Selvevaluering. Danmarks Privatskoleforening

Transkript

1 Selvevaluering Danmarks Privatskoleforening

2 Skolens profil Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens samlede antal elever. Kapitel 1.c Skolens samlede antal lærere. Kapitel 1.d Undervisning på klassetrin. Kapitel 1.e Skolens organisering. Indhold Skolens praksis her og nu Skolens værdigrundlag / formål / profil beskrives. Skolens samlede antal elever. Hvor ofte skal punktet evalueres? Ved ændring. 5. september-tal. Ved ændring. Skolens samlede antal lærere. Skrives som antal personer og fuldtidsstillinger. Undervisning på klassetrin. Hvilke fag, på hvilke klassetrin, tilbyder skolen? Skolens organisering. Beskrivelse delinger, klassetrin, hold, grupper. Ved ændring. Ved ændring. Ved ændring. Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Nej Nej 98 elever med 7.kl Nej Der er 9 ansatte lærere. 6 personer er på fuldtid. Ja Se bilag 1 Nej 6.kl og 7.kl sammensat klasse og holdundervisning. Desuden følgende fag Biologi, fy- Deadline for evaluering punktet Status på evalueringen Værdigrundlaget og formålene blev opdateret. Se skolens hjemmeside. 98 elever. Nogle klasser har flere elever end andre klasser. Der er fordel og ulemper ved det. Evalueringen punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside September 2012 December 2013 Punktet evalueres næste gang September 2013 September 2014 September 2014 Juni 2013 April 2013 Juni

3 Kapitel 1. f Prøver. Kapitel 1.g Slutmål. Vurdering. Kvalitetsevaluering skolens profil. Kapitel 1. Prøver. Om skolen lægger folkeskolens gangsprøver. Om skolen er helt prøvefri. Om skolen er prøvefri i historie. Om skolen er prøvefri i kristendom. Hvis folkeskolens slutmål (Fælles mål) følges, noteres dette. Ellers noteres fag, hvor skolen selv fastsætter slutmål opdelt i de humanistiske, naturfaglige og praktisk/musiske fag. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens profil Ved ændring. Ved ændring. Ved ændring. sik/kemi, Geogri og tysk Der er 2 delinger, skolen og SFO. Klasserne er delt op som følgende 0.-3.kl: Indskolingen og 4.-7.kl klasse: Mellemtrinnet Nej Skolen lægger ikke gangsprøver, da vi kun har fra klasse Skolen følger folkeskolens slutmål. Undtagen i faget arabisk og praktiskmusisk fag. Se bilag 2 og 3 Skolen følger folkeskolens slutmål. Undtagen i faget arabisk og praktiskmusisk fag. Se bilag 2 og 3 3

4 Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte undervisningen Kapitel 2.a Evalueringsmetoder Kapitel 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Ja Skolen bruger følgende metoder til at evaluere: - Løbende evaluering - Pensum test 2 gange om året, december og juni. - Elevsamtaler, 1 gang pr. år med klasselæreren - I forældre møder og forældresamtaler, 1 gang pr. år med klasselæren og teamlæreren - Udtalelser, faglæreren Skolen bruger forskellige metoder til at evaluere Vurdering. Kvalitetsevaluering Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv skolens evalueringsmetode/r til systematisk iagttagelse elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Desuden hvordan og hvor ofte de anvendes i fagene og på de enkelte klassetrin. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode Hvor ofte skal punktet evalueres? hvert hvert Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Deadline for evaluering punktet Ansvarlig for evalueringen punktet (navn / initial) Lærerne Evalueringen punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Punktet evalueres næste gang December

5 skolens brug evalueringsmetoder. Kapitel 2.a. - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens brug evalueringsmetoder elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Kapitel 2.b. Inddragelse elever i evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Kapitel 2.b Inddragelse elever i evalueringen. Kapitel 2.b Inddragelse eleverne i evalueringen. Vurdering. Kvalitetsevaluering skolens inddragelse eleverne i evalueringen. Kapitel 2.b. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan og hvor ofte skolen inddrager eleverne i evalueringen deres eget faglige standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens inddragelse eleverne i evalueringen. Hvor ofte skal punktet evalueres? Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Ja Skolen inddrager eleverne i evaluering i den enkelte klasse via skriftlig og mundtlig evaluering, elevsamtaler og løbende evaluering Skolen evaluerer løbende med eleverne Deadline for evaluering punktet Ansvarlig for evalueringen punktet (navn / initial) Evalueringen punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Punktet evalueres næste gang Juni 2013 Lærerne December

6 Kapitel 2.c. Inddragelse forældre i evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Kapitel 2.c Inddragelse forældre i evalueringen. Kapitel 2.c Inddragelse forældre i evalueringen. Vurdering. Kvalitetsevaluering skolens inddragelse forældrene i evalueringen. Kapitel 2.c. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan og hvor ofte skolen inddrager forældrene i evalueringen deres eget faglige standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens inddragelse forældrene i evalueringen. Hvor ofte skal punktet evalueres? hvert hvert Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Ja 2 gange om året. Skolen inddrager forældrene i evaluering bl.a. gennem forældremøderne, forældresamtaler, pensumtest, forældrebreve og skolens øvrige arrangementer Skolen ser det vigtigt at evaluerer både med eleverne og forældrene. Der bliver brugt forskellige evalueringsmetoder. Deadline for evaluering punktet Ansvarlig for evalueringen punktet (navn / initial) 2012 Skolens ledelse Evalueringen punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Punktet evalueres næste gang December 2014 Kapitel 2.d. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Kapitel 2.d Indhold Hvor ofte Punktet evalueres Deadline Ansvarlig for Evalueringen Punktet 6

7 Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.d Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Vurdering. Kvalitetsevaluering Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.d Skolens praksis her og nu Beskrivelse hvordan og hvor ofte de øvrige lærere inddrages i elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til samarbejdet mellem lærerne og videndeling. skal punktet evalueres? hvert hvert pt. (Ja / Nej) Ja Lærerne inddrages i evalueringen bl.a. ved at holde teammøder, lærermøder med ledelsen, pædagogiske møder, og ved at arbejde med specifikke problemer og problemløsninger for evaluering punktet evalueringen punktet (navn / initial) punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside evalueres næste gang December 2015 Kapitel 2.e. Underretning om standpunkt og udbytte undervisningen. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Kapitel 2.e Underetning om standpunkt og udbytte undervisningen. Kapitel 2.e Underretning elever og forældre om elevernes standpunkt og ge- Indhold Skolens praksis her og nu Beskrivelse hvordan og hvor ofte skolen underretter elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte undervis- Hvor ofte skal punktet evalueres? Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Se svarene i 2.b og 2.c Deadline for evaluering punktet Ansvarlig for evalueringen punktet (navn / initial) Evalueringen punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Punktet evalueres næste gang 7

8 nerelle udbytte undervisningen. Vurdering. Kvalitetsevaluering skolens underretning elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Kapitel 2.e ningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens underretning elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt Kapitel 2.f Vurdering elevernes generelle faglige standpunkt. Kapitel 2.g Vurdering elevernes faglige standpunkt. Dansk. Kapitel 2.h Vurdering elevernes Indhold Skolens praksis her og nu Vurdering elevernes generelle faglige standpunkt Vurdering elevernes faglige standpunkt i faget dansk. Vurdering elevernes faglige standpunkt i faget matematik. Hvor ofte skal punktet evalueres? Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Ja Ved pensumtest, elevernes faglige udtalelser, udtalelser vedrørende tosprogede undervisning, elevernes deltagelse i undervisningen Nej Nej Deadline for evaluering punktet Ansvarlig for evalueringen punktet (navn / initial) Den pågældende lærer Den pågældende lærer Den pågældende lærer Evalueringen punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Punktet evalueres næste gang 8

9 faglige standpunkt. Matematik. Kapitel 2.i Vurdering elevernes faglige standpunkt. Engelsk. Kapitel 2.j Vurdering elevernes faglige standpunkt. Historie. Hvis skolen er prøvefri i historie. Vurdering. Kvalitetsevaluering elevernes standpunkt. Kapitel 2.f 2.j. Vurdering elevernes faglige standpunkt i faget engelsk. Vurdering elevernes faglige standpunkt i historie, hvis skolen er prøvefri i historie. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til elevernes standpunkt. Nej Nej, skolen er en prøvefri skole. Skolen vurderer elevernes standpunkt på forskellige måder bl.a. gennem pensumtest og elevernes deltagelse i undervisningen. Den pågældende lærer Den pågældende lærer Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Kapitel 3.a. Følges Fælles mål? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Indhold Skolens praksis her og nu Notér om skolen følger folkeskolens Fælles mål; slutmål og/eller delmål (trinmål) og/eller undervisningsplaner. *Følges Fælles Mål fuldt ud springes kapitel 3.b, 3.c, 3.d, 3.e over. Hvor ofte skal punktet evalueres? Ved ændring. Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Ja Skolen følger folkeskolens fællesmål undtagen i arabisk og praktiskes musiske fag Deadline for evaluering punktet Ansvarlig for evalueringen punktet (navn / initial) Skolen Evalueringen punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Punktet evalueres næste gang December2015 9

10 se bilag 2 og 3 Kapitel 3.b. Skolens egne undervisningsmål. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.b Skolens egne undervisningsmål Kapitel 3.b Skolens egne slutmål Vurdering. Kvalitetsevaluering arbejdet med skolens egne undervisningsmål. Kapitel 3.b 3.e. Indhold Skolens praksis her og nu Notér om skolen fastsætter sine egne slutmål. Notér i hvilke fag/fagområder skolen selv fastsætter sine slutmål. Notér hvem der er inddraget i fastlæggelsen disse slutmål. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til arbejdet med skolens egne undervisningsmål. Hvor ofte skal punktet evalueres? Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Ja. Skolen følger folkeskolens slutmål undtagen i arabisk og praktiskes musiske fag se bilag 2 og 3 Deadline for evaluering punktet Ansvarlig for evalueringen punktet (navn / initial) Evalueringen punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Punktet evalueres næste gang December 2015 Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse mål i den konkrete undervisning. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.f 3.h. Indhold Hvor ofte Punktet evalueres pt. Deadline Ansvarlig for Evalueringen Punktet 10

11 Inddragelse mål i den konkrete undervisning. 3.f. Inddragelse mål i de humanistiske fag. 3.g. Inddragelse mål i de naturfaglige fag. 3.h. Inddragelse mål i de praktisk /musiske fag. Vurdering. Kvalitetsevaluering skolens inddragelse mål i den konkrete undervisning. Kapitel 3.f 3.h. Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de naturfaglige fag. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de praktisk/musiske fag. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til arbejdet med skolens inddragelse mål i den konkrete undervisning. skal punktet evalueres? hvert hvert hvert hvert (Ja / Nej) Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner for evaluering punktet evalueringen punktet (navn / initial) Den pågældende lærer Den pågældende lærer Den pågældende lærer Den pågældende lærer punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside evalueres næste gang Medio marts 2016 Medio marts 2016 Medio marts 2016 Medio marts 2016 Kapitel 3.i 3.j. Lever skolens op til målene? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolen op til målene? Indhold Skolens praksis her og nu Hvor ofte skal punktet evalueres? Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Deadline for evaluering Ansvarlig for evalueringen punktet (navn / Evalueringen punktet er gennemført, og Punktet evalueres næste gang 11

12 Kapitel 3.i Lever mål op til det, der kræves? Kapitel 3.j Standpunktet på trinniveau til vurdering undervisningen Krydshenvisning til kapitel 2.f, 2.g, 2.h, 2.i, 2.j Vurdering. Kvalitetsevaluering om skolen lever op til målene. Kapitel 3.i 3.j. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. Beskriv hvordan skolen benytter sin viden om elevernes standpunkt på de enkelte trinniveauer, i henholdsvis dansk, matematik og engelsk, i sin evaluering, om undervisningen faktisk leder frem mod de fastlagte delmål og slutmål. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til at leve op til målene. Vi henviser til punkterne 3.f til 3.h Vi henviser til punkterne 3.f til 3.h Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner punktet initial) resultatet er lagt på skolens hjemmeside Elevens alsidige udvikling kapitel 4.a 4.c. Elevens alsidige udvikling Kapitel 4.a Elevens alsidige udvikling i fagene. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen, i tilrettelæggelsen undervisningen, givet med eksempler fra de forskellige faggrupper, fremmer elevens alsidige udvikling. Hvor ofte skal punktet evalueres? hvert Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Ja Skolen vil fremme elevens alsidige udvikling bl.a. ved Deadline for evaluering punktet Ansvarlig for evalueringen punktet (navn / initial) Evalueringen punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Punktet evalueres næste gang Januar

13 Kapitel 4.b Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt. Kapitel 4.c Evalueringsmetoder til den alsidige udvikling. Vurdering. Kvalitetsevaluering skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Beskriv hvordan skolen, i sine øvrige aktiviteter, fremmer elevens alsidige udvikling. Herunder trivsel, undervisningsmiljø, meningsfuldhed, motivation, differentiering, samvær med andre, fællesskab og demokrati. Beskriv hvordan skolen evaluerer elevens alsidige udvikling. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. hvert hvert hvert elevplaner, handleplaner og fokusere på disciplin og struktur. Skolen fremmer elevernes alsidige udvikling gennem arrangementer, udflugter, elevsamtaler, fokus på elevråd og legepatrulje, UVM undersøgelse, og gennem emneugen, lærer eleverne, at de har ansvar for egen læring og fokus på den alsidige udvikling Vi henviser til punktet 4.b Skolen evaluerer elevens alsidige udvikling på forskellige måder se 4.b Kapitel 5.a 5.f. Frihed og folkestyre. Kapitel 5.a 5.f. Frihed Indhold Hvor ofte Punktet evalueres Deadline for Ansvarlig Evalueringen Punktet 13

14 og folkestyre. Skolens praksis her og nu skal punktet evalueres? Kapitel 5.a Frihed og folkestyre i undervisningen. De humanistiske fag. Kapitel 5.b Frihed og folkestyre i undervisningen. De naturfaglige fag. Kapitel 5.c Frihed og folkestyre i undervisningen. De praktisk/musiske fag. Kapitel 5.d Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktivi- Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen i de humanistiske fag. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen i de naturfaglige fag. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen i de praktisk/musiske fag. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra hvert hvert hvert hvert pt. (Ja / Nej) Der bliver diskuteret i klasserne. Eleverne får mulighed for at sige deres mening. Eleverne arbejder i grupper, selvstændigt. Eleverne får lov til at udtrykke sig og begrunde det. Man tager udgangspunkt i demokratisk dannelse, der bliver snakket om tingene. Hvis der er uenighed, så bliver der stemning. Eleverne lærer at der er flere løsninger og accepterer at der er flere holdninger. Der bliver diskuteret i klasserne. Eleverne får mulighed for at sige deres mening. Eleverne får lov til at vælge grupper. Vi henviser til punkterne 5.a-5.f evaluering punktet for evalueringen punktet (navn / initial) punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside evalueres næste gang November

15 teter. Kapitel 5.e Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Kapitel 5.f Metoder til evaluering frihed og folkestyre. Vurdering. Kvalitetsevaluering skolens arbejde med frihed og folkestyre. skolens øvrige aktiviteter. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Beskriv hvilke metoder skolen anvender for at evaluere sin indsats i forhold til frihed og folkestyre. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens arbejde med frihed og folkestyre. hvert hvert hvert I elevsamtaler får den enkelte elev lov til at udtrykke sig og sige sin mening Gennem UVM og elevsamtaler evaluerer skolen sin indsats i forhold til frihed og folkestyre Eleverne lærer om demokrati i skolen, at vi har forskellige holdninger Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a Kvalifikationer/ kompetencer Kapitel 7.c Organisering specialundervisning. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen sikrer, at den har de nødvendige kvalifikationer / kompetencer i forhold til specialundervisning. Beskriv hvordan skolen organiserer sin specialundervisning. Hvor ofte skal punktet evalueres? hvert hvert Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Skolen har ansat en specialundervisnings lærer. Læreren er på kurser. Der bliver lavet udtalelser og handleplaner om barnets udvikling. I hold, i enkelte undervisning og støtte i klassen organiserer skolen sin specialundervisning Deadline for evaluering punktet Ansvarlig for evalueringen punktet (navn / initial) Evalueringen punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Punktet evalueres næste gang November

16 Kapitel 7.d Handleplaner. Kapitel 7.e Elevens behov. Vurdering. Kvalitetsevaluering skolens arbejde med specialundervisning. Beskriv hvordan skolen anvender handleplaner for elever, der modtager specialundervisning. Beskriv hvordan skolen sikrer, at den givne specialundervisning tilgodeser elevens behov. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens arbejde med specialundervisning. hvert hvert hvert Der bliver ført logbog over alle elever Gennem test, elev samtale, forældresamarbejde og lærersamarbejde tilgodeser elevens behov Skolen gør sit bedste på at sikrer, at den givne specialundervisning tilgodeser elevernes behov gennem forskellige metoder. Der bliver holdt løbende møder med støttelæreren for at sikre at skolen har de nødvendige kvalifikationer i forhold til støtteundervisningen. Se bilag Kapitel 8. Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 8 Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 8.a Sammenfatning vurdering selvevalueringens resultater. Kapitel 8.b Kommende tiltag. Kapitel 8.c Tidsplan. Indhold Skolens praksis her og nu Lav en sammenfatning vurderingen selvevalueringens resultater. Beskriv skolens kommende tiltag på baggrund selvevalueringen. Beskriv tidsplanen for gennemførelse nye tiltag. Hvor ofte skal punktet evalueres? Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Skolen evaluerer løbende og efter behov Skolen evaluerer løbende og efter behov Der er ikke nye tiltag Deadline for evaluering punktet Ansvarlig for evalueringen punktet (navn / initial) Evalueringen punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Punktet evalueres næste gang 16

17 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Dansk Matematik Engelsk N/T Historie 1 2 Idræt Billedkunst Musik Hjemkundskab/Håndarbejde/sløjd Arabisk Bilag 1 Al-Salam skolen

18 Total klasse 6. klasse 7. klasse Dansk Matematik Engelsk N/T Historie 2 2 Idræt 2 2 Billedkunst Musik 1 0 Hjemkundskab/Håndarbejde/sløjd Arabisk 4 2 Biologi 2 Geogri 1 Tysk 4 Fysik 0 2 Total = =31 Sum 4., 5. og 6. klasse bliver delt op i 3 hold, som skal have hjemkundskab, håndværk/design og sløjd 18

19 Ifølge undervisningsministeriets vejledning 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse Idræt Billedkunst Musik Hjemkundskab/Håndarbejde/sløjd Kan findes på følgende link: Bilag 2 Slutmål for fagert Arabisk Formålet med modersmålsundervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed. Stk. 2. Undervisningen skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur fremmes. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i hjemlandets kultur, blandt andet for at lette børnenes eventuelle tilbagevenden til dette land, samt styrke den internationale forståelse. Eleverne skal blive i stand til at klare sig i : 19

20 At lytte til lærens fortælle og oplæsning, hvor der dannes et overblik over hovedindholdet det eleven har hørt. Læsning teksten på en rigtig og forstående måde. Leve sig ind i teksten. Forstå teksten på en rigtig måde. Eleven vælger hovedpunkterne fra teksten og analysere dem. Bruger de nye ord i fornuftige sætninger. Grammatik, i brug og forståelse. Bøjningsformer og ordklasser. Nye ord, bruge de nye ord i fornuftige sætninger. De sociale formål. Forbygge de positive ting i teksten og give eleven det bedste indtryk. De pædagogiske formål: Arabisk: Der bliver brugt de arabiske bøger i rækkefølge til punkt og prikke. I stedet koncentrerer vi os om kvaliteten frem for kvantiteten. Den variation jeg kommer til at bruge i min undervisningsemnerne opnår størst mulig faglig og sproglig udbytte. Benyttelse internettet Stil: Eleverne skal fokusere på det mundtlige og skriftlige del stilen. De skal fx: udefra en tekst forklare, hvad han/hun får ud at kigge og læse sætninger og sætte dem i rækkefølge. Eleven bør også kunne læse en tekst, derefter kunne give fuldbyrdet resume såvel skriftligt som mundtligt. Eleven skal kunne benytte de nye ord i nye og meningsfulde sætninger. At kunne udtrykke sig grammatisk rigtigt både mundtligt og skriftligt. Digte: Læse digtet på en oprigtig måde med forståelse dets betydning. Skrift: Eleven skal skelne mellem de bogstaver der skrives på og under linjen. Diktat: Eleverne skal fokusere på nogle bestemte retningslinjer. Dette udefra elevens standpunkt. eleven skriver det, der bliver dikteret rigtigt, samt forståelse vigtigheden i at skrive rigtigt ifølge reglementet. Grammatik. Undervisningen skal foregå på en simpel måde. Der skal fokuseres på det mest relevante. Dette udefra elevens standpunkt. 20

21 Bilag 3 Slutmål for praktiske musiske fag Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret undervises 5.kl, 6.kl og 7. kl. i hold. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse egen og andres madkultur, madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt områdets betydning for ressource og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Stk. 2. Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfundet. Stk. 3.Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati. Fælles mål Med udgangspunkt i Fælles Mål for faget hjemkundskab/madlavning arbejder vi med følgende CKF-områder: Vi arbejder hen imod slutmål for 4./5./6./7 klassetrin. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til inden for følgende områder: Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne redegøre for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning vurdere, planlægge og tilberede dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger og digitale kostberegninger 21

22 redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt have en forståelse de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering fødevarer. Kultur æstetik livskvalitet: Madlavning og måltider tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer planlægge indkøb og arbejdsproces få en forståelse mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. Samfund ressourcer og miljø etik: Fødevarer, forbrug, hygiejne sætte navne på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber vurdere en vare ud fra en varedeklaration og have kendskab til mærkningsordninger få en forståelse fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskfelse) analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris kende til forbrugerens rettigheder og pligter i forhold til indkøb og anvendelse varer analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde, herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid, kræfter og ressourcer i hverdagen samt kulturelle og æstetiske aspekter forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø, sundhed og livskvalitet anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring, vask og faldshåndtering tage kritisk stilling som forbruger såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet. 22

23 Fagets virksomhedsformer opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger. Kvalitetskriterier: Det er vellykket, når eleverne kan: tilberede forskellige typer måltider vurdere hvad man spiser og hvorfor sammensætte måltider til forskellige situationer, så som hverdag, fest, højtider o. lign. planlægge og sammensætte måltider ud fra de givne kostanbefalinger og råd anvende forskellige metoder og teknikker anvende opskrifter undersøge fødevarers reaktion og forandring under tilberedning anvende køkkenets maskiner læse en varedeklaration vaske korrekt op og holde køkkenet rent anvende korrekt personlig- og køkkenhygiejne anvende enkle opbevarings- og konserveringsprincipper udarbejde en indkøbsliste ud fra valgte opskrifter få kendskab til dansk madkultur før og nu få kendskab til andre landes madkultur Mål: 23

24 Det overordnede mål er at: eleverne lærer at sammensætte et ernæringsrigtigt måltid give eleverne oplevelsen et godt måltid mad eleverne lærer forskellige tilberedningsmetoder eleverne får kendskab til mad fra andre kulturer eleverne lærer at det er fornuftigt at anvende årstidens råvarer eleverne lærer vigtigheden god hygiejne eleverne bliver i stand til at læse en opskrift og lave en arbejdsgang eleverne lærer at kende forskel på industriproduceret og hjemmelavet mad lærer at kende forskel på begreberne Fast Food og Slow Food Handleplan: For at nå ovennævnte mål skal eleverne lære, at hygiejnen er det vigtigste, inden arbejdet i køkkenet påbegyndes. Derudover skal de også lære at holde animalske og vegetabilske fødevarer adskilt. Eleverne lærer gennem undervisningen at anvende forskellige bage-, koge- og stegeteknikker. De lærer at sammensætte et måltid, så det både ernæringsmæssigt og æstetisk er en nydelse. De lærer at fremstille måltider til forskellige situationer, f.eks. hverdagsmad, mad til højtider, skovture o.lign. Eleverne lærer at udarbejde en indkøbsliste ud fra i forvejen valgte opskrifter. Eleverne stifter i undervisningen bekendtskab med varedeklarationer og køkkenets forskellige maskiner. Evaluering: Undervisningen evalueres så vidt det er muligt hver uge, ellers efter hvert emne. Der vil også blive evalueret på baggrund elevernes reaktioner. Der vil også blive evalueret på den enkelte elevs sociale kompetencer, dvs. den måde som eleven går til opgaverne på. Ligeledes vil der blive set på, hvordan de enkelte elever fungerer i samspillet med både kammerater og lærer på holdet. Her lægges især vægt på: At eleven gør en indsats At eleven kender til forskellige tilberedningsteknikker At eleven kan planlægge sit arbejde i køkkenet At eleven viser tillid til egen dømmekrt At eleven deltager i samtaler på klassen At eleven stiller spørgsmål 24

25 At eleven udfolder sig At eleven udvikler sin æstetiske sans og kreative evner At eleven smager på maden At eleven holder orden i sine papirer i elevmappen At eleven opnår handlekompetence til at kunne træffe nogle kvalificerede valg som forbruger At eleven er hjælpsom overfor kammerater At eleven er til at stole på, når der laves taler At eleven bidrager til fællesskabet på en positiv måde At eleven rydder op efter sig Didaktiske overvejelser i undervisningen Da alle elever er tosprogede lægges der meget vægt på dansk som andetsprogs-dimensionen i undervisningen, da det er vigtigt, at man har forforståelsen med, når der arbejdes med tosprogede børn. Vigtigt er det også, at man som lærer har et generelt kendskab til elevernes baggrund, sprogligt, socialt og kulturelt. Det er jo en forudsætning for at kunne tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i elevens forudsætninger. Ved gennemgang et nyt tema/emne eller en ny opskrift, overvejes det, hvilke nye fagord det er nødvendigt at gennemgå for eleverne. Det er dog også nødvendigt at gøre sig tanker om, hvilke almindelige ord der må forklares for de tosprogede elever. Det er også særlig vigtigt at skabe fælles oplevelser for hele holdet, så alle elever har et fælles udgangspunkt for at arbejde med et givent emne, og de på den måde får en fælles referenceramme. De tosprogede elever har også brug for at der arbejdes med deres forforståelse en tekst, at der er forklarende billeder til teksten samt ordforklaringer, og at de får en forståelse for forskellige opskrifter eller tekster. De har brug for først at forstå en tekst i dens helhed, førend de går ned i detaljer. Og selv om de er langt i tilegnelsen andetsproget, har de alligevel ofte problemer med at forstå pointer og det, der er underforstået i en opskrift/tekst. Det er også vigtigt at have et godt og tæt forældresamarbejdet. Forældrene opfordres til at hjælpe deres børn ved at læse bøger med dem eller til i hvert fald at opmuntre deres børn til at læse. Forældrene kan også fortælle historier for børnene og tale med dem på deres modersmål. Jo mere udviklet et barns modersmål er, des bedre basis er der for at det tilegner sig det nye sprog. Forældre får at vide at de fleste tosprogede børn kan have svært ved at læse en opskrift/teori i hjemkundskab, såvel som i andre fag. Derfor opfordres de til at tage børnene med ud at handle og til at lave mad sammen med børnene. Det udvikler børnene personligt og gør dem i stand til at forstå en tekst/opskrift. 25

26 Altså nye ord og begreber bliver gentaget flere gange i løbet timen - og senere - for at udvide elevernes ordforråd i hjemkundskab. Eksempelvis begreber/ord/udtryk som at vende massen, stege i ovn, smelte chokolade over vandbad, ælte en dej og bage en kage mm. Hvis eleverne ikke kender udtrykkene/begreberne, kan de ikke følge en opskrift, ej heller forstå opgaven. Derfor bruges tid på i fællesskab med eleverne at forklare og visualisere nye begreber/ord. De tosprogede elever kan have vanskeligt ved at følge undervisningen, fordi de mangler det sprog og de dansksproglige begreber, der ligger til grund for fagene, hvilket er årsagen til at der arbejdes med begreber og udtryk. Eksempelvis ting/ord/redskaber/råvarer som viskestykke, karklud, opvaskemiddel/sulfo, balje, svamp, køkkenvægt, piskeris, ingrediens, blender, avocado, kærnemælk mm. Redskaber/varer som vi arbejder med i hjemkundskab, bliver visualiseret og gentaget flere gange, hver gang der er hjemkundskab. Det er vigtigt i hjemkundskabsundervisningen at være meget præcis, når man forklarer eleverne, hvad de nye ord og udtryk betyder, og hvordan man læse en opskrift. De tosprogede børn har ikke erfaringer med madlavning - hverken pigerne og drengene. I hjemmet er det en voksen, der laver mad og børnene får ikke lov til at hjælpe i køkkenet. Derfor er en stor del eleverne meget interesserede i at lave mad. Og de vil gerne lave mad fra andre kulturer. Dette er et plus, men det kan dog give problemer, når det hele skal læres fra bunden, især når det gælder hygiejnen. Det skal nemlig gentages hver gang, hvordan man rydder op efter sig. Det er her eleverne lærer: vigtigheden god hygiejne forskellige tilberedningsmetoder at det er fornuftigt at anvende årstidens råvarer at kende forskel på industriproduceret og hjemmelavet mad at kende forskel på begreberne Fast Food og Slow Food får kendskab til mad fra andre kulturer bliver i stand til at læse en opskrift og lave en arbejdsgang 26

27 HÅNDVÆRK OG DESIGN Faget Håndværk og Design er en sammenslutning sløjd og håndarbejde. Det overordnede mål er "Opnå lyst og glæde ved at skabe". I Håndværk og Design vil det skabende, kreativiteten, og designprocessen være i fokus. Skabe handler om at finde på og virkeliggøre noget nyt ved brug kreativitet. Kreativitet handler om at skabe og producere noget ud et foreliggende materiale. Design kan defineres som udformning ting, der tager hensyn til både funktion, æstetik og kommunikation. Designprocessen beskrives i Fælles Mål for håndarbejde og sløjd som tre faser: Ide produktion produkt. Skolen tager udgangspunkt i folkeskolens fælles mål for faget sløjd og håndarbejde. Stk. 1. Formålet med undervisningen i sløjd og håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellem ide, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med ideudvikling og arbejdsprocesser. Stk. 2. Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og handle samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde. Stk. 3. Gennem det skabende håndværksmæssige arbejde gøres eleverne fortrolige med historisk og nutidig materiel kultur samt områder som arbejdsmiljø, miljø- og ressourcebevidsthed. Eleverne udvikler endvidere kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende elementer i undervisningen. Slutmål for faget håndværk og design er: Som nævnt før er Faget håndværk og Design er en sammenslutning fagene sløjd og håndarbejde. Slutmålene for både sløjd og håndarbejde er meget identiske, vigelserne ligger i materialerne og dermed også i håndværket og redskaberne. At sammenslutte de to fag betyder selvfølgeligt, at der må indgås kompromiser, da alt ikke kan nås. Målene er: Design og produkt 27

28 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer formgive med personligt præg bruge omverdenen som inspirationskilde bruge it og medier i arbejdsprocessen eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel sætte ord på designprocessen. Håndværksmæssige arbejdsområder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formgive og fremstille produkter tekstil, træ og metal udnytte kendskab til andre relevante materialers anvendelsesmuligheder beherske et bredt udvalg håndværksmæssige teknikker vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker, maskiner, værktøj og arbejdsredskaber arbejde med komposition og farvelære kende relevante fagudtryk kende og efterleve sikkerheds- og sundhedskrav for værktøj og maskiner, stoffer og materialer i undervisningen medtænke miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed i arbejdsprocessen. Det samfundsmæssige og kulturelle indhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på håndværksmæssige produkters betydning som kommunikationsmiddel give eksempler på naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse håndværksmæssige produkter og udtryk fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder 28

29 vælge materialer ud fra overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund 4.kl, 5.kl og 6.kl P-fag 5.kl, 6.kl og 7.kl har fagene Håndværk, Design og Hjemkundskab/Madlavning som P-fag. Det drejer sig om 2 lektioner om ugen. Dette skyldes den ringe elevtal i 6.klasse, dels at der er flere at arbejde sammen med. Der bliver lagt stor vægt på selvvirksomhed samt samarbejde og hjælpsomhed i arbejdsprocesserne. I faget Hjemkundskab/Madlavning følges Fælles Mål. Eleverne uddyber kendskabet til de redskaber og teknikker de lærte sidste år fra faget Håndværk og Design. Målet for faget Design og Håndværk 2013/14: Lære at kende og bruge almindelige fagudtryk Redskabs- og materialekendskab Formgivning/design (så småt fra tanke til færdigt produkt) formgive og fremstille produkter tekstil, træ og metal Lære at overskue en arbejdsgang at arbejde fra tegning til færdigt produkt bruge it og medier i arbejdsprocessen forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering vælge materialer ud fra overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed Sætte ord på designprocessen. vurdere og være kritiske over for eget produkt arbejde fra plan til færdige produkter have ansvar over lokalet og værktøjet medtænke miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed i arbejdsprocessen Sociale mål: Eleverne oplever at kunne arbejde hver for sig og sammen i en slappet og hyggelig atomsfære. Eleverne kan tænke selvstændigt og løse problemer selv. Eleverne hjælper og inspirerer hinanden. 29

30 Sproglige mål: Eleverne får udvidet deres aktive ordforråd med fagudtryk for de materialer og værktøj, de har i hænderne. Elevens alsidige og personlige udvikling: Undervisningen i samtlige undervisningsforløb skal give eleverne mulighed for at udvikle - deres nysgerrighed til omverdenen - deres evne til at bruge deres fantasi og deres kreative sider - glæden ved det skabende arbejde - tanker, sprog og begreber som har værdi i det daglige liv - evnen til at kunne samarbejde - en aktiv deltagelse i fællesskabet - hjælpsomhed - udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde - arbejde i en kreativ arbejdsproces - medbestemmelse og ansvarlighed - evnen til at følge en ide, fra ideen opstår til den er prøvet - evnen til aktivt at opsøge, udvælge og udnytte faglig viden fra relevante medier - vurdere egen arbejdsindsats - evnen til at tage medansvar for egen læring. Metode: Undervisningen bliver tilrettelagt, så hver enkelt elev kan arbejde i sit eget tempo og får mulighed for at udvikle sit eget udtryk. I løbet året skal vi eksperimentere med materialer, farver og teknikker, det giver eleven mulighed for på længere sigt at foretage de mest hensigtsmæssige valg alt efter hvad eleven vil udtrykke. Efterhånden som eleverne får erfaring med de forskellige arbejdsprocesser, vil de lære at overskue en arbejdsgang fra inspiration og idé over planlægning til konkret udførelse. Derved vil eleverne, på det tidspunkt de hver især er parate til det, kunne arbejde mere selvstændigt med eget design. 30

31 Der vil blive tale om fællesundervisning, gruppearbejde, par arbejde samt individuelt arbejde. Værdier: Det er vigtigt, at eleverne lærer at støtte og hjælpe hinanden og tage beslutninger i arbejdsprocessen. Håndværk og Design er et værkstedsfag og her er det også vigtigt, at eleverne lærer at opnå både ansvarlighed overfor sig selv og deres arbejde samt fælles ansvarlighed med kammeraterne for materialer og redskaber. Didaktiske overvejelser i undervisningen Da alle elever i 5.,6, og 7.kl. er tosprogede lægger vi meget vægt på dansk som andetsprogsdimensionen i undervisningen. Som lærer mener vi, at det er vigtigt, at man har forforståelsen med, når der arbejdes med tosprogede børn. Vigtigt er det også, at man som lærer har et generelt kendskab til elevernes baggrund, sprogligt, socialt og kulturelt. Det er en forudsætning for at kunne tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Ved gennemgang et nyt tema/emne, overvejer vi, hvilke nye fagord, det er nødvendigt at gennemgå for alle eleverne i klassen. Men det er også nødvendigt at gøre sig tanker om, hvilke almindelige ord, der må forklares for de tosprogede elever. Det er også særlig vigtigt at skabe fælles oplevelser for hele klassen, så alle elever har et fælles udgangspunkt for at arbejde med et givent emne, og de på den måde får en fælles referenceramme. De tosprogede elever har også brug for, at der arbejdes med deres forforståelse en tekst, at der er forklarende billeder til teksten, samt ordforklaringer, at de får en forståelse for forskellige tekster eller billeder. De har brug for først at forstå en tekst i dens helhed, førend de går ned i detaljer. Og selv om de er langt i tilegnelsen andetsproget, har de alligevel ofte problemer med at forstå pointer og det, der er underforstået i en tekst. Det er også vigtigt at have et godt og tæt forældresamarbejdet. Vi forklarer forældrene, at de kan hjælpe deres børn ved at læse bøger med dem eller i hvert fald opmuntre deres børn til at læse, ved fortælle historier for dem og ved at tale med dem på deres modersmål. Jo mere udviklet et barns modersmål er, des bedre basis er der for, at det tilegner sig det nye sprog. Forældre får at vide at de fleste tosprogede børn kan have svært ved at læse/forstå en teori i faget, derfor opfordres de til at tage børnene med ud i naturen og snakke/lege eller sy i hånden/maskinen og snakke om tekstiler og kvalitet mm. Det udvikler dem personligt og gør dem i stand til at forstå en tekst/opgave. Altså nye ord og begreber bliver gentaget flere gange i løbet timen og senere. Dette skyldes, at vi som lærere er opmærksom på, at nogle elever ikke har et stort ordforråd i Design og Håndværk. Eksempelvis begreber/ord/udtryk som skulptur, snitning, støbning, syntetisk, filtning, beklædning, brugsting, slibning mm. Hvis eleven ikke kender udtrykkene/begreberne, kan han ikke følge med; ej heller forstå en opgave. Derfor bruger vi tid på at forklare i fællesskab med eleverne, hvad nye begreber betyder og visualiserer dem. De tosprogede elever kan have vanskeligt ved at følge undervisningen, fordi de mangler det sprog, de dansksproglige begreber, der ligger til grund for fagene, hvilket er årsagen til, at vi arbejder med begreber og udtryk. Eksempelvis ting/ord/redskaber som træfinér, aluminium, ståltråd, tekstiler, marmor, granit mm. Redskaber, som vi arbejder med i Håndværk og Design, bliver visualiseret og gentaget flere gange og hver gang vi har faget. Altså en vigtig overvejelse, vi har i undervisningen er, at vi er meget præcise og klare, når vi forklarer eleverne, hvad de nye ord og udtryk betyder. Der oprettes 3 hold og hvert hold vil have 2 lektioner om ugen. Holdene skifter fag efter 13 uger. I skoleåret 2013/14 undervises 5. og 6. og 7. kl. i hold. 31

32 Bilag 4 Arbejdsstrategien, hvilke strategier bliver det arbejdet med: Hver elev er blevet oprettet faglæreren, så jeg har ht en forhåndsviden om elevens faglige vanskeligheder. Jeg har arbejdet med LP-modellen og har fundet de fleste elevers primære læringsstil på baggrund det arbejde. Planen er mere kontinuerlig sparing og evaluering med faglæreren, så eleven kan integreres og få udbytte undervisningen i klassen. Jeg vil efter jul inddrage materialet Hop om Bord for de elever, som endnu ikke har fonologisk bogstavforståelse. Elevernes handleplaner Alle elever har en handleplan i mappen på lærerværelset, så alle lærere kan finde info omkring mål og fokusområder. Inklusion og samarbejdet med de andre lærere Jeg har ht et godt samarbejde med de lærere, der har eleverne i fagene. Vi evaluerer med jævne mellemrum og justerer i forhold til behov. I forbindelse med efterårsferien og emneuge samt forskellige andre ændringer den seneste tid, har der været en lille pause, men jeg evaluerer og justerer løbende. Hvordan evalueres målene for den enkelte elev, der modtager støtte Jeg evaluerer både sammen med faglæreren og eleven selv. Det bliver meget målt på, hvad eleven kunne for 4 uger siden og hvad eleven kan nu. 32