Omsætning fra flerelementskontrakter i telekommunikationsbranchen

Transkript

1 Omsætning fra flerelementskontrakter i telekommunikationsbranchen Niels Bøgild Slot Strande Kandidatafhandling Kandidat i regnskab og revision Cand.merc.aud. Vejleder: Frank Thinggaard Erhvervsøkonomisk Institut 2011 Aarhus School of Business and Social Science Aarhus Universitet Side 1 af 79

2 Indholdsfortegnelse Kapitel Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode... 6 Kapitel Conceptual Framework IASBs Conceptual Framework for Financial Reporting Regnskabets målgruppe, målsætning og informationsbehov Regnskabers kvalitative egenskaber Definitionen på indtægter Indregning og måling Det første niveau - Indregning af regnskabets bestanddele Det andet niveau - Indregning af indtægter Måling af indtægter To konkurrerende paradigmer Det formueorienterede regnskabsparadigme Det præstationsorienterede regnskabsparadigme Conceptual Frameworks regnskabsparadigmatiske tilgang Delkonklusion Kapitel IAS 18 - Revenue Recognition Captive-Product Pricing IAS 18 - Revenue Recognition Standardens anvendelsesområde Indregning ved salg af varer Indregning ved salg af serviceydelser Oprettelsesgebyr Måling IAS angående flerelementskontrakter ASC Subtopic Revenue Recognition Multiple Element Arrangements Contingent Revenue Cap Empiri og diskussion Oprettelsesgebyr Empiri Diskussion Klassifikationstilgang af salg af mobiltelefon til under kostpris Empiri Diskussion Flerelementskontrakter Empiri Diskussion Delkonklusion Side 2 af 79

3 Kapitel Exposure Draft - Revenue from Contracts with Customers Exposure Draft - Revenue from Contracts with Customers Anvendelsesområde og kerneprincipper Ad a) identify the contract(s) with customers Ad b) identify the separate performance obligations in the contract Ad c) determine the transaction price Ad d) Allocate the transaction price to separate performance obligations Ad e) recognise revenue when the entity satisfies each performance obligation Exposure Drafts regnskabsparadigmatiske tilgang Diskussion Oprettelsesgebyr Flerelementskontrakter Den kontraktbaserede tilgang Prognoseværdi Kreditorerne og långivernes informationsbehov Informationsasymmetri Klassifikation Politisk motivation Delkonklusion Kapitel Konklusion...68 Litteratur...70 Bilag 1 - Taleksempel på henholdsvis det præstationsorienterende og det formueorienterede regnskabsparadigme Bilag 2 - Oversigt af forskellene i reglerne angående flerelementskontrakter Bilag 3 - Oversigt over de europæiske teleselskabers regnskabspraksis English Summary Side 3 af 79

4 Kapitel 1 Indledning Denne afhandling vurderer ændringsforslaget til International Accounting Standard (IAS) 18 med afsæt i en analyse af konsekvenser for telebranchens regnskabslæsere ved brug af International Accounting Standard Boards 1 (IASB) Conceptual Framework som et kriteriesæt. Formålet med Conceptual Framework er at harmonisere regnskabsstandarderne, som IASB udarbejder, således at regnskabsstandarderne er logiske og konsistente 2. Til dette er Conceptual Framework derfor normativ. Den beskriver de grundlæggende definitioner af et regnskabs bestanddele samt den optimale løsning med regnskabsaflæggelsen, som efter IASBs opfattelse vil føre til den mest mulige opfyldelse af regnskabsaflæggelses formål 3. Endvidere har Conceptual Framework ligeledes det formål at modvirke politiske pres og lobbyisme, idet standardsætterne er bundet af begrebsrammen som et kriteriesæt 4. IASBs legitimitet som en troværdig udsteder af regnskabsstandarder er afhængig af, om bestyrelsen overholder sin forpligtelse ved at anvende begrebsrammen som et kriteriesæt. Nemlig derved er det essentielt ved udarbejdelsen af den nye standard, der skal erstatte den nugældende standard angående indregning af omsætning, IAS 18 Revenue Recognition, at den kommende standard er i overensstemmelse med Conceptual Framework. Men idet IAS 18 ikke er dækkende i relation til den regnskabsmæssige behandling af flerelementskontrakter, må fortolkningen derfor hentes i det amerikanske fortolkningsbidrag, ASC Således er ønsket om den kommende standard ligeledes, at holde reguleringen indenfor IASB-regi 6. 1 Se hertil nærmere om International Accounting Standard Board i fx Deegan & Unerman, Financial Accounting Theory, european edition, 1. udgave, s. 109ff 2 IASB, The Conceptual Framework for Financial Reporting (2010) s. 6f 3 Deegan (2006) s Deegan (2006) s. 195ff 5 Fedders (2008) s. 409f 6 IASB, Exposure Draft Revenue from Contracts with Customers ED/2010/6 (2010) s. 5 Side 4 af 79

5 Men ændringsforslaget til IAS 18 medførte kritik fra telebranchens side. Regnskabsudarbejderne fremhæver at, telebranchens regnskaber efter ændringsforslagets regler ikke vil vise teleselskabernes evne til at generere omsætning og dermed vil være mindre brugbare for regnskabsbrugere til at vurdere teleselskabernes performance. Kritikken er især centreret omkring den regnskabsmæssige behandling af flerelementskontrakter, som ændringsforslaget lægger op til 78. Telebranchen anvender ofte Captive-Product Pricing-Strategy i forbindelse med salg af bundles bestående af mobiltelefon og serviceydelse, hvorved prissætning sættes efter det forhold, at mobiltelefon sælges til underpris, hvorefter tab skal tjenes ind igen ved højere priser på serviceydelser. Eftersom indtjening ofte bruges som et bedømmelsesgrundlag til at vurdere et virksomheds regnskab 9 vil ændringsforslaget muligvis derfor have en betydelig påvirkning for telebranchen. 1.1 Problemformulering På baggrund af indledningen vil denne kandidatafhandling søge at afdække, hvilke konsekvenser ændringsforslaget vil have for regnskabsaflæggelsen i telebranchen samt vurdere ændringsforslaget og dets konsekvenser i henhold til IASBs Conceptual Framework. Målet er at nå til en konklusion om, hvorvidt ændringsforslaget opfylder informationsbehovet hos telebranchens regnskabsbrugere i henhold til begrebsrammen. Dette søges besvaret ved hjælp af følgende problemstilling: Med afsæt i en analyse af konsekvenser for telebranchen foretages en vurdering af ændringsforslaget til IAS 18 Revenue Recognition ved brug af IASB s Conceptual Framework som kriteriesæt 1.2 Afgrænsning Diskussionen angående omsætning fra kontrakter med kunde i telekommunikationsbranchen er centreret på flerelementskontrakter, som omfatter levering af en mobiltelefon og serviceydelser, der giver kunden adgang til selskabets trådløse telefonnetværk. Flerelementskontrakter er kontrakter, der omfatter mindst to leveringsforpligtelser. Leverandører af serviceydelser i telebranchen giver ofte tilskud 7 Orange (2010) s. 3 8 Deutsch Telekom AG (2010) s. 2 9 International Accounting Standard Board (2008) s. 7 Side 5 af 79

6 til kunderne ved at levere mobiltelefoner til under kostprisen på betingelse af, at kunderne samtidigt indgår en kontrakt, som leverandøren kan dække sine omkostninger forbundet med tilskuddet. Afhandlingen fokuserer kun på den regnskabsmæssige behandling af flerelementskontrakter, hvori mobiltelefonen bliver solgt til under kostprisen. Endvidere diskuterer afhandlingen ændringsforslaget kun med afsæt i informationsværdien for regnskabsbrugerne af telebranchens regnskaber, som er defineret af Conceptual Framework. Afhandlingen diskuterer ikke betydning af forskellige distributionskanaler, hvorigennem indgåelse af kontrakter i telebranchen sker. Det anerkendes, at indregning af omsætning gennem forskellige distributionskanaler har indvirkning på regnskabsaflæggelsen angående indregning af indtægter fra kontrakter. Men dette er valgt fra for at holde afhandlingens fokus på flerelementskontrakter. Omvendt diskuterer afhandlingen de regnskabsmæssige behandlinger af elementer, som også indgår i en flerelementskontrakt, ved enestående salg, idet diskussionen vil illustrere betydningen af, dersom elementer indgås i flerelementskontrakter. Ydermere diskuterer afhandlingen kun den regnskabsmæssige behandling af telebranchens flerelementskontrakter i henhold til Conceptual Framework. Heraf følger, at den regnskabsmæssige behandling i forhold til andre regnskabsstandarder udsendt af International Accounting Standard Board ikke vil blive diskuteret, idet den kommende standard angående omsætning kun er bundet af begrebsrammen som et kriteriesæt. Dog inddrages andre standarder i diskussionen, når disse er relevant til vurderingen af ændringsforslaget som helhed. 1.3 Metode For at understrege Conceptual Framework som afhandlingens referenceramme er henvisninger til kriterierne kursiverede. Eksempelvis en diskussion af en bestemt regnskabsmetode omhandlende væsentligheden bliver denne kvalitative karakteristik kursiveret. Endvidere bliver på grund af at de danske officielle oversættelser af de engelske regnskabsregler og -standarder ikke er dækkende alle standarder og regler gengivet på engelsk, uanset at der forefindes enkelte danske oversættelser, således at gengivelserne er sprogligt konsekvente. Dette gælder dog kun ved direkte gengivelser. Side 6 af 79

7 Overordnet er afhandlingen struktureret i tre kapitler, som dækker Conceptual Framework og dennes regnskabsparadigmatiske tilgang, den nuværende regnskabspraksis i telekommunikations branche og en diskussion angående ændringsforslagets informationsværdi. Kapitlerne afrundes med en delkonklusion, der opsummerer de væsentligste punkter. Således er afhandlingen struktureret som følgende, Kapitel 2 Kapitlet beskriver IASB s Conceptual Framework og dennes paradigmatiske tilgang. Kapitlet gennemgår først betydning af begrebsrammen ved udarbejdelse af standard i IASB. Derefter beskrives Conceptual Frameworks definitioner. Endelig skal kapitlet fastslå Conceptual Frameworks regnskabsparadigmatiske tilgang. Formålet med kapitlet er at udgøre afhandlingens konceptuelle og teoretiske fundament. Kapitel 3 Kapitlet beskriver den nuværende regnskabspraksis i telekommunikationsbranchen i forhold til Captive-Product Pricing Strategy. Kapitlet vil først beskrive telekommunikationsbranchens prissætningsforhold. Derefter vil kapitlet gennem de nuværende regnskabsregler i IAS 18 Revenue Recognition og ASC Disse er relevante for telebranchen angående flerelementskontrakter, der omfatter levering af en mobiltelefon og en serviceydelse. Endelig vil beskrivelsen bliver efterfulgt af empirisk analyse samt diskussion. Afsnittet vurderer informationsværdien i de nugældende regnskabsregler i henhold til begrebsrammen. Således at det skaber grundlag for en komparativ vurdering af Exposure Draft i næste kapitel. Kapitel 4 Kapitlet diskuterer ændringsforslaget i henhold til Conceptual Framework, såfremt ændringsforslaget vedtages i sin nuværende form. Kapitlet vil først gennemgå reglerne i ændringsforslaget. Derefter diskuteres Exposure Draft på grundlag af en komparativ analyse af gennemgangene i kapitel 3 og 4. Diskussionen inddrager også kritikken fra telebranchen. Formålet med kapitlet er at konkludere, hvorvidt ændringsforslaget er i overensstemmelse med begrebsrammen, og hvorvidt dette vil forbedre informationsværdien for telebranchens regnskabslæserne i forhold til den nuværende praksis. Konklusionen vil således besvare ovenstående problemstilling og således enten be- eller afkræfte kritikernes påstande. Side 7 af 79

8 Kapitel 2 Conceptual Framework I dette kapitel beskrives indholdet i IASBs Conceptual Framework samt dennes regnskabsparadigmatiske tilgang, idet standardsætterne er bundet af begrebsrammen som et kriteriesæt ved udarbejdelse af regnskabsstandarderne. Endvidere skal kapitlet konstituere afhandlingens konceptuelle og teoretiske fundament. Afsnit 2.1 gør rede for IASBs Conceptual Frameworks betydning for standardudarbejdelse og beskriver begrebsrammens definitioner på regnskabets målsætning, målgrupperne og deres informationsbehov, kvalitative egenskaber, indtægter, indregning samt måling. Derefter redegøres for henholdsvis den præstationsorienterede og den formueorienterede regnskabsparadigme i afsnit 2.2. Endelig beskrives Conceptual Frameworks regnskabsparadigmatiske tilgang i afsnit IASBs Conceptual Framework for Financial Reporting 2010 IASBs Conceptual Framework er et kriteriesæt, der definerer (a) målsætning med regnskabet, (b) kvalitative egenskaber, som afgør nytteværdien af oplysninger i regnskabet, (c) definition, indregning og beløbsmæssig opgørelse af de bestanddele, som udgør regnskabet, og (d) kapitalbegreber og egenkapitalvedligeholdelse. Formålet med begrebsrammen er at vejlede standardsætterne i IASB-regi under udarbejdelse af regnskabsstandarder 10. For at begrebsrammen skal have sin legitimitet som en referenceramme for standardsætterne, skal den være normativ. Det betyder, at begrebsrammen beskriver den optimale løsning i regnskabsaflæggelse, som vil føre til den mest mulige opfyldelse af formålet med regnskabsaflæggelse. Ligeledes har begrebsrammen det formål at skabe logiske og konsistente regnskabsstandarder, 10 International Accounting Standard Board (2010) s. 6f Side 8 af 79

9 idet standarderne bliver udviklet gennem årene og i forskellige situationer 11. Synspunktet med begrebsrammen er således, at hvis den udgør en referenceramme for samtlige standarder, vil standarderne være konsistente og logiske. Dette har tilmed den fordel for standardsætterne, at den modvirker lobbyisme og politiske pres under udarbejdelse af standarder, idet standardsætterne er bundet af begrebsrammen som et kriteriesæt 12. Med lobbyisme og politisk pres tænkes der især på en branche eller en virksomheds insisteren på at indføre eller forkaste en bestemt regnskabsmetode. På denne måde er begrebsrammen med til at gøre IASB politisk uafhængige. Dermed har IASBs Conceptual Framework det formål at konstituere regnskabsstandarderne ved netop at have en funktion som et kriteriesæt for standardsættere. Som led i konvergensprojektet mellem FASB 13 og IASB er en ny begrebsramme under udarbejdelse, hvoraf afsnittene om regnskabers målsætning, regnskabsaflæggende enhed og kvalitative egenskaber blev offentliggjort september Den nye Conceptual Framework skal erstatte den delvis nuværende begrebsramme fra De for nærværende afhandlings relevante begreber, definitioner og indregningskriterier i begrebsrammen gennemgås i det følgende Regnskabets målgruppe, målsætning og informationsbehov Regnskabets primære målgruppe er ifølge IASBs Conceptual Framework kapitalindskydere, som er aktionærer, potentielle investorer, långiver og kreditorer (OB5). Den sekundære målgruppe er alle dem, der ikke er omfattet af den primære gruppe (OB10). Den sekundære gruppe benævnes ofte interessenterne (stakeholder). Den skarpe opdeling af de primære og sekundære målgruppe i begrebsrammen fra 2010 er en nyskabelse i forhold til begrebsrammen fra Baggrunden til den skarpe opdeling er, at en 11 Der skal dog tillige fremhæves, at reglerne i regnskabsstandarderne er lex specialis i forhold til begrebsrammen, jf. IAS 8.7, hvilket til tider ses, at aflagte regnskaber afviger fra begrebsrammens definitioner som følge af selve standardernes afvigelser fra begrebsrammen, jf. Fedders (2008) s Deegan (2006) s Forkortelse af Financial Accounting Standard Board, der konstituerer amerikanske regnskabsstandarder. 14 International Accounting Standard Board (2010) s. 4 Side 9 af 79

10 manglende klar definition af den primære og den sekundære målgruppe fører til for en svag og abstrakt begrebsramme til at kunne konstituere regnskabsstandarder på 15. Et regnskabs målsætning er at give informationer om en virksomheds økonomiske stilling, resultat og pengestrømme, som er til nytte for potentielle og nuværende investorer, långivere og kreditorer i deres økonomiske beslutninger (OB2). Begrebsrammen opdeler de økonomiske beslutninger i to dele, eftersom brugerne i den primære gruppe har forskellige anvendelsesformål med regnskaber. Den ene gruppe, nuværende og potentielle investorer, anvender regnskabet til at vurdere om, hvorvidt de skal købe, sælge eller beholde deres investeringer i virksomheden. Den anden gruppe, långivere og kreditorer, anvender regnskabet til at vurdere kreditværdigheden, bevilling og forfald af lån (OB3). Begrebsrammen anerkender, at der kan opstå heterogenitet i den primære målgruppes informationsbehov, som kan være modstridende og føre til manglende opfyldelse af alle informationsbehov i den primære målgruppe. Standardsætterne skal derfor udvikle standarderne, således at det maksimale antal af informationsbehovene i den primære gruppe opfyldes. Men det fritager ikke virksomheder fra at medtage flere informationer i regnskabet, såfremt disse har informationsværdi for en undergruppe af regnskabslæsere under den primære gruppe (OB8). Informationsbehovet er ifølge begrebsrammen oplysninger om virksomhedens finansielle position samt effekten af transaktionerne og de andre begivenheder, der påvirker virksomhedens finansielle position. Oplysninger om den finansielle position og transaktionernes effekt vil hjælpe regnskabslæserne med at vurdere virksomhedens soliditet samt evne til at frembringe likvide midler og sikkerheden for deres frembringelse. Det vil sige nettopengestrømme, idet det er oplysninger, som afgør investeringsprognosen og kreditværdigheden (OB12). Regnskabet har netop derved ifølge begrebsrammen en prognosemæssig funktion. Det betyder, at regnskabet skal tilvejebringe regnskabsbrugere med oplysninger, som de kan anvende til at vurdere sandsynlige fremtidige nettopengestrømme, samt at regnskabet er fremadrettet. Samtidigt skal regnskaber også ifølge begrebsrammen frembringe oplysninger, der viser resultaterne af ledelsens effektivitet og dygtighed til at forvalte virksomhedens 15 International Accounting Standard Board, Basic for Conclusion Conceptual framework for Financial Reporting (2010) s. 46 Side 10 af 79

11 ressourcer 16 (stewardship 17 ), det vil sige virksomhedens finansielle præsentationer (performance). Derved har regnskabet også en kontrolmæssig funktion, der i modsætning til den prognosemæssige funktion, der er fremadrettet, er den kontrolmæssige funktion bagudrettet. Den kontrolmæssige funktion bygger på det traditionelle synspunkt ved, at et regnskab udgør et grundlag for brugere til at vurdere ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer. 18 Begrebsrammens synspunkt er, at oplysninger om virksomhedens finansielle præsentationer vil hjælpe regnskabsbrugerne med at vurdere sikkerheden af fremtidige nettopengestrømme baseret på virksomhedens økonomiske ressourcer (OB16). Heraf følger, at begrebsrammens formål med den kontrolmæssige funktion også er, at regnskabsbrugerne skal kunne danne adaptive forventninger om fremtidige nettopengestrømme på grundlag af informationer om virksomhedens hidtidige finansielle præsentationer. Endvidere anlægger begrebsrammen også det synspunkt, at den kontrolmæssige funktions informationsbehov dækkes af regnskabers prognosemæssige funktions informationsbehov, eftersom virksomhedens ressourcer og gæld er et resultat af ledelsens effektivitet og dygtighed til at forvalte ressourcerne 19. Der er en vis overlapning af regnskabets kontrol- og prognosemæssige funktioner. En sammendragning af ovenstående er, at regnskabers funktionsmæssige opgave er dualistisk med en overvægt på den prognosemæssige funktion 20. Regnskabets primære funktion er således prognosemæssig, og den sekundære funktion er dermed kontrolmæssig Regnskabers kvalitative egenskaber Som nævnt ovenfor er målsætningen med regnskaber at give regnskabsbrugere oplysninger til økonomiske beslutninger. Begrebsrammen gør rede for målsætningen ved at definere to fundamentale kvalitative egenskaber, således at regnskaber med 16 International Accounting Standard Board, Project Summary and Feedback Statement - Conceptual Framework for Financial Reporting (2010) s IASB har af sprogmæssige grunde fravalgt termen stewardship, selvom stewardship fortsat er den bagvedliggende tanke, jf. IASB, Project Summary and Feedback Statement - Conceptual Framework for Financial Reporting (2010) s Elling (2010) s. 199f 19 International Accounting Standard Board, Basic for Conclusion - Conceptual Framework for Financial Reporting (2010) s. 49f 20 Elling (1997) s. 148ff Side 11 af 79

12 disse egenskaber vil opfylde kravet med regnskabets målsætning og dermed være til mest nytte for regnskabslæsere. Disse to fundamentale kvalitative egenskaber er relevans (relevance) og troværdig repræsentation (faithful representation) (QC5). Ifølge begrebsrammen er en information relevant, såfremt den øver indflydelsen på de økonomiske beslutninger (QC6). Dette vil sige, at en information er relevant, dersom enten medtagelsen eller udeladelsen af pågældende information har en betydning for den økonomiske beslutning. Relevante finansielle informationer kan enten have en prognoseværdi, bekræftelsesværdi eller begge dele af dem (QC7). Ved prognoseværdi forstås, at finansielle informationer medtaget i regnskabet vil hjælpe regnskabsbrugerne med at prognosticere fremtidige nettopengestrømme (QC8). Samtidig kan finansielle informationer også have en bekræftelsesværdi, eftersom regnskabsbrugerne danner adaptive forventninger til fremtidige nettopengestrømme på grundlag af bekræftelser og afkræftelser (feedback) af deres hidtidige forventninger (QC9). Væsentligheden er et virksomhedsspecifikt aspekt af relevans, som ligeledes øver indflydelse på de økonomiske beslutninger. Væsentligheden påvirkes af den pågældende aflæggende informations art og størrelse. Som følge heraf er forskellen på relevans og væsentlighed, at relevans er benchmark- og omverdenspecifik, hvorimod væsentlighed er virksomhedsspecifik. Ved troværdig repræsentation forstås, at regnskabet repræsenterer fænomener, som regnskabet afbilder, troværdigt i ord og tal. Syntaktiske poster dette vil sige poster, der ikke har en selvstændig eksistens i virkeligheden uafhængig af regnskabet ikke skal medtages i regnskabet, jævnfør afsnit Ifølge begrebsrammen skal et regnskab, der troværdigt repræsenterer de afbildede fænomener, være fuldstændigt (compete), neutralt (neutral) og fejlfrit (free from error) (QC12). Fuldstændighed indebærer, at alle semantiske poster skal medtages i regnskabet (QC13), jf. afsnit Neutrale afbildninger er uden bias i selektionen (cherry picking) af regnskabets poster og indebærer, at regnskabet ikke må manipuleres i et forsøg på at fremme et adfærd hos regnskabsbrugerne, som ledelsen ønsker (QC14). Poster, som er fejlfrie, indeholder ifølge begrebsrammen ikke ved udarbejdelse fejlagtige oplysninger. Begrebsrammen anerkender dog, at det ikke altid er muligt at udarbejde perfekte og nøjagtige poster, eftersom der ofte ved udarbejdelse af poster er nødvendigt at foretage skøn (QC15). Ud over disse fundamentale kvalitative egenskaber nævner begrebsrammen nogle supplerende kvalitative egenskaber, der skal forstærke relevant og troværdig Side 12 af 79

13 repræsenteret informationsværdi. De supplerende kvalitative egenskaber er sammenlignelighed (comparability), verificerbarhed (verifiability), rettidighed (timeliness) og forståelighed (understandability). Sammenlignelighed er egenskaben, der gør en virksomheds regnskab anvendeligt til at sammenligne med en andens virksomheds regnskab (QC21). Det er særdeles væsentligt for beslutningstagere, der handler med investeringsbeviser i forskellige virksomheder, at de har mulighed for at sammenligne målvirksomheder, således at de kan beslutte at enten sælge, beholde eller købe investeringsbeviser (QC20). Verificerbarhed betyder, at der skal være holdepunkter i virkeligheden, der kan begrunde de regnskabsmæssige skøn og estimater ved udarbejdelse af poster (QC27). Rettidighed betyder, at informationer skal være til rådighed for beslutningstagerne forud for deres beslutningstagninger, således at informationerne vil være aktuelle til at kunne øve indflydelse. For at et regnskab skal være forståeligt, skal regnskabsbrugere med et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold, til regnskabsvæsen samt vilje til at studere oplysningerne med rimelig omhu ifølge begrebsrammen kunne forstå regnskab. Men omvendt gælder det også, at komplekse informationer ikke skal undlades, såfremt disse er relevante for økonomiske beslutninger (QC32). Dette antyder, at standardsætterne ifølge begrebsrammen skal udvikle regnskabsstandarder, således at komplekse informationer bliver forståelige, og det gælder uanset af kompleksiteten af den pågældende transaktion eller begivenhed. IASBs Conceptual Framework fra 1989 ændrede den doktrinære opfattelse af forsigtighedsprincippet, idet det har været almindelig accepteret at være overforsigtigt ved estimeringer af aktiver. Ændringen fremkom således, at begrebsrammen fra 1989 i forbindelse med den kvalitative egenskab forsigtighed krævede ud over kravet om en grad af forsigtighed ved estimering af aktiver og gæld under usikre betingelser at der heller ikke må ske underestimeringer af nettoaktiver 21. Den nye begrebsramme fra 2010, som erstattede begrebet pålideligheden med troværdig repræsentation 22, har valgt ikke at videreføre forsigtighedsprincippet. Det skal dog opfattes som en understregning af, at underestimeringer af nettoaktiver ikke er tilladt, eftersom det 21 Deegan (2006) s. 180ff 22 International Accounting Standard Board, Basic for Conclusion - Conceptual Framework for Financial Reporting (2010) s. 59 Side 13 af 79

14 ligeledes ville være i strid med den kvalitative egenskab fejlfrihed Definitionen på indtægter IASBs Conceptual Framework definerer indtægter som følgende, Income is increases in economic benefits during the accounting period in the form of inflows or enhancements of assets or decreases of liabilities that results in increases in equity, other than those relating to contributions from equity participants (FW.4.25a) Definitionen dækker netop derved både alle aktiviteter, der skaber indtægter. Det vil sige alle indtægtsskabende aktiviteter undtagen indskud fra ejerne. Ligeledes opdeler begrebsrammen indtægten i henholdsvis omsætning 24 og gevinst. Sondringen mellem de to indtægtsskabende aktiviteter afhænger af, om den pågældende aktivitet har tilknytning til virksomhedens ordinære drift, idet kun omsætning opstår i forbindelse med virksomhedens ordinære drift. Af eksempler på omsætning benævner begrebsrammen varesalg, salg af serviceydelser, lejeindtægter osv. (FW.4.29). I modsætning til omsætning omfatter gevinster alle andre indtægtsposter, der ikke opstår i forbindelse med virksomhedens ordinære drift (FW.4.30). Det kan for eksempel være kursgevinst og afhændelse af anlægsaktiver. Det er imidlertid ikke kun likvide indbetalinger, der resulterer i en indtægt, men også urealiserede gevinster, eksempelvis opskrivning af børsnoterede værdipapirer og fysiske varer modtaget til gengæld for tjenesteydelser (FW.4.31). Begrebsrammens sondring mellem omsætning og gevinster giver ikke megen vejledning med hensyn til fastslå transaktionernes og begivenhedernes karakteristik som enten omsætning eller gevinster i praksis 25. Men det er ikke kun alle indtægtsskabende aktiviteter, der resulterer i en indtægt, idet, et fald i forpligtelser også vil resultere i en indtægt. Det vil sige en gældsudligning, og det kan for eksempel være, når en virksomhed leverer en vare for 23 International Accounting Standard Board, Basic for Conclusion - Conceptual Framework for Financial Reporting (2010) s Hermed lidt sproglig præcisering: I FSRs oversættelse af IASBs Conceptual Framework fra 1989 bliver benævnelsen revenue til på dansk oversat som driftsindtægter. Nærværende afhandling anvender imidlertid den lidt mere fortrolige benævnelse omsætning i stedet for driftsindtægter, eftersom revenue oversat til på dansk også kan betyde omsætning jf. Regnskabsordbogen (2007). 25 Deegan (2008) s. 193 Side 14 af 79

15 at afvikle et udestående lån (FW.4.32). Netop på grund af den kendsgerning, at både stigninger i aktiver og fald i gæld ifølge begrebsrammen resulterer i indtægter, kan det derfor summarisk af begrebsrammens underbegreber til definitionen på indtægter anføres, at indtægter sker samtidigt med nettoforøgelse af aktiver eller reduktion af gæld (FW.4.47). Indtægter er netop derved en regnskabsmæssig tiloversbleven post, der opstår som følge af ændringer i aktiver og gæld. På baggrund af ovenstående udgør balancen ifølge begrebsrammen den primære del og resultatopgørelsen den sekundære af regnskabet. Konvergensprojektet mellem IASB og FASB, hvor der udarbejdes en ny begrebsramme, er ikke nået til den del af begrebsrammen, hvorved omsætning defineres. Der er adskillige synspunkter angående definitionen af omsætning, men det foretrukne synspunkt forventes at blive følgende definition på omsætning i den endelige begrebsramme: Revenue are the decreases in the reporting entity s liabilities to customers resulting from extinguishment of performance obligations for which it is primarily liable at law Indregning og måling IASBs Conceptual Framework deler indregnings- og målingskriterier op i to niveauer. Det første niveau fastlægger de overordnede kriterier til alle bestanddele i regnskabet, og det andet niveau fastlægger kriterier til de enkelte bestanddele i regnskabet på en mere detaljeret plan. Det vil sige indtægter i nærværende afhandlings tilfælde Det første niveau - Indregning af regnskabets bestanddele Begrebsrammen fastslår, at poster, der opfylder indregningskriterier, skal opgøres monetært, samt at det ikke kan undlades at opgøre dem monetært ved at oplyse om dem i noter eller i anvendt regnskabspraksis (FW.4.37). Indregningskriterierne for posterne i balance og resultatopgørelse defineres som følgende, 26 Elling (2010) s. 295 Side 15 af 79

16 An item that meets the definition of an element should be recognised if: a) it is probable that any future economic benefit associated with the item will flow to or from the entity; and b) the item has a cost or value that can be measured with reliability. (FW.4.38) Ad a) Sandsynligheden for fremtidige økonomiske fordele. Kriteriet har tæt sammenhæng med de omgivelser, som virksomheden opererer i, idet der er mange faktorer, hvortil der er knyttet en del usikkerheder. Begrebsrammen giver ikke megen vejledning i sandsynlighedsvurderingen udover den følgende vage anvisning, Assessments of the degree of uncertainty attaching to the flow of future economic benefits are made on the basis of the evidence available ( ) For example, when it is probable that a receivable owed to an entity will be paid, it is then justifiable, in the absence of any evidence to the contrary [min fremhævelse], to recognise the receivable as an asset... (FW.4.40) Udover at vurdere på grundlag af de tilgængelige oplysninger synes begrebsrammen at lægge op til, at regnskabsudarbejdere og revisorer skal foretage sandsynlighedsvurderingen, i mangel på bevis af det modsatte, på subjektivt grundlag. Ad b) Pålidelig opgørelse. Ved dette kriterium forstås, at optagelse af poster i regnskabet er betinget af, at skøn og estimater af deres størrelser kan verificeres med holdepunkter i virkeligheden, jævnfør afsnit om regnskabers kvalitative egenskaber. Ved regnskabsudarbejdelse skal posters anskaffelsespris (kostpris) eller værdi i mange tilfælde skønnes, og det er netop derfor en væsentlig del af regnskabsudarbejdelse. Det betyder dog ikke, at medtagelse af poster, der er skønnet, vil forringe regnskabers troværdighed. Omvendt kan det være nødvendigt i tilfælde, hvor posters størrelse med rimelig verificerbarhed ikke kan skønnes, at ikke medtage de pågældende poster (FW.4.41). Til gengæld skal de udeladte poster oplyses i noterne, såfremt medtagelsen af dem i noterne er relevant for regnskabsbrugere (FW.4.43) Det andet niveau - Indregning af indtægter Side 16 af 79

17 Vedrørende indregning af indtægter fastslår begrebsramme, at Income is recognised in the income statement when an increase in future economic benefits related to an increase in an asset or a decrease of a liability has arisen that can be measured reliably. This means, in effect, that recognition of income occurs simultaneously with the recognition of increases in assets or decreases in liabilities (for example, the net increase in assets arising on a sale of goods or services or the decrease in liabilities arising from the waiver of a debt payable). (FW.4.47) Afsnittet giver ikke noget nyskabelse i forhold til begrebsrammens definitioner af indtægter i afsnit 4.25 (a), som er omtalt i afsnit 2.1.3, ud over den logiske konstatering af, at indtægter kun kan indregnes i resultatopgørelsen som følge af pålideligt opgjorte ændringer i aktiver og gæld. Det, som begrebsrammen lægger op til, er, at når de medtagne aktiver og gæld opgjort efter begrebsrammens kriterier er pålidelige, skulle indtægter også gerne være opgjort pålideligt, eftersom indtægter opstår som følge af ændringer i aktiver eller gæld. Ligeledes nævner begrebsrammen om indregning af indtægter, at indregningskriteriet på det første niveauskal overholdes. Endvidere har overholdelsen til formål, at kun de poster, der kan opgøres med en troværdig repræsentation og har en tilstrækkelig grad af sikkerhed, bliver medtaget (FW.4.48). Begrebsrammen bygger derved ikke på realisationskriteriet med hensyn til indregning af indtægter, eftersom urealiserede stigninger i et aktiv, der i øvrigt opfylder alle begrebsrammes indregningskriterier, medfører indtægter Måling af indtægter Ifølge afsnit 4.55 i IASBs Conceptual Framework omfatter følgende opgørelsesgrundlag til måling af bestanddele i balance og resultatopgørelse; a) Historical cost (Historisk kostpris) b) Current cost (Genskaffelsespris) c) Realisable (settlement) value (Realisationspris (Afhændelsesværdi)) d) Present value (Kapitalværdi (Nutidsværdi)) Side 17 af 79

18 2.2 To konkurrerende paradigmer Som nævnt ovenfor i afsnit har et regnskab ifølge begrebsrammen det primære målsætning at give brugerne grundlag til at vurdere og foretage økonomiske beslutninger. Således har regnskabet en prognosemæssig funktion. Sekundært er det ifølge begrebsrammen at give brugerne grundlag til at vurdere ledelsens forvaltning (stewardship) af virksomhedens ressourcer. Således har regnskabet også en kontrolmæssig funktion. I regnskabslitteraturen er der udviklet forskellige tilgange vedrørende regnskabets primære målsætning, som har betydning for indregning af balancens og resultatopgørelsens poster. To af de mest udbredte tilgange er det formueorienterede 27 og det præstationsorienterede regnskabsparadigme 28. Paradigmerne har en betydning for forståelse af begrebsrammens tilgang angående indtægter. Disse beskrives i det følgende, idet fastlæggelsen af Conceptual Frameworks regnskabsparadigmatiske tilgang har betydning for fortolkning af Exposure Drafts tilgang vedrørende indregning af indtægter Det formueorienterede regnskabsparadigme Ifølge det formueorienterede regnskabsparadigme er målsætningen med regnskaber at give regnskabsbrugere informationer om den regnskabsaflæggende virksomheds finansielle position - formue - til at afspejle dennes økonomiske ressourcer og forpligtelser 29. Paradigmets fokus på den regnskabsaflæggende virksomheds finansielle position bygger på det synspunkt, at balancens poster udgør det primære målegrundlag i regnskabet, hvorefter resultatopgørelsens poster afledes af ændringer i det primære målegrundlag. Indtjening opstår derved som årets stigning i nettoaktivet, som ligeledes fører til en stigning i virksomhedens egenkapital 30. Balancen er således ifølge det formueorienterede paradigme den primære del af regnskabet, hvorefter resultatopgørelsen er den sekundære del af regnskabet. Som det kan udledes af ovenstående, har regnskabet ifølge paradigmet en 27 Også kaldet Asset / liability approach og det balanceorienterede paradigme 28 Også kaldet Revenue / expense approach og det resultatorienterede paradigme 29 Deegan (2006) s Moonitz (1962) s. 1ff Side 18 af 79

19 prognosemæssig funktion, eftersom regnskaber ifølge den prognosemæssige funktion har til opgave at tilvejebringe regnskabslæserne med grundlag til brug for økonomiske beslutninger og er således fremadrettet. Dette betyder, at regnskabet på balancedagen skal afspejle virksomhedens reelle formue, således at læserne er i stand til at estimere afkast af deres potentielle investering i virksomheden. Der er derved indbygget en aktualitet i paradigmets synspunkt angående posternes værdiansættelse, idet værdierne skal være rettidige (dagsværdi). Paradigmet er således fremadrettet. Afspejlingen skal derfor også medtage nonmonetære indstrømnings- og udstrømningsposter. Dette vil sige urealiserede stigninger og fald, idet disse værdier vil påvirke virksomhedens fremtidige evne til at frembringe likvide midler og dermed også virksomhedens evne til at udbetale afkast til investorerne. Endvidere betyder dette, at der ikke må være undervurderede aktiver i balancen, som ikke svarer til værdierne (dagsværdi) på balancedagen, idet konsekvensen vil være forhøjede egenkapitalomkostninger, højere finansieringsudgifter på grund af forringet kreditværdighed, og risiko for insiderhandel på grund af informationsasymmetrien 31. På grund af det formueorienterede paradigmes fokus på, at balancens aktiver skal svare til værdierne på balancedagen, tillader paradigmet kun indregning af semantiske poster, som er poster med en selvstændig eksistens uafhængigt af regnskabet. Dermed tillader paradigmet ikke indregning af syntaktiske poster, idet syntaktiske poster er et produkt af selve periodiseringsprocessen og ikke har en selvstændig eksistens uafhængig af regnskabet 32. Grundet det formueorienterede paradigmes fokus på at afspejle formuen, og dermed at urealiserede forøgelser og fald i aktiver og gæld skal indregnes, har det ofte givet anledning til, at det formueorienterede paradigme associeres med fair value accounting 33. Det er ikke helt korrekt, eftersom der ifølge det formueorienterede paradigme findes forskellige værdiansættelsesmetoder til målinger af transaktioner og ikke et bestemt opgørelsesgrundlag 34. I nedenstående afsnit samt bilag 1 er der en eksemplifikation af det formueorienterede paradigme. 31 Elling (2010) s Elling (2010) s Hitz (2007) s Moonitz (1978) s. 68 Side 19 af 79

20 2.2.2 Det præstationsorienterede regnskabsparadigme I modsætning til det formueorienterede paradigme fokuserer det præstationsorienterede regnskabsparadigme på resultatopgørelsen som den primære del af regnskabet, idet resultatopgørelsen ifølge det præstationsorienterede paradigme skal afspejle virksomhedens præstation. Eksempel 1 Et eksempel på betydningen af forskellige valg på fokus er, når en manufakturhandler videresælger en mængde tekstil, der er indkøbt 3 år tidligere til en pris 300 kr. (kostpris), til en pris på 500 kr. I den mellemliggende periode er stoffets værdi steget fra 300 kr. til 550 kr. (dagsværdi). Indtjeningen i salgsåret er ifølge det præsentationsorienterede regnskabsparadigme på (500 kr. 300 kr.) 200 kr. Indtjeningen i salgsåret er ifølge det formueorienterede regnskabsparadigme på (500 kr. 550 kr.) -50 kr., idet det formueorienterede paradigme prisregulerer stoffets urealiserede værdi på dagsværdibasis. Der er derved en forskel i disse to regnskabsparadigmers indtjening i salgsåret på (200 kr kr.) 250 kr. Det formueorienterede regnskabsparadigmes prisregulerer stoffets urealiserede værdiforøgelse fra 300 kr. til 550 kr. i den mellemliggende periode, som det præstationsorienterede regnskabsparadigme derimod ikke prisregulerer for. Således at det samlede resultat og heraf den samlede ændring i egenkapitalen være det samme for disse to paradigmer, dette vil sige 200 kr. 35 Som det ses af eksemplet er der i det præstationsorienterede paradigme en nær sammenhæng mellem omsætning og omkostning, eftersom både indtægts- og omkostningsføringen først sker, når varen er realiseret, og at posterne sker i sammenhæng med hinanden. Det præstationsorienterede paradigme bygger således på matching-princippet 36. Matching-princippet er udledt af periodiseringsprincippet og foreskriver, at alle tilhørende indtægter og udgifter fra den fælles transaktion skal 35 Se bilag 1 for taleksemplet 36 Johnson (2004) s. 1 Side 20 af 79