University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tvedegaard, N. K., & Jacobsen, B. H., (2015). Notat om miljøbetinget tilskud, 15 s., aug. 14, (IFRO Udredning; Nr. 2015/24). Download date: 01. Mar. 2017

2 Notat om miljøbetinget tilskud Niels Tvedegaard Brian H. Jacobsen 2015 / 24

3 IFRO Udredning 2015 / 24 Notat om miljøbetinget tilskud Forfattere: Niels Tvedegaard, Brian H. Jacobsen Som bilag til denne udredning er inddraget svar på tre uddybende spørgsmål til udredningen. Disse svar er udarbejdet af Brian H. Jacobsen Udarbejdet for NaturErhvervstyrelsen i henhold til aftale mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forskningsbaseret myndighedsberedskab. Udgivet juli 2015 Se flere myndighedsaftalte udredninger på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 24. marts 2014 Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Niels Tvedegaard og Brian H. Jacobsen Notat om miljøbetinget tilskud Baggrund NaturErhvervstyrelsen (NAER) har anmodet IFRO om at foretage en beregning af satsen for det miljøbetingede tilskud. Det er i bestillingen ønsket at få belyst to alternative scenarier: 1) hvor ordningen kan omfatte både økologer og konventionelle, og 2) hvor ordningen alene skal være målrettet de økologiske landmænd. Forskellen mellem 1) og 2) vil først og fremmest være, at de økologiske landmænd vil kunne få en højere salgspris for deres produkter i kraft af deres økologiske autorisation, mens de konventionelle ikke vil kunne opnå en sådan merpris. Betingelserne for at opnå det miljøbetingede tilskud er følgende: Der må ikke bruges andre plantebeskyttelsesmidler end dem, der er tilladt til økologisk jordbrugsproduktion. Der må højst bruges 140 kg total kvælstof i gennemsnit pr. ha harmoniareal pr. planperiode, eller kvælstof forbruget må maksimalt udgøre 75 pct. af afgrødens kvælstofnorm. Metode For opnåelse af det miljøbetingede tilskud skal driften ske uden pesticider. I det tilfælde, ordningen alene gælder økologiske bedrifter, så vurderes det, at en sammenligning mellem ensartede økologiske og konventionelle bedrifter giver den bedste vurdering af det indkomsttab, der er forbundet med økologisk drift. I den sammenligning fratrækkes det nuværende økologitilskud, når behovet for støtte beregnes. Analysen omfatter i udgangspunktet en række år , da der er betydelig udsving i indkomsten over årene. Således var indtjeningen i 2009 meget lav. De analyserede driftsgrene er mælkeproduktion og planteproduktion, da de dækker langt den overvejende del af den økologiske produktion i Danmark. Analysen inkluderer også en vurdering af indkomsten på mælkebedrifter med henholdsvis under og over 1,7 DE/ha for at vurdere, om indkomstniveauet på konventionelle bedrifter med over 1,7 DE/ha er højere end gennemsnittet. 1

5 Analysen baseres på heltidsbedrifter, da der blandt deltidsbedrifter er en betydelig lønindkomst, der ikke stammer fra landbruget. For de konventionelle bedrifter, der drives under reglerne for miljøbetinget drift (ekstensivt drift), tages der udgangspunkt i ældre analyser af omkostningerne ved ikke længere at kunne bruge pesticider (se Tvedegaard, 2008). Til belysning af de økonomiske konsekvenser ved drift uden pesticider tages der udgangspunkt i rapport nr. 107 (fra 1999), Driftsøkonomiske konsekvenser af en pesticidudfasning fra Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Rapporten belyser tilpasninger og omkostninger ved udfasning af pesticider for de forskellige jord- og driftstyper. Analyserne i rapporten tager udgangspunkt i en driftsøkonomisk pesticidmodel (DØP modellen), som er udviklet for Pesticidudvalget. Modellen er en adfærdsmodel, hvor det antages at driftslederen optimerer det økonomiske afkast uden pesticider. Det betyder fx, at afgrødesammensætningen ændrer sig, og at der anvendes mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Indkomsttab ved økologisk dyrkning Til beregning af behov for MB basistilskud, kun tilgængeligt for økologer, ses der på regnskabstal i årene (kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.). Fordelen ved brug af regnskaber er, at de afspejler den faktiske indkomst og omkostninger forbundet med produktionen. Der tages således udgangspunkt i de gældende regler for henholdsvis konventionel og økologisk produktion fra samme periode. Behovet for tilskud belyses ud fra forskellen i økonomisk resultat mellem konventionel og økologisk drift fordelt på mælkeproduktion og planteavl samt en samlet opgørelse for henholdsvis konventionel og økologisk produktion. Denne analyse er suppleret med en analyse af indkomsten på konventionelle kvægbedrifter med over og under 1,7 DE/ha. Baggrunden er et ønske om at fastslå, om bedrifter med mere end 1,7 DE/ha har en højere indkomst, og om det slåedes var bedrifter med en høj husdyrhed, der er med til at øge den støtte, der skal gives, således at økologiske kvægbedrifter tjener ligeså meget som deres konventionelle kollegaer. Analysen tager udgangspunkt i ejet eller forpagtet areal og omfatter således ikke gylleaftaler m.m. Regnskabstallene gælder allerede omlagte bedrifter og afspejler således ikke evt. ekstraomkostninger og indkomsttab forbundet med omlægningsperioden, der behandles i separat notat. Hvad angår kvælstoftildeling, så fremgår den ikke direkte af regnskaberne, men tidligere analyser foretaget af Plantedirektoratet i bl.a har vist, at de økologiske bedrifter kun tilførte ca. 51 kg effektivt N pr. ha set i forhold til en norm på 137 kg effektivt N pr. ha. Der er ikke grund til at tro, at denne opgørelse er meget forskellig for , hvorfor det kan konkluderes, at grænsen på 140 kg N (total N) pr. ha ikke i praksis er en begrænsning på økologiske bedrifter. Denne mængde vil fx på en kvægbedrift svare til 98 kg effektivt N (fra gylle), og den faktiske tildeling på økologiske bedrifter er som angivet lavere. 2

6 Mælkeproduktion Det fremgår af tabel 1, at driftsresultat efter ejeraflønning er negativt i alle 4 år, og at underskuddet pr. ha for udgør ca kr. pr. ha for konventionel mælkeproduktion. Tabel 1. Konventionel mælkeproduktion, heltidsbedrifter Gns JORDBRUGSAREAL, HA, PRIMO Malkekøer, antal, primo Bruger (arbejdsindsats), timer BRUTTOUDBYTTE, 1000 kr DRIFTSOMKOSTNINGER, kr RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT, 1000 kr GENERELLE DRIFTSTILSKUD, 1000 KR Heraf støtte gennem landdistriktsmidler (generelle driftstilskud) 1000 kr Heraf enkeltbetalingsordning, 1000 kr DRIFTSRESULTAT, 1000 KR DRIFTSRESULTAT EFTER EJERAFLØNNING, 1000 kr Driftsresultat efter ejeraflønning excl. landdistriktsstøtte, 1000 kr Driftsresultat efter ejeraflønning excl. landdistriktsstøtte, kr. pr. ha Det fremgår af tabel 2, at driftsresultat efter ejeraflønning også er negativt for den økologiske mælkeproduktion i alle 4 år, og at underskuddet pr. ha fra udgør ca kr. pr. ha. I dette beløb er fratrukket økologistøtte som bogført under landdistriktsstøtten. Uden økologistøtte tjener de økologiske mælkeproducenter således ca. 980 kr. pr. ha mere end deres konventionelle kollegaer. Dette forklarer også, hvorfor tilgangen til omlægning til økologisk mælkeproduktion fortsat er høj. Tabel 2. Økologisk mælkeproduktion, heltidsbedrifter Gns JORDBRUGSAREAL, HA, PRIMO Malkekøer, antal, primo Bruger (arbejdsindsats), timer BRUTTOUDBYTTE, 1000 kr DRIFTSOMKOSTNINGER, kr RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT, 1000 kr GENERELLE DRIFTSTILSKUD, 1000 KR Heraf støtte gennem landdistriktsmidler (generelle driftstilskud) 1000 kr Heraf enkeltbetalingsordning, 1000 kr DRIFTSRESULTAT, 1000 KR DRIFTSRESULTAT EFTER EJERAFLØNNING, 1000 kr Driftsresultat efter ejeraflønning excl. landdistriktsstøtte, 1000 kr Driftsresultat efter ejeraflønning excl. landdistriktsstøtte, kr. pr. ha

7 Forskel til konventionel driftsresultat, kr. pr. ha I tabel 3 og 4 beskrives indtjeningen for konventionel mælkeproduktion for bedrifter med over eller under 1,7 DE/ha. Analysen viser, at bedrifter med en høj husdyrintensitet (over 1,7DE/ha) har et dårligere resultat end bedrifter med under 1,7 DE/ha (900 kr. pr. ha lavere). Forklaringen på dette synes at være, at år, hvor indkøb af foder er dyrt grundet høje kornpriser, er en ulempe for de bedrifter, der har den højeste husdyrintensitet. Omvendt vil det være en fordel i perioder med lave foderpriser. Ser man på afstanden til økologisk drift så har de husdyrekstensive et resultat, der er 500 kr. pr. ha ringere, mens de husdyrintensive har et resultat, der er kr. pr. ha ringere. Det, at begge de konventionelle grupper ligger med en lavere indkomst, viser, at der ikke ved at inddrage de husdyrintensive bedrifter er belæg for at betale et højere økologitilskud. Denne situation opstår kun, når de konventionelle husdyrintensive kvægbedrifter har en højere indkomst end både de konventionelle husdyrekstensive og de økologiske bedrifter. Men her er situationen omvendt, idet de økologiske bedrifter har den højeste indkomst, selvom den også er negativ, når ejeren skal aflønnes. Tabel 3. Konventionel mælkeproduktion, heltidsbedrifter under eller lig 1,7 DE/ha Gns JORDBRUGSAREAL, HA, PRIMO Malkekøer, antal, primo Bruger (arbejdsindsats), timer Driftsresultat efter ejeraflønning excl. landdistriktsstøtte, 1000 kr Driftsresultat efter ejeraflønning excl. landdistriktsstøtte, kr. pr. ha Note: Areal er her ejet eller forpagtet, men omfatter ikke gylleaftaler m.m. Tabel 4. Konventionel mælkeproduktion, heltidsbedrifter over 1,7 DE/ha Gns JORDBRUGSAREAL, HA, PRIMO Malkekøer, antal, primo Bruger (arbejdsindsats), timer Driftsresultat efter ejeraflønning excl. landdistriktsstøtte, 1000 kr Driftsresultat efter ejeraflønning excl. landdistriktsstøtte, kr. pr. ha Note: Areal er her ejet eller forpagtet, men omfatter ikke gylleaftaler m.m. 4

8 Hvad angår planteproduktion, fremgår det af tabel 5, at der også her er en negativ indkomst pr. ha de første 2 år, men i 2012 er indtjeningen positiv. Gennemsnittet for er 31 kr. pr. ha. Den økologiske planteproduktion giver et negativ resultat i alle 3 år, og gennemsnittet for udgør kr. pr. ha (se tabel 6). Samlet betyder dette, at det økologiske resultat for planteavlere er kr. pr. ha ringere end for de konventionelle bedrifter. Tallene for planteavlere indeholder ikke frugt-/bæravl, der behandles særskilt i separat notat. Tabel 5. Konventionel planteproduktion, heltidsbedrifter Gns JORDBRUGSAREAL, HA, PRIMO Malkekøer, antal, primo Bruger (arbejdsindsats), timer BRUTTOUDBYTTE, 1000 kr DRIFTSOMKOSTNINGER, kr RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT, 1000 kr GENERELLE DRIFTSTILSKUD, 1000 KR Heraf støtte gennem landdistriktsmidler (generelle driftstilskud) 1000 kr Heraf enkeltbetalingsordning, 1000 kr DRIFTSRESULTAT, 1000 KR DRIFTSRESULTAT EFTER EJERAFLØNNING, 1000 kr Driftsresultat efter ejeraflønning excl. landdistriktsstøtte, 1000 kr Driftsresultat efter ejeraflønning excl. landdistriktsstøtte, kr. pr. ha Tabel 6. Økologisk planteproduktion, heltidsbedrifter Gns JORDBRUGSAREAL, HA, PRIMO Malkekøer, antal, primo Bruger (arbejdsindsats), timer BRUTTOUDBYTTE, 1000 kr DRIFTSOMKOSTNINGER, kr RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT, 1000 kr GENERELLE DRIFTSTILSKUD, 1000 KR Heraf støtte gennem landdistriktsmidler (generelle driftstilskud) 1000 kr Heraf enkeltbetalingsordning, 1000 kr DRIFTSRESULTAT, 1000 KR DRIFTSRESULTAT EFTER EJERAFLØNNING, 1000 kr Driftsresultat efter ejeraflønning excl. landdistriktsstøtte, 1000 kr

9 Driftsresultat efter ejeraflønning excl. landdistriktsstøtte, kr. pr. ha Forskel til konventionel driftsresultat, kr. pr. ha En sammenligning for alle konventionelle og økologiske bedrifter viser et gennemsnitligt underskud på for på henholdsvis -16 og kr. pr. ha. Samlet for alle bedrifter er indtjeningen på de økologiske bedrifter således kr. pr. ha lavere. Når dette adskiller sig fra ovenstående resultat, så skyldes det sandsynligvis høj indtjening blandt pelsavlere m.fl., hvorfor sammenligningen ikke er helt reel. Det kan konkluderes, at de økologiske mælkeproducenter har en større indtjening pr. ha end deres konventionelle kollegaer, mens de økologiske planteavlere har haft en lavere indtjening end deres konventionelle kollegaer. Ovenstående tager udgangspunkt i, at der stilles krav om max 140 kg N pr. hektar, som var gældende regel for økologerne i årene , samt at der importeres max 70 kg N i konventionelt gødning. Hvis det forudsættes, at der ikke var nogen særlig N-begrænsning ved økologisk drift, så vil økonomien blive forbedret i enkelte tilfælde, men som tidligere anført, anvendes der typisk noget mindre end 140 kg N pr. ha. Omvendt kan nogle planteavlere i praksis være begrænset af manglende adgang til økologisk gødning. Denne situation behandles i et separat notat. Indkomsttab når konventionelle bedrifter vælger miljøbetinget drift I det følgende belyses dels kvælstofbegrænsningen, dels omkostningen ved ikke at kunne tildele pesticider. Kvælstof Kvælstofdelen belyses ved at se på landbrugets forbrug af gødning opgjort af Plantedirektoratet. Fødevareerhverv foretager ikke længere denne type opgørelser, hvorfor gødningsforbruget ikke er angivet for senere år, men det vurderes, at niveauet stort set er det samme. Det vurderes, at den effektive mængde N tilført bedrifterne (konventionelle og økologer) fortsat er som angivet i tabel 1. Den tilførte mængde effektiv N udgør således ca. 125 kg N pr. ha, dog har kvægbedrifterne en tilførsel på ca. 145 kg N pr. ha, hvilket ligger over grænsen på 140 kg N pr. ha. Der findes pt. ikke nyere tilgængelige tal. Som tidligere anført, ligger N-tildelingen på de økologiske bedrifter noget lavere, svarende til 51 kg effektivt N pr. ha, hvilke svarer til ca kg total N pr. ha dengang. Dette svarer til anbefalinger fra økologisk landsforening (Bjarne Hansen) der højst foreslår brug af 100 kg total N pr. ha, men også i nogle tilfælde lavere mængder. 6

10 TABEL 7. Kvælstoftildeling og kvælstofkvote 2004/2005 Antal Areal Handels gødning Organisk gødning 1 Husdyr Tilført 2 gødning 1 Kvote ha Kg N pr. bedrift kg N/ha kg N/ha Alle bedrifter , Bedrifter der anvender handelsgødning Kvæg i alt , Svin i alt , Fjerkræ i alt , Blandet brug , Plantebrug , ) Effektivt kvælstof. Den totale mængde kvælstof i gødningen multipliceret med udnyttelsesprocenten. 2) Beregningen af gennemsnitlig tilført effektivt kvælstof er sket med bedriftens areal som vægt. Kilde; Plantedirektoratet, Statistik 2005 Set i sammenhæng med en pesticidfri drift vurderes en tilladt tildeling på 140 kg totalt N pr. ha eller en tildeling på max 75 % af kvælstofnormen ikke at være en speciel restriktiv begrænsning for de fleste bedrifter. På bedrifter med pesticidfri dyrkning vil vårsæd være noget mere udbredt sammenlignet med bedrifter, hvor der anvendes pesticider. Det skyldes, at sædskiftet bliver en vigtig faktor for kontrol af ukrudtsarter. Da vårsæd har en lavere kvælstofkvote end vintersæd, vil en drift uden pesticider isoleret set medføre en lavere kvælstofkvote. Der vil være sædskifter (på kvægbedrifter), hvor man forsøger at opretholde dyrkning af hvede på hele arealet uden brug af pesticider, og her kan N- behovet overstige 140 kg totalt N pr. ha (100 kg effektivt N), men det vurderes at være undtagelsen. Når gennemsnittet på økologiske bedrifter alligevel er så lavt, skyldes det den store anvendelse af fx kløver m.m., hvor der ikke tildeles meget N. Ved beregning af det miljøbetingede tilskud ses derfor udelukkende på omkostningen ved dyrkning uden brug af pesticider. Pesticider Der tages udgangspunkt i de beregninger, der blev udført til Bichel-udvalget. Der henvises til rapport nr. 107 fra SJFI: Driftsøkonomiske konsekvenser af en pesticidudfasning. Ved fuldstændig udfasning af pesticider (nul-scenariet) er det beregnet (tabel 4.8, s. 41 i ovennævnte rapport), at det driftsøkonomiske resultat (dækningsbidrag II) 7

11 reduceres med mio. kr. for 2,6 mio. ha eller i gennemsnit ca kr. pr. ha. Der er dog en ret stor variation mellem de enkelte bedriftstyper, hvilket ses af tabel 8. TABEL 8. Tab som følge af pesticidfri dyrkning på forskellige bedriftstyper. Bedriftstype Procentandel Tab i DB II ved nul-scenarie, kr. ha Planteavl på lerjord Planteavl med roer på lerjord Planteavl med frøavl på lerjord Planteavl på sandjord Planteavl med kartofler på sandjord Kvægbrug på lerjord Kvægbrug på sandjord, få DE Kvægbrug på sandjord, mange DE Svinebrug på lerjord Svinebrug på sandjord Gennemsnit Ca. 970 Kilde: Rapport nr. 107 fra SJFI. Ovenstående beregnede tab er med udgangspunkt i en kornpris på omkring 100 kr. pr. hkg. Denne pris er noget lavere end det aktuelle prisniveau på korn de seneste 5 år, der udgør 127 kr. pr. hkg. Se figur 1. Figur 1. Udvikling i priser fra år 2000 til sommeren 2013 kr./hkg Foderbyg Soyaskrå Foderhvede Kilde: Danmarks Statistik Note: De viste priser er gennemsnitlige fakturerede priser ved landmænds køb af foderkorn og kraftfoder fra korn- og foderstofvirksomheder. 8

12 Til at indikere udviklingen af dyrkningsomkostningerne ved kornavl siden udarbejdelsen af rapport nr. 107, gengives i nedenstående tabel omkostningerne ved dyrkning af Vinterhvede i årene TABEL 9. Dyrkningsomkostninger for hvede år , kr. pr. hektar Udsæd Gødning Planteværn Maskinimk I alt Kilde: Budgetkalkuler (1 års hvede, JB5-6) Tabel 9 viser, at omkostningerne ved at dyrke vinterhvede i perioden ligger på ca kr. pr. hektar +/- 500 kr. Omkostningerne er således relativt stabile. De laveste omkostninger findes i 2010, og det skyldes lavere gødningspriser. Såfremt det antages, at der stort set har været stabile dyrkningsomkostninger i hele perioden fra år , så vurderes det, at det beregnede indkomsttab som følge af pesticidfri dyrkning, opstillet i tabel 3, vil være ca. 25 % højere grundet en højere kornpris. Dette svarer til et indkomsttab på ca kr. pr. ha. Transaktionsomkostninger Der antages, at der løbende er meromkostninger ved økologisk produktion (både omlægning og i den daglige drift). Dette omfatter både et større tidsforbrug pr. ha og et højere rådgivningsbehov. Det vurderes, at begge er indeholdt i sammenligningen mellem konventionelle og økologiske bedrifters regnskabstal, som tidligere er beskrevet. For konventionelle bedrifter, der omlægger til miljøbetinget drift, kan der være meromkostninger i forbindelse med omlægningen. Der kan være et højere rådgivningsbehov, og på en bedrift med 120 ha vurderes det øgede rådgivningsbehov at være ca. 5 timer i sæsonen, svarende til ca kr. eller 40 kr. pr. ha. Samlet vurdering De økonomiske tab ved økologisk drift i forhold konventionel drift udgør kr. pr. ha for planteavlere fra , mens der omvendt er en gevinst på ca. 980 kr. pr. ha for økologiske 9

13 mælkeproduktioner. Analysen viser endvidere, at indtjeningen for alle mælkeproducenter opgjort som indtjeningen efter ejeraflønning er negativ for , og at husdyrintensive bedrifter med 1,7 DE/ha ikke opnår en højere indtjening end bedrifter med under 1,7 DE/ha. Hvorvidt man fremadrettet ønsker to eller flere økologisatser målrettet driftstype eller en gennemsnitlig sats, kan herefter vurderes. For konventionelle, der omlægger til miljøbetinget drift, er tabet anslået til kr. pr. ha excl. transaktionsomkostninger. Det vurderes, at der kan være transaktionsomkostninger for denne bedriftstype, hvor tabet kan udgøre kr. pr. ha. 10

14 14. august 2014 Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Seniorforsker Brian H. Jacobsen Svar på spørgsmål omkring beregninger af støttesatsen ved økologiordningen (MB) Naturerhvervsstyrelsen har i juli 2014 bedt IFRO om at give svar på 3 kommentarer, de har modtaget til IFRO notat af 24 marts 2014 om miljøbetinget tilskud. Kommentar nr. 1. det giver ikke megen mening at beregne tilskudssatsen ud fra driftsresultater. Det betyder for det første, at vi ikke tager højde for de bedrifter, der fravælger økologi af økonomiske årsager. Vi kan derudover erfare, at de i Tyskland anvender en anden model, hvor de sammenholder omkostningen ved de forskellige handlinger i driften. Denne metode betyder, at prisen på de økologiske varer ikke influerer på satsen. Svar til kommentar nr. 1. Ved at tage udgangspunkt i eksisterende konventionelle og økologiske heltidsbedrifter så får man et indtryk af indtjeningen hos de bedrifter, der er professionelle, og som har landbrug som hovederhverv. De driftsledere, som af en eller anden grund (dårlig driftsledelse m.m.) vil have dårligere driftsresultater som økolog og derfor fravælger dette, er derfor ikke i sammenligningsgruppen, da udgangspunktet er professionelle landmænd. Økologistøtten beregnes således heller ikke på basis af resultater fra deltidsbedrifter. Tanken er, at omlægningsstøtten hjælper folk i omlægningen (lav udbytte og lave priser), og at de derefter har en effektivitet og økonomi m.m. på niveau med andre tilsvarende økologer, selvom der i praksis er store forskelle. Støtten er ikke beregnet, så den har et niveau, der gør, at man grundet lavere udbytte m.m. burde have et større tilskud. Hvad angår sammenligning af omkostningerne ved konventionel og økologisk produktion så kan den sammenligning ske på flere måder. Det fremgår også af rapport fra bl.a. AGRIGRID-projektet, at omkostningerne i EU-landene opgøres forskelligt. Tanken er jo, at der skal tages hensyn til forskelle i afgrøder, faktoranvendelse m.m. mellem de to driftsformer, og der er således en række forhold, der kan indgå. Grundlæggende kan to metoder anvendes: 1

15 1. Man sammenligner dækningsbidrag for fx økologiske og ikke-økologiske bedrifter og opgør forskellen. 2. Man anvender en konventionel bedrift som udgangspunkt og angiver de ændringer, man vil opleve ved overgangen til økologisk drift. Her tages hvert omkostningselement for sig, når forskellen opgøres. De fleste lande bruger metode nummer 2, også fordi metode nummer 1 kræver en mere detaljeret statistik, som ikke alle EU-lande kan skaffe. Den metode, der bruges i det danske notat af 24. marts 2014, er baseret på metode 1, der tager udgangspunkt i realiserede data. Grundlæggende vil resultatet være det samme, men udstyr (fx en sprøjte), der ikke længere kan bruges, vil skulle afskrives under metode 1, men vil ikke indgå i metode 2, ligesom der vil være andre forskelle. Det vil primært være aktiver, der kan anvendes på en konventionel bedrift, men som ikke kan anvendes på en økologisk bedrift. I begge metoder sammenlignes dækningsbidraget ved konventionel og økologisk produktion. I begge metoder indgår, at en højere salgspris for økologiske produkter øger indkomsten pr. enhed. I et eksempel fra Sachsen indregnes også forskel i salgspriser, men ved en fejl angives bruttoudbyttet som dækningsbidrag. De andre merudgifter, der angives, påvirker også dækningsbidraget og indkomsten. Der er således ingen tvivl om, at de økologiske salgspriser skal indgå i beregningen, idet man uden disse vil få et støtteniveau, der er for højt, idet støtten også vil dække den øgede indkomst, der kommer i form af højere salgspriser på økologiske produkter. Dette princip gælder for alle EU-lande. De poster, der er angivet, såsom såsæd, bjærgning af halm m.m., indgår således i den danske beregning. Det kan dog undre, at andre lande, ifølge AGRIGRID-rapporten, yder en økologistøtte, som ligger noget over den danske. Det kan skyldes dels højere danske økologiske salgspriser, dels højere økologisk udbytteniveau og en mere effektiv økologisk produktion. En nærmere undersøgelse vil kunne afdække årsagen til denne forskel i støtteniveau. Hvad angår beregningsmetode så vurderes det, at brug af de enkelte elementer kræver en del indsigt for at få de rigtige effekter med i et omfang, der ikke over- eller undervurderer omkostningerne ved økologi i praksis. Ved brug af regnskab indgår alle meromkostninger, men også de elementer hvor der er lavere omkostninger, med deres faktiske og realiserede niveau. