ERHVERVSVASKERI- BRANCHEN

Transkript

1 DI analyse ERHVERVSVASKERI- BRANCHEN Årsrapport 2013 > har i løbet af det seneste årti oplevet et markant fald i beskæftigelsen. Med undtagelse af de tre gode år inden krisen i, har branchen siden haft et jævnt årligt fald i beskæftigelsen. Samlet for perioden til har branchen således oplevet et fald i beskæftigelsen på mere end pct. En del af forklaringen på den faldende beskæftigelse er, at erhvervsvaskeribranchen de seneste år har haft et stort fokus på at implementere effektiviseringer i branchen. Det bemærkes således, at hvor beskæftigelsen fra 2009 til er faldet med godt 6 pct., har branchen i denne periode stort set haft en konstant omsætning. Faldende beskæftigelse grundet effektiviseringer Udviklingen i beskæftigelsen Forord Den økonomiske situation Svingende udvikling i bomuldspriserne Udviklingen i prisen på vand og spildevand Faldende beskæftigelse i erhvervsvaskeribranchen Branchens økonomiske sundhedstilstand Branchens nøgletal Ingen konkursramte selskaber i / Strukturelle nøgletal Mange mindre men etablerede virksomheder Branchen har fået en ældre arbejdsstyrke Flere i branchen har en uddannelse En branche med stor mangfoldighed blandt de ansatte Om publikationen Indeks 2001= Servicebranchen note : Der er databrud mellem 2008 og Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definiton bagerst i publikationen)

2 DI ANALYSE SIDE 2

3 SIDE 3 DI ANALYSE Forord Branchen for erhvervsvaskerier består af vaskerier, som primært betjener erhvervslivet og offentlige institutioner, herunder hotel- og restaurationsområdet og sygehuse. Betjeningen består i både vask og tekstiludlejning. DI Service vil med s Årsrapport 2013 præsentere et samlet overblik over udviklingen i den økonomiske situation, virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand og de strukturelle nøgletal for branchen. Branchen oplevede ikke som det var tilfældet i mange andre brancher et betydeligt fald i omsætningen oven på finanskrisen. Derimod har branchen efterfølgende heller ikke haft en betydelig stigning i den indenlandske omsætning, hvilket resten af servicebranchen har. Siden 2009 er den indenlandske omsætning i branchen faldet med ca. 1 pct., hvorimod servicebranchen som helhed har haft en vækst på godt 10 pct. Beskæftigelsen i erhvervsvaskeribranchen er igennem det seneste årti faldet markant. Siden 2001 og frem til er beskæftigelsen i branchen således faldet med godt 20 pct. En væsentlig del af dette fald fandt sted efter finanskrisen ramte i At erhvervsvaskeribranchen ikke har været tilsvarende ramt på omsætningen, vidner om at den faldende beskæftigelse i et vist omfang er relateret til øgede effektiviseringer i branchen. God læselyst! København, maj 2013 Mette Rose Skaksen Branchedirektør DI Service

4 DI ANALYSE SIDE 4 Den økonomiske situation Stort set konstant omsætning siden 2009 Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr. 3,5 3,3 3,1 2,9 2,7 2,5 2,3 2,1 1,9 1,7 1, Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) var præget af høje årlige vækstrater i omsætningen i løbet af 2000 erne frem til efteråret 2008, hvor finanskrisen ramte. I forhold til det øvrige erhvervsliv blev branchen ikke ramt lige så hårdt på omsætningen efter krisens udbrud. Branchen oplevede således kun et mindre fald i omsætningen i Siden krisen fortsatte det beskedne fald i branchens omsætning i Imidlertid oplevede branchen en mindre fremgang i omsætning i 2011, der opvejede dette fald. Herefter har omsætningen stort set har ligget på samme niveau. Ved udgangen af var branchens omsætning på ca. 2,7 mia. kr., hvilket stort set er på samme niveau som primo Sammenlignes udviklingen i den indenlandske omsætning for erhvervsvaskeribranchen med hele servicebranchen ses det, at erhvervsvaskeribranchen fortsatte faldet efter krisen ind i 2010, hvorefter branchen kun har oplevet en beskeden vækst. Den samlede servicebranche har derimod oplevet en betydelig fremgang siden krisen. Hvor erhvervsvaskeribranchen afslutter med en indenlandsk omsætning, der er ca. 1 pct. under niveauet fra indgangen til 2009, så har den samlede servicebranche derimod oplevet en vækst på ca. 10 pct. i denne periode.

