Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE"

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE September 2006

2 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner i området. Analyserne skal ses i lyset af den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen, hvor kommunerne - som grundlag for planlægningen af arbejdsmarkedsindsatsen - får et særligt stort behov for viden om det arbejdsmarked de er en del af, og de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som den arbejdsmarkedspolitiske indsats i jobcentrene skal imødegå. Der er udarbejdet 46 kommuneanalyser. Formålet med kommuneanalyserne er at give et grundlag for det enkelte jobcenter til at kunne se kommunens arbejdsmarkedspolitiske udfordringer både i et lokalt og regionalt perspektiv. For yderligere oplysninger kontakt: Helle Rye hos AF-Storkøbenhavn på tlf eller

3 Indledning Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm anno 2006 hænger mere og mere sammen på tværs af kommuner og regioner. Den gennemsnitlige afstand mellem bopæl og arbejdssted vokser, og den naturlige konsekvens er en pendling, som i stigende grad overskrider de traditionelle administrative grænser. Specielt arbejdsmarkedet omkring hovedstaden har været genstand for en øget indpendling af arbejdskraft, men også andre byområder træder frem som lokale centre for beskæftigelse og arbejdspladser. En analyse af pendlingsmønsteret i Danmark 1 viser at der øst for Storebælt optræder otte arbejdskraftoplande, dvs. områder der fremstår som relativt velafgrænsede i forhold til ind- og udpendling. I forlængelse af denne udvikling og med udgangspunkt i omlægningen af beskæftigelsesindsatsen fra 2007 belyses de nye kommuners rolle på arbejdsmarkedet på baggrund af de arbejdskraftoplande, hvori de indgår. For at forberede overgangen til de nye strukturer for beskæftigelsespolitikken har AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm udarbejdet et sæt af analyser: En pendlingsanalyse, der analyserer ind- og udpendling fra de nye kommuner samt opdeler Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i arbejdskraftoplande En strukturbeskrivelse, der beskriver status og udvikling på arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm inden for 8 arbejdskraftoplande En prognose, der fremskriver arbejdsstyrken, arbejdspladser og ledighed inden for de 8 arbejdskraftoplande frem til 2015 Som en del af strukturbeskrivelsen udarbejdes kommunebeskrivelser, der skitserer de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for de nye kommuner på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. For at kunne perspektivere struktur- og udviklingsbeskrivelserne sammenlignes kommunen dels med det arbejdskraftopland, som kommunen er en del af, og dels med hele landet. Tårnby Kommune indgår i arbejdskraftoplandet hovedstadsområdet, der udgøres af Storkøbenhavn, Frederiksborg og Roskilde amter samt Ringsted og Stevns kommuner (se forsiden). 1 Se: Larsen, Morten M. (2006): Pendlingsoplande i Østdanmark. Akf working paper. København. 2

4 Befolkningen og arbejdsstyrken i Tårnby Kommune Der er indbyggere i Tårnby Kommune, og heraf indgår personer i arbejdsstyrken. Det svarer til 53,6 pct. Tabel 1: Arbejdskraftbalancen, Status og udvikling Vækst i procent Befolkning ,4 3,2 2,3 Ude af erhverv ,6 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,0 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 85,1-1,6-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,1-35,9-23,8 Beskæftigelse ,1 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 80,8 0,2 1,7 1,0 Arbejdspladser ,0 3,8 1,4 Indpendlere ,0 15,5 - Udpendlere ,7 8,4 - Netto udpendling ,5 19,7 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 38,2-2,4-0,1 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen Tårnby Kommune har en andel af befolkningen, der er med i arbejdsstyrken og dermed til rådighed for arbejdsmarkedet, der ligger på gennemsnittet for hovedstadsområdet. Tårnby Kommune har imidlertid en relativt høj erhvervsfrekvens. Det vil sige, at den andel af de årige, der er med i arbejdsstyrken er stor sammenlignet med andelen i hovedstadsområdet generelt. Således er erhvervsfrekvensen i hovedstadsområdet på 80,8 pct., mens den i Tårnby Kommune er på 85,1 pct. Forklaringen på den høje erhvervsfrekvens i Tårnby Kommune er bl.a., at indvandrere fra ikkevestlige lande har en langt højere erhvervsfrekvens i Tårnby Kommune med 66,8 pct. end i hovedstadsområdet, hvor erhvervsfrekvensen for denne gruppe er på 55,3 pct. Til gengæld er erhvervsfrekvensen for de ældre aldersgrupper over 60 år lavere end i hovedstadsområdet generelt, hvilket er med til at trække andelen af befolkningen i arbejdsstyrken gennemsnittet for hovedstadsområdet. Arbejdsstyrken er fra 1997 til blevet mindre. Det hænger sammen med, at befolkningen er blevet ældre. Arbejdsstyrkens struktur Sammenlignet med hovedstadsområdet er der i arbejdsstyrken i Tårnby Kommune relativt få unge (15-29 år) og mange midaldrende (45-59 år). 3

5 Der er nydanskere i arbejdsstyrken i Tårnby Kommune, heraf 690 fra vestlige lande og 998 fra ikke-vestlige lande. Det er en lidt mindre andel af nydanskere fra ikke-vestlige lande end i oplandet. Uddannelsesstrukturen er anderledes i Tårnby Kommune end i oplandet. har mange ikke-faglærte og faglærte i arbejdsstyrken. Til gengæld er der få personer med en mellem-lang og lang videregående uddannelse. Der er især få højtuddannede. Den aktuelle ledighed Tårnby Kommune havde 893 ledige i maj måned 2006, jf. tabel 2, hvilket er et fald på knap 14 pct. på et år. Alle a-kassegrupper undtagen de selvstændiges a-kasse har fået del i faldet, der dog har været mest markant for a-kasser, der organiserer bygningshåndværkere. Det er dog værd at bemærke, at ledigheden i FOA, der blandt andet organiserer social- og sundhedshjælpere og sygehjælpere, også er faldet markant. Tabel 2: fordelt på a-kasse grupper, maj 2006 Kommune Δ % ** (%)* (%)* (%)* Selvstændige 34 5,1 9,7 3,7 5,4 3,6 5,5 3,1 Akademikere 26 3,9 0,0 2,9 18,2 4,7 11,2 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd 88 13,2-6,4 3,1 13,2 3,2 12,5 3,0 HK ,1-24,7 5,0 15,5 5,2 15,4 5,4 Tekniske Funktionærer 60 9,0-15,5 3,3 7,4 4,0 6,0 3,5 Byggefagene 12 1,8-40,0 1,9 1,7 2,7 2,5 2,7 Metalarbejderne 29 4,4-25,6 3,7 2,5 4,1 3,2 3,2 3F ,3-14,0 5,9 14,3 7,5 20,0 6,6 Nærings- og Nydelsesarbejderne 4 0,6-20,0 5,3 0,8 7,8 2,1 6,6 Fag og Arbejde (FOA) 55 8,3-36,8 3,1 5,7 3,4 7,1 3,9 Øvrige 82 12,3-32,8 5,3 15,2 6,2 14,4 5,9 Forsikrede i alt ,0-20,6 4,1 100,0 4,6 100,0 4,4 Ikke-forsikrede ,6 I alt ,9 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) * i procent af arbejdsstyrken **Ændringen i antallet af ledige fra maj 2005 til maj 2006 Anm.: gennemsnitlige fuldtidsledige Der er fortsat stor forskel på ledigheden for personer med forskellig funktion på arbejdsmarkedet. Det er eksemplificeret ved, at bygningshåndværkere og akademikere har en markant lavere ledighed end ufaglærte (eksempelvis 3F og øvrige a-kasser, hvor Kristelig A-kasse vejer tungt). Ledigheden for forsikrede ledige i Tårnby Kommune ligger på 4,1 og er 0,5 procentpoint lavere end ledigheden i oplandet og 0,3 procentpoint lavere end på landsplan. Ledigheden er anderledes i sammensætningen Tårnby Kommune end i oplandet. Akademikere fylder væsentlig mindre i ledighedsbilledet og de ikke-faglærte væsentlig mere. 4

6 Beskæftigelsen Af arbejdsstyrken på personer er i beskæftigelse. Fra 1997 til er beskæftigelsen stagneret. I hovedstadsområdet og i hele landet er beskæftigelsen til sammenligning steget med henholdsvis 3,1 pct. og 1,4 pct. Tårnby Kommune har derfor i de seneste år oplevet en mindre gunstig beskæftigelsesudvikling end oplandet og hele landet. Udviklingen i beskæftigelsesudviklingen har dog været forskellig for de forskellige uddannelsesgrupper, og hvor de ikke-faglærte har haft en beskæftigelsesmæssig tilbagegang, har alle andre grupper oplevet stigende beskæftigelse, størst for personer med en lang videregående uddannelse, der har haft en beskæftigelsesfremgang væsentligt over niveauet inden for oplandet og på landsplan. I var der således beskæftiget 164 flere akademikere end i Det svarer til en fremgang på 46,3 pct. Alligevel har det ikke ført til lavere ledighed for denne gruppe. Det hænger sammen med, at tilgangen af akademikere til arbejdsstyrken siden 1997 har været på niveau med beskæftigelsesstigningen. Tabel 3: Beskæftigede inden for kommunen fordelt på uddannelse sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling (%) (%) (%) Ufaglærte ,4-7,8 35,4-7,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,4-13,7 23,6-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx ,0 26,1 11,8 6,2 8,8 4,7 Faglærte ,6 1,0 32,5-2,1 37,1 3,4 Handels- og kontor ,0-2,4 14,8-5,2 14,7-0,7 Bygge & anlæg ,2 6,6 4,2-0,2 5,2 3,2 Jern & metal ,1-6,1 4,9-6,7 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter 932 4,6 35,3 3,0 18,9 3,4 27,5 Andre ,7-2,4 5,6 0,0 7,1 5,4 Korte videregående uddannelser 911 4,5 25,1 5,2 22,3 4,9 28,2 Mellemlange videregående uddannelser ,9 17,3 16,3 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske 515 2,6 27,2 3,3 31,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere 290 1,4-6,8 2,5 8,3 2,9 6,0 Samfundsfaglig 236 1,2 38,0 2,4 21,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,5 2,0 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed 326 1,6 23,0 2,9 12,0 2,9 13,5 Bachelor (alle) 124 0,6 53,1 2,2 67,2 1,4 66,3 Lange videregående uddannelser 518 2,6 46,3 10,6 35,6 6,4 30,8 Humanistiske 197 1,0 79,1 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 141 0,7 54,9 2,7 23,3 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 88 0,4 35,4 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed 43 0,2-10,4 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 28 0,1 7,7 0,4 16,2 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 21 0,1 50,0 0,7 83,8 0,4 90,4 I alt ,0 0,1 100,0 3,1 100,0 1,4 5

7 Udviklingen i Tårnby Kommune har medført, at de ikke-faglærte og faglærte udgør en lidt mindre del af de beskæftigede i end i Som det fremgår af tabel 3, udgør disse to grupper dog fortsat hovedparten af de beskæftigede i kommunen med tilsammen 84 pct. De resterende 16 pct. udgøres af personer med en videregående uddannelse. Der er uddannelser, hvor en meget stor andel er i beskæftigelse, og hvor en stigning i beskæftigelsen vil øge manglen. Det er generelt uddannelser inden for sundhedsområdet for personer med en mellemlang uddannelse og social- og sundhedsassistenter. Beskæftigelsesandelen er også høj for personer med en læreruddannelse og en pædagogisk uddannelse. En prognose for det arbejdskraftopland, som Tårnby Kommune indgår i, peger på, at der på 10 års sigt generelt vil bliver udbredt mangel på personer med en kompetencegivende uddannelse. 2 - Især social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger - Folkeskolelærer - Faglærte indenfor bygge- og anlægsområdet samt metal Erhvervsstrukturen Det fremgår af tabel 4, at der er arbejdspladser i Tårnby Kommune i I lighed med hovedstadsområdet er hovedparten af arbejdspladserne i kommunen inden for privat eller offentlig service. Således er godt 92 pct. af kommunens arbejdspladser inden for serviceerhverv, hvilket især skyldes placeringen af Københavns Lufthavn Kastrup i kommunen. I hovedstadsområdet og hele landet er dette tilfældet for henholdsvis ca. 85 pct. og ca. 75 pct. af arbejdspladserne. Tårnby Kommune har derimod en meget lille andel af sine arbejdspladser inden for industrien. Tårnby Kommune har samtidig en forholdsvis lille del af sine arbejdspladser inden for den offentlige servicesektor sammenlignet med hovedstadsområdet. s arbejdspladser inden for privat service er især inden for transport, post og telekommunikation, som både antals- og andelsmæssigt udgør halvdelen af servicearbejdspladserne i Tårnby Kommune. Forklaringen er naturligvis lufthavnen. 2 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i Bemærk at antallet af arbejdspladser afviger fra antallet i tabel 1. Dette skyldes at tallene for arbejdspladser i indeværende afsnit bygger på tal fra det kommunale nationalregnskab (KRNR), mens opgørelsen i tabel 1 anvender RAS-statistikken. For en forklaring på forskelle mellem KRNR og RAS henvises til appendikset sidst i rapporten. 6

