N YT LIV BIBELENS KLARHED GUDS UVENTEDE KALD 10 ÅR MED SANGE VI ALDRIG GLEMMER Å RG. 4 4

Transkript

1 N YT LIV Å RG ÅR MED SANGE VI ALDRIG GLEMMER BIBELENS KLARHED GUDS UVENTEDE KALD

2 Nyt Livs kontor: Postboks 57, 9330 Dronninglund Tlf.: Nyt Livs kasserer: Peder Hovgaard Thyrasvej 15, 8600 Silkeborg Tlf.: Kontonr.: Gironr.: Nyt Livs formand: Bent Christensen Irisvej 21A, 9330 Dronninglund Tlf.: Nyt Livs forlag: Inge Christensen Postboks 57, 9330 Dronninglund Tlf.: MAJ 2011 Indhold: ANDAGT... 2 LEDER: DET VIRKELIGE LIV...3 VIDNESBYRD FRA NYTÅRSLEJR 2010/ VIDNESBYRD FRA SENIORLEJR ÅR MED SANGE VI ALDRIG GLEMMER NY MØDESAL I DRONNINGLUND SOVER DU?...14 BIBELENS KLARHED - I EN POSTMODERNE TID BOGANMELDELSER...24 SYNDERNES FORLADELSE GUDS UVENTEDE KALD...34 SE, JESUS ER NÆR...38 FREMMEDE I DENNE VERDEN...43 Formand for Kristent Skole- og Kursuscenter: Jørgen Christensen Storskovvej 10, 9330 Dronninglund Tlf.: l.j.smedegaard@post.tele.dk ET LIV I BOD...48 DET MÅLRETTEDE LIV...55 ANNONCER Djurslands Efterskole: Kanneshøjvej 43, Fjellerup 8585 Glesborg Tlf.: de@djurslands.dk Efterskolens Forstander: Stefan Maksten Kanneshøjvej 55, Fjellerup 8585 Glesborg Tlf.: ISSN: Ansvarshavende redaktør Mikkel Vigilius Ved Stengærdet 12, 3400 Hillerød Tlf.: , vigilius@ready.dk Redaktionssekretær Henrik Gren Hansen Kløvermarksvej 9,1.1., 8200 Aarhus N Tlf.: , henrikgren@live.dk Nyt Livs formand Bent Christensen Irisvej 21A, 9330 Dronninglund Tlf.: , @interflora.dk Nyt Livs næstformand Svend Aage Paulsen Æblehaven 5, 3600 Frederikssund Tlf.: , svendaa@paulsen.mail.dk REDAKTION Tryk: Øko Tryk Fotos: Forskellige (se i bladet). Tilmelding, afmelding eller adresseændring kan ske via Nyt Livs hjemmeside: Nyt Liv er en bevægelse, der arbejder på tværs af lutherske missionsforeninger og kirkesamfund. Nyt Liv tager sigte på at være et supplement og ikke et alternativ til allerede bestående forsamlinger. Grundlaget for Nyt Livs arbejde er Bibelen som Guds ufejlbarlige ord, og den evangelisk-lutherske kirkes bekendelse som sand og forpligtende tolkning af Bibelen.

3 2 A NDAGT INDLEDNING ANDAGT Af Svend Aage Paulsen Salme 119 er med sine 176 vers den længste salme i Bibelen. Den har ikke nogen klar opbygning med en fremadskridende tanke. Det er stort set de samme udsagn om loven, der gentages med forskellige ord vers for vers. Dermed får salmen en mediterende karakter. Den overbeviser ikke ved argumentation, men hjælper os til at samle sindet om Gud og takke for, at vi gennem loven lærer Gud og Hans vilje og omsorg at kende. Loven hedder på hebraisk Torahen. Ordet har en videre betydning end det danske ord lov. Ved lov forstår vi umiddelbart noget med krav og betingelser. Torahen derimod er en belæring eller en åbenbaring. Ordet er dermed mere positivt end vor opfattelse af ordet lov. Torahen var for israelitten en kostbar gave, som Gud gav sit folk, så det ikke skulle vandre i blinde. Guds lov åbenbarede Gud og hans vilje og vej. Hvis man gik fejl af Guds vej, var der også i Torahen anvist en vej til tilgivelse og nåde fra Gud. Ved lovens overdragelse til Israelitterne (2 Mos 20,2) er det vigtigt at bemærke, at loven ikke indledes med krav eller betingelser, men med det nådeord: Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten. Det peger tilbage på udvælgelsen, udfrielsen og forløsningen. Når Gud udvalgte Israel og sluttede pagt med det, skyldtes det ikke folkets fromhed og moral, men alene Guds kærlighed og nåde. Da loven blev givet af forløsningens Gud, er enhver tanke om fortjeneste og frelse ved egen kraft udelukket. Med dette i tankerne bør man læse salmen. Mange af salmens vers kan i øvrigt læses alene, og de viser sig at være særdeles tankevækkende. Et af dem er vers 132, hvor der står: Vend dig til mig, og vær mig nådig, det er deres ret, som elsker dit navn. Det spørgsmål, der her trænger sig på må være, om vi ligefrem har ret til, at Gud er os nådige? Umiddelbart vil man vel mene, at nåde udvises, hvor man ikke har ret til noget godt. Har man fortjent noget godt, får man det ikke af nåde, men som en belønning. Oven i købet er det ord, der i verset her er anvendt som ret til, det samme som anvendes i 5 Mos 18,3, hvor det omtales, hvilke dele af offerdyret, præsterne ved templet har krav på at få, når folkene bringer deres ofre. Det er præsternes løn, der er på tale. Så her i Sl 119,132 peger salmisten altså på, at de, der elsker Guds navn, som løn må forvente, at Gud viser nåde. Det virker lidt odiøst for en læser med en god luthersk tilgang med lov og evangelium som ballast. Men det er ikke spor odiøst, for de, der efter versets ordlyd har lov til at forvente Guds nåde er jo dem, der elsker Guds navn. Det at elske Gud ligger ikke i vor egen hånd, men Gud virker det i os, når Han viser os sin nåde og frelse. Når vi hører om den frelse, Gud har givet os i sin Søn, så skaber Gud selv tro i vore hjerter og kærlighed. Vi tror på Jesus, takker for ham, elsker ham og holder fast ved ham, og på grund af ham har vi ret til nåde hos Gud. Tænk hvor trøsterigt: Guds nåde er ikke noget, du måske må få. Når du har Jesus, så er Gud dig nådig helt, helt sikkert.

4 L EDER NYT LIV DET VIRKELIGE LIV Af Henrik Gren Hansen Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være (Matt 6,19-21). Det er overhovedet ikke svært at overhøre de mange bibelske advarsler om jordisk rigdom. Faktisk vil mange af os kunne fremholde en hel palet af nuancerende bemærkninger over for Bibelens formaninger. Det er jo ikke en synd i sig selv at være rig, hedder det. Pietismens nøjsomhedsideal blev alt for tit til et sort syn på det jordiske liv og dets goder, der ikke harmonerer med vores Gud som skaber og opretholder af verden. Guds menighed nyder i øvrigt godt af et solidt økonomisk bagland. Og skal vi ikke også passe på, at vi ikke udvander evangeliet ved at fokusere på økonomiske, politiske og sociale spørgsmål? Osv. Hver for sig kan disse anliggender være meget rigtige - forstået ret og i deres rette sammenhæng. Men dette er bare ikke den rette sammenhæng! For Jesu ansigt, i hans alvorstunge, ransagende formaning, handler det ikke om at forsvare sig, men om at standse op og lade det hellige, guddommelige lys blive kastet ind over hjertets dunkle afkroge. At gå på barrikaderne og begynde at argumentere og nuancere for Jesu ransagende blik det er forhærdelse, og det er gamle Adams værk, uanset hvor fromt og pænt han har klædt sig ud. Roden til alt ondt Det er chokerende ord, Bibelen har at sige om mammons magt, og der tales overraskende tit om netop denne fare: De, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter (1 Tim 6,9f.). Roden til alt ondt? Det må vel være en overdrivelse?

5 4 DET VIRKELIGE LIV LEDER Nej, det er desværre realiteterne som de har set ud fra Adams fald til i dag. Før syndefaldet var velstand og gode kår utvetydigt en velsignelse for mennesker. Det var Guds gode skabervilje, at mennesket skulle leve godt og ubekymret. Gud selv sørgede for gode forhold til Adam og Eva og glædede sig over, hvad han så. Sådan var paradistilstanden. Og når vi hører om den nye jord, taler Bibelen tilsvarende om en stor bryllupsfest et herligt, men også forbavsende verdsligt billede (særligt i Esajas version, hvor der tales om et festmåltid med marvfede retter og ædel, lagret vin (Es 25,6)). Det er Guds gode skabervilje og glæde at overøse os med gode gaver, som en forelsket ægtemand overøser sin hustru med utallige kærlighedsbeviser (jf. Højs 8,7). Men. Siden syndefaldet har Satan sat alt ind på at fordreje det gode og gudvillede til et redskab i sin tjeneste. Selv kan Satan ikke skabe noget, men vi har i Skriften talrige eksempler på, hvordan han er en mester i at forvrænge sandhed til falskhed, godt til ondt ofte med blot en lille og tilsyneladende betydningsløs drejning, som synes så naturlig, god og rigtig, fordi den finder så hurtig en genklang i vores syndige natur. Og denne fordrejning har altid til hensigt at løsrive os fra Gud, så vi bliver herrer over vores eget liv; at løsrive Guds gaver fra den kærlighedsrelation, de oprindeligt blev givet i, og erstatte den med egenviljens drømme og behov. Dette er ånden i det, som Bibelen kalder mammon, og det er derfor, Paulus kan sige, at kærlighed til penge er roden til alt ondt. Farlige gaver Det er denne ånd, som Bibelen advarer så kraftigt imod. Ikke pengene og overfloden i sig selv er roden til alt ondt men det er kærligheden til pengene; selve denne besættelse af at blive rig og uafhængig. Og desværre ligger besættelsen snublende nær de penge, som ingen fortræd gør i sig selv. Man kan fornemme ånden, endda i selve begrebet velstand. Vi står vel uden Gud! Vi har fået vores egen selvstændige magt, så vi kan stå på egne ben. Sådan er rigdommens blændværk, som kan føre os bort fra Guds ord og fra troen (Mark 4,19). Vores materielle rigdom bliver ved nærmest en naturlov et blændværk for os, som gør, at vi ikke kan se virkeligheden i øjnene. Senere i 1 Tim 6 vejleder Paulus i, hvordan rige kristne skal leve deres liv: Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige og ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver. Du skal byde dem at gøre godt og være rige på gode gerninger, at være gavmilde og dele med andre, og samle sig en skat som en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv (1 Tim 6,17-19). Det virkelige liv! Virkeligheden er, at du ikke ejer noget som helst undtagen det, som Gud giver dig. Men pengene og velstanden eller besættelsen af at jagte den materielle lykke - er Satans fremmeste våben for at sløre denne Vores materielle rigdom bliver ved nærmest en naturlov et blændværk for os, som gør, at vi ikke kan se virkeligheden i øjnene.

6 NYT LIV virkelighed og få os til at tro, at vi er guder over vores eget liv. Som ordsproget advarer: Anstreng dig ikke for at vinde rigdom, det sætter din forstand ud af spillet; når du vender dit blik mod rigdommen, er den borte, for den laver sig vinger og flyver mod himlen som en ørn (Ordspr 23, 4-5). Versene fra 1 Tim 6,17-19 er den ene side af Bibelens vejledning til de rige: Vi skal bruge pengene gavmildt og til gavn for Guds rige. Men der er anden side, som faktisk fylder mere i Bibelens vejledning: Vi skal være bange! Vi skal frygte og bæve for den rigdom, vi har fået betroet! Det, som Gud har givet os som kærlighedsgaver, kan blænde os, så vi ikke ser, at den sande skat ligger i fællesskabet med Gud. Den velsignelse, som skulle knytte os tættere til Gud, bliver i Satans hænder til en forbandelse, der fører bort fra Gud. Menigheden i Laodikea får en hårrejsende alvorlig formaning, som vi ikke må undvige med fromme nuanceringer: Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se (Åb 3,17f.). Salige er de fattige! Det har altid undret mig, at Jesus hos Lukas siger: Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres (Luk 6,20). Det lyder helt forkert, når man er vant til at høre ordene fra Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet: Salige er de fattige i ånden (Matt 5,3). Der er blandt teologer blevet spekuleret meget i, hvilket udsagn, der er det originale (altså med andre ord hvem af evangelisterne, der har følt behov for at fordreje Jesu ord!). Men den slags konspirationsteologi er lige så virkelighedsfjern, som den er ødelæggende for troen. I virkeligheden er det ganske klart, at Jesu Sletteprædiken i Lukasevangeliet simpelthen er en anden prædiken, holdt til en anden tid og på et andet sted med genbrug fra Bjergprædikenen, men kortere og med variationer i forhold til denne. Hvad variationen derimod viser, er, at Jesus faktisk forbinder det at være fattig og det at være fattig i ånden med hinanden. De to ting er ikke så langt fra hinanden, som man måske umiddelbart kunne tro, når Jesus kan variere sin tale ved at ombytte dem. Begge dele er negative i sig selv. Det var ikke Guds oprindelige skabervilje, at nogen skulle være fattig, endsige fattig i ånden. Men Jesus priser den stand salig, hvor Satan ikke lokker os bort fra skatten i himlen ved at fordreje Guds gaver. For i Satans hænder er Guds gaver farlige. Og det være sig materiel rigdom, visdom og indsigt eller andre fabelagtige evner - alt det, som ifølge mammons ånd får os til at bygge på os selv og ikke på Guds nåde alene. Dette siger Herren: Den vise skal ikke være stolt af sin visdom, den stærke skal ikke være stolt af sin styrke, den rige skal ikke være stolt af sin rigdom. Nej, den, der er stolt, skal være stolt af dette, at han har indsigt og kender mig (Jer 9,22f., jf. 1 Kor 1,18ff.). Stands op for disse ord, og du vil høre en alvorlig advarsel men også et velsignet rigt evangelium.

7 6 N Y T Å R S L E J R 2010/2011 NYTÅR VED JESU FØDDER NYT LIV Igen i år holdt Nyt Liv nytårslejr på Djurslands Efterskole. Lejren strakte sig fra d. 30. december til d. 1. januar, og der var ca deltagere i alle aldre. Det var første gang, jeg var med på nytårslejr, og oven på juletravlheden og midt i eksamenslæsningen kom jeg til lejren med forventning om nogle rolige dage, hvor jeg som Maria kunne sidde ved Jesu fødder og lytte til hans ord. Derudover håbede jeg på et rigt og godt åndeligt fællesskab med kristne brødre og søstre. Hen over lejren var der fordelt fem bibeltimer ved hhv. Mads Hansen, Mikkel Vigilius, Kristian Larsen og Henrik Gren Hansen. Det var rigtig gode og opbyggelige timer, der bl.a. omhandlede emner som bøn og åndeligt frafald. Gennem timerne blev der peget på Jesus som det afgørende for en kristen. Guds omsorg for os i det nye år blev også trukket frem: Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet (Rom. 8,28). Hvem er det, der elsker Gud? spurgte én af prædikanterne. Jo, det er den, som i sin nød iler til Jesus. Derfor har vi også lov til at regne med, at dette vers gælder os. Selve nytårsaften blev indledt med at se Dronningens nytårstale, og herefter var vi alle indbudt til H.M. Dronningens gallamiddag for de ærede indbudte, hvor vi fik serveret underholdning og god mad. Senere på aftenen havde vi sang- og vidnemøde. Hvor godt at modtage et vidnesbyrd om Jesus sådan en højtidsaften! Bl.a. blev følgende sanglinjer citeret: O Jesus, åbne du

8 NYT LIV Fotos: Maja Ditlevsen og Tabita Myhre mit øje, at jeg må se, hvor rig jeg er. Hvilken trøst det er, når det går op for mig, hvor rig jeg allerede er i Jesus på grund af det, som han har gjort for mig. Det, han har gjort, er fuldkomment nok - det gælder både i det nye og det gamle år, ja altid. Den formelle del af aftenen sluttede med midnatsgudstjeneste i Fjellerup Valgmenighed kl efterfulgt af stilhed og klokkeringning kl. 24. Denne måde at markere årsskiftet på var jeg meget glad for. På nytårslejren blev årsskiftet på en god måde omsluttet af bibeltimer, vidnesbyrd og sang, som pegede på Jesus. En rig og givende måde at slutte et gammelt og starte et nyt år: som Maria at sidde ved Jesu fødder og lytte til hans ord. For ét er fornødent, og hvor var det godt at slutte 2010 og begynde 2011 med det ene nødvendige. Også det åndelige fællesskab, der rådede på lejren, var til opmuntring og opbyggelse. Det var glædeligt at kunne sidde og lytte til Guds ord sammen med andre, der også havde fundet plads ved Jesu fødder. Jeg vil slutte med at citere et vers, som jeg blev så glad for i 2010, og som også lød til den sidste bibeltime på nytårslejren: Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet (Hebr 12,3). Lad os holde os Jesus for øje i 2011, ja altid! Maria Breum Jakobsen, studerende, Aarhus

9 8 S E N I O R B I B E L K U R S U S NYT LIV EN WEEKEND UNDER GUDS ORDS FORKYNDELSE Seniorbibelkursus marts 2011 Sidst på eftermiddagen d. 18. marts ankom ca mennesker til seniorkursus på Djurslands Efterskole i Fjellerup. De kom fra bl.a. Nordjylland, Sønderjylland, Fyn og Sjælland. På dette tidspunkt var der allerede sat stole og borde op, mikrofonerne var gjort klar, og der var ved at komme styr på en masse andre ting, der skulle fungere de kommende dage. Hen over weekenden var vi ca mennesker. Ved 18-tiden nød vi vores medbragte mad, og de sidste ankom. Stemningen var løftet, for mange af os havde været på seniorkursus før og kendte hinanden, så der var meget at snakke om, og forventningerne var store. Også weekendens taler, Erik Trans, dukkede op, veloplagt og klar til at prædike lov og evangelium for forsamlingen. Fredagens emne var De fortabtes frelse. Linjen var lagt. Vi mærkede, at det ville blive en weekend under Guds ords påvirkning. Lørdag talte Erik Trans over emnet Jesu genkomst, de dødes opstandelse og herlighedshåbet. Herefter var der dejlig mad tilberedt af Jeannet, Mak og deres dygtige hjælpere. Om eftermiddagen fik vi besøg af Mikkel Vigilius fra Hillerød. Han holdt et oplæg til drøftelse af emnet Bliv ved det, du har lært om åndelige pejlemærker i en frafaldstid. Det blev en påmindelse til os om, at vi står i en kamp for at blive bevaret i troen. Efter endnu en lækker middag talte Erik Trans over emnet Indbydelse til alle. Senere på aftenen var der andagt, og vi fik mulighed for at komme med et personligt vidnesbyrd. Det blev en indholdsrig aften med Guds ord, personlige oplevelser og dejlige sange. Søndag formiddag skulle der have været Gudstjeneste i Fjellerup Valgmenighed, men den blev desværre aflyst, fordi Olafur Olafsson var syg. Erik Trans trådte tjenstvilligt til og holdt en alvorlig prædiken om Hvad er det vigtigste for et menneske? Efter formiddagens prædiken var der middag, oprydning og farvel for denne gang. Det var som altid skønt at være på seniorkursus. I dagligdagen har mange af os travlt. Derfor er det til stor hjælp og opbyggelse, når vi en hel weekend kan sidde under Ordets forkyndelse. Jeg tror, at alle mærkede Guds Ånds tilstedeværelse. Det er tredje gang, jeg selv er med på seniorkursus, og jeg kan varmt anbefale det til andre. Forkyndelsen er i centrum, men det sociale samvær er også noget, vi alle nyder godt af. I år var vejret så godt, at flere af os nød godt af at spadsere i den dejlige natur omkring efterskolen. Nina Drachmann, lærer, Kastrup

10 B IBELLEJR 2010 NYT LIV Fotos: Jacob Bach Christensen

11 10 S A N G E V I A L D R I G G L E M M E R 10 ÅR MED SANGE VI ALDRIG GLEMMER NYT LIV Jørgen Christensen fra Dronninglund fortæller historien bag sangarrangementerne En aften i efteråret 1999 blev jeg ringet op af en norsk skipper, Sveinung Kristiansen, som lå ved kaj med sin trawler i Hirtshals. Kom herop, jeg har noget, jeg vil vise dig, sagde han. Da jeg kom op på skibet, viste Sveinung mig en video, som han havde fået fra en skotsk trawler. Vi satte os i kabyssen med et 8 tommers fjernsyn og så videoen, som var lavet af amerikaneren Bill Gaither. Det var stille, gamle vækkelsessange, som vi kendte: Salige vished, Jesus hold mig ved dit kors, Gå mig ej forbi, o frelser og mange andre. Vi sad fire mand i kabyssen, men der var tilhørere i hallen, hvor videoen var blevet optaget i Californien. Vi blev fanget af sangene, og vi kom naturligt til at tale om muligheden for at arrangere noget lignende i Norge og Danmark. På vej hjem mellem Hjørring og Brønderslev kom Fanny Crosbys sangvers frem for mig: Stolende på dig alene se mig for din fod! Læg mit sønderknuste hjerte, frelser med dit blod. Jeg måtte standse bilen jeg kunne ikke se vejen. Gud rørte ved noget dybt inde i mig, som jeg ikke kunne slippe. Da jeg kom hjem, ringede jeg til Uffe Andersen og fortalte ham om det, jeg havde set på skibet, og spurgte forsigtigt, om vi skulle prøve at lave noget lignende i Danmark. Han svarede prompte, at han havde haft samme tanke. Vi blev enige om at kontakte Per Rasmussen. Pers kommentar var: Det går aldrig i Danmark, men jeg er med. Vi var en flok, som bad meget om Guds ledelse i denne sag. Vi ønskede, at Gud måtte vise os, om det var Hans vilje, at vi skulle fortsætte med tanken om at lade mennesker høre Guds kald gennem de gamle sange. Vi vidste, at vi under ingen omstændigheder kunne føre mennesker til Gud uden Helligåndens kraft. Det skulle ikke være menneskers værk, men Guds alene. Vi begyndte at samle folk, som var enige om sigtet med arrangementet. Første arrangement blev i efteråret 2000 i Vesterkirken i Stenum. Jeg havde prøvet at finde et egnet lokale flere steder, men der var lukket, og nogle steder var det meget dyrt. Det kom ledelsen i Vesterkirken for øre og de tilbød os et gratis lokale. Vi var meget usikre på, hvor mange der ville komme. Der blev lavet plads til 650 i Stenum, men vi aftalte, at når de første kom, skulle de sætte sig oppe foran. For vi regnede med højst Da aftenen skulle begynde, var salen fuld, og 150 mennesker måtte køre forgæves. Alt var optaget. Det var starten på Sange Vi Aldrig Glemmer. Denne første aften blev optaget både på VHS, CD og kassettebånd. Der var mange overvejelser omkring indholdet i arrangementerne. Hvilken musik skulle vi bruge? Hvordan kunne vi blive bevaret i et sundt spor i en situation, hvor alt skulle

12 NYT LIV fornyes? Musik er en gave fra Gud, men ligesom alt andet kan den misbruges, og da bliver det til forbandelse i stedet for velsignelse. Vi var bevidste om, at vi stod med et stort ansvar, og vi måtte se på, hvad Bibelen sagde om sangens og musikkens åndelige formål og plads i Guds menighed. Her er det ikke bare et spørgsmål om menneskelig smag. Som alt andet inden for Guds rige må det bedømmes åndeligt ud fra Bibelen. Kristen sang og musik må altid være præget af gudsfrygt. Også når vi synger glade sange, er gudsfrygten til stede. Vores grundlæggende glæde er netop glæden over, at vi på grund af Jesu blod har fred med den hellige Gud og kan kalde ham for vores Far. Da vi sad og skulle finde vej frem i dette spørgsmål, var vi klar over, at vi ønskede et modstykke til den moderne musik, som har nedbrudt gudsfrygten og har medført, at verdsligheden har taget overhånd i mange kristne forsamlinger. Den sang og musik, som er præget af Herrens Ånd, vil altid styrke gudsfrygten og glæden over Jesus som vores frelser. Vi kan ikke bruge hvad som helst, men kun det, som stemmer med Guds Ånd. Det må vurderes af dem, som selv er blevet åndeligt vakt og har fået indsigt i evangeliet (1 Kor 2,12-16). Forvirringen opstår på dette område, når menneskelige tanker kommer til at bestemme, og alt bliver til diskussionsemner. Man kan næppe med argumenter overbevise nogen om disse ting, hvis de ikke selv har oplevet åndelig vækkelse og fornyelse: Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje (Rom 12,2). Vi var bevidste om, at vi befandt os i en tid med larmende musik overalt i kristne sammenhænge, og ud fra Skriften så vi det som et tegn på frafald fra den levende Gud. Foto: Kaj Gøgsig

13 12 10 ÅR MED SANGE VI ALDRIG GLEMMER NYT LIV Da Moses vendte tilbage fra Sinai Bjerg hørte han og Josva larm fra lejren. Josva troede, at det var krigslarm (2 Mos 32,17). Men Moses havde et bedre øre for sang og musik. Han sagde: Det er ikke sang om sejr, der lyder, det er ikke sang om nederlag, der lyder, det er larmende sang, jeg hører (2 Mos 32,18). Det var ikke sang til Guds ære, men larmende sang, der lød, mens folket dansede rundt om guldkalven. I Amos Bog, der handler om et frafaldent folk, har vi et andet eksempel på, hvordan sang og musik kan afspejle et folks åndelige tilstand. I Am 5,23 siger Herren gennem sin profet: Spar mig dog for eders larmende sang, eders harpeklang hører jeg ikke (DO 1931). Desværre gav folket ikke agt på profetens ord, så det omvendte sig. Derfor ville Herren ikke længere bære over med det. Resultatet var, at deres fester blev vendt til sorg og deres sange til klage (Am 8,2 og 8,10). Skriftsteder som disse pegede for os i retning af, at larmende sang og musik i den kristne menighed ikke blot er et tegn på frafald, men også er en vederstyggelighed for Gud. Satan har bragt stor forvirring ind i mange kristne forsamlinger ved hjælp af larmende musik. Det er en musik, som modarbejder det, som er formålet med sang og musik i menigheden: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud (Kol 3,16). Tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn (Ef 5,19-20). Efter alle disse tanker prøvede vi at sætte sangarrangementerne sammen, så de kunne fremme det bibelske formål med kristen sang og musik. Vi ønskede at give plads for den nye sang, som Gud lagde i vor mund, da han frelste os fra fortabelsens grav (Sl 40,2-4; Åb 14,3-5). En ældre forretningsmand fra Ålborg kontaktede mig nogen tid efter et arrangement og sagde: Jeg vil gerne fortælle at vi var med til Sange vi aldrig glemmer. Jeg inviterede hele min familie til sangaftenen. Vi har i 40 år ikke snakket om Guds ord og ikke bedt sammen. Men den aften forandrede hele vores tilværelse sig. Nu beder og synger vi sammen. Min hilsen til jer alle fra Sange vi aldrig glemmer er med Sefanias Bog 1,7: Vær stille for Gud Herren, Herrens dag er nær! Herren har beredt et slagtoffer, Han har helliget dem, han har indbudt. Gud har givet sin Søn som et offer for vore synder. Nu indbyder Gud os til at bringe os selv som et offer til Ham, der ofrede sig for os (Rom 12,1). Det er vores åndelige gudstjeneste. Måtte vi med hjertet høre og tage imod hans indbydelse. Under alle koncerter med Sange Vi Aldrig Glemmer har vi foretaget indsamlinger, som er gået ubeskåret til bibler til russiske fængsler og til Rumænien. Mellem 70 og 100 sangere har deltaget i det store kor 12 forskellige steder rundt omkring i Danmark. I de 10 år med Sange vi aldrig glemmer har vi foretaget 10 indspilninger. CD- og DVD-udgivelser kan bestilles på Nyt Livs Forlag på telefon eller på mailadressen: svag@info.dk. De kærligste hilsener Sange Vi Aldrig Glemmer - Jørgen Christensen

14 D R O N N I N G L U N D NYT LIV NY MØDSESAL I DRONNINGLUND Nyt Liv i Dronninglund har de senere år afholdt møder rundt omkring i private hjem. Der opstod imidlertid et stort ønske om, at vi kunne erhverve egne faciliteter, idet vi håber og tror på, at det derved vil blive lettere for kirkefremmede at møde op til vores aktiviteter i mere neutrale omgivelser. Dronninglund Friskole har i en årrække siddet til leje i en tidligere folkeskole. På et tidspunkt fik skolen imidlertid mulighed for selv at købe bygningerne, og på den måde blev der åbnet op for, at Nyt Liv i Dronninglund kunne få lavet en aftale om anvendelse af to meget velegnede kælderlokaler. Lokaler som den tidligere folkeskole havde brugt til henholdsvis sløjd og håndarbejde. Mange af Nyt Livs venner mødte op og hjalp med istandsættelsen, hvilket indebar en sammenlægning af de to lokaler, nye vinduer, gulvtæpper med mere, og salen fremstår nu som en meget indbydende sal i lyse farver. Den nye mødesal ligger centralt placeret midt i Dronninglund by, hvilket vi også håber på vil give en række fordele. Søndag d. 16. januar havde vi et dejligt møde med indvielse af vore nyistandsatte lokaler. Nyt Livs næstformand Svend Aage Paulsen forestod indvielsen og holdt festtalen. Vi havde et festligt samvær med mange fremmødte, kaffebord og hilsener. Vi takker og beder om, at dette mødested må blive til velsignelse og frelse for mennesker og Jesus til ære og pris. - Jørgen Skak Jensen Fotos: Jacob Bach Christensen

15 14 A R T I K E L ARTIKEL SOVER DU? Af Johnn Hardang Endetiden er søvnens tid. Endetidens store fare er, at vi falder i søvn og sover. Bibelen har flere stærke udsagn om dette. Lad mig citere et par bibelafsnit. Jeg tænker først på Rom 13,11-12, hvor Paulus skriver således: I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. Jesus kommer snart igen. Ingen har haft så kort tid igen til denne store begivenhed som du og jeg i dag. Lad os derfor tage os i vare for, at søvnen tager os! Jesus taler om det samme i sin endetidstale i Matt i lignelsen om de ti brudepiger. Her siger Jesus det således: Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle døsige og faldt i søvn. Alle ti var klar over situationen: Brudgommen kommer! Men kun fem havde forberedt sig på at tage imod ham. Da ventetiden blev længere, end de havde regnet med, fik søvnen tag i dem. Og de faldt alle i søvn, både de kloge og de tåbelige. I Ef 5,14 møder vi akkurat det samme. Her holder Paulus en vækkelsesprædiken for troende mennesker: Derfor hedder det: Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig. De kristne i Efesus var levende kristne. Men også levende kristne kan falde i søvn. Og resultatet bliver, at det ikke længere er muligt at se forskel på kristne og ikke kristne, når det gælder livsførelse og hverdagsliv. De var ikke døde. Men de lignede døde. Hvad kendetegner den, som sover? Jeg tror vi kan pege på tre konkrete forhold: 1) For det første: Den, som sover, følger ikke med i tiden. Før du sover, ser du på uret. Ikke mindst hvis du har vanskeligt ved at sove. Og når du vågner, er det måske det første, du gør: Du ser på uret. Men den, som sover, ser aldrig på

16 NYT LIV uret. Alt for mange kristne følger ikke med i tiden. Jo, de følger både strømmen og tendenserne i tiden. De er børn af deres egen tid, hypermoderne og opdaterede på alt, hvad der sker. Men det er ikke det, vi taler om her. Vi taler om at kende tiden, sådan som Bibelen taler om det. Vi taler om at følge med i tiden, sådan at vi er i stand til at vurdere farerne og mulighederne i lyset af Guds Ord. Følger du med i tiden, du som læser dette? Lever du i det profetiske ord, så du ser, hvad der sker - og ved, hvad der kommer? Kender du Bibelens beskrivelse af endetidsmennesket og endetidsmenigheden? Kun sådan lærer vi, hvordan vi skal opføre os, og hvordan vi skal møde dem, som vi omgås i det daglige. Eller sover du? 2) For det andet: Den, som sover, er ikke bevidst om sin egen tilstand. Den, som er vågen, ved hvor han befinder sig, og hvordan han ser ud. Men den, som sover, har ingen anelse om noget af dette. Ved du, hvor du står i dit gudsforhold? Hvordan er dit forhold til Jesus? Ved du, hvor du står i forhold til din egen tid - og de mange udfordringer, vi møder i forhold til ret og galt, sandhed og løgn? Og ved du, hvor du står i forhold til det kristne fællesskab? Har du fundet din plads? Eller sover du? Følger du med i tiden, du som læser dette? Lever du i det profetiske ord, så du ser, hvad der sker - og ved, hvad der kommer? 3) For det tredje: Den, som sover, udfører ikke noget ordentligt arbejde. Det er den vågne, som arbejder. Ikke den, som sover. Der er selvsagt forskel på søvnige og vågne arbejdere. Men den, som sover, arbejder slet ikke. Hvorfor er der en sådan mangel på arbejdere i Guds rige i vore dage? Er der for få kristne? Er markerne for store? Er arbejdsopgaverne for mange? Eller er det de kristne, som sover? Jeg tror, det er det sidste, der er tilfældet! Og netop derfor er ord som kald, trofasthed, lydighed og forpligtelse snart blevet fremmedord for de fleste af os. Står du med i tjenesten for evangeliet på dit hjemsted? Eller sover du? Måske burde dette bliv en del af din bøn: Gør mig villig, varm og vågen, kære Jesus, led mig frem. Gør mig til et lys i tågen, som kan lede andre hjem. Artiklen er oversat af Mikkel Vigilius fra Johnn Hardang, Bergen, radiopræst

17 16 A R T I K E L ARTIKEL BIBELENS KLARHED - I EN POSTMODERNE TID Af Peter Olsen Den tidlige lutherdom formulerede sit syn på Bibelen i fire hovedpointer. Fordi Bibelen er Guds åbenbaring af sig selv og sin vilje til os mennesker, og fordi det er Guds hensigt, at vi skal forstå Hans åbenbaring, har Bibelen fire kendetegn: 1) Den taler sandt (latin: veracitas scripturae). Vi skal betragte Bibelen som Guds sande og autoritative Ord til alle mennesker til alle tider. 2) Den taler tilstrækkeligt (latin: sufficientia scripturae). Gud har ikke talt udtømmende, for der er meget, Gud ikke har åbenbaret. Det, som Gud ikke har åbenbaret, har vi heller ikke behov for at vide. Men Gud har ikke givet os andre kilder for kristen tro og liv ved siden af Bibelen. Hverken traditionen, nulevende autoriteter eller vores egen fornuft og erfaringer må tjene som erkendelseskilde i den kristne kirke. Her gælder Skriften alene (latin: sola scriptura). 3) Den taler klart (latin: claritas scripturae). Det ligger i selve begrebet åbenbaring, at noget skjult er blevet afsløret. Det var uklart, men er nu blevet klart. Guds hensigt med at åbenbare sig er, at vi skal forstå, hvad Han siger. Derfor taler Guds åbenbaring klart. 4) Den taler virkningsfuldt (latin: efficacia scripturae). Guds Ord til profeter og apostle er ikke profeternes og apostlenes egne ord. De er Guds Ord. Derfor rummer disse ord den samme virkekraft, som engang skabte hele verden. Denne kraft har Guds Ord, fordi det bringer Gud med sig, så vi virkeligt møder Gud i mødet med Guds Ord. Dette er det klassisk-lutherske syn på Bibelen. Og disse fire elementer hænger nøje sammen. Benægter vi ét af dem, bliver det vanskeligt at fastholde nogen af dem. Bibelsyn i dag I årtier har teologisk konservative protestanter stået i en kamp mod den bibelkritiske teo-

18 NYT LIV logi, hvor vi især har understreget Bibelens sandfærdighed. Imod den historisk-kritiske metodes påståede resultater har vi hævdet, at Bibelen taler sandt i alt, hvad den udtaler sig om. Tilliden til Bibelens fuldstændige ufejlbarhed er i dansk sammenhæng blevet betegnet som det ortodokse bibelsyn. Nogle teologer har dog argumenteret for, at Bibelen ikke nødvendigvis taler sandt om historiske, geografiske og biologiske spørgsmål. Troen på, at Bibelen kun har en begrænset ufejlbarhed er i dansk sammenhæng blevet betegnet som det konservative bibelsyn. Tilhængerne af det konservative bibelsyn indfører uden at de vil det en autoritet, der står over Bibelen. Det bliver nemlig op til den dygtige bibelfortolker at fortælle menigheden, hvad i Bibelen der er Guds sandfærdige Ord, og hvad der ikke er Guds Ord. Dermed forsvinder både Skriftens tilstrækkelighed (punkt 2) og Skriftens klarhed (punkt 3). Den dygtige bibelfortolker er nødvendig for at gøre Bibelen klar. I dansk sammenhæng har Luthersk Missionsforening og Dansk Bibel-Institut forsvaret det ortodokse bibelsyn. Det er også dette bibelsyn, som ligger til grund for arbejdet i Nyt Liv. I Indre Mission og på Menighedsfakultetet i Århus har man givet plads for både det ortodokse bibelsyn og det konservative bibelsyn. Selvom forskellen på de to bibelsyn er særdeles alvorlig for troen, har kredse med det ortodokse bibelsyn og kredse med det konservative bibelsyn langt på vej kunnet hjælpe hinanden i kampen mod den bibelkritiske teologi. Sådan har det været i Danmark, og sådan har det været videre ud i verden. Kampen for Bibelens sandfærdighed blev i det 20. århundrede det særlige kendetegn på den såkaldt evangelikale bevægelse. Teologisk konservative protestanter inden for flere kirkesamfund fandt sammen om at forsvare Bibelen som Guds sande Ord og om andre centrale led i den kristne tro. Denne samling om klassisk kristendom er blevet kaldt den evangelikale bevægelse. Postmodernisme og bibelsyn Men blandt yngre, evangelikale teologer bredte der sig op mod årtusindskiftet en træthed i kampen for Bibelens sandfærdighed. Hele spørgsmålet om fuld sandfærdighed eller delvis sandfærdighed er irrelevant, mener mange yngre evangelikale. De er desuden blevet trætte af deres ældre kollegers brug af Bibelen nærmest som en lærebog i teologi. Guds Ånd kan da sagtens bruge Bibelen i sin vejledning af os, mener de, uden at Bibelen har én sammenhængende teologi. Det er slet ikke interessant, om Moses og Jesus eller Johannes og Paulus er enige om alle ting, for kirken er ikke en skole, siger de. Den kristne tro er ikke tankemæssig tilslutning til lære. Kristendom er derimod at leve, som Jesus levede, siger disse yngre, evangelikale teologer. De hævder, at vi netop nu står i et betydeligt åndshistorisk skifte fra modernisme til postmodernisme. Såvel de bibelkritiske teologers kamp mod Bibelens historiske sandfærdighed som de gamle, evangelikale teologers kamp for Bibelens sandfærdighed tilhører en svunden tid, siger mange yngre teologer i dag. Modernismen er tiden fra renæssancen til slutningen af det 20. årh. Denne periode har været kendetegnet af oplysningstidens ånd, hævder de. Alt skulle forstås og defineres rationelt, logisk, tankemæssigt. Det var forstandens tidsalder. Men efter modernismens

19 18 BIBELENS KLARHED - I EN POSTMODERNE TID ARTIKEL sammenbrud er vi nu bedre i stand til at læse Bibelen på dens egne betingelser, mener de. De nye evangelikale understreger dog, at også i en postmoderne tid må Bibelen ligge til grund for al sand kristendom. Kristne har altid været Bogens folk. Og det skal vi fortsat være, siger de. Reformationen hjalp os med at hente Bibelen frem fra glemslen, og det var godt. I stedet for at henvise til de middelalderlige teologers bøger henviste reformatorerne hele tiden til Bibelen. Denne måde at arbejde teologisk på er blevet kaldt det reformatoriske skriftprincip. Men som to af de toneangivende, yngre evangelikale siger: Det reformatoriske skriftprincip er fælles for alle kristne traditioner. 1 Alle kristne traditioner har lagt Bibelen til grund for deres version af kristendom. Derfor er det reformatoriske skriftprincip alment kristent, siger de postmoderne evangelikale. Og derfor er der heller ikke så stor forskel på liberal og konservativ kristendom eller på katolsk, luthersk, reformert eller karismatisk kristendom, hævder de. Guds hellige Ånd bruger nemlig Bibelen til at forme og danne os i de forskellige sammenhænge, som vi hver især står i. Det er den vigtigste grund til, at kirkerne er så forskellige. Det er Guds egen Ånd, der fører kirkerne ad forskellige veje. Men det gør Guds Ånd ved hjælp af Bibelen. Derfor er skriftprincippet alment kristent. Fordi kristendom først og fremmest handler om at leve, som Jesus levede, gør det ikke noget, at kristne kirker er uenige om troslæren. De kristne dogmer (læresætninger) er blot vore forsøg på at formulere den erfaring, som Guds hellige Ånd har givet os i mødet med Bibelen. Men de ældre evangelikale kritiserer nu deres yngre kolleger. De siger: Hvis vi ikke har en klar, tilstrækkelig og sandfærdig norm uden for os selv, som vi kan prøve al teologi af på, ender vi i den rene vilkårlighed. På den måde kan kristendom være hvad som helst. Og i øvrigt er dette bare en gentagelse af klassisk liberalteologi. De ældre evangelikale siger til deres yngre kolleger: I ender i den samme vilkårlighed som liberalteologerne. Kirken som tolkningsfællesskab Hertil svarer de yngre evangelikale: Det er sandt, at nogle postmoderne tænkere åbner for vilkårlighed. Men det gælder ikke alle. For eksempel siger amerikaneren Stanley Fish (f.1938), at en tekst ikke kan betyde hvad som helst, men at den i hvert nyt tolkningsfællesskab kan få en særskilt mening. Enhver tekst rummer nemlig et felt af mulige tolkninger, siger han. Det gælder også for Bibelen. Og vi læser aldrig tekster uafhængigt af hinanden. De andre i mit tolkningsfællesskab øver indflydelse på min læsning af teksten, så jeg ikke kan få den til at sige hvad som helst. Desuden: Når vi læser Bibelen i den kristne kirke, bruger Helligånden både teksten og vore fælles erfaringer i sin vejledning af os. Den retning, som bibeltolkningen i øjeblikket bevæger sig i, må vi derfor se som udtryk for Helligåndens vilje. Kirken som tolkningsfællesskab har en fornemmelse for Helligåndens bevægelser, siger mange yngre evangelikale. Katolske kristne har ofte talt om en sensus fidelium, dvs. de troendes fornemmelse for Guds røst. En del yngre evangelikale knytter til ved denne forestilling. 2 Når vi sammen lytter efter Ånden i vores

20 NYT LIV fælles læsning af Bibelen, vil vi blive ført videre fremad i erkendelse. Vi får ikke den eneste rigtige troslære givet, for den findes ikke, men vi ledes som kirke fremad i vores vandring med Kristus. Sammen med alle de hellige lærer vi Kristi kærlighed at kende, så vi fyldes, til hele Guds fylde nås (Ef 3,18-19). Derfor er bønner, lovsange og liturgier vigtige, når vi skal fornemme Helligåndens røst i dag. Sådan hævder stadigt flere evangelikale i dag. Kirkens ytringsformer må være bestemmende for teologiens indhold, fordi Helligånden også taler til os gennem vores tolkningsfællesskab. Men hertil må vi sige: Selv om der er tale om et fællesskab, som sammen fornemmer og taler sig frem til en bestemt teologi, så er der stadig tale om en afvisning af reformationens grundlæggende princip: Skriften alene er kilde til erkendelse af kristen tro og liv. Blandt de yngre evangelikale bliver de troendes fælles fornemmelse for Åndens røst ophøjet som instans ved siden af og i praksis overordnet Bibelen som erkendelseskilde. Der er tale om et direkte opgør med det andet af de fire principper, som jeg indledte med: Skriftens tilstrækkelighed. De mener, at vi må have en instans ved siden af Bibelen for at kunne være sikker på, hvad Gud siger til os. Blandt de yngre evangelikale bliver de troendes fælles fornemmelse for Åndens røst ophøjet som instans ved siden af og i praksis overordnet Bibelen. Forklaringen på dette behov er, at de postmoderne evangelikale også har forladt troen på det tredje af de fire principper: Skriftens klarhed. Fordi Bibelen ikke er klar i sig selv, må Guds Ånd komme over dette Ord og gøre det klart. Det gør Han ved hjælp af kirkens aktuelle ytringsformer og tolkningsfællesskab. Angreb på Skriftens klarhed I god overensstemmelse med postmodernismen retter de yngre evangelikale et femdobbelt angreb på Skriftens klarhed. De siger: 1) Guds tanker er over vore tanker. Derfor må teologi altid være forsøgsvis og prøvende, aldrig proklamerende og sikker. 2) Gud har givet os kirken som tolkningsfællesskab. Derfor må vi sammen lytte efter, hvad Ånden siger til menighederne (Åb 2,7). Læren om Skriftens klarhed og Skriften alene (latin: sola scriptura) fjerner fokus fra kirken som det rum, hvori Guds Ord når os. Det er derfor bedre at formulere det reformatoriske skriftprincip som prima scriptura. Skriften kommer først, men kan ikke stå alene. 3) Læren om Skriftens klarhed lægger for stor vægt på Bibelens guddommelige side og overser dens menneskelige side. Fordi Bibelen er skrevet af mennesker på bestemte tider og steder, er dens formuleringer bestemt af den historiske og kulturelle situation. Al menneskelig erkendelse er lokal, spontan og foreløbig. 4) Hvis Bibelen virkelig var klar, burde vi vel ikke nå frem til så mange forskellige og indbyrdes modstridende opfattelser af den?

21 20 BIBELENS KLARHED - I EN POSTMODERNE TID ARTIKEL 5) Bibelen lærer selv, at den ikke er klar! Når Jesus lover sine disciple Helligånden, der skal vejlede dem i sandheden (Joh 16), siges det i hvert fald indirekte, at Bibelen ikke selv er tilstrækkeligt klar. I mødet med disse fem postmoderne argumenter mod Bibelens klarhed kan vi for det første sige: Der er intet nyt under solen! Det er i hvert fald højst variationer over et kendt tema. Erasmus af Rotterdam (ca ) indledte i 1524 sit angreb på Martin Luther ( ) med et angreb på Luthers lære om Skriftens klarhed. 3 Erasmus pegede på fire ting: 1) Paulus siger: Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje (Rom 11,33). Vi farer vild som i en mørk hule, hvis vi vil udforske denne visdom, siger Erasmus. 2) Gud har reserveret mange erkendelser til himlen. Foreløbig erkender vi stykkevis, men i himlen skal vi kende fuldt ud. Vi skal ikke kræve den himmelske erkendelse på forskud. 3) Der er emner, om hvilke Gud slet ikke har åbenbaret noget. Det gælder f.eks. tidspunktet for vores død og tidspunktet for dommedag. 4) Der er også emner, som Gud kun har antydet noget om. Det gælder f.eks. forholdet mellem de tre guddommelige personer, forholdet mellem guddommeligt og menneskeligt i Jesus og den utilgivelige synd. Kirkens lærere har forskellige opfattelser af disse emner, hvilket viser, at vi skal betragte emnerne i andægtig tilbedelse, men ikke opstille nogen fast lære om dem. Der er dog også emner, som Gud har talt klart om, siger Erasmus. Det gælder især reglerne for den gode moral. Når Erasmus tog fat på dette spørgsmål, skyldtes det, at Luther lige fra reformationens begyndelse havde lagt en klar og tilstrækkelig Bibel til grund for sin kritik af Romerkirken. I 1520 truede pave Leo d.10. ( ) med at lyse Luther i band. Den trussel svarede Luther på ved at sige, at traditionen og kirken skal bedømmes ud fra Bibelen. Det er ikke Bibelen, der skal bedømmes af traditionen og kirken. Luthers begrundelse lyder: Skriften er ( ) i sig selv sikker, let at forstå, klar og sin egen fortolker (latin: Scriptura sui ipsius interpres). 4 Martin Luther om Skriftens klarhed I sin udlægning af Davids Salme 37 siger Luther: Hvis nogen kommer til jer og siger: ( ) Skriften er dunkel, så skal I svare: Det er ikke sandt. Der er ikke skrevet nogen klarere bog på denne jord end den hellige Skrift. Den er mod alle andre bøger ligesom solen mod alle andre lys. ( ) Det er en gruelig stor skændsel og synd mod den hellige Skrift og mod hele kristenheden, hvis man siger, at den hellige Skrift er dunkel og ikke så klar, at enhver kan forstå den, lære og bevise dens tro. Bemærk dette: Ville det ikke være en stor skændsel, hvis jeg eller du skulle kaldes en kristen uden at vide, hvad jeg tror? Jeg ved dog, hvad jeg tror! Ligeledes ved jeg, hvad der står i Skriften, for Skriften har ikke andet end Kristus og den kristne tro i sig. Derfor, når troen bare hører Skriften, så er den så klar og lys for troen, at denne uden alle fædres og læreres tilføjelser siger: Det er sandt. Det tror jeg også.

22 NYT LIV Alligevel fortsætter Luther sin udlægning af Sl 37: Det er ganske vist sandt, at enkelte udsagn i Skriften er dunkle (...) Men i disse udsagn findes intet andet, end hvad vi andre steder finder i klare og åbenlyse udsagn. 5 Her ser vi, hvad Luther mente, da han skrev: Skriften er sin egen fortolker. Hvad den siger mindre klart ét sted, forklarer den for os andre steder. I sit svar til Erasmus udbygger Luther, hvad han mener med dunkle udsagn i Bibelen. I virkeligheden er det bibellæseren, der er dunkel, og ikke Bibelen, siger Luther. Naturligvis medgiver jeg, at der findes mange steder i Skriften, som er dunkle og utilgængelige ikke fordi sagen er så ophøjet, men fordi vi mangler kundskab om begreberne og grammatikken. Men disse steder er på ingen måde til hinder for, at vi kan forstå hele sagen i Skriften (...) Hvis ordene er dunkle et sted, er de klare et andet sted. Luther skelner her mellem Skriftens sag og Skriftens begreber. Sagen er klar nok. Bibelen handler nemlig om Kristus og om syndernes forladelse ved troen på Ham. Som Luther fortsætter samme sted: Tag Kristus bort fra Skrifterne hvad vil du så mere finde i dem? 6 Men det er ikke alle steder lige klart, hvordan Skrifterne forkynder Kristus. I de tilfælde må vi lade Skrift tolke Skrift. Trods disse begrænsninger er Skriftens klarhed ifølge reformatorerne en ganske omfattende sag. Vi skal gå til Bibelen med den forventning, at Gud vil undervise os detaljeret om, hvem Han er, hvem vi er, hvad vi skal tro, og hvordan vi skal leve. Vi kan bare ikke forvente, at Gud altid vil forklare os, hvordan det kan være, eller hvorfor det skal være sådan. Han siger, at det er sådan, og så forventer Han, at vi holder Ham for Gud og tror Ham på Hans Ord. Skriftens dobbelte klarhed Men det vil vantroen ikke. Og her nærmer vi os en vigtig sondring hos Luther. Bibelen har en dobbelt klarhed, siger han, idet han skelner mellem dens indre og ydre klarhed. 7 Men hvad mener han med den indre klarhed? Den ydre klarhed indebærer, at hvem som helst kan danne sig et overblik over Bibelens indhold. Både troende og vantro kan læse og forstå Bibelen. Men når vi kommer til Skriftens hovedsag, så er den en forargelse og en dårskab for vantroen (1 Kor 1,23). Det ugenfødte menneske kan ikke tro denne hovedsag. De vantro ser en korsfæstet mand dø i afmagt, men de ser ikke den sejr, Han vinder netop ved at dø. De hører og ser Hans disciple vidne om disse ting, men de ser ikke Satan og de onde åndsmagter blive trængt tilbage overalt, hvor dette Ord vinder frem. De ser heller ikke alt dette beskrevet side op og side ned i Det Gamle Testamente. Først når Guds Ånd fjerner det slør, der ligger over hjerterne, ser de den korsfæstede og almægtige Kristus i hele Guds Ord (2 Kor 3,14-16). Hvor Helligånden får lov at skabe troen i hjertet, bliver Skriftens ydre klarhed også til en indre klarhed; nemlig inde i det troende hjerte. Mødet med Bibelens budskab som lov og evangelium er et virkeligt møde med Gud selv. I dette møde åbner Guds hellige Ånd vore øjne for en virkelighed, som vore naturlige forudsætninger ikke tillader os at se.