Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Transkript

1 Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 REBILD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde ind med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af bl.a. ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer eller sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2013 udbød kommunerne 26,0 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2012 var tallet 25,2 pct. Stigningen på de 0,8 pct. point er primært sket inden for de sociale opgaver. Trods det er der stadig et stort potentiale netop der, idet de sociale opgaver udgør næsten 60 pct. af driftsbudgettet i kommunerne. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti kommuner med den højeste konkurrenceudsættelse inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 39,1 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 39,1 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2013 (pct.) Ændring fra (pct. point) Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2013 (pct.) Rebild 22,3 1,3-0,3 Region Nordjylland (kommunalt gns.) 25,4 0,8 0,6 Landsgennemsnit 26,0 0,8 0,5 Vesthimmerlands 31,3 1,8 0,9 Mariagerfjord 21,1 0,3-0,2 Jammerbugt 33,5 0,8-1,6 Brønderslev 23,5-2,0-0,4 Note: IKU står for Indikator for KonkurrenceUdsættelse og viser den andel af de kommunale driftsopgaver, som udsættes for konkurrence ud af de opgaver, det er muligt at konkurrenceudsætte. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger BESPARELSESPOTENTIALET I REBILD KOMMUNE I Rebild kan der spares op til 20,6 mio. kr. årligt ved at øge konkurrencen om de udbudsegnede offentlige opgaver, svarende til de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedko n- to. Besparelsespotentialet svarer til En nedsættelse af kommuneskatten med 0,50 procentpoint Årlige lønomkostninger for 44 skolelærere Årlige lønomkostninger for 55 social- og sundhedsassistenter

2 BESPARELSESPOTENTIALET I REBILD Hovedkonto IKU 2013 (pct.) Potentiel IKU (pct.) Ekstra konkurrenceudsættelse (mio. kr.) Besparelsespotentiale (mio. kr.) Byudvikling 50,7 73,9 4,6 0,7 Trafik og infrastruktur 54,4 80,2 11,9 1,8 Undervisning og kultur 25,5 35,1 17,2 2,6 Sundhed 11,3 27,8 6,5 1,0 Sociale opgaver 18,9 34,6 80,5 12,1 Administration 19,7 29,8 16,4 2,5 Total 22,3 39,1 137,0 20,6 Note: Den potentielle IKU viser, hvor mange procent af opgaveløsningen, kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger BESPARELSESPOTENTIALE (MIO. KR.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES 2,5 0,7 1,8 Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 20 mio. kr. 12,1 Byudvikling Undervisning og kultur Sociale opgaver 2,6 1,0 Trafik og infrastruktur Sundhed Administration Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. 46 mio. kr. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. 180 mio. kr. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. 39 mio. kr. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. 512 mio. kr. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. 164 mio. kr. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af 87 cases inden for forskellige opgaveområder. Læs mere om beregningen og offentlig-privat samarbejde på di.dk/kommunefakta. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL. IKU angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence.

3 Varde Kommune vinder selv sit eget udbud og sparer 4,2 mio. kr. Varde Kommune vandt i februar 2014 en opgave på 20 mio. kr. på vej- og parkområdet, efter at opgaven havde været konkurrenceudsat. Kommunen valgte at udbyde opgaven som en totalentreprise, hvor alt fra vedligeholdelse af veje, legepladser og parker til rengøring af offentlige toiletter og rastepladser i to af kommunens tre distrikter var inkluderet i udbuddet. Udover kommunens egen driftsafdeling bød fire private virksomheder på opgaven. Det bedste bud kom dog fra kommunen selv, som derfor endte med at vinde den seksårige kontrakt. Resultatet blev en besparelse på 4,2 mio. kr. over seks år, hvilket svarer til en årlig effektiviseringsgevinst på tre pct. Eksemplet illustrerer fordelen ved konkurrenceudsættelse. Hvis en kommune kan påvise, at den er bedre og billigere end det, markedet kan tilbyde, så kan de vinde et udbud på lige vilkår. Udbuddet understreger desuden, at kommuner, der arbejder hårdt på at effektivisere deres egen drift, har en reel chance i konkurrencen med det private marked. Sund kappestrid om de offentlige opgaver har med andre ord en væsentlig betydning for effektiviteten af den offentlige service. Vi har igennem flere år arbejdet målrettet med at effektivisere driften. Nu har vi bevist, at vi i direkte konkurrence med private aktører er fuldt ud konkurrencedygtige. Det er meget tilfredsstillende, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet Driftschef Bjarne Fly, Varde Kommune

4 Odder Kommune åbner dørene for ny OPS skole i skoleåret 2016/17 Siden Skovbakkeskolen blev opført i 1956 har skolen fået tilført en ny aula i 2002 og en ny indskolingsfløj i Men da flere af skolens andre faciliteter og lokaler i dag er utidssvarende, har byrådet i Odder Kommune besluttet at opføre en helt ny skole på samme sted i samarbejde med en privat partner. Med en forventet pris på ca. 123 mio. kr. for den mellem og kvm store skole bliver byggeriet det største anlægsprojekt i Odder Kommunes historie. Den nye skole skal sætte Odder Kommune på landkortet som et sted, hvor man tænker innovativt, et sted, hvor man sætter nye standarder for sammenhæng i børnelivet, og oven i købet en skole, der både ligger i byen og samtidig tæt på naturen Det er planen, at den private partner både skal stå for etablering og den efterfølgende drift og vedligeholdelse af den nye skole i en såkaldt OPS model (offentlig-privat samarbejde). Kommunen håber derved, at den private part kan bidrage med nye idéer til et moderne og nytænkt skolebyggeri, samtidig med at byggeriets økonomi optimeres ved at tænke etableringen af selve byggeriet sammen med den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Byggeriet finansieres dels via kommunens låneoptagelse, dels via den anlægsramme, Odder Kommune har afsat i de kommende år, og dels via kommunens kassebeholdning. Direktør for Børn, Unge, Teknik og Miljø Mads Gammelmark, Odder Kommune Kommunen forventer, at der sættes navn på den entreprenør eller det konsortium, der skal stå for skoleprojektet, i slutningen af 2014, og at byggeriet kan gå i gang i første halvår af Opførelsen af Skovbakkeskolen som et OPS sker, efter at fire kommuner inden for de seneste år har valgt at gennemføre skolebyggerier efter OPSeller OPP-modellen, hvor etablering, drift, vedligeholdelse og i nogle tilfælde også finansiering påhviler det private konsortium. Skolerne har alle været leveret til tiden og til den aftalte kvalitet. Samtidig blev OPP skolen Nordstjerneskolen i Frederikshavn kåret til årets skolebyggeri i 2012/13.

5 Haderslev sparer 43 pct. ved udbud på beskæftigelsesområdet I 2012 udbød Haderslev Kommune 70 pct. af deres aktive forløb hos anden aktør inden for sygedagpenge- og ledighedsområdet. Udbuddet har medført en betydelig besparelse, en bedre organisering af kommunes arbejde på området samt et mere hensigtsmæssigt samarbejde med de private virksomheder, som leverer ydelser inden for beskæftigelsesområdet. Kommunen modtog ikke mindre end 120 tilbud, hvoraf der blev indgået rammeaftaler med virksomhederne Falck Healthcare A/S, Markman Rekruttering og Genplacering A/S, AS3 Employment A/S, JobDK A/S samt Sønderjyllands Innovations Center. Nettobesparelsen blev beregnet til 7,2 mio. kr. per år, svarende til 43 pct. En væsentlig årsag til den store besparelse er priskonkurrencen mellem de mange bydende virksomheder. Derudover har udbuddet tilladt en mere fleksibel betalingsmodel. Hvor kommunen førhen har betalt en fast pris for et antal pladser på et givent forløb, har man nu fået en betalingsmodel, som afhænger af antallet af deltagere på forløbene. På trods af den store besparelse er kvaliteten af forløbene fastholdt. Sagsbehandlerne har dog skulle omstille sig til en ny arbejdsgang med inddragelse af nye samarbejdspartnere. Siden udbuddet har Haderslev Kommune centraliseret styringen af kontrakterne med de private virksomheder. Det har både aflastet den enkelte teamleder i kommunen samtidig med, at kommunen er blevet skarpere på, hvad den konkret efterspørger og forventer af de private virksomheder. Det har betydet en større sikkerhed for kvaliteten af de services, kommunen sammen med de private virksomheder stiller til rådighed for borgerne. Den øvelse vi foretog i 2012, hvor vi udbød en stor del af sygedagpenge- og ledighedsforløbene, har betydet enormt meget for den måde, hvorpå vi i dag samarbejder med private virksomheder på beskæftigelsesområdet. Vi er blevet skarpere på, hvad markedet kan tilbyde, og hvad vi selv koster og det har sparet os for mange af kommunens skattekroner Beskæftigelses- og integrationsudvalgsformand Jesper Andreasen, Haderslev Kommune

6 Struer Kommune udbyder hjemmeplejen uden priskonkurrence I april 2014 udbød Struer Kommune personlig pleje og praktisk hjælp inden for hjemmeplejen i ét samlet udbud. Resultatet blev, at de knap 700 borgere, som modtager hjemmehjælp, per 1. oktober har mulighed for at vælge imellem Tom s Pleje Team ApS, Privathjælpen og kommunen selv. De to private virksomheder skal være leverandører de næste fire år - med mulighed for forlængelse yderligere to år. Beslutningen om udbuddet sker efter, at man i kommunen var blevet opmærksom på, at man betaler meget høje frit valgs priser sammenlignet med andre kommuner og kommunens egen afregningspris. Kommunen har således med udbuddet ville sikre, at deres pris svarer til markedsprisen. Udbuddet fungerede som et omvendt udbud. Kommunen havde internt beregnet deres afregningspris og fikseret denne. Virksomhederne har derfor skulle matche denne pris således, at konkurrencen har foregået på kvalitet i opgaveløsningen, samarbejde og udvikling. Som politisk ansvarlig for området kan jeg med tilfredshed konstatere, at Struer Kommunes ønske om at nedbringe timeprisen for afregning af hjemmehjælp til private leverandører med dette udbud nu er lykkedes, således betalingen fremover kommer til at ligge på samme niveau som i de omkringliggende kommuner. Endvidere glæder det mig, at vi i Struer Kommune fortsat har sikret borgernes frie valg i forhold til hjemmehjælp, idet der fremover vil være valgmulighed mellem to private og den kommunale leverandør Før selve udbuddet tilvejebragte man det frie valg via godkendelsesmodellen. Hermed skulle virksomhederne leve op til nogle krav, som kommunen satte for at kunne blive leverandør. Under denne model var der et stort administrationsarbejde for kommunen. Med udbuddet har kommunen fået sat kvalitet i højsædet og samtidig fået en bedre pris på ydelserne. Formand for Socialudvalget Lene Houe, Struer Kommune Kommunen vurderer, at de ved udbuddet kommer til at spare 1,7 mio. kr. årligt.