8 Tabel 4: Arbejdspladser inden for kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling 2005 (%) (%) (%) Landbrug, fiskeri og råstofudvikling 46 0,2-17,4 0,8-14,7 3,2-21,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 118 0,4-38,7 1,2-28,2 2,7-14,9 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri 186 0,7-29,9 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- og metalindustri mv ,0-31,4 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri, Energi- og vandforsyning 259 1,0-18,5 2,7-20,6 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed 866 3,3-53,8 4,1 10,7 5,8 7,6 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,3 10,2 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation ,5 43,9 8,7 8,9 6,6 1,9 Finans- og forretningsservice ,5-10,5 19,4 35,5 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,3 8,2 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning ,9 19,0 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,0 21,8 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,6 12,4 10,7 14,1 11,7 13,2 Renovation, foreninger og forlystelser mv ,6 62,9 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse 145 0,6 2,1 0,9 3,0 0,7 0,2 I alt ,0 12,9 100,0 7,5 100,0 3,5 Kilde: Danmarks Statistik (KRNR) Bemærk: Tallene i denne tabel kan ikke sammenlignes med arbejdskraftbalancen i tabel 1, da de bygger på to forskellige opgørelsesmetoder. Som det fremgår af tabel 4, er der fra 1997 til sket en kraftig stigning i antallet af arbejdspladser i Tårnby kommune. Tårnby kommune har således haft en arbejdspladsvækst på 12,9 pct. Til sammenligning er der i hovedstadsområdet og i hele landet sket en stigning på henholdsvis 7,5 pct. og 3,5 pct.. Denne udvikling i Tårnby Kommune skyldes en generel vækst inden for private og offentlig serviceerhverv, der er større end den generelle nedgang inden for industrierhvervene, hvilket i altovervejende grad skyldes en høj andel og overgennemsnitlig stigning inden for transportvirksomhed m.v.. Indpendling og udpendling Der er beskæftigede med bopæl i Tårnby Kommune og arbejdspladser, jf. tabel 1. Det vil sige, at der er flere, der pendler ind i kommunen for at arbejde, end der pendler ud af kommunen. I alt er der personer, der pendler ind i Tårnby, hvilket svarer til, at 70,3 pct. af kommunens arbejdspladser besættes af personer bosat uden for kommunen. Omvendt pendler bosiddende i Tårnby Kommune hver dag ud af kommunen for at arbejde, svarende til at 61,8 procent af kommunens borgere finder beskæftigelsen uden for kommunen. Der er relativt set langt flere indpendlere blandt personer med en lang videregående uddannelse. Således besættes 90,2 pct. af kommunens arbejdspladser med behov for akademisk arbejdskraft med personer bosat uden for kommunen. Det samme er kun tilfældet for 70,2 pct. af de ikkefaglærte arbejdspladser. 7

9 Mønstret for udpendling mellem de forskellige uddannelsesgrupper er identisk med mønstret for indpendling. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Nærværende beskrivelse af arbejdsmarkedet i Tårnby Kommune er en del af en større rapport, hvori også indgår en prognose for udviklingen på arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne frem til Det fremgår heraf, at de generelle udfordringer fremover kommer til at bestå i et pres på arbejdsstyrken forårsaget af, at store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens de nye årgange, der gør deres entré, består af betydeligt færre personer. Samtidig vil efterspørgslen efter arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse stige i et omfang, der vanskeligt kan honoreres af udbuddet. Det vil afstedkomme generel mangel på arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse og indenfor visse sektorer og brancher udbredte flaskehalsproblemer. Sammenholdt med nærværende kommunebeskrivelse, peger det på, at der fremover vil være følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen: Tårnby Kommune har mange faglærte i arbejdsstyrken, men til gengæld få langvarigt uddannede. Samtidig med at udviklingen går mod stigende efterspørgsel efter netop de langvarigt uddannede Erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen er præget af Københavns Lufthavn Kastrup, idet 70 procent af kommunens arbejdspladser er inden for privat service, heraf er 50 procent inden for transportvirksomhed, post og telekommunikation. Såvel i hovedstadsområdet som på landsplan er antallet af arbejdspladser inden for den private servicesektor i vækst. En vækst der ligeledes er kommet Tårnby Kommune til gode. Den positive udvikling i antallet af arbejdspladser er ikke smittet af på beskæftigelsen, som har været stagnerende de senere år. De ikke-faglærte har endog haft en vigende beskæftigelse, hvorimod de højtuddannede har oplevet en stigning over gennemsnittet i beskæftigelsen. Ledighedssammensætningen er da også væsentlig anderledes i Tårnby Kommune end i hovedstads-området, idet de højtuddannede fylder markant mindre i ledighedsbilledet og de ikke-faglærte markant mere. Indpendlingen til kommunens arbejdspladser er omfattende, og mange af de nye arbejdspladser inden for den private servicesektor ser således ud til i forlængelse af den stagnerende beskæftigelse - at blive besat af arbejdskraft bosat uden for Tårnby Kommune. En stor del af kommunens egne borgere finder imidlertid også beskæftigelse i andre kommuner end Tårnby. 8

