Manglende kort. Arbejdsmiljølov. Sygesamtaler. danske taxivognmænds arbejdsgiverforening. December 2010

Transkript

1 danske taxivognmænds arbejdsgiverforening Manglende kort Glemte at få fornyet førerkort og fik kæmpe bøde. Læs historien side 9. Arbejdsmiljølov Har du styr på din APV og din rygepolitik?. Læs hvordan du får det på side 15. December 2010 Sygesamtaler Arbejdsgiveren skal afholde sygesamtaler når medarbejderen er syg. Læs hvordan side 18.

2 Officielt medlemsblad for Danske Taxivogmænds Arbejdsgiverforening I DETTE NUMMER»»»»»»»»»» Leder: Et udfordrende år er snart gået Høringssvar til Trafikstyrelsen Chauffør dømt for manglende førerkort Multimedieskat - pas på fælderne Aalborg Taxa uforskyldt i sympatikonflikt Fyret via SMS Arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøloven Sygesamtaler Affaldsgebyr - tjek din opkrævning Åbningtider jul og nytår December

3 » LEDER Af Gert Mark, bestyrelsesformand Et udfordrende år er snart gået Så er et spændende år ved at ende. Et nyt venter lige om hjørnet, med kæmpe udfordringer for taxierhvervet. I de mange år jeg har været med i taxierhvervet, har det aldrig været svære for den enkelte vognmand/ det enkelte bestillingskontor at få enderne til at nå sammen. Vi ser en stor nedtrapning af tilladelser mange steder, med øgede omkostninger for de tilbageværende til følge. Jeg tror erhvervet de fleste steder, kommer til at samarbejde på tværs af kommunegrænser og udnytte vognparken mere optimalt, når der er et kørselsbehov. Samtidig må vi nogle steder køre til rene dumpingpriser for trafikselskaberne, hvis vi i det hele taget vil have del i kørslen. Et nødvendigt onde fordi store dele af "vores" kørsel for det offentlige er havnet i trafikselskaberne. Det er med undren jeg ser hvor mange EP-vogne der efterhånden er i gadebilledet. Specielt med tanke på at disse tilladelser reelt er busser, og efter loven skal aflønne deres chauffører efter en kollektiv landsoverenskomst. Noget vi ofte hører ikke er tilfældet rundt omkring. Det giver blot konkurrencesituationen endnu mere skævvridning end den har i forvejen. Og taxierne betaler prisen. Vi har afgivet høringssvar omkring den nye taxi-lov og det til lejligheden opfundne nye begreb tilladelser til offentlig servicetrafik. Der er lavet et stort arbejde fra flere sider, og vi må håbe det endelige resultat lader sig påvirke af vores og andres indsigelser, og dermed udvikler og bevarer taxierhvervet. Alternativet er første oplæg fra embedsmændene der mere afvikler end udvikler taxierhvervet. fortsættes næste side... 3

4 » LEDER Af Gert Mark, bestyrelsesformand Et udfordrende år er snart gået fortsat fra side 3 Landskabet for personbefordring ser efterhånden noget anderledes ud end for blot få år siden. Trafikselskaberne tager/får alt det kørsel der findes for offentlige kunder. Samtidig betjener de kunder der kan og vil betale selv via ordninger som Flextur. Dog ikke hele døgnet som taxierhvervet - for det er der ikke penge i for trafikselskaberne. Måske var det bedre hvis trafikselskaberne overtog vores døgnforpligtigelse. Lad dem tage vores telefoner døgnet rundt, og fordele turene til os. Selv om der stadig er nogen knaster, så nærmer vi os samme vilkår som en EP-tilladelse, og vi kan dermed bedre konkurrere, og have en chance for at bevare erhvervet i fremtiden. Det er ikke noget drømmescenarie lige meget hvordan man kigger på det. Vi er dog nødt til at tænke nye og anderledes tanker, og øve vores indflydelse alle de steder vi kan hvis erhvervet fortsat skal bestå. I stedet for at hænge fast i hvordan det var i går, er vi nødt til at tænke over hvordan vi gerne vil have det skal være i morgen. Selvfølgelig skal verdens bedste erhverv bevares. Kæmp for det! Koordinering er jo ikke noget problem, så det faste kørsel der er i taxiforretningerne kan snildt koordineres af trafikselskaberne, og så bare sendes ud til os. Vi skal naturligvis nok betale for det, for det betyder jo at vore egne bestillingskontorer lukker. Jeg vil hermed ønske alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår, med håb om en fremtid vi alle kan leve med. Samtidig vil jeg takke Ole, Kurt, Jens og bestyrelsen for et godt samarbejde i året der er gået. 4

5 » HØRINGSSVAR Af Jens Vegge Bjørck Tilladelser til offentlig servicetrafik DTA modtog i august et lovforslag Lovforslaget omhandler overflytning af EP-tilladelser til Taxiloven under betegnelsen Tilladelse til Offentlig Servicetrafik Fra DTA s side er vi ikke tilhængere af initiativet. Hovedpunkterne i det høringssvar vi sendte retur til Trafikstyrelsen er gengivet nedenfor. Høæringssvar: Taxibranchen er i Danmark karakteriseret ved at være en velreguleret branche med et højt serviceniveau og en stor driftsikkerhed, hvor det på alle tidspunkter af døgnet og over hele landet er muligt at få fat i en taxi, når der er behov for det. Dette også til trods for, at branchen er hårdt ramt af de senere års krise. Taxibranchen fungerer som et yderst fleksibelt og nødvendigt supplement til den kollektive trafik. Den lovregulerede tilslutningsforpligtelse, hvor alle taxivognmænd er forpligtet til at sikre døgnbetjening af udstedelseskommunen, er med til at sikre borgere og offentlige myndigheder de nødvendige trafikale muligheder. Taxivognmændene udfører og har gennem mange år udført en vigtig kørsel for kommuner og regioner. En kørsel, der udover at sikre kommuner og regioner et højt serviceniveau og hjælp til at løfte de offentlige opgaver, også er med til at skabe økonomisk sammenhæng i mange vognmandsforretninger. Taxibranchens økonomi er nøje overvåget og reguleret i de enkelte kommuner, hvor man lokalt fastsætter de maksimale takster, som vognmændene i området må køre efter. Vi har i DTA stor forståelse for det pres kommuner og regioner har på deres økonomi, og som gør, at 5 fortsættes næste side...

6 » HØRINGSSVAR Af Jens Vegge Bjørck Tilladelser til offentlig servicetrafik fortsat fra side 5 man helt naturligt prøver på at minimere udgifter til blandt andet skolekørsel og patienttransport. Taxibranchen er ikke bange for konkurrence i forbindelse med bud på den offentlige kørsel. Det er man vant til, og vognmændene har i mange år konkurreret i forbindelse med udliciteringen af opgaverne. Vi ser imidlertid med stor bekymring på udviklingen for så vidt angår indførelsen af en ny kategori tilladelse til offentlig servicetrafik i taxiloven, hvor der ikke stilles de samme krav til tilslutningspligt og døgnbetjening, som der stilles til en taxibevilling. Den nye kategori modsvarer den kategori af køretøjer til under 9 personer plus fører, uden indretning til kørestole, som i dag kører under betegnelsen EPtilladelser efter busloven. Rent bortset fra, at konkurrencebetingelserne bliver helt ulige, så forudser vi, at en lang række taxibevillinger vil blive udskiftet med tilladelse til offentlig servicetrafik, hvor der kan konkurreres på meget lempeligere vilkår, og hvor man som vognmand blandt andet slipper for ulemper med tilslutningspligt og døgnbetjening. Det kræver ikke megen fantasi at forestille, hvilken betydning det vil få for forsyningssikkerheden. Det vil ikke mindst blive tilfældet i udkants Danmark, hvor det økonomiske grundlag for at drive forretning som taxivognmand risikerer at blive helt udhulet. Fra DTA s side finder vi som udgangspunkt ikke, at der overhovedet er behov for en yderligere kategori i taxiloven. I særdeles ikke en kategori, hvor der ikke stilles de samme krav til tilslutningspligt og døgnbetjening. Det er DTA s opfattelse, at når der er tale om køretøjer til maksimalt 9 personer plus fører, så bør de 6 fortsættes næste side...

7 » HØRINGSSVAR Af Jens Vegge Bjørck Tilladelser til offentlig servicetrafik fortsat fra side 6 køre efter samme regler som taxibevillingerne. Dog undtages vogne som er indrettet til minimum 2 kørestolsbrugere. Det man oplever i dag er en lille Seat Altea, der indregistreres som bus og som uden taxiforpligtelser kan få lov til at konkurrere med taxisammenslutningerne. Det er DTA s opfattelse, at dette formål også kan opnås ved at give bestillingskontorerne mulighed for at afgive bud med opdeling af de tilknyttede vognmænd. Herved vil der kunne opnås konkurrerende bud afgivet under de samme konkurrencebetingelser. På sigt vil det skade taxierhvervet alvorligt og medføre en alvorlig serviceforringelse. En lang række kommuner har i øvrigt gjort brug af at give taxibevillinger til personer med visse erhvervsbegrænsninger. Den skæve konkurrencesituation vil meget vel kunne ramme denne vognmandskategori meget hårdt. Lovforslaget har også til formål at sikre en tilfredsstillende betjening af offentligheden indenfor hele kommunens område, også for så vidt angår offentlig servicetrafik. Vi står uforstående for den i forslaget samlede vurdering af lovforslagets konsekvenser. Man kan undres over, hvorfor forslaget fremsættes, når vurderingen primært kommer med negative konsekvenser/ merudgifter for stat, regioner og kommuner samt for erhvervslivet. De positive miljømæssige konsekvenser ville kunne opnås uden en overflytning af EPtilladelserne fra Busloven til Taxiloven. Herudover må DTA stille spørgsmålstegn ved de beskrevne vurderinger. 7 fortsættes næste side...

8 » HØRINGSSVAR Af Jens Vegge Bjørck Tilladelser til offentlig servicetrafik fortsat fra side 7 DTA mangler en vurdering af de ulige konkurrenceparametre for taxibevillinger og tilladelser til offentlig servicetrafik og disse parametres betydning for taxierhvervet. Det er DTA s vurdering, at forslaget vil medføre en omfattende forretningsdød blandt taxivognmænd, med væsentlig serviceforringelse og forringelse af forsyningssikkerheden til følge. På ovenstående baggrund vil vi fra Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverforenings side fraråde, at det påtænkte lovforslag fremsættes. Vi vil i stedet anbefale, at man afvikler de såkaldte EP-tilladelser for køretøjer under 9 personer plus fører medmindre disse er indrettet til 2 kørestole. Samtidig vil vi opfordre til, at man undersøger, hvordan man kan understøtte en ændring af den offentlige regulering af taxierhvervet, der sikrer en større indtjening ved anden kørsel end den offentlige servicetrafik. Derved kan man skabe grundlag for, at taxierhvervet kan byde ind med billigere offentlig servicetrafik og imødekomme, det vi fra DTA s side anser for, lovforslagets reelle formål, nemlig besparelse på de offentlige budgetter. Såfremt man fra Trafikstyrelsens side ønsker en uddybning af ovenstående høringssvar, er man velkommen til at rette henvendelse til DTA. Efterskrift Ovenstående høringssvar er sendt til Trafikstyrelsen i august, og det var ventet at lovforslaget ville blive fremsat kort tid efter. Det skete dog ikke, og ingen i det politiske system kan i skrivende stund fortæller hvor lovforslaget "er henne". Der vil blive orienteret på så snart der er nyt i sagen. 8

9 » PAS PÅ KORTET Af Ole Gaarde Kristensen Chauffør dømt for manglende førerkort En chauffør fik efter endt chaufførkursus udstedt et midliertidigt førerkort, og begyndte at køre taxa. Helt efter bogen, for samtidig ansøgte han Viborg Kommune om at få et permanent førerkort. Problemet var blot, at den person på kommunen der kunne udstede et førerkort var på ferie da ansøgningen dumpede ind. Chaufføren fortsatte derfor på sit midlertidige kort, og glemte alt om den ansøgning der var sendt afsted. Det fungerede som sådan ganske glimrende - det er jo ikke kortet der kører - indtil han blev stoppet af politiet i maj De noterede naturligvis forholdet og sendte sagen videre til anklagemyndigheden. fortsættes næste side... Foto: 9

10 » PAS PÅ KORTET Af Ole Gaarde Kristensen Chauffør dømt for manglende førerkort fortsat fra side 9 Sagen endte i retten idet anklagemyndigheden nedlagde påstand om en bøde på kr for det manglende førerkort. I september kom sagen så for ved retten i Holstebro. Chaufføren erkendte sin skyld men fandt bødens størrelse urimelig forseelsen taget i betragtning. Han havde i mellemtiden været på kommunen og fået udstedt et rigtigt førerkort. Dommeren var dog ikke enig. Chaufføren blev derfor dømt til at betale kr i bøde samt sagens omkostninger. Grundlaget for dommen er helt forkert. Dommeren skriver i begrundelsen at selv om det viste sig uproblematisk for X at få udstedt et nyt førerkort, drejer det sig om overtrædelse af regler fastsat af hensyn til sikkerheden for taxakunder og færdselssikkerheden, og der kunne have foreligget for eksempel helbredsmæssige forhold, som havde betydet, at førerkortet af sikkerhedsmæssige årsager ikke kunne fornys. Overtrædelsen kan derfor ikke betragtes som en rent formel overtrædelse, og den påståede bøde, som er i overensstemmelse med praksis ved Midt- og Vestjyllands Politi, findes passende. Desværre er dommeren tilsyneladende ikke klar over hvad et førerkort egentlig er. Det kunne se ud som om det blev forvekslet med et kørerkort, der netop kan nægtes udstedt med henvisning til helbredsmæssige forhold. Dommen er helt tydeligt baseret på et forkert grundlag, og er særdeles principiel. Derfor har Dansk Taxi Råd besluttet at føre ankesagen for chaufføren. Vi krydser fingre for en fornuftig afgørelsen ved næste retsinstans. 10

11 » HAR DU STYR PÅ SKATTEN? Af Ole Gaarde Kristensen Multimedieskat - pas på fælderne Siden 1. januar 2009 har begrebet multimedieskat været en del af hverdagen. Emnet er på mange områder så komplekst at man skal rådføre sig med sin revisor hvis man er i tvivl, men der er faldgruber man relativt nemt selv kan undgå. I mange taxaer ligger der i dag en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon så chaufføren kan ringe til trafikselskabet, Falck, bestillingskontoret eller andre det er fagligt relevant at komme i kontakt med i løbet af en arbejdsdag på landevejene. I mange kontrakter om kørsel er det i dag ligefrem et krav at der skal forefindes en mobiltelefon i vognen, så man altid kan komme i kontakt med den. Det er ikke svært at finde en billig mobil med tilhørende abonnement, men man skal være opmærksom på at i det øjeblik telefonen lander i taxaen, så stiller man et multimedie til rådighed. Det betyder ikke nødvendigvis at der udløses multimediskat, men for at undgå det skal man følge en række krav fra SKAT. Medarbejderen skal for det første informeres om at der ikke må foretages private opkald på telefonen. Heller ikke enkelte opkald. Det anbefales at det sker ved at lave et tillæg til anættelseskontrakten, så medarbejderen kan skrive under. Alternativt kan der laves en tro og love-erklæring hvor medarbejderen anerkender at der ikke ringes privat fra telefonen. For det andet skal arbejdsgiveren kontrollere om der rent faktisk foretages private opkald fra telefonen. Som udgangspunkt skal det ske ved at man hver måned foretager stikprøvekontrol af samtlige opkald fra telefonen via en fortsættes næste side... 11

12 » HAR DU STYR PÅ SKATTEN? Af Ole Gaarde Kristensen Multimedieskat - pas på fælderne fortsat fra side 11 opkaldsspecifikation fra telefonselskabet og tjekker om der er tale om private opkald. Der er endnu ikke domme på området, men det må lægges til grund at man med stikprøverne kan godtgøre at der ikke er ringet privat fra telefonen. Med andre ord er det svært at sætte præcist tal på hvor stor en andel af opkaldene man skal tjekke. Finder man ved denne kontrol private opkald - og der skal kun et enkelt til - udløses multimedieskatten. Som arbejdsgiver skal man ligeledes være opmærksom på at man har indeholdelses- og oplysningspligt til SKAT. Det betyder at du som arbejdsgiver skal indeholde en eventuel multimedieskat hos medarbejderen. I 2010 er multimediskatten kr ,- svarende til kr. 250,- om måneden (som er det beløb der skal betales skat af). Beløbet forventes indeksreguleret fra 2011 og frem. Beløb er fladt således at det ikke stiger hvis der stilles mere end et multimedie til rådighed. Bemærk også, at da multimedieskatten er A-indkomst, så skal der beregnes feriepenge og pension af beløbet. Det kan virke som meget kringlede regler, og der er flere faldgruber. Det er derfor en god idé at snakke med din revisor. Han - eller hun - bør være inde i de præcise regler, og kan som oftest også hjælpe med at sikre at dokumentationen er i orden, så man undgår at hverken en selv, eller ens ansattte får ørerne i skattemaskinen. 12

13 » EP-VOGMAND KONFLIKTRAMT Af Jens Vegge Bjørck Aalborg Taxa uforskyldt i sympatikonflikt Fagligt Fælles Forbund har i foråret 2010 rettet krav om overenskomst mod vognmand Jørn Færch, Aalborg, for så vidt angår de 14 EP-tilladelser han har, og som kører offentlig servicekørsel for Nordjyllands Trafikselskab (NT). Jørn Færch har også en taxi, hvormed han er indlejer hos Aalborg Taxa. Denne taxi kører under Aalborg Taxa s overenskomst med 3F. 3F varslede konflikt mod Jørn Færch, og efterfølgende varslede HK sympatikonflikt mod Aalborg Taxa, for så vidt angik arbejde rettet mod at betjene Jørn Færch. HK varslede konflikten til at starte først i juni måned, Det lykkedes dog DTA at få udskudt sympatikonflikten, så den først trådte i kraft 29. juni, samtidig med at konflikten var varslet til at træde i kraft overfor NT. For ikke at bringe betjeningen af alle vognmændene under Aalborg Taxa i fare, valgte Aalborg Taxa at følge sympatikonflikten. I modsat fald kunne man risikere, at HK ville konflikte mod alt arbejde i Aalborg Taxa. Det har fået Jørn Færch til, via sin advokat, at true Aalborg Taxa med sagsanlæg, til trods for, at det ikke er Aalborg Taxa, men Jørn Færch, der sidder med nøglen til at stoppe konflikten. Efterfølgende har Trafikstyrelsen involveret sig i sagen, som den myndighed der fører tilsyn med EP-tilladelserne. I skrivende stund kører konflikten stadig. Vi vil orientere nærmere om udviklingen på vores hjemmeside, så snart der måtte komme en løsning/afslutning af konflikten. 13

14 » LOVLIGT MEN FARLIGT Af Ole Gaarde Kristensen Fyret via SMS Efterhånden som mobiltelefonen bruges til at klare flere og flere af de almindelige dagligdags arbejdsopgaver ses det oftere og oftere at også en fyring foretages via SMS. Det er som sådan lovligt, men bestemt ikke tilrådeligt. For det første kan det være fastsat i overenskomsten at en opsigelse skal være skriftlig. Det anses en SMS ikke umiddelbart for at være, og dermed er den diskvalificeret. For det andet er det arbejdsgiveren der skal løfte bevisbyrden for at opsigelsen er modtaget, og det kan være svært med en SMS. Her kan man komme mere end galt afsted hvis medarbejderen bestrider at have modtages SMS'en. Måske sker opsigelsen i medarbejderens ferie, og her kan det ikke forventes at telefonen er åben. Man skal altid kunne se sine medarbejdere i øjnene - også i en så kedelig situation. Alt i alt frarådes det derfor på det kraftigste at bruge en SMS som fyreseddel. Sørg i stedet for den er skriftlig (på den gode gammeldags måde), og sørg for at medarbejderen kvitterer for modtagelsen. Kommer du i den kedelige situation at du skal fyre en medarbejder er du altid velkommen i administrationen, hvor vi gerne rådgiver om den korrekte fremgangsmåde. Sidst men ikke mindst er der ingen tvivl om at en fyring pr. SMS er ualmindelig dårlig stil. 14

15 » KEND DINE PLIGTER Af Jens Vegge Bjørck Arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøloven Reglerne i arbejdsmiljøloven regulerer arbejdsgiveres forpligtelser til at arbejde for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som der står i loven. Der står endvidere i loven, at man skal samarbejde med medarbejderne om sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden. Den enkelte vognmandsvirksomhed betragtes i arbejdsmiljølovens forstand som en selvstændig enhed. Det er således den enkelte vognmand, der har chauffører ansat, som er forpligtet i henhold til loven. Arbejdsmiljøorganisation Hvis der i virksomheden er ansat fra 1-9 medarbejdere, skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed ske direkte mellem vognmanden og chaufførerne. Vognmanden er forpligtet til løbende at drøfte sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer. Det kan ske på personalemøder eller direkte med den enkelte chauffør. Det kan både være problemer som vedrører det fysiske arbejdsmiljø og problemer som vedrører det psykiske arbejdsmiljø. I virksomheder, hvor der er mellem 10 og 34 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres i en arbejdsmiljøorganisation. Det betyder, at der skal laves en formel organisation hvor vognmanden er formand og, hvor chaufførerne vælger en arbejdsmiljørepræsentant. fortsættes næste side... Få styr på arbejdsmiljøet inden ulykkerne sker! 15

16 » KEND DINE PLIGTER Af Jens Vegge Bjørck Arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøloven fortsat fra side 15 Arbejdsmiljøorganisationen skal tage sig af både de daglige opgaver omkring sikkerhed og sundhed og de overordnede opgaver. Lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser Vognmanden har pligt til at sørge for, at medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen kommer på en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på en varighed af 3 dage. Uddannelsen skal være gennemført senest 3 måneder efter vedkommende er blevet valgt. Herefter skal vedkommende tilbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Det første år af to dages varighed og efterfølgende år af 1½ dags varighed. Det er i loven bestemt, at vognmanden skal betale for kurset og godtgøre chaufføren tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med kursusdagene. fortsættes næste side... Jeg henter vores APV! 16

17 » KEND DINE PLIGTER Af Jens Vegge Bjørck Arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøloven fortsat fra side 16 Arbejdspladsvurdering Vognmanden har pligt til at sørge for, at der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på virksomheden. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og skal beskrive de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, der er ved arbejdets udførelse. Her skal tages hensyn til hvilken slags arbejde, der udføres og, hvilke metoder der anvendes. Arbejdspladsvurderingen skal gennemgår og revideres hver gang der er ændringer i forhold af betydning for sikkerheden og sundheden i virksomheden, dog minimum hvert 3. år. Vi er i DTA i færd med at udarbejde en skabelon til en arbejdspladsvurdering, som specielt er indrettet på taxierhvervet. Vi har fået Arbejdstilsynets accept af, at de gerne vil godkende den, når den er færdig. Vi forventer, at en generel skabelon til en arbejdspladsvurdering for taxierhvervet vil være klar og lagt på DTA s hjemmeside medio januar Rygepolitik Der skal i alle virksomheder foreligge en skriftlig rygepolitik. Den nedenfor viste blanket til rygepolitik kan fås ved henvendelse til DTA. 17

18 » NÅR MEDARBEJDEREN ER SYG Af Ole Gaarde Kristensen Sygesamtaler Siden januar 2010 har der været nye regler for hvorledes man som arbejdsgiver skal håndtere at en medarbejder er syg. Reglerne gælder for alle medarvejdere og uanset hvor mange medarbejdere man har. Man kan f.eks. snakke om hvorvidt nedsat tid, ændrede arbejdsopgaver eller særlige hvile- De nye krav betyder i første omgang at du som arbejdegiver skal indkalde medarbejderen til en samtale inden 4 uger efter første sygedag. Eneste undtagelse er hvis medarbejderen er i opsagt stilling, og fratræder inden 8 uger efter den 1. sygedag. I dette tilfælde er der ikke krav om afholdelse af sygesamtale. Formålet med denne samtale er at afdække hvornår og hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. muligheder kan være en hjælp således at medarbejderen kan vende tilbage tidligere end ellers. Medarbejderen har dog ikke pligt til at deltage f.eks. hvis sygdommens art forhindrer vedkommende i at møde op. Samtalen kan da klares via telefon. Du må som arbejdsgiver ikke spørge hvad medarbejderen fejler, eller hvilke symptomer vedkommende har. Til gengæld må du gerne spørge ind til hvilken funktionsnedsættelse sygdommen medfører. Tidligere fandtes en standard lægeerklæring (også kaldet erklæring om uarbejdsdygtighed). Den er nu helt udfaset, og i stedet erstattet af 2 andre muligheder. fortsættes næste side... 18

19 » NÅR MEDARBEJDEREN ER SYG Af Ole Gaarde Kristensen Sygesamtaler fortsat fra side 18 Hvis du ønsker at få fastslået at fraværet skyldes sygdom, kan du bede medarbejderen om en såkaldt fri attest. Her attesterer medarbejderens læge at fraværet skyldes sygdom. Attesten kan ligeledes indeholde et skøn over sygdommens varighed. Attesten skrives på læges almindelige brevpapir, og kræver således ikke en særlig formular. Udgifterne til en fri attest afholdes af arbejdsgiveren. Alternativet er en såkaldt mulighedserklæring. Som arbejdsgiver kan du forlange den på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet, og der er ikke krav om at der skal være tale om en langtidssygemelding. Mulighedserklæringen laves sammen med den ansatte - der med rimelig varsel skal indkaldes til det formål. Arbejdsmarkedsstyrelsen angiver at et rimeligt varsel i denne sammenhæng er nogle få dage. Det er en god idé at gøre det skriftligt, men ikke noget krav. Den ansatte har pligt til at deltage i udarbejdelsen af mulighedserklæringen. Hvis sygdommen forhindrer at den ansatte personligt møder op, skal vedkommende deltage i en telefonsamtale hvor erklæringen laves. Formålet er at afdække hvilke arbejdsopgaver den ansatte kan klare til trods for sin sygdom. fortsættes næste side... 19

20 » NÅR MEDARBEJDEREN ER SYG Af Ole Gaarde Kristensen Sygesamtaler fortsat fra side 19 Når du har udfyldt side 1 på erklæringen sammen med den ansatte, skal den ansatte til sin egen læge, der skal udfylde side 2 med sin sundhedsfaglige vurdering. Derefter bringes attesten retur til arbejdsgiveren. Der findes en standardblanket til formålet udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen og lægestandens attestudvalg. Denne blanket kan fås ved henvendelse til DTAs sekretariat. Endelig er der mulighed for at den ansatte kan bede om at få lavet en fastholdelsesplan. Dette dog kun i det tilfælde hvor den ansatte ikke regner med at genoptage arbejde senest 8 uger efter første sygedag. Arbejdsgiveren kan afslå at lave en sådan plan, hvis han ikke anser den for nødvendig. Planen kan f.eks. indeholde en beskrivelse af ændrede arbejdsopgaver men der er ingen egentlige formkrav til sådan en plan. Eneste krav er at den skal være skriftlig. Fastholdelse af syge medarbejdere er ikke kun til gavn for dig og din virksomhed. Det er også til gavn for den ansatte, der ved at der er fokus på eventuelle problemer, og der gøres en aktiv indsats for at vedkommende kan vende tilbage til sit arbejde så hurtigt som muligt. I den forbindelse er en vigtig detalje at indgåelse af en fastholdelsesplan ikke stiller en arbejdsgiver ringere end ellers. Det kunne f.eks. være i forbindelse med opsigelse af en syg medarbejder. Det er således "gratis" at lave en fastholdelsesplan. En god kilde til yderligere oplysninger om sygesamtaler, mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner er Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside. Den kan du finde på adressen 20

21 » AFFALDSGEBYR Af Ole Gaarde Kristensen Tjek din opkrævning Mange steder i landet er efteråret tiden hvor affaldsselskaberne opkræver det såkaldte erhvervsaffaldsgebyr. Da affaldsregulativet blev opdateret sidste gang kom der en række undtagelser ind for brancher som man ikke anser for at være affaldsproducerende. En af de brancher er taxikørsel - men ikke alle er fritaget. Dels skal virksomheden være registreret med den korrekte branchekode i CVR-registret. Den korrekte kode for taxikørsel er Derudover skal virksomheden være registreret med 0 ansatte eller 1 ansat. Har man mere end 1 chauffør ansat, er man med andre ord ikke fritaget for gebyret. Tjek selv om din virksomhed er korrekt registreret ved at indaste dit CVR-nummer på fortsættes næste side... Denne bevægelse koster... Foto: Renosyd.dk 21

22 » AFFALDSGEBYR Af Ole Gaarde Kristensen Tjek din opkrævning fortsat fra side 21 Det man skal være opmærksom på i den forbindelse er at gebyret opkræves bagud på baggrund af CVR-oplysninger fra 1. januar året før. Gebyret for 2010 opkræves således på baggrund af de oplysninger der var gældende den 1. januar Desværre er det ikke alle affaldsselskaber der håndterer disse CVRdata lige godt. I efteråret 2010 har flere vognmænd i Skanderborg f.eks. oplevet at modtage forkerte opkrævninger. Poul Erik Temnæs - formand i Skanderborg Taxa - fortæller dog at Renosyd (affaldsselskabet) har reageret hurtigt ved henvendelser og rettet fejlene. Det er derfor vigtigt, at du tjekker din opkrævning når den dumper ind i postkassen - og ret omgående henvendelse til affaldsselskabet hvis du mener der er fejl i opkrævningen. Det kan betyder at pengene får lov at blive i din lomme. Regler på området Erhvervsaffaldsgebyret opkræves efter 48 i miljøbeskyttelsesloven der fastslår at kommunerne skal opkræves et sådant gebyr. Hvordan det skal fastsættes, og hvem der skal betale, fastlægges i den såkaldte affaldsbekendtgørelse ( 56-60) hvor blandt andet undtagelserne er nævnt. Hvis du vil se gebyret i netop din kommune, skal du kigge på kommunens hjemmeside. Kommunen har nemlig pligt til at offentliggøre gebyret på deres takstblad. 22

23 DTA's bestyrelse og administration ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere Glædelig jul og godt nytår! BEMÆRK venligst at administrationen holder lukket i perioden til (begge dage inkl.)

24 danske taxivognmænds arbejdsgiverforening Administration Blad Rosenlunds Allé 8 Postbox Vanløse Tlf.: Fax.: Direktør Jens Vegge Bjørck Mobil: jvb@dta-taxi.dk Advokat Kurt Søgaard Nielsen Mobil: ksn@dta-taxi.dk Bestyrelse Officielt medlemsblad for Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverforening. Alle henvendelser vedrørende bladet bedes rettet til administrationen. Ansvarshavende udgiver: Bestyrelsesformand Gert Mark Redaktion: Jens Vegge Bjørck jvb@dta-taxi.dk Ole Gaarde Kristensen ogk@dta-taxi.dk Oplag: Udgives 4 gange årligt. ISSN: Formand Gert Mark Guldbækparken Svenstrup J. Mobil: gm@dta-taxi.dk Næstformand Hans-Henrik Petersen Ringstedgade Næstved Tlf.: hhp@naestvedtaxa.dk Niels Venge Olesen Vilhelmsro Fredensborg Tlf.: Mobil: tno@olesen.mail.dk Torben Kirketerp Vægtens Kvarter Esbjerg Mobil: torbenkirketerp@webspeed.dk Michael Olsen Tobjergvej Holbæk Mobil: formand@holbtaxa.dk