5 SIDE 5 DI ANALYSE Højere vækst i den samlede servicebranche Indenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Indeks 2009= Erhvervsvaskeri branchen Servicebranchen Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Svingende udvikling i bomuldspriserne Udviklingen i prisen på bomuld har været en stor udfordring for virksomhederne i erhvervsvaskeribranchen. Det skyldes, at bomuldsprisen i andet halvår 2010 begyndte at stige kraftigt og nåede helt op på 229,6 cents pr. pund i marts måned Dette var en stigning på omkring 155 pct. Hefter faldt prisen dog kraftigt igen, og i marts måned var prisen igen nede på niveauet før den kraftige stigning. Udviklingen i prisen på vand og spildevand For erhvervsvaskeribranchen er priserne på vand og spildevand en anden vigtig faktor. I forhold til forbrugerprisindekset, er priserne for vand og spildevand steget væsentligt mere siden år Det gælder især for priserne på spildevand. På baggrund af den nye vandsektorlov, der trådte i kraft i 2009, fastsætter forsyningssekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen individuelle prislofter for vandselskaber, der behandler, leverer eller transporterer vand eller spildevand. Prislofterne udgør en ramme for, hvor store indtægter selskaberne må have og dermed en ramme for priserne på vand og spildevand. Selskaberne fik første gang tildelt prislofter for 2011.

6 DI ANALYSE SIDE 6 Fortsat faldende beskæftigelse i Udviklingen i beskæftigelsen Indeks 2001= Servicebranchen Note : Der er databrud mellem 2008 og Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definiton bagerst i publikationen) Faldende beskæftigelse i erhvervsvaskeribranchen Sammenlignet med hele den operationelle servicebranche har beskæftigelsen i erhvervsvaskeribranchen udviklet sig væsentligt anderledes. I perioden frem mod krisens indtog i 2008 steg beskæftigelsen jævnt i servicebranchen, og i 2008 var beskæftigelsen mere end 10 pct. højere end i har derimod oplevet et markant fald i beskæftigelsen. Således er beskæftigelsen i branchen fra 2001 frem til faldet med godt 20 pct. Da krisen indtraf i 2008, faldt beskæftigelsen i stort set alle arbejdskraftstunge brancher. er her blevet særlig hårdt ramt, da beskæftigelsen siden 2008 er faldet med næsten 9 procent. Som helhed har beskæftigelsen i den operationelle servicebranche derimod været stort set uforandret siden 2008.

7 SIDE 7 DI ANALYSE Branchens økonomiske sundhedstilstand De hårde tider er ikke ovre Gennemsnitlige regnskabstal, 2006/07 = 100 Periode 2006/ / / / / / Primært resultat ,4 94,2 95,2 98,7 100,8 Ordinært resultat ,7 90,5 96,8 94,8 90,3 Egenkapital ,4 124,9 136,1 107,2 106,6 Aktiver ,9 124,0 133,1 124,8 128,8 Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) I dette kapitel beskrives branchens økonomiske sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse. Til sammenligning med hele den operationelle servicebranche, har finanskrisen kun i meget ringe grad påvirket regnskabstallene i erhvervsvaskeribranchen. Der ses således blot en mindre påvirkning af det primære og ordinære resultat i regnskabsåret 2008/09. I 2008/09 var det gennemsnitlige primære resultat i branchen faldet til godt 94 pct. af niveauet for resultatet i 2006/07, men er siden forbedret og lå i 2011/12 over niveauet for 2006/07. Det ordinære resultat består af virksomhedens primære og sekundære drift samt virksomhedens finansielle poster. I regnskabsåret 2008/2009 oplevede branchen et mindre fald og afsluttede regnskabsåret 2011/12 på et tilsvarende niveau. Siden finanskrisens udbrud har mange danske virksomheder haft fokus på at øge egenkapitalen. Det ses således at virksomhederne i erhvervsvaskeribranchen frem til 2009/10 forøgede deres egenkapital med godt 36 pct. set i forhold til niveauet for 2006/07. Dette skyldes i høj grad, at de eksterne finansieringsmuligheder har været begrænset, og derfor har virksomhederne været nødsaget til at konsolidere sig for at åbne op for fremtidige finansieringsmuligheder. Med undtagelse af et mindre fald i regnskabsåret 2011/11, er aktiverne igennem perioden steget markant, hvilket indikerer, at branchen generelt har øget sin økonomiske robusthed. I forhold til den skitserede bedring af regnskabstallene i erhvervsvaskeribranchen, viser andelen af virksomheder med angrebet egenkapital et andet billede, da den er steget jævnt siden 2006/07. Der er tale om angrebet egenkapital, når egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital. I 2001/12 havde godt 35 pct. af virksomhederne i branchen angrebet egenkapital.

8 DI ANALYSE SIDE 8 Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital stiger fortsat Andel af virksomheder med angrebet egenkapital Andelen af virksomheder med underskud stiger igen Andel af virksomheder med underskud / / / / / / / / / / / / Note : : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital ( kr. for A/S og kr. for ApS) Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) I takt med at virksomhederne har fokuseret på at konsolidere sig, og at branchen har leveret et positivt ordinært resultat hvert år siden krisen, er andelen af virksomheder med underskud gået fra godt 51 pct. i 2008/09 til ca. 40 pct. i 2010/11. Andelen af virksomheder med underskud er imidlertid steget i 2011/12, hvilket vidner om at branchen stadig har det svært oven på krisen. Andelen af virksomheder med konkursretning har de seneste fem år været jævnt stigende og var i 2011/12 godt 10 procentpoint højere end i 2006/07. For at have konkursretning skal et selskab både have angrebet egenkapital og negativ indtjening. Denne økonomiske indikator vidner således også om, at en betydelig del af branchens virksomheder stadig har det vanskeligt. Flere virksomheder med konkursretning Andel af virksomheder med konkursretning / / / / / / Note : Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

9 SIDE 9 DI ANALYSE Tilbagegang i branchens nøgletal Nøgletal Periode 2006/ / / / / / Hvor afkastningsgraden giver et overordnet billede af virksomhedernes generelle rentabilitet, er det essentielt at se på, hvordan egenkapitalen for- Afkastningsgrad 12,8 12,1 9,7 9,1 10,1 10,0 Egenkapitalens forrentning 24,0 22,2 17,4 17,1 21,3 20,4 Likviditetsgrad 94,3 100,6 99,4 141,9 82,7 79,8 Soliditetsgrad 54,7 55,4 55,1 55,9 47,0 45,3 Note: Afkastningsgrad: primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Branchens nøgletal I tråd med den negative udvikling i andelen af virksomheder i branchen med konkursretning, vidner branchens nøgletal ligeledes om en generel tilbagegang. Dog ligger alle de her nævnte nøgletal undtagen likviditetsgraden stadig pænt over niveauet for hele den operationelle servicebranche. Virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag belyses af afkastningsgraden. Det er således et mål for, hvordan virksomhederne har evnet at tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til de samlede aktiviteter. oplevede i 2008/09 et mindre fald i afkastningsgraden i forhold til året før. Afkastningsgraden har efterfølgende årligt holdt sig på ca. 10 pct., hvilket er væsentligt over den øvrige servicebranche. rentes. Egenkapitalens forrentning er, hvad ejernes formue i virksomheden forrentes med. Siden 2006/07 har egenkapitalens forrentning oplevet et mindre fald, men ligger i 2011/12 stadig på et pænt niveau. Likviditetsgraden udtrykker virksomhedernes evne til at honorere de umiddelbare gældskrav. I modsætning de ovenstående nøgletal, var likviditetsgraden i 2009/10 på et markant højere niveau i forhold til 2006/07. Den er dog efterfølgende faldet markant, og lå i 2011/12 under niveauet for hele servicebranchen. Soliditetsgraden angiver, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er egenfinansieret. Soliditetsgraden lå på et nogenlunde stabilt leje de første år efter krisen. Siden regnskabsåret 2009/10 er den dog faldet at udgøre godt 45 pct. af de samlede aktiver.

10 DI ANALYSE SIDE 10 Andelen af konkursramte selskaber i erhvervsvaskeribranchen 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, / / / / / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Ingen konkursramte selskaber i 2011/12 For første gang siden regnskabsåret 2006/07 var der i 2011/12 ingen selskaber i branchen, der gik konkurs. Dette er til trods for, at branchen som tidligere nævnt har haft en stigende andel virksomheder med konkursretning. Sammenlignet med hele den operationelle servicebranche har erhvervsvaskeribranchen kun haft en højere andel konkursramte selskaber i 2010/11, hvor denne var oppe på godt 4 pct. Når man ser på fordelingen af konkurser på virksomhedsstørrelse, fremgår det, at hovedparten af disse er blandt de etablerede selskaber. Fra regnskabsåret 2006/07 til 2011/12 har der været 12 konkurser blandt branchens virksomheder. Hele 8 af disse konkursramte selskaber har været i branchen i over 5 år. I forhold til virksomhedsstørrelsen, så har stort set alle de konkursramte virksomheder haft under 10 ansatte. Hovedparten af konkurserne har således været blandt de mindre men etablerede selskaber i erhvervsvaskeribranchen.

11 SIDE 11 DI ANALYSE Strukturelle nøgletal Flere mindre virksomheder i branchen Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel i 2011/ / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) 10 0 Under til 100 over 100 Mange mindre men etablerede virksomheder I erhvervsvaskeribranchen er fordelingen af virksomheder kendetegnet ved en meget stor andel mindre virksomheder. Knapt 75 pct. af virksomhedsskaren havde i regnskabsåret 2011/12 således under 10 ansatte. Derimod udgjorde andelen af store virksomheder med over 100 ansatte knapt 6 pct. af det samlede antal virksomheder. Ser man på regnskabsåret 2006/07 var der lidt færre mindre virksomheder, men sammensætningen af virksomhedsskaren har trods finanskrisen ikke ændret sig betydeligt siden. Branchen domineres af etablerede virksomheder Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) år 2,1-5 år 5,1-10 år 10+ år

12 DI ANALYSE SIDE 12 Arbejdsstyrken er blevet ældre i erhvervsvaskeribranchen Aldersfordelingen inden for erhvervsvaskeribranchen 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Alder 2001 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) domineres af etablerede virksomheder med mere end 10 års eksistens. Gruppen udgjorte 55 pct. af erhvervsvaskeribranchen i 2011/12, hvilket er en anelse højere end i 2006/07. Der er også sket en lille stigning i antallet af virksomheder, som har eksisteret i 5-10 år, så denne gruppe i 2011/12 udgør 21 pct. Andel af virksomheder med under 5 års levetid er derimod faldet lidt siden 2006/07, idet krisen har gjort det vanskeligere at etablere sig i branchen. Branchen har fået en ældre arbejdsstyrke Generelt er arbejdsstyrken i erhvervsvaskeribranchen blevet ældre i, end den var i Således var der i eksempelvis flest medarbejdere i aldersgruppen år, hvor der i 2001 var flere i alderen år. Der har endvidere været en forøgelse af mængden af ansatte over 60 år, hvilket kan ses som et tegn på, at den generelle tilbagetrækningsalder i branchen er blevet forrykket. I 2001 var andelen af ansatte, der er fyldt 40 år på 53 pct., hvorimod denne gruppe var steget til at udgøre knapt 63 pct. i. Den omtalte udvikling imod et højere aldersgennemsnit er dog ikke isoleret for branchen, men skal ses som et udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre. Sammenlignes alderssammensætningen i branchen med den operationelle servicebranche og hele landet, ses det at en relativt stor del af arbejdsstyrken i består af ældre personer. skiller sig ud ved dels at have langt færre yngre medarbejdere under 35 år, end resten af landet, og dels ved at have en højere andel i aldersgruppen år end i resten af landet. Knap 63 pct. af de ansatte i erhvervsvaskeribranchen og 56 pct. i servicebranchen som helhed er således over 40 år. Ser man på sammensætningen for alle brancher, er andelen en smule lavere, da 52 pct. af de ansatte er fyldt 40.

13 SIDE 13 DI ANALYSE Få yngre personer ansat i erhvervsvaskeribranchen Aldersfordeling fordelt på brancher, 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Alder Servicebranchen Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Flere i branchen har en uddannelse I erhvervsvaskeribranchen er uddannelsesniveauet blevet øget siden Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau generelt har oplevet en forbedring. Det øgede uddannelsesniveau afspejler sig i, at branchen har fået markant flere ansatte med en uddannelse. Mest bemærkelsesværdigt er det, at andelen af ansatte med en mellemlang videregående uddannelse er steget fra 11 pct. i 2001 til knap 22 pct. i. Derudover er andelen af ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse og en lang videregående uddannelse steget fra hhv. 31 og 4 pct. i 2001 til 36 og 7 pct. i. Tilsvarende er gruppen af ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse faldet markant fra 50 pct. i 2001 til 30 pct. i. Det stigende uddannelsesniveau indenfor erhvervsvaskeribranchen har betydet, at branchen nu ligger på niveau med den operationelle servicebranche og alle brancher generelt. Dette gælder både indenfor andelen af medarbejdere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser og lange videregående uddannelser. Markant færre ufaglærte i Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) 0 Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse

14 DI ANALYSE SIDE 14 Mindre forskelle i branchernes uddannelsessammensætning Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, Servicebranchen Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Dog adskiller erhvervsvaskeribranchen sig fra den operationelle servicebranche ved at have færre ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Således udgør denne gruppe af medarbejdere 30 pct. i den operationelle servicebranche og 22 pct. i erhvervsvaskeribranchen. Dog er denne andel stadig større, end for alle brancher generelt, hvor gruppen kun udgør 18 pct. En branche med stor mangfoldighed blandt de ansatte Samlet set beskæftiger den operationelle servicebranche en højere andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, end det øvrige erhvervsliv. Den høje andel af indvandrere og efterkommere i erhvervsvaskeribranchen betyder, at branchen er med til at trække den samlede servicebranche op i statistikken.

15 SIDE 15 DI ANALYSE Flere indvandrere og efterkommere integreret i Andel beskæftigede fordelt på etnicitet Danskere Indvandrere Efterkommere Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Servicebranchen beskæftiger i markant højere omfang end den samlede operationelle servicebranche indvandrere og efterkommere. I havde knapt 11 pct. af de ansatte i den operationelle servicebranche anden etnisk baggrund end dansk, hvor denne befolkningsgruppe udgjorde hele 25 pct. i erhvervsvaskeribranchen. Siden 2001 har indvandrere og efterkommere udgjort en gradvist større andel af arbejdsstyrken i branchen. Denne udvikling er betydeligt mere udtalt end i det øvrige erhvervsliv, hvilket indikerer, at branchen spiller en vigtig rolle i forhold til at integrere borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

16 DI ANALYSE SIDE 16 Om publikationen Kilder Publikationen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner er defineret på baggrund af relevante DB07- branchekoder fra Danmarks Statistik Erhvervs- og institutionsvaskerier Renserier, selvbetjeningsvaskerier mv. Servicebranchen er ligeledes defineret ud fra DB07-branchekoderne. En nærmere beskrivelse af definitionen af servicebranchen findes i publikationen Servicebranchens Årsrapport Redaktion Henrik Boesgaard Sørensen Mikkel Skydsgaard

17 DI ANALYSE Brancheforeningen for vask- og tekstiludlejning (BVT) & Arbejdsgiverforeningen for danske vaskerier (ADV) Brancheforeningen for vask- og tekstiludlejning (BVT) er en faglig interesse og serviceorganisation for industrivaskerier i den private og offentlige sektor, samt leverandører til vaskerierne. BVT arbejder for at varetage medlemmernes interesser i branchemæssige anliggender. Der gælder politisk og praktisk udvikling inden for eksempelvis: miljø, personale, arbejdsmiljø, offentlig-privat samarbejde, forretningsudvikling, vaskeribranchen i Europa, standardiseringer samt vedligeholdelse af et godt omdømme af vaskeribranchen i offentligheden. For at overenskomstdække medlemmernes aktiviteter har ADV indgået aftaler med 3F, HK Privat, HK Handel og Ledernes Hovedorganisation. BVT s medlemmer kan søge råd og vejledning i alle spørgsmål, der opstår af arbejds- og ansættelsesretlige karakter. Vi tilbyder både telefonrådgivning, når der måtte være ting du gerne vil have klarlagt og komplet juridisk bistand, hvis en sag skal i retten. BVT/ADV er en organisation under DI. Derfor kan alle BVT s medlemmer trække på DI s service inden for arbejdsmiljø og uddannelse. Samtidig er medlemmer af BVT automatisk medlemmer af DI Service, der kan rådgive medlemmerne i alle erhvervs- og branchepolitiske spørgsmål. > Kontaktperson: Thea Gade-Rasmussen Tlf.: thgr@di.dk Web: > DI service 1787 KØBENHAVN V TLF.: service@di.dk service.di.dk DI Service DI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-to-Business- og Business-to-Government-markederne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor service indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f. eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. De fem brancher i branchefællesskabet er renhold & kombinerede serviceydelser, vikarbranchen, vagt- & sikkerhedsindustrien, erhvervsvaskeribranchen og kantine/catering-branchen. Samtidig med udgivelsen af denne statistikpublikation udgives én branchespecifik statistik for hver af de øvrige brancher (undtagen vagt- & sikkerhedsindustrien), i alt fem publikationer. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder for at styrke de politiske bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker branchefællesskabet relationerne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og kunder. DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete problemstillinger samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk