Foreningerne og kommunen. Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Transkript

1 Foreningerne og kommunen Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

2 Store politiske forventninger til foreninger og frivillige

3 XXX STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 20xx fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år. YYY STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) xxxxxxxx xxxxxxxx.

4 BLÅ STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 2011 fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år. RØD STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) REGERINGSGRUNDLAGET 2010 REGERINGSGRUNDLAGET 2011

5 Store forventninger i kommunerne til at foreningerne og de frivillige kan bidrage til at løse de mange kommunale opgaver Partnerskaber mellem foreninger og kommunale institutioner. Frivilliges involvering i kommunale opgaver. Eller overtagelse af kommunale opgaver.

6 Kommunaldirektørerne TROR også. Er omfanget af kommunens samarbejde med frivillige ændret siden 2007? Forventer du, at din kommune vil arbejde mere eller mindre på at inddrage frivillige I de kommende år? Stigende Meget mere Uændret Mere Faldende Det samme som i dag Momentum: Undersøgelse blandt kommunaldirektører

7 Hvor finder vi foreningerne?

8 Kultur, idræt, fritid og undervisning - Lokalhistoriske foreninger - Sangkor og musikforeninger - Amatørteater - Etniske kulturforeninger - Idræts- og motionsforeninger - Folkedans og anden dans - Børne- og ungdomskorps - Hobbyforeninger - Jagtforeninger - Kolonihaveforeninger - Rotary, Lions Club ol. - Aftenskoler / oplysningsforbund - Husflidsforeninger - Husholdningsforeninger - Foredragsforeninger mv. - Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER -Museer, historiske samlinger -Idrætshaller og faciliteter -Fritidsklubber og -institutioner

9 Social og sundhed - Afholdsforeninger - Patientforeninger og sygdomsbekæmpende foreninger - Foreninger for handicappede - Misbrugsforeninger - Bloddonorer - Pensionistforeninger og ældreorganisationer - Foreninger for udsatte grupper - Besøgstjeneste - Selvhjælpsforeninger - Foreninger til støtte for social institutioner - Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER - Børnehaver - Plejehjem - Sociale institutioner

10 Budskaber - Lokale vælgerforeninger - Øvrige politiske foreninger - religiøse foreninger - Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv. - Foreninger for forebyggelse af kriminalitet - Juridisk rådgiverforening - Miljøforeninger - Naturforeninger - Naturfredningsforeninger - Dyreværnsforeninger - Dyrebeskyttelse

11 Lokalsamfund - Boligforeninger - Grundejerforeninger - Sogneforeninger - Lejerforeninger - Ejerlejlighedsforeninger - Antenneforeninger - Vindmølleforeninger - Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER -Forsamlingshuse -Vindmøllelaug -Andre selvejende lokale institutioner

12 Arbejde - Håndværkerforeninger - Handelsstandsforeninger - Landboforeninger - Turistforeninger - Brancheforeninger - Professionsforeninger - Fagforeninger - Arbejdsgiverforeninger

13 Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø 2010 pct. fordeling på samfundsområder Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. Filantropi og frivillighed International Religion Arbejde Andre 4,4 2,8 6,7 1 3,9 0,1 1,3 1 1,5 11,3 9,4 13, ,2 Frivilligt socialt arbejde Lokalsamfund Kampen for og om værdierne Fagligt arbejde, branche. og profession Folkeoplysningsområdet N = Pct.

14 Hvor mange arbejder frivilligt?

15 Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år (2012) N = 2809 Pct.

16 Andel af den voksne befolkning, som har udført et frivilligt arbejde inden for det seneste år i 2012, opdelt på aldersgrupper (pct.)

17 I hvilke organisationsformer udføres frivilligt arbejde (2012)?

18 Nye måder at samarbejde med kommunen

19 Har foreningen inden for det seneste år haft et samarbejde med kommunale institutioner om AKTIVITETER, ARRANGEMENTER OG PROJEKTER (pct.)

20 50 Foreningers og politikeres holdning til foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver Foreninger Politikere Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

21 Proaktiv foreningspolitik Kommunerne ønsker at inddrage foreningerne i bl.a. Integration af børn og unge Aktivitetstimer i skolerne Forebyggelse mod kriminalitet Sundhedsfremme Dannelse af sociale netværk Osv. Kommunerne tænker i stigende grad i billige og effektive løsninger på offentlig definerede opgaver og problemer Proaktiv i stedet for reaktiv foreningspolitik

