Fælles undervisning frem mod fælles prøve

Transkript

1 Fælles undervisning frem mod fælles prøve Temadag region den 2016

2 Astra er i alle regioner Bjerringbro København Aalborg Astra arbejder ved at udvikle, samle og formidle viden rådgive, styrke netværk og understøtte videndeling sætte mennesker i forbindelse Vejle Sorø

3 Dine refleksioner Udfyld punkt 1 Hvilke spørgsmål vil du gerne have svar på i løbet af dagen?

4 Fælles prøve kort fortalt om sammenhængen den indgår i

5 To store forandringer i naturfagene

6 Trækker i samme retning Fælles Mål - Fælles kompetencemål - Fælles naturfaglige mål Læseplanernes fællesfaglige fokusområder Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Se på ntsnet.dk/ffm

7 Øvelse Find sammen i hold af tre fordel jer, så flere naturfag er repræsenteret A: Hver fortæller om en undersøgelse i deres fag. Derefter finder I fællestræk ved det at undersøge på tværs af jeres fag. B: Hver fortæller om en model i deres fag. Derefter finder I fællestræk ved det at modellere på tværs af jeres fag

8 PIP Pointer I Plenum

9 Opsamling undersøgelse Fælles fremgangsmåde problemstilling hypotese undersøgelsesdesign resultater konklusion perspektivering og formidling Fælles systematik Variabelkontrol Gentagelser Fejlkilder Delvist fælles genstandsfelt Kredsløb Jordens resurser Bæredygtig produktion Definere problemet Opstilling af (ny) hypotese Formidling Undersøgelser Konklusion Sammenligning Forsøg Observationer

10 Opsamling modellering Fælles sprog Matematiske sammenhænge, diagrammer Forsøgsopstillinger, rumlige modeller, analogier Kemiske reaktionsligninger Sproglige modeller Delvist fælles genstandsfelt Fotosyntese og respiration Vands, carbons og nitrogens kredsløb Atmosfærens og jordens sammensætning osv. Fælles fremgangsmåde Vælge model - forklare og begrunde Aflæse/afkode model - fx fagsprog Designe/videreudvikle model Abstrakt Ord Billeder Billeder + ord Model af virkelighed Virkelighed Konkret

11 Fælles prøve kort fortalt

12 Prøver i naturfagene Alle elever i 9. klasse skal til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi fra skoleåret 2016/17 Yderligere trækkes lod i den naturfaglige udtrækspulje mellem en digital selvrettende prøve i biologi, geografi og fysik/kemi, mundtlig matematik og praktisk/mundtlig idræt

13 Fælles prøve kort fortalt Den fælles prøve for fysik/kemi, biologi og geografi er praktisk/mundtlig Eleverne kan vælge at gå op individuelt eller i grupper af 2-3 elever Op til seks elever er til prøve ad gangen i to timer inklusiv karakterfastsættelse Der prøves i kompetencemålene med inddragelse af relevante færdigheds- og vidensmål fra alle tre naturfag

14 Kort film om prøven Se filmen på NTSnet.dk/fællesprøve

15

16

17 Selve prøven Skolelederen skal sikre, at de tre fag er dækket Samarbejde mellem eksaminator(er) og censor - de tre fag - de fire kompetenceområder - de uddybende spørgsmål - taktikmøde - bedømmelse Vekselvirkning mellem dialog og selvstændigt arbejde Udgangspunktet er elevernes oversigt

18

19 Øvelse Tænk på et godt fællesfagligt forløb, du engang lavede sammen med en eller flere kolleger: Hvad var omdrejningspunktet for forløbet? Hvad var det vigtigste, eleverne lærte i det forløb? Hvorfor var forløbet velegnet til, at flere fag kunne arbejde sammen? Et fedt fællesfagligt forløb?

20 Fælles undervisning

21 Seks fællesfaglige fokusområder i undervisningen 2-3 fag til prøven alle 3 fag

22 Hvordan organiseres et fællesfagligt forløb?

23 Hvordan organiseres et fællesfagligt forløb?

24 Dine refleksioner Udfyld punkt 2 Hvad bliver den største udfordring i forbindelse med fællesfaglig undervisning og prøven?

25 Sæt scenen og engager

26 Sæt scenen med en starter Forsøg Hypotese Oplæg ved resurseperson Besøg ud af huset Youtube-klip Kort artikel Fagbegreb Emne

27 Eksempel på forløb Fællesfagligt fokusområde: Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Klassens fælles udgangspunkt: Fødevareproduktion Kompetencemål: Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold // Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Modellering i naturfag Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger // Eleven har viden om vurderingskriterier for modeller i naturfag Perspektivering i naturfag Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder // Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling

28 Fortsat... F- og V-mål fra fagene Biologi Fysik/kemi Geografi Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser // Eleven har viden om organismers livsfunktioner Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder // Eleven har viden om råstoffer og produktionsprocesser Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold // Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer // Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb Eleven kan beskrive sammenhænge mellem råstoffer, processer og produkt // Eleven har viden om teknologi i industri og landbrug Eleven kan med modeller vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse // Eleven har viden om begrebet bæredygtighed Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet // Eleven har viden om biodiversitet Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer // Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer Eleven kan vurdere interessemodsætninger og løsningsmuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget // Eleven har viden om interesser og natursyn knyttet til naturudnyttelse og miljøbeskyttelse

29 Fortsat... Læringsmål eleverne kan stille undrende spørgsmål til emnet fødevareproduktion og anvende spørgsmålene som grundlag for deres videre arbejde eleverne kan opstille og undersøge hypoteser om sammenhænge mellem naturgrundlaget, vækstbetingelser og planters vækst eleverne kan forklare begreberne biodiversitet, stofkredsløb, naturgrundlag og bæredygtighed ved hjælp af modeller eleverne kan argumentere for og imod forskellige metoder, der kan forøge høstudbyttet eleverne kan forklare, hvordan en selvvalgt landbrugsteknologi vil kunne forøge høstudbyttet i en selvvalgt geotop/biotop

30 Øvelse På hvor meget af Jordens areal dyrkes der afgrøder? Vælg induktiv eller deduktiv

31 Forundringsvæg 1. Tag udgangspunkt i øvelsen med æblet og spørgsmålet På hvor meget af Jordens areal dyrkes der afgrøder? 2. Formuler spørgsmål til emnet og noter på post it sedler. Ét spørgsmål pr. seddel.

32 3. Hæng alle spørgsmål op på væggen, så de passer i kategorierne Kan undersøges i laboratoriet eller i naturen Kan undersøges ved læsning, videoklip osv. Holdningsspørgsmål, som skal diskuteres med andre Undringsspørgsmål Arbejdsspørgsmål OBS! Husk parkeringspladsen Problemstilling

33 1 Hvordan kommer vi videre herfra? 2 På vej mod en god naturfaglig problemstilling 3 Skabelon til problemstilling med arbejdsspørgsmål

34 Andre idéer til sæt scenen og engager Dit økologiske hånd- og fodaftryk

35 Problemstillinger og arbejdsspørgsmål

36 Prøvebekendtgørelsen Inden for det lodtrukne fokusområde formulerer eleverne en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra både biologi, fysik/kemi og geografi...som de via egne undersøgelser fordyber sig i og planlægger, hvordan de vil belyse (...) under prøven

37 Hvad kendetegner en naturfaglig problemstilling? Skal være årsagssøgende Skal kunne belyses med arbejdsspørgsmål fra biologi, geografi og fysik/kemi Skal kunne belyses med undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation Bør lægge op til formulering af hypoteser, der kan efterprøves Bør lægge op til overvejelser om fx målrettede handlinger Skal ikke kunne besvares med et ja eller et nej

38 Problemstilling og arbejdsspørgsmål Fokusområde Problemstilling Arbejdsspørgsmål Mennesket, rummet og rumfart Hvordan kører Curiosity på Mars, og hvordan kan man sammenligne det med en robot på Jorden? Hvem har lavet Curiosity? Hvad laver den på Mars? Hvor længe har den været på Mars? Hvordan virker Dash? Kan man sammenligne Dash med Curiosity?

39 Fokusområde Problemstilling Arbejdsspørgsmål Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Ved anvendelse af fossile brændsler (fx i biler, skibe eller lastbiler) kommer der et CO2-udslip, som øger Jordens temperatur. En af de store konsekvenser er, at isen smelter, og at vandet i havene udvider sig pga temperaturstigninger. Det kan medføre, at der kommer oversvømmelser, som gør, at mennesker bliver nødt til at flytte fra de områder. Så på hvilke måder kan bæredygtige energikilder være med til at mindske problemet angående CO2? Hvilke typer lande er det, der udleder mest CO2, og hvad er grundene til, at der er forskelle? Hvad er konsekvenserne ved, at indlandsisen smelter, og ferskvand ryger ud i saltvand? Er der nogle konsekvenser ved afbrænding af organisk materiale, hvis ja, hvilke? Hvilke årsager er det, der gør, at vi ikke skifter til vedvarende energikilder, så vi kan skifte de fossile brændsler ud? Hvorfor kører vi ikke kun med hybridbiler i dag? Hvordan kan vi forbedre vores nuværende eksport og import til en mere bæredygtig måde, så vi ikke forurener så meget, kan vi evt. bruge andre transportmidler, og hvad er fordelen og ulempen ved andre metoder? Hvordan er opbevaringen, og hvordan kan det gøres bedre - og skal vi leve af det, der er i vores lokalområder? Og kan alle det? Hvad er det i transporten, der er dårligt for miljøet? Hvilke internationale aftaler er der om reduktionen af udledning f drivhusgasser og begrænsning af fossile brændsler? Hvilke argumenter er der for og imod, at europæiske lande hver for sig investerer flere penge i bæredygtige energikilder, så vi kan reducere udslippet af CO2? Hvad kan vi som borgere (unge voksne) gøre for at agere mere miljøvenligt med brugen af transport og forbrug i hjemmet, og således være med til at mindske CO2-udslippet? Og kan vi gøre noget, eller skal man mindske industrien omkring? Og kan man det? Hvilke fordele er der ved at bruge vind-, vand- og solenergi, fossile brændsler, atomkraftværk? Vi ved, at planter optager CO2, hvordan kan vi udnytte den viden til at mindske udslippet af CO2? Kan man evt. gensplejse nogle alger i vandet, da alger er gode til at formere sig hurtigt?

40 Øvelse Vælg en problemstilling med arbejdsspørgsmål på arket med de seks problemstillinger med tilhørende arbejdsspørgsmål Tag udgangspunkt i Tjek din problemstilling og dine arbejdsspørgsmål Diskutér hvilken feedback, I vil give eleverne. Hvad har I af opmærksomhedspunkter?

41 Vurdering af naturfaglig kompetence

42 Fælles kompetence områder Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Se på ntsnet.dk/ffm

43 Øvelse Progression i kompetencemål

44 Kompetenceområde Undersøgelse

45 Kompetenceområde Modellering

46 Kompetenceområde Perspektivering

47 Kompetenceområde Kommunikation

48

49 Dvs. i hvor høj grad eleven kan... Vurderingskriterier Eleven prøves i hvor høj grad denne udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling 1 Kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver 2 Kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller 3 Kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig teori med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling 4 Kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi, og geografi 5 Kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling

50 Eksempel på vurderingsskema til prøven

51 Eksempel på evalueringsskema til den løbende evaluering Bedømmelse af elev-afleveringer

52 Fælles mål Den løbende evaluering Tag udgangspunkt i de læringsmål, der er formuleret for forløbet Gør det til en teamopgave at give feedback på elevernes arbejde Læringsmål Evaluering

53 At eksaminere uden for sit fag 3.44 min fra Klog på Naturfag

54 Uddybende spørgsmål aktiviteter

55 Prøvebekendtgørelsen...udarbejder på baggrund af elevens/gruppens naturfaglige problemstilling et antal for eleven ukendte og uddybende spørgsmål...kan stilles til eleverne i løbet af prøven med henblik på at synliggøre omfanget af elevens naturfaglige kompetence i sammenlignelige kontekster

56 Uddybende spørgsmål skal......formuleres i forhold til elevernes naturfaglige problemstilling...være inden for opgivelserne for det lodtrukne fællesfaglige fokusområde Uddybende spørgsmål kan formuleres med udgangspunkt i et konkret materiale fx en model, en graf, et datasæt, et andet argument, en anden men sammenlignelig kontekst i forhold til elevernes problemstilling Citat fra prøvevejledningen Astras fremhævelse

57 Bredde Dybde

58 Et eksempel Undersøgelse: Design og udfør en undersøgelse, der kan påvise, hvilken gas der udledes, når et fossilt brændsel afbrændes. Modellering/undersøgelse: Hvilke forskelle er der, når indlandsis og havis smelter. Brug en model eller undersøg med et forsøg. Perspektivering: Brug (link til Elsystemet lige nu) til at vurdere, hvor stor en del af det danske elforbrug, der kommer fra vindmøller, og hvordan en større andel af energiforbruget vil kunne komme fra vedvarende energikilder. Hvilke problematikker vil der være knyttet til en fuld overgang til sol- og vindenergi? Undersøgelse: Design og udfør en undersøgelse, der kan vise, hvordan planters fotosyntese kan udnyttes til at mindske atmosfærens indhold af CO2 Modellering: Forklar principperne i en fusionsreaktor og vurder hvilken betydning, fusion vil få for fremtidens energiproblematikker (der udleveres en model af en fusionsreaktor).

59 Øvelse Hvilken type uddybende spørgsmål vil vi stille? Vælg en af de seks problemstillinger Skriv udkast til uddybende spørgsmål, der giver eleverne mulighed for at vise mere bredde eller dybde i deres naturfaglige kompetence

60 Opgivelser hænger sammen med planlægningen

61 Enkeltfaglige forløb Vekselvirkning Fællesfaglige forløb mål, mål, mål mål, mål, mål mål, mål, mål mål, mål, mål

62 3-årsplan Årsplan biologi Forløbsplan Årsplan geografi Forløbsplan Årsplan fy/ke Forløbsplan Opgivelser Sammenhæng

63 3-årsplan

64 Opgivelser Skal repræsentere stof fra 9. kl. kan indeholde stof fra 8. kl. Skal indeholde mindst tre eksempler på andre udtryksformer end tekst På tværs af de samlede opgivelser som vejledende timetal: Mest stof fra fysik/kemi, næstmest fra biologi og mindst fra geografi

65 Opgivelser Fokusområde 1 Fokusområde 2 Fokusområde 3 Tekst A Tekst B Tekst C Film D Animation E Besøg på virksomhed F Tekst C Tekst G Tekst H Simulering J Præsentation K Besøg på rensningsanlæg L... Målpar I Målpar II Målpar III Kompetencemål U, M, P og K Målpar IV Målpar V Målpar VI Kompetencemål U, M, P og K... Fokusområde Så elever og censor ved på hvilket grundlag prøven finder sted!

66 Fagteamets arbejde

67 At nå i mål kræver (fag)teamsamarbejde Om planlægning, gennemførelse og evaluering af den fælles undervisning på vej mod den fælles prøve.

68 Opgaver i fagteamet Samarbejde med ledelsen om placering og fordeling af timer klasse Samarbejde med ledelsen om placering af naturfagene på skemaet (blokdage, fordybelsesuger, sammenhængende årgangsdelt undervisning...) Samarbejde med ledelsen om fagfordeling - hensyn til det faglige fællesskab og muligheder for teamsamarbejde Fælles plan for de min. seks forløb klasse Fælles planlægning af hvert af de min. seks fælles forløb Fælles/koordineret gennemførelse af de min. seks fælles forløb Fælles/koordineret evaluering af elevernes målopnåelse efter hvert af de min. seks fælles forløb Fælles opgivelser Fælles vejledningsforløb fra tidligst 1. april Fælles formulering af uddybende spørgsmål Fælles prøve og en masse mikrokoordinering!

69 Dine refleksioner Udfyld punkt 3 Hvilke handlinger vil du sætte i gang hjemme på din skole? Udfyld punkt 4 Tag 5 med hjem (5 ting jeg skal huske fra i dag)

70 Hold jer opdaterede... Astras NTSnet.dk: Se kort film og få styr på formalia, og find inspiration til både det organisatoriske og det indholdsmæssige i alt det fælles. EMU.dk: Inspiration til fællesfaglige forløb, fx Rent drikkevand - i Danmark og syd for Sahara og Vi undersøger kemisk industri. Folkeskolen.dk: Læs bl.a. Astras blog - senest om den liste Astra udarbejder over skoler med erfaringer med fælles prøve i juni Klog på Naturfag: Gennemgå gratis opkvalificeringsforløb for fagteamet, der klæder jer på og giver jer anledning til at drøfte og lave aftaler frem mod den fælles prøve. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - de officielle dokumenter: Prøvebekendtgørelsen - se side om den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Prøvevejledningen handler om prøven, men giver også en række vejledninger om den fælles undervisning på vej mod prøven - ny version af prøvevejledningen findes på uvm.dk formentlig fra september Og endelig en række råd til naturfagslærerne i form af syv skarpe opmærksomhedspunkter. MONA (det naturfagsdidaktiske tidsskrift): Artiklen Fælles prøve som katalysator for fællesfaglig undervisning i nr. 1/2016 går et spadestik dybere. Spørgsmål om prøven kan skrives til naturfag@uvm.dk Tilmeld jer Astras nyhedsbrev, for at få de seneste nyheder omkring prøven.

71