10 Appendiks: Bilagstabeller Den foregående beskrivelse af arbejdsmarkedet i Tårnby kommune er udarbejdet på baggrund af de 15 nedenstående tabeller over kommunens befolknings- og virksomhedsdemografi. Tallene i tabellerne er i enkelte tilfælde ikke direkte sammenlignelige, da der anvendes tre forskellige dataregistre og opgørelsesmetoder. Tabel 1-8, og Er udarbejdet på baggrund af tal fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, ultimo november måned. Da RAS indeholder informationer på et meget detaljeret niveau, anvendes den her til belysning af strukturerne på arbejdsmarkedet inden for kommunen. Tabel 9 beskriver imidlertid ledigheden på baggrund af det Centrale Register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). CRAM statistikken udarbejdes månedligt, kvartalsvis og årligt, med udgangspunkt i den ledighed, der er registreret ved det offentlige arbejdsformidlingssystem. Da de månedlige variationer i ledigheden er indberegnet i CRAM statistikken, regnes den for mere pålidelig end RAS og ligger derfor sædvanligvis til grund for den statslige overvågning af ledigheden. Endelig er opgørelsen af arbejdspladser - tabel 13 - fordelt på brancher indenfor kommunen foretaget på baggrund af tal fra det Kommunale Nationalregnskab (KRNR). Ligesom CRAM er KRNR-tallene et udtryk for den gennemsnitlige aktivitet gennem hele året, og statistikken giver således et mere præcist billede af brancher præget af sæsonvariationer Tabel 1: Arbejdskraftbalance og udvikling 1997 til Vækst i procent Befolkning ,4 3,2 2,3 Ude af erhverv ,6 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,0 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 85,1-1,6-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,1-35,9-23,8 Beskæftigelse ,1 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 80,8 0,2 1,7 1,0 Arbejdspladser ,0 3,8 1,4 Indpendlere ,0 15,5 - Udpendlere ,7 8,4 - Netto udpendling ,5 19,7 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 38,2-2,4-0,1 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen 9

11 Tabel 2: Arbejdsstyrken fordelt på alder og køn, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet og udvikling 1997 til Heraf Mænd Kvinder (%) - (%) - (%) år ,5-31,3 0,3-23,8 0,6-21, år ,1-10,8 24,2-14,3 23,5-16, år ,7-4,8 38,3 6,0 36,7 1, år ,1 6,1 30,8 3,7 33,0 10, år ,3 6,4 6,0 25,3 5,8 22,1 75 år ,3-14,9 0,4-10,1 0,5-7,9 I alt ,0-2,0 100,0 0,3 100,0-0,3 I alt år ,0-2,2 93,3-0,8 93,2-1,2 Tabel 3: Arbejdsstyrken fordelt efter højest gennemførte uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet, og udvikling 1997 til Heraf Mænd Kvinder (%) indenfor kommunen (%) indenfor arbejdskraftoplandet Ufaglærte ,0 40,0 35,7 Faglærte ,3 44,3 32,7 Kort videregående uddannelse ,1 4,5 5,3 Mellemlang videregående uddannelse ,5 8,6 15,9 Lang videregående uddannelse ,6 2,6 10,4 I alt ,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistisk (RAS) Tabel 4: Arbejdsstyrken fordelt på etnisk herkomst, sammenlignet med arbejdskraftoplandet Heraf Mænd Kvinder (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) Etniske danskere ,0 86,7 90,0 84,0 93,6 83,4 Indvandrere fra vestlige lande ,3 76,8 5,0 67,1 3,1 66,9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,7 66,8 5,0 55,3 3,3 53,1 I alt ,0 85,1 100,0 80,8 100,0 81,2 10

12 Tabel 5: Erhvervsfrekvens fordelt på alder og køn, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet, og udvikling 1997 til Heraf Alle Mænd Kvinder Alle Alle 0-14 år 1,4 1,7 1,1-36,2 1,0-32,9 1,6-28, år 72,7 73,7 71,7-8,4 70,7-5,8 70,4-6, år 91,0 91,8 90,2-1,8 86,5-1,1 87,2-1, år 87,1 88,7 85,4 2,6 83,2 2,3 83,8 3, år 19,2 24,9 14,2 14,4 25,4 15,7 22,9 12,4 75 år + 1,2 3,1 0,9-30,6 3,0-9,2 3,6-9,9 I alt 53,6 56,5 50,8-3,3 53,9-2,8 52,9-2,6 I alt år 85,1 86,2 84,1-1,6 80,8-0,9 81,2-2,0 Tabel 6: Ledigheden fordelt på alder, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet, samt udvikling 1997 til (%)* (%)* (%)* år 236 5,8 22,3-31,2 4,2 21,9-49,6 5,1 23,1-39, år 386 4,8 36,5-19,4 5,0 41,2-29,6 5,4 38,6-19, år 389 4,9 36,8-30,4 4,9 33,0-25,7 5,5 35,1-6,3 60 år ,9 4,4-64,9 2,8 3,9-59,8 2,6 3,1-57,5 I alt ,0 100,0-30,1 4,6 100,0-35,9 5,2 100,0-23,8 * i procent af arbejdsstyrken Tabel 7: Ledigheden efter højst gennemført uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%)* (%) (%)* (%) (%)* (%) Ufaglærte 540 6,4 51,1-33,6 5,3 40,8-49,2 6,3 45,2-35,7 Faglærte 412 4,4 39,0-33,8 4,7 33,0-35,8 5,0 36,0-19,6 Kort videregående uddannelse 42 4,4 4,0 50,0 5,1 5,9-7,0 5,2 4,9 5,9 Mellemlang videregående uddannelse 40 2,2 3,8 17,6 2,9 10,2 0,1 3,0 8,4 14,0 Lang videregående uddannelse 23 4,3 2,2 53,3 4,4 10,1 31,2 4,4 5,4 34,0 I alt ,0 100,0-30,1 4,6 100,0-35,9 5,2 100,0-23,8 * i procent af arbejdsstyrken 11

13 Tabel 8: Ledigheden fordelt på etnisk herkomst, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet (%) (%)* (%) (%)* (%) (%)* Etniske danskere ,5 4,6 78,3 4,0 85,8 4,7 Indvandrere fra vestlige lande 53 5,0 7,7 9,3 8,6 5,5 9,1 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,5 11,1 12,4 11,3 8,7 13,7 I alt ,0 5,0 100,0 4,6 100,0 5,2 * i procent af arbejdsstyrken Tabel 9: CRAM-Ledighed fordelt på a-kassegrupper sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, maj 2006 og udvikling maj 2005 til maj 2006 Kommune Δ % ** (%)* (%)* (%)* Selvstændige 34 5,1 9,7 3,7 5,4 3,6 5,5 3,1 Akademikere 26 3,9 0,0 2,9 18,2 4,7 11,2 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd 88 13,2-6,4 3,1 13,2 3,2 12,5 3,0 HK ,1-24,7 5,0 15,5 5,2 15,4 5,4 Tekniske Funktionærer 60 9,0-15,5 3,3 7,4 4,0 6,0 3,5 Byggefagene 12 1,8-40,0 1,9 1,7 2,7 2,5 2,7 Metalarbejderne 29 4,4-25,6 3,7 2,5 4,1 3,2 3,2 3F ,3-14,0 5,9 14,3 7,5 20,0 6,6 Nærings- og Nydelsesarbejderne 4 0,6-20,0 5,3 0,8 7,8 2,1 6,6 Fag og Arbejde (FOA) 55 8,3-36,8 3,1 5,7 3,4 7,1 3,9 Øvrige 82 12,3-32,8 5,3 15,2 6,2 14,4 5,9 Forsikrede i alt ,0-20,6 4,1 100,0 4,6 100,0 4,4 Ikke-forsikrede ,6 I alt ,9 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) * i procent af arbejdsstyrken **Ændringen i antallet af ledige fra maj 2005 til maj 2006 Anm.: gennemsnitlige fuldtidsledige 12

14 Tabel 10: i procent af ledige pr. 1. januar 2003, der er kommet i beskæftigelse pr. 1. januar, fordelt på alder og højest gennemførte uddannelse % af årige % af årige % af årige % af årige Ufaglærte 25,2 33,3 26,6 28,3 Ufaglært/Uoplyst 25,0 32,1 27,8 28,3 Studenter, hf, hhx, htx 26,1 40,0 0,0 28,6 Faglærte 61,5 39,8 31,8 38,5 Handels- og kontor 83,3 38,5 27,5 34,2 Bygge & anlæg 60,0 54,2 56,3 56,0 Jern & metal 61,5 25,0 23,3 31,7 Social & sundhedsassistenter 25,0 66,7 42,9 42,9 Andre 66,7 37,5 34,3 38,4 Korte videregående uddannelser 33,3 25,0 36,4 30,3 Mellemlange videregående uddannelser - 12,5 36,4 30,0 Pædagogiske - 0,0 50,0 42,9 Folkeskolelærere ,0 25,0 Samfundsfaglig - 0,0 40,0 33,3 Teknisk mv. - 25,0 40,0 33,3 Sundhed - 0,0 0,0 0,0 Bachelor (alle) Lange videregående uddannelser 100,0 25,0 50,0 42,9 Humanistiske 100,0 0,0-33,3 Naturvidenskabelig - 100,0 100,0 100,0 Samfundsvidenskabelig - - 0,0 0,0 Sundhed - 0,0-0,0 Andre Forskere og Ph.d.-uddannelse 0, I alt 33,7 34,9 30,2 32,7 13

