CENSORRAPPORT Psykologi ved universiteterne

Transkript

1 CENSORRAPPORT Psykologi ved universiteterne Aalborg Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Københavns Universitet Roskilde Universitetscenter Institut for Uddannelse og Pædagogik, kaldet DPU (Aarhus Universitet) Master og Psychology of Organizations, kaldet MPO (Roskilde Universitetscenter Master i Narkotika og Alkoholindsatser, kaldet MNAI (Aarhus Universitet) 1

2 INDLEDNING 3 PERIODE 3 UDDANNELSESSTEDER 3 ÅRETS VÆSENTLIGSTE DEBATEMNE 3 CENSORKORPSETS OPGAVER 4 CENSORERNE 4 CENSORFORMANDSKABET 4 GRUNDLAGET FOR RAPPORTEN 5 BAGGRUNDSMATERIALER 5 HOVEDEMNER 5 ANVENDELSEN AF CENSORKORPSETS MEDLEMMER 6 HISTORIKKEN I DETTE CENSORÅR 6 UDPEGNINGSPROCEDUREN 6 CENSOREVALUERINGERNE 10 NYT EVALUERINGSSKEMA 10 INDSAMLINGSMÅDEN 10 FUND FRA EVALUERINGEN 11 ANKESAGER 14 GENERELT 14 PRINCIPIELLE PROBLEMER 14 ANDRE VÆSENTLIGE FORHOLD 15 FLERE UENIGHEDER MELLEM BEDØMMERNE 15 MATEMATIKKEN UNDER VOTERING 15 FOR LANGE OPGAVER 17 HONORERING 17 OPSUMMERING AF UOVERENSSTEMMELSER OG DISSES LØSNING 18 CENSORFAGLIGHEDEN 19 AFSLUTTENDE BREVE 20 AF-, GEN- OG NYBESKIKKELSE 22 BILAG 1: CENSOREVALUERINGEN I ANONYMISERET FORM BILAG 2: BREV AF 7. SEPTEMBER 2012 FRA STYRELSEN BILAG 3: BREV AF 11. MARTS 2013 FRA STYRELSEN 2

3 Indledning Periode Nærværende censorrapport dækker perioden februar 2012 til og med marts 2013 og dækker således sommereksamen 2012 samt vintereksamen Vores beskikkelsesperiode løber formelt fra 1. april 2010 til 31. marts 2014, så denne rapport er den næstsidste i perioden. Uddannelsessteder Censorkorpset i Psykologi udfører censur på flere institutioner. 1. Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet har fulde kandidatuddannelser førende til cand.psych.-titlen. 2. Roskilde Universitetscenter har Psykologi dels som et fag på Humanistisk Basisuddanelse, dels som et af to overbygningsfag i en kandidatuddannelse. 3. Institut for Uddannelse og Pædagogik, kaldet DPU (hørende organisatorisk til Aarhus Universitet) har Pædagogisk Psykologi som en særskilt kandidatoverbygning førende til cand.pæd.psych.-titlen. 4. Masteruddannelser, Master of Psychology of Organizations (MPO) (hørende organisatorisk til Roskilde Universitetscenter). 5. Master i Narkotika og Alkoholindsats (MNAI) (hørende til Aarhus Universitet), som der er etableret et formaliseret samarbejde med i dette censorår. Der er i censoråret afgået fem censorer efter eget ønske og nybeskikket 12 censorer for vedblivende at kunne dække især kognitions- og udviklingspsykologien og for at sikre en fortsat rimelig andel af aftagercensorer i korpset. Årets væsentligste debatemne Censorfunktionen har internt i vores censorkorps været omfattende debatteret i det forløbne censorår, og blandt de diskuterede emner har været censorfaglighed og især udpegningsproceduren; om censor udpeges af censorformandskabet og eller af universitet/eksaminator. En igangværende ministeriel undersøgelse blandt samtlige censorkorps handler om, hvorvidt og i givet fald i hvor høj grad, censorer udpeges reelt eksternt. Undersøgelsens resultater forventes klar ultimo maj

4 Censorkorpsets opgaver Censorerne Censorernes opgave er beskrevet således i Eksamensbekendtgørelsen: 58. Censor skal påse, 1) at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning, 2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen. 59. En censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens/det centrale fags eksterne prøver, jf. 20, stk. 3, 2) rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens/det centrale fags og undervisningens mål, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til universitetet og formandskabet, og 4) medvirke ved behandling af klager og anker over prøver, jf. 33, stk. 2, 35, stk. 2, og 37, stk. 2. Stk. 2. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 58, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i universitetets varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til universitetet med kopi til censorformandskabet. Censorformandskabet Censorformandskabets opgave er (blandt andet) beskrevet således i samme bekendtgørelse: 50. Censorformandskabet fordeler efter samråd med universitetet eller universiteterne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog 56, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere universiteter, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end et universitet i beskikkelsesperioden, jf. 56, stk. 3. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem 1) indstille censorer til beskikkelse, jf. 56, stk. 1, 2) rådgive universiteterne om prøvernes form og indhold, jf. 59, stk. 1, nr. 2, 3) afgive en årlig beretning til universiteterne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. 59, stk. 1, nr. 3, 4) besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og 5) i øvrigt være til rådighed for universitetet, herunder aftagerpaneler, ved udvikling af nye prøveformer. Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i prøve- og eksamenssystemets kvalitet, herunder eksamensopgavernes kvalitet, ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem universiteterne, herunder aftagerpaneler, og censorerne. 4

5 Grundlaget for rapporten Baggrundsmaterialer Denne rapport er udarbejdet på baggrund af følgende materialer: 1. Informationer fra institutionerne om anvendelsen af de beskikkede censorer ved eksaminerne. 2. Informationer fra censorer udpeget ved henholdsvis sommereksamen 2012 og vintereksamen 2012/ Skriftlige censorevalueringer for disse eksaminer. 4. Kendskab til klagesager via censorkorpsets medlemmer. 5. Ankesager fra vintereksamen 2011/12 og sommereksamen Rapporten har været sendt til gennemlæsning hos studielederne for at sikre, at tekstlige uklarheder har kunnet præciseres. Hovedemner Rapporten er opdelt i afsnit, der behandler følgende hovedemner: Anvendelsen af censorkorpset, censorernes evalueringer, ankesagerne, andre væsentlige forhold samt en opsummering af uoverensstemmelserne om censorkorpsets anvendelse og rolle. 5

6 Anvendelsen af censorkorpsets medlemmer På baggrund af vores opgaver som beskrevet i Eksamensbekendtgørelsen skal censorerne udpeges til de givne eksaminer på en måde, så der både er taget et fagligt og et fordelingsmæssigt hensyn, og på en ekstern måde, så den udpegede censors uafhængighed af universitetet står til troende. Censorformanden henvendte sig allerede i foråret 2011 til Styrelsen i ministeriet for at få drøftet disse hensyn, idet daværende næstformænd og flere studieledere ikke syntes så strikte med, om fordelingshensynet og den eksterne, dvs. den af universiteterne uafhængige udpegning, blev taget og skete. Styrelsen opsummerede i juni 2011, at fordelingshensyn og faglighed skulle vægtes ligeligt, og at det er censorformandskabet, der udpeger, hvis der skulle opstå uenighed om, hvilken censor der foretrækkes. Det førte til, at censorformanden gik mere aktivt ind i udpegningsprocessen og i mange tilfælde udpegede en anden censor, end den af universitetet foreslåede. Det kunne påvises, at der gennem længere tid og også helt tilbage i tidligere beskikkelsesperioder havde været en markant tendens til pardannelse og gensidig censur. De tre daværende næstformænd besluttede i januar 2012, dvs. lige før den periode, som denne rapport dækker, hen over censorformandens hoved og med påkaldelse af flertalsafgørelse, at den daværende udpegningsprocedure skulle suspenderes i 2 år, hvor universiteterne igen skulle forestå udpegningen selv, og ved udgangen af denne forsøgsperiode skulle metoden så evalueres. Historikken i dette censorår Dette fik indlysende samarbejdet i censorformandskabet til at bryde sammen, og formanden besvarede en forespørgsel fra Jyllands-Posten om, hvordan det stod til i censorkorpset. Det førte til nogen mediedækning af vores censorkorps problem med uafhængighed og pardannelser og gensidig censur. Mens udpegningsproceduren forblev hos censorformanden, gik de tre næstformænd af, og en omfattende mailkorrespondance udspandt sig blandt ca. en tredjedel af korpsets medlemmer. Flere spørgsmål blev drøftet, herunder selve udpegningsproceduren, men også valgprocedure for nye næstformænd samt censorfaglighed. Et synspunkt om, at kun eksaminator med sikkerhed kunne afgøre, hvilken censor, der havde den rette profil, blev fremsat af flere. Dertil kom enkelte medlemmers bud på censorformandens psykologiske profil. Sideløbende med dette indførte censorformanden et gennemsigtigt udpegningssystem via Internettet, hvor alle kan se alle eksaminer og alle udpegede. Tre nye næstformænd opstillede og blev valgt. Herefter indgik klager til Styrelsen dels over valgproceduren, dels over censorformanden. Styrelsen har således undervejs været inddraget fra flere sider og har løbende bragt klager og henvendelser i høring. I en afsluttende opsamling i foråret 2013 har Styrelsen landet hele forløbet med at give medhold til det nuværende censorformandskab, som i mellemtiden har fundet hinanden i et godt samarbejde, hvor den eksterne udpegningslinje nu udfoldes og fungerer. De 12 nybeskikkede censorer bliver stadigt mere en del af dette arbejde. Arbejdsroen har således indfundet sig i et vist omfang, og formandskabet fortsætter arbejdet med den gennemsigtige udpegning, styrkelse af høj censorfaglighed og strømlining af censorevalueringer. Vores bidrag til forbedring af prøveformer har til gengæld ikke fået optimal tid og opmærksomhed, hvorfor vi sætter det højest i det næste censorår. Udpegningsproceduren Jf. det vel allermest gennemdiskuterede emne i vores korps er det oplagt, at vi har beskrevet en gennemskuelig praksis, så en sådan har vi udarbejdet og delt med korpsets medlemmer og alle andre interessenter i øvrigt. Nedenfor gengives notat herom i sin helhed. 6

7 Censorformandens notat herom: Tilsagn - hvordan I eksamensoversigten (link hertil: =0 samt billede af oversigten: se nederst i denne tekst) er specialerne sorteret med de fuldt beskrevne øverst, og de kun ved titel benævnte specialer ses nederst. Vent med at give tilsagn til en titel alene. Tag titlerne som en appetitvækker til senere tilsagn. Censorkorpset er blevet kritiseret for ikke selv at kunne afgøre, om vi er fagligt duelige til et speciale, og netop derfor har vi fået det i gænge nu, så specialerne er grundigt beskrevne, når vi skal afgøre med os selv, om vi er fagligt kapable eller ej. For at være fagligt duelig og kunne give tilsagn, skal du være ubestrideligt uafhængig af universitetet, og du kan have helt særlig forstand på genstandsfeltet ikke blot i praksis, men også via en teoretisk forståelse af feltet, og eller du kan have en bred teoretisk viden, der uden videre kan begribe genstandsfeltet. Selve udpegningen Når jeg har fået alle censortilsagn ind mandag og torsdag nat, går jeg dagen efter til udpegningen. Jeg udpeger altså tirsdage og fredage og skriver i oversigten på dagen en besked om tidspunkt på dagen. Jeg har kreeret et system, så jeg teknisk får den mindst benyttede censor frem som forslag blandt de censorer, der har givet tilsagn. Jeg noterer også, hvis der er forslag fra eksaminator, og om den/de evt. foreslåede har givet tilsagn, og så markerer jeg disse tilsagn med grønt til senere offentliggørelse. Hvis den/de foreslåede censorer er svagt benyttet, dvs. under gennemsnittet af censorkorpset, får den mindst benyttede foreslåede forrang. Tilbage er så et check af to ting, der har været et problem i vores censorkorps: 1. Om den teknisk foreslåede/mindst benyttede eller eksaminatorforeslåede censor tidligere har dannet par med eksaminator og eller 2. har været brugt mere end ca. halvdelen af sin censorgerning på det pågældende universitet. Til dette check har jeg en samlet oversigt over alle specialeudpegninger siden april 2010, som jeg så sammenholder med de teknisk -/eksaminatorforeslåede censornavne, og der ryger meget ofte en del af de eksaminatorforeslåede ud ved den sammenligning, for eksaminatorerne har en tilbøjelighed til at foreslå de censorer, de har dannet bedømmerpar med før. Der ryger selvfølgelig også teknisk foreslåede/mindst benyttede censorer ud ved denne sammenligning, og det er ikke umiddelbart gennemskueligt for den enkelte censor, før udpegningen er sket. Se billede af maskinrummet nederst i denne tekst. Men efter udpegning kan man så se eksaminatornavnet og jo ræsonnere sig frem til, hvorfor det ikke blev én selv. Man havde været sammen med eksaminator før. Har jeg tommelfingerregler? Ja. Max et speciale pr måned pr censor. Hver censor skal gerne rundt på alle universiteter. Erfaren og uerfaren skal gerne kobles sammen til bedømmerpar. Bedømmerpar må helst kun gentages én gang. Og der indtræder aldrig gensidig censur, hvor rollerne er byttet rundt hos et bedømmerpar. Som det allersidste checker jeg, om den mulige censor nu også passer til specialet. Det hænder, at en censor giver tilsagn helt ved siden af, hvad jeg ved af, at vedkommende kan, og i flere tilfælde har jeg så efterspurgt dokumentation for sådanne nye evner. Og har i de fleste tilfælde fået den i øvrigt. Til vintereksamen har jeg egentlig blot gjort det samme og så sørget for, at de offentligt ansatte censorer ikke må komme over 125 censortimer pr semester, og at øvrige censorer heller ikke bør komme meget over aht den samlede og jævne fordeling internt i censorkorpset. Når jeg har nørdet udpegningsproceduren færdig, offentliggør jeg både antal tilsagn, eksaminatornavn, censornavn selvfølgelig samt de forslag, eksaminator kom med. 7

8 Yderst i to datokolonner længst til højre i oversigten kan du se, hvornår jeg fik de sidste data om specialet, og hvornår udpegningen er sket. Der er sjældent langt mellem de to datoer takket være et vågent og arbejdsomt censorkorps. Hvad bør censor gøre efter udpegning? Tage kontakt til universitetet. Hvad bør universitetet og eksaminator gøre? Kigge i oversigten og finde censors navn og tage kontakt med censor. Sådan ser oversigten ud: Sådan ser det ud bagved, hvor jeg noterer tilsagn og foretager udpegningen, se nedenfor: 8

9 Vi har i årets løb indgået en aftale med Aalborg Universitet om, at vi ultimo august kan gøre brug af deres IT-system til censorkorps, men med et programmeret tillæg, der gør vores eksterne udpegning mulig. Vi ser frem til, at det vil lette det administrative arbejde for alle involverede i udpegningsprocessen. Og for den enkelte censor vil det betyde, at man altid har et forkromet overblik over sine censoropgaver ved hånden (et klik væk). 9

10 Censorevalueringerne Nyt evalueringsskema Der er i dette censorår udarbejdet et nyt evalueringsskema, baseret på og videreudviklet fra det hidtidigt benyttede skema. Det nye skema var længe i høring, men blev formaliseret og taget endeligt i brug ved årsskiftet. Det afgørende nye er, at der under de enkelte punkter, som en censorevaluering kan omhandle, er indsat en række forslag til overvejelse. Ikke alle forslag er relevante i forhold til alle censoropgaver, og der kan sagtens tænkes temaer, der ikke fremgår af censorevalueringsskemaet. Hensigten er blot at henlede censors opmærksomhed på forhold, det kunne være relevant at kommentere på i forhold til en eksamen man har deltaget i. Indsamlingsmåden Der er i perioden modtaget 183 evalueringsskemaer, hvoraf mange dækker flere/mange eksaminer, så samlet set er svargraden ikke så lav, som tallet kunne indikere. Der har i perioden været ca. 700 specialer, hvoraf ca. 10 procent er skrevet af to studerende sammen, samt ca. 310 individuelt forskellige, ordinære eksaminer, hvoraf ca. halvdelen har krævet 3 eller flere censorer. Rapporten indeholder en vis bearbejdning af de besvarede censorevalueringer. Skemaerne er enten afleveret til de enkelte institutioner eller direkte til censorformanden eller senest tastet direkte af censor selv online på nettet. I de seneste måneder har vi indskærpet censorers forpligtelse til at aflevere en censorevaluering. Denne bestræbelse vil - efter at evalueringen nu kan udfyldes online, og når vi fremover kan gennemføre en rykkerprocedure, blive yderligere udfoldet. Desuden vil vi med det nye IT-system også gøre det muligt blot at sætte ét kryds Alt forløb som det skulle. En sådan funktion vil gøre det muligt at nå 100 % besvarelse. Den samlede evalueringsrapport er i anonymiseret form vedlagt som bilag 1. 10

11 Fund fra evalueringen Navne på censorer er fjernet fra materialet, og her gengives blot de fem hovedspørgsmål om hele den proces, der hører til en censur. Eksamensadministration og information, 7 % Ikke god /17 % OK /76 % God Eksamensopgivelser relevans for faget, 2/20/78 % 11

12 Eksamensforløbet jf. Eksamensbekendtgørelsen, 3/16/81 % Eksamensformen jf. Studieordningens målformuleringer for faget (Prøveformen), 3/20/77 % Fagligt niveau generelt jf. Studieordningens målformuleringer, 1/31/68 % Det mest vellykkede er for censorerne selve eksamensforløbet, mens sidstnævnte hovedspørgsmål om fagligt niveau generelt evalueres mindst godt. Eksamensformen, også kaldet prøverformen, som vi jf. Eksamensbekendtgørelsen har som opgave at rådgive universiteterne om, vurderes lidt højere og vurderer censorformandskabet i et tilfredsstillende leje. 12

13 Når prøveform og fagligt niveau differentieres ud på uddannelsesinstitutionerne, ser resultatet således ud: Eksamensformen Fagligt niveau Censorformandskabet vil skærpe indsamlingen af evalueringer, så det bliver muligt yderligere at detaljere censorernes evalueringer, hvad disse hovedspørgsmål angår. 13

14 Ankesager Generelt Der har i censoråret været langt flere klager end i tidligere år. Dette ved vi dels fra censorkorpsets medlemmer, der har søgt rådgivning i en række sager, dels fra udpegninger til reeksaminer. Det højere antal klager er ofte, men uden at vi kender den eksakte statistik, blevet afgjort med tilbud om ombedømmelse, fordi eksaminator og censor ikke har været enige om karakteren, og fordi den ene af bedømmerparret har ønsket at gøre brug af sin mulighed for at ville tilbyde en omeksamen, hvorefter den anden part ikke har kunnet gennemføre en afvisning af klagen. Det større antal klager har imidlertid ikke ført til et større antal ankesager, tværtimod. Når klagesagerne afgøres med tilbud om ombedømmelse, bortfalder den studerendes grund til at anke oftest. Der har i censoråret været 9 ankesager, hvoraf 3 er blevet afvist, og 6 er blevet afgjort ved tilbud om ny bedømmelse. Med den ny Eksamensbekendtgørelse er det igen blevet sådan, at det studerende medlem af ankenævnet ikke deltager i den faglige bedømmelse af opgaven, og desuden er muligheden for at lade det nedsatte ankenævn blive den tilbudte bedømmerinstans, når den studerende takker ja til tilbudet om ombedømmelse, udgået. Når en ankesag således fremover afgøres ved tilbud om ny bedømmelse, vil det i givet fald ske med et nyt bedømmerpar, hvor universitetet udpeger eksaminator, og censorformandskabet udpeger censor. Principielle problemer Der har været en klar tendens til stigende medhold til den studerende, idet muligheden for at tilbyde ombedømmelse har været brugt relativt hyppigere end tilfældet har været tidligere i korpsets historie. Ankesagerne er hyppigere opstået på baggrund af en klagesag, hvor bedømmerparret ikke har været ganske enige, men dog enige nok til at afvise klagen, og dét har sammen med det generelle fald i antallet af ankesager formentlig gjort, at ankesagerne i dette censorår afspejler andre forhold end blot studerendes misnøje med en karakter, hvad der tidligere har været den mest angivne grund til at klage og senere anke. 14

15 Andre væsentlige forhold Censorformanden afholdt i maj måned det traditionelt årlige censormøde ved 4 forskellige møder rundt i landet på eksterne mødelokationer for at imødekomme et ønske fra censorkorpset om ikke at skulle rejse så langt til mødet. Det fik nu ikke mødeprocenten op, men møderne blev afholdt samtidig med censorkorpsets eksplicitte uenighed om ekstern censur, så dels meldte nogle afbud af denne grund, dels fik det som forventet indflydelse på mødernes indhold. Mest vellykket var mødet i København, hvor der blev lejlighed til at udveksle censorerfaringer og til at diskutere censorfaglighed. I efteråret, hvor de tre nye næstformænd var blevet valgt, afholdt censorformandskabet møder med studielederne rundt i landet hos dem på universiteterne. SDU meldte fra med begrundelse i, at der ikke var noget problematisk at drøfte med censorformandskabet, og møderne generelt blev vellykket gennemført med enighed om fremadrettet samarbejde om opgaven. Der har siden været løbende kontakt mellem censorformandskabet og studielederne ved behov. Ultimo maj er der planlagt et nyt censormøde, denne gang centralt i landet i Odense og med et helt dagsprogram, hvor alle censorer er indbudt. Især censorfaglighed og votering vil være på dagsordenen. Flere uenigheder mellem bedømmerne Se under ankesager. Matematikken under votering I lyset af den stigende uenighed hos bedømmerparret har censorformandskabet udarbejdet en oversigt over alle mulige kombinationer af karakterer, så det er muligt at bruge matematikken, sådan som Karakterbekendtgørelsen beskriver det uden at regne forkert. Skemaet til karakterafgørelse: Simpel sum af de to karakterer Eksaminator Censor Halvdel af summen første del Eksaminator Censor ,5-0,5 0,5 2 3,5 4,5 0-1, , , , , , ,5 4,5 5,5 7 8,5 9,5 10 3, , , , Karakteren giver sig selv anden del 15

16 Eksaminator Censor Karakteren bliver den nærmeste, eksisterende karakter anden del Eksaminator Censor Censors karakter tæller mest anden del Eksaminator Censor Karakteren bliver samlet oversigt Eksaminator Censor Vi planlægger med det nye IT-system fra september 2013 at kunne tilbyde en funktion, hvor eksaminator og 16

17 censor inden votering for de skriftlige opgaver kan indtaste hver sin karakter. For lange opgaver Det er blevet klart for censorformandskabet, at for lange opgaver er et stigende problem. Flere censorer har henvendt sig om problemet, som på trods af sædvanligvis tydelighed i studieordninger kan skabe uenighed mellem bedømmerparret, for hvordan vurdere fx 20 procents overskridelse af sidetallet, når nu opgaven i øvrigt er god? Eksaminator kan måske have den indstilling, at så gør det ikke så meget, mens censor modsat vurderer, at så stor en overskridelse af rammen for plads, skal trække en karakter ned. Censorformandskabet har skrevet og mailet til censorkorpset en generel tekst om emnet. Københavns Universitet reagerede offensivt med synspunktet, at der ikke kunne skrives noget generelt om emnet, da hver bedømmelse er individuel og skal behandles individuelt. Censorformandskabet understreger da også, at vi forvaltningslovmæssigt er forpligtet til at behandle hver ny situation i dets egenret, men vil ikke desto mindre gerne give en praktisk tommelfingerregel, som den enkelte censor kan have i baghovedet. I forlængelse af sidste uges passus om for lange opgaver skal I være opmærksomme på, at studieordninger jo er forskellige. I KUs generelle bestemmelser står fx, at det er op til bedømmerne at afgøre, hvilke konsekvenser det skal have, at en opgave er for lang eller (mindre typisk) for kort. Censorformandskabet finder, at vi som censorkorps med fordel kan agere nogenlunde ens på opgaver, der ikke overholder de formelle krav. Hvorfor skulle én studerende med 50 % for mange sider komme glat igennem, mens en anden studerende med 15 % for mange sider bliver trukket en karakter ned hos censor? Vi er et landsdækkende censorkorps og har en særlig opgave som sådan på tværs af universiteterne. Så derfor vil vi gentage teksten fra sidste mail: Vær opmærksom på formalia i opgaven. En overskridelse af sidetal på +/- 10 % i ft. hvad der står angivet i Studieordningen trækker en karakter ned. Studieordningen vil typisk have en ret præcis angivelse af max. sidetal, men sjældent om min. sidetal. Er overskridelsen udover 10 % (som regel over max), skal opgaven afvises til bedømmelse. Den studerende kan så aflevere en som regel kortere opgave til reeksamen. Du kan bruge denne tommelfingerregel på alle universiteter og herunder også følge studieordningen, som du jo absolut skal i ethvert tilfælde. Dit personlige skøn og din vurdering får du rigeligt brug for i grænsetilfælde, hvad formalia angår, og hvad det psykologfaglige angår. Om eksaminator så vurderer for lange eller for korte opgaver på en anden måde, end du gør som censor, ja det er i orden, hvis det er sådan formuleret i Studieordningen. Honorering Der har gennem længere tid været arbejdet med censorhonoreringen og andre forhold omkring censorernes arbejdsvilkår. Drøftelserne med universiteterne er foregået i en god stemning, og der er udsigt til, at censorformandsskabets samarbejde med universiteterne i løbet af det næste års tid vil kunne udmønte sig i et retningsgivende notat om vilkår og honorering. Der er dog også forskelle mellem honorering og normer mellem de enkelte universiteter, som det af flere grunde er mere vanskeligt at harmonisere. Senest har censorformandskabet haft lejlighed til at få punktet med på studieledernes fællesmøde, og referatet herfra er modtaget: Censornormen: At den dækker de brugte tilstedeværelsestimer + pauser herunder + syge studerende. SL (Studieledere): Vi mener, at der i forvejen betales honorar, hvis der er forfald blandt de studerende, men vi vil undersøge det nærmere. Ligeledes mener vi, at der betales for pauser, undtagen frokostpausen. Begge forslag er rimelige. 17

18 At der findes en minutfaktor for sidetal, der skal læses (at bilag ikke læses som det er nu). Bilag skal ikke, men må gerne læses. Det er i givet fald uden betaling. For det øvrige vil vi principielt gerne forsøge at finde en fælles norm, men det er for det første ikke helt ligetil blot at finde de forskelle, der aktuelt måtte være og den begrundelse, de måtte have. Det arbejder vi videre på. Eksempelvis: På KU udløser en KA synopsis på max 6 sider i alt 1 t. 45 min. Til den mundtlige eksamination er afsat i alt 45 min. Der er således 1 time til at læse 6 sider. På AU giver en S/P opgave på 9 sider på BA niveau 1 time. Tidsforbruget må væsentligst ses i sammenhæng med de i studieordningen formulerede krav. For det andet er RUC, DPU, SDU og AU underlagt fælles normer for hele fakultetet/universitetet, og det er meget begrænset, hvad en enkelt studieleder/et institut kan udvirke. Det kan nævnes, at RUC centralt har indkaldt til drøftelse af en generel nedsættelse af specialehonoreringen med 20 %. Udfaldet kendes ikke endnu. At der skal findes en model for klagesager; SDU er begyndt at udbetale i særlige tilfælde. SDU har gjort en enkelt undtagelse i en særlig sag. Denne danner ikke præcedens. SDU samt de ovenfor nævnte institutter har censoraftaler på Fakultetsniveau og henvendelse omkring censorhonorering må ske dertil. På AAU og KU kan studielederne beslutte at bruge af de tildelte undervisningsmidler til denne sag. Den praksis er begge parter indstillede på at indføre, hvis ikke ledere på overliggende niveau modsætter sig det. Den konkrete model (evt. differentiering afhængigt af sagerne) aftales snarest eller kan blive lidt forskellig på de to institutter. Censors arbejdsdag At den tilrettelægges også ud fra censors optimale arbejdsbetingelser, fx ud fra en hel arbejdsdag. Alle bestræber sig på at tilrettelægge eksaminerne, så det er rimeligt for censorerne under hensyntagen til de overordnede faglige krav. At den honoreres, hvis eksaminator bliver syg. Alle mener, at dette allerede gør sig gældende, men ellers støttes det fremover. Censorlitteratur At der udleveres kompendier gratis, men at standardbøger til faget er for censors egen regning. Kompendier vil blive udleveret efter konkret anmodning, hvis der er eksemplarer til rådighed. Det er for omkostningsfuldt at sætte trykning i gang ad hoc. Censors lønseddel At den specificeres udi fakturelle opgaver; der sker virkelig mange fejl og sene udbetalinger, og det har været umuligt at kontrollere ud fra lønsedlen. Studielederne har ingen indflydelse på dette. Resultatet vurderes tilfredsstillende for nærværende, men censorformandskabet har fortsat emnet i fokus, for der synes at være brug for retænkning i forbindelse med især vanskelige voteringer og klagesager. Opsummering af uoverensstemmelser og disses løsning Det har været en lang diskussion, og vi takker for kampen. Ikke alt har været lige kønt, når psykologer fra forskellige ståsteder ønskede at værne om den studerendes retssikkerhed og fagets akademiske niveau. 18

19 Men faktum er, at faget psykologi med rette kan hævdes at blive eksternt censureret af censorer med et godt fagligt niveau. Kriterierne for at komme igennem nåleøjet ved sidste nybeskikkelse var mange og skrappe, så censorkorpset er også godt rustet til kommende opgaver. Derudover har de fysiske møder med studielederne været med til at bringe samarbejdet ind i et mere driftsbetonet leje, hvorfra vi vel alle igen kan samle nogle kræfter til de kommende udfordringer for vores fag. Censorfagligheden En særlig bekymring med den nyligt implementerede eksterne - og uafhængige censur har hos nogle eksaminatorer været, hvorvidt censorfagligheden er sikret. I den anledning har censorformandskabet i forlængelse af sommereksamen 2012 kontaktet fem tilfældigt udvalgte eksaminatorer fra forskellige universiteter til en snak om censorfaglighed. På baggrund bl.a. heraf sammenfattes formandskabets betragtninger vedrørende problemstillingen nedenfor. Der pålægger censorerne et væsentlig ansvar i forbindelse med at sikre censorfagligheden. Rygter vil vide, at der har været tilfælde af censorer, som har taget en censoropgave blot med baggrund af interesse for fx at læse et givent speciale. Vores generelle analytiske/akademiske kompetencer til trods er dette ikke nok. Nedenfor to punkter som du skal kunne imødekomme i dit arbejde i censorkorpset for psykologiuddannelserne: 1. Juridisk viden og forvaltningsret: Du skal kende bedømmelsesgrundlaget for den givne eksamen, som du giver tilsagn til. Det være sig: (a) Eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, studieordning mv.) og dets forhold til pensum, (b) eksamensbekendtgørelsen og (c) karakterbekendtgørelsen. Herudover skal du vide, hvordan karakteren fastsættes, hvis fx I er uenige, og hvordan I alligevel udadtil agerer loyalt overfor hinanden og over for karakteren mv.. 2. De generelle censorkompetencer: Du skal besidde analytiske kompetencer, således du på tværs af de respektive studieordninger tester de studerende akademisk: Er argumentationen konsistent? Er sprogbrugen præcis? Er referenceapparatet i orden? Osv. Den akademiske test kræver, at du er solidt videnskabsteoretisk og metodisk funderet. Det er i vores fag ikke afgørende, om den studerende fx arbejder poststrukturalistisk, hermeneutisk eller empirisk for at kunne siges at arbejde videnskabeligt. Det afgørende er, i hvilken grad den studerende er bevidst, reflekteret og stringent i sin tilgang. Du skal således være i stand til at bedømme den studerendes bidrag, jf. de præmisser som en given tilgang arbejder ud fra. Samtidig med din evne til fleksibelt at vurdere de studerende via andre retninger, end hvad der eventuelt måtte være din personligt foretrukne, skal du være i stand til at kunne stå fast under pres. Som ekstern myndighedsperson er det afgørende, at du er uafhængig. Du repræsenterer objektivitet, hvilken selvsagt kan være vanskeligere at opretholde for eksaminator, som via sin proces med den studerende ikke kan undgå at lære vedkommende at kende og ønske ham eller hende det godt eller i færre tilfælde - skidt. Censorformandskabet forsøger at sikre uafhængigheden strukturelt. Dette via faste principper, som imødegår pardannelser og gensidig censur. Men censorformandskabet ved ikke nødvendigvis, om du evt. kender den studerende eller eksaminator så godt i forvejen, at der er øget risiko for, at din vurdering af den studerende kan blive farvet af andet end det faktisk leverede. Derfor forventes du at orientere censorformandskabet, hvis du kommer i tvivl om, hvorvidt der kan stilles spørgsmålstegn ved din uafhængighed. Som ekstern myndighedsperson, skal du herudover løfte din pligt til at evaluere eksamen, via censorevaluerings-skemaet og på anden vis give nødvendig feedback til censorformandskabet. Det samme skal du kunne leve med, at censorformandskabet beder universiteterne om at gøre, hvis fx en eksaminator oplever, at censor ikke indfrier de her beskrevne forventninger til censorfaglighed. Dette til trods skal du i rollen som censor altid huske, at de studerendes tarv er din ultimative pligt. Derfor er det altid vigtigere, at du er åben omkring dine eventuelle bias (ligesom eksaminator bør være det med dig), end at censormandskabet skulle få negativ feedback i ft. en censors teoretiske faglighed. Udover ovenstående handler censorfaglighed om at besidde ekspertviden i ft. en given eksamen. Din ekspertise i ft. en given opgave består optimalt set ved både teoretisk og praksisbaseret vægtig tyngde i ft. den givne eksamen. De færreste af os får denne dobbelte 19

20 tyngde, hvilket er en logisk karrieremæssig konsekvens. Vægtningen i arbejdet på fx et universitet eller i en klinik bliver forskellig og giver forskellige former for ekspertise/dybde, som ikke desto mindre alle er relevante i ft. psykologiske eksaminer. Derfor kan din faglighed meget vel bestå ved vægtig enten teoretisk eller praksisfunderet tyngde i ft. et givent genstandsfelt, eller ved en kombination af nogen teoretisk og nogen praksisbaseret tyngde. Nedenfor lidt om de to sidste sider af censorfagligheden, som du skal have i baghovedet, inden du giver tilsagn til en given censoropgave: 1. Teori: Bedømmerparret skal tilsammen besidde fornøden teoretisk dybde i ft. at kunne fange, hvorvidt den studerende forstår og anvender teorierne loyalt. Til masseeksaminer skal du derfor orientere dig i fagbeskrivelse- og pensumliste, inden du giver tilsagn. Til disse eksaminer må forventes, at eksaminator kan pensum til fingerspidserne, men du skal alligevel kunne byde ind i evalueringen af den studerendes teoribrug (for den sags skyld i eksaminators forståelse heraf). I ft. specialer vurderer du din egen faglighed op i mod den af eksaminator indgivne tekst vedrørende specialet. Ud over en vis dybde, skal du også bringe bredde ind i eksaminationen. Jf. visse studieordninger er det fortsat sådan, at de studerende forventes at være kritisk reflekterende for at opnå de højere karakterer. Dette kræver bl.a., at den studerendes argumentation foregriber opmærksomhedspunkter/problematiseringer som andre skoleretninger ville repræsentere. 2. Genstandsfeltet: Tilsammen skal bedømmerparret besidde fornøden viden om genstandsfeltet, til at kunne vurdere en given analyse og diskussions økologiske validitet. Afsluttende breve Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har i to omgange skrevet og afgjort opsamlende om forløbet. De to breve vedlægges som henholdsvis bilag 2 (brev af 7. september 2012) og 3 (brev af 11. marts 2013). Censorformandskabet har dernæst evalueret Vintereksamen 2012/13 og ved brev af 20. marts 2013 skrevet til vores styrelse: Kære Helle Rosenvold Anderson, Jeg varslede en uddybende evaluering af vores Vintereksamen på de 6 uddannelsessteder og nævnte, at vi kun har større, resterende problemer med KU blandt uddannelsesstederne. 1. Vores specialecensorudpegninger forløber godt og til de allerflestes tilfredshed. I vores eget censorkorps er der dog en ret stor gruppe censorer, som siden polemikken om reel ekstern censur helt er holdt op med at bidrage med censorarbejde. Så vi kommer i den situation at skulle afbeskikke op mod 40 % af korpset til april 2014 simpelthen med begrundelse i inaktivitet. Desuden forudser vi afbeskikkelse af to censorer, der også er studieledere, idet denne sammenblanding af roller desværre har gjort det muligt at så tvivl om vores legitimitet og ret til at udpege. 2. Vi ønsker dog at fokusere på det duelige, og i vores samarbejde med de fleste uddannelsessteder og med det meste af censorkorpset er der smult vande nu. Senest har vi haft en større Vintereksamen som en konkret målestok for, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der volder vanskeligheder. Vi har gennemført denne semestereksamen med tværgående, landsdækkende ekstern censur for første gang i fagets historie. Og det er generelt gået godt. 20

21 AAU AU SDU RUC KU DPU Data om eksaminer i god tid Ja Ja Ja Ja Ja Nej Vil selv skrive data ind i eksamensoversigten Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ringer op og ordner særlige detaljer pr tlf Ja Nej Ja Ja Nej Nej Tager hensyn til censorers arbejdstid Ja Ikke afprøvet Ikke afprøvet Ikke afprøvet Ja Nej Nej Ikke afprøvet Ja Nej Kan bruge Doodle-kalender Ja Har eksamenssekretær man kan ringe direkte til Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ikke afprøvet Har en rimelig honorering Ja Ja Ja For høj For lav For lav Anerkender udpegninger og følger dem Ja Ja Ja Ja Nej Ja Har tilsendt samlet eksamensplan som ønsket Ja Ja Ja Ja Nej Ja Vil eksaminere i hele arbejdsdage, 7.4 timer Ja Ja Ja Ja Nej Ja Det kan af oversigten tage sig ud, som om det ikke har været helt smidigt med DPU heller, og som beskrevet i fm en klage fra en eksaminator, har der også været knaster undervejs, men ikke mere, end at vi for vores del tror det muligt at løfte Sommereksamen til en for alle parter tilfredsstillende proces. 3. Værre er det med KU, hvor vi har oplevet flere samtidige vanskeligheder. Se vedhæftede mail af 5. december 2012 til KUs kontorfuldmægtig, hvor de mest centrale problemer blev opridset midt i forløbet. Det afgjort uantagelige kan her bagefter konkluderes at være: at en del eksaminatorer i eksamensmåneden kun stillede sig til rådighed i præcis det antal timer, deres eksaminer varede, hvorved der ingen fleksibilitet eller hensyn var til matchet med censor og dennes kalender, at en del eksaminatorer stadig insisterede på de samme censorer, som de hidtil har gjort, at en del eksaminatorer kun overkom at eksaminere op til 6 timer pr dag, hvorved censorerne fik korte arbejdsdage til tider langt fra hjemmet, at institutlederen ikke ville pålægge sine eksaminatorer at arbejde mere end disse 6 timer om dagen eller det antal timer, den enkelte eksamintor selv fandt det muligt, at studieadministrationen (dvs. sekretærer/studieleder) ikke så sig i stand til at bruge et fælles kalendersystem, men i stedet afkrævede hver enkelt censor detaljerede kalenderbekræftelser forfra og ved hver type eksamen, at studieadministrationen i flere tilfælde brugte censorer til langt flere opgaver, end de var udpeget til, at studieadministrationen i i hvert fald 3 tilfælde helt undlod at bruge censorer, der var udpeget, og i stedet brugte andre censorer til langt flere opgaver end udpegningen gjaldt. Fx blev navngiven censor brugt 5 dage mod udpegede 3 dage, at studieadministration og navngiven censor i et enkelt tilfælde aftalte såkaldt nødudpegning af censor, skønt samme censor ikke så sig i stand til at give tilsagn til censorformandskabet, 21

22 at studieadministration har modsat sig at udlevere den samlede eksamensplan til censorformandskabet, hvorved det er os umuligt at sammentælle det faktiske forbrug af censorerne og sikre overholdelse af cirkulære. Dertil kommer, at samarbejdet i form af daglige mails og telefonkald frem og tilbage ikke fandt sted. Studieadministrationen er afskærmet bag automatsvarmails og telefonsvarere eller er slet ikke kontaktbar. Nogle af disse uantageligheder vil løse sig til Sommereksamen, fordi vi nu kender dem og kan forudgribe, at de ikke sker igen, men forhold vedrørende eksaminatorers begrænsede tilgængelighed, holdning til ekstern censur, eksaminatorers begrænsede arbejdsevne (ned til 4,5 time pr dag for fuldtidsbeskæftigede), institutlederens manglende indgriben, generelt manglende IT-kunnen, negligering af udpegninger samt manglende udlevering af eksamensplanen er frembragt af KU og dermed ude af vores hænder. Vi kan således ikke garantere, at der til Vintereksamen i alle tilfælde har fundet ekstern censur sted på KU, ligesom vi heller ikke kan garantere, at det vil ske til Sommereksamen. Dertil kommer, at vi som censorkorps føler os behandlet som daglejere, der forventes at stille på timebasis, når det passer KU. En sådan opgave må vi sammenfattende konkludere hverken at ville eller kunne få censorer til at udføre. 4. (Udeladte personalesager) En sidste juridisk forskel: Generelt har vi ved Vintereksamen blotlagt store forskelle i, hvordan de enkelte uddannelsessteder og de individuelle eksaminatorer stiller sig overfor brud på formalia (fx at en skriftlig opgave er 50 % for lang), og vi har i den forbindelse udstukket en tommelfingerregel for, hvordan man som censor kan forholde sig. Her reagerede studielederen fra KU som den eneste i censorkorpset imod ved at kræve en korrigerende tekst udsendt til censorkorpset, hvilket vi afviste, men vi skrev efterfølgende til censorkorpset, at tommelfingerreglen var at betragte som en vejledning. 5. Sluttelig vil vi pege på et problem i fm aflønning for behandling af klagesager. Der står i cirkulæret, at vores løn dækker eksamensforberedelse, forudgående og efterfølgende censormøder mv. Universiteterne forstår dette mv. sådan, at det dækker bedømmerparrets behandling af klagesager. Men dels forstår vi det sådan, at mv. må handle om andre former for censormøder, ikke om bedømmerparrets møde. Dels er antallet af klager steget markant og landsdækkende, siden den eksterne censur blev indført, og klagerne er markant mere komplicerede pga også bedømmerparrenes uenighed, hvorfor cirkulærets antagelse om, at lønnen er udregnet rigtigt, ikke længere er gældende. Vi regner ikke med, at Styrelsen kan løse dette for os her og nu, men vi vil gerne i dialog om, hvordan vi skal gribe det an her undervejs og fremadrettet som et forsøg på en ændring. Vi foreslår løbende censorer at tage det op med det pågældende universitet og at dokumentere præcist tidsforbrug ved klagesagerne. På vegne af censorformandskabet Karen Schultz Vi er siden blevet indkaldt til møde med jurister på KU for at udrede disse forhold, men mødet er endnu ikke afholdt. Af-, gen- og nybeskikkelse Idet en større del af censorkorpset er inaktive af mange forskellige grunde, forudser vi en afbeskikkelse til næste forår på mere end de lovbestemte 25 procent. Proceduren vil foregå som hidtil kendt, så enhver censor får lejlighed til at tilkendgive eget ønske om fremtidig anvendelse, og helt afgjort er det, at 22

23 censorkorpset får brug for et markant stort antal nybeskikkede uanset andre forhold. Der vil komme et opslag herom i Psykolog Nyt til december. Den 17. maj 2013 Formand Karen Schultz Næstformand Palle Almvig Næstformand Edvin Grinderslev Næstformand Toels Gottlieb 23

24 Bilag 1: Censorevalueringen i anonymiseret form Bilag 2: Brev af 7. september 2012 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bilag 3: Brev af 11. marts 2013 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 24