22 Forskellige samspilsformer 1. Foreninger og frivillige grupper, der fungerer uafhængigt af kommunen (uden offentlig støtte) 2. Foreninger mv. modtager økonomisk støtte fra kommunen til formål, som er kommunens ansvar 3. Foreninger og kommunale institutioner som deltager i et partnerskab om en eller flere formål og aktiviteter 4. Foreninger om har en driftsaftale med kommunen om at stå for aktiviteter, som kommunen har et ansvar for 5. Kommunale institutioner rekrutterer og benytter frivillige uafhængigt af foreninger

23 1. Parallel leg Foreningerne og de frivillige byder sig til med en mangfoldighed af aktiviteter og tilbud, som velfærdstrængende danskere efterspørger. Foreningernes og de frivilliges force er, at tilbuddene som regel er billigere end de kommercielle tilbud og mindre påtrængende end offentlige evidens-baserede tilbud ( vi ved, hvad der er godt for dig ). Den er er klar opdeling mellem den offentlige og den frivillige sektor. Hver sektor gør sit parallelt uden meget samspil.

24 2. Rolleleg De foreninger og frivillige, der har interesse for det, byder sig til og indgår aftaler med kommunen om aktiviteter for grupper, som det offentlige etablerer særlige programmer for. Ofte i form af partnerskaber mellem foreninger og kommunale institutioner. Foreningerne vil i højere grad være integreret i løsningen af offentligt definerede velfærdsopgaver.

25 3. Organiseret leg Her er det staten og kommunen, der organiserer legen. Som DIRIGERER. Støtten gives til foreninger og frivilligt arbejde, der fremmer politiske målsætninger og den kommunale opgaveløsning. Kommunen vil stille krav til både aktiviteter, der skal være evidens-baserede, og medarbejderne, der skal være uddannet på området. En konsekvens af dette er større professionalisering såvel i faglig som økonomisk forstand i foreningen. Til gengæld vil foreningen også tage sig betalt for denne opgave. Noget for noget.

26 Berettigelsen af den kommunale støtte til foreninger

27 Skal foreningerne være nyttige?

28 Skal kultur og idræt være nyttig? Er det formålet med den kommunale støtte til foreningerne, at den skal bidrage til løsningen af vigtige kommunale opgaver som social forebyggelse og sundhedsfremme? Kan man kun retfærdiggøre kommunal støtte på disse områder ved at argumentere for, at det er nyttigt for de kommunale kerneopgaver?

29 Støtte til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet (FOLKEOPLYSNINGSLOVEN)

30 To idealer for samspillet mellem foreningslivet og kommunen: Samskabelse eller selvskabelse

31 Centrale begreber: Partnerskaber Samproduktion Sammenhængskraft Samskabelse Idealer og forestillinger Det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet skal i højere grad skabe velfærd sammen. Samskabe ved at kombinere vores forskellige ressourcer.

32 Kritik af forestillingen om samskabelse Bygger på en forestilling om, at foreningerne og det offentlige vil det samme? Men foreningerne har ikke den samme berettigelse som det offentlige Repræsenterer forskellige værdier og interesser Foreningslivet er ikke en homogen enhed Forestillingen om, at man kan dirigere en styrket inddragelse af foreningslivet er en illusion. Foreningsliv og frivillighed udvikles (måske) bedre i kamp og konkurrence end i samarbejde

33 Selskabelse: Demokratisk selvstyre Den tredje vej i stedet for velfærdsstaten og minimalstaten. Et velfærdssamfund baseret på kollektive løsninger og hjælp til de svage baseret på en kombination af offentlige løsninger og frivillige løsninger. Det offentlige understøtter og skaber gode vilkår for en frivillig og demokratisk organisering af opgaver, som bedre varetages kollektivt end hver for sig.

34 HVORDAN: Større selvforvaltning og demokratisering af velfærdssamfundet 1. Lade civilsamfundet stå for organiseringen af flere opgaver Med offentlige støtte 2. Give bedre mulighed for, at frivillige foreninger og organisationer, selvejende institutioner, ol. kan stå for offentlige definerede opgaver Fx frie skoler, selvejende institutioner mv. 3. Demokratisering af de kommunale institutioner med reel indflydelse til bestyrelserne.

35 Det findes mange steder Folkeoplysningsloven Frie skoler Friskoler Efterskoler Højskoler Selvejende idræts- og kulturfaciliteter Selvejende og foreningsejede daginstitutioner Selvejende sociale plejehjem mv.

36 Ændret ansvarsfordeling???? Brugerstyring med reel indflydelse i de kommunale institutioner, fx Daginstitutioner, skoler og kommunale fritidsfaciliteter Overlad lokale opgaver til grundejerforeninger eller beboerforeninger, fx Affaldsindsamling Pasning af stier, veje og grønne områder Ansvar for lokale legepladser Overlad kommunale (lovbestemte) opgaver til foreninger og frivillige, fx Musikskolen Børnepasning ( frie børnehaver)

37 Foreningsudvikling

38 Hvordan fremme foreningsudvikling? Foreningslivet udvikles i et dynamisk samspil mellem engagerede medlemmers interesser og det omgivende samfunds påvirkning og krav. Afhænger af målet med udviklingen? Udvikling af eksterne mål: Udvikling af foreningens egne mål. Mere proaktiv holdning til foreningsudvikling i såvel organisationer som kommuner.

39 Foreningsudvikling på to måder Udskiftning af foreninger Udvikling af foreninger

40 Vækst og tilbagegang i antallet af foreninger på Fyn, Langeland og Ærø fra 2004 til 2010 Lokalsamfund Kultur og kunst Social hjælp Idræt Fritid og hobbies Religion Sundhed Miljø og natur Internationale aktiviteter Uddannelse og forskning Fagforeninger, brancheforeninger mv. Politik 2004: foreninger 2010: foreninger maj

41 Hvordan fremme foreningsudvikling?

42 KVALIFICERING Information Kurser og uddannelse Vejledning og processtøtte Projekt- støtte RAMMER Økonomiske incitamenter Samspil / partnerskab Konkurrence Lovgivning / regler

43 Information INDHOLD FORDELE Organisationsblade, hjemmesider, nyhedsmail, sociale medier Materialer, hæfter, mapper mv. Konferencer, møder mv. Benyttelse af forenings-paneler til at undersøge foreningernes behov. Har i mange år været en central metode i idrætsorganisationerne, men spiller en lille rolle i kommunerne. Kan komme ud til mange foreninger. Kan målrettes en ønsket udvikling ( kampagne ). Kan gøres forholdsvis billigt. ULEMPER Påvirkningen er forholdsvis svag. Effekten afhænger af, om foreningen er parat til forandring. Generelle budskaber der som regel ikke matcher specifikke behov. EFFEKT Vi ved ikke, hvilken effekt det har for foreningsudvikling. Forholdsvis mange foreninger følger med (blade, hjemmeside mv.)

44 Kurser og uddannelse INDHOLD FORDELE ULEMPER EFFEKT Korte inspirations-kurser eller seminarer (fra få timer til få dage) Længere kursus- og uddannelsesforløb. Kurser målrettet den enkelte forenings behov. Har i mange år spillet en stor rolle i idrætsorganisationerne. Spiller en lille rolle i kommunerne. Forholdsvis intensiv påvirkning af motiverede personer. Når forholdsvis mange. Folk fra forskellige foreninger kan inspirere hinanden. Forholdsvis dyrt. Tager primært sigte på den enkelte foreningsleder eller træner. (Måske) er kurserne for korte til at virke? Når de mest interesserede og motiverede. Vanskeligt at transformere indholdet til foreningens praksis. Vi ved meget lidt om effekten af kurser og uddannelse på foreningsområdet og forskellige former for kurser - i forhold til andre typer af inspiration, påvirkning og læring.

45 Vejledning, processtøtte, certificering INDHOLD Støtte fra foreningskonsulent til at udvikle foreningen. (fx DGIs DM i foreningsudvikling og DIFs foreningsudvikling). Certificering af foreninger (fx DGIs Idrætsforening for alle ). FORDELE ULEMPER EFFEKT Problembaseret læring eller learning by doing. Intensiv proces ud fra den enkelte forenings forudsætninger og ønsker Omfatter forholdsvis få. Forholdsvis dyrt. Kan være på bekostning af inspiration fra andre foreninger og mere generel erfaring og viden om foreningsudvikling. Givetvis stor effekt deraf, men vi ved det ikke.

46 Projekt-støtte INDHOLD FORDELE Særlige pulje- eller projektmidler, som foreninger kan søge a) Enten til udvikling som foreningen selv definerer. b) Eller til udvikling på bestemte eksternt prioriterede områder. Fx den tidligere forsøgs- og udviklingspulje under Folkeoplysningsloven, tilbagevende udviklingspuljer under diverse ministerier og DIFs nuværende udviklingspulje. Kan målrettes særligt ønskede mål. Kan fungere som et eksperimentarium. Giver den enkelte forening mulighed for at afprøve nye ideer. ULEMPER EFFEKT Mange projekter stopper, når projektmidlerne hører op. Involverer ofte en afgrænset del af foreningen. Som regel et lille antal foreninger, der får glæde af det. Givetvis stor effekt på kort sigt. Og kun for den enkelte forening. Men usikkert i hvilken grad sådanne midlertidige projekter fører til mere vedvarende forandring.

47 Økonomiske incitamenter INDHOLD FORDELE ULEMPER EFFEKT Økonomisk støtte i forhold til bestemte mål, fx - den kommunale støtte til medlemmer under 25 år. - enkelte kommuners refusion af udgifter til lønnede trænere. - nogle kommuners delvise refusion af udgifter til kursusdeltagelse Forholdsvis enkelt og forståeligt støttesystem. Støtter bestemte mål uden at blande sig i foreningens metoder Vil som regel gælder for alle foreninger uden hensyntagen til deres forskellighed. Foreninger kan få fokus på nogle kvantitative mål på bekostning de mere kvalitative (fx flere medlemmer i stedet for kvalitet) Kan have en stor effekt. Flere studier viser, at effekten af økonomisk støtte afhænger af a) Hvor meget den eksterne støtte udgør af donors økonomi b) Hvor specifikt kravene er til hvordan pengene skal anvendes. c) Om fx kommunen har alternative måder at fremme målet.

48 Velfærd Demokrati Folkeoplysning Grundstøtte x X x Ret til gratis benyttelse af ledige offentlige lokaler og anlæg, skattefordele og anden indirekte støtte Krav om demokratisk organisering, men ingen krav til mål og aktiviteter Aktivitetsstøtte Den offentlige støtte går til politisk prioriterede mål, aktiviteter og grupper X x X Driftsstøtte Økonomisk støtte til fortjenestefri velfærdsproduktion (non-profit) X x?

49 Samspil / partnerskab INDHOLD FORDELE ULEMPER Samarbejde / partnerskab med en anden forening eller organisationstype, fx en kommunal institution. Kendt fra de mange partnerskaber, som idrætsforeninger i stigende omfang er indgået i. Hvis der er tale om et ligeværdigt partnerskab mellem forskellige organisationer, kan samarbejde inspirere til en udvikling af foreningen. Nogle partnerskaber involverer kun en afgrænset del af foreningen og vil derfor have lille indflydelse på hele foreningen. EFFEKT Teoretisk antages det, at tæt samspil med andre organisationer vil påvirke hver organisation. Studier viser, at foreninger / frivillige organisationer kan bevare deres særegne karakter.

50 Konkurrence INDHOLD FORDELE ULEMPER EFFEKT Stimulere foreningers udvikling ved at modvirke foreningsmonopoler, fremme konkurrence mellem foreninger og i visse tilfælde også konkurrence fra offentlige og kommercielle tilbud. Eksempler: Bevægelsesfag i aftenskolen samt kommercielle fitnesscentre. Det er i princippet ikke så styrende som krav, projekter og økonomiske incitamenter. Vil omfatte / påvirke mange foreninger. Billigt. Kan være svært at skabe konkurrence, som opleves som fair. Nogle foreninger vil muligvis synes, at det er ødelæggende for de frivilliges engagement. Historiske studier viser, at foreningsområder er udviklet i konkurrence mellem forskellige bevægelser, fx børne- og ungdomskorpsene. Udviklingen af mange gymnastikforeninger samt foreningsfitness kan delvis tilskrives konkurrence fra andre aktører.

51 Lovgivning / regler INDHOLD Regler for at blive godkendt som forening, som forudsætning for at blive optaget i en organisation eller få offentlig støtte: Fx regler vedr. organisationsform: - Kredsbegrebet i den oprindelige Folkeoplysningslov -Foreningsbegrebet i den nuværende lov. FORDELE Billigt, let at forstå og ens for alle. ULEMPER Tvinger nogle foreninger til at organisere sig på en måde, som ikke er hensigtsmæssig i forhold til deres mål, medlemmer mv. EFFEKT Har givetvis en stor effekt, men vi ved det ikke. Afhænger af hvordan reglerne fortolkes. Den kommunale forvaltning af kravene til foreningerne om, at de skal være folkeoplysende har sandsynligvis ikke haft ret stor betydning.

52 Information Kurser og uddannelse Vejledning, processtøtte, mv. Støtte til nye projekter Økonomiske incitamenter Samspil / partnerskab Konkurrence Lovgivning / regler Når ud til mange. Forholdsvis billigt. Lille effekt Når ud til mange. Forholdsvis dyrt. Usikker effekt. Når kun ud til få. Forholdsvis dyrt. Givetvis stor effekt. Når kun ud til få. Forholdsvis dyrt Usikker effekt. Vil påvirke mange. Kan være dyrt. Sandsynligvis stor effekt. Kan påvirke mange. Kan være dyrt. Usikker effekt. Kan påvirke mange. Billigt. Stor effekt på nogle foreningstyper. Vil påvirke mange. Billigt. Sandsynligvis stor effekt.