Mødet med skilsmissefamilien og børnene. Livsmod 25. september 2015
|
|
- Anders Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mødet med skilsmissefamilien og børnene Livsmod 25. september 2015
2 Kort om stedet her PREP - Kommunikations kursus for par KIFF - Kurser fælles forældreansvar (skilte forældre) Samtalegrupper for børn af skilte forældre Terapiafdeling par og familier Undervisning/uddannelse af fagfolk PREP lederuddannelse KIFF lederuddannelse Børnegruppe lederuddannelse
3 Kort om Center for Familieudvikling Projektarbejde Socialministeriet PREP og KIFF kurser, fem steder i Danmark Par-tjek 3 timers intervention for par Egmont projektet, Delebørn, hele børn, 3 kommuner og 30 skoler Mary fonden Kærligt talt, relations undervisning for 9 klasse Socialministeriet/statsforvaltningen nyt projekt
4 Dagens program Velkomst og introduktion Oplæg 1 Skilsmissen som livsforandring for børn og voksne del 1 (refleksion og dialog) Pause Oplæg 2 Skilsmissen som livsforandring for børn og voksne del 2 (refleksion og dialog) Pause Oplæg 3 Forældresamarbejde efter brud (refleksion og dialog) Slut
5 Skilsmissen som livsforandring for børn og voksne
6 Skilsmissen den mest almindelig livskrise i danske familie Skilsmissen er den meste almindelige livskrise i danske børn opvækst (Lisbeth Trille, SFI Rapport 2014 Parinterventioner og samlivsbrud ) Skilsmissen er den mest stressende livsbegivenhed, danske børn oplever (Poul Lundgaard, forsker ved Århus Universitet)
7 Den oversete krise Skilsmissen er blevet den ikke anerkendte og bagatelliserede sorg Skilsmisse er ikke bare en forbigående krise, men rettere et livslangt forløb
8 Mange børn står alene med skilsmissens udfordringer Børns sorg er et voksent ansvar (Per Bøge, projekt omsorg, Kræftens bekæmpelse) Mange børn oplever at stå alene med de mange svære tanker og følelser efter forældrenes brud Det er vanskeligt at tale med mor og far om det der er svært, når det der er svært handler om dem (12årig pige fra samtalegruppe)
9 Stroebe og Schuts kriseteori Bearbejdning af kriser sker bedst, ved at arbejde med to mere eller mindre samtidigt forløbende processer Et bagudrettet forløb - med fokus på de tab, som livsbegivenheden har medført Et fremadrettet forløb - med fokus på de livsændringer, som livsbegivenheden har medført
10 To-sporsmodellen TABSORIENTERET GENOPBYGNINGS- ORIENTERET Sorgarbejde Genoplevelse af sorgen At give slip, fortsætte - omforme bånd Benægtelse af genopbygningens forandringer Forholde sig til livsændringer Gøre nye ting Afledes fra sorgen Benægtelse og undgåelse af sorgen Nye roller, identitet og relationer
11 Skilsmissen som livsforandring for de voksne
12 Skilsmissen som en særlig livsforandring For mange er skilsmisse en stor livsomvæltning og ofte en livskrise Samtidig med at man er i krise, er man måske også i konflikt med den anden Vigtige og afgørende valg skal træffes midt i en kaotisk og svær tid
13 Bruddet er ofte en asynkron proces Tidslinje
14 Forskellige ståsteder i en brudproces Den som forlader Den som bliver forladt Når begge ønsker bruddet
15 Særligt vanskelige brud Kommer brat Er præget af svigt og utroskab Medfører omskrivning af fælles fortid Indeholder ny partner/ny familie fra første dag
16 At komme videre efter en sorg og krise At arbejde med det skete, og sorgen over de ting, man oplever at have mistet At arbejde med det, der skal ske, og det at gribe om det nye liv
17 Stroebe og Schuts kriseteori Bearbejdning af kriser sker bedst, ved at arbejde med to mere eller mindre samtidigt forløbende processer Et bagudrettet forløb - med fokus på de tab, som livsbegivenheden har medført Et fremadrettet forløb - med fokus på de livsændringer, som livsbegivenheden har medført
18 To-sporsmodellen TABSORIENTERET GENOPBYGNINGS- ORIENTERET Sorgarbejde Genoplevelse af sorgen At give slip, fortsætte - omforme bånd Benægtelse af genopbygningens forandringer Forholde sig til livsændringer Gøre nye ting Afledes fra sorgen Benægtelse og undgåelse af sorgen Nye roller, identitet og relationer
19 Bearbejdning af tab i sorgland Tab af en livsledsager og partner Tab at tid med ens børn Tab af drømmen om det gode parforhold og kernefamilien Tab af paridentiteten Tab af venner, familie, økonomi Tab af.
20 At gribe det nye liv i fremtidsland livsændringerne To vigtige spørgsmål i dette arbejde: Kan jeg håndtere det at leve et nyt liv? Kan jeg finde et nyt meningsindhold i det nye liv?
21 At installere håb for fremtiden Antonovskys grundtese - meningsfuldhed Håbet om at situationen kan forandres Troen på at ens egen indsats gør en forskel Større engagement Victor Frankl De som har noget at leve for, lever længst
22 At håndtere vrede konstruktivt skillevejen Hævns cyklussen Tilgivelses cyklussen Desmond Tutu Tilgivelsens bog
23 3 vigtige acceptprocesser Bruddet Forældre Samarbejdet Børnene - tab af tid og alene
24 Hvad skal der til for at tackle kriser og livsændringer? Aaron Antonovskys teori om mestring Begribelighed at forstå Håndterbarhed at mestre Meningsfuldhed at få nyt håb
25 Refleksion og spørgsmål?
26 Skilsmissen som livsforandring for børnene
27 Det går godt for 80% af børnene
28 80/20 De fleste klarer sig fint (80/20).. de har det dårligere og klarer sig dårligere, end dem som er vokset op i en kernefamilie. ca. 80 % af børnene fra skilte familier tilpasser sig det nye liv efter skilsmissen på en god måde, mens ca. 20 % af dem forsætter med at have ar efter skilsmissen og oplever en lang rækker vanskeligheder og for nogen af dem går det meget dårligt. Ahrons og Roger 1987, Furstenberg og Cherlin 1991, Öberg og Öberg 1999, Moxnes 2004, Moxnes 2001, McLanahan og Sunderfur (2001) m.fl.
29 International forsker Robert Emery siger Nogle får et sår som aldrig bliver lægt, men hos de fleste børn vil såret gro sammen igen, men selv sår som gror sammen igen kan efterlade sig livslange ar
30 Hvornår rammer skilsmissen?
31 Kilde: Danmarks statistik Skilsmisseprocent
32 Hvordan præger skilsmissen børnene?
33 SFI s nye undersøgelse siger Det har negative omkostninger for børn at opleve familiebrud Prisen for den valgfrihed, som voksne har til at danne og droppe familierelationer, kan ende med at blive betalt af vores børn Forskellen mellem unge fra kernefamilier og andre familietyper er ikke nødvendigvis drastisk store, men de er gennemgående og systematiske og derfor bemærkelsesværdige
34 SIF s undersøgelse viser at Færre tager en gymnasial/universitets uddannelse De pjækker mere fra skolen De ryger og drikker mere Flere har forsøgt selvmord Flere har modtaget psykisk bistand Flere har dårligere kost, og motionsvaner Flere har været udsat for overgreb Flere af dem bliver kriminelle
35 Skilsmissebørn vs. andre børn Procent Dårlig sundhedstilstand: Irritable og dårligt humør: Manglende livslyst: 15-7 Selvmordstanker: 7-3 Daglige rygere: Prøvet narkotika: 8-2 (Breidablikk & Meland, 1999)
36 Risiko for misbrug og omsorgssvigt Børn uden Børn med forældrebrud forældrebrud Fysisk mishandling 8% 17% Seksuelt misbrug 6% 13% Omsorgssvigt 1% 7% Vidne til vold 9% 26% (Afifi et al., 2009)
37 Internat. undersøgelser viser Forskelle imellem børn fra kernefamilie/ skilsmissehjem Forskel når det gælder fysiske og psykisk sundhed Forskel i forhold til egen uddannelse Forskel når det gælder tobak, alkohol og stoffer Forskel når det gælder kriminalitet Forskel når det gælder etablering af egen familie Ahrons og Roger 1987, Furstenberg og Cherlin 1991, Öberg og Öberg 1999, Moxnes 2004, Moxnes 2001, McLanahan og Sunderfur (2001) m.fl.
38 SFI s rapport 2010 Omkring 20 pcd. af alle skilsmissebarn siger, at de ingen kontakt har med den ene af forældrene
39 Hvordan går det børnene på langsigt
40 Slummereffekten Effekter der indtræffer på langsigt Trivsel og psykisk velværeudfordringer Indgår i fast forhold senere (gift eller samboende) Undlader af gifte sig De bliver oftere selv skilt
41 Andel unge voksne med dårligt forhold til forældrene (SSB) Gift Skilt S-M D-M S-F D-F
42 Hvordan forstå vi forskellen på de 80 og 20 pcd
43 Hvordan påvirker skilsmissen børn? Skilsmisser påvirker børn på mangfoldige måder Skilsmissen er ikke en enkeltstående traumatisk begivenhed Det er en proces
44 Årsagsforklaring - Skilsmisser påvirker forskelligt Modellen baseres på stressteori og opsummerer forskning inden for skilsmisseområdet Modellen ser skilsmisse som en proces og nuancerer forestillingen om skilsmisse som enten katastrofen, der leder til alt ondt eller den ubetingede positive frigørelse
45 Hvordan kan vi forstå forskelligheden? Effekten af skilsmisse afhænger af forholdet mellem risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer Risikofaktorer: begivenheder, der opleves som stressende relateres til emotionelle, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige problemer Beskyttelsesfaktorer: stødpude, der dæmper effekten af risikofaktorerne
46 To perspektiver på skilsmissens konsekvenser Krisemodellen kortsigtede effekter Kronisk belastnings modellen langsigtede effekter
47 Risikofaktorer Forældrekonflikter Nedsat tid med den ene forælder Manglende overskud hos én eller begge forældre Flytning Færre økonomiske ressourcer Papforældre og papsøskende Tab af kontakt med bedsteforældre
48 Beskyttende faktorer - ydre Tryg, støttende og forudsigelig relation til én eller begge forældre Forældrenes samarbejde God og kontinuerlig relation til bedsteforældre Et støttende miljø rundt om barnet Papforældre og papsøskende Fritidsaktiviteter Kommunale/statslige foranstaltninger
49 Beskyttende faktorer indre Coping strategier Sociale færdigheder Selvtillid og selvværd De indvendige og udvendige faktorer er forbundne
50 To-sporsmodellen TABSORIENTERET GENOPBYGNINGS- ORIENTERET Tab af Ens familie samlet Tabet af drømmen om kernefamilien Tabet af noget sikkert og velkendt Tabet af. Livsændringer På skift skal undvære mor og far (savn) En ny hverdag med to hjem (7/7 og 6/8) Ny familie stedsøskende og stedbørn Forældrekonflikter
51
52 Refleksion og spørgsmål?
HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE
TEMA 1 HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE TO PERSPEKTIVER VI MÅ BALANCERE MELLEM Det alvorsfulde perspektiv Det håbefulde perspektiv
Læs mereTryghed og trivsel for børn og voksne Faguddannelser og supervision
Tryghed og trivsel for børn og voksne Faguddannelser og supervision Til dig, der arbejder med par, forældre, børn og familier Center for Familieudvikling Tryghed og trivsel for børn og voksne Center for
Læs mereLANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning
00 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Velkomst og LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER indledning Introduktion til kursets formål og fokusområder Velkomst, herunder anerkendelse af forældrenes beslutning om
Læs mereDelebørn hele børn. børnegruppen.dk
Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereDELEBØRN HELE BØRN. Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre. Evaluering af et 4-årigt projekt
DELEBØRN HELE BØRN Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre Evaluering af et 4-årigt projekt Projektet er gennemført i samarbejde med kommunerne Kolding, Randers og Egedal. Udviklet og ledet
Læs mereSkolen på Duevej. Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup
Projekttitel Børnegrupper for børn i brudte familier - til styrkelse af inklusion Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup Hvert tredje barn oplever
Læs mereVEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING
VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)
Læs mereKOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge
KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereLANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. Skilsmissen er ofte en asynkron proces
01 Skilsmissen som LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER livsomvæltning UNDERVISNINGSEKSEMPLER Det vigtige i at drage omsorg for sig selv i skilsmissen at arbejde med tab og livsændringer Skilsmissen
Læs mereOverskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Tematimer Livsmod 1.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Tematimer Livsmod 1. december 2017 Kursus I Fælles Forældreansvar (KIFF) Overskrift Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Evt. sted/arrangement,
Læs mereGiv tid til forandring. - Længere forløb for par og skilte forældre giver stort udbytte
Giv tid til forandring - Længere forløb for par og skilte forældre giver stort udbytte Indledning Folkekirkens Familiestøtte støtter forældre, som har velkendte udfordringer i hverdagen, og som ønsker
Læs mereFar, mor og særlige børn - et forældreperspektiv. Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk
Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg M. Sc. (Interkulturel Kommunikation og Ledelse,
Læs mereNår man skal dele ansvaret for et barn
konference Når man skal dele ansvaret for et barn CHRISTIANSBORG TORSDAG DEN 31.03.11 Center for Familieudvikling indbyder igen til konference 2011 er året, hvor Forældreansvarsloven revideres. Det er
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereVores forældresamarbejde
05 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Vores forældresamarbejde LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER At samarbejde ofte handler om at tackle forskelligheder Skilsmissen som omlægningen af en relation en omlægning,
Læs mereLANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. Det vigtige i at arbejde med skils missen som livsændring for egen del
09 LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER og hver for sig UNDERVISNINGSEKSEMPLER Vejen videre sammen Oplæg til samtaleøvelse: Hvordan kommer vi godt videre sammen som forældre med afsæt i dette kursus
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mere4 NY FORSTÅELSE AF SORG
32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs mereMænd og sorg. Maja O Connor
Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-
Læs mereHøringssvar vedr. Familiestyrelsens rapport om evalueringen af forældreansvarsloven
Høringssvar vedr. Familiestyrelsens rapport om evalueringen af forældreansvarsloven Til Familiestyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Center for Familieudvikling, 2. december 2011 J. nr.: 2010-7301-00033
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereNår far eller mor får kræft
Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs mereForord af Inger Thormann
Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereSkilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014
Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Mangel på viden blandt fagfolk Midler om skilsmissebørn, Egmont Fonden Projekt påbegyndt i 2013 UNDERSØGELSENS
Læs mereOmsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereHJÆLP! MOR OG FAR ER SKILT STRATEGI FOR EGMONT FONDENS SKILSMISSEINDSATS 2012-2016
HJÆLP! MOR OG FAR ER SKILT STRATEGI FOR EGMONT FONDENS SKILSMISSEINDSATS 2012-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDGANGSPUNKT, UDFORDRINGER, STØTTEBEHOV HVEM? PRIORITEREDE MÅLGRUPPER HVAD? VISION, FOKUSOMRÅDER
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereEn vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel. Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet
En vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet Her i institutionen har vi fokus på børnenes trivsel og udvikling og
Læs mereBørn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereFor mange børn går alene med skilsmisse-tanker
For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,
Læs mereSTÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mereOmsorg, læring og oplysning når børn og voksne oplever brud mellem vigtige relationer Center for Familieudvikling, 25/10.
Omsorg, læring og oplysning når børn og voksne oplever brud mellem vigtige relationer Center for Familieudvikling, 25/10. Kan man overhovedet dele børn? Indledning af Annette Due Madsen: Kan man overhovedet
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereTil kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte
Opstart at fortløbende gruppe for mødre med børn til indsatte. Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte 3 procent af alle børn i Danmark, har en forældre der sidder i fængsel.
Læs mereSkilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel
Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel De fleste børn fødes i en kernefamilie, men i 19-års-alderen er hvert tredje blevet skilsmissebarn. Forskning viser, at hvert femte skilte
Læs mere1. Indledning 2. Statistik og forskning 3. De voksne i brudprocessen 4. Skilsmissen set fra børn og unges perspektiv
Indhold Forord DEL I Introduktion til skilsmissefeltet 1. Indledning 2. Statistik og forskning 3. De voksne i brudprocessen 4. Skilsmissen set fra børn og unges perspektiv DEL II Interventionen teori og
Læs merePlan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge
Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge Velkommen introduktion af oplægsholder og deltagere hvor kommer I fra, hvad håber I at få med? Overvej om I har særlige børn/unge/problemstillinger
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereFamilier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold
Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold Den relationsorienterede, systemiske tilgang i alkohol- og stofbehandling har medført et øget fokus på de øvrige dysfunktioner i familien, herunder
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereNyhedsbrev nr. 54 August Nyhedsbrev nr. 54 fra Livsmod indeholder: Kommende temadage med datoer. Guide til tilmeldinger til temadage
Nyhedsbrev nr. 54 fra indeholder: Kommende temadage med datoer 1) Mental sundhedsfremme 30.8 (få pladser) 2) Seksuelle overgreb & Børnehus Hovedstaden 23.9 (få pladser) 3) Kompliceret sorg & Det Nationale
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereViden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs mereTilværelsespsykologi. Løsningsfokusering. Relationer skal handle om noget
God relation Meningsfuld Forandring Relationer skal handle om noget Løgstrup: sødsuppe Et givet projekt Løsningsfokusering Forholde sig til de konkrete udfordringer Dagligdagens udfordringer de store livsvalg
Læs mereTRIVSLEN HOS DELEBØRN OG ANDRE SKILSMISSEBØRN. Mai Heide Ottosen, seniorforsker (ph.d.) Center for børneliv 23. juni 2016
TRIVSLEN HOS DELEBØRN OG ANDRE SKILSMISSEBØRN Mai Heide Ottosen, seniorforsker (ph.d.) Center for børneliv 23. juni 2016 SKILSMISSEBØRNS VILKÅR: HVAD ER SAME OLD STORY? Rammer: Ca. hvert 3. barn oplever
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereHandleplan i forbindelse med skilsmisse.
Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)
Læs mereSortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne
Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs mereSTOFMISBRUG Mandag den 12. marts
STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -
Læs mereÆldres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold
Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereUNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER
UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER MIDDELFART 27.-28.10.15 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES SORG OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER Når livet viser sig fra sin
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereVi arbejder med. forældresamarbejde. Af Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Bjerring Bagger
Vi arbejder med forældresamarbejde Af Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Bjerring Bagger Indhold Indledning............................................ 9 Tidens vilkår og betingelser for forældresamarbejdet...........
Læs mereAt forebygge metaltræthed SUFO Årskursus Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse
At forebygge metaltræthed SUFO Årskursus 2017 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Metaltræthed Påvirkes af. hvordan vi har det hvordan vi tar det duften i bageriet ansatte frivillige patienter/pårørende
Læs mereMøder med pårørende i SORG
Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs merePsykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Psykoedukation om depression Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Psykoedukation om depression Dagens program: 1) Velkommen og præsentation af dagens program 2) Oplæg om symptomer på
Læs mereHandleplan vedrørende sorg og krise.
Handleplan vedrørende sorg og krise. 1. Dødsfald af barn. 2. Dødsfald af forældre/søskende. 3. Dødsfald af bedsteforældre/andre nære voksne til børn i Nældebjerg. 4. Dødsfald af personale. 5. Alvorlig
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereForord. Anita Plesner Björk
Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er
Læs mereAt forebygge metaltræthed. Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse. Filadelfia Uddannelse. Conny Hjelm, Årskursus 2017
At forebygge metaltræthed Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse Årskursus 2017 Påvirkesaf. af. Påvirkes Metaltræthed hvordan vi har det hvordan vi tar det duften i bageriet
Læs mere