BEKYMRINGER (2) (red )

Transkript

1 BEKYMRINGER (2) (red ) I denne udgave er bekymringerne samlet i grupper under følgende overskrifter: 1. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en nationalpark som følge af nationalparkloven/ 2. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger tioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en nationalpark som følge af anden lovgivning 3. Der kommer for mange gæster/for megen færdsel til lands og vands. Det går ud over beskyttelsen af naturen og/eller kulturarven og/eller helårssamfundet 4. Beslutningsprocessen og driften af en nationalpark er problematisk Bekymringerne er afleveret i nationalpark-undersøgelsens idevogn, ved borgermøder eller på hjemmesiden og her al ligger materialet fortsat. 1 og 2: BEKYMRINGER FOR RESTRIKTIONER SOM FØLGE AF NP-LOVEN/ANDRE LOVE om en nationalpark går hen og bliver et reservat, hvor beboerne ikke må nogen ting. Det er meget vigtigt at beboerne ikke oplever flere begrænsninger. om frivillige aftaler afløses af tvang om år. om kommunerne vil kunne ekspropriere jord til nationalparken om en nationalpark på et eller andet tidspunkt vil føre til yderligere restriktioner for landbrugsdriften/jordbruget. for, om en nationalpark vil medføre restriktioner, så det ikke længere vil kunne lade sig gøre at drive erhverv eller gå på jagt. om beslutninger bliver presset ned over hovedet på lodsejere, selv om det bliver lovet, at det er frivilligt, om man vil afgive jord. om landbruget kan få lov til fortsætte. om det bliver umuligt at drive konventionelt landbrug i en nationalpark. Om den vil medføre yderligere restriktioner, og at Danmarks Naturfredningsforening vil sætte sig igennem med et krav om, at al landbrug i nationalparken skal være økologisk. om en nationalpark vil medføre en reduktion i antallet af husdyr. Dette vil forhindre yderligere udbygning af økologisk landbrug på Ærø, idet der vil komme til at mangle husdyrgødning. Også bekymret for, om hele diskussionen om et gylle-biogas anlæg på Ærø er kørt så meget i sænk, at den ikke vil kunne genopstå, nationalpark eller ej. 1

2 om der kommer yderligere restriktioner på salg og eksport af levende kvæg/avlsdyr. Hvis der kommer flere gæster, mere trafik hen over ejendommens marker og omkring dyrene, indfører veterinærmyndighederne måske forbud mod salg og eksport af levekvæg på grund af sygdoms- og smitterisikoen. om de lokale politikere vil skele til nationalparken i deres fremtidige afgørelser og dermed fx. give flere afslag til udvidelser af husdyrhold, også selv om nationalparken ikke i sig selv giver hjemmel til afslag. om en nationalpark vil påføre landbruget flere restriktioner - det kan landbruget ikke klare økonomisk. Har ikke tillid til, at lovgivningen ikke bliver ændret så der stilles skærpede krav inden for en nationalpark. om Sydfyn og øer kun bliver for de meget rige og de helt fattige, hvis vi får en nationalpark. Borgeren kunne tænke sig at overtage forældrenes ejendom på 50 hektar på Avernakø, men hvis det skal ligge hen med græs og mælkebøtter, kan hans familie ikke leve af det. Også bekymring for, om det bliver endnu sværere at få lov til at udvide bedriften. om der bliver indført et generelt forbud mod fiskeri med garn. om trawling efter torsk mellem Ærø og Avernakø bliver forbudt. om en nationalpark vil medføre et generelt forbud imod fiskeri med garn. om der kommer flere begrænsninger i hans muligheder for jagt i farvandet ud for Ærøskøbing. om en nationalpark vil medføre restriktioner på jagt og fiskeri. Om det bare er en salamimetode til at begrænse aktiviteterne yderligere. om der opstår restriktioner i kølvandet på nationalparken. At de grønne organisationer får lettere spil og at lovgivningen ad åre laves om og nye restriktioner og indskrænkninger indføres for fiskeriet på trods at forsikringer om det modsatte. om lystfiskere (blandt andre de mange tyske lystfiskere på Sydlangeland) vil blive gennet for langt ud, når de vil kaste snøren i nationalparken. om jægerne vil få indskrænket deres territorier. om en eventuel nationalpark vil give landbruget lov til at svine vores i forvejen alt for belastede miljø yderligere i områder uden for nationalparken, og at det hele er en sovepude for at forhale de restriktioner, der helt klart er nødvendige for at bevare hele naturen og ikke kun natur i begrænsede områder. om en nationalpark vil begrænse udviklingsmulighederne for landsbyerne og dermed forværre den allerede stramme situation for disse samfund. om der vil blive indført forbud imod kite-surfing i en eventuel nationalpark. 2

3 om der kommer yderlige begrænsninger i speedbådssejladsen. Han synes, sejladsen i Øhavet er begrænset nok i forvejen og frygter flere begrænsninger i form af forbudsområder eller fastlagte ruter, som både skal bruge. udsigten til at få en nationalpark, da jeg allerede er blevet snigløbet en gang, ved indførelse af 300m strandbyggeline. Denne har blokeret for udviklingen af min campingplads (Sinebjerg Camping ved Faaborg, red.) Jeg er bekymret, på trods af alle løfter fra kommune og amt dengang om, at dette ikke ville ske. I vores landskab i dag er kyster, skove, hegn, moser og enge jo allerede fredet. Resten af landskabet er udnyttet 100 % erhvervsmæssigt. Derfor kan der ikke skabes noget, som gør vores område til en park, uden yderligere indgreb overfor erhvervslivet. Jeg ønsker ikke flere restriktioner. Jeg har set mange nationalparker på rejser rundt i verden, og det drejer sig om naturlandskaber, ikke kulturlandskaber! Jeg tror ikke mere på løfter fra politikere og embedsmænd om frivillighed. om en nationalpark vil stille yderligere skrappe krav til værftet (Søby). om nogen tror, at vi kan leve af at lave marmelade og lerskåle! om erhvervet blive ved med at være her, eller etableringen af en nationalpark vil påvirke nuværende og fremtidige virksomheder negativt. om småvejene kan tåle de store gylletransporter - den fortsatte og eventuel stigende transport af gylle fra svinegårdene til udspredningsmarkerne. Foreslår derfor, at der i en eventuel nationalpark indføres mobile gylle separationsanlæg. om der i fremtiden kun bliver plads til meget få, meget store landbrug. Bekymret for at fremtidens familielandbrug - hobbylandbrug - ikke vil være økonomisk bæredygtige. om en nationalpark vil lade naturen udenfor endnu mere i stikken og dermed forværre den tendens, der allerede er til at skabe A og B natur. Det er ikke nok at hjælpe naturen inden for mindre områder som f.eks. habitatområder eller en nationalpark - det er vigtig forbedre naturen og skabe forbindelser i hele området. Hvis en nationalpark vil betyde, at naturen uden for bliver glemt, så helst ingen nationalpark. om edderfuglene forsvinder. Koncessionen til at pumpe sand og fiske sten ved Vejsnæs Flak og i farvandet syd for Keldsnor Fyr er netop forlænget i 20 år. Det er stærkt bekymrende og truer bl.a. edderfuglene. om et stigende antal rovfugle vil tage fjerkræ. 3. BEKYMRINGER: FOR MANGE GÆSTER/NATUR, KULTUR, HELÅRSSAMFUND om turismen vil blive reguleret i forhold til naturen 3

4 om der kommer flere turister i området om antallet af turister blive så stort, at det går ud over naturen. om turiststrømmen bliver ukontrolleret. om de sjældne planter og insekter (f.eks. orkideerne, hvepseedderkoppen, klokkefrøen) vil forsvinde hvis der kommer mange flere vandrefolk. Man er nødt til at begrænse adgangen flere steder for at beskytte de sjældne dyr og planter. om et stigende antal rovfugle i en eventuel nationalpark vil tage hans fjerkræ. om naturen får lov til at være sig selv, hvis der bliver oprettet en nationalpark - at den bliver for friseret og tilrettelagt i forhold til adgang og oplevelser for turister. Der må blive tale om en hårfin balance mellem natur og friluftsliv. om en øgning af kajakturismen vil gå ud over det enestående fugleliv. om der nu bliver nok natur i en nationalpark. om øget speedbådssejlads går ud over naturen. Der er sket en stigning i antallet af speedbåde i Det Sydfynske Øhav, og de kommer nu også ind i meget sårbare områder, f.eks. i Lindelse Nor på Langeland. Er bekymret for, om denne udvikling går ud over det rige fugleliv i noret. om en evt. nationalpark vil medføre øget turisme og dermed øget affaldsbelastning i området. Kritisk over for øget tilstrømning af turister, idet de ikke respekterer den private ejendomsret og smider affald i naturen. om det efterhånden bliver lovligt at spadsere i landmændenes sprøjtespor - dem, som også kaldes gyllespor, men som andre kalder kulturspor. Det er de stier, som hjulene fra landbrugsmaskiner efterlader på markerne. om nogle få landmænd kan blokere for mange menneskers ønsker om et sti ved Nevre. Hvad kan det ikke føre til med hele nationalparkideen? om det bliver lovligt for hvem som helst at gå hvor som helst, også på privat jord og i folks haver. om der kommer flere hegn. Er stærkt utilfreds med indhegningen af det kvæg, som Skov- og Naturstyrelsen har til at afgræsse området ved Ristinge Klint og Hale. Ståltrådshegn går så tæt på stierne, at man dårligt kan færdes på dem. I øvrigt er antallet af køer alle for lille til det store område - det springer i skov alligevel og har aldrig været mere tilgroet end nu. Borgeren ønsker absolut ikke flere hegn, og hvis en nationalpark indebærer mere indhegning, er hun imod. om nationalparken vil medføre flere hegn, altså flere lukkede områder. Hun synes, det er i orden med hegn af hensyn til f.eks. kreaturer, men der skal være stier og låger - og der skal være mange af dem. 4

5 om der bliver plads til hundetræning. Har oplevet problemer med at finde arealer til hundetræning omkring Faaborg og frygter, problemet vokser, hvis området bliver nationalpark. Der er SÅ meget skov, og allerede nu kniber det med at få et lille hjørne til hundetræning. om en nationalpark vil medføre at der bliver tvunget flere stier hen over hans jord, og at der vil komme for mange besøgende. om manglende samfærdsel/færger vil hindre/hæmme udviklingen af en nationalpark om nye sommerhusområder popper op alle steder på Langeland, for øens infrastruktur kan ikke bære mere trafik. I øvrigt er det i dårlig overensstemmelse med en nationalpark at bygge tre kæmpemøller på land. De skal ud på havet. om Helnæs overbelastes. Hvis Helnæs var en ø, ville færgesejladsen sætte en naturlig grænse for mængden af turister. Men her kan de bare køre over dæmningen! Vejnettet på Helnæs kan ikke tåle yderligere belastning, så skrækscenariet er for stort pres fra turister. Folder om Helnæs udgivet af Skov- og Naturstyrelsen gav et stort boom i besøgende for nogle år siden. Folk på Helnæs er ikke glade for folderen. Gæsterne opførte sig, som om de var inviteret. om Langeland vil blive oversvømmet af turister. om de mange flere turister som en nationalpark vil afstedkomme, vil ødelægge den fine natur der er på Ærø, med sjældne blomster og insekter. om der kommer flere kajakroere. De er allerede et stort problem i Det Sydfynske Øhav, fordi de går i land i fuglenes yngleområder. om en eventuel nationalpark medfører flere turister på Hjortø. Så er det afgørende, at de ikke går på digerne. om kajakroere vil respektere dykkerflag. Der kommer formentlig flere både dykkere og kajakker i en eventuel nationalpark, så det er vigtigt, at kajakkerne får besked om at sejle udenom. om flere turister vil ødelægge det, der allerede er skabt i det jagt- og forstyrrelsesfrie område ved Tåsinge, som allerede har haft en meget positiv effekt på fuglelivet. Oplever også, at turisterne bruger hans private markvej som genvej, og frygter, det vil blive værre under en nationalpark. om Strynø kan rumme flere turister, fordi turisterne ikke opfører sig ordentligt: De smider affald, respekterer ikke afgrøderne. Der skal i hvert fald flere stier og bedre styring af færdslen til. om fritidshusejere flytter væk. Langeland har en værdifuld gruppe af fritidshusejere, som har købt og istandsat gamle huse for op til flere mio. kr. Øen risikerer, hvis den bliver nationalpark, at blive overrendt af 1-dags turister, som vil skræmme fritidshusejerne væk. 5

6 om der kommer flere gæster. Allerede nu er borgeren meget plaget af gæster, der opfører sig, som det passer dem. De kører i bil, parkerer, hvor det passer dem, cykler på Øhavsstien uanset om vi gør dem opmærksom på, at det ikke er tilladt, løse hunde har vi også problemer med. Ja, jeg kunne blive ved, så drop venligst at invitere flere gæster. om det bliver endnu sværere at få realkreditfinansieret sin ejendom i en nationalpark. om husene falder i værdi. om huspriserne og ejendomsskatten på ALLE huse vil stige - både fritids- og helårs-beboelser. Er ikke i tvivl om, at en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at have fritidshus på småøerne. om en nationalpark vil omdanne Lohals til et område som Knuthenborg Safaripark, hvor de vilde dyr går frit omkring og som afspærres med hegn og bomme, og hvor man skal betale entre for at køre ind. at der må ske en kraftig forøgelse af kvægholdet, hvis målet for afgræsning skal nås om den eventuelle trafikkorridor tværs igennem nationalparken (Tåsinge, Langeland til Femern) vil medføre øget miljøbelastning at borgmestrene i Svendborg og Langeland kommuner modsiger sig selv, når de på én gang ønsker en ny motortrafikvej over Tåsinge og samtidig vil inddrage Tåsinge i en evt. nationalpark. BEKYMRINGER ANGÅENDE PROCESSEN at bestyrelsen for nationalfonden ikke skal vælges, men udpeges af miljøministeren risikoen for, at lovgrundlaget ændrer sig om nationalparkideen bliver mødt med ligegyldighed, manglende engagement, egoisme. om processen er demokratisk for de lokale! Bekymret for, om det er folk udefra der kommer og bestemmer. at politikerne har besluttet at bruge 13 mio. kr. på nationalpark-undersøgelsen (det rigtige tal er 11 mio. kr., red.). Pengene var bedre brugt på helårsturisme og udvikling af erhvervslivet. om man kan komme ind i processen og gøre sin indflydelse gældende. at borgerne selv skal udvikle ideer til nationalparkens indhold. Det var bedre, om politikerne udarbejdede en nationalparkplan, som borgerne så bare kunne 6

7 sige ja eller nej til. At politikerne havde spillet ud med et konkret forslag til indhold af nationalparken, så borgerne fra starten havde noget at forholde os til. om den offentlige høring er for kort. Når forslaget til nationalparkplan sendes ud til offentlig høring, er der afsat 8 uger til offentlig høring. Det er meget kort tid, hvis man som borger eller forening ønsker at sætte sig grundigt ind i sagen og komme med kvalificerede tilbagemeldinger. at medarbejderne i Sekretariatet bag Nationalparken bruger nyhedsbrevet til at fremføre egne argumenter (med henvisning til Nyhedsbrev no. 9). Jeg henviser her til afsnittet "Påstande dukker op igen og igen". Her bruger medarbejdere Nyhedsbrevet til at fremføre deres egen mening, ud fra forkert forudsætning. Ang. påstand 1 og 2 må jeg henvise til side 7 nederste højre hjørne i Nationalparkavisen, hvor det fremgår Miljøministeren kan dog lægge nogle begrænsninger på f.eks.. Ang. påstand 3: Borgerne spørges ikke om de er interesseret, men bedes gå i arbejdsgrupper for at komme med gode ideer til en Nationalpark. Hvis man mente det seriøst med at spørge borgerne, kunne man jo bare stemme om det i forbindelse med kommunevalget. om samtlige politikere i de fem kommunalbestyrelser og de tre medarbejdere i sekretariatet HAR besluttet sig for en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. hvordan den lokale indflydelse sikres. Udover at "den lokale opbakning vil være helt central for at få en velfungerende nationalpark" (citat fra Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker 2006), så må lokalbefolkningen tillægges særlig stor betydning, når der skal prioriteres mellem konkrete ideer og forslag vedrørende bevarelse af kulturarv, naturbevarelse og -genopretning, udøvelse af øget friluftsliv, og fastholdelse og nyetablering af erhvervsliv, - hvor der netop mellem forslagene kan være indbyrdes konflikt med behov for prioritering. Lokalsamfundene er de primært og mest berørte i forhold til en fjern nationalpark-bestyrelse eller andre, der gennem et gratis engagement påtager sig et såkaldt "ejerskab. Hvordan sikres denne lokale indflydelse? om de grønne organisationer - især Danmarks Naturfredningsforening - efterhånden kommer til at bestemme alt. Mener, at de allerede har mere at skulle have sagt end både lokale og nationale politikere. om mange landmænd vil modarbejde ideen om en nationalpark. om nationalparken bliver topstyret, at menige borgere får for lidt indflydelse. om der bliver for få penge til den enkelte nationalpark, hvis der kommer seks. Oprindeligt havde folketinget kun planlagt to-tre nationalparker, nu er der allerede fem, og Nationalpark Det Sydfynske Øhav vil så blive nr. seks. om man vil sikre aftaler, som tager hensyn til lodsejerne. om beslutningskompetence flyttes fra lokalt niveau til centralt niveau, fra kommunalbestyrelserne over til miljøministeren. om nationalparken bliver topstyret. I et af jeres svar til et spørgsmål skriver I, at en nationalpark er et område, hvor man beskytter naturen ekstra godt. Det stemmer ikke helt med, at I siger, at der ingen ændringer eller 7

8 begrænsninger vil komme. Jeg ved godt, at samfundet ændrer sig overalt, også på de små øer, dog nok her en smule langsommere. Men jeg er en smule bange for, at det kan ende med at blive styret af myndigheder, der har manglende lokalt kendskab til øsamfundene. om man blot opbygger et nyt bureaukrati. Med afsæt i, at en nationalpark skal drives af en fond og ledes af en bestyrelse, udtrykker borgeren dyb skepsis over for projektet og frygt for, at man blot opbygger et nyt bureaukrati med Tordenskjolds soldater. Han har ikke tillid til nationalparklovens bestemmelser om, at alle aftaler skal indgås gennem frivillighed og samarbejde og at nationalparken ikke kan indføre nye restriktioner. Han forudser, at Folketinget ændrer loven, når/hvis nationalparken er realiseret. om nationalparken vil gøre noget som helst bedre for området. Imod opbygning af nye organisationer som en nationalparkfond med en bestyrelse, som formentlig kun vil varetage sine egne interesser. Nationalparkens formål kan opnås uden etablering af en nationalpark. om etablering af en evt. nationalpark vil ske på lokalbefolkningens bekostning. Balancen mellem områdets dyreliv/fauna og lokalbefolkningen har været uændret gennem mange år. Hvis nogen ønsker at fylde flere mennesker ind i området, kommer det til at ske på lokalbefolkningens bekostning. Dette ved vi allerede af erfaring. Senest forrige år da nogle ville trække kajakturister til. Dengang blev der lavet begrænsninger i færdslen ved nogle af de små holme. Dette skete for at beskytte nogle rugende terner. Terner som vi har levet sammen med i mange år, men som man mente ville blive forstyrret af den øgede færdsel. Lokalbefolkningen opfatter imidlertid området som en slags fælles eje, som de hæger om og beskytter. Det er derfor yderst problematisk når nogle få, ønsker at sælge det. Det store spørgsmål er, om vores naturområde overhovedet er til salg. Turisterhvervet må skele til fremsynede kolleger, der forstår at sælge deres egne produkter. Eksempelvis krofolkene der kan finde ud af at sammensætte en menu, som folk gider at køre efter. Eller campingfolkene, der udvikler deres pladser så de er attraktive at besøge. I øvrigt er der næppe nogen markedsføringsværdi i at lokke folk ned til en natur, der er fyldt med turister. at nationalparkprojektet er baseret på uvidenhed og manglende facts: Min skepsis og modstand mod en nationalpark er på basis af den uvished og manglende facts omkring det fremlagte projekt, som på alle måder kun er visioner uden konkret indhold. De berørte borgere har ikke mulighed for at vurdere, hvilke konsekvenser en nationalpark vil have på længere sigt. Den omdelte propagandaavis Nationalpark i det sydfynske er i sig selv et glimrende eksempel på hvorledes man kun fremfører muligheder i en nationalpark og ikke oplyser eventuelle begrænsninger. Hele konceptet omkring undersøgelsen angående spørgsmålet om der er opbakning til en nationalpark er fra begyndelsen sat ud af kraft. Man etablerer nogle arbejdsgrupper med temaerne natur, kultur, friluftsliv og erhverv, hvor man opfordrer borgerne til at deltage med gode idéer til at udvikle 8

9 en nationalpark og tilsidesætter dermed det primære, nemlig at finde ud af om der, blandt de berørte lodsejer, er opbakning til at være med. Det fremgår jo generelt i nationalparkens hellige navn, at alt skal være på frivillig basis, derfor må det første, man skal undersøge, om der er opbakning blandt de berørte, ellers er der vel ingen grund til at bruge en masse flere penge til diverse tiltag. Pengene var bedre anvendt til at forbedre levevilkårene for beboerne i landdistrikterne. Vi er alle i landdistrikterne omfattet af en masse restriktioner, som har til formål at beskytte natur, miljø, vandmiljø og kultur. Her kan nævnes strandbeskyt-telseslinjen, oldtidsminder, hegn og volde, stensætninger, bræmmer ved søer og åer, byggehøjde og afstand til skov og strand, udsætning af fugle samt for land-mænd en begrænsning af forbrug af gødning. Ud over disse generelle restriktioner har de lodsejere, som for år tilbage oplevede at få deres areal udlagt til Natur 2000, oplevet yderligere restriktioner som der aldrig er blevet kompenseret for. Udpegningen af disse Natur 2000 områder blev ligeledes indført med samme argumentation, som man i dag bruger i forbindelse med indførsels af nationalparken. Der blev klart lovet fra amtet til de omfattende lodsejere, at udpegningen ikke havde og ej ville få indflydelse på, om området ville få yderligere restriktioner i fremtiden. Det viser sig nu ca. fem år efter, at forudsætningerne er helt anderledes. Natur 2000 områderne er nu pålagt mange restriktioner med tab til lodsejere som følge, uden at lodsejerne er blevet kompenseret af nogen art, det samme vil ske i forbindelse med en nationalpark. Debatten i nationalparkens favør henledes meget ofte på muligheder for landdistrikterne, hvor mange af argumenterne har rod i øget turisme, stalddørssalg samt branding af lokalproduceret produkter osv. Vi skal ikke mange år tilbage hvor kommunerne havde muligheder for at få deres hånd i EUs lomme i kraft af Mål 2 midler. Disse midler skulle den gang bruges til at oprette et kæmpe stisystem. Argumentet var det samme som ved oprettelse af en nationalpark, øget turisme og dermed en hjælp til landdistrikterne. Men hvor er effekten i dag? Er der kommet flere beboere i landdistrikterne? Er den offentlige transport i landdistrikterne blevet øget siden oprettelsen af stisystemet? Er der andre end de sædvanlige "gratister" som for de flestes vedkommende bor i byområder der har glæde af det tiltag? Hvis man virkelig mener det alvorligt fra kommunernes side med at forbedre vilkårene for landdistrikterne så er det helt andre tiltag der skal tages fat på. Brug pengene på en anstændig offentlig transport, internetforbindelse i en kvalitet tilsvarende den som man har i byerne, mobilforbindelse som man har i byerne, (mange i landdistrikterne er tvungen til at beholde den dyre fastnetforbindelse fra TDC, idet mobilforbindelsen ikke er konstant). Yderligere kunne man indføre skattefradrag for istandsættelse af beboelsesejendomme som er beliggende i landdistrikterne, således at det ville være attraktivt at bosætte sig på landet og samtidig løse problemet med de misligholdte huse som præger landdistrikterne i dag. Med disse tiltag ville vi se en opblomstring i landdistrikterne som ville gavne hele samfundet. 9

10 om pengene til en eventuel nationalpark vil blive taget fra ældreområdet eller sygehusene. Og det ønsker man ikke. om en nationalpark er unødvendig. Både faste beboere og gæster passer i forvejen godt på naturen, kun 5-10 procent kan ikke finde ud af at opføre sig ordentligt. Det bliver ikke bedre af, at politikere går ind og blander sig med ideen om en nationalpark. om en nationalpark blot er en etikette: Da en nationalpark efter det oplyste ikke medfører nogle ændringer, men blot er en etikette der påklæbes området, er det øjensynligt alene kejserens nye klæder endnu engang. Jeg er modstander af nationalparker! om navnet er forkert. Er der ikke noget principielt forkert i at kalde Øhavet en nationalpark? Begrebet er utroligt svært at kommunikere ud, uden folk tager afstand eller i det mindste bliver meget skeptiske. Det andet og væsentligere argument er, at man lige så godt kan kalde hele projektet et generelt erhvervs- og bosætningsprojekt, der omfatter hele området og ikke kun det afgrænsede nationalparkområde. Dvs. de fem samarbejdende kommuner har de samme problemer, hvad angår disse spørgsmål uanset nationalpark. Dvs. uanset om Helnæs bliver en del af nationalparken, har Assens Kommune en opgave med udvikling af erhverv og bosætning på Helnæs under hensyntagen til bevarelse og beskyttelse af natur og kulturarv. Og det gælder også for de andre kommuner for deres nationalparkområder. Når det er sagt, har jeg personligt ikke noget at indvende mod projektets gennemførelse. DET MUNTRE INDSLAG Nationalpark-undersøgelsens idevogn blev modtaget på humoristisk vis, da den parkerede på Ristinge Havn 20. juni. En snes plakater i A4 format var sat op på vejpælene på den sidste strækning ned til havnen. Plakaterne beskrev - så vidt vi har forstået - tilstandene i en eventuel kommende nationalpark: Køerne må ikke prutte Mågerne må ikke klappes Adgang kun iført grønne støvler Piben må ikke bankes ud De lokale må ikke fodres Kun adgang med gyldig dåbsattest Fiskeri tilladt på tirsdage fra kl. 7 til 7.01 Adgang kun ifølge med en turist Der må ikke gås på vandet Der må ikke lades under badning Ænder må ikke tilberedes Køer skal holdes i snor Eventuelle fiskere er kun til pynt Hunde må ikke gø fra kl. 7 til 6.59 Rejer må ikke serveres på rugbrød 10