Version af 7.april 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Version af 7.april 2011"

Transkript

1 Version af 7.april 211 Det digitale samfund 21

2 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur Hovedresultater Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur Investeringer Mulige adgange til internettet Priser på telefoni og bredbånd Udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi Forbrug af informations- og kommunikationsteknologi Roaming Internationale sammenligninger 22 3 It-færdigheder Hovedresultater Videnskabsministeriets initiativer til styrkelse af danskernes it-færdigheder Befolkningens it-færdigheder Mobile it-færdigheder Virksomheder og it-færdigheder Internationale sammenligninger 39 4 Digitalt indhold og tjenester Hovedresultater Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digitalt indhold og tjenester Befolkningens brug af it-tjenester Holdninger til offentlige it-tjenester Anvendelse af offentlige it-tjenester E-handel Digital sundhed i Danmark Cloud computing Internationale sammenligninger 57 5 Informationssikkerhed Hovedresultater Videnskabsministeriets initiativer for at styrke informationssikkerheden Befolkningens informationssikkerhed Cloud computing og informationssikkerhed Informationssikkerhed og sociale netværkstjenester Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i virksomheder 75 6 Grøn it Hovedresultater Videnskabsministeriets initiativer for grøn it 78

3 6.3 Befolkningens anskaffelse og bortskaffelse af IKT Befolkningens brug af IKT Virksomheders og myndigheders anskaffelse af it-udstyr Virksomheders og myndigheders mål og initiativer for at reducere deres energiforbrug 88 7 IKT, produktivitet og vækst Hovedresultater Videnskabsministeriets initiativer for at fremme væksten gennem IKT og digitalisering Sammenhænge mellem vækst, produktivitet og IKT IKT's bidrag til den danske produktivitetsudvikling Internationale sammenligninger DSB - Vækst og sms-billetter SKAT - effektiviseringsgevinster fra digital selvbetjening Potentialet i kommunal digitalisering Guldborgsund Kommune - når digitalisering øger tilstedeværelsen lokalt 11 8 Kilder og metode Oversigt over anvendte kilder Detaljeret kildebeskrivelse Figuroversigt Tabeloversigt 119

4 Forord > Digitaliseringen rummer mange fordele for borgerne og samfundet i form af øget fleksibilitet og uafhængighed. Digitaliseringen har ændret den måde, vi som borgere oplever og lever i samfundet på. I dag handler vi og læser vores nyheder på nettet. Vi kan gå i banken hvor som helst med NemID, og kontakten til offentlige myndigheder er ikke begrænset af åbningstider, men kan klares online, når det passer os. Danskerne er blandt de bedste i Europa til at bruge digitale tjenester. I Det digitale samfund kan du læse, hvordan vi har taget digitale tjenester offentlige såvel som private til os. Og du kan læse om virksomheder og myndigheder, der har udnyttet de muligheder, digitaliseringen giver. Det drejer sig f.eks. om SKAT, der har givet borgerne mulighed for at klare det meste med skatten på nettet. Det har givet millioner af besøgende på skat.dk og bedre service, og så har SKAT endda sparet penge. Eller hvad med DSB, der har givet deres kunder mulighed for at købe billetter med mobiltelefonen? Det har givet tilfredse kunder, og DSB sælger nu 12. sms-billetter om dagen. SKAT og DSB ønskede at forbedre serviceniveauet for deres brugere, men oplevede samtidig, at digitaliseringen skabte øget effektivitet og vækst. Det er kernen i den gode digitalisering bedre fleksibilitet, uafhængighed og service, større tilfredshed samt øget effektivitet og vækst. De fleste danskere er positive over for offentlige digitale tjenester og særligt den fleksibilitet, de giver. Den positive indstilling til digitale tjenester er en af hovedårsagerne til, at der er et stort potentiale i at fortsætte digitaliseringen. Danmark skal leve af viden, og det er derfor helt centralt, at vi har en befolkning, der har færdighederne til at begå sig i den digitale verden. Samtidig skal de tjenester, borgerne tilbydes, være nemme at bruge og være tilgængelige, når der er behov for dem. I Videnskabsministeriets arbejdsprogram Digitale veje til vækst er der sat fokus på en række af forudsætningerne, for at digitaliseringen kan øges, og det digitale potentiale bedre kan udnyttes. Fundamentet i form af en infrastruktur skal være på plads. Derfor er regeringens målsætning, at alle borgere og virksomheder i Danmark skal have adgang til 1 Mbit/s i 22, hvilket 25 procent allerede har i dag. Jeg har også igangsat initiativer, som skal fremme udvikling og tilgængelighed af indhold og tjenester samt forbedre borgernes itfærdigheder. Den danske økonomi og velfærd står over for store udfordringer. Vi ved, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) bidrager positivt til produktivitet og vækst. Derfor skal vi investere i og gøre brug af IKT. Dette er i fokus i denne publikation. 4

5 Jeg håber, du vil finde viden og inspiration i Det digitale samfund. Potentialet er der. Udnyt det! Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen 5

6 1 Indledning > Det digitale samfund beskriver danskernes tilgang til IKT ud fra en række statistiske undersøgelser. Publikationen fokuserer primært på den danske befolknings brug af IKT, men belyser også den offentlige sektors og danske virksomheders brug af IKT. Publikationen er struktureret efter regeringens fem målsætninger på IKT-området. Målsætningerne skal sikre, at Danmark har optimale vækstvilkår som vidensamfund. Kapitel 2. Digital infrastruktur: Danmark får en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse. Kapitlet gennemgår telesektorens investeringer i infrastruktur, mulige adgange til internettet, pris, udbredelse og forbrug af fastnet- og mobiltelefoni samt bredbånd. Kapitel 3. It-færdigheder: Danskerne opnår de fornødne kompetencer til at udnytte denne infrastruktur. Kapitlet beskriver danskernes computer- og internetfærdigheder, mobile færdigheder samt virksomhedernes indsats for at styrke medarbejdernes it-færdigheder. Kapitel 4. Digitalt indhold og tjenester: Danskerne bruger infrastrukturen i praksis, fordi der via den udbydes indhold, som giver værdi og nytte. I kapitlet gennemgås befolkningens anvendelse af en række digitale tjenester, herunder e-handel samt udbud og anvendelse af den offentlige sektors digitale tjenester. Kapitel 5. Informationssikkerhed: Danskerne følger sig sikre og trygge ved at anvende infrastrukturen. I kapitlet gennemgås befolkningens generelle it-sikkerhedsvaner, brug af sociale netværkstjenester samt it-sikkerhed i private virksomheder og i den offentlige sektor. Kapitel 6. Grøn it: Grøn it skal aktivt bidrage til en reduktion af miljøbelastningen i Danmark. Kapitlet belyser befolkningens anskaffelse, brug og bortskaffelse af computere. Også virksomhederne og det offentliges anskaffelse af it beskrives samt tiltag for at reducere energiforbruget fra it og ved hjælp af it. Kapitel 7. IKT, produktivitet og vækst: Digitalisering og vækst hænger uløseligt sammen. Kapitlet belyser sammenhængene mellem IKT, produktivitet og vækst i et dansk perspektiv. Desuden gennemgås en række cases fra dansk erhvervsliv, stat og kommuner, hvor digitaliseringen i dag skaber vækst og effektiviseringer. 6

7 2 Digital infrastruktur > De færreste danskere kan i dag forestille sig en dagligdag uden adgang til den digitale infrastruktur. Den digitale infrastruktur er en integreret del af vores hverdag på linje med veje, vand og elektricitet. Bredbånd, via fastnet eller mobilnet, kan betragtes som danskernes primære adgangsvej til vidensamfundet. 2.1 Hovedresultater Dækning IT- og Telestyrelsen estimerer, at der medio 21 var under 1. husstande og virksomheder i Danmark, der ikke kunne få en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på minimum 512 kbit/s Knap hver fjerde danske husstand og virksomhed kunne medio 21 få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på 1 Mbit/s Priser Fra 28 til 21 er udgifterne målt i faste priser til et bredbåndsabonnement med en downstreamhastighed på mindst 4 Mbit/s faldet med 46 procent I perioden 2-21 er udgifterne for mobiltelefoni målt i faste priser faldet med omkring 75 procent, mens udgifterne til fastnettelefoni er faldet med 2 procent Udbredelse Medio 21 var der knap 2,2 millioner fastnet internetabonnementer i Danmark, hvoraf 97 procent var bredbåndsabonnementer. Hertil kommer 744. dedikerede dataabonnementer til mobilt bredbånd Medio 21 var der 34 fastnetabonnentlinjer og 136 mobilabonnementer per 1 indbyggere i Danmark 88 procent af danske familier har adgang til mindst en computer i hjemmet, og 86 procent af familierne har internetadgang i hjemmet Forbrug I første halvår 23 blev der fra mobiltelefoner foretaget opkald af 2 milliarder minutters varighed. I første halvår 21 er dette tal steget til knap 5,5 milliarder minutter. I samme periode er trafikken fra fastnettelefoner faldet fra 1 milliarder til knap 3,5 milliarder minutters varighed I første halvår 21 blev der sendt 6,6 milliarder sms-beskeder og knap 4 millioner mms-beskeder. I 23 var tallene henholdsvis 1,5 milliarder og,5 millioner. I første halvår 21 blev der genereret 6,5 millioner GB datatrafik via mobilt bredbånd i Danmark. Standard- og tillægsdataabonnementer til mobiltelefoner genererede gennemsnitligt,3 GB per abonnement, mens dedikerede dataabonnementer i form af USB-modem og dataindstikskort til computere gennemsnitligt genererede 7,9 GB per abonnement Internationale sammenligninger Danmark er det tredje billigste OECD-land i forhold til udgifterne til fastnettelefoni, og det billigste OECD-land på mobiltelefoni Ved udgangen af første halvår 21 havde Danmark den næsthøjeste penetration af fastnet bredbåndsabonnementer i EU 7

8 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur Udbredt adgang til højhastighedsbredbånd er blevet synonym med øget produktivitet og vækst og er i dag en forudsætning for deltagelse i fremtidens digitale samfund. Regeringen lancerede i juni 21 en ny bredbåndsmålsætning for Danmark: I 22 skal alle husstande og virksomheder have adgang til mindst 1 Mbit/s. Målsætningen er ambitiøs og vil sikre, at de tyndt befolkede dele af landet vil få adgang til de nye digitale muligheder. Også EU har sat fokus på området og har lanceret en fælleseuropæisk målsætning: Alle EU's borgere skal have adgang til mindst 3 Mbit/s i 22, og mindst 5 procent skal abonnere på 1 Mbit/s eller derover samme år. Den nye danske målsætning skal nås ved at fortsætte den markedsdrevne og teknologineutrale udrulning, der har bragt Danmark til en international førerposition inden for udbredelsen af bredbånd. Det danske marked er i gang med at omstille sig til hurtigere accessteknologier som fibernet og til mobile teknologier i form af mobilt bredbånd. For at understøtte det fortsatte udbud og efterspørgsel af højhastighedsbredbånd, så potentialet ved IKT udnyttes, har Videnskabsministeriet lanceret arbejdsprogrammet Digitale veje til vækst. Arbejdsprogrammet indeholder blandt andet en række initiativer, der skal understøtte udbuddet af attraktivt indhold og bidrage til, at danskerne har de rette digitale kompetencer. Som en del af arbejdsprogrammet vil Videnskabsministeriet tæt følge telebranchens udvikling af en varedeklaration på bredbånd, der skal være med til at øge gennemsigtigheden på bredbåndsmarkedet. Udover udbud er et af de konkrete initiativer, der kan sikre fremdrift mod 22-målet, muligheden for at stille krav om dækningsforpligtelser i fremtidige frekvensauktioner. Det gælder auktionen over 8 MHz-båndet, som afholdes i 211, og kommende auktioner i 217 og 219. Videnskabsministeriet vil endvidere fokusere på rammerne for teleselskabernes muligheder for at opsætte master og antenner og for at nedgrave kabler og anden infrastruktur. Videnskabsministeriet ønsker også at involvere de lokale kræfter i at sikre udrulningen af højhastighedsbredbånd. Mange kommuner har allerede positive erfaringer med at prioritere bredbåndsområdet og har fundet ud af, at der er en positiv business case i dette. Disse erfaringer skal spredes til hele landet. Regeringens eksisterende målsætning, om at alle skal have adgang til bredbånd inden udgangen af 21, er stadig gældende. Ét af midlerne, der skal sikre, at målet bliver nået, er en dækningsforpligtelse i den såkaldte FWA-frekvensauktion i 27, som blev vundet af ELRO Erhverv A/S og trådte i kraft den 3. juni 21. Som følge heraf skal ELRO levere en bredbåndsforbindelse med en downstreamhastighed på minimum 512 kbit/s i en lang række postnumre til husstande og virksomheder, der ikke kan få bredbånd ad anden vej. 8

9 2.3 Investeringer Investeringer i telebranchen danner grundlaget for videreudviklingen og effektiviseringen af den eksisterende tele- og bredbåndsinfrastruktur. Figur 2.1: Investeringer i telesektoren Mia. kr. 12 Mia kr , 11, 7,7 7,5 5,6 5,7 5,3 5,4 6,9 6,4 7,4 6,7 9,1 9,6 8,2 8,4 8,5 7, Investeringer i telesektoren i alt Investeringer i telesektoren i faste priser 21=1 Nationalregnskabets bruttoinvesteringer (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik og Økonomiske nøgletal 29, IT- og Telestyrelsen Teleinvesteringerne er opgjort som telesektorens årlige anlægsinvesteringer 1. Den stiplede linje angiver et mindre databrud 2 mellem 27 og 28 for tallene i telesektoren. Udviklingen siden 21 har været præget af en periode med faldende teleinvesteringer frem til 23, hvor investeringerne udgjorde 5,6 milliarder kr. Herefter har der været en konstant stigning frem mod 28 med investeringer for 9,6 milliarder kr. I 29 er investeringerne i telesektoren faldet med godt 12 procent i forhold til året før til 8,5 milliarder kr. De årlige investeringer i telesektoren følger den generelle konjunkturudvikling i samfundet, hvilket er illustreret med udviklingen i nationalregnskabets bruttoinvesteringer. Det er dog værd at bemærke, at bruttoinvesteringerne i telesektoren falder relativt mindre end de samlede bruttoinvesteringer, hvor der fra 28 til 29 er tale om et fald på godt 22 procent. Den generelle økonomiske krise rammer således også investeringerne i telesektoren i 29, men fortsat mindre hårdt end investeringerne i den samlede økonomi rammes. 1 De samlede bruttoinvesteringer (fra 28 og frem) i konkrete aktiver, herunder investeringer i anskaffelse af ejendom (land og bygninger), anlæg (f.eks. omstillingsudstyr, transmissionsudstyr, kontorudstyr og køretøjer), investeringer i fastnet (dog ikke medregnet kabel-net brugt udelukkende til TV), mobilnet (dog ikke medregnet licenser) og andet telekommunikationsnet (internet, satellit og kabel-telekommunikationsudstyr). Omkostninger til at skaffe nye kunder er ikke medregnet her. 2 Tallene indsamles af IT- og Telestyrelsen. Før 28 var det ikke specificeret i spørgeskemaet, om der var tale om brutto- eller nettoinvesteringer, der blev blot spurgt til investeringer. Derfor kan der potentielt før 28 være tale om en sammenblanding af de to niveauer af investeringer i rapporteringerne, der danner grundlag for totaltallene. 9

10 2.4 Mulige adgange til internettet Den danske bredbåndsinfrastruktur er under konstant udbygning. Den teknologiske udvikling medfører, at der kommer nye teknologier, og at de nuværende teknologier bliver udnyttet mere effektivt, således at brugerne kan opnå højere hastigheder. Oversigt over teknologiske muligheder for at få adgang til internettet Analogt modem er adgang via en traditionel telefonlinje med en hastighed på op til 56 kbit/s. ISDN er betegnelsen for en tjeneste, der bruger den traditionelle telefonlinje til både telefonitjenester og til en dataforbindelse med en hastighed på op til 128 kbit/s per linje. xdsl er en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed. ADSL er den mest udbredte variant heraf. xdsl udbydes i dag med hastigheder op til 5 Mbit/s (VDSL 2). Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv-nettet gør det muligt at sende og modtage datasignaler, samtidig med at der sendes radio- og tv-programmer. Kabelmodem udbydes med hastigheder op til 111 Mbit/s (overvejende til private husstande). FWA, Fixed Wireless Access er et radiobaseret adgangssystem til overførsel af tale og data mellem to faste positioner. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. Tjenesterne i de lavere frekvensbånd retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder, mens tjenesterne i det høje frekvensbånd primært retter sig mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. WiMAX, World wide interoperability for Microwawe Access er en radiobaseret forbindelse. Forbindelsen kan bruges både til etablering af punkt-til-punkt-forbindelser og til punkt-til-multipunkt-forbindelser, hvor en basisstation betjener et antal terminaler. WiMAX rummer mulighed for en vis terminalmobilitet. WiMAX kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 45 Mbit/s. WiFi, Wireless Fidelity er et trådløst lokalnet, der forlænger rækkevidden af en fastnetforbindelse. Det er primært udviklet til at give trådløs bredbåndsadgang indendørs. WiFi benyttes også til at give internetadgang via offentlige hotspots i cafeer, hoteller, busser, tog m.m. Mobilt bredbånd er den mest brugte betegnelse for en højhastighedsforbindelse via et mobilt kommunikationssystem. Det er i dag teoretisk muligt at få en downloadhastighed på 42 Mbit/s. Den typiske downloadhastighed er dog væsentligt lavere. Optiske fibre er et transmissionsmedium, hvor signalerne føres gennem lysledere ved hjælp af lyssignaler. Den kapacitet, der kan opnås med optiske fibre, er stort set ubegrænset og forventes at kunne dække virksomheders og husstandes behov i mange år fremover. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af el-nettet samtidigt nedlagt optiske fibre. Virksomheder og husstande forbindes nu i stigende udstrækning til disse fibre med individuelle optiske fibre. Optiske fiberforbindelser til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 1 Mbit/s og op til 1 Mbit/s. 1

11 Figur 2.2: Teknologineutralt dækningskort over 1 Mbit/s downstream 21 Kilde: Bredbåndskortlægning 21, IT- og Telestyrelsen. Opdelt på postnumre i Danmark. Kortet viser den samlede dækning af bredbåndsforbindelser med en beregnet downstreamhastighed på mindst 1 Mbit/s. Omkring 25 procent af alle danske husstande og virksomheder kunne medio 21 få adgang til en forbindelse med en beregnet hastighed på 1 Mbit/s. Det er kun udbydere af fiber og fiberbaserede LAN-forbindelser, der i dag kan levere så høje hastigheder. Ikke alle udbydere, der teknisk kan levere 1 Mbit/s, markedsfører disse bredbåndsforbindelser til private kunder. Der er store forskelle på, hvor i landet det er muligt at få 1 Mbit/s. Det er særligt i store dele Syd- og Midtjylland, hvor der er de bedste muligheder. Tabel 2.1: Tilgængelige download- og upstreamhastigheder 21 Hastighed Download Upload Estimeret tilgang 512 kbit/s Omkring 99,95 % Omkring 99 % 2 Mbit/s Omkring 99 % Omkring 9 % 1 Mbit/s Omkring 92 % Omkring 45 % 3 Mbit/s Omkring 74 % Omkring 3 % 5 Mbit/s Omkring 68 % Omkring 29 % 1 Mbit/s Omkring 25 % Omkring 24 % Kilde: Bredbåndskortlægning 21, IT- og Telestyrelsen. Bemærk alle dækningsprocenter er for husstande og virksomheder. 11

12 512 kbit/s bredbånd er tilgængeligt for næsten alle i Danmark, og IT- og Telestyrelsen estimerer, at det medio 21 var under 1. husstande og virksomheder, der ikke kunne få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på 512 kbit/s. Desuden er der gode muligheder i næsten hele landet for at få bredbåndsforbindelser med beregnede downstreamhastigheder på både 2 og 1 Mbit/s. Mulighederne for højere downstreamhastigheder på 3 og 5 Mbit/s er også gode i det meste af landet, hvilket skyldes, at kabel-tv-nettet kan levere disse hastigheder. Mulighederne for upstreamhastigheder er ikke lige så gode som mulighederne for downstreamhastigheder. Dette skyldes, at flere teknologier ikke kan levere tilsvarende høje upstreamhastigheder. Den eneste teknologi, der kan levere både høje down- og upstreamhastigheder, er fiber. Det er således kun på de lavere upstreamhastigheder, hvor der er en generelt god dækning i hele landet. 2.5 Priser på telefoni og bredbånd Tabel 2.2: Prisudvikling på billigste landsdækkende abonnement 2-21 Mobil som supplement Mobil som alternativ Fastnet 9 minutter 15 minutter 3 minutter Pris for det billigste abonnement Bredbånd mindst 2.48/512 kbit/s Bredbånd mindst 4.96/512 kbit/s Juni kr. 18 kr. 186 kr. 995 kr.... Juli kr. 171 kr. 187 kr. 849 kr.... Juli kr. 171 kr. 188 kr. 785 kr.... Juli kr. 119 kr. 187 kr. 78 kr.... Juli kr. 115 kr. 186 kr. 53 kr.... Juli kr. 92 kr. 184 kr. 459 kr.... Juli kr. 92 kr. 181 kr. 459 kr.... Juli kr. 67 kr. 181 kr. 328 kr.... Juli 28 4 kr. 68 kr. 181 kr. 169 kr. 249 kr. Juli kr. 49 kr. 181 kr. 169 kr. 194 kr. Juli kr. 54 kr. 181 kr. 119 kr. 139 kr. Ændring '-'1 (løbende priser) -67% -7% -3% -88% -44% Ændring '-'1 (faste priser) -73% -75% -2% -9% -46% Kilde: Prispjecen, IT- og Telestyrelsen Base: Billigste abonnement, forbrugerprofil 2 Tabellen viser prisudviklingen for de billigste abonnementer, der dækker minimum 8 procent af befolkningen, til henholdsvis mobiltelefoni, fastnettelefoni og bredbånd. Der har været prisfald inden for samtlige af de undersøgte teknologier det seneste årti, men faldet er størst inden for mobiltelefoni og bredbånd. Målt i faste priser er udgifterne for mobiltelefoni faldet over 7 procent, mens prisen for et bredbåndsabonnement med en downstreamhastighed på mindst 2 Mbit/s er faldet 9 procent fra 2 til 21. Prisen for det billigste bredbåndsabonnement på mindst 4 Mbit/s downstream er alene de to seneste år faldet 46 procent. Udgifterne til fastnettelefoni er ikke faldet tilsvarende, men målt i faste priser er der stadig tale om et fald på 2 procent fra

13 Tabel 2.3: Prisudvikling på billigste landsdækkende abonnement Mobil som supplement Mobil som alternativ Mobil med sms 9 minutter 15 minutter 3 minutter +1.5 sms Fastnet Bredbåndstelefoni Bredbånd mindst 3 minutter 3 minutter 2.48/512 kbit/s Prisudvikling det seneste år, billigste abonnementer Bredbånd mindst 4.96/512 kbit/s Juli kr. 51 kr. 68 kr. 233 kr. 111 kr. 169 kr. 194 kr. Juli kr. 58 kr. 24 kr. 233 kr. 111 kr. 119 kr. 139 kr. Ændring '9-'1 (løbende priser) % 14% -64% % % -3% -28% Ændring '9-'1 (faste priser) -2% 12% -65% -2% -2% -31% -3% Kilde: Prispjecen, IT- og Telestyrelsen Base: Billigste abonnement, forbrugerprofil 28 Prisudviklingen det seneste år varierer meget for de forskellige abonnementer til telefoni og bredbånd. For mobilabonnementer med 9 minutters eller 15 minutters månedlig taletid er priserne enten uændrede eller steget, mens udgifterne i 21 for et mobilabonnement med 3 minutters taletid og 1.5 sms-beskeder er faldet til godt en tredjedel af niveauet i 29. Priserne for traditionel fastnettelefoni og bredbåndstelefoni har ikke ændret sig, mens priserne på bredbånd derimod er faldet med cirka 3 procent det seneste år. Figur 2.3: Månedlige udgifter til mobiltelefoni I alt år år år år år år år -1 kr. Mellem 11 og 2 kr. Mellem 21 og 4 kr. Mere end 41 kr. Ved ikke / kan ikke skønne/ ønsker ikke at svare Har ikke mobiltelefon Kilde: Befolkningens brug af internet 21, Danmark Statistik Base: af befolkningen år Der er stor forskel på, hvor meget danskerne vurderer at bruge på mobiltelefoni om måneden. 31 procent af befolkningen vurderer, at de bruger op til 1 kroner om måneden, 23 procent bruger fra 11 og op til 2 kroner og 3 procent bruger fra 21 kroner og opefter. Otte procent vil eller kan ikke skønne beløbet, og resten, cirka otte procent af befolkningen mellem 16 og 89 år, har ikke mobiltelefon. De månedlige udgifter vurderes at være størst for de årige og er herefter aftagende. Eksempelvis skønner over 4 procent af de årige at bruge mere end 2 kroner om måneden på mobiltelefoni, mens den tilsvarende andel for de årige er 19 procent. Endelig er andelen, der ikke har mobiltelefon, også væsentligt 13

14 højere blandt de ældre. Blandt de årige er der således 43 procent, som ikke har en mobiltelefon. 2.6 Udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi Figur 2.4: Udbredelse af fastnet- og mobiltelefoni h. 2 1.h h h h h. 21 Fastnetabonnentlinjer Mobilabonnementer Kilde: Telestatistik første halvår 2-21, IT- og Telestyrelsen Base: Fastnetabonnentlinjer og fastnetabonnementer pr. 1 indbyggere. Udbredelsen af fastnettelefoni er gået markant tilbage det seneste årti. Antallet af fastnetabonnentlinjer per 1 indbyggere er halveret fra 69 i 2 til 34 i 21. Derimod er antallet af mobilabonnementer mere end fordoblet i samme periode fra 57 per 1 indbyggere i 2 til 136 i 21. De seneste par år er den samlede stigning i mobilabonnementer båret af en stor vækst inden for abonnementer til mobilt bredbånd. Tabel 2.4: Familiers adgang til computer og internet i hjemmet af familier Adgang til computer i hjemmet Adgang til internet i hjemmet Andel af familier med computer, der også har internet Kilde: Statistikbanken VARFORBR og Befolkningen brug af internet 22-21, Danmarks Statistik Udbredelsen af computer og internet er steget væsentligt siden år 2. Andelen af danske familier, som har adgang til mindst én computer i hjemmet, er steget fra 65 procent i 2 til 88 procent i 21. Andelen af familier med internetadgang i hjemmet er steget endnu kraftigere fra 46 procent til 86 procent i samme periode. Desuden bør det bemærkes, at stort set samtlige familier, der har adgang til computer i hjemmet, også har adgang til internet. Mens 29 procent af de familier, der havde computer i 2, ikke havde internetadgang, drejer det sig kun om to procent i 21. År 14

15 Figur 2.5: Antallet af internet-, bredbånds-, og mobile bredbåndsforbindelser Tusinde h h h h h h h. 21 Bredbåndsabonnementer Mobilt bredbånd - rene dataabonnementer Kilde: Telestatistik første halvår 2-21, IT- og Telestyrelsen Internetabonnementer under 144 kbit/s Base: Antal abonnementer Både det samlede antal internetabonnementer og bredbåndsabonnementers andel heraf er steget i perioden Ved udgangen af første halvår 24 var der godt 1,6 millioner fastnet internetabonnementer i Danmark, hvoraf 55 procent var bredbåndsabonnementer. Seks år senere var der knap 2,2 millioner fastnet internetabonnementer, hvoraf 97 procent var bredbåndsabonnementer. Sideløbende med, at antallet af internet- og bredbåndsabonnementer er steget, er der også sket en stor udvikling inden for mobilt bredbånd i form af dataindstikskort og USB-dongles til computere. Ved udgangen af første halvår 21 var der 744. dedikerede dataabonnementer til mobilt bredbånd i Danmark. Tabel 2.5: Årsager til ikke at have internet i husstanden 21 husstande uden internet Har ikke brug for det, intet behov 65 Kan ikke bruge internet/ ved ikke, hvordan man gør 18 Vil ikke have det 14 Computer koster for meget 4 Har adgang til internet andre steder 4 Internetadgang/bredbånd koster for meget 3 Fysisk handikap 1 Bekymret for sikkerhed/privatlivets fred 1 Andre årsager 6 Kilde: Befolkningens brug af internet 21, Danmarks Statistik Note: Bemærk, at svarene er over 1 procent, da det var muligt at afgive flere svar. Base: Befolkningen år, i husstande uden internet i hjemmet, flere svar muligt De personer, der bor i husstande uden internetadgang, er blevet spurgt om årsagerne hertil. Knap to tredjedele af dem, der ikke havde internet, har svaret, at de ikke har noget behov for internet. 18 procent ved ikke, hvordan man skal bruge internettet og 14 procent vil ikke have internet for eksempel på grund af upassende indhold. 15

16 Figur 2.6: Udbredelse af faste bredbåndsforbindelser fordelt på teknologi Tusinder h h h h h h h h. 21 xdsl mindst 144 kbit/s Kabelmodem mindst 144 kbit/s Øvrige mindst 144 kbit/s Kilde: Telestatistik 1. halvår 23-21, IT- og Telestyrelsen Note: Øvrige: Fiber, LAN og faste trådløse forbindelser Antallet af faste bredbåndsabonnementer er steget fra knap,6 million i 23 til godt 2,1 millioner i 21. Størstedelen af bredbåndsabonnementerne i Danmark er xdslabonnementer, der leverer internet via traditionelle telefonforbindelser. Fra 23 til 28 blev xdsl-abonnementerne mere end tredoblet, men antallet er efterfølgende faldet lidt. Kabelmodem, der benytter kabel-tv-forbindelsen, er den næstmest udbredte faste bredbåndsforbindelse. Antallet af bredbåndsabonnementer via kabelmodem blev tredoblet i perioden 23-27, men er herefter ikke steget så meget. De øvrige faste bredbåndsabonnementer udgør blandt andet fiber og faste trådløse teknologier som f.eks. WiMAX. Siden 28 stammer væksten i faste bredbåndsabonnementer i Danmark hovedsageligt fra disse bredbåndsteknologier. 16

17 Figur 2.7: Udbredelse af downloadhastigheder på tværs af teknologier h h h h h h h h. 21 Under 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s Mindst 4 Mbit/s, under 1 Mbit/s Mindst 1 Mbit/s, under 5 Mbit/s Mindst 5 Mbit/s Uspecificeret Kilde: Telestatistik 1. halvår 26-21, IT- og Telestyrelsen Base: Fastnet bredbåndsabonnementer Downloadhastighederne for bredbåndsabonnementer er steget markant i perioden Ved udgangen af andet halvår 26 havde godt halvdelen af bredbåndsabonnementerne markedsførte downloadhastigheder under 2 Mbit/s, mens ni procent havde fra 4 Mbit/s op til 1 Mbit/s og to procent fra 1 Mbit/s op til 5 Mbit/s. Ved udgangen af første halvår 21 var det kun fem procent af bredbåndsabonnementerne, der havde markedsførte downloadhastigheder under 2 Mbit/s. 44 procent havde fra 4 Mbit/s op til 1 Mbit/s og 38 procent fra 1 Mbit/s op til 5 Mbit/s. Figur 2.8: Udbredelse af uploadhastigheder på tværs af teknologier h h h h h h h h. 21 Under 512 kbit/s Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s Mindst 4 Mbit/s Mindst 512 kbit/s, under 1 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s Uspecificeret 4 1 Kilde: Telestatistik 1. halvår 26-21, IT- og Telestyrelsen Base: Fastnet bredbåndsabonnementer 17

18 Uploadhastighederne er også steget markant i perioden Ved udgangen af andet halvår 26 havde knap to tredjedele af bredbåndsabonnementerne i Danmark en markedsført uploadhastighed på under 512 kbit/s. Ved udgangen af første halvår 21 var dette faldet til hvert tiende bredbåndsabonnement. Uploadhastighederne for bredbåndsabonnementer i Danmark er generelt noget lavere end downloadhastighederne. Dette skyldes blandt andet den høje udbredelse af kobberbaserede forbindelser og forbindelser via kabel-tv-nettet, der typisk har væsentligt højere download- end uploadhastigheder. 2.7 Forbrug af informations- og kommunikationsteknologi Figur 2.9: Telefonitrafik Milliarder minutter h h h h h h h h. 21 Fastnettelefoni (inklusive ip-telefoni) Mobiltelefoni Samlet trafik Kilde: Telestatistik 1. halvår 23-21, IT- og Telestyrelsen Base: Afgående minutter på fastnet og mobil Overgangen fra fastnet- til mobiltelefoni kan ikke alene ses på udbredelsen af abonnementer, men er også tydelig i udviklingen i trafikken de senere år. I første halvår 23 blev der foretaget opkald af i alt 12 milliarder minutters varighed. Heraf blev 1 milliarder minutter foretaget fra fastnettelefoner og 2 milliarder minutter foretaget fra mobiltelefoner. I første halvår 21 blev der foretaget opkald på i alt knap 9 milliarder minutter, hvoraf mobiltelefoni udgjorde knap 5,5 milliarder minutter og fastnettelefonien de resterende knap 3,5 milliarder minutter. Udover overgangen fra fastnet- til mobiltelefoni skyldes en del af faldet i fastnettrafikken også, at opkald til internettet fra PSTN- og ISDN-modem foregår over fastnettet og dermed har været talt med i det samlede antal fastnetminutter. Efterhånden som andre teknologier såsom xdsl, kabelmodem og fiber har erstattet PSTN- og ISDN-modem, er denne del af fastnettrafikken bortfaldet. 18

19 Figur 2.1: Antal sendte sms og mms Milliarder sms Millioner mms h h h h h h h h. 21 Sms (venstre akse) Mms (højre akse) Kilde: Telestatistik 1. halvår 23-21, IT- og Telestyrelsen Base: Sendte sms- og mms-beskeder Antallet af sendte sms- og mms-beskeder i Danmark har ligesom den øvrige mobiltrafik været i kraftig vækst de seneste år. I første halvår 23 blev der sendt 1,5 milliarder sms-beskeder og,5 millioner mms-beskeder. Syv år senere i første halvår 21 var dette vokset til over 6,6 milliarder sms-beskeder og 4 millioner mmsbeskeder. Figur 2.11: Abonnementsformer og datatrafik på mobilt bredbånd 21 GB datatrafik pr. abonnement i perioden,3 7,9 GB datatrafik (mio) i perioden,6 5,9 Abonnementer (1.) ultimo perioden % 2% 4% 6% 8% 1% Standard- og tillægsdataabonnementer Kilde: Telestatistik 1. halvår 21, IT- og Telestyrelsen Dedikerede dataabonnementer IT- og Telestyrelsen har tre opgørelsesformer for mobilt bredbånd: Standard mobilabonnementer, der har været anvendt til trafik via internet, tillægsabonnementer til datatrafik til mobilabonnementer og endelig dedikerede dataabonnementer i form af dataindstikskort og USB-dongles til computere. Standard mobilabonnementer og tillægsabonnementer udgør godt 7 procent af den samlede mængde mobile 19

20 bredbåndsabonnementer, mens de dedikerede dataabonnementer udgør de resterende knap 3 procent. Langt størstedelen af datatrafikken kommer derimod fra de dedikerede dataabonnementer. Hvor standard- og tillægsabonnementer gennemsnitligt generede,3 GB per abonnement i løbet af første halvår 21, genererede de dedikerede dataabonnementer 7,9 GB per abonnement i samme periode. 2.8 Roaming Hvis man tager sin mobiltelefon med til udlandet, vil man anvende et andet mobilnet end ens eget. Dette kaldes international roaming. Prisen for brug af mobiltelefon i udlandet har tidligere været meget høj. Derfor vedtog EU-landene i 29 at nedsætte priserne for at bruge mobiltelefonen i et andet EU-land, ligesom priserne skal være mere gennemsigtige. Både i 29 og 21 blev prisen for at foretage og modtage opkald samt prisen for at sende en sms sat ned, og 1. juli 211 bliver priserne igen reduceret. Tabel 2.6: Roaming trafik fra danske mobilabonnementer k k k k. 29 Periode 2. k k k k k. 21 Opkald foretaget 45, 53,3 37,9 42, 4,3 49,7 37,7 42,4 41,9 Opkald modtaget 28,8 34,6 25,2 27, 28,6 34,3 27,2 3, 3,2 Antal sendte sms 28,6 51,7 26,4 32,1 29,1 54,4 28,6 36,9 33,5 1. MB Datatrafik hentet i alt Datatrafik i operatørernes egne net Datatrafik hentet i andre operatørers net Kilde: IT- og Telestyrelsen Millioner minutter/sms Roamingtrafikken fra danske mobilabonnementer i udlandet kan med fordel betragtes i to forskellige grupper. Den første gruppe indeholder mængden af taleminutter fra foretagne og modtagne opkald og afsendte sms-beskeder. Trafikmængden i denne gruppe er sæsonpræget og generelt størst i 3. kvartal, hvilket sandsynligvis hænger sammen med danskernes ferievaner. Sammenlignes trafikken fra kvartal til kvartal er der sket et fald i foretagne opkald, mens minuttallet for modtagne opkald og antal af afsendte sms-beskeder er steget. Den anden gruppe af roamingtrafik indeholder datatrafik i udlandet. Her er datatrafik i koncernforbundne mobilnet i udlandet typisk billigere end trafik hentet i andre operatørers net. Ikke overraskende er trafikmængden hentet i koncernernes egne net derfor væsentligt højere end trafikken hentet i andre operatørers net. I modsætning til taletrafik og sms-beskeder er datatrafikken i egne net tilsyneladende ikke så sæsonpræget, men er steget løbende gennem hele perioden fra knap 6 millioner MB i andet kvartal 28 til 23,5 millioner MB i andet kvartal 21. Datatrafikken hentet i andres net er ligeledes steget, men ser i højere grad ud til at være sæsonpræget. 2

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2012

Telestatistik Første halvår 2012 Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2010

Telestatistik Første halvår 2010 Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2011

Telestatistik Andet halvår 2011 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni- og bredbånd 5 Fastnet internet

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2015

Telestatistik Andet halvår 2015 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 16 Andre

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2016

Telestatistik Første halvår 2016 Telestatistik Første halvår 2016 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 17

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1

Læs mere

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Regeringens bredbåndsmålsætning: 100 Mbit/s til alle i 2020 Hvad skal vi med så høje hastigheder - er der måske nogen, som har efterspurgt det?

Læs mere

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling)

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling) Bilagsoversigt Bilag 1: Tidslinje/historie... 2 Bilag 2: Backbone- og acessnettet... 4 Bilag 3: Investeringer i telesektoren... 5 Bilag 4: Bredbåndsabonnementer... 6 Bilag 5: Udviklingen i internet trafik...

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:22 11. september 2008. Befolkningens it-færdigheder 2007. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:22 11. september 2008. Befolkningens it-færdigheder 2007. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 8:22. september 8 Befolkningens it-færdigheder 7 Resumé: It-anvendelse falder med alderen, men med stor forskel på konkrete it-anvendelser. Fx er de yngste aldersgrupper

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

2. Befolkningens brug af it

2. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 19 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 It-produkter i hjemmet 1 8 6 4 2 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Video PC CD-afspiller Mobiltelefon

Læs mere

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen?

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? 1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? Præsentation TELE 2011, 16. marts 2011 Vicedirektør Finn Petersen IT- og Telestyrelsen Teleforliget - 8. september 1999 Grundlæggende

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal

Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal Det digitale samfund 212 Danmarks digitale vækst i tal Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 1. Digital vækst 5 2. IKT-infrastruktur 28

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011

Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011 Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk/it-og-telestatistik ISSN: 1903-3745 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Telebranchens omsætning

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Internationale tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Brugerundersøgelse april/maj 2011 Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2012

Bredbåndskortlægning 2012 Bredbåndskortlægning 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat YouSee Mobil Få det, som du vil med særlig foreningsrabat Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012 N o 1/212 UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST Hurtige upstream-hastigheder understøtter brugen af en lang række nye digitale tjenester, og er af afgørende betydning for danske virksomheder og borgeres

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2013

Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2013 Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: [Indsæt nummer] Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Telebranchens omsætning 4 Telebranchens

Læs mere

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet Indledning 9 1. Indledning Danmark er blevet et informationssamfund Status over udviklingen Publikationens indhold Danmark kan i dag med god ret betegnes som et informationssamfund. Digital behandling

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Information Society Denmark ICT Status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil

YouSee Mobil. Få det, som du vil YouSee Mobil Få det, som du vil Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning og lynhurtig mobil internetforbindelse,

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2006:35 21. juni 2006. Befolkningens brug af internet 2006. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2006:35 21. juni 2006. Befolkningens brug af internet 2006. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2006:35 21. juni 2006 Befolkningens brug af internet 2006 Resumé: I 2006 har 83 pct. af befolkningen adgang til internettet fra hjemmet. Otte ud af ti har adgang

Læs mere

Den bedste underholdning samlet et sted!

Den bedste underholdning samlet et sted! Den bedste underholdning samlet et sted! Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Vælg en fast tv-pakke eller bland selv din pakke Se Live-tv og de nyeste film og serier med YouSee Play Tv

Læs mere

YouSee Tv. - hvad vil du se?

YouSee Tv. - hvad vil du se? YouSee Tv - hvad vil du se? Faste tv-pakker som vi har blandet Grundpakke 25 Mellempakke 3 5 Fuldpakke 64 * * * Regionskanaler fra TV 2, hvor der indgår to af kanalerne i tv-pakken DR1, DR2 og DR3 Synstolkning

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN)

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN) Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 116 Offentligt Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN) Den 17. april 2013 - Udvalget for Landdistrikter og Øer v/ chefkonsulent Thomas

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 35 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Kapitlets opbygning Befolkningens it-produkter Adgang til pc og internettet Befolkningens brug af internettet Formål med brug af

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2013

Telestatistik Første halvår 2013 Telestatistik Første halvår 213 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Priser og vilkår. Priser. Skattefri Mobil Skattefri Mobilt Bredbånd. Grundpriser. Tillægsprodukter. Skattefri Mobil

Priser og vilkår. Priser. Skattefri Mobil Skattefri Mobilt Bredbånd. Grundpriser. Tillægsprodukter. Skattefri Mobil Skattefri Mobil Der henvises til priser for Privatprodukter samt Generelle Betingelser - det med småt - for privatkunder. Her er angivet særlige priser for Skattefri Mobil. er angivet i DKK inkl. moms.

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Maj 2014 (senest revideret juni 2016)

Maj 2014 (senest revideret juni 2016) Tillægsvilkår for YouSee s standard mobilabonnementer til privatkunder (lukket for salg): Mobil 0 Timer Mobil 4 Timer Mobil 8 Timer Mobil Fri Tale 2 Timer/1 GB 4 Timer/1 GB 8 Timer/3 GB Fri Tale/5 GB Fri

Læs mere

Tillægsvilkår for TDC Erhverv Mobil

Tillægsvilkår for TDC Erhverv Mobil Tillægsvilkår for TDC Erhverv Mobil Maj 2016 Indholdsfortegnelse 1. Tillægsaftalen 1 2. Grundmoduler og tilvalgsmoduler... 2 3. Taksering og begrænsninger... 4 3.A. Minuttaksering... 4 3.B. Forbrugsafregnet

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000

Læs mere

Tillægsvilkår for MobilFlex Connect og MobilFlex Connect Plus

Tillægsvilkår for MobilFlex Connect og MobilFlex Connect Plus Tillægsvilkår for MobilFlex Connect og MobilFlex Connect Plus Oktober 2015 1. Tillægsaftalen For aftaler om abonnementsformerne MobilFlex Connect og MobilFlex Connect Plus gælder følgende vilkår i tillæg

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

Bredbå nd i Region Nordjyllånd

Bredbå nd i Region Nordjyllånd Bredbå nd i Region Nordjyllånd En opdateret analyse af bredbåndsudbud i regionen Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analysens Hovedkonklusioner...

Læs mere

Holeby Antennelaug giver dig muligheder. Få mere underholdning, end du kan drømme om. Til alle dine skærme.

Holeby Antennelaug giver dig muligheder. Få mere underholdning, end du kan drømme om. Til alle dine skærme. Holeby Antennelaug giver dig muligheder Få mere underholdning, end du kan drømme om. Til alle dine skærme. Få din tv-pakke som du vil have den Holeby Antennelaug har over 100 tv-kanaler. Det er helt op

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Smidstrup Antenneforening giver dig muligheder. Få mere underholdning, end du kan drømme om. Til alle dine skærme.

Smidstrup Antenneforening giver dig muligheder. Få mere underholdning, end du kan drømme om. Til alle dine skærme. Smidstrup Antenneforening giver dig muligheder Få mere underholdning, end du kan drømme om. Til alle dine skærme. Få din tv-pakke som du vil have den Smidstrup Antenneforening har over 100 tv-kanaler.

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014 Titel: Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsbehandler: Signe Friis Direktionskonsulent Kort vedr. udbredelse af bredbånd

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Tillægsvilkår for Mobil Fri Timer/2 GB og Mobil Fri Timer/5 GB til privatkunder

Tillægsvilkår for Mobil Fri Timer/2 GB og Mobil Fri Timer/5 GB til privatkunder Tillægsvilkår for Mobil Fri Timer/2 GB og Mobil Fri Timer/5 GB til privatkunder Juni 2016 Indholdsfortegnelse 1. Tillægsaftalen... 1 2. Taksering og begrænsninger... 2 2.A. Taksering af samtaler (minuttaksering)...

Læs mere

Dine muligheder hos Støvring Antenneforening

Dine muligheder hos Støvring Antenneforening Støvring @ntenneforening Dine muligheder hos Støvring Antenneforening - information om tv, bredbånd og mobil Det bedste tv-udbud Hos Støvring Antenneforening får du Danmarks bedste og bredeste udbud af

Læs mere

IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 2013

IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 2013 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 13 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 13 Udgivet af Danmarks Statistik Maj 14 Foto omslag: Martin Lundø Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/itbefolkningeu

Læs mere

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Email: motkri@erst.dk Twitter: #LokalBredbånd Indhold Aktuel bredbåndsdækning Udspillet Bedre bredbånd og mobildækning Finansieringskilder

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Telefoni: Internet: gratis Cirque talk 120: 120 min fri tale kr. 79,- Cirque Surf n talk 180: 180 min fri tale, 1GB/fri sms/mms kr.

Telefoni: Internet: gratis Cirque talk 120: 120 min fri tale kr. 79,- Cirque Surf n talk 180: 180 min fri tale, 1GB/fri sms/mms kr. Telefoni: Cirque Telefoni Cirque Telefoni er et abonnement, der samler din fastnet- og mobiltelefoni ét sted. Familien ringer gratis via fastnet til andre fastnettelefoner i boligforeningen og for kun

Læs mere

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0)

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0) Hanne Kühl Hejgaard Offentliggørelse; 24. oktober 2011 Kl. 05.00 Fortrolig Pressemeddelelse (version 1.0) TELEBRANCHEN 2011 DANMARK - Call me, der er en del af Telia Danmark har på privatmarkedet for mobiltelefoni

Læs mere

Ældres it-anvendelse - 2012

Ældres it-anvendelse - 2012 Ældres it-anvendelse - 2012 Andelen af folkepensionister, der aldrig har været på internettet falder langsomt. Antallet af danskere over 65, der aldrig har været på internettet, er nu under 400.000. Det

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU 31. oktober 2011 Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen Center for NetværksPlanlægning, AAU Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

TILLÆGSVILKÅR FOR TELMORE PAKKER UDEN OVERFØR TID. Maj 2015

TILLÆGSVILKÅR FOR TELMORE PAKKER UDEN OVERFØR TID. Maj 2015 TILLÆGSVILKÅR FOR TELMORE PAKKER UDEN OVERFØR TID Maj 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Tillægsaftalen...3 2. Taksering af samtaler i og fra Danmark (sekund- og minuttaksering)...3 3. Taletid...3 4. Ubegrænset

Læs mere