgen. Sorgforløbet forgår ifølge den amerikanske psykiater William Worden, gennem fire opgaver. Side 3 af 21

4 Måden at tænke sorgarbejde forgår på en cirkulær og dynamisk måde og ikke faseopdelt. Ordet opgaver, understeger at sorgarbejdet er en aktiv proces. Disse fire opgaver er: 1. Erkendelse af tabet 2. Forløsning af sorgens følelser 3. Tilegnelse af nye færdigheder 4. At vende sig mod verden igen 1. Erkendelse af tabet For at kunne påbegynde sorgarbejdet, må den ramte først erkende tabet. Det skal ske på både det intellektuelle og det følelsesmæssige område. Det vil sige at erkendelse af tabet inddeles i to faser. De to faser kan enten være knyttet tæt sammen, eller forløbe lige efter hinanden. Det kommer an på, hvem der oplever sorgen. Mange mennesker vil skifte mellem at prøve at forstå tabet og benægte tabet. Men efterhånden forstår de, at tabet er endeligt. Først når det sker, har de løst første opgave. 2. Forløsning af sorgens følelser Den næste opgave er at gennemleve sorgens følelser og det er svært. Det kan komme til udtryk på forskellige måder. Nogle græder, andre oplever vrede og følelsen af at blive ladt tilbage. Andre får fysiske problemer som hovedpine og ondt i maven. Andre bliver triste, indadvendte eller føler skyld. Det kan tage mange måneder at løse denne opgave. 3. Tilegnelse af nye færdigheder På et tidspunkt i sorgprocessen vil man begynde at føle sig i stand til at orientere sig mod verden igen. Det kan være svært at tage del i det sociale liv, når man er i sorg. Samtidig kan det være hårdt at begynde at gøre de ting som man tidligere gjorde sammen med den afdøde - traditioner, fødselsdage og højtider vil heller ikke være det sammen mere. 4. At vende sig mod verden igen Når tabet er erkendt, følelserne er ved at være forløst og den ramte har tilegnet sig nye færdigheder, er det tid til at sige det endelige farvel til det, der er væk for altid. Sorgprocessen skulle meget gerne være nået til det punkt, hvor den sørgende giver slip på det mistede. Det er vigtigt at huske, at man ikke dermed siger farvel til de gode minder - dem har man altid, og de er positive og bekræftende at holde fast på. Man tager afsked med det, man ikke kan beholde eller få tilbage og siger goddag til et nyt liv. Man tør lade sig selv føle glæde ved livet igen For at det bliver muligt, skal de foregående opgaver være løst grundigt, og den sørgende kan have været gennem lange perioder, med tilbageglidning til tidligere opgaver. Krise En krise stækker sig også over lang tid lige som sorgen, men krisen har mere karakter af et kortere varende forløb, der til gengæld virker voldsommere og mere uvirkeligt end sorgen. En krise er en psykisk reaktion på noget, man bliver udsat for og som man har svært ved at forlige sig med. En krise er en akut tilstand, der kræver, at den ramte arbejder sig gennem den her og nu. Derfor kan krisens varighed svinge fra nogle timer til et par måneder. Derefter kan der være rester af sorg tilbage. Ifølge den svenske psykiater Johan Cullberg kan et kriseforløb inddeles i fire forskellige faser. Side 4 af 21

5 Disse fire faser er: 1. Chokfasen 2. Reaktionsfasen 3. Bearbejdningsfasen 4. Nyorienteringsfasen 1. Chokfasen Mennesker i chok befinder sig i en voldsom, akut krisetilstand, hvor man føler kaos og ofte ikke kan se i øjnene at det, der er sket, er sandt. Når vi udsættes for et chok, reagerer vi forskelligt. Nogle mennesker reagerer ved at skrige op, råbe eller ødelægge ting. Andre virker umiddelbart upåvirkede af situationen, men ofte er deres indre præget af kaos. Denne fase kan varer fra få minutter til dage. 2. Reaktionsfasen Mennesker i reaktionsfasen befinder sig i en akut krisetilstand. Mange mennesker i krise oplever, at livet ikke længere har nogen mening. Alt har forandret sig fra det ene minut til det andet, mens omgivelser lever videre. Man skal erkende at det er sket også selv om det er smertefuldt at tænke på. Denne fase varer fra nogle få uger til måneder. 3. Bearbejdningsfasen Her begynder man at forholde sig til den nye situation og til at livet skal gå videre. Denne fase varer fra måneder til år. 4. Nyorienteringsfasen Her har man lagt krisen bag sig og den indgår nu som en erfaring, man har været igennem i sit liv. Man bliver aldrig den samme som før krisen, men man har lært at forlige sig med det, der er sket. Side 5 af 21

6 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets familie? 1. Det er kontaktpædagogens opgave, at have føling med sine kontaktbørn, og det er også kontaktpædagogen der sørger, for at der bliver lavet en opsamling på familiens situation og barnets trivsel, når familien rammes af en krise. En viden der formidles videre til resten af personalegruppen. 2. Det vi snakker med forældrene om handler bl.a. om, hvordan vi taler med barnet i børnehaven. At vi ikke har berøringsangst i forhold til at tale med barnet om skilsmisser, døden og andre svære ting. Vi spørger ind til hvordan de taler med barnet om det derhjemme, og hvad der skal ske i forhold til familiens situation. 3. Vi snakker med barnet, når og hvis det har brug for det, og hvis de selv vil snakke om det. 4. Kontaktpædagogen skal altid søge hjælp og/eller sparring hos ledelsen eller sine kollegaer, hvis der er noget man er i tvivl om, eller man vil have hjælp til at håndtere situationen. Det er vigtigt at vi i børnehaven er opmærksomme på behovet for støtte til børn, der har været udsat for en voldsom hændelse. Det et barn har allermest brug for er nære voksne, der kan rumme barnets reaktioner. Barnets reaktioner kan være kropslige reaktioner som: Mavepine Kvalme Svimmelhed Hovedpine Hjertebanken Søvnløshed Følelsesmæssige reaktioner kan være: Angst Vrede Magtesløshed Koncentrationsbesvær Tristhed Søvnproblemer Tilsyneladende manglende eller forsinket reaktion Vores opgave som kontaktpædagoger er naturligvis at forholde os aktivt til barnets trivsel og udvikling. Manglende trivsel kræver, at vi reagerer og at dette sker i samarbejde med familien. Vi skal inddrage dem i hvordan vi oplever at barnet har det, og hvad vi kan gøre for at skabe mere trivsel for barnet. Vi henviser til professionel hjælp, hvis vi oplever at det er det barnet har brug for. Side 6 af 21

7 Hvis et barn dør (barnet er ikke i vores varetægt) Den første dag: 1. Den der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter med det samme, ledelsen. 2. Ledelsen orienterer resten af personalet. 3. Ledelsen og den der er tættest på familien, tager med det samme, kontakt til hjemmet og det afklares, hvad der er sket og hvordan vi som institution kan hjælpe familien. Er familien i stand til at tale om hvordan andre skal informeres aftales dette. Er de ikke klar, ventes til dagen efter. At tage kontakt til en familie, der er ramt af sorg kan være en krævende opgave. Derfor er det vigtigt, at vi håndterer det professionelt, men samtidig med indføling. Det er derfor tilladt at sige fra, hvis kontaktpædagogen ikke magter at tage med. Så må en af de andre pædagoger tage over. Dagene efter: 1. Ledelsen og kontaktpædagogen afleverer en buket blomster og et kort. 2. De andre børn og forældre orienteres, hvis ikke dette allerede er sket. Oppe i Lynge holder vi samling i de forskellige grupper (lille-, mellem-, og storegruppen), hvor vi i korte, letforståelige sætninger fortæller børnene, hvad der er sket. Vi snakker om døden på deres niveau og lytter og besvarer deres spørgsmål. 3. Hvis der er søskende til afdøde, som går i børnehaven tages der ekstra hånd om dette barn/disse børn. Begravelsen/bisættelsen: 1. Det er vigtigt at tale med forældrene om vigtigheden i, at eventuelle søskendebørn er med til begravel-sen og hvorfor. 2. Til begravelsen deltager ledelsen og kontaktpædagogen. Der medbringes bårebuket og et kort. Hvis nogle af de andre børn fra institutionen vil deltage i begravelsen, må deres forældre selv deltage sammen med dem. Tiden efter begravelsen: 1. Gør søskende til afdøde opmærksomme på, at man ved hvad der er sket og at man er der for dem. 2. Have øget opmærksomhed på søskende til afdøde og dets forældre. 3. Give søskende tid og lov til at sørge, så længe det er nødvendig. 4. Give plads til at hele børnegruppen har brug for at snakke om afdøde og det, der er sket. Man skal som voksen være forberedt på, at børn stiller mange direkte spørgsmål, som kan komme når som helst og hvor som helst. Det er vigtigt at gribe dem, når de er der. Man skal være konkret og ærlig, når børnene stiller spørgsmål fasthold sandheden! Peter er død eller ja, Lauras søster er død. 5. Læg ikke låg på børnenes følelser. Lad børnene lege sorgen ud, hvis der er behov for det. Ikke kun den eller de søskende der har mistet, men også de andre børn kan have dette behov. 6. Skabe kontakt til fagfolk på området, hvis det er nødvendigt. Side 7 af 21

8 Opfølgning: 1. Hele personalegruppen skal vide, hvilke sorgreaktioner der kan komme hos de efterladte, og handle på dem. Alle skal kende sorgens fire faser og vide, at børn sørger på forskellig vis. 2. Der er en sorgmappe, som står på kontoret den indeholder blandt andet gode råd til sorgbearbejdelse. 3. Hele personalet støtter hinanden og har øget opmærksomhed på den del af personalegruppen, som er direkte involveret. Den videre kontakt til familien: 1. Hav øget opmærksomhed og fokus på familien og husk, at sorg- og krisearbejdet ikke kun er den første uge eller to, men resten af den tid, den efterladte søskende går i børnehaven. 2. Kontaktpersonen skal løbende spørge ind til, hvordan familien har det. Kontaktpersonen skal vise, at vi er der for dem, men samtidig respektere, hvis familien frabeder sig at vi spørger ind til familiens trivsel. 3. Vi skal vise forståelse og omsorg i den sværeste tid i deres liv. Vi skal være opmærksomme på og have forståelse for: At tingene kan glippe af og til At humøret kan svinge At der kan være behov for at få læsset af At det kan være svært pludselig at være alene 4. Skabe kontakt til fagfolk på området, hvis det er nødvendigt. HUSK: Døden berører os alle, og vi har alle nogle følelsesmæssige barrierer. Ansatte der er særligt berørte af omstændighederne, skal kunne forvente forståelse og opbakning fra resten af huset. Man skal derfor være bevidst om egne grænser og sige fra overfor dette. Derfor er det vigtigt at der også kommer hjælp udefra til personalet, hvis de har behov for dette. Side 8 af 21

9 Hvis et barn forulykker eller dør i vores varetægt På selve dagen: 1. Stands ulykken! 2. Giv livreddende førstehjælp - bliv ved barnet hele tiden. 3. Ring 112 og fortæl præcist hvad der er sket, og hvor du ringer fra; institutionen, adresse og telefonnr. 4. En voksen sørger for, at de øvrige børn bliver samlet og kommer væk fra ulykkestedet. 5. Der tages straks kontakt til ledelsen, som med det sammen tager kontakt til forældrene. 6. Ledelsen tager staks kontakt til den pædagogiske konsulent i forvaltningen. 7. Ambulancen kommer og henter barnet og der er mindst en voksen, der tager med. Den voksne bliver på hospitalet, indtil forældrene ankommer eller så længe forældrene har behov for det. 8. Hvis man ikke kan komme med i ambulancen, tager man efter i en taxa. 9. Den voksne er løbende i telefonisk kontakt med ledelsen og andet personale. 10. Børnene samles og beskeden om ulykken fortælles så enkelt som muligt. 11. Alle medarbejder bliver i børnehaven til dagens afslutning. Medarbejdere der ikke er på arbejde kontaktes og kommer hvis det er muligt. Ledelsen kontakter krisepsykologer. 12. Bestyrelsen indkaldes og der afholdes et ekstraordinært bestyrelsesmøde. 13. Samtlige forældre kontaktes personligt (også de forældre hvis børn ikke var i børnehaven) for at fortælle hvad der er sket. Dette kan også foregå via bestyrelsen, som får til opgave at ringe rundt og informerer om ulykken. Dagene efter: 1. Der tales om hvad der er sket og hvordan vi kommer videre. Som medarbejder i børnehaven, skal vi stadigvæk varetage vores job samtidig med, at der skal være en forståelse for at personalet er i chok. 2. Børnene samles i grupper, vi taler med dem om hvad der er sket og lader dem fortælle, hvad de føler og tænker. 3. Kontaktpersonerne fortæller forældrene hvordan deres barn, håndtere situationen og hvordan de reagere. 4. Vi er åbne omkring situationen overfor børn og forældre, selv om man selv er i chok og ikke har lyst til at tale om det. Det er vigtig at snakke om hvilke reaktionsmønstre de eventuelt kan få. Begravelsen/bisættelsen: 1. Ledelsen taler med forældrene omkring begravelsen/bisættelsen. Hvad har forældrene brug for? Vi skal respektere forældrenes mulige vrede og afvisning, og deres grænser skal naturligvis overholdes. Side 9 af 21

10 Bearbejdelsen i personalegruppen: 1. Der tales om hvad der er sket og hvordan vi kommer videre. Som medarbejder i børnehaven skal vi stadigvæk varetage vores job samtidig med at der skal være en forståelse for at personalet er i chok og krise. 2. Der skabes kontakt til fagfolk på området, hvis det er nødvendigt. Den videre kontakt til forældrene: 1. Ledelsen taler med forældrene om hvad de har brug for og om det fortsatte samarbejde. 2. Hvis forældrene ønsker der skabes kontakt til krisepsykologer. Side 10 af 21

11 Hvis et barn har en længerevarende sygdom I tiden under: Under sygdomsforløbet holdes tæt kontakt til familien. Det er lederen og den person, som er tættest på familien, som taler med familien og holder kontakten. De skal være lyttende og forstående og spørge ind til, hvad familien og barnet har brug for. Hvad har barnet lyst til, at de andre børn ved, og hvis det skal siges til de andre børn hvordan, af hvem og hvorledes skal det siges? I en familie med et barn som har en længerevarende sygdom rammer det hele familien. Ofte fokuserer både forældre og de øvrige omgivelser på det langtidssyge barn. Ubevidst kan familien komme til at overse eventuelle raske søskende. Dette kan have alvorlige konsekvenser for det raske barn, der slet ikke har redskaber og psykisk overskud til på egen hånd at kunne tackle alvorlig sygdom i familien. Derfor er det vigtig som institution, at gøre opmærksom på dette, så eventuelle søskende ikke føler sig tilsidesat. Som personale er det vigtigt at håndtere sygdomsforløbet professionelt. Det betyder, at vi er nærværende, lyttende og gør opmærksom på, at vi er der for barnet og familien i den svære tid. Vi skal have øget fokus på det syge barn, eventuelle søskende og familien som helhed. Vi skal kunne tåle, at forældrene har brug for at læsse af og har lyst til at tale om problemerne. Samtidig skal vi også give plads og mulighed for, at de ikke har lyst til at tale om det. Tiden efter sygdomsforløbet: Når barnet er blevet rask, er det vigtigt, at barnets tilværelse bliver normal igen. Hvornår den bliver det, er svært at afgøre, men det er sikkert at barnet og familien har fået nogle oplevelser, som de aldrig vil glemme. Det er derfor vigtigt at snakke med barnet og familien løbende efterfølgende, så oplevelserne kan bear-bejdes og gøre livet positivt igen. Det er dog også vigtigt at se på og mærke efter, om barnet og familien har brug for det. Side 11 af 21

12 Hvis et barn mister en af sine forældre (pludseligt dødsfald) Den første dag: 1. Den der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter med det samme, ledelsen. 2. Ledelsen orienterer resten af personalet. 3. Ledelsen og kontaktpædagogen, eller den der er tættest på barnet, tager kontakt til hjemmet, og det afklares hvad der er sket og hvordan vi som institution kan hjælpe familien. Er familien i stand til at tale om hvordan andre skal informeres aftales dette, er de ikke, ventes til dagen efter. At tage kontakt til en familie, der er ramt af sorg kan være en krævende opgave. Derfor er det vigtigt, at man håndterer det professionelt, men samtidig med indføling. Det er derfor tilladt at sige fra, hvis kontaktpædagogen ikke magter at tage med. Så må en af de andre pædagoger tage over. Dagene efter: 1. Ledelsen og kontaktpædagogen afleverer en buket blomster og et kort. 2. Vi taler med barnet om, hvad det har behov for at de andre børn og forældre ved, og om hvem der skal fortælle hvad. 3. Ceremoni: Vi taler med barnet om, hvad det har behov for. Hvilke ceremonier, og om der skal være nogle, er derfor meget individuelt. Begravelsen/bisættelsen: 1. Vi taler med den efterladte forælder om begravelsen/bisættelsen. Det er vigtigt at tale om vigtigheden i, at de efterladte børn er med til begravelsen og hvorfor. 2. Til begravelsen deltager ledelsen og kontaktpædagogen kun, hvis de efterladte har brug for at de deltager - de efterladtes grænser skal naturligvis overholdes. Hvis institutionen deltager medbringes en bårebuket og et kort. Hvis nogle af de andre børn fra institu-tionen vil deltage i begravelsen, deltager de sammen med deres egne forældre. Tiden efter begravelsen: 1. Gør barnet opmærksom på, at man ved, hvad der er sket, og at man er der for barnet. 2. Vær opmærksom på, at barnet og den efterladte forældre har brug for ekstra omsorg, nærog tryghed. 3. Giv barnet lov til at sørge, så længe det er nødvendigt. 4. Giv barnet plads til at snakke om døden og alt hvad det indeholder. Det er individuelt hvad børn har brug for, men der skal være tid og plads i det daglige, til at barnet kan snakke om det der er sket, hvis det er det barnet har brug for. 5. Giv plads til, at hele børnegruppen måske har brug for at snakke om døden og det der er sket. 6. Vi skal som voksne være forberedt på, at børn stiller mange direkte spørgsmål, som kan komme når som helst og hvor som helst. Det er vigtigt at gribe dem, når de er der. Vi skal være konkrete og ærlige, når barnet stiller spørgsmål fasthold sandheden! At mor eller far er død. 7. Læg ikke låg på barnets følelser. Lad barnet lege sorgen ud, hvis der er behov for det. Side 12 af 21

13 8. Hold så vidt muligt de normale rutiner, for ikke yderligere at sætte barnet i en særlig position. Opfølgning: 1. Hele personalegruppen skal vide, hvilke sorgreaktioner der kommer hos barnet og handle på dem. Alle skal kende sorgens fire faser og vide, at børn sørger på forskellig vis. 2. Vi skal læse bøger, der omhandler døden. Se litteraturlisten på intranettet under Sorg- og kriseplanen. Den videre kontakt til familien: 1. Hav øget opmærksomhed og fokus på familien og husk, at sorg- og krisearbejdet ikke kun er den første uge eller to, men resten af den tid, barnet går i børnehaven. 2. Kontaktpersonen skal løbende spørge ind til, hvordan familien har det. Kontaktpersonen skal vise, at vi er der for dem. 3. Vi skal vise forståelse og omsorg i den sværeste tid i deres liv. Vi skal være opmærksomme på og have forståelse for: At tingene kan glippe af og til At humøret kan svinge At der kan være behov for at få læsset af At det kan være svært pludselig at være alene 4. Skabe kontakt til fagfolk på området, hvis det er nødvendigt. HUSK: Døden berører os alle, og vi har alle nogle følelsesmæssige barrierer. Ansatte der er særligt berørte af omstændighederne, skal kunne forvente forståelse og opbakning fra resten af huset. Man skal derfor være bevidst om egne grænser og sige fra overfor dette. Side 13 af 21

14 Hvis et barn mister en af sine forældre (længerevarende alvorlig sygdom) I tiden inden: 1. Under sygdomsforløbet holdes tæt kontakt til familien. Det er lederen og den som er tættest på familien og barnet som taler med familien og holder kontakten. De skal være lyttende og forstående og spørge ind til, hvad familien har brug for. De skal forsøge at skabe en enighed mellem familien og børnehaven om, hvor meget barnet skal vide, og på hvilken måde informationerne skal gives. 2. Hvis barnet er vidende om sygdommen og har behov for der anskaffes bøger om emnet og læses højt. 3. Gør barnet opmærksom på, at man er der for barnet. 4. Vær opmærksom på, at barnet har brug for ekstra omsorg, nærhed og tryghed. 5. Vær nærværende og opmærksom på, at barnet har brug for at tale om sygdommen og døden samtidig med, at barnet har brug for at lege, grine, fjolle, være uartig, synge og smile. Den første dag: 1. Den der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter med det samme, ledelsen. 2. Ledelsen orienterer resten af personalet. 3. Ledelsen og kontaktpædagogen, eller den der er tættest på barnet, tager kontakt til hjemmet og det afklares hvad der er sket, og hvordan vi som institution kan hjælpe familien. Er familien i stand til at tale om hvordan andre skal informeres aftales dette, er de ikke, ventes til dagen efter. At tage kontakt til en familie, der er ramt af sorg kan være en krævende opgave. Derfor er det vigtigt, at man håndterer det professionelt, men samtidig med indføling. Det er derfor tilladt at sige fra, hvis kontaktpædagogen ikke magter at tage med. Så må en af de andre pædagoger tage over. Begravelsen/bisættelsen: 1. Ledelsen og kontaktpædagogen afleverer en buket blomster og et kort. Det er vigtigt at tale med den efterladte forælder omkring begravelsen/bisættelsen. Det er vigtigt at snakke om vigtigheden i, at de efterladte børn er med til begravelsen og hvorfor. 2. Til begravelsen deltager lederen og den der er tættest på familien og barnet, hvis familien og barnet har brug for det. Der medbringes bårebuket og et kort. Hvis nogle af de andre børn fra institutionen vil deltage i begravelsen, må forældrene selv deltage sammen med dem. Tiden efter begravelsen: 1. Gør barnet opmærksom på, at man ved, hvad der er sket, og at man er der for barnet. 2. Vær opmærksom på, at barnet har brug for ekstra omsorg, nærhed og tryghed. 3. Hav øget opmærksomhed på barnet og den efterladte forælder. 4. Giv barnet lov til at sørge, så længe det er nødvendigt. 5. Giv barnet plads til at snakke om døden og alt hvad det indeholder. Det er vigtigt at mærke efter hvad barnet har brug for. Det er vigtigt at der er tid og plads i det daglige til at barnet kan snakke om det, der er sket, hvis det er det barnet har brug for. Side 14 af 21

15 6. Giv plads til, at hele børnegruppen måske har brug for at snakke om døden og det der er sket. 7. Man skal som voksen være forberedt på, at børn stiller mange direkte spørgsmål, som kan komme når som helst og hvor som helst. Det er vigtigt at gribe dem, når de er der. Man skal være konkret og ærlig, når barnet stiller spørgsmål fasthold sandheden! At mor eller far er død. 8. Læg ikke låg på barnets følelser. Lad barnet lege sorgen ud, hvis der er behov for det. 9. Hold så vidt muligt de normale rutiner, for ikke yderligere at sætte barnet i en særlig position. Opfølgning: 1. Hele personalegruppen skal vide, hvilke sorgreaktioner der kommer hos barnet og handle på dem. Alle skal kende sorgens fire faser og vide, at børn sørger på forskellig vis. 2. Vi skal læse bøger, der omhandler døden. Se litteraturlisten på intranettet. Den videre kontakt til familien: 1. Hav øget opmærksomhed og fokus på familien og husk, at sorg- og krisearbejdet ikke kun er den første uge eller to, men resten af den tid, barnet går i børnehaven. 2. Kontaktpersonen skal løbende spørge ind til, hvordan familien har det. Kontaktpersonen skal vise, at vi er der for dem. 3. Vi skal vise forståelse og omsorg i den sværeste tid i deres liv. Vi skal være opmærksomme på og have forståelse for: At tingene kan glippe af og til At humøret kan svinge At der kan være behov for at få læsset af At det kan være svært pludselig at være alene 4. Skabe kontakt til fagfolk på området, hvis det er nødvendigt. HUSK: Døden berører os alle, og vi har alle nogle følelsesmæssige barrierer. Ansatte der er særligt berørte af omstændighederne, skal kunne forvente forståelse og opbakning fra resten af huset. Man skal derfor være bevidst om egne grænser og sige fra overfor dette. Side 15 af 21

16 Hvis forældrene bliver skilt Når kontaktpædagogen får informationen: Når kontaktpædagogen får at vide, enten af forældrene eller af lederen, at de er blevet separeret/skilt, sørger denne for at få kendskab til omstændighederne derhjemme, hvis lederen ikke har gjort dette. Det er vigtigt, at fortælle forældrene, at for at hjælpe barnet mest muligt, bliver vi nødt til at kende omstændighederne i hjemmet. Det er derfor vigtigt, at kontaktpædagogen finder ud af: Hvor barnet skal bo Hvilke aftaler, der er om forældremyndighed Hvilke aftaler, der er om samvær Hvem der må hente barnet Hvad forældrene har sagt til barnet Hvordan barnet har reageret derhjemme Hvad forældrene mener, vi kan bidrage med nu og på længere sigt Denne viden viderebringes til resten af personalegruppen, der informerer om den aktuelle situation i familien på morgenmødet. Der uploades en pædagogisk note på vores intranet, der indeholder de relevante informationer vedrørende barnets aktuelle trivsel, forældremyndighed, hvor barnet bor, hvad ved vi om situationen i hjemmet m.m. Den følgende tid (børnene): Et barn vil så godt som altid, opleve forældrenes skilsmisse som en katastrofe. Det gælder, uanset hvilken alder barnet har, og uanset hvordan forældrenes samliv har været op til bruddet. Et barn opfatter familien som verdens trygge midtpunkt. Derfor vil de fleste børn i skilsmisseperioden opleve stor utryghed. Det er derfor vigtigt, at kontaktpædagogen, samt resten af personalet er ekstra opmærksomme på barnet og dets trivsel og udvikling i børnehaven. Vi skal som personale være ekstra omsorgsfulde og opmærksomme på, at barnet måske har behov for at snakke om de mange forandringer, der sker i dets liv i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Vi har som professionelle omsorgspersoner en vigtig rolle, fordi vi i denne periode står for alt det, der er uforandret. Men vi har også den vigtige funktion, at vi ofte er de eneste nære voksne, der ikke har noget i klemme i de eventuelle konflikter mellem mor og far. Det kan betyde, at vi er de eneste voksne, barnet reelt føler, han eller hun kan tale med uden at være illoyal mod den ene eller anden forælder. Derfor er det vigtigt at kunne lytte og snakke med barnet på deres niveau. Et barn, hvis forældre er i skilsmisse, kan reagere med en række krisesymptomer. Barnet kan reagere indad med angst, tristhed, skyldfølelser, selvbebrejdelser og med at trække sig socialt tilbage fra andre børn. Barnet kan desuden gå tilbage i udvikling og f.eks. kræve at få sin sut tilbage, tisse i bukserne mv. Barnet kan også reagere udad og blive opmærksomhedskrævende, konfliktsøgende, vredt og klæbende over for børn eller voksne, eller det kan vælge totalt at fornægte situationen og sætte alt ind på sit håb om, at forældrene finder sammen igen. Det er helt naturligt, at barnet får krisesymptomer. Vi skal dog som professionelle vurdere, om barnets krise udvikler sig, så barnet får brug for professionel hjælp. Side 16 af 21

17 Den følgende tid (forældrene): Det er vigtigt, at vi har en åben og ærlig dialog med forældrene om, hvordan vi oplever barnet i børnehaven, og hvordan de oplever barnet derhjemme. Det er vigtigt at gøre forældrene opmærksomme på, at det ikke er for at snage i deres privatliv, men for at vi bedre kan forstå og hjælpe deres barn bedst muligt. Vores udgangspunkt skal til enhver tid være børneperspektivet. Det er vigtigt at gøre forældre opmærksomme på, at det er en dårlig ide at inddrage barnet i forældrenes evt. indbyrdes konflikt. Side 17 af 21

18 Hvis en kollega har en længerevarende alvorlig sygdom 1. Når ledelsen får kendskab til at en medarbejder er alvorligt syg, tales der med den syge om hvad denne ønsker bestyrelsen skal vide om forløbet, og om hvordan denne ønsker at resten af personalegruppen skal informeres. 2. Ledelsen taler med medarbejderen om, hvordan forløbet skal være og hvilke problemstillinger der ligger i det videre forløb både i forhold til medarbejderen, kollegaerne, børnene, forældregruppen. Hvad skal meldes ud og hvordan håndterer vi dette. 3. Som medarbejder i børnehaven, skal vi kunne varetage vores job, samtidig med, at der skal være forståelse for at vi kan være i krise. 4. Men vi vil gøre opmærksom på, at det kan være ligeså respektfuldt, at blive bedt om at sygemelde sig fra sit arbejde. Det er ledelsen, der tager stilling i de enkelte tilfælde, om medarbejderen er i stand til at håndtere sin arbejdssituation. Side 18 af 21

19 Hvis en kollega dør (pludselig dødsfald) Den første dag: 1. Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter med det samme, ledelsen. 3. Ledelsen orienterer resten af personalet. 4. Ledelsen afleverer/sender en buket blomster og et kort. Det bliver afklaret hvad, der er sket og hvad der kan siges til bestyrelsen, forældregruppen og det øvrige personale. Man viser almindelig omsorg for den efterladte. Dagene efter: 1. Vi taler om hvad der er sket og hvordan vi kommer videre. Som medarbejder i børnehaven, skal vi stadigvæk varetage vores job samtidig med, at der skal være en forståelse for at personalet måske er i chok. 2. Vi skal samle børnene i grupper efter alder, og snakke med dem om, hvad der er sket og lade dem fortælle hvad de føler og tænker. 3. Kontaktpædagogerne taler med forældrene om, hvordan deres barn håndterer situationen og hvordan de reagerer hjemme og i børnehaven. Det er vigtig at snakke om hvilke reaktionsmønstre de eventuelt kan få. 4. Vi skal være åbne omkring situationen overfor børn og forældre, selv om man selv er i chok og ikke har lyst til at tale om det. Efterfølgende forløb: 1. Man er som ledelse nødt til at forholde sig til at forældre, børn og medarbejdere efterfølgende kan være i chok og krise. Vi må i de enkelte tilfælde vurdere hvordan dette gribes an. Det er vigtigt at give plads til at snakke om medarbejderen og hvordan vi kommer videre som personalegruppe. Særligt skal vi være opmærksomme på, at nogen af børnene er mere påvirket end andre. Derfor er det vigtigt, at være særlig opmærksom på disse børn. Dette betyder at børnene skal følges meget tæt, og at vi skal snakke med forældrene om hvordan vi håndtere de enkelte børns sorg. Giv plads til at hele børnegruppen måske har brug for at snakke om døden og medarbejderen er død. 2. Man skal som voksen være forberedt på, at børn stiller mange direkte spørgsmål, som kan komme når som helst og hvor som helst. Det er vigtigt at gribe dem, når de er der. Man skal være konkret og ærlig, når barnet stiller spørgsmål fasthold sandheden! At medarbejderen er død. 3. Der skabes kontakt til fagfolk på området, hvis det er nødvendigt. HUSK: Døden berører os alle, og vi har alle nogle følelsesmæssige barrierer. Ansatte der er særligt berørte af omstændighederne, skal kunne forvente forståelse og opbakning fra resten af huset. Man skal derfor være bevidst om egne grænser og sige fra overfor dette. Derfor er det vigtigt at der også kommer hjælp udefra til personalet hvis de har behov for dette. Side 19 af 21

20 Hvis en af de nærmeste til en kollega dør (akut og længerevarende sygdom) 1. Da behovet og reaktionerne fra den enkelte medarbejdere vil variere, er vi som ledelse nødt til at forholde os til problemstillingerne fra gang til gang. 2. Som medarbejder i børnehaven, skal vi stadig kunne varetage sit job, samtidig med at der skal være forståelse for at man som medarbejder er i krise og sorg. 3. Hvis der er tale om et sygdomsforløb med dødelig udgang, har man som medarbejder ret til sygeorlov til pasning af nærmeste pårørende. Man skal henvende sig til sin kommune, og få oplysninger der. 4. Det kan være ligeså respektfuldt at blive bedt om at søge orlov, så man som medarbejder kan få skabt ro til at få bearbejdet den sorg og krise han/hun befinder sig i. Side 20 af 21

21 Ambulanceplan for medarbejderne En ambulanceplan er et skema som alle medarbejdere skal udfylde, når de arbejder i børnehaven. I skemaet skal man skrive numre på de pårørende, som der skal kontaktes samt telefonnumre på disse personer, hvis man kommer ud for en ulykke. Skemaerne ligger tilgængeligt i en mappe på kontoret. Skema ser ud som dette: 1. Navn på pårørende: Medarbejd Navn, hvem er er det og Tlf.nr. 2. pårørende: Navn, hvem er det og Tlf.nr. 3. pårørende: Navn, hvem er det og Tlf.nr. Livsvigtig medicin Blodtype Personnr. Hvor findes hjælpen: Embedslægen Lægen (Hillerødvej 44B) Falck Psykiatrifonden Kræftens bekæmpelse Trekanten BUPL PMF TA-teamet Indre Østerbro pædagogiske konsulenter / Side 21 af 21

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:... Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

Sorghandleplan for Østerbyskolen

Sorghandleplan for Østerbyskolen Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

http://www.agerskovbornehus.dk/ FORORD

http://www.agerskovbornehus.dk/ FORORD http://www.agerskovbornehus.dk/ FORORD Agerskov Børnehusets sorg og kriseplan er et beredskab der skal bruges hvis: Et barn dør Et barn mister mor, far, søskende, eller andre der står barnet nær En ansats

Læs mere

HANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER I KASKELOTTEN

HANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER I KASKELOTTEN Den aldersintegrerede institution Kaskelotten Ca. 90 børn Leder: Torben Andersen E-post: takas@esbjergkommune.dk Tlf. 76 16 77 99 HANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

HVIS ET BARN MISTER MOR ELLER FAR.

HVIS ET BARN MISTER MOR ELLER FAR. OMSORGSPLAN INDLEDNING. Det er vores indtryk at denne omsorgsplan vil bære præg af at vi her i Lærkereden desværre har været i den triste situation at vi har prøvet hvad det vil sige at miste, da en af

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere

Børnehuset Hyrdehøjs - handleplan vedrørende sorg og krise.

Børnehuset Hyrdehøjs - handleplan vedrørende sorg og krise. Børnehuset Hyrdehøjs - handleplan vedrørende sorg og krise. Hvorfor handleplan vedrørende sorg og tab? Fordi vores opgave også er at ledsage børn og hinanden gennem sorg og krise. Den hjælp vi kan og skal

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN I MÆLKEBØTTEN

SORG OG KRISEPLAN I MÆLKEBØTTEN SORG OG KRISEPLAN I MÆLKEBØTTEN Indholdsfortegnelse VI GØR FØLGENDE FOR AT FOREBYGGE RUTINER INDEN ULYKKER:... 3 Legepladsen:... 3 På ture:... 3 VED MEGET ALVORLIG ULYKKE, ELLER HVIS ET BARN DØR I VORES

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg.

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. SYVSTJERNEN Handleplan i forbindelse med Børn og Sorg Indledning: Handleplanen skal betragtes som en guide i forbindelse med, når børn mister

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN Telefonliste: Ledelsen i Dagplejen Navn: Mobil ARBEJDE Tlf ARBEJDE Mobil PRIVAT Ole Lund 4019 6785 4019 6785 2255 5691 Gitte Waters 5129 1068 6223 4615 2073 7543 Ulla Dinesen

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Udarbejdet august 2011 Indhold Indledning.... 3 Ulykker.... 5 Et barn bliver sygt og indlagt i en længere periode.... 7 Når et barn dør (barnet er ikke i institutionen)....

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf.

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf. Forord. Dette materiale er udarbejdet af Børnehuset Bakkebo s personale og er en blanding af en kriseplan på det mere tekniske niveau og en omsorgsplan, på det sociale og følelsesmæssige plan. Materialet

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Fælles sorg og kriseplan for Børnehusene Solgården og Elletoften.

Fælles sorg og kriseplan for Børnehusene Solgården og Elletoften. Fælles sorg og kriseplan for Børnehusene Solgården og Elletoften. 1 Indhold Indledning: 3 Hvad gør vi hvis et barn, der går i børnehaven dør? 4 Hvad gør vi ved alvorlig ulykke/død i børnehaven? 5 Hvad

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Omsorgsplanen bruges til råd og vejledning i en sorg og krise situation. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og dets behov.

Omsorgsplanen bruges til råd og vejledning i en sorg og krise situation. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og dets behov. Omsorgsplan Børnehuset Katamaranen Omsorgsplanen bruges til råd og vejledning i en sorg og krise situation. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og dets behov. Vi vil optræde åbne og lyttende,

Læs mere

STORKEREDENS HANDLINGSPLAN

STORKEREDENS HANDLINGSPLAN STORKEREDENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD & ALVORLIGE ULYKKER. Indholdsfortegnelse: Handlingsplan i forbindelse med: * Et barns dødsfald Side 2 * En kollegas dødsfald Side 4 * Et barn mister

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must. Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD Samlet procedure vedr. dødsfald: SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD 1. Send en buket m/kort til efterladte, så snart man er blevet informeret om dødsfaldet. F.eks. med følgende ordlyd.

Læs mere

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

Omsorgsplan for Børnehuset Blommehaven.

Omsorgsplan for Børnehuset Blommehaven. Omsorgsplan for Børnehuset Blommehaven. Dette er et redskab til at håndtere krisesituationer. Det kan være en alvorlig ulykke, skilsmisse, langvarig sygdom, eller et dødsfald hvor børn / voksne i Blommehaven

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

Handleplan - unge i sorg og krise

Handleplan - unge i sorg og krise Handleplan - unge i sorg og krise 1 Indhold Dødsfald (elev) 1.0 Lige efter dødsfaldet 2.0 Om begravelsen 3.0 Opfølgning Dødsfald (personale) 1.0 Lige efter dødsfaldet 2.0 Om begravelsen 3.0 Opfølgning

Læs mere

SOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER.

SOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER. SOLSIKKENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD OG ALVORLIGE ULYKKER. 1 Indholdsfortegnelse: Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Indholdsfortegnelse

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

SKOVTROLDENS. Sorg- og kriseplan. Forord

SKOVTROLDENS. Sorg- og kriseplan. Forord SKOVTROLDENS Sorg- og kriseplan Forord Hvert år mister over 2.500 danske børn deres far eller mor på grund af et dødsfald. Børn, der mister en forælder, har behov for voksenhjælp til at bearbejde sorgen.

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ

Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ 1 Der er sorg nok til alle og det kommer også til nogen af os. Derfor har vi på Vorbasse Skole udarbejdet en handleplan om sorg og krise. Denne plan skal opfattes som et redskab,

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEGALAXEN FARUM

SORGPLAN FOR BØRNEGALAXEN FARUM 1 Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede. (Kinesisk ordsprog) SORGPLAN FOR BØRNEGALAXEN FARUM GÜLHAN GEZEN 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3

Læs mere

Tab og sorg i skolehverdagen

Tab og sorg i skolehverdagen Indhold: Tab og sorg i skolehverdagen Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når "det, der ikke må ske, sker". 1.Alvorlige ulykker og pludselige dødsfald. 2.Når skolen mister en elev.

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Sorgplan. Det er vigtigt at forældrene orienterer os, når der sker noget alvorligt for børnene.

Sorgplan. Det er vigtigt at forældrene orienterer os, når der sker noget alvorligt for børnene. 1 Sorgplan Denne handleplan skal opfattes som et redskab, der kan bruges til at håndtere svære situationer i skole og SFO, f.eks. dødsfald, ulykker og alvorlig sygdom. For at tage del i kræves ikke et

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder

Handleplan. i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder Handleplan i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder 1 Handleplan i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder Indhold: Side: Handleplan i forbindelse med at organisationen

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Skolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn.

Skolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn. OmSorg handleplan At børn rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en sådan uoverskuelig situation. Skolen fylder en stor

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Sorg/krise Formålet med en Sorg-handleplan er, at Børnehuset Højgården har et redskab til at yde omsorg og handle, når en alvorlig situation opstår.

Sorg/krise Formålet med en Sorg-handleplan er, at Børnehuset Højgården har et redskab til at yde omsorg og handle, når en alvorlig situation opstår. Sorg/krise Formålet med en Sorg-handleplan er, at Børnehuset Højgården har et redskab til at yde omsorg og handle, når en alvorlig situation opstår. At støtte et barn eller voksen i sorg kræver ikke, at

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 3. Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Skabelon til brev til familien 5. Når en familie mister et barn 5

Indholdsfortegnelse. Forord 3. Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Skabelon til brev til familien 5. Når en familie mister et barn 5 1 Indholdsfortegnelse. Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Skabelon til brev til familien 5 Når en familie mister et barn 5 Dødsfald eller alvorlig ulykke i Lindegården 6 Udkast til et

Læs mere

Når et barn mister en af sine nærmeste, dvs. far, mor og søskende. I børnehaven holdes der samling med alle børn og voksne, hvor der kort snakkes om

Når et barn mister en af sine nærmeste, dvs. far, mor og søskende. I børnehaven holdes der samling med alle børn og voksne, hvor der kort snakkes om Når et barn mister en af sine nærmeste, dvs. far, mor og søskende. Ved pludselig dødsfald: Personale samles. Information til alle i personalegruppen. Opringning til altpersonale der ikke er på arbejde.

Læs mere

OMSORGSPLAN. for børnehaven Kahytten revideret december 2005. Formål.

OMSORGSPLAN. for børnehaven Kahytten revideret december 2005. Formål. OMSORGSPLAN for børnehaven Kahytten revideret december 2005 At drage omsorg kræver ikke et overmenneske - kun et 'medmenneske. Det er legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over.

Læs mere

OMSORGSPLAN. Procedure

OMSORGSPLAN. Procedure OMSORGSPLAN et barn dør i institutionen et barn dør hjemme en søskende dør en forældre dør en bedsteforældre dør et andet familiemedlem dør en medarbejder dør en medarbejders barn dør en medarbejders mand/kone

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: - Indledning - Hændelser i institutionen: Ulykke på tur - Alvorlig ulykke eller dødsfald i institutionen - Alvorlig sygdom i barnets nærmeste familie - Dødsfald i barnets nærmeste

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Krise- og sorgplan for Susålandets skole

Krise- og sorgplan for Susålandets skole Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt

Læs mere

Sorg-Plan. Valhøj Skole

Sorg-Plan. Valhøj Skole Sorg-Plan Valhøj Skole 2006 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

Sorg og kriseplan for Ringsted Private Skovbørnehave

Sorg og kriseplan for Ringsted Private Skovbørnehave Sorg og kriseplan for Ringsted Private Skovbørnehave 1 Indhold Indledning:. 3 Hvad gør vi hvis et barn, der går i børnehaven dør?.4 Hvad gør vi ved alvorlig ulykke/død i børnehaven?...5 Hvad gør vi, hvis

Læs mere

Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen

Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen. Der er mange situationer hvor personalet skal reagere med andet end det rent faglige. Vi har en særlig forpligtelse til

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Handleplan for omsorg og kriser

Handleplan for omsorg og kriser Handleplan for omsorg og kriser Indholdsfortegnelse: Hvad er der sket? / Hvem gør hvad? Side 3-4 Primær kontaktperson Side 5-6 Sorgproces Side 7 Børns sorgreaktioner Side 8-9 Dispositionsliste for krisemøde

Læs mere

OmSorgs-Plan Skovboskolen

OmSorgs-Plan Skovboskolen OmSorgs-Plan Skovboskolen "At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Omsorgsplan. Indholdsfortegnelse: Denne omsorgsplan træder i kraft ved følgende. 01. Orientering om omsorgsplan. 02

Omsorgsplan. Indholdsfortegnelse: Denne omsorgsplan træder i kraft ved følgende. 01. Orientering om omsorgsplan. 02 Opdateret 27-03-2015 Omsorgsplan Indholdsfortegnelse: Side Denne omsorgsplan træder i kraft ved følgende. 01 Orientering om omsorgsplan. 02 Handleplan ved livstruende ulykker. 03 Hvis et barn dør. 04 Hvis

Læs mere

Lundevang skole. OmSorg handleplan. Det kan gøre ondt at blive spurgt ind til en sorg/sygdom, men det gør mere ondt at blive undgået

Lundevang skole. OmSorg handleplan. Det kan gøre ondt at blive spurgt ind til en sorg/sygdom, men det gør mere ondt at blive undgået Lundevang skole OmSorg handleplan Det kan gøre ondt at blive spurgt ind til en sorg/sygdom, men det gør mere ondt at blive undgået Oktober 2002 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale

Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale T h y h o l m S k o l e O m S o r g - H a n d l e p l a n -ved skilsmisse, dødsfald eller ulykker Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale Omsorgsplanen er udarbejdet, så den er fleksibel,

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

DU KAN IKKE FORHINDRE SORGENS FUGLE I AT FLYVE OVER DIT HOVED, MEN DU KAN FORHINDRE DEM I AT BYGGE REDE I DIT HÅR

DU KAN IKKE FORHINDRE SORGENS FUGLE I AT FLYVE OVER DIT HOVED, MEN DU KAN FORHINDRE DEM I AT BYGGE REDE I DIT HÅR DU KAN IKKE FORHINDRE SORGENS FUGLE I AT FLYVE OVER DIT HOVED, MEN DU KAN FORHINDRE DEM I AT BYGGE REDE I DIT HÅR 1 Indholdsfortegnelse: Forord s.1 Indholdsfortegnelse s.2 Indledning s.3 Det naturlige

Læs mere