Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017
|
|
- Kristian Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inklusionsstrategi 2017 Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017
2 Dagsorden 1. Generelt om inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen 2. SIAA-projektet Struktur Inklusion Autisme Almenforløb 3. U- og B-tilbuddet Undervisning Behandling 4. De fremtidige kompetencebehov Fokus på faglighed og skift i kompetencer
3 Inklusionsstrategien hvad er målene? 1. Børnene på specialområdet skal kunne spejle sig i almenområdet 2. Vi skal integrere flere elever i vores almentilbud: Omkring 1/3 af vores børn med adfærdsproblematikker mv. bør være i almenklasserne uden at det påvirker den faglige udvikling for eleverne 3. Flere skal have chancen i ungdomsuddannelsessystemet 4. Et tættere samarbejde med sagsbehandlere, psykologer, UU-vejleder og øvrige relevante fagpersoner, så barnet får det billigst tilstrækkelige tilbud 5. En styrket forebyggende indsats i børnehaveklasser og indskoling, så vi allerede fra start i skoleforløbet sikrer, at flere børn får et forløb i en almenklasse 6. På mellemtrinnet og i udskolingen skal inklusionen også øges. Dette sker i takt med, at der sættes øget fokus på forebyggelse i indskoling og mellemtrin
4 Inklusionsstrategien hvordan når vi målene? 1. Vi skal styrke brobygningen mellem dagtilbud og skoler markant med virkning allerede pr. 1. august I forrige skoleår brugte Kobberbakkeskolens nuværende afdelinger i alt 20 mio. kroner til tilbud uden for distriktet. Gennem et styrket fagligt og pædagogisk tilbud vil vi give et tilbud, så flere børns skolegang er på Kobberbakkeskolen pr. 1. august En forudsætning er synlig ledelse i klasserummet. Observation og sparring er sat i system i ledelsesteamet
5 SIAA-projektet 1. SIAA-projektets mål er, at Kobberbakkeskolen rummer flere elever inden for autisme spektret i skolens almenklasser, end hidtil har været muligt 2. Kobberbakkeskolen (afdeling Sydby) har årelang erfaring og kompetencer i forhold til undervisning af børn bredt inden for autisme spektret i specialundervisningsforløb Inspiration fra Nest-programmet i New York og Katrinebjergskolen i Aarhus Kommune samt TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children) 3. SIAA står for: I. Struktur, dvs. anvende kendte strategier, skabe genkendelighed gennem klare rammer og anvende understøttende fysiske rammer II. Inklusion, dvs. acceptere det enkelte barn, aflæse signaler og forstå handlemåder III. Autisme, dvs. elever med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap, men er præget af kommunikations- og sprogforstyrrelser samt af ritualer og/eller særinteresser IV. Almenforløb, dvs. arbejde ud fra folkeskolelovens og bekendtgørelsers faglige mål, timetal, læseplaner m.v. 4. SIAA fokuserer på, hvordan barnets læring kan fremmes bedst muligt, med henblik på BÅDE at skabe størst mulige faglig progression og fremskridt OG udvikle barnets sociale kompetencer
6 SIAA-projektet 1. Målgruppen for projektet er foruden ASF- elever - alle elever (herunder talenter), som har særlig fagligt og socialt udbytte af en meget struktureret hverdag 2. Der tilføres ekstra ressourcer i klasserummet for at fremme elevernes faglige fordybelse og faglige udvikling, samt udvikle elevernes sociale kompetencer 3. Der er 4 elever med ASF i hver klasse (plus 12 almenbørn) 4. Elever med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap, men er præget af kommunikations- og sprogforstyrrelser samt af ritualer og/eller særinteresser
7 SIAA-projektet 1. Med 4 børn i hver klasse med ASF og med beregning af tilskud (fra egne 20.2-midler) ud fra normal takst for elever i en almenklasse, er der mulighed for at egenfinansiere driften i SIAA-klasserne 2. Der vil altid være én lærer og én pædagog, som arbejder sammen i klasserummet. Der er altid to voksne i klassen, og pædagogen er med i frikvarterer og i alle fag 3. I mellemtrin og udskoling vil der være flere lærere tilknyttet, som har undervisningskompetence i de enkelte fag
8 U- og B-tilbud 1. Undervisning og behandlingstilbud i U & B har en varighedsperiode på mellem 12 og 24 måneder 2. Forløbet skal understøttes af handleplaner for barnets tilbagevenden til almenområdet 3. Theraplay anvendes som pædagogisk metode. Theraplay bygger bro fra den eksisterende viden omkring hjernens udvikling gennem samspil og kontakt (neuroaffektiv udviklingspsykologi) til pædagogisk praksis i hverdagen 4. Målet er, at der skabes nye veje i forhold til at målrette og effektivisere inklusionsarbejdet med sårbare børn 5. Der er ingen hurtige løsninger, og det kræver vedholdende voksne, der ønsker at gå nye veje og lade sig udfordre på nye måder at tænke læring på i skoler
9 Kompetencebehov 1. Styrkelse af medarbejdernes trivsel er en forudsætning for, at inklusionsstrategien lykkes. Trivslen afhænger blandt andet af, at de rette kompetencer er til stede hos medarbejderne, så de oplever, at de kan løfte opgaverne i en presset hverdag 2. Vigtigt med kompetenceopbygning og opkvalificering, herunder fx: I. Brug for medarbejdere, der ved meget om inklusion, autisme, specialpædagogisk viden samt viden inden for pleje II. III. Vigtigt med bred, løbende opkvalificering og efter-/videreuddannelse Viden om supervision, sparring og observation samt metoder, struktureret videndeling og særlige hjælpemidler (computer, tablets etc.)
10 Kompetencebehov 1. Vi skal opprioritere de faglige kompetencer og dermed ændre den nuværende kompetenceprofil blandt medarbejderne. Det betyder konkret, at vi skal ansætte mere fagpersonale (lærere, pædagoger, sundhedspersonale) og færre kortuddannede (pædagogmedhjælpere, vikarer, gymnasieelever m.fl.). 2. Et styrket forældresamarbejde er en nødvendighed. Forældrene skal være overbeviste om, at inklusion i almenklasser er et bedre tilbud, end det nuværende 3. Vi skal arbejde med selvforståelsen hos os selv. Vi skal prioritere det helt centrale i, at det enkelte barn kan spejle sig i almenområdet
11 Opsummeret 1. Vi skal tænke nye veje for at nå vores mål om øget inklusion gennem styrket fokus på både faglighed og nye pædagogiske metoder 2. Vi har behov for flere lærere, pædagoger og sundhedspersonale til at styrke tilbuddenes faglighed. Vi finansierer det selv 3. Der vil være tale om en proces, hvor pædagogmedhjælpere gradvist reduceres som medarbejdergruppe på Kobberbakkeskolen
12 Spørgsmål eller kommentarer?
Inklusionsstrategi 2017
Inklusionsstrategi 2017 Dagsorden 1. Inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen generelt 2. SIAA-projektet (Struktur, Inklusion, Autisme og almenforløb) 3. U og B tilbuddet (Undervisning og Behandling)
Læs mereInklusionsstrategi for Kobberbakkeskolen
22. november 2016 Inklusionsstrategi for Kobberbakkeskolen Alle børn har ret til normalitet 1. Mål Det overordnede mål for Næstved Kommunes inklusionsstrategi er at færre børn skal ekskluderes. Skolechefens
Læs mereÅrhus Kommune. Organisering af inkluderende læringsfællesskaber
NEST Komparativ analyse af kommuner som har såkaldte Nestklasser, der er kendetegnet ved at der kun er 14-16 elever i klassen, hvoraf fire er børn med Autismespektrumforstyrrelser. Organisering af inkluderende
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereProjektbeskrivelse: SIAA Struktur, inklusion, elever med autisme og almenelever
April 2017 Projektbeskrivelse: SIAA Struktur, inklusion, elever med autisme og almenelever 1 Introduktion SIAA-projektet ved Kobberbakkeskolen skal bidrage til, at Kobberbakkeskolen rummer flere elever
Læs mereStruktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.
SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mereSKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år
SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet
Læs mereNørre Vedby Skole og Børnehus
Nørre Vedby Skole og Børnehus En skole for børn & unge med autisme B En skole med fokus på autisme Velkommen til Nørre Vedby Skole og Børnehus Nørre Vedby Skole og Børnehus er en institution med fokus
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereHvad er Kobberbakkeskolen?
Kobberbakkeskolen Hvad er Kobberbakkeskolen? En folkeskole, hvor vores kerneopgave er at skabe læring og udvikling hos det enkelte barn / unge menneske. Gennem undervisning og forskellige læringsmiljøer
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereFaktaark Elever i specialtilbud indhold i tilbud 1
Faktaark Elever i specialtilbud indhold i tilbud 1 Stavnsholtskolen Generelle indlæringsvanskeligheder (30 elever) Her indskrives elever med generelle indlæringsvanskeligheder og mental retardering i lettere
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs meresyddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov
syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereDialogmøde. Udfordringer til alle og uddannelse for flere Viborg Kommune
Dialogmøde 18-09-2017 Udfordringer til alle og uddannelse for flere Program 17:30 Velkomst v/ Claus Clausen 17:35 Opdatering på budgetforhandlinger v/claus Clausen 17:45 Oplæg om udspillet og det videre
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereStrukturklasser og indskolingsklasser
Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag
Læs mere23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereBilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater
Ådalens Skole Udvikling Hvordan har udviklingen været i trivselsmålingens indikatorer? Social trivsel Rapporten viser, at der er sket en generel positiv udvikling i forhold til om eleverne er glade for
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Katrinebjergskolen 2016-2017 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereInklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole
Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereAflastning og anden pædagogisk støtte
Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte ASF- Teamet tilbyder forskellige former for aflastningsopgaver og anden pædagogisk støtte. Vi tilbyder midlertidig akutdækning,
Læs mereROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO
ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mereVelkommen til et spændende internat, hvor vi sammen skal sætte Kobberbakkeskolen på landkortet
Kobberbakkeskolen Velkommen til et spændende internat, hvor vi sammen skal sætte Kobberbakkeskolen på landkortet Hvad er Kobberbakkeskolen? En folkeskole, hvor vores kerneopgave er at skabe læring og udvikling
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereMarie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1
Marie Hertz Jensen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Grundskolecenteret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Direkte tlf.: 3392 5283 E-mail:
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereNYT om skoleåret Nyhedsbrev. Juni /2020
NYT om skoleåret Nyhedsbrev Juni 2019 2019/2020 Ny forvaltningschef Den 3 juni tiltrådte Henriette Krag som ny forvaltningschef for Børneog Kulturforvaltningen. Hun får således ansvaret for kernevelfærdsområder
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereByrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere
Byrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere Vedtaget af Byrådet i Viborg Kommune den 30-08-2017 Indhold Beslutning om udmøntningen af midler
Læs mereFusionsproces mellem CDA og CUD
Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen
Læs mereInklusionsstrategi for Taps Skole
Inklusionsstrategi for Taps Skole Inklusion: På mange måder omhandler inklusion, hvordan vi som skole møder eleverne og hvordan vi skaber og sikrer en inkluderende praksis, så eleverne efter endt skolegang
Læs mereUddannelsesplan for praktik på 1. niveau på Ådalsskolen. Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke. Skoleåret
Uddannelsesplan for praktik på 1. niveau på Ådalsskolen Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke Skoleåret 2017-18 1 Grundoplysninger og beskrivelse af kultur og særkende. Ådalsskolen er en lys og venlig middelstor
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBirgit Willum, pædagogisk konsulent Langagerskolen
Birgit Willum, pædagogisk konsulent Langagerskolen Hvad har vi hørt om TEACCH Umoderne! Det bruger man ikke mere? De lærer jo ikke at være sammen med andre på den måde Virker det? Ufleksibelt og besværligt!
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereMedlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.
Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereBilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud
Bilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud Nr: Forslag Effektiviseringsprovenu 1 2 % besparelse til ledelse på dagtilbudsområdet 277.000 kr. 2 Reduktion i ledelse i udvalgte institutioner, og ændring i
Læs mereNest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016
Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016 Ved pædagogisk leder Brita Jensen, Katrinebjergskolen & psykolog Anna Crawford, PPR Aarhus DAGSORDEN Præsentation Hvad er Nest kort fortalt?
Læs merePrincipper og retningslinjer for gode overgange ved helheden Spjald Skole
Returadresse Spjald Skole Halvejen 2, 6971 Spjald Viceskoleleder Helle Kruse Hindø Telefon 9974 2803 E-post og hjemmeside helle.hindoe@rksk.dk spjald-skole.skoleporten.dk Dato 31. januar 2018 Sagsnummer
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa
Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mere8. april 2014 Sags nr.: 104.53L.391. Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet og KL fra specialskoleledere
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereYdelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune
2013-03-25 Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Præsentation og grundlag 2. Erfaringer og kompetencer 3. Mål med eksterne ydelser 4. Det kan
Læs mereStrukturklasserne og indskolingsklasserne
Strukturklasserne og indskolingsklasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens Strukturklasser. Hvis du ønsker at vide mere
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mere16. januar 2019 Karen Blixen Skolen
16. januar 2019 Karen Blixen Skolen Målgruppe: Eleverne er kognitivt sårbare elever. Eleverne har generelt store problemer med hukommelse, som følge heraf har de typisk et lavt ordforråd og en ringe ordforståelse.
Læs mereDagtilbud og Undervisning. Principper og retningslinjer i forbindelse med overgange i Ringkøbing-Skjern Kommune
Dagtilbud og Undervisning Principper og retningslinjer i forbindelse med overgange i Ringkøbing-Skjern Kommune Godkendt i Børne- og Familieudvalget 27. september 2016 1. Indledning Det fremgår af Børne-
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereNotat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014
Notat Emne Til Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget Den 10. juni 2014 Der er tidligere aftalt tid til en studietur for Børn og Unge-udvalget i perioden 27. 31. oktober
Læs merefor børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
Læs merePrincipper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Læs mereOvergang mellem dagtilbud og skole
Overgang mellem dagtilbud og skole Møde BKF-Region Midtjylland Fredag den 4. marts 2016 Overgange på dagsordenen Mange overgange Hjem til dagpleje/vuggestue Dagpleje/vuggestue til børnehave Dagtilbud/skole
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mere