Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde"

Transkript

1 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012

2 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin, grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, nitrat, indvinding, vandværk, geofysik, potentialeforhold, strømningsretning, indvindingsopland, boringer, arealanvendelse, forureningskilde, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder med hensyn til nitrat ISBN: Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Ribe, Sorsigevej 35, 6760 Ribe Udgiverkategori: Statslig År: 2012 Sprog Copyright Grundmateriale Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Vandindvindingsstruktur Vejrup Vandværk Andre vandindvindinger Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandsmagasiner og dæklag Geologiske og landskabsmæssige forhold Geologisk og hydrostratigrafisk model Grundvandsmagasiner Dæklag Hydrologiske forhold Overfladerecipienter Vandbalance og potentialeforhold Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Grundvandskvalitet Naturlige stoffer Vandtype Miljøfremmede stoffer Nitratfront og nitratreduktion Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Sammenfatning af grundvandsressourcen Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelse og planmæssige forhold Byer, byvækstområder og råstofområder Beskyttede naturtyper Skov og skovrejsningsområder Landbrugsforhold Landbrugsbedrifter Potentiel nitratudvaskning Forureningskilder Kortlagte jordforureninger Øvrige forureningskilder Områdeudpegning Indvindingsoplande Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Indsatsområder med hensyn til nitrat Indsatsforslag Beskyttelsesbehov Forslag til virkemidler Referencer Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

4 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

5 1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen Ribe som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i Vejrup Kortlægningsområde. Redegørelsen skal danne grundlaget for Esbjerg Kommunes og Vejen Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel rensning af grundvandet. Vejrup Kortlægningsområde blev sammen med en række andre kortlægningsområder oprindeligt udpeget af det tidligere Ribe Amt i Regionplan med udgangspunkt i OSD, der udgjorde indvindingsoplandet til Vejrup Vandværk. Udpegningen af OSD skete, med udgangspunkt i vejledningen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser /a/, i forbindelse Regionplan Grundvandskortlægning og indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvand til drikkevand var fra 1998 og frem til strukturreformen hjemlet i vandforsyningsloven /b/ og blev varetaget af de daværende amter. Grundvandskortlægningen er i dag hjemlet i miljømålslovens 8 a /c/ og varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning forsat er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /d/ og varetages af kommunerne. I miljømålsloven 8 a står således, at: Områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser skal udpeges Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal kortlægges Der skal udpeges de delområder inden for disse områder, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer forurening, de anses følsomme over for. Der skal på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne udpeges områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er derfor i perioden 2010 til 2012 lavet en række undersøgelser i Vejrup Kortlægningsområdet. Denne redegørelse sammenfatter resultaterne fra undersøgelserne, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, naturlige beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en revision af OSD og indvindingsoplandet samt nitratfølsomme indvindingsområder. Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder er der er udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat. Endelige er der opstillet en række forslag til den fremtidige grundvandsbeskyttelse og overvågning Kortlægningsområdet er beliggende ved Vejrup by og består af OSD, der primært udgøres af indvindingsoplandet til Vejrup Vandværk. På figur 1.1 er vist OSD og indvindingsoplandet. På figur 1.1, og på de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises det reviderede OSD og det reviderede indvindingsopland, som det fremtræder, efter det er tilpasset kortlægningsresultaterne. Se også kapitel 4. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Indledning 1

6 Figur 1.1 Kortlægningsområdets afgrænsning bestående af OSD. På kortet er endvidere vist det tidligere OSD og indvindingsopland samt det reviderede indvindingsopland. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 består af en sammenfatning af redegørelsen, som giver et hurtigt overblik over problemstillinger og indsatsforslagene i kortlægningsområdet. Kapitel 3 beskriver vandindvindingsstrukturen i området, mens kapitel 4 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 5 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne, mens kapitel 6 omhandler de forskellige områdeudpegninger. Endelige er der i kapitel 7 opstillet en række forslag til indsatser. Referencerne til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger fremgår bagerst i rapporten. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og undersøgelser er nummeret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. 2 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Indledning

7 2. Sammenfatning Der er udarbejdet en redegørelse for de grundvandsmæssige forhold i Vejrup Kortlægningsområde. Kortlægningsområdet er et OSD, der repræsenterer indvindingsoplandet til Vejrup Vandværker. Der er i kortlægningsområdet (OSD) i 2011 tilladt en samlet vandindvinding på m 3. Der blev i 2011 indvundet i alt ca m 3, heraf udgjorde indvindingen til de almene vandforsyninger ca m 3. Der er gennemført en række undersøgelser i kortlægningsområdet. Således er der indsamlet geofysiske data i form af SkyTEM, der har bidraget til forståelsen af de geologiske forhold i området. Der er endvidere udtaget vandprøver og gennemført en synkronpejlerunde. På baggrund af de eksisterende boringsinformationer og de indsamlede data er der opstillet en hydrostratigrafisk model og en hydrologisk model for området. Sidstnævnte er bl.a. brugt til beregning af indvindingsoplandet og de grundvandsdannende områder for Vejrup Vandværk. Hovedparten af kortlægningsområdet udgøres af et morænelandskab fra næstsidste istid, der dels består af sandede aflejringer dels af lerede aflejringer. Således består de terrænnære jordlag overvejende af smeltevandssand i den vestlige og østlige del af kortlægningsområdet og af smeltevandsler i den centrale del. De miocæne aflejringer i kortlægningsområdet udgøres hovedsageligt af glimmerler med enkelte tynde lag af glimmersand og enkelte steder tynde lag af kvartssand, og der vurderes ikke at være væsentlige sandede, miocæne aflejringer i området. Der er udført en undersøgelsesboring nord for Vejrup by som har bekræftet dette. Boringen blev boret til 160 mut., men der var kun tynde, sandsynligvis meget lokale magasiner i kvartssand. Grundvandsressourcen ved Vejrup Kortlægningsområder kan karakteriseres ved, at den udgøres af et større grundvandsmagasin, der i OSD varierer mellem 20 og 50 m i tykkelse. Der er et generelt godt lerdække over magasinet. Det er vurderet, at der generelt sker en grundvandsdannelse i hele kortlægningsområdet, kun langs Grisbæk i den nordligste del af kortlægningsområdet er der opadrettet gradient og ingen grundvandsdannelse. Grundvandskvaliteten viser, at der i udpræget grad er fundet nitrat i de terrænnære magasiner. I det primære magasin er der som udgangspunkt ikke nitrat, men lokalt ved Vejrup Vandværks boring (DGU nr ) er nitrat trængt ned i magasinet, endda til stor dybde. Der ses et stigende indhold af sulfat. Dette tyder på at der foregår en nitratreduktion i jordlagene med pyrit, hvor der dannes sulfat. Nitratreduktionen i form af pyrit vurderes dog at være beskeden, fordi de dannede sulfatkoncentrationer ikke er særligt store, og fordi nitratreduktionen ikke er tilstrækkelig til at holde grundvandsmagasinerne fri for nitrat. Der er et højt indhold af aggressiv kuldioxid i mange boringer i kortlægningsområdet, dog ikke så udbredt i det dybeste magasin. Det dybeste magasin er primært kendetegnet ved reducerende forhold uden nitrat og med et moderat til lettere forhøjet indhold af sulfat. Der er typisk tale om vandtype C, dvs. den overvejende beskyttede vandtype, undtagen ved før omtalte vandværksboring, der indeholder nitrat og derfor karakteriseres som vandtype B. Der er fundet miljøfremmede stoffer i kortlægningsområdet. Bentazon er således fundet i store koncentrationer. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Sammenfatning 3

8 Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består primært af landbrug og i mindre grad af byområde og natur, således udgør landbrugsarealer 89 % af det samlede areal indenfor OSD. Der er i kortlægningsområdet én forholdsvis stor husdyrsbedrift. Den potentielle nitratudvaskning er beregnet som et gennemsnit for Den gennemsnitlige udvaskning fra markblokkene indenfor OSD er beregnet til 84 mg/l. Der er ingen kortlagt forureningslokaliteter indenfor OSD. Med udgangspunkt i sårbarheden, vurderet ud fra lertykkelserne over grundvandsmagasinet og gradientforholdene, er kun mindre dele af OSD udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Ud fra arealanvendelsen er dele af det nitratfølsomme indvindingsområde udpeget til indsatsområde med hensyn til nitrat. På baggrund af kortlægningen foreslås bl.a. at Esbjerg Kommune sikrer, at nitratudvaskningen fra området nedbringes, således at der fortsat kan indvindes vand af en god kvalitet. I den forbindelse foreslås det, at Esbjerg Kommune udpeger nye skovrejsningsområder og der iværksættes initiativer til fremme af skovrejsning i eksisterende skovrejsningsområder indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder. Det er også foreslået at det være hensigtsmæssigt, at Esbjerg Kommune vurderer pesticidfølsomheden inden for de nitratfølsomme indvindingsområder og om nødvendigt iværksætter en plan for reduktion af pesticidanvendelsen. 4 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Sammenfatning

9 3. Vandindvindingsstruktur I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding i kortlægningsområdet, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på den almene vandforsynings indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning i forhold til arealanvendelse og sårbarhed, specielt i de områder, hvor indvindingen anvendes til drikkevand. Indvindingsstrukturen har endvidere betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er i kortlægningsområdet (OSD) i 2011 tilladt en samlet vandindvinding på m 3. Der blev i 2011 indvundet i alt ca m 3, heraf udgjorde indvindingen til de almene vandforsyninger ca m Vejrup Vandværk Vandværket anvender fremover boringerne DGU nr og til vandindvinding. Der foregår på nuværende tidspunkt en afværge pumpning fra DGU nr og , men denne planlægges ophørt, når boring DGU nr , som er forholdsvis nyetableret, er kørt helt ind i driften. Boring DGU nr. Udført år Dybde m.u.t. Filter m.u.t. Anvendelse Indvinding Indvinding Afværge , Afværge Figur 3.1 Vejrup Vandværks boringer. Tidligere Indvinding Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Indvindingen er overordnet faldet fra 1999 til I 2011 blev der indvundet omkring m 3. Udviklingen i indvindingen ses på figur 3.2. Figur 3.2. Indvindingen ved Vejrup Vandværk. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 5

10 Fordelt på boringerne fordeler indvindingen sig som vist på figur 3.3. Som det fremgår af figuren blev der tidligere indvundet fra DGU nr og Figur 3.3. Indvindingen ved Vejrup fordelt på boringerne. På figur 3.4 er vist er et profilsnit fra vest mod øst med vandværkets indvindingsboringer inklusiv afværgeboringerne og den tidligere indvindingsboring DGU nr Den nye indvindingsboring (DGU nr ) fremgår ikke af profilet. Figur 3.4. Boringerne ved Vejrup Vandværk. 6 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

11 Som det ses af figuren er indvindingsboringen DGU nr filtersat ca. 60 mut i smeltevandssand, og synes umiddelbart at være beskyttet fra overfladen i form af flere dæklag af smeltevandsler. 3.2 Andre vandindvindinger Ud over indvinding af grundvand til Vejrup Vandværk, er der i kortlægningsområdet indvinding af vand til markvanding. Beliggenhed af indvindingsanlæggene for så vidt angår både Ajke, Gørding, Bjøvlund og Vejrup kortlægningsområderne vist på figur 3.5. Oplysningerne stammer fra Jupiter databasen. Indvindingsanlæggene er vist samlet for de 4 kortlægningsområder, fordi der bl.a. er opstillet en samlet grundvandsmodel for de 4 områder, hvor oplysningerne om indvindingsanlæggene indgår. Se også kapitel 4.1. Figur 3.5 Indvindingsanlæg ved Vejrup, Ajke, Gørding og Bjøvlund kortlægningsområderne. Indenfor specifikt Vejrup Kortlægningsområde ses primært markvandingsanlæg udover vandværket. I figur 3.6 er vist de tilladte indvindingsmængder og den samlede indvinding i 2011 indenfor Vejrup Kortlægningsområde. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 7

12 Indvindingstype Indvinding i m 3 i 2011 Tilladt mængde m 3 pr. år Vandværk Markvanding Figur 3.6 Fordelingen af den tilladte og den faktisk indvundne vandmængde mellem de forskellige indvindingstyper. Hovedparten af den tilladte indvindingsmængde er givet til markvanding (57 %). Den tilladte indvinding til vandværket udgør således 43% af den samlede tilladte indvinding. Det er dog Vejrup Vandværk der i 2011 indvandt 78% af den samlede indvinding på knap m 3. Herudover har der tidligere foregået en ikke ubetydelig indvinding til afværge. Således er der i perioder oppumpet 3 og 9 m 3 i timen fra hhv. DGU nr og , svarende til omkring m 3 årligt. Udover ovennævnte indvindingsanlæg foregår der i kortlægningsområdet indvinding til enkeltindvindere. Disse husholdningsanlæg indvinder i størrelses orden 100 til 200 m 3 årligt og den samlede indvinding fra disse anlæg er minimal i forhold til den øvrige indvinding i området. 8 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

13 4. Grundvandsressourcen Kapitel 4 er en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Dataene sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i området. 4.1 Gennemførte undersøgelser Denne redegørelse bygger på en række nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet de undersøgelser, der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. Rapporterne kan findes i GEUS rapportdatabase: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Database med grundvandsrapporter ). De geofysiske data, boringsoplysninger og vandkemi kan ligeledes findes på GEUS s hjemmeside: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af National geofysisk database eller valg af National boringsdatabase ). Endelig kan den hydrostratigrafiske og hydrologiske model findes på GEUS s hjemmeside: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Modeldatabasen ). Trin 1 Naturstyrelsen har i fået udarbejdet en rapport der opsamler de eksisterende data og kortlægninger i kortlægningsområdet (Trin 1 rapport) /8/. Rapporten konkluderede bl.a. at det var hensigtsmæssigt at få indsamlet nye vandkemiske data og få udført en synkronpejlerunde. Geofysiske kortlægninger Der er gennemført en SkyTEM kortlægning /9/. Undersøgelsen havde bl.a. til formål at bidrage som væsentlige data til den geologiske forståelse og den hydrostratigrafiske model for området, herunder kortlægning af dæklag, magasiner og magasinbund. Tolkningen af resultaterne fra de geofysiske undersøgelser giver fordelingen af sand og ler i lagserien inden for den dybde, som i grundvandsmæssig sammenhæng er interessant. Undersøgelsesboring Der er etableret en boring nord for Vejrup, se figur 4.1. Boringen har DGU nr Boringen er boret til knap 160 mut. og er filtersat i 4 niveauer. Boringen er logget /17/, filtersat og prøvepumpet. Der er udtaget vandprøver fra boringen. Informationerne fra boringen er bl.a. brugt i forbindelse med opstilling af den geologiske og hydrostratigrafiske model, se figur 4.1 mht. modelafgrænsning. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 9

14 Geologisk og hydrostratigrafisk model I 2012 har Naturstyrelsen Ribe fået opstillet en hydrostratigrafisk model for Ajke, Gørding, Vejrup og Bjøvlund kortlægningsområderne /10/. Modellen er anvendt til vurdering af magasinudbredelse og dæklag. Endvidere indgår modellens lagflader i en hydrologisk strømningsmodel. Modellens afgrænsning fremgår af figur 4.1. Hydrologisk strømningsmodel Der er på baggrund af ovennævnte hydrostratigrafiske model fra 2012 opstillet en grundvandsmodel for området ligeledes i 2012 i modelværktøjet GMS /11/. Modellen er bl.a. anvendt til at beregne indvindingsoplande til vandværkerne. Grundvandskemiske undersøgelser Der er udtaget en række vandprøver i Vejrup Kortlægningsområde. På baggrund af disse vandprøver og på baggrund af vandanalyserne i Jupiter er der lavet et notat om de grundvandskemiske forhold i kortlægningsområdet /12/. Indmåling og pejling af boringer Naturstyrelsen Ribe har i forbindelse med kortlægningen i Ajke, Gørding, Vejrup og Bjøvlund indmålt 118 boringer og pejlet i alt 138 filtre. Data er indberettet til Jupiter. Datagrundlaget for bl.a. den geologiske model i området for så vidt angår geofysik og boringer fremgår af figur 4.1. Som det fremgår af figuren er der andre geofysiske data end SkyTEM undersøgelsen ved Vejrup Kortlægningsområde, bl.a. er der SkyTEM data ved Bjøvlund og Ajke/Gørding samt MEP ved Sekær kildepladsen. Sidstnævnte data er ikke indsamlet i forbindelse med Vejrup kortlægningen, men indgår i datagrundlaget for den geologiske og hydrostratigrafiske model. 10 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

15 Figur 4.1 Øverst en oversigt over de geofysiske undersøgelser og boringer i kortlægningsområderne. Modelafgrænsningen for den geologiske og hydrologiske model fremgår nederst. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 11

16 4.2 Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på den geologiske model/hydrostratigrafiske model, der er opstillet for Vejrup Kortlægningsområdet og kortlægningsområderne ved Bjøvlund, Gørding og Ajke i 2012/10/ Geologiske og landskabsmæssige forhold De geologiske aflejringer og jordlagene er kortlægningsområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Ligeledes er forståelsen af de dybereliggende strukturer i aflejringerne væsentlig, da disse i høj grad har medvirket til udformningen af grundvandsmagasiner og dæklag. Landskabet og de terrænnære jordlag På figur 4.2 ses de terrænnære jordlag, som de er tolket af GEUS /2/. Data vises for alle de 4 kortlægningsområder, der indgår i den geologiske og hydrostratigrafiske model. Figur 4.2 Jordartskortet for Vejrup Ajke, Gørding og Bjøvlund kortlægningsområder /2/. 12 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

17 Specifikt for Vejrup Kortlægningsområde består den øverste meter af jordlagene af smeltevandssand og smeltevandsler. Der er dog også ferskvandssand i den østlige del af OSD i forbindelse med vandløb i den østlige og nordlige del af kortlægningsområdet. På figur 4.3 er vist et udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark /3/. Også disse data vises for de 4 kortlægningsområder, der indgår i den geologiske og hydrostratigrafiske model. Landskabet er et morænelandskab fra den næstsidste istid Saale med både sandbund og lerbund, og udgør en del af Holsted Bakkeø/3/. Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende sandbund. Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende lerbund. Figur 4.3 Uddrag af Per Smeds landskabskort over Danmark /3/. Prækvartæret De prækvartære lag, der har betydning for grundvandet, er fra perioden Miocæn (Neogen). Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der består af aflejringer fra istider og mellemistider. Grænsefladen mellem Miocæn og Kvartær kaldes prækvartæroverfladen. De prækvartære sedimenter består af miocæne aflejringer. De miocæne aflejringer stammer fra en periode, hvor havet gentagne gange hhv. oversvømmede landets kystlinje og trak sig tilbage. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 13

18 De miocæne aflejringer udgøres hovedsageligt af glimmerler vekslende med tynde lag af glimmersand og enkelte steder tynde lag af kvartssand, der er filtersat. Dette ses bl.a. i boring DGU nr , beliggende lige vest for Holsted Stationsby, se figur 4.4, og i DGU nr , beliggende lige udenfor modelområdets nordlige afgrænsning ved Glejbjerg. I en undersøgelsesboring DGU nr ved Gørding, se figur 4.4 har GEUS /15/ dateret en prøve 14 m u.t. til Arnum Formationen. Udviklingen i Miocæn viser, at de sandede aflejringer og mulige miocæne grundvandsmagasiner som Billund og Bastrup Formationerne sandsynligvis ikke er til stede i området, og derfor formodes kortlægningsområdet at være udenfor disse aflejringers udbredelsesområde. Der foregår en løbende kortlægning af de begravede dale i Danmark /4/. Der er tale om en kortlægning, som Naturstyrelsen bidrager til, men som foregår uafhængigt af kortlægningen i de enkelte kortlægningsområder. Kortlægningen af de begravede dale bygger primært på de geofysiske data, der løbende indsamles i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Udpegningen af disse begravede dale er således alene foretaget, hvor der er data tilstede. Dalenes udbredelse uden for disse kortlægningsområder er derfor ukendt, men dalene må formodes også at være til stede her. Kortlægningen af de begravede dale har vist tilstedeværelsen af et dalsystemer nordøst for Bjøvlund (perifert for denne kortlægning), hvor prækvartæret gennemsættes af en dalstruktur, der er udformet under Kvartærperioden. Dalen betegnes RIB1 /4/ og fremgår af figur 4.4. Der er på baggrund af bl.a. ældre geoelektriske målinger tolket et system af omtrent nordvest-sydøst gående dale /14/. Se figur 4.4. Ved Ajke kan den formodede nordvest-sydøst gående dalstruktur tydeligt kan ses på SkyTEM dataene, se figur 4.4. Specifikt ved Vejrup kan dalstrukturerne ikke erkendes ved de nye SkyTEM data RIB 1 Ajke dalen Gørding dalen Figur 4.4 Kort med formodede begravede dale fra /14/. Mod nordøst ses den sydlige del af RIB1 /4/. Sammen med dalene vises de nye SkyTEM data i koteintervallet -40 til -30 m. Rødlige nuancer er høje modstande (sand). Blå grønne nuancer er lave modstande (ler). 14 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

19 Kvartæret De kvartære aflejringer består overvejende af sandede og grusede smeltevandsaflejringer med vekslende lag af smeltevandsler og silt og stedvist moræneler. Den kvartære mægtighed afhænger overordnet af prækvartæroverfladens kotemæssige beliggenhed. Hvor dalstrukturer er skåret dybt ned i prækvartæret kan den kvartære lagserie være op til 170 m tyk, mens den uden for dalstrukturerne er mellem 20 og 80 m tyk. Ved Vejrup er tykkelsen af kvartæret tolket til mellem 100 og 125 m. De kvartære aflejringen henføres hovedsageligt til Saale istiden. I den vestlige del af det geologiske modelområde kan der i den kvartære lagserie erkendes marine aflejringer tilhørende Holstein interglacial, og der vil herunder være tale kvartære aflejringer tilhørende Elster istiden eller ældre kvartære aflejringer. Undersøgelsesboring DGU nr Der er som tidligere nævnte udført en undersøgelsesboring nord for Vejrup, se figur 4.4. Boringen har DGU nr og er boret ned til knap 160 mut. Boringen blev udført på baggrund af SkyTEM dataene /9/, der indikerede at der var et tykt magasin i forholdsvis stor dybde. Boringen viser et tykt magasin i smeltevandssand fra 22 til 43 mut., og herunder hovedsageligt moræneler med indslag af smeltevandssand og morænesand ned til 92 mut. Fra omkring 92 mut. optræder miocæne aflejringer i form af kvartssand, glimmerler og glimmersilt. Der er kun nogle forholdsvis tynde magasiner i kvartssandet. Der var således ikke et dybereliggende tykt magasin til stede. Årsagen til at de geofysiske målinger viste høje modstande, som jo netop indikerer sandede sedimenter og dermed muligheder for et grundvandsmagasin, skyldes bl.a. de mange lag af glimmerler og glimmersilt. Disse sedimenttyper har ofte også høje modstandsforhold, og kan i forbindelse med de geofysiske kortlægninger forveksles med sand og grus. Boringen er filtersat i 4 niveauer og prøvepumpet /11/, men kun det terrænnære magasin i smeltevandssand yder tilstrækkeligt til en egentlig vandindvinding Geologisk og hydrostratigrafisk model De prækvartære lag består hovedsageligt af mellem til øvre miocæne lerede aflejringer med spredte sandlag, som det ikke vurderes muligt at korrelere i modelområdet. De kvartære aflejringer består som tidligere nævnt overvejende af sandede og grusede smeltevandsaflejringer med vekslende lag af smeltevandsler og silt og stedvist moræneler. Det er vurderet, at der kan erkendes 3 mere eller mindre sammenhængende sandmagasiner i kvartæret. Med udgangspunkt i den geologiske forståelse er der opstillet en 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning. Modellen er en hydrostratigrafisk model, som er opbygget med gennemgående lag, der mere tager sigte på at skelne mellem lagenes hydrauliske egenskaber end på den geologiske dannelse af de enkelte lag. Modelområdet dækker hele kortlægningsområdet og udgør et areal på 198 km 2. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i 7 modellag bestående primært af enten sand eller ler svarende til et magasinlag eller et dæklag. Lithologierne silt, ler, tørv og gytje, glimmerler, glimmersilt, kul samt betegnelsen vekslende lag er indeholdt i de hydrostratigrafiske lerlag. Tilsvarende er betegnelserne sand, grus og sten indeholdt i de hydrostratigrafiske sandlag. Den hydrostratigrafiske model fremgår af figur 4.5. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 15

20 Kvartær Hydrostratigrafiske lag Ler1 Sand1 Ler2 Sand2 Ler3 Sand3 Lithologi Smeltevandsler, moræneler Smeltevandsand, morænesand, sen- og postglacial sand Smeltevandsler, moræneler, miocæne glimmerlers flager, Holstein aflejringer Smeltevandssand, Holstein sand Smeltevandsler, moræneler, miocæne glimmerlers flager Smeltevandssand, Holstein sand Miocæn Bundlag Glimmerler, glimmersand og stedvist kvartssand Figur 4.5 De tolkede hydrostratigrafiske flader. De kvartære sandlag består af øverste af Sand 1, der er en forholdsvis udbredt sandenhed bestående hovedsageligt af kvartært smeltevandssand, men også sen- og postglacialt sand. Sand 2 er den mellemste kvartære sandenhed, mens Sand 3 er den nederste sandenhed, der primært ses som dalfyld i de begravede dalstrukturer i området Grundvandsmagasiner Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model (se figur 4.5) er udbredelsen af grundvandsmagasinerne her nærmere gennemgået og præsenteret. Magasin Sand 1 Det øverste grundvandsmagasin er Sand 1. På figur 4.6 ses udbredelsen (tykkelsen) af grundvandsmagasinet. Magasinet er forholdsvis tykt (40-50 m) ved Vejrup by og de 2 indvindingsboringer. Længere mod øst mellem 30 og 40 m tykt, og er udbredt i hele OSD. Figur 4.6 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

21 Primære magasin Sand 2 Det øverste primære grundvandsmagasin i forhold til drikkevandsindvinding er Sand 2. På figur 4.7 ses udbredelsen (tykkelsen) af grundvandsmagasinet. Begge af Vejrup Vandværks boringer indvinder fra dette magasin. Figur 4.7 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand 2. Magasinet er meget tykt inde omkring den nordligste boring (DGU nr ), med tykkelser op til 60 m. Generelt er magasinet til stede i hele OSD. Der er ikke noget dybereliggende magasin ( Sand 3 ) området Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af dæklagene over grundvandsmagasinerne beskrevet og præsenteret. Dæklag over Sand 2 Det øverste primære grundvandsmagasin udgøres af Sand 2. Dæklagene over dette magasin udgøres af lerlagene Ler 2, Sand 1 og Ler 1, se figur 4.5. I forhold til grundvandsbeskyttelsen af magasinet er det alene de lerede dæklag, der er de væsentligste. Udbredelsen af det øverste Ler 1 fremgår af figur 4.8. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 17

22 Figur 4.8 Udbredelse af Ler 1. Ler 1 er generelt under 5 m tykt, undtagen et mindre område, hvor jernbanen og hovedvejen krydser hinanden. Her er der op til 15 m ler. Da Ler 1 er beliggende helt terrænært og derfor må forventes at være iltet og opsprækket til en vis dybde, og da laget kun har en begrænset udbredelse, indgår dette lag ikke i beskyttelsen af Sand 2. Det er således alene Ler 2, der giver Sand 2 en beskyttelse. På figur 4.9 er vist lertykkelse over Sand 2, repræsenteret ved Ler 2. Figur 4.9 Udbredelse af Ler 2, svarende til lertykkelsen over Sand Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

23 Som det ses af figur 4.9, er lerdækket forholdsvis tykt i oplandet og generelt mere end 15 m. Længst mod øst er lerlaget endda mere end 30 m tykt over magasinet. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 19

24 4.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Beskrivelsen bygger på Jupiter data, Naturstyrelsens temakort med bl.a. vandløb og ikke mindst på den grundvandsmodel /11/, der er opstillet for området Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. Vandløbenes beliggenhed fremgår af figur Kortlægningsområdet ved Vejrup ligger mellem 2 mindre vandløb: Sdr. Vejrup bæk og Grisbæk. Der ligger et topografisk vandskel øst og syd for kortlægningsområdet, hvor bl.a. Sdr. Vejrup bæk og Grisbæk udspringer. Figur 4.10 Vandløb, målestationer og målesteder. 20 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

25 4.3.2 Vandbalance og potentialeforhold Med udgangspunkt i den opstillede hydrostratigrafiske model, jf. afsnit 4.2.2, er der opstillet en grundvandsmodel i området /11/. Grundvandsmodellen dækker et område, der er større end Vejrup Kortlægningsområdet og dækker i alt knap 198 km 2. Grundvandsmodellen viser at infiltrationen til grundvandsmagasinerne reduceres med dybden fra 398 mm/år til det øverste terrænnære magasin til 22 mm/år til Sand 3. Omregnet til årlig grundvandsdannelse udgør denne 79 mio. m 3 til det terrænnære magasin og 4,4 mio. m 3 til Sand 3. Af tabel i figur 4.11 ses infiltrationen til de enkelte magasinlag. Endvidere er vist den årlige indvinding fra de enkelte lag i modellen. Det skal bemærkes at tallene gælder hele modelområdet og ikke kun Vejrup Kortlægningsområde. Ved Vejrup er Sand 3 i øvrigt ikke tilstede. Grundvandsdannelse mm/år Grundvandsdannelse mio. m 3 /år Indvinding mio. m 3 /år Sand ,0 Sand ,2 Sand ,4 0,9 Figur 4.11 Grundvandsdannelsen til de enkelte magasinlag. Den samlede årlige grundvandsdannelse er således betydelig i forhold til den samlede vandindvinding, der foregår i modelområdet, jf. kapitel 3. Grundvandsdannelsen til det øverste grundvandsmagasiner Sand 1 er styret af overfladevandssystemet, således er der opadrettet gradient nær vandløb, dvs. der sker ingen grundvandsdannelse her. På figur 4.12 er grundvandsdannelsen og områder med opadrettet gradient vist. Specifikt for Vejrup Kortlægningsområde er der overvejende en grundvandsdannelse til det øverste terrænnære magasin på mellem 200 og 400 mm. I den vestlige del af området er der en højere grundvandsdannelse over 400 mm, se figur Langs Grisbæk er der et område med opadrettet gradient i den nordlige del af OSD. Udpegningen af områder med opadrettet gradient til det øverste terrænnære magasin skal anvendes i forbindelse med vurderingen af de nitratfølsomme indvindingsområder, se kapitel 6. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 21

26 Figur 4.12 Grundvandsdannelse til magasin Sand 1. Vha. grundvandsmodellen er potentialet (vandtrykket) i hvert grundvandsmagasin modelleret. Der er tale om samme overordnede strømningsretning fra øst mod vest i alle 3 magasiner. De terrænnære magasin Sand 1 er dog betydeligt mere påvirket af vandløbene i området. Potentialerne i de primære magasiner Sand 2 og Sand 3 er meget ens. Det simulerede potentiale for det primære magasin Sand 2, fremgår af figur Som det fremgår af figur 4.13 strømmer grundvandet overordnet fra øst mod vest. Ved Vejrup strømmer vandet til vandværkets boringer først fra sydøst mod nordvest og herefter går strømningsretningen mere direkte mod vest. Det skal bemærkes, at også i Sand 2 har Holsted Å stor betydning for grundvandsstrømningen, som det ses af figuren. Der er udarbejdet et potentialekort alene ude fra synkronpejlede data fra Dette kort viser det samme overordnede strømningsbillede, dog med mere lokale variationer af potentialebilledet. Der kan henvises til den hydrologiske model for området /11/. 22 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

27 Figur 4.13 Modelleret grundvandspotentiale for magasin Sand 2 (lag 4 i modellen) Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet indvindingsopland og grundvandsdannende områder for Vejrup Vandværk. Indvindingsoplandet omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkets indvindingsboringer. De grundvandsdannende områder er de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag og herfra strømmer videre til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for vandværket. Indvindingen er fordelt ligeligt mellem boringerne DGU nr og , der er de 2 boringer, som vandværket vil anvende fremover, se figur Vandværk Indvindingslag i modellen Boring DGU nr. Indvindingstilladelse m³/år Vejrup Vandværk Figur 4.14 Vejrup Vandværks boringer, indvindingstilladelsen delt ud på boringer og indvindingslag for vandindvindingen. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 23

28 For den tilladte indvindingsmængde er indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder beregnet ved backwards tracking af partikler fra indvindingsboringerne, hvor partikler fra indvindingsboringerne er sporet baglæns til grundvandsspejlet nær terræn. Modellen er kørt til stationære forhold, dvs. indtil alle partiklerne har nået grundvandsspejlet.. Til de yderste partikelbanerne er tillagt en buffer på 100 m, svarende til cellestørrelsen i grundvandsmodellen, jf. GeoVejledning nr. 2 /h/, se figur Denne bufferzone er et udtryk for den usikkerhed der er i grundvandsmodellen. Figur 4.15 Partikelbaner og bufferzone /11/. For yderligere at vurdere usikkerheden på indvindingsoplandet er der udført modelscenarier, hvor der er ændret på indvindingsmængderne (+ 25%), på nedbørsmængderne (+/- 25%) og på en række af de hydrauliske parametre der indgår i modellen (hydrauliske ledningsevne i Sand 1 og drænkonduktancen). På figur 4.16 er vist den samlede mængde partikelbaner for de forskellige modelkørsler. Det endelige indvindingsopland på figuren indeholder en fællesmængde af langt hovedparten af partikelbanerne 24 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

29 Figur 4.16 Indvindingsopland, bufferzone samt partikelbaner for modelscenariet med den tilladte indvindingsmængde og partikelbaner for de 5 øvrige modelscenarier /11/. De grundvandsdannende områder er ikke afgrænset med en polygon, men udgøres af partikelbanernes endepunkter. På figur 4.17 ses de grundvandsdannende områder ved det modelscenarie, hvor der tages udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde, samt de grundvandsdannende områder for de øvrige modelscenarier, hvor der som tidligere nævnt bl.a. er ændret på indvindingsmængderne og nedbørsmængderne. Figur 4.17 Grundvandsdannende områder /11/. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 25

30 Som det ses foregår grundvandsdannelse for Vejrup Vandværk i store dele af indvindingsoplandet på nær ved de boringsnære områder. Der er vurderet på grundvandets alder i form af transporttid hen til boringerne, for så vidt angår den modelkørsel, hvor der er taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde. Resultatet ses af figur Figur 4.18 Transporttider hen mod indvindingsboringerne /11/. Som det fremgår af figur 4.18 er den yderste trediedel af partiklerne op til 200 år undervejs mod vandværkets boringer. Der er ikke beregnet transporttider ved de enkelte supplerende scenerier, men transporttiden kan som sådan fordeles ud i hele oplandet. Der har foregået en afværgepumpning i en af Vejrup Vandværks tidligere boringer DGU nr og For at vurdere betydningen af afværgepumpningen på indvindingsoplandet til Vejrup Vandværk, og ikke mindst påvirkningen af den nærliggende indvindingsboring DGU nr , er der gennemført en modelkørsel, hvor afværgepumpningen på ca m 3 kører /11/. Samtidig med at der afværgepumpes er alt indvinding til vandværket, dvs m 3 placeret i indvindingsboringen DGU nr Resultatet ses på figur 4.19 i form af nye partikelbaner for Vejrup Vandværks boring DGU nr Som det fremgår af figuren fordeler partikelbanerne sig ud på et lidt større areal, men holder sig inden for det optegnede indvindingsopland. Det skal også bemærkes, at partikelbanerne ikke flytter sig nævneværdigt mod vest (hen mod afværgeboringerne) selv om der indvindes en større mængde vand. Det såkaldte stagnationspunkt nedstrøms boringerne ligger rimeligt fast. 26 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

31 Figur 4.19 Partikelbaner ved delt oppumpning ved de 2 boring på m 3 til hver og ingen afværge samt partikelbaner ved en samlet indvinding på m 3 ved DGU nr , samtidig med at der afværges på DGU nr og Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 27

32 4.4 Grundvandskvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til indtagsfiltret. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nedenfor beskrives de væsentligste hovedstoffer, der beskriver de grundvandskemiske forhold og processer i området, samt de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer, der udgør et problem for grundvandskvaliteten Naturlige stoffer Nitrat Nitrat er væsentligt i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet. Er der målt nitrat i grundvandet, kan grundvandsmagasinet karakteriseres som sårbart overfor påvirkninger fra overfladen, herunder også andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. Der er analyseret for nitrat i 18 boringer i kortlægningsområdet. Det højeste fund er på 83 mg/l, mens middelværdien (inkl. analyser uden fund) er på 19 mg/l. Der er fundet nitrat (> 1 mg/l) i 10 boringer, mens der ikke er fundet nitrat i 8 boringer. Der er således fundet nitrat i grundvandsmagasinerne i over halvdelen af de undersøgte boringer. I 3 af boringerne er indholdet af nitrat over grænseværdien på 50 mg/l. De 3 boringer er markvandindvindingsboringer, der er filtersat omkring 20 mut. På figur 4.20 og 4.21 er vist nitratindholdet i Sand 1 og Sand 2 magasinerne. Nitrat er primært fundet i det øverste magasin. I Sand2 er der alene fundet nitrat i 2 filtre i vandværksboringen DGU nr Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

33 Figur 4.20 Nitrat i Sand 1. Figur 4.21 Nitrat i Sand 2. På figur 4.22 er nitratindholdet vist sammen med filtertop. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 29

34 Figur 4.22 Nitratindhold sammenholdt med filtertop. Det er primært i boringer filtersat indenfor den øverste 30 m, der er fundet nitrat. DGU nr , filter 1 er den boring, hvor nitraten er trængt længst ned. Boringen er filtersat fra mut. Boringen er den ny indvindingsboring til Vejrup Vandværk, DGU nr Det skal bemærkes, at der i boringen er et højere beliggende filter, hvor nitratindholdet er mindre, men dog tilstede. Sammenfattende for nitrat kan det konkluderes, at der er fundet nitrat i de øvre dele af de kvartære magasinerne. Fundene er rimeligt udbredt i hele området. Der er i jordlagene forhold der betyder at den nedsivende nitrat generelt reduceres inden det når de dybere dele af grundvandsmagasinerne. Der er dog forhold omkring Vejrup Vandværks boring DGU nr , der betyder at nitraten her er trængt forholdsvis langt ned. Sulfat Sulfatindholdet er ikke fundet problematisk i forbindelsen med gennemgangen af de grundvandskemiske forhold, men nitrat og sulfat er de afgørende indikatorer i forhold til at beskrive magasinernes redoxforhold, hvorfor sulfat er gennemgået her. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l og i ingen af boringerne er der fundet et indhold i nærheden af grænseværdien, således er højeste målte indhold 110 mg/l. Der er analyseret for sulfatindhold i 16 boringer. Laveste indhold er 3,1 mg/l og middelværdien er 31 mg/l. Et højt sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der er tilført mere sulfat til grundvandet end der naturligt er indeholdt i nedsivende vand. Kilden vil ofte være pyritoxidation. Pyritoxidation finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer pyritholdige jordlag. Pyritoxidationen reducerer ilt- og nitratindholdet under dannelse af bl.a. sulfat. Et højt sulfatindhold kan derfor skyldes, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende jordlag er belastet med nedsivende nitrat, eller at vandspejlet, som følge af kraftigt oppumpning, ligger lavt således, at der kan trænge ilt dybt ned i jordlagene. Kun i 1 boring er der et sulfatindhold væsentligt over 50 mg/l, hvor indholdet bl.a. må tilskrives pyritoxidation, hvor nedsivende nitrat reduceres under dannelse af sulfat. Hovedparten af boringerne (11 stk.) ligger med et sulfatindhold mellem 20 og 52 mg/l. 30 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

35 Et lavt indhold af sulfat under 20 mg/l indikerer, at der er tale om meget reducerende forhold i magasinet, hvor sulfat omdannes til svovlbrinte. Der kan dog være lokale forhold, der betyder at sulfatindholdet skal ned omkring 10 mg/l, før end der er tale om reducerede forhold. I 4 boringer er der et lavt sulfatindhold under 20 mg/l, der indikerer, at der er tale om sulfatreducerende forhold i grundvandsmagasinet. I en af disse boringer er der samtidig nitrat hvilket tyder på at sulfatindholdet skal ned under 10 mg/l, før end der er tale om meget reducerede forhold. 2 boringer har et sulfatindhold under 10 mg/l. På figur 4.23 er sulfatindholdet sammenholdt med dybden til filtertop. Bortset fra nogle enkelte boringer ligger sulfatindholdet mellem 20 og 50 mg/l uanset magasin. Figur 4.23 Sulfatindhold sammenholdt med filtertop. Bemærk at der er en enkelt boring, som er filtersat i et lokalt dybtliggende tyndt miocænt magasin i kvartssand. Der er tale om undersøgelsesboring nord for Vejrup DGU nr , filtersat fra 125 til 131 mut. (se figur 4.21 for boringens beliggenhed) Der er optegnet tidsserier for at følge den tidslige udvikling i sulfatkoncentrationerne, se figur Figur 4.24 Udviklingen i sulfatindholdet. DGU nr tilhører Sand 1. De øvrige tilhører Sand 2. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 31

36 Tre af boringerne tilhører Vejrup Vandværk, den fjerde boring (DGU nr ) er en markvandingsboring. Datagrundlaget er forholdsvis ringe, men der er overordnet tale om stigende indhold af sulfat. Dette tyder på at der foregår en nitratreduktion i jordlagene med pyrit, hvor der dannes sulfat. Nitratreduktionen i form af pyrit vurderes dog at være beskeden, fordi de dannede sulfatkoncentrationer ikke er særligt store, og fordi nitratreduktionen ikke er tilstrækkelig til at holde grundvandsmagasinerne fri for nitrat, se forrige afsnit om nitrat. ph og aggressiv kuldioxid Grundvandets ph-værdi er et udtryk for vandet surhed. Ved neutrale forhold er ph=7, mens ph er lavere ved sure forhold. I kortlægningsområdet er der 7 boringer, hvor grundvandet har en ph på eller over 7, mens 11 boringer har en ph værdi under 7. Dette indikerer en generel spredning af vandkvaliteten. Ved nogle boringer er der tale om meget sure forhold med ph værdier på mellem 4 og 6. Ved andre er der tale om neutrale forhold. I boringerne med lavt ph er der fundet aggressiv kuldioxid. Grundvandet kan indeholde et overskud af kuldioxid, der ikke har reageret med jordlagenes indhold af kalk. Dette overskud af kuldioxid kan bestemmes i en vandprøve som aggressiv kuldioxid. Aggressiv kuldioxid i grundvandet optræder, hvor der ikke er tilstrækkelig med kalk i jordlagene over grundvandsmagasinet til at neutralisere den kuldioxid, der siver ned fra overjorden. Kuldioxid er indeholdt i regnvandet, men dannes også ved omsætning af organiske stof, f.eks. døde plantedele. Der må ikke være aggressiv kuldioxid i drikkevandet, da det opløser de kalkbelægninger, der normalt beskytter bl.a. galvaniserede vandrør mod tæring. Der er fundet relativt høje koncentrationer af aggressiv kuldioxid i flere af de boringer, der er analyserede, således er der 8 boringer med 19 mg/l eller derover. 6 boringer er helt uden aggressiv kuldioxid. Disse er alle i Sand 2. Der er dog også boringer i Sand 2 der indeholder aggressiv kuldioxid, f.eks. vandværkets boring DGU nr der har over 10 mg/l i det dybeste filter og mellem 5 og 10 mg/l i det øverste filter. Arsen Arsen kan ofte være et problematisk stof, fordi grænseværdien for drikkevand er meget lav (5 µg/l). Et mindre indhold af arsen kan fjernes ved den almindelige vandbehandling på vandværket. Et højere indhold kan kræve en speciel vandbehandling, hvor arsen fældes med jern. Der er målt for arsen i 13 boringer, hvor der kun i en boring er fundet et indhold over grænseværdien på 5 ug/l. Der er fundet 7 ug/l i filter 2 i undersøgelsesboring DGU nr Middelværdien for de øvrige boringer er 1,1 ug/l. Arsen vurderes ikke at være et problem for vandindvindingen i området Vandtype Ud fra en række af de redoxfølsomme hovedstoffer og beregnede parametre: Ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og forvitringsgrad, har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i 4 vandtyper /f/. Der er i Geo-Vejledning nr. 6 /g/ opstillet en algoritme på baggrund af denne klassifikation. Vandtyperne i kortlægningsområdet er bestemt med udgangspunkt i denne algoritme. På figur 4.25 og 4.26 er vist fordelingen af vandtyperne i magasin Sand 1 og Sand Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

37 Figur 4.25 Vandtyper i det terrænnære magasin Sand 1. Vandtyperne i det terrænnære magasin er primært den overfladepåvirkede vandtype B (el. Bx). Kun undersøgelsesboringen nord for Vejrup og en markvandingsboringen tæt på undersøgelsesboringen er af vandtype C, der repræsentere den lidt mere beskyttede vandtype. Figur 4.26 Vandtyper i det primære magasin Sand 2. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 33

38 Vandtyperne i Sand 2 er både af den mere beskyttede vandtype C, men der er også boringer med vandtype B. Der er her tale om Vejrup Vandværks nye indvindingsboring, hvor der er målt et indhold at nitrat i begge filtre. At vandtypen betegnes Bx hænger samme med, at der er fundet mere eller mindre jern i vandet samtidig med nitrat Miljøfremmede stoffer Pesticider Der er analyseret for pesticider i 12 boringer. Der er fundet pesticider i 3 boringer. I alle 3 boringer er der tale om fund over grænseværdien på 0,1 ug/l. Boringerne med fund udgøres af: DGU nr , en markvandingsboring, DGU nr , en tidligere vandværksboring og DGU nr , en afværgeboring (til DGU nr ). På figur 4.27 og 4.28 er vist fordelingen af undersøgte boringer og fund. I figur 4.29 er de enkelte boringer og tilhørende fund opstillet. Heraf fremgår, at der er fundet flere forskellige pesticider i boringerne. Bentazon er fundet i meget høje koncentrationer i DGU nr , men der er også tale om afværgeboringen. Figur 4.27 Pesticider i Sand Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

39 Figur 4.28 Pesticider i Sand 2. I figur 4.29 er opstillet boringerne og de tilhørende fund med udgangspunkt i data fra Jupiter databasen. Boring Indhold µg/l i sidste måling (min-maks) Stof Dato for seneste fund Antal prøver med fund af stoffet 2 Atrazin 28/ ,27 Desisopropyatrazin 28/ ,13 Mechlorprop 28/ ,21 (0,25 1,39) Bentazon 2/ ,78 Bentazon 18/ ,023 BAM 30/ ,28 Atrazin 30/ ,028 Desethyl-atrazin 30/ ,039 Desisopropyatrazin 30/ Figur 4.29 Tabel over pesticidfund. 0,024 Simazin 30/ Som det fremgår af ovenstående er der bentazon i vandværkets tidligere boring, DGU nr På figur 4.30 ses udviklingen af bentazon i boringen. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 35

40 Figur 4.30 Udviklingen af bentazon i tidligere vandværksboring. Vejrup Vandværk har afværgepumpet dels i boring DGU nr dels i nærliggende boring DGU nr , men efter ibrugtagning af ny indvindingsboring nord for Vejrup by, påtænker vandværket at ophøre med at afværgepumpe. Øvrige miljøfremmede stoffer Vejrup Vandværks tidligere indvindingsboring DGU nr og den nuværende DGU nr er analyseret for klorerede opløsningsmidler og olieprodukter uden fund Nitratfront og nitratreduktion Der er ikke foretaget nogen egentlig bestemmelse af jordlagenes nitratreduktionskapacitet ud fra sediment kemi el.lign. Nitratfronten er vurderet ud fra nitratindholdet i boringerne og kan på den baggrund bestemmes til omkring 30 mut. Nitraten er dog trængt længere ned specifikt ved Vejrup vandværks boring DGU nr , hvor den er fundet ned til 90 mut. 36 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

41 4.5 Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Sårbarheden af grundvandsressourcen vurderes i forhold til grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor nitrat. Der tages udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes fra. I Vejrup Kortlægningsområde består det primære grundvandsmagasin af kvartært sand betegnet Sand 2. Vejrup Vandværk indvinder fra dette magasin. Vurderingen af sårbarheden bygger på zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten /f/, se figur Nitrat- Sårbarhed Lille Nogen Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Tykkelse af reducerede (grå)sammenhængende lerdæklag > 15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Grundvandskvalitet Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C og D Grundvand fra jernog sulfatzonen. Vandtype C Stor Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag < 5 m og Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale. Grundvand fra ilt- og nitratzonerne. Vandtype A og B Figur 4.31 Kriterier for nitrat sårbarhedszoneringen. Opstillet ud fra zoneringsvejledningen /f/. På figur 4.32 er lerdæklaget, dvs. Ler 2 over det primære grundvandsmagasin Sand 2 og vandtyperne vist. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 37

42 Figur 4.32 Lertykkelse og vandtype. Til at beskytte grundvandsmagasinet er der generelt et godt sammenhængende lerlag mere end 15 meter tykt indenfor indvindingsoplandet og hovedparten af OSD må karakteriseres til lille sårbarhed overfor nitrat. Fund af nitrat i DGU nr betyder dog at området inde omkring boringerne må betegnes som sårbart. Ud fra kriterierne i figur 4.31 er nitratsårbarheden i kortlægningsområdet, som vist på figur Der er taget udgangspunkt i at inden for 500 m fra vandværksboringen med nitrat må magasinet betegnes med hhv. stor og nogen sårbarhed. Ved den sydligste vandværksboringer er lerdækket mellem 5 og 15 m, hvilket betyder at området må karakteriseres med nogen sårbarhed. 38 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

43 Figur 4.33 Sårbarhedszonering i forhold til nitrat. 4.6 Sammenfatning af grundvandsressourcen Grundvandsressourcen ved Vejrup Kortlægningsområder kan karakteriseres ved, at den udgøres af et større grundvandsmagasin, der i OSD varierer mellem 20 og 50 m i tykkelse. Der er et generelt godt lerdække over magasinet. Grundvandet strømmer overordnet fra øst mod vest i området. Ved Vejrup strømmer vandet til vandværkets boringer først fra sydøst mod nordvest og herefter går strømningsretningen mere direkte mod vest. Det beregnede indvindingsopland strækker sig fra boringerne og mod øst-sydøst. Grundvandskvaliteten viser, at der i udpræget grad er fundet nitrat i de terrænnære magasiner. I det primære magasin er der som udgangspunkt ikke nitrat, men lokalt ved Vejrup Vandværks boring (DGU nr ) er nitrat trængt ned i magasinet, endda til stor dybde. Der ses et stigende indhold af sulfat. Dette tyder på at der foregår en nitratreduktion i jordlagene med pyrit, hvor der dannes sulfat. Nitratreduktionen i form af pyrit vurderes dog at være beskeden, fordi de dannede sulfatkoncentrationer ikke er særligt store, og fordi nitratreduktionen ikke er tilstrækkelig til at holde grundvandsmagasinerne fri for nitrat. Der er et højt indhold af aggressiv kuldioxid i mange boringer i kortlægningsområdet, dog ikke så udbredt i det dybeste magasin. Det dybeste magasin er primært kendetegnet ved reducerende forhold uden nitrat og med et moderat til lettere forhøjet indhold af sulfat. Der er typisk tale om vandtype C, dvs. den overvejende beskyttede vandtype, undtagen ved før omtalte vandværksboring, der indeholder nitrat og derfor karakteriseres som vandtype B. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 39

44 Der er fundet miljøfremmede stoffer i kortlægningsområdet. Bentazon er fundet i store koncentrationer. Vejrup Vandværk har afværgepumpet for bentazon dels i boring DGU nr dels i nærliggende boring DGU nr Magasinet er kortlagt til lille sårbarhed overfor nitrat undtagen ved de 2 indvindingsboringer til Vejrup Vandværk, hvor magasinet er kortlagt til nogen og stor sårbarhed, bl.a. fordi der er fundet nitrat i det primære grundvandsmagasin. 40 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

45 5. Arealanvendelse og forureningskilder I dette kapitel redegøres der for arealanvendelsen og de potentielle forureningskilder i kortlægningsområdet. Arealanvendelsen og de potentielle forureningskilder har afgørende betydning for indsatsbehovet og de virkemidler, der er relevante, at tage i anvendelse. Redegørelsen indgår sammen med resultaterne fra den øvrige kortlægning i en samlet vurdering af indsatsbehovet i forhold til at beskytte grundvandet. 5.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet, mens skov- og naturarealer oftest vil medføre en god beskyttelse af grundvandet. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet er illustreret på figur 5.1. Datagrundlaget for kortet er AIS-data (Areal Informations Systemet) /13/. Figur 5.1 Arealanvendelsen i kortlægningsområdet. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder 41

46 Arealanvendelsen udgøres for langt hovedparten af landbrug. I den nordvestlige del ved vandværkets ene boringer er der et skovområde. Der er meget få naturarealer indenfor OSD. Fordelingen af arealanvendelsen indenfor OSD i procent er angivet på figur 5.2. Figur 5.2 Fordelingen af arealanvendelsen i procent indenfor OSD Byer, byvækstområder og råstofområder Byområder udgør en potentiel forureningstrussel i forhold til grundvandet. Det er anvendelsen, opbevaringen og håndteringen af pesticider, olie og kemikalier samt eventuel udsivning fra kloakker, der udgør de største trusler overfor grundvandet. På figur 5.3 ses byområder i forbindelse med kortlægningsområdet. Figur 5.3 Byzoneområde samt råstofgraveområde og råstofinteresseområde. 42 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder

47 Vejrup by udgør kun en minimal del af OSD, og udgør på den baggrund ikke en potentiel forureningstrussel over for indvindingen ved vandværket. Der er ikke fremtidige byvækstområder indenfor kortlægningsområdet. Råstofområder kan ligeledes udgøre en trussel overfor grundvandet, navnlig er det afgørende for grundvandsbeskyttelsen, at de efterbehandlede råstofgrave ikke anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Efter råstofloven udarbejder regionerne en råstofplan, hvori der fastlægges en kortlægning og planlægning af råstofgraveområder og fremtidige råstofinteresseområder. Det er Region Syd, der udarbejder råstofplaner i dette område. En meget stor del af OSD er udlagt som råstofinteresseområde, dvs. eventuelt fremtidigt råstofgraveområde Beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller kun med begrænset brug af kvælstof og pesticider. Figur 5.4 viser, hvor der findes beskyttede naturtyper indenfor kortlægningsområdet. Datagrundlag er temaer downloadet fra Der er i OSD stort set ingen 3 områder. Figur 5.4 Beskyttede naturtyper. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder 43

48 5.1.3 Skov og skovrejsningsområder Ikke gødede skovarealer, bortset fra juletræskulturer, giver som udgangspunkt en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområderne er derfor vigtige i forhold til indsatsplanlægningen. Det er muligt at få tilskud til skovrejsning. Der kan gives tilskud til private ejere af landbrugsjord til at anlægge og pleje skov. Landbrugsjorden skal ligge i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig. Hvis landbrugsjorden er beliggende i et område, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kommunen i særlige tilfælde give dispensation til skovrejsning. I forbindelse med tilskud til skovrejsning vil arealet blive pålagt fredskovspligt. Naturstyrelsen administrer tilskudsordninger til skovrejsning. For yderligere oplysninger henvises til Naturstyrelsens hjemmeside Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke ønsket. Arealer, hvor skovrejsning er uønsket er spredt over hele området og er i nogle tilfælde beliggende i tilknytning til eksisterende skovarealer. På figur 5.5 ses skovrejsningsområderne og de eksisterende skovarealer. Data er hentet fra Figur 5.5 Skovrejsningsområder fra Regionplan Som det fremgår af figur 5.5 er der et skovareal ved vandværkets nordlige kildeplads og ellers stort set ingen øvrige skovarealer. Omkring den nordlige kildeplads er store dele af området udpeget som skovrejsningsområde. 44 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder

49 5.2 Landbrugsforhold Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af landbrugsforholdene i kortlægningsområdet. Beskrivelsen bygger på landbrugsdata fra det generelle landbrugsregister (GLR), det centrale husdyrregister (CHR) og Gødningsregnskabet. Landbrugsdataene er som udgangspunkt registerdata fra år De benyttede landbrugsdata er fra Conterra udleveret af Naturstyrelsen /6/. Landbrugsdata er dels koblet til en bedrift, det vil sige en punktplacering dels til markblokke. Markblokke er en opdeling af landbrugsarealer i blokke, bestående af en eller flere marker. Grænserne følger typisk faste grænser i landskabet, som f.eks. hegn og vandløb. I en markblok kan der være marker tilhørende forskellige bedrifter Landbrugsbedrifter Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både i forhold til fladekilder og til punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof, pesticider og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), vaske- fyldpladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsanlæg. På figur 5.6 er vist fordelingen af de forskellige landbrugsbedrifter i området i relation til antal dyrenheder på hver bedrift. Figur 5.6 Placeringen af landbrugsbedrifterne samt antal dyreenheder (DE) ved hver bedrift. Bedrifter med 0 dyreenheder (DE) vil være planteavlsbrug eller mindre, ekstensive landbrugsbedrifter. Anvendelsen af pesticider vil som udgangspunkt være uafhængig af bedriftstype. For hver landbrugsbedrift foreligger der oplysninger om bl.a. dyreenhed og dyrket areal. En del af dyrkningsarealet kan ligge udenfor Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder 45

50 kortlægningsområdet. Ligeledes kan bedrifter, der ligger udenfor kortlægningsområdet, have dyrkningsarealer indenfor området. Som det fremgår af figur 5.6 er der meget få landbrugsbedrifter indenfor OSD. Centralt i OSD er der en bedrift med et stort antal dyreenheder på 286 DE Potentiel nitratudvaskning Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes ud fra gødningsregnskaberne, som er indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør det gennemsnitlige kvælstofoverskud for hele bedriften. Den potentielle nitratudvaskning fra rodzonen indenfor de enkelte markblokke er beregnet for Resultatet fremgår af figur 5.7. Figur 5.7 Potentiel nitratudvaskning opgjort på markblokniveau for Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning er høj i OSD og ligger på mange arealer over 75 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning fra markblokkene indenfor OSD udgør ca. 84 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer inklusiv skov og naturarealer vil være en del lavere. Den potentielle nitratudvaskning vist på figur 5.7 bygger, som nævnt, på data fra Der kan således i dag lokalt være ændrede forhold, som giver ændret udvaskning af nitrat. I forhold til denne redegørelse og det 46 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder

51 efterfølgende indsatsplanarbejde bruges kortet primært som en screening, der viser områder med intensivt dyrkede landbrugsarealer og dermed arealer, hvor der er en potentiel risiko for stor nitratudvaskning. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder 47

52 5.3 Forureningskilder I nærværende afsnit beskrives forureningskilderne i kortlægningsområdet primært med udgangspunkt i de kortlagte jordforureninger. En række øvrige mulige forureningskilder er dog også berørt Kortlagte jordforureninger Tidligere tiders brug af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, håndtering af affald mv. betyder, at der er forurenede grunde, hvorfra der sker eller kan ske udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet. Der er dog ikke i Vejrup Kortlægningsområde (OSD) nogle kortlagte lokaliteter. Inden for kortlægningsområdet er det Region Syddanmark, der ifølge jordforureningsloven prioriterer kortlægning, undersøgelse og oprensning af punktkilder inden for indsatsområderne. Undersøgelserne og afværgeindsatserne i forhold til grundvand vil blive prioriteret af Region Syddanmark i forhold til den vurderede forureningsrisiko. Fremdriften i grundvandskortlægningen og kommunernes indsatsplaner for grundvand vil også være af væsentlig betydning for Region Syddanmark prioritering af indsatsen til sikring af grundvandsressourcen. Regionen kan også inddrage anden potentiel forureningspåvirkning samt udnyttelsesgraden og kvaliteten af grundvandsressourcen i sin prioritering. Jordforureningskortlægningen foregår på to niveauer. Vidensniveau 1 (V1) betyder, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening. Vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er konstateret forurening, som kan udgøre en miljø- og sundhedsmæssig risiko. Region Syddanmark har på nuværende tidspunkt ikke afsluttet kortlægningen af lokaliteter i Esbjerg Kommune og Vejen Kommune. I kommunerne er der desuden en række lokaliteter, hvor regionen på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til kortlægning. I de tilfælde, hvor regionen ikke har undersøgt eller afværget kendte forureninger i et kortlægningsområde, vil regionen i forbindelse med indsatsplanlægningen oplyse kommunen om en forventet tidsplan for regionens indsats i det omfang regionen har en tidsplan for indsatsen i indvindingsoplandet. Da jordforureningskortlægningen omfatter et stort antal lokaliteter fordelt over hele regionen, må der forventes at gå nogle årtier, før regionen har undersøgt og eventuelt afværget alle relevante forureninger omfattet af regionens indsats. Regionen er afhængig af kontinuerte opdateringer af grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen, for at kunne optimere og prioritere indsatsen inden for de korrekte områder. Regionens kortlægning efter jordforureningsloven er en fortløbende proces. Ny viden kan derfor medføre, at der kommer lokaliteter til, som ikke tidligere har været omfattet af jordforureningslovens kortlægninger eller den offentlige indsats. Med udgangspunkt i data hentet ved Region Syddanmark i september 2012, findes der i tilknytning til kortlægningsområdet ingen nuværende lokaliteter, som er omfattet af jordforureningskortlægningen. Placeringen af lokaliteterne i nærområdet til OSD er angivet på figur 5.8. Som det fremgår af figuren er der alene V1 lokaliteter i området. 48 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder

53 Figur 5.8 Kortlagte forureningslokaliteter Øvrige forureningskilder Udover de kortlagte jordforureninger er der en række øvrige potentielle kilder til grundvandsforurening. Spildevandsanlæg Spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Spildevandet fra de kloakerede dele af området ledes til de kommunale renseanlæg. Spildevandsledninger fra huse til renseanlæg kan give forurening med miljøfremmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte. I det åbne land kan ejendommene have nedsivningsanlæg. Der er risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier herfra ender i grundvandet. Især hvor der er flere nedsivningsanlæg i et område, kan der være risiko for grundvandsforurening. Spildevandsforholdene i OSD er ikke nærmere undersøgt i forbindelse med denne redegørelsesrapport, men bør nærmere overvejes i forbindelse med kommunens spildevandsplanlægning. Pesticider I landzonen er der risiko for udvaskning af pesticider og nedbrydningsprodukter heraf fra fladekilder og især punktkilder i form af vaske- og fyldpladser. Uhensigtsmæssig indretning af fyld- og vaskepladser kan resultere i spild af pesticider. Herudover har gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte et meget stort forbrug af pesticider. Gårdspladser udgør med stor sandsynlighed en forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været normen at anvende gårdspladserne som fyld- og vaskeplads. Der er risiko for pesticidpåvirkning fra anvendelse i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde og golfbaner samt langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder 49

54 Der er fundet pesticider i grundvandet i Vejrup Kortlægningsområde, heraf udgør navnlig Bentazon et problem, da dette stof er fundet i flere boringer og i høje koncentrationer. Vejsalt Vejsaltning kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. I GEUS rapport fra 2009 /7/ anføres, at vejsaltning sandsynligvis påvirker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje, men at der ud fra det eksisterende datamateriale i Jupiter, kun er et meget begrænset antal boringer, hvor vejsalt har medført en kloridkoncentration i grundvandet over drikkevandskriteriet. Vejsalt kan udgøre et lokalt problem i større byer og langs trafikintensive veje, der saltets intensivt. Der er ikke i Vejrup Kortlægningsområdet fundet forhøjede koncentrationer af klorid og der er således ikke forhold der tyder på en påvirkning fra vejsalt. Ubenyttede boringer og brønde Brønde og boringer, som ikke er i brug, udgør en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra jordens overflade ned til grundvandsmagasinet. På den måde kan miljøfremmede stoffer ledes direkte ned i grundvandet. Brønde kan desuden være anvendt til bortskaffelse af affald. De udgør derfor en særlig risiko. 50 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Arealanvendelse og forureningskilder

55 6. Områdeudpegning I dette kapitel vurderes afgrænsningen af indvindingsoplandet og dermed Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Endvidere vurderes sårbarheden af magasinerne i OSD og på baggrund heraf udpeges de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og det er vurderes hvorvidt der skal udpeges indsatsområder med hensyn til nitrat (ION). De ændrede områdeafgrænsninger træder i kraft, når redegørelsen er overdraget til kommunen. Områdeafgrænsningerne vil herefter kunne findes på miljøportalen for så vidt angår OSD, NFI og ION. 6.1 Indvindingsoplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel, se afsnit 4, er indvindingsoplandet til Vejrup Vandværk genberegnet og optegnet. I grundvandsmodellen er der gennemført en partikelbanesimulering, hvor partikler placeret i indvindingsboringerne er sporet baglæns til grundvandsspejlet nær terræn. Indvindingsoplandet er efterfølgende optegnet som yderkanten af partikelbanerne tillagt en buffer på 100 m. For de nærmere detaljer om optegningen af indvindingsoplandet henvises til afsnit Indvindingsoplandet fremgår af figur 6.1. Figur 6.1 Indvindingsopland for Vejrup Vandværk. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Områdeudpegning 51

56 Det genberegnede indvindingsopland har en anderledes udformning end tidligere. Dette skyldes bl.a. at Vejrup Vandværk i forhold til tidligere benytter en ny indvindingsboring, der er beliggende nord for byen. Endvidere vil Vejrup Vandværk fremover kun anvende én af vandværkets boringer øst for banen. Den ændrede retning på oplandet, der nu strækker sig i en vest-østlig retning, hænger også sammen med, at den opstillede grundvandsmodel, bl.a. med udgangspunkt i en lange række nye pejlinger, viser at grundvandet strømmer fra øst mod vest. Der er samtidig med beregningen af indvindingsoplandene foretaget en beregning af de grundvandsdannende områder til vandværket vha. den opstillede grundvandsmodel, se afsnit 4.3.3, der nærmere redegør for grundvandsmodellen og disse beregninger. De grundvandsdannende områder kan anvendes som en prioritering af de eventuelle indsatser, der skal foretages i indvindingsoplandet. De grundvandsdannende områder er dog ikke administrative områdeafgrænsninger og bliver ikke indlæst i Miljøportalen. 6.2 Område med særlige drikkevandsinteresser Den sidste udpegning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) skete i kortlægningsområdet i forbindelse med Ribe Amts regionplan 2005, ud fra daværende eksisterende data. I forbindelse med kortlægningen i Vejrup Kortlægningsområde er der opnået en større viden om området, der har medført, at områdeafgrænsningerne er vurderet i forhold til den nye viden. OSD optegnes således, at det indeholder det beregnede indvindingsopland til Vejrup Vandværk, se figur 6.2. Figur 6.2 OSD ved Vejrup Vandværk. 52 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Områdeudpegning

57 6.3 Nitratfølsomme indvindingsområder Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD. Udpegningen foretages i henhold til miljømålslovens 8 a. De nitratfølsomme indvindingsområder er oprindeligt udpeget i amtets regionplan og efterfølgende udpeget i vandplanerne. Med udgangspunkt i den detaljerede kortlægning er udpegningen som nitratfølsomt indvindingsområde og sårbarheden vurderet nærmere. Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning /f/. Heraf fremgår, at i områder med nogen eller stor grundvandsdannelse udpeges de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor mindst et af følgende kriterier er opfyldt: Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet Ringe geologisk beskyttelse over for nitrat Områder med grundvandsdannelse er vurderet og udpeget i kapitel 4, afsnit 4.3 (hydrologiske forhold), mens de grundvandskemiske forhold, herunder nitratindhold er tolket i kapitel 4, afsnit 4.4 (grundvandskemi). Endelig er der i kapitel 4, afsnit 4.5 foretaget en sårbarhedszonering af de områder, der er sårbare overfor nitrat, jf. /f/, dvs. de områder hvor der er en ringe geologisk beskyttelse overfor nitrat. På figur 6.3 er vist sårbarhedszoneringen sammen med gradientforholdene. Figur 6.3 Sårbarhedszonering og gradientforhold. Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Områdeudpegning 53

58 Der udpeges ikke nitratfølsomme indvindingsområder i områder med ringe eller ingen grundvandsdannelse /f/. De øvrige arealer over grundvandsmagasiner, der er kortlagt til nogen eller stor nitratsårbarhed, skal som udgangspunkt udpeges som nitratfølsomme indvindingsområder. Som det fremgår af figur 6.4 er mindre dele af magasinet udpeget med stor sårbarhed og nogen sårbar. Som udgangspunkt skal de arealer over grundvandsmagasiner, der er kortlagt til nogen eller stor nitratsårbarhed, udpeges som nitratfølsomme indvindingsområder. Dette synes særlig aktuelt her, hvor der er fundet nitrat til stor dybde ved en vandværksboring. På figur 6.4 er vist de reviderede nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), når der tages udgangspunkt i figur 6.3. Figur 6.4 Nitratfølsomt indvindingsområde(nfi) og tidligere nitratfølsomt indvindingsområde. 6.4 Indsatsområder med hensyn til nitrat Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) udpeges indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet. Udpegningen sker på baggrund af 54 Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Områdeudpegning

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Redegørelse for Christiansfeld

Redegørelse for Christiansfeld Redegørelse for Christiansfeld Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Christiansfeld - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrum-Struer Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Ørum - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Redegørelse for Sjørup-Vridsted

Redegørelse for Sjørup-Vridsted Redegørelse for Sjørup-Vridsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde Redaktion: Sebastian Ravn, Lisbeth Hoberg

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Helnæs Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Helnæs Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune Redaktion: Orbicon A/S og Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade

Læs mere

Redegørelse for GKO Hillerød. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Hillerød. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Hillerød Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Hillerød Redaktion: Naturstyrelsen og NIRAS A/S Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 1 Redegørelse for Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Viborg Syd området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

3.4 Lokal grundvandskemi

3.4 Lokal grundvandskemi Lemvig Vandværk III Den nordligste halvdel af indvindingsoplandet består hovedsageligt af landbrugsarealer, hvoraf cirka halvdelen har en nitratudvaskning på over 50 mg/l. En meget stor del af det store

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Redegørelse for Skive

Redegørelse for Skive Redegørelse for Skive Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgifts nansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Skive området 2011 Emneord: URL: Afgifts nansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Kortlægning af grundvandsressourcen ved Viborg Nord

Kortlægning af grundvandsressourcen ved Viborg Nord Kortlægning af grundvandsressourcen ved Viborg Nord Titel: Kortlægning af grundvandsressourcen ved Viborg Nord Udgivet: Juli 2009 Udgiver: By- og landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing ISBN: 978-87-92548-34-4

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Frederikssund Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redaktion: Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD,

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Havndal Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Redegørelse for Lindved området 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Lindved området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Der er fremsendt en afrapportering af prøvepumpning og vandanalyser.

Der er fremsendt en afrapportering af prøvepumpning og vandanalyser. TEKNIK & MILJØ Vandmiljø Dato: 25. november 2016 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben K. Nilsson Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Dir. tlf.: 7996 6273 E-mail: teknik@vejen.dk Sendt

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere