Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad. Sendt pr.

Transkript

1 Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i offentlig kvalitet og ledelse. Masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen er en helhedsvurdering. Akkrediteringsrådet har identificeret et problem i behandlingen af de enkelte kriterier, som har medvirket til den samlede vurdering af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringsrådet 13. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/5 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen optager både studerende med baggrund i sundhedssektoren og studerende med baggrund i andre sektorer, såsom socialsektoren og undervisningssektoren. De indledende fagelementer i den nuværende studieordning indeholder dog en række læringsmål, der knytter sig specifikt til det sundhedsfaglige område, og ikke er relateret til de andre sektorer, hvorfra de studerende optages. Det sikres ikke, at de studerende med baggrund i andre sektorer end sundhedssektoren kan opnå disse læringsmål. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Akkrediteringsrådet finder, at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på problemerne. Universitetet har undervejs i akkrediteringsprocessen revideret kompetenceprofilen, og desuden påbegyndt en proces, der skal revidere de enkelte fagelementers læringsmål, så de stemmer overens med både den nye kompetenceprofil og de studerendes baggrund. Rådet finder, at denne proces kan være afsluttet inden for 1 år. Nedenstående kriterium vil være genstanden for opfølgning ved udløbet af den betingede periode: - Kriterium 4 Akkrediteringsrådet bemærker, at der ikke i studieordningen er sikret en sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Dette skyldes, at uddannelsens adgangsgivende uddannelser eller adgangsgivende erhvervserfaring ikke sikrer, at den studerende har forudsætningerne for at tilegne sig centrale kompetencer på de indledende fagelementer. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for masteruddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 22. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 11. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i offentlig kvalitet og ledelse Master of Public Quality and Management Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point.

3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8946 AUDD 8946 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for statskundskab med mulighed for at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3 3, stk. 1. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/5 Akkrediteringen er gældende til og med 15. december 2013, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Adgang til Masteruddannelsen i Kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren er betinget af, at ansøger har gennemført enten en kandidat-, bachelor- eller professionsbachelorgrad eller en diplomuddannelse, eller en mellemlang videregående uddannelse eksempelvis indenfor følgende uddannelser: - medicin - kiropraktik - odontologi - psykologi - folkesundhed - sundhedsvidenskab - bioanalyse - jordemoderkundskab - ernæring og sundhed - ergoterapi - fysioterapi - sygepleje - socialrådgiver - socialpædagog - lærer - logopæd 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 - afspændingspædagog - statskundskab - samfundsvidenskab - statsvidenskab - naturvidenskab. Erhvervserfaring Derudover skal den studerende have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse fx i form af at arbejde med eller står overfor at skulle påbegynde arbejde med kvalitet og kvalitetsudvikling i en social- eller sundhedsfaglig kontekst eller i form af nuværende eller kommende generelle ledelsesfunktioner i en social- eller sundhedsfaglig kontekst eller ledelsesfunktioner knyttet op på igangværende eller kommende kvalitetsaktiviteter eller arbejde i en social- eller sundhedsfaglig kontekst men med interesse for kvalitet og ledelse i almindelighed. Herudover skal den studerende have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at læse engelsksproget litteratur samt følge engelsksproget undervisning. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. Side 4/5 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UI. Det betyder, at der kan klages til UI, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ui@ui.dk

5 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

6 Masteruddannelse i offentlig kvalitet og ledelse Syddansk Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 9 Masteruddannelsens kompetenceprofil Masteruddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI Særlige forhold

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for kvalitet og ledelse i det offentlige Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for kvalitet og ledelse i det offentlige Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse består af: Kernefaglig ekspert Professor dr. med. Grete Synøve Botten, Avdeling for helseledelse og helseøkonomi, Universitetet i Oslo. Cand. med. 1969, Dr. med (begge ved Universitetet i Oslo) og MPH 1986 (Harvard School of Public Health). Har i mange år deltaget i, ledet og haft ansvar for opbygning og udvikling af tre studieprogrammer inden for sundhedsområdets ledelse ved sin afdeling, og periodevis været programleder. Har selv i mange år undervist inden for planlægning, evaluering og kvalitet på en erfaringsbaseret mastergrad i helseledelse (helseadministration). Hendes forskning spænder over et bredt felt inden for samfundsmedicin, meget af det i samarbejde med samfundsvidenskabelige forskere. Aftagerrepræsentant Kvalitetschef Torben Sejr, Glostrup Hospital. Læge (Københavns Universitet), MPA (CBS). Han har desuden mange års erfaring med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed på såvel teoretisk som praktisk niveau gennem ansættelser i Sundhedsvæsenet og DSI. Ansvarlig for planlægning og strategi i forhold til kvalitet på Glostrup Hospital herunder forberedelse af akkreditering såvel internationalt som nationalt. Studerende Mikael Bellesso Noes, masterstuderende, Master of Public Health, Københavns Universitet Han er desuden uddannet cand.scient. i humanfysiologi og biologi fra Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet med offentlig administration og ledelse i Arbejdstilsynet i perioden Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 28. februar 2012 modtaget supplerende dokumentation vedr. aftagerpanel, anvendelse af eksterne undervisere og uddannelsesberetning. 20. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation vedr. uddannelsens titel og uddannelsens konpetenceprofil Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 18. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. april 2012 Høringssvar modtaget 15. maj

11 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af dialogen med aftagere og dimittender er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af kompetenceprofilens niveau er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 31. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni 2012 Bemærkninger Universitetet har i processen indstillet en ny titel, jf. kriterium 3. Universitetet har desuden i processen sendt en ny kompetenceprofil, der er godkendt af studienævnet og dekanen, jf. kriterium 3. 6

12 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse på Syddansk Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det indstilles, at varigheden af den betinget positive akkreditering fastsættes til 1 år. Indstillingen til betinget positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi der ikke i studieordningen er sikret en sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Dette skyldes, at uddannelsens adgangsgivende uddannelser eller adgangsgivende erhvervserfaring ikke sikrer, at den studerende har forudsætningerne for at tilegne sig centrale kompetencer på de indledende fagelementer. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af dialogen med aftagere og dimittender er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af kompetenceprofilens niveau er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Uddannelsen optager både studerende med baggrund i sundhedssektoren og studerende med baggrund i andre sektorer, såsom socialsektoren og undervisningssektoren. De indledende fagelementer i den nuværende studieordning indeholder dog en række læringsmål, der knytter sig til specifikt til det sundhedsfaglige område, og ikke er relateret til de andre sektorer, hvorfra de studerende optages. Det sikres ikke, at de studerende med baggrund i andre sektorer end sundhedssektoren kan opnå disse læringsmål. Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på problemerne. Universitetet har undervejs i akkrediteringsprocessen revideret kompetenceprofilen, og desuden påbegyndt en proces, der skal revidere de enkelte fagelementers læringsmål, så de stemmer overens med både den nye kompetenceprofil og de studerendes baggrund. Det er vurderingen at denne proces kan være afsluttet inden for 1 år. 7

13 Samlet set vurderes det, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Syddansk Universitet under den betinget positive akkrediterings varighed. 8

14 Grundoplysninger Udbudssted Odense Sprog Dansk Hovedområde Det sundhedsvidenskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte

15 Masteruddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i akkrediteringsprocessen udarbejdet en ny kompetenceprofil. Nedenfor gengives først den tidligere, dernæst den nye kompetenceprofil Den tidligere kompetenceprofil Dimittenden har viden om og forståelse for: Nationale og internationale definitioner, begreber og terminologi indenfor kvalitetsarbejde Principper bag, centrale modeller for og redskaber til kvalitetsudviklingsarbejde Grundlæggende begreber i og anvendelsesmulighederne af videnskabelige forskningsmetoder Grundlæggende videnskabelige problemstillinger Grundlæggende begreber og terminologi indenfor ledelsesområdet Centrale økonomiske styringsmæssige problemstillinger Dimittenden har færdigheder i at: Tænke og arbejde systematisk og analytisk Læse og vurdere forskellige typer af videnskabelige litteratur og forholde sig kritisk hertil Anvende kvalitetsdata som grundlag for ledelsesinitiativer Anvende principper fra kvalitetsledelse til udøvelse og gennemførelse af kvalitetsarbejde Analysere og vurdere faglige problemstillinger inden for kvalitet og ledelse i en organisation på selvstændig vis Gennemføre basale analyser om forventede adfærdspåvirkninger af økonomiske styringsinstrumenter Anvende centrale værktøjer indenfor projektarbejde og projektledelse Kommunikere faglige problemstillinger med både specialister inden for kvalitetsområdet om med udenforstående Formulere og analysere praktiske problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk på videnskabeligt grundlag Dimittenden har kompetencer til at: Gennemskue og håndtere komplicerede kvalitets- og ledelsesproblemer i en professionel sammenhæng Selvstændigt at træffe og fagligt begrunde ledelsesmæssige beslutninger på kvalitetsområdet Perspektivere og udvikle kvalitets- og ledelsespraksis på grundlag af teoretisk og videnskabeligt funderede metoder Fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering (Studieordning, s. 6) 10

16 Den nye kompetenceprofil Viden - Dimittenden har: Viden og forståelse for nationale og internationale kvalitetsdefinitioner, -begreber og -terminologi baseret på den højeste internationale forskning Viden om højeste internationale forskning indenfor principper bag, redskaber til og anvendelse af et bredt udvalg af generiske kvalitetsudviklingsmodeller og -metoder til vedvarende kvalitetsudvikling herunder bl.a. kvalitetsledelsesstrategier og koncepter, kvalitetsmonitorering, patientsikkerhed og Den danske Kvalitetsmodel Viden og forståelse for de nyeste internationale videnskabelige forskningsmetodologiske redskaber og deres anvendelsesmuligheder Viden om og forståelse for de nyeste videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske problemstillinger som grundlag for selvstændig applicering på praksisrelevante kvalitets- og ledelsesdimensioner Viden om og forståelse for den nyeste internationale forskning indenfor kvalitetsledelse, projektledelse samt implementerings- og forandringsledelse Viden om højeste internationale viden og forståelse om centrale økonomiske teorier for kontraktindgåelse og økonomiske incitamenter som styringsinstrumenter Færdigheder - Dimittenden kan: Tænke og arbejde systematisk og analytisk på et teoretisk og videnskabeligt funderet grundlag Læse og vurdere forskellige typer af videnskabelig litteratur, herunder forholde sig kritisk til de anvendte forskningsmetoders relevans og anvendelighed, til forskningsresultater og mulige fejlkilder samt overveje litteraturens implikationer for egen praksis Anvende kvalitetsdata som grundlag for ledelsesinitiativer Anvende principperne fra kvalitetsledelse til gennemførelse af kvalitetsudviklingsarbejde Analysere og vurdere kvalitetsfaglige problemstillinger i en organisation på selvstændig vis og følge op med teoretisk baserede løsningsmodeller Analysere og vurdere forventede adfærdspåvirkninger af økonomiske styringsinstrumenter med henblik på at formulere hensigtsmæssige økonomiske mekanismer i en konkret kontekst Analysere projektoplæg, projekter og projektprocesser og på et videnskabeligt grundlag udarbejde kvalificerede projektoplæg indenfor kvalitets- og ledelsesarbejde Formulere og analysere praktiske kvalitets- og ledelsesfaglige problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk på videnskabeligt funderet grundlag Kommunikere og diskutere kvalitets- og ledelsesfaglige problemstillinger og løsningsforslag med både fagfæller og med ikke-specialister Kompetencer Dimittenden kan: Gennemskue og håndtere komplicerede kvalitets- og ledelsesproblemer i en professionel sammenhæng og følge op med kvalitetsudviklingsprojekter på et videnskabeligt niveau Perspektivere og udvikle kvalitets- og ledelsespraksis på grundlag af teoretisk og videnskabeligt funderede kvalitetsudviklings- og ledelsesmetoder og redskaber både selvstændigt og i samarbejde med andre Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige kompetenceudvikling og specialisering inden for kvalitets- og ledelsesfunktioner (Høringssvar, Bilag 3) 11

17 Masteruddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 21) 12

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Uddannelsens dialog med aftagere foregår både uformelt og formelt. Af dokumentationsrapporten og af besøget fremgik det, at den uformelle dialog fx foregår gennem konferencer og møder i faglige selskaber med relation til kvalitet og ledelse. Formelt foregår dialogen gennem uddannelsens aftagerpanel. I det sundhedsvidenskabelige fakultets fælles procedurer for anvendelsen af aftagerpaneler skrives der, at: Aftagerpanelerne og fakultetet skal være i dialog om: Uddannelsens erhvervssigte og kompetenceprofil, herunder hvorvidt uddannelsens kompetenceprofil dækker de kompetencer, der er og bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet. Uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling, herunder uddannelsernes, indhold og prøver. Andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Både fakultetet og aftagerpanelet kan bringe spørgsmål op. (Bilag 2, s. 1) Universitetet skriver om aftagerpanelet, at det har repræsentanter for centrale aktører på både socialsektoren og sundhedssektoren, for den kommunale sektor og den regionale sektor på både ledelses- og medarbejderniveau samt repræsentanter for uddannelsens dimittender. (Dokumentationsrapport, s. 5) På besøget blev en liste over medlemmerne af aftagerpanelet med titel og ansættelsessted udleveret (Supplerende dokumentation modtaget den 28. februar 2012, s. 1) Aftagerpanelet blev oprettet i 2011, og har holdt et møde (20. september 2011). Aftagerpanelet skal holde møde en gang årligt (Dokumentationsrapport, s. 5) Referat fra det holdte møde i september 2011 er vedlagt, og i bilagsmaterialet er desuden vedlagt et notat, der angiver studieledelsens opfølgning på mødet. Universitetet angiver desuden, hvilke konkrete initiativer, dialogen har medført: Nogle af aftagerpanelets medlemmer problematiserede på mødet i september 2011, at modulet Projektorienteret forløb, der for mange studerendes vedkommende blev afviklet som et studieophold i udlandet, var afskaffet som obligatorisk modul. Dette har foranlediget, at der er oprettet et valgfrit modul på 3. semester, hvor studerende kan afvikle et eller flere af de valgfrie moduler som studieophold med efterfølgende prøve. På samme møde drøftedes emner og fagområder, som efter aftagerpanelets vurdering med fordel kunne indgå i MPQM-uddannelsen. Derfor kontakter studielederen modultovholderne for de eksisterende moduler for en drøftelse af mulighederne for at medtage de drøftede emner og fagområder de eksisterende moduler. (Dokumentationsrapport, s. 5) Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der var procedurer for dialogen med aftagere, og at dialogen med aftagere var blevet anvendt, men at den først fremadrettet ville være løbende. Universitetet skriver i høringssvaret, at et tidligere eksisterende rådgivende udvalg var en forløber for det nuværende aftagerpanel (Høringssvar, s. 1). Universitetet skriver videre om dette rådgivende udvalg, at: Funktionen var den samme og kun navnet var forskelligt. Imidlertid var det rådgivende udvalg ikke stort, og det lykkes ikke at få det rådgivende udvalg etableret som et velfungerende panel. Fra ændrede 13

19 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet principper og arbejdsgange for administration af uddannelsernes aftagerpaneler, og et nyt aftagerpanel blev nedsat for masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse primo (Høringssvar, s. 1) Universitetet tilføjer desuden, at: Som konsekvens af de nye principper og guidelines for aftagerpaneler er næstkommende møde i aftagerpanelet for masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse også allerede planlagt til 3. oktober (Høringssvar, s. 1) Akkrediteringspanelet vurderer derfor samlet set, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Dialogen med dimittender foregår både gennem SDU s generelle dimittendundersøgelser og gennem fakultetets egne undersøgelser relateret til fakultetets uddannelser. Det er den sidstnævnte af disse to, der er mest relevant for uddannelsen. Denne undersøgelse dækker uddannelsens fire første årgange ( ) og har en svarprocent på 85 (60 ud af 71). (Dokumentationsrapport, s. 6) Rapporten over undersøgelsen, der var færdig i november 2011, er vedlagt som Bilag 4. Universitetet opsummerer nogle af resultaterne i følgende tabel (tallene angiver andel i pct.): (Dokumentationsrapport, s. 7) Universitetet skriver desuden om flere af undersøgelsens resultater: MPQM-uddannelsen medvirker endvidere til både vertikal og horisontal professionel mobilitet med medfølgende indtægtsstigning på gennemsnit- 14

20 lig 18 %, svarende til kr. årlig fra studiestart til undersøgelsestidspunkt. Dimittendundersøgelsen viser, at ca. halvdelen af dimittenderne har skiftet job under eller efter deres masteruddannelse, og af dem har ca. 2/3 skiftet til en stilling med større ansvarsområde. Blandt dem, som har skiftet job, angiver kun 10 % at MPQM-uddannelsen ikke har haft betydning for deres jobskifte, og 39 % at uddannelsen i høj grad har haft betydning for deres jobskifte. (Dokumentationsrapport, s. 6) I dimittendundersøgelsen er der desuden spurgt til vurderingen af uddannelsens struktur og indhold, uddannelsens tidsmæssige omfang og organiseringen af tid til undervisning og eksamen. Dialogen med dimittender skal fremover desuden foregå gennem et nyetableret netværk for uddannelsens studerende og dimittender. Universitetet skriver om netværket: Første møde finder sted den 11. maj 2012, og formålet med mødet er at informere om uddannelsen og nye tiltag her indenfor, at præsentere den nyeste faglige viden indenfor Kvalitet og ledelse, at skabe et forum for faglig dialog og sparring MPQMdimittenderne imellem samt at give mulighed for uformelt møde mellem studieledelsen, uddannelsens undervisere og MPQM-dimittenderne. (Dokumentationsrapport, s. 7) Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at institutionen er i dialog med uddannelsens dimittender, men at der kun er redegjort for én dimittendundersøgelse, hvilket indikerer, at dialogen først fremadrettet vil være løbende. Panelet vurderede desuden, at det er uklart, hvordan studieledelsen konkret har forholdt sig til dimittendundersøgelsen i form af diskussion af eventuelle tiltag til udvikling af uddannelsen. I høringssvaret redegør universitetet for antallet af dimittendundersøgelser: For en uddannelse af begrænset størrelse som MPQM vurderer universitetet det dog som mest hensigtsmæssigt at afvikle dimittendundersøgelserne for flere årgange samlet for derigennem at tilsikre en større undersøgelsespopulation og dermed undgå risiko for manglende anonymitet i besvarelse af undersøgelsen. Dette tilsvarer således dimittendundersøgelse hvert 3 5 år for MPQM-uddannelsen, hvilket begrunder, at der kun er gennemført en enkelt uddannelsesspecifik dimittendundersøgelse for masteruddannelsen i offentlige kvalitet og ledelse. (Høringssvar, s. 1f) I høringssvaret redegør universitetet yderligere for anvendelsen af dialogen med dimittender: Studieledelsens konkrete anvendelse af dimittendundersøgelsen kan ses i opfølgningsnotatet (bilag S2), hvoraf det fremgår, at dimittendundersøgelsen bekræfter studieledelsens vurdering af MPQM-uddannelsen og dens udvikling gennem de første fem år. Undersøgelsen peger på de specielle fokusområder, hvor opmærksomheden i særdeleshed skal rettes mod Opfølgningsnotatet viser endvidere, hvilke tiltag, som har været initieret gennem en årrække for at afhjælpe de af MPQM-studerende påpegede uhensigtsmæssigheder i uddannelsesindhold og afvikling, samt metoder til fortløbende monitorering og opfølgning via studenterevalueringer, dialog samt opfølgende dimittendundersøgelser. (Høringssvar, s. 2) Af opfølgningsnotatet (Høringssvarets bilag 2) fremgår det således, hvilke konkrete overvejelser om eventuelle tiltag uddannelsesledelsen har gjort sig i forbindelse med dialogen med dimittender. Akkrediteringspanelet vurderer derfor samlet set, at universitetet er i dialog med dimittender, og at dialogen anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Panelet bemærker, at dialogen først fremadrettet vil være løbende, men anerkender universitetets dispositioner angående frekvensen af undersøgelser og planer for fremtidige dimittendundersøgelser. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af dialogen med aftagere og dimittender er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 15

21 Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-8 Bilag 2: Aftagerpaneler på det sundhedsvidenskabelige fakultet Bilag 3: Materiale fra aftagerpanelsmødet 2011 Bilag 4: Dimittendundersøgelse MPQM (2011) Høringssvar Høringssvarets Bilag 2 16

22 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen er primært knyttet til Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST), derunder Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi (FSØ). Om dette institut skriver universitetet: IST er et tværfakultært og tværfagligt institut og henhørende under både det Sundhedsvidenskabelige og det Samfundsvidenskabelige [Fakultet], og Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi har således medarbejdere fra begge fakulteter. Forskningsenheden er opdelt i fem forskningsområder: Adfærdsøkonomi Økonomisk organisering og incitamenter Kvantitative metoder i sundhedsøkonomi Sundhedstjenesteforskning Kvalitet i sundhedsvæsenet Enheden har en lang tradition for tværfaglig forskning, appliceret økonomisk forskning og sundhedsvidenskabelig forskning. Formålet med oprettelse af enheden har netop været at koble den økonomiske og metodiske samfundsvidenskabelige forskning med primært sundhedsområdet og sekundært socialområdet. (Dokumentationsrapport, s. 8) Sekundært er uddannelsen tilknyttet Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi (ILV), der bidrager til uddannelsens ledelsesdimension. (Dokumentationsrapport, s. 9) Universitetet skriver om sammenhængen mellem fagmiljøerne, underviserne og fagelementerne: Til undervisningen på MPQM er der en tovholder for hvert modul. Denne tovholder er VIP er og fuldtidsforsker indenfor emner i relation til uddannelsen generelt og det pågældende modul specifikt. Derudover vil der være tilknyttet primært VIP undervisere, som suppleres af DVIP (eksempelvis gæsteforelæsninger) for at styrke uddannelsens tilknytning til praksisfeltet. (Dokumentationsrapport, s. 9f) Dertil opgøres sammenhængen mellem tovholdere, moduler og undervisere i en tabel. Denne tabel ses nedenfor: 17

23 (Dokumentationsrapport, s. 10f) 18

24 Det fremgik af besøget, at det er en antalsmæssigt mindre gruppe, der står for forskningsdækningen af kvalitetsdimensionen. Det er denne dimension, hvorunder DVIP anvendes i størst omfang. Der blev redegjort for, hvad en typisk DVIP-profil inden for denne dimension er, og en liste over gæsteforelæsere blev udleveret. Det blev derudover nævnt, at forskning inden for denne del af kvalitetsområdet er et nyt felt, og antallet af forskningsmiljøer med dette fokus er begrænset. Panelet bemærker positivt, at SDU er med i opbygningen af det nyoprettede Forskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, og at dette vil bidrage yderligere til forskningsdækningen af undervisningen inden for denne dimension. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver om forskningens samvirke med praksis: Masteruddannelsen i Kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren har tæt tilknytning til praksis på flere niveauer. På det individuelle plan har studieledelsen og centrale nøglepersoner på uddannelsen et stort netværk af kontakter med eksterne parter Alle institutter og underliggende forskningsenheder bag uddannelsen indgår i et tæt samarbejde med praksisfeltet. Som eksempel skal her fremhæves Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi På forskningsenheden for sundhedsøkonomi har inddragelse af praksis i både forskning og uddannelse altid været prioriteret højt, og netop det applicerede fokus for økonomi var grundlaget for at etablere enheden i 1991, den gang under betegnelsen Center for Helsetjenesteforskning og Socialpolitik. På nuværende tidspunkt har forskningsenheden mere end 30 forskningsprojekter med eksterne parter (for en liste over udvalgte samarbejdsprojekter per november 2011 se bilag 6), hvoraf en del er udmøntede i praksisrelevante Ph.D.-projekter. Blandt samarbejdspartnere kan nævnes sygehuse som Odense Universitetshospital, hvor der er etableret samarbejde med ni kliniske afdelinger og tre stabsafdelinger, Silkeborg Sygehus, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Lillebælt og Sygehus Sønderjylland. Enheden samarbejder også med kommuner og regioner samt med forskellige specialenheder som Det nationale indikatorprojekt, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, Region Syddanmarks Ledelsesakademi, KREVI det kommunale og regionale evalueringsinstitut samt Center for Kvalitet under region Syddanmark. Også private firmaer samarbejder med forskningsenheden for Sundhedsøkonomi så som Amgros, MedCom, Falck Healthcare og Pension Danmark, patientforeninger så som Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen ligesom der naturligt er samarbejde med andre universiteter og forskningsinstitutioner både i Danmark og internationalt. (Dokumentationsrapport, s. 11f) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet skriver uddannelsens tilrettelæggerkreds: Studielederen, Lektor, Ph.D. Eva Draborg er overordnet ansvarlig for tilrettelæggelsen af MPQM i samarbejde med uddannelsens studienævn I strategiske og udviklingsorienterede dispositioner for uddannelsen fungerer professor Jan Mainz og professor Mickael Bech Institut for Sundhedstjenesteforskning hhv. Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi og Forskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet som faglige sparringspartnere. (Dokumentationsrapport, s. 12f) Universitetet nævner desuden de andre centrale VIP er i uddannelsens tilrettelæggelse, derunder de enkelte fagelementers tovholdere, der er gengivet i skemaet ovenfor. (Dokumentationsrapport, s. 13) Der linkes til alle de nævnte VIP ers CV og publikationslister. På besøget blev det bekræftet, at tilrettelæggerne er aktive forskere inden for relevante forskningsområder. På baggrund af disse CV er og publikationslister samt besøget vurderer panelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Uddannelsens VIP/DVIP-ratio er: 19

25 Procent er beregnet som andelen af antal KT for VIP ift. KT i alt osv. Årsværk er beregnet ud fra en norm på 1924 timer pr. år (svarende til 52 uger a 37 timer) VIP-DVIP ratio er beregnet som VIP-prc/DVIP-prc. (Dokumentationsrapport, s. 13) Akkrediteringspanelet vurderer således, at de studerende på masteruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet skriver om antal studerende over for antal VIP: I 2010 var der 9 VIP er involveret i undervisningen på MPQM til i alt 51 ressourceudløsende studerende. Dette giver en VIP >< studerende ratio på 5,7. Den fysiske kontakt mellem studerende og VIP er suppleres af internetbaseret kommunikation, som redegjort for senere i dokumentationsrapporten. (Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har opgjort miljøernes publikationer i en række detaljerede tabeller. I denne sammenhæng gengives dog et uddrag af hensyn til overblikket. De komplette tabeller findes s i dokumentationsrapporten og i bilagene Institut for Sundhedstjenesteforskning Niveau Niveau Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi Niveau Niveau Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi Niveau Niveau Forskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet Niveau Niveau Uddrag af tabeller foretaget af ACE Denmark på baggrund af bilag 7-10 og Dokumentationsrapport, s Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, og på baggrund af de komplette oversigter samt forskernes CV er og publikationslister, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af tilstrækkeligt høj kvalitet. 20

26 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 7-10: Publikationsudtræk for forskningsmiljøerne bag uddannelsen 21

27 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Universitetet har i forbindelse med akkrediteringsprocessen indstillet en ny titel. Af hensyn til den fremadrettede akkrediteringsperiode, er det denne titel, der er vurderet af akkrediteringspanelet. Den danske og engelske titel indstilles som: Dansk: Engelsk: Master i offentlig kvalitet og ledelse Master of Public Quality and Management Universitetets redegørelse for indstillingen er: Uddannelsens betegnelse begrundes i, at uddannelsen er en generel lederuddannelse med hovedfokus på overordnede faglige, administrative og ledelsesmæssige aspekter i den offentlige sektor set ud fra en kvalitetsdimension og eksemplificeret og appliceret på social- og sundhedsområdet. Uddannelsen er ikke en social- eller sundheds- fagspecifik videreuddannelse. Størsteparten af uddannelsens fag er generiske, idet de teorier, modeller, metoder og redskaber, som uddannelsen indeholder, kan appliceres på en større mængde fagområder, primært men ikke udelukkende, indenfor den offentlige sektor. Uddannelsens har to primære fagområder; kvalitet og ledelse herunder også men ikke udelukkende kvalitetsledelse - hvilket begrunder adskillelsen herimellem i både den danske og den engelske betegnelse. (Supplerende dokumentation modtaget den 20. marts 2012, s. 3f) På baggrund af universitetets redegørelse for overensstemmelsen mellem titel og indhold, og på baggrund af uddannelsens kompetenceprofil, hvis fokus også er inden for fagområderne kvalitet og ledelse, vurderer akkrediteringspanelet, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at titlen kan opfattes bredere end uddannelsens nuværende indhold, da der i uddannelsens fagelementer og undervisning inddrages flere emner inden for sundhedsområdet (jf. kriterium 4). Niveau Den kompetenceprofil, der blev indsendt med dokumentationsrapporten kan ses forrest i rapporten sammen med en ændret kompetenceprofil, der er blevet godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og uddannelsens studienævn undervejs i akkrediteringsprocessen. Under drøftelser på besøget på uddannelsen og i supplerende dokumentation modtaget efter besøget var universitetet enige med akkrediteringspanelet i, at den tidligere kompetenceprofil kun i nogen grad svarede til typebeskrivelsen for masteruddannelser. Det var i særlig grad, tilfældet for den taksonomiske brug af begrebet grundlæggende i punkterne: Grundlæggende begreber i og anvendelsesmulighederne af videnskabelige forskningsmetoder Grundlæggende videnskabelige problemstillinger Grundlæggende begreber og terminologi indenfor ledelsesområdet 22

28 I den supplerende dokumentation redegjorde universitetet for dette forhold: Universitetet fastholder, at masteruddannelsens reelle slutkompetencer er på højt internationalt niveau, idet masteruddannelsen er universitetsforankret, og undervisningen gennemføres af aktive forskere indenfor deres respektive fagområder, men Syddansk Universitet tager til efterretning, at kompetenceprofilens beskrevne kompetencer bør præciseres for at opnå overensstemmelse mellem denne og uddannelsens indhold såvel som kvalifikationsrammen. (Supplerende dokumentation modtaget den 20. marts 2012, s. 1) I den supplerende dokumentation redegjorde universitetet desuden for en konkret plan for, hvordan denne nye kompetenceprofil skulle godkendes i et samarbejde mellem studieledelse, modultovholdere, forskningsenheder, aftagerpanel og studienævn. Universitetet redegjorde desuden i samme supplerende dokumentation for, hvordan kompetenceprofilen skulle ændres. Uddraget, der dækker de ovenfor nævnte kompetencer, gengives herunder. En tilsvarende opstilling er lavet for resten af kompetenceprofilen. Viden og forståelse for grundlæggende begreber i og anvendelsesmulighederne af videnskabelige forskningsmetoder Viden og forståelse for grundlæggende videnskabelige problemstillinger Viden og forståelse for grundlæggende begreber og terminologi indenfor ledelsesområdet Viden og forståelse for de nyeste internationale videnskabelige forskningsmetodologiske redskaber og deres anvendelsesmuligheder Viden om og forståelse for de nyeste videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske problemstillinger som grundlag for selvstændig applicering på praksisrelevante kvalitetsog ledelsesdimensioner Viden om og forståelse for den nyeste internationale forskning indenfor kvalitetsledelse, projektledelse samt implementerings- og forandringsledelse (Supplerende dokumentation modtaget den 20. marts 2012, s. 1ff) Før høringen anerkendte akkrediteringspanelet den kommende proces for godkendelse af kompetenceprofilen. Panelet vurderede desuden, at det daværende udkast til en kompetenceprofil ville leve op til niveauet for masteruddannelser i kvalifikationsrammen. Jf. kriterium 4 vurderes også uddannelsens fagelementer samlet set at leve op til niveauet for masteruddannelser. Vurderingen blev dog før høringen foretaget på baggrund af den tidligere kompetenceprofil, da den nye kompetenceprofil på dette tidspunkt ikke var godkendt af studienævnet og dekanen. I høringssvaret skriver universitetet, at godkendelsesprocessen er afsluttet idet studienævn og dekan har godkendt uddannelsens nye kompetenceprofil (bilag S3). Den reviderede kompetenceprofil vil endvidere blive drøftet på førstkommende møde i aftagerpanelet. (Høringssvar, s. 2) Den nye kompetenceprofil er dermed godkendt af studienævn og dekan, hvorfor vurderingen af dette vurderingspunkt vil blive foretaget på baggrund af den nye kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer således samlet set, at masteruddannelsens nye kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen.. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af uddannelsens kompetenceprofil sammenlignet med niveauet for masteruddannelser ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 23

29 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Studieordning Supplerende dokumentation modtaget den 20. marts 2012 Høringssvar Høringssvarets Bilag S3 24

30 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravet til uddannelsen er: En relevant kandidat-, bachelor eller professionsbachelorgrad eller diplomuddannelse eller en tilsvarende lang eller mellemlang videregående uddannelse indenfor eksempelvis medicin, kiropraktik, odontologi, psykologi, folkesundhed, sundhedsvidenskab, bioanalyse, jordemoderkundskab, ernæring og sundhed, ergoterapi, fysioterapi, sygepleje, socialrådgiver, socialpædagog, lærer, logopæd, afspændingspædagog, statskundskab, samfundsvidenskab, statsvidenskab og naturvidenskab. Mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse fx i form af at arbejde med eller står overfor at skulle påbegynde arbejde med kvalitet og kvalitetsudvikling i en social- eller sundhedsfaglig kontekst eller i form af nuværende eller kommende generelle ledelsesfunktioner i en social- eller sundhedsfaglig kontekst eller ledelsesfunktioner knyttet op på igangværende eller kommende kvalitetsaktiviteter eller arbejde i en social- eller sundhedsfaglig kontekst men med interesse for kvalitet og ledelse i almindelighed. (Dokumentationsrapport, s. 19) De adgangsgivende uddannelser har altså en bredde, der både dækker en række uddannelser inden for det sundhedsvidenskabelige hovedområde og en række uddannelser inden for andre fagområder. Den adgangsgivende erhvervserfaring har ligeledes en bredde, der både dækker nuværende konkret arbejde med kvalitet og ledelse, kommende arbejde med kvalitet og ledelse og interesse for kvalitet og ledelse. Universitetet skriver om adgangsgrundlaget og uddannelsens niveau: Studerende, som optages på MPQM, er overvejende sundhedsvidenskabeligt uddannede, arbejder indenfor social- eller sundhedssektoren og er primært mellemledere eller medarbejdere uden ledelseserfaring og uden teoretisk lederuddannelse Størsteparten af de studerende er involveret i kvalitetsarbejde i deres professionelle virke i egen organisation eller står overfor at skulle blive det qua implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel i sundhedssektoren og begyndende også i den kommunale sektor samt den generelt stigende interesse for kvalitet i offentlige ydelser. Ingen studerende har en teoretisk uddannelse indenfor kvalitetsområdet, idet en sådan ikke eksisterer i Danmark med undtagelse af MPQM-uddannelsen. MPQM-studerende har således (begyndende) praksiserfaring medkvalitet og en mindre andel har en vis grad af ledelseserfaring, men deres teoretiske grundlag herfor er mindre velunderbygget. Derfor ligger fokus i de obligatoriske moduler på 1. og 2. semester på det teoretiske grundlag for arbejde med kvalitet og med ledelse med kontinuert inddragelse af de studerendes egen praksiserfaring samt det fremadrettet praksisrelevante kvalitets- og ledelsesarbejde både i undervisningen og i de efterfølgende prøver. (Dokumentationsrapport, s. 19f) Ved begyndelsen af uddannelsen ligger fokus altså på det teoretiske niveau. Læringsmålene for to af de obligatoriske moduler på 1. og 2. semester er eksempelvis: Samfunds- og sundhedsvidenskabelig metode (5 ECTS-point - 1. semester) De studerende har viden om og forståelse for: grundlæggende videnskabsteoretiske emner, så de kan forstå videnskabsteori som et fundament og ramme for videnskabeligt arbejde, herunder de videnskabsteoretiske forudsætninger for forskningsmetodologien klinisk epidemiologisk metode og analyse 25

31 De studerende har færdigheder til: at læse og vurdere forskellige typer af videnskabelige artikler, herunder forholde sig kritisk til de anvendte forskningsmetoders relevans og anvendelighed, forskningsresultater og mulige fejlkilder samt overveje studiernes konsekvens for deres egen praksis (implementering). at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor deres egen praksis og reformulere disse problemstillinger til et forskningsspørgsmål der kan analyseres videnskabeligt, samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller. at foretage en basal, kritisk vurdering af statistiske analysemetoder og deres anvendelse (Studieordning, s. 25f) Kvalitet og kvalitetsledelse (5 ECTS-point 1. semester) De studerende har kompetencer til: at analysere patientforløb og kvalitetssvigt samt diskutere anvendeligheden af metoderne at overføre analyser af patientforløb og kvalitetssvigt til implementering med henblik på vedvarende forbedringer af patientforløb og reduktion af utilsigtede kvalitetssvigt at anvende kvalitetsdata som grundlag for kvalitetsledelse og incitamentstyring at anvende principper fra kvalitetsledelse til udøvelse og gennemførelse af kvalitetsarbejde at anvende principper for evidensbaseret medicin som led i kvalitetsarbejdet at kunne gennemføre kvalitetsudviklingsprojekter på videnskabeligt niveau (Studieordning, s. 29) Det fremgår som gengivet ovenfor, at uddannelsen optager studerende med en uddannelse, der ikke er inden for sundhedssektoren, eks. socialrådgiver, socialpædagog og lærer. Den krævede erhvervserfaring kan være inden for kvalitets- og ledelsesområdet, og dette krav kan imødekommes på en række forskellige måder, fx: [i form af, at den studerende] står for at skulle påbegynde arbejde med kvalitet og kvalitetsudvikling i en social- eller sundhedsfaglig kontekst i form af nuværende eller kommende generelle ledelsesfunktioner i en social- eller sundhedsfaglig kontekst ledelsesfunktioner knyttet op på igangværende eller kommende kvalitetsaktiviteter arbejde i en social- eller sundhedsfaglig kontekst men med interesse for kvalitet og ledelse i almindelighed. Før høringen blev det vurderet, at det ikke gennem uddannelsens adgangsgivende uddannelser eller adgangsgivende erhvervserfaring sikres, at den studerende har erfaring med kvalitet i et ledelsesmæssigt perspektiv, eller at den studerende har mulighed for at tilegne sig eksempelvis følgende kompetencer på de indledende fagelementer: [viden om og forståelse for] klinisk epidemiologisk metode og analyse at anvende principper fra kvalitetsledelse til udøvelse og gennemførelse af kvalitetsarbejde at anvende principper for evidensbaseret medicin som led i kvalitetsarbejdet at kunne gennemføre kvalitetsudviklingsprojekter på videnskabeligt niveau Universitetet skriver i høringssvaret: I studieordningen for masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse er det endvidere anført, at ansøgere skal have mindst to års relevant erhvervserfaring. Betegnelsen relevant henviser ikke som anført i akkrediteringsrapporten til erhvervserfaring inden for kvalitet og ledelse. Ved relevant erhvervserfaring menes minimum to års erfaring fra arbejde i offentlige, halvoffentlige og non-profit organisationer, som leverer serviceydelser til borgere, brugere, patienter og lign. modsat eksempelvis erhvervserfaring fra det private erhvervsliv. MPQM-studerende kan have erfaring fra problemstillinger relateret til kvalitetsarbejde og /eller ledelse, men det er på ingen måde et krav. (Høringssvar, s. 3) 26

32 Universitetet skriver videre om bredden i optaget: Det brede optag (hvor erfaring med kvalitet og ledelse ikke er en forudsætning) afspejles i uddannelsens indledende moduler på 1. og 2. semester. I disse er fokus primært på teoretiske og metodiske elementer af kvalitet og ledelse, som skal give de studerende generiske kompetencer, som er applicerbare på deres individuelle aktuelle og /eller kommende kvalitetsarbejde i egen organisation. (Høringssvar, s. 3) Dernæst eksemplificerer universitetet gennem modulet Kvalitet og Kvalitetsledelse, hvordan de studerende får generiske kompetencer, der ikke er rettet mod en bestemt sektor. Universitetet gengiver dette moduls formål: Formålet med modulet er, at de studerende kan organisere og lede kvalitetsarbejde, kan anvende kvalitetsdata som led i kvalitetsledelse og kan vurdere relevansen af forskellige tilgange til kvalitetsarbejdet. Formålet med modulet er, at de studerende kan organisere og lede kvalitetsarbejde, kan anvende kvalitetsdata som led i kvalitetsledelse og kan vurdere relevansen af forskellige tilgange til kvalitetsarbejdet. Herudover forventes de studerende at kunne analysere patientforløb ved hjælp af mindst to metoder: systemdynamiske metoder, herunder bruge flow-chart metoder og LEAN samt forstå betydningen af lederskab og organisatoriske forhold, herunder kultur, for at skabe et positivt klima for vedvarende forbedringer af patientforløb. (Høringssvar, s. 4) Om det brede optag skriver universitetet afsluttende, at: der i den offentlige sektor et betydeligt behov for at uddanne medarbejdere til aktuelt og kommende kvalitetsarbejde eksempelvis kommende akkrediteringer, og uddannelsen sigter mod at give disse medarbejdere et metodisk og teoretisk fundament, de efterfølgende kan applicere i deres individuelle fagspecifikke arenaer, hvor indledende erfaringer med kvalitetsarbejde eller ledelse ikke en forudsætning for at påbegynde uddannelsen. (Høringssvar, s. 4) Universitetet skriver dog også, at: universitetet medgiver, at modulernes målbeskrivelser naturligvis kontinuert og særligt i relation til den præciserede kompetenceprofil skal opdateres både med henblik på deres målsætninger samt de studerendes baggrund (med og uden konkret erfaring med kvalitetsarbejde og ledelse). (Høringssvar, s. 4) På baggrund af dokumentationsrapporten og høringssvaret vurderer panelet således, at konkret erfaring med kvalitet og ledelse ikke er en forudsætning for at nå uddannelsens niveau. Panelet vurderer desuden, at de indledende fagelementer kan give de studerende kompetencer inden for kvalitet og ledelse som blandt andet beskrevet i universitetets høringssvar. I de indledende fagelementer beskrives dog også kompetencer, der specifikt er relateret til sundhedssektoren. Der er flere eksempler på dette. Nedenstående eksempler på konkrete mål er taget fra de tre fagelementer Samfunds- og sundhedsvidenskabelig metode, Kvalitet og kvalitetsledelse og Kvalitetsmonitorering og patientsikkerhed: Samfunds- og sundhedsvidenskabelig metode (5 ECTS-point - 1. semester) [viden om og forståelse for] klinisk epidemiologisk metode og analyse at anvende principper for evidensbaseret medicin som led i kvalitetsarbejdet Kvalitet og kvalitetsledelse (5 ECTS-point 1. semester) kompetencer til at analysere patientforløb og kvalitetssvigt samt diskutere anvendeligheden af metoderne kompetencer til at overføre analyser af patientforløb og kvalitetssvigt til implementering med henblik på vedvarende forbedringer af patientforløb og reduktion af utilsigtede kvalitetssvigt at anvende principper for evidensbaseret medicin som led i kvalitetsarbejdet Kvalitetsmonitorering og patientsikkerhed (5 ECTS-point 2. semester) Den studerende har viden om og forståelse for: 27

33 begreber og terminologi i relation til kvalitetsmonitorering og patientsikkerhed metoder til patientsikkerhed klinisk epidemiologiske principper som led i kvalitetsmonitorering og patientsikkerhed Panelet vurderer derfor fortsat, at nogle af læringsmålene på de indledende fagelementer er relateret til sundhedssektoren. De uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrunde, der giver adgang til uddannelsen er bredere end denne sektor. Eksempelvis giver uddannelser som eks. socialrådgiver, socialpædagog og lærer adgang til uddannelsen. Panelet anerkender, at universitetet er i en udviklingsproces, der kan sikre, at de indledende fagelementers læringsmål ikke indeholder særlige, sektorspecifikke læringsmål, der ikke er tilpasset adgangskravet. Denne udviklingsproces er dog ikke tilendebragt. Kompetenceprofilen er ny (jf. kriterium 3), og læringsmålene vil først fremadrettet blive tilpasset den nye kompetenceprofil. Det er derfor på det foreliggende grundlag uklart, hvordan læringsmålene i en kommende studieordning vil forholde sig til kompetenceprofilen. Således vurderer akkrediteringspanelet samlet set fortsat, at der i den nuværende studieordning ikke er sikret en sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet redegør først for uddannelsens obligatoriske moduler: Af de seks obligatoriske moduler er det første målrettet videnskabsteori og forskningsmetoder både indenfor det samfunds- og det sundhedsvidenskabelige område og udgør således et generisk metodemodul, som bringes i anvendelse i de resterende moduler under uddannelsesforløbet. Modulet Samfunds- og sundhedsvidenskabelig metode giver de studerende grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer, så de kan vurdere videnskabelig litteratur, kan formulere afgrænsede forskningsspørgsmål samt kan tolke egne og andres resultater, alt ud fra et anvendelsesperspektiv. De fem andre obligatoriske moduler er enten rettet mod kvalitetsdimensionen (Kvalitet og kvalitetsledelse; Kvalitetsmonitorering og patientsikkerhed) eller mod ledelsesdimensionen (Moderne økonomi-, kontrakt- og incitamentstyring; Implementerings- og forandringsledelse; Projektarbejde og projektledelse). Disse udgør grundmodulerne i uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 20) Der redegøres dernæst for progressionen inden for de to dimensioner i uddannelsen: kvalitet og ledelse. Begge dimensioner indledes med modulet Kvalitet og kvalitetsledelse. Om progressionen på uddannelsen generelt skrives, at: modulernes rækkefølge er bestemt ud fra det pædagogiske princip, at de studerende først skal have en grundig indføring i de begreber og metoder, der danner grundlag for kvalitet og kvalitetsledelse, hvilket gives i modulet Kvalitet og kvalitetsledelse (Dokumentationsrapport, s. 21) Om progressionen inden for kvalitetsdimensionen skrives: Kvalitetsdimensionen progredieres i modulet Kvalitetsmonitorering og patientsikkerhed, hvor de studerende erhverver sig deltaljeret kendskab til såvel kvalitative som kvantitative metoder til vedvarende kvalitetsudvikling, herunder kvalitetsvurdering og kvalitetsovervågning af social- og sundhedsvæsenets ydelser. (Dokumentationsrapport, s. 21) Om progressionen inden for ledelsesdimensionen skriver universitetet: I modulet Moderne økonomi-, kontrakt- og incitamentstyring præsenteres de studerende for centrale økonomiske styringsmæssige problemstillinger, om sætter de studerende i stand til ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv at kunne analysere og kritisk vurdere grundlaget for og effekterne af moderne (økonomiske) styringsinstrumenter og på det grundlag udforme hensigtsmæssige økonomiske mekanismer. Disse ledelsesmæssige perspektiver videreføres og videreudvikles i modulet Implementerings- og forandringsledelse, hvor de studerende ud over yderligere begreber og terminologi på ledelsesområdet samt flere teoretiske tilgangsvinkler bliver i stand til at vurdere anvendeligheden af forskellige teoretiske forståelser af forandring og implementering i relation til forandringens formål og organisatoriske kontekst. Yderligere begreber og metoder indenfor ledelsesdimensionen præsenteres i modulet Projektarbejde og projektledelse, der udvider ledelsesfokus til også at omfatte arbejdet i og med projekter. (Dokumentationsrapport, s. 22) 28

34 Det obligatoriske sommeruniversitet lærer de studerende at - på relativ kort tid (fire dage) - indkredse og afgrænse en flerfaglig problemstilling metodisk og teoretisk samt gennemføre en afrundet analyse i form af en skriftlig opgave, som skrives og forsvares under internatopholdet. (Dokumentationsrapport, s. 22) Masterprojektet afslutter uddannelsen, og studieordningen fastsætter, at: Masterprojektet skal i alle situationer demonstrere en tydelig relevans for MPQM-uddannelsens centrale fagområder og -metoder som en brugerstyret, helhedsorienteret, sammenhængende og koordineret proces og have kobling til mål og indhold i de obligatoriske moduler. (Studieordning, s. 13f) Panelet konstaterer, at ovenstående redegørelser for progressionen i uddannelsen er baseret på de enkelte fagelementers formålsbeskrivelser, og ikke deres læringsmål. Panelet vurderer dog, at også de enkelte fagelementers læringsmål, der beskriver det enkelte fagelement i mere detaljeret grad, overordnet set afspejler fagelementernes formålsbeskrivelser, således at de studerende gradvist kan opnå et stigende videnskabeligt og teoretisk niveau. Et eksempel på fagelementernes teoretiske indhold i læringsmålene ses i det følgende afsnit (Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil), hvor læringsmålene for Moderne økonomi-, kontrakt og incitamentstyring gengives. Akkrediteringspanelet vurderer på ovenstående baggrund, at der er beskrevet en faglig progression fra første til sidste semester. Panelet bemærker dog kritisk, at uddannelsens adgangskrav dækker en bred gruppe af uddannelsestyper og typer af erhvervserfaring, og at progressionen derfor ikke sikres for alle studerende (se ovenfor under Sammenhæng mellem adgangskrav og fagligt niveau ). Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Som beskrevet under kriterium 3 har universitetet afsluttet en proces, der sikrer, at denne kompetenceprofil lever op til niveauet for masteruddannelser. Kompetenceprofilen er således godkendt. Men som universitetet skriver i høringssvaret, forestår stadig en proces med formuleringen af nye læringsmål for de enkelte fagelementer, der har direkte sammenhæng til denne nye kompetenceprofil. Universitetet har redegjort for sammenhængen mellem uddannelsens fagelementers læringsmål og tidligere kompetenceprofil i en tabel. Nedenfor gengives den del af tabellen, der dækker de færdigheder, den studerende ville opnå med den tidligere kompetenceprofil. (Dokumentationsrapport, s. 17) Som det fremgår, har universitetet ikke redegjort specifikt for fagelementernes læringsmål i denne sammenhæng, men for fagelementernes navne og deres sammenhæng med kompetenceprofilenes punkter. Læringsmålene fremgår dog af studieordningen, og to eksempler kan anskueliggøre sammenhængen mellem fagele- 29

35 menternes læringsmål og uddannelsens tidligere kompetenceprofil. Nedenfor gengives læringsmålene for to af de centrale fagelementer og dertil de tilhørende færdighedsmål fra den tidligere kompetenceprofil. Moderne økonomi-, kontrakt og incitamentstyring De studerende har viden om og forståelse for: centrale økonomiske styringsmæssige problemstillinger grundlæggende begreber i de centrale økonomiske teorier for kontraktindgåelse og økonomiske incitamenter De studerende har færdigheder til: Identificere centrale økonomiske styringsmæssige problemstillinger Redegøre for og illustrere med eksempler de grundlæggende begreber i de centrale økonomiske teorier for kontraktindgåelse og økonomiske incitamenter Identificere og redegøre for økonomiske styringsinstrumenter som kan bruges til at påvirke adfærd Redegøre for valg af teori i forbindelse med analyse af hvordan styringsinstrumenter påvirker adfærd De studerende har kompetencer til: Gennemføre basale analyser med verbale argumenter om hvilke forventede adfærdspåvirkninger økonomiske styringsinstrumenter vil have Kritisk forholde sig til gennemførte analyser af de adfærdsmæssige påvirkninger af økonomiske styringsinstrumenter ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv (Studieordning, s. 31f) Ovenstående mål relaterer sig blandt andet til denne færdighed fra den tidligere kompetenceprofil: Gennemføre basale analyser om forventede adfærdspåvirkninger af økonomiske styringsinstrumenter Kvalitetsmonitorering og patientsikkerhed De studerende har viden om og forståelse for: begreber og terminologi i relation til kvalitetsmonitorering og patientsikkerhed kvalitative og kvantitative metoder til kvalitetsudvikling og patientsikkerhed samt principielle forskelle principperne ved indikatormonitorering metoder til patientsikkerhed kvalitative og kvantitative auditmetoder klinisk epidemiologiske principper som led i kvalitetsmonitorering og patientsikkerhed fejlkilder og bias i relation til kvalitetsmonitorering, patientsikkerhed, akkreditering og auditering De studerende har færdigheder til: redegøre for begreber og terminologi i relation til kvalitetsmonitorering, patientsikkerhed redegøre for kvalitative og kvantitative metoder til kvalitetsudvikling og patientsikkerhed samt principielle forskelle redegøre for principperne ved indikatormonitorering redegøre for metoder til patientsikkerhed redegøre for kvalitative og kvantitative auditmetoder redegøre for planlægning og gennemførelse af kærneårsagsanalyse redegøre for fejlkilder og bias i relation til kvalitetsmonitorering, patientsikkerhed, akkreditering og auditering planlægge og gennemføre kærneårsagsanalyse De studerende har kompetencer til: anvende evidensbaserede principper ved kvalitetsmonitorering, patientsikkerhed, og auditering at kunne gennemføre kvalitetsudviklingsprojekter på videnskabeligt niveau (Studieordning, s. 34f) 30

36 Ovenstående mål relaterer sig blandt andet til disse færdigheder fra den tidligere kompetenceprofil: Tænke og arbejde systematisk og analytisk (sammen med fagelementet Samfunds- og sundhedsvidenskabelig metode) Læse og vurdere forskellige typer af videnskabelig litteratur og forholde sig kritisk hertil (sammen med fagelementet Samfunds- og sundhedsvidenskabelig metode) Anvende principper fra kvalitetsarbejde til udøvelse og gennemførelse af kvalitetsarbejde (sammen med fagelementet Kvalitet og kvalitetsledelse) Analysere og vurdere faglige problemstillinger inden for kvalitet og ledelse i en organisation på selvstændig vis Før formuleringen af den nye kompetenceprofil vurdererede panelet, at fagelementernes læringsmål samlet set understøttede uddannelsens kompetenceprofil. Efter høringssvaret er det også vurderingen, at der er sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil. Vurderingen af sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil har altså ikke ændret sig ved formuleringen af en ny kompetenceprofil. Dette skyldes, at det hovedsageligt er taksonomiske ændringer, der er foretaget i kompetenceprofilen, så den nu lever op til niveauet for masteruddannelser, jf. kriterium 3. Det er panelets vurdering, både før og efter formuleringen af den nye kompetenceprofil, at fagelementernes læringsmål som de er angivet i studieordningen samlet set vil kunne sikre niveauet for masteruddannelser i den danske kvalifikationsramme. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er sammenhæng mellem de nuværende læringsmål og den nye kompetenceprofil. Panelet bemærker dog, at universitetet er i en proces med formulering af nye læringsmål som følge af den nye kompetenceprofil, og at det på det foreliggende grundlag er uklart, hvordan disse kommende læringsmål vil have sammenhæng med den nye kompetenceprofil. Panelet bemærker desuden kritisk, at uddannelsens adgangskrav dækker en bred gruppe af uddannelsestyper og typer af erhvervserfaring, og at læringsmålenes understøttelse af kompetenceprofilen derfor ikke sikres for alle studerende (se ovenfor under Sammenhæng mellem adgangskrav og fagligt niveau ). Prøveformer Uddannelsens prøveformer er gengivet i skemaet nedenfor. (Dokumentationsrapport, s. 23) Universitetet skriver om valget af prøveformer, at: den enkelte modultovholder har i samarbejde med studieleder og med godkendelse i studienævnet ansvaret for at udvælge den mest velegnede prøveform til pågældende modul. Dette sker under hensyntagen til udprøvning af pågældendes moduls kompetencer, til 31

37 sammenhæng med uddannelsens overordnede kompetenceprofil samt til faglige og pædagogiske overvejelser for det pågældende modul. Modultovholderen har muligheden for at vælge mellem intern og ekstern bedømmelse samt mellem Bestået/ikke-bestået og 7-trins-skalaen. Også dette sker i samarbejde med studieleder og med godkendelse i studienævnet under hensyntagen til opfyldelse af bekendtgørelsens betingelser samt pædagogiske og didaktiske overvejelser. (Dokumentationsrapport, s. 23) Om de konkrete valg skrives, at den skriftlige prøve med bundet emne anvendes, så de studerende: bliver udprøvet i deres forståelse og anvendelse af centrale begreber, metoder og analytiske tilgange til forskellige genstandsområder. (Dokumentationsrapport, s. 23) Synopsis anvendes både med eller uden efterfølgende bundet spørgsmål. Om begge varianter skrives: Den skriftlige del af denne prøveform anvendes til at udprøve de studerendes evne til selvstændigt at formulere et relevant emne indenfor et genstandsområde; at indkredse en præcis problemformulering samt angive retningslinjer for en valid metode til analyse og diskussion af problemformuleringen. Den mundtlige del af prøveformen anvendes for at give de studerende mulighed for at uddybe deres analytiske tilgangsvinkel, kritisk at forholde sig til eget skriftlige produkt og til alternative tilgange til den valgte problemformulering og metode. (Dokumentationsrapport, s. 24) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set ikke understøtter, at alle de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Denne vurdering foretages, idet der ikke i studieordningen er sikret en sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, da det ikke gennem uddannelsens adgangsgivende uddannelser eller adgangsgivende erhvervserfaring sikres, at den studerende har mulighed for at have forudsætningerne for at tilegne sig centrale kompetencer på de indledende fagelementer. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at universitetets kvalitetssikringspolitik indeholder en delpolitik, der omhandler universitetspædagogik, herunder kompetenceudvikling af undervisere (VIP, DVIP og ph.d.- studerende) og anerkendelse af pædagogisk praksis og udvikling (Dokumentationsrapport, s. 24; Delpolitik for universitetspædagogik). Det oplyses, at adjunkter gennemgår det obligatoriske adjunktpædagogikum, og at post docs og fastansatte undervisere (for eksempel lektorer og professorer) uden et universitetspædagogisk undervisningsforløb bag sig også har mulighed for at deltage (Dokumentationsrapport, s. 24). På universitetsplan udbydes desuden kurser og temadage som er åbne for alle VIP (Dokumentationsrapport, s. 25). Om udviklingen af den pædagogiske praksis til nytte for specielt de masterstuderende på fakultetet skriver universitetet desuden: Masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse deltager i et e-læringsudviklingsprojekt sammen med de tre øvrige masteruddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i perioden december 2010 sommer 2012, hvortil der er opnået finansiel støtte fra fakultetets e-læringspulje. Formålet med projektet er 1) at inddrage e-læringsværktøjer i alle dele af masteruddannelsesforløbet for at fremme indlæring, læring og transfer mellem de studerendes egen praksis/erfaring og teorier/metoder præsenteret på masteruddannelsen; 2) at tilgodese studerende, som bor fjernt fra undervisningsstedet, og 3) at skabe den bedst opnåelige sammenhæng mellem undervisningsform/-metode, -indhold og prøve (alignment). Projektet er begyndende implementeret i form af vejledning og gruppearbejde, som finder sted via programmet Adobe Connect, så de studerende - der for de flestes vedkommende - bor langt fra Syddansk Universitet, alligevel kan få intensiv og konstruktiv vejledning / gruppesamarbejde uden at skulle rejse til Odense. Endvidere er der mulighed for etablering af wikis, podcasts af centrale undervisningstemaer, og studerende, som er bosat udenfor Danmark benytter sig i stigende grad af muligheden for gennemførelse af mundtlige prøver via Adobe Connect. E-læringsprojektet evalueres løbende og afsluttes i sommeren (Dokumentationsrapport, s. 25) 32

38 På mødet med underviserne og de studerende fik akkrediteringspanelet indtryk af, at underviserne har opmærksomhed på det pædagogiske og didaktiske. Af delpolitikken for universitetspædagogik fremgår det, at omdrejningspunktet for et systematisk arbejde med det pædagogiske og undervisningsdidaktiske arbejde sker med udgangspunkt i den enkelte VIP ers undervisningsportefølje. Det er dog uklart, i hvor høj grad anvendelsen af undervisningsportefølje er implementeret på fakultets- og uddannelsesniveau. Om indhentning af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, skriver universitetet endvidere om fakultetets procedurer: Delpolitikkerne suppleres af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Håndbog for evaluering af fakultetets uddannelser (bilag 12), og på MPQM-uddannelsen studenterevalueres samtlige moduler. Resultaterne heraf behandles i Studienævnet for Masteruddannelserne ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, og i tilfælde af forbedringspotentiale set fra de studerendes synsvinkel retter studielederen henvendelse til modultovholderen, som er ansvarlig både for den faglige og den pædagogiske afvikling af modulet. Derudover har uddannelsens aftagerpanel en funktion i relation til løbende evaluering af uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 25) Det blev bekræftet på mødet med de studerende, at undervisningen evalueres, og at der føles op på evalueringerne. Der blev givet flere eksempler på dette, derunder en opjustering af antal ECTS-point på metodefaget og en udskiftning af en underviser på et af fagene. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der følges der op på vurderingerne. Fysiske forhold I 2012 blev den første undervisningsmiljøvurdering (UMV), hvor deltidsstuderende også er medtaget, gennemført. Universitetet skriver om denne UMV: Undersøgelsen (bilag 11) viste, at universitetet har nogle udfordringer i relation til rengøring, lokaler og servicering, men viste samtidigt et overordnet positivt resultat. Universitetet har udarbejdet en handlingsplan som opfølgning på studie- og undervisningsmiljøundersøgelsen (Dokumentationsrapport, s. 26) Der linkes til handlingsplanen i dokumentationsrapporten. Denne handlingsplan fastsætter, at initiativer vil blive sat i værk i et samarbejde mellem efter- og videreuddannelsesudvalget og de faglige miljøer (Handlingsplan UMV deltidsstuderende, s. 3). Opfølgningen på disse initiativer blev planlagt til udgangen af 2011 (Bilag 11, s. 1). Universitetet skriver desuden om uddannelsens fysiske rammer: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i Odense er i dag fysisk delt på to lokationer. Størstedelen af fakultets aktiviteter er placeret på Campus Winsløwparken, som ligger i umiddelbar nærhed af Odense Universitetshospital. Enkelte af fakultetets institutter placeret på Campusvej ved Campus Odense, der er beliggende cirka 6 kilometer fra Winsløwparken. Undervisningen på MPQM foregår dels på Campus Odense og dels på Ledernes Konferencecenter, hvor der er indgået en særlig aftale med henblik på lokalefaciliteter til undervisning uden for normale undervisningstidspunkt (aften og weekend). Uddannelsen kræver ingen særlige laboratorier eller øvrige undervisningsfaciliteter udover klasselokaler. Ifølge seneste dimittendundersøgelse fra oktober 2011 (bilag 4) vurderer 97 % af respondenterne at uddannelsens fysiske rammer er gode eller meget gode, mens 56% af respondenterne vurderer, at understøttelsen af undervisningen gennem anvendelse af IT-værktøjer o.lign. er gode eller meget gode. Denne sidstnævnte vurderes ikke tilfredsstillende, men initiering af e-læringsprojektet fra december 2010 til sommer 2012, der netop har til formål at fremme og forbedre brug af e-læring på masteruddannelsen, forventes at forbedre raten af tilfredse MPQM-studerende mht. anvendelse af IT-værktøjer i undervisningen. (Dokumentationsrapport, s. 26) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. 33

39 Studieophold i udlandet Universitetet skriver om mulighed for studieophold i udlandet: MPQM-uddannelsen indeholdt et obligatorisk projektorienteret forløb, der blev afviklet som et studieophold i udlandet i starten af 4. semester. Dette udgik med studieordningsrevisionen per september 2011 grundet det øgede antal ECTS per modul, hvorved et projektorienteret forløb ville have impliceret et samlet højere antal ECTS for hele uddannelsen end de 60, som er påkrævet for en masteruddannelse. Endvidere viste tidligere tilbagemeldinger fra studerende og aftagere, at der ikke var interesse for at reducere i omfanget af de andre moduler på uddannelsen. På det seneste møde med aftagerpanelet i september 2011 (bilag 3) tilkendegav enkelte panelmedlemmer bekymring over det udgående projektorienterede forløb i form at et studieophold i udlandet. På grundlag heraf, er der per oktober 2011 oprettet et separat valgfrit modul, hvor de studerende som erstatning for et valgfrit modul på 3. semester kan vælge at tage på studieophold i udlandet. Der er også mulighed for, at studerende, som ønsker længerevarende studieophold i udlandet, ikke blot erstatter et enkelt valgfrit modul med et korterevarende studieophold men kan erstatte alle tre valgfrie moduler med et længerevarende studieophold på 3. semester i udlandet. (Dokumentationsrapport, s. 27) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt. Denne vurdering foretages, idet der ikke i studieordningen er sikret en sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, da det ikke gennem uddannelsens adgangsgivende uddannelser eller adgangsgivende erhvervserfaring sikres, at den studerende har mulighed for at have forudsætningerne for at tilegne sig centrale kompetencer på de indledende fagelementer. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Studieordning Bilag 4: Dimittendundersøgelse MPQM (2011) Bilag 11: Studie- og undervisningsmiljøundersøgelsen (2010) Bilag 12: Evalueringshåndbog for Det sundhedsvidenskabelige fakultet Handlingsplan UMV 2010 deltidsstuderende: 4BE6-A9B1-188CD64055B1%7DUMV%202010%20-%20Handlingsplan%20Delstuderende.pdf). 34

40 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Institutionens system for kvalitetssikring Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Kvalitetsarbejdet ved SDU omfatter en kvalitetspolitik (herunder 8 delpolitikker), en kvalitetsorganisation (ansvarsfordeling) og dokumentation for opfyldelse af kvalitetspolitikken. SDU s kvalitetspolitik består af otte delpolitikker som dækker: optagelse og markedskommunikation studiestart studieledelse og studieadministration universitetspædagogik studiemiljø prøveformer og undervisningsevaluering arbejdsmarked og livslang læring udvikling af ny uddannelse ( Hver delpolitik indeholder en overordnet målsætning, standarder for målsætningen (specifikke mål og procedurer), guidelines (udspecificerede procedurer samt best practice), indikatorer for målsætningens opfyldelse og ansvarsfordeling. Det fremgår, at delpolitikkerne i foråret 2009 formelt blev overdraget til fakulteter, fællesområdet og biblioteket med henblik på endelig implementering, og det varierer fakulteterne imellem, hvor langt de er i implementeringsprocessen. I efteråret 2009 og i foråret 2010 er der blevet fulgt op på graden af målopfyldelse for to af delpolitikkerne, og det fremgår, at der blev udvist stor interesse fra organisationen i forhold til god praksis og videreudvikling af kvalitetspolitikken. Med udgangspunkt i de hidtil gennemførte opfølgninger, international inspiration og et ønske om øget fokus på decentralt ejerskab har direktionen i 2011 godkendt en omlægning af systemet til dokumentation og opfølgning på delpolitikkerne. Graden af målopfyldelse vil således fremadrettet blive dokumenteret i en uddannelsesberetning, der årligt skal gøre status for kvalitetsarbejdet på den enkelte uddannelse samt kvalificere den årlige, kvalitative udviklingsorienterede dialog mellem uddannelsesledelsen og fakultetsledelsen. Skabelonen til uddannelsesberetningen er inddelt i fire afsnit (se også figur 5.1 nedenfor): - En kort status på det foregående års handlingsplan - En uddannelsesstrategisk analyse, eksempelvis en SWOT-analyse af uddannelsen der både kan indeholde interne og eksterne forhold - Uddannelsens status i forhold til kvalitetssikringssystemets 8 delpolitikker hvad angår uddannelsesrelevante aspekter - En handlingsplan for det kommende år. De enkelte uddannelsesberetninger samles til en beretning på fakultets- og institutionsniveau og fungerer på den måde som informationsflow mellem uddannelses-, fakultets- og institutionsniveau (Dokumentationsrapport, s. 30). Forløbet fremgår af figur 5.1 nedenfor. 35

41 Figur 5.1. Indhold, gennemløb og anvendelse af uddannelsesberetning på SDU Kilde: Endvidere arbejdes der på at udvikle en fælles SDU-procedure for evalueringer af hele uddannelser, der skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er gjort ad hoc og med forskellige tilgange. Arbejdet pågår fortsat, hvilket skyldes, at universitetet siden opstarten af arbejdet har rettet fokus mod at omlægge opfølgningsmetoden til uddannelsesberetningerne, samt at evalueringen af hele uddannelser tænkes sammen med det igangværende arbejde (Dokumentationsrapport, s. 30; Supplerende dokumentation, 28. oktober 2011). Akkrediteringspanelet vurderer, at SDU har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer og ansvarsfordeling. Ansvarsfordeling Direktionen har det overordnede ansvar for kvalitetssikringssystemet på SDU. Derudover har SDU nedsat et Kvalitetsudviklingsråd (KUR-U), som koordinerer og overvåger arbejdet med uddannelseskvalitet, og en Studieadministrativ koordineringsgruppe, som understøtter og medvirker til implementeringen af de otte delpolitikker på fakultetsniveau og på fællesområdet ( Implementerings- og opfølgningsprocessen samt den overordnede ansvarsfordeling er illustreret i følgende model: 36

42 I delpolitikkerne udspecificeres ansvaret for de enkelte målsætninger, og det fremgår blandt andet, at både direktionen, sekretariater, dekaner, institutledere og studienævn/studieledere er omfattet af modellen og har ansvaret for implementering af hver deres dele af politikkerne. Der er opstillet indikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, som de ansvarlige skal forholde sig til. Med udgangspunkt i det øgede fokus på decentralt ejerskab beskriver universitetet, at den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet skal finde sted så tæt på læringsmiljøer og uddannelsesfunktioner som muligt, dvs. gennem studieledelse og studieadministration samt de enkelte undervisere (Dokumentationsrapport, s. 28). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er beskrevet en ansvarsfordeling i SDU s kvalitetssikringssystem. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG For at illustrere sammenhængen mellem Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG) og kvalitetssikringssystemet har universitetet vedlagt følgende tabel: Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tabellen, at de enkelte ESG-punkter dækkes af en til flere delpolitikker samt supplerende dokumenter. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Af delpolitikken for universitetspædagogik fremgår det, at det er en standard, at Hver enkelt uddannelse udviser sammenhæng mellem kompetencemål, læringssyn og uddannelsens faglige indhold og prøveformer 37