15 Tabel 11: Beskæftigede inden for kommunen fordelt på højest gennemført uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%) (%) (%) Ufaglærte ,4-7,8 35,4-7,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,4-13,7 23,6-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx ,0 26,1 11,8 6,2 8,8 4,7 Faglærte ,6 1,0 32,5-2,1 37,1 3,4 Handels- og kontor ,0-2,4 14,8-5,2 14,7-0,7 Bygge & anlæg ,2 6,6 4,2-0,2 5,2 3,2 Jern & metal ,1-6,1 4,9-6,7 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter 932 4,6 35,3 3,0 18,9 3,4 27,5 Andre ,7-2,4 5,6 0,0 7,1 5,4 Korte videregående uddannelser 911 4,5 25,1 5,2 22,3 4,9 28,2 Mellemlange videregående uddannelser ,9 17,3 16,3 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske 515 2,6 27,2 3,3 31,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere 290 1,4-6,8 2,5 8,3 2,9 6,0 Samfundsfaglig 236 1,2 38,0 2,4 21,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,5 2,0 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed 326 1,6 23,0 2,9 12,0 2,9 13,5 Bachelor (alle) 124 0,6 53,1 2,2 67,2 1,4 66,3 Lange videregående uddannelser 518 2,6 46,3 10,6 35,6 6,4 30,8 Humanistiske 197 1,0 79,1 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 141 0,7 54,9 2,7 23,3 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 88 0,4 35,4 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed 43 0,2-10,4 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 28 0,1 7,7 0,4 16,2 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 21 0,1 50,0 0,7 83,8 0,4 90,4 I alt ,0 0,1 100,0 3,1 100,0 1,4 14

16 Tabel 12: Beskæftigelsesandel fordelt på uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udviklingen 1997 til (%) (%) (%) Ufaglærte 93,6 2,5 94,7 4,3 93,7 2,3 Ufaglært/Uoplyst 93,1 2,5 93,7 4,8 92,9 2,2 Studenter, hf, hhx, htx 95,6 1,5 96,8 2,7 96,3 2,2 Faglærte 95,6 2,3 95,3 2,4 95,0 1,4 Handels- og kontor 96,0 1,9 95,7 2,4 94,9 1,9 Bygge & anlæg 95,6 2,3 95,4 1,7 95,6 0,2 Jern & metal 95,2 2,2 95,2 2,0 95,2 0,6 Social & sundhedsassistenter 97,8 3,3 97,1 2,1 96,3 1,1 Andre 93,7 2,4 93,5 3,5 93,7 2,2 Korte videregående uddannelser 95,6-0,7 94,9 1,6 94,8 1,1 Mellemlange videregående uddannelser 97,8 0,0 97,1 0,6 97,0 0,2 Pædagogiske 98,8-0,2 97,4 0,9 96,9-0,2 Folkeskolelærere 99,0 0,6 98,7 0,7 98,7 0,1 Samfundsfaglig 96,3 2,0 95,0 0,3 94,8-0,1 Teknisk mv. 95,8-0,9 95,5 0,9 95,5 0,8 Sundhed 99,4-0,2 99,0 0,2 98,8-0,2 Bachelor (alle) 94,7-0,7 96,5 0,8 95,7 1,9 Lange videregående uddannelser 95,7-0,2 95,6 0,1 95,6-0,1 Humanistiske 96,1-1,3 96,1 0,0 95,9 0,2 Naturvidenskabelig 96,6 1,9 94,6 0,8 94,2 0,3 Samfundsvidenskabelig 92,6-4,5 93,0-0,1 93,3-0,9 Sundhed 95,6-0,5 98,8 0,3 99,1 0,3 Andre 100,0 7,7 96,1 0,2 97,2 0,0 Forskere og Ph.d.-uddannelse 95,5 2,3 97,7-0,6 97,9-0,2 I alt 95,0 2,2 95,4 2,8 94,8 1,7 15

17 Tabel 13: Arbejdspladser indenfor kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%) (%) (%) Landbrug, fiskeri og råstofudvikling 46 0,2-17,4 0,8-14,7 3,2-21,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 118 0,4-38,7 1,2-28,2 2,7-14,9 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri 186 0,7-29,9 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- og metalindustri mv ,0-31,4 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri, Energi- og vandforsyning 259 1,0-18,5 2,7-20,6 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed 866 3,3-53,8 4,1 10,7 5,8 7,6 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,3 10,2 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation ,5 43,9 8,7 8,9 6,6 1,9 Finans- og forretningsservice ,5-10,5 19,4 35,5 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,3 8,2 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning ,9 19,0 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,0 21,8 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,6 12,4 10,7 14,1 11,7 13,2 Renovation, foreninger og forlystelser mv ,6 62,9 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse 145 0,6 2,1 0,9 3,0 0,7 0,2 I alt ,0 12,9 100,0 7,5 100,0 3,5 Kilde: Danmarks Statistik (KRNR) 16

18 Tabel 14: Ind- og udpendling fra kommunen i procent fordelt på køn og højst gennemført uddannelse Indpendlere Udpendlere af kommunens arbejdspladser (%) af beskæftigede bosat i kommunen (%) * Mænd Kvinder Alle * Mænd Kvinder Alle Ufaglærte ,2 65,9 70, ,6 58,2 56,9 Ufaglært/Uoplyst ,4 54,9 62, ,1 56,9 55,5 Studenter, hf, hhx, htx ,8 83,5 84, ,6 63,0 62,3 Faglærte ,9 58,5 67, ,3 64,5 62,3 Handels- og kontor ,2 63,8 68, ,5 69,3 67,8 Bygge & anlæg ,7 60,6 63, ,9 56,7 58,8 Jern & metal ,6 73,5 72, ,5 43,8 56,4 Social & sundhedsassistenter ,6 34,4 35, ,9 56,5 56,9 Andre ,1 61,0 71, ,7 56,5 60,5 Korte videregående uddannelser ,6 77,9 80, ,1 74,6 76,0 Mellemlange videregående uddannelser ,7 67,1 72, ,4 64,0 67,4 Pædagogiske ,4 50,5 54, ,7 53,1 55,1 Folkeskolelærere ,6 70,8 67, ,5 46,5 44,5 Samfundsfaglig ,9 80,8 84, ,1 77,3 83,1 Teknisk mv ,7 78,8 84, ,6 66,7 80,3 Sundhed 82 77,8 57,3 58, ,6 81,3 82,2 Bachelor (alle) ,5 93,7 89, ,3 82,5 72,6 Lange videregående uddannelser ,5 89,6 90, ,5 84,2 84,4 Humanistiske ,1 88,0 89, ,2 88,6 87,8 Naturvidenskabelig ,9 91,8 89, ,5 87,1 85,8 Samfundsvidenskabelig ,9 89,4 88, ,1 72,0 71,6 Sundhed 66 92,3 93,8 93, ,4 90,5 88,4 Andre ,6 80,0 95, ,0 71,4 78,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 8 85,7 100,0 88, ,8 100,0 95,2 I alt ,0 64,8 70, ,9 62,8 61,8 *Hvis antallet er lig med eller under 5, må det af hensyn til persondiskretion ikke fremgå, og indgår ligeledes ikke i totalerne Tabel 15: Ind- og udpendling fra kommunen fordelt på køn og alder Indpendlere* Udpendlere** Netto udpendling** Bor og arbejder i kom.** Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle 0-14 år 15,1 3,4 11,0 26,2 26,3 26,3 13,1 23,7 17,2 73,8 73,7 73, år 73,9 73,0 73,5 60,3 62,9 61,6-52,2-37,7-45,2 39,7 37,1 38, år 78,6 65,8 73,5 62,4 62,5 62,4-75,9-9,6-41,8 37,6 37,5 37, år 70,5 58,9 66,0 60,9 64,0 62,4-32,5 12,5-10,7 39,1 36,0 37, år 64,6 52,8 60,8 57,7 58,1 57,8-19,5 11,2-7,5 42,3 41,9 42,2 75 år + 21,7 43,8 30,8 52,6 52,6 52,6 39,5 15,8 31,6 47,4 47,4 47,4 I alt 74,0 64,8 70,3 60,9 62,8 61,8-50,5-5,7-28,6 39,1 37,2 38,2 * I procent af arbejdspladser indenfor kommunen ** I procent af beskæftigede med bopæl indenfor kommunen 17

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Ledighed i Østdanmark december 2008. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 1 BAGGRUND 2 LEDIGHEDEN I ØSTDANMARK 2 AKADEMIKERE, BYGGEFAGENE OG IKKE-FAGLÆRTE

Læs mere

ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK

ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Dokument

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen Indhold Nyt arbejdsmarkedsregnskab og tekniske nyheder Fremskrivning af dansk økonomi med ADAM Fremskrivning af den regionale økonomi

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION BESKÆFTIGELSEN VURDERES AT STIGE I 2011 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark Udviklingen

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Dokument

Læs mere

Antal ledige i Østdanmark, feb feb. 2009

Antal ledige i Østdanmark, feb feb. 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver for beskæftigelsesindsatsen i i 2010 v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Antal ledige i, feb. 2004 feb. 2009 80 70 60 50 Tusinde 40 30 20 10 0 feb-04

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION 3 Samme antal ubesatte stillinger som for et år siden 3 BESKÆFTIGELSEN OPHØRER MED AT FALDE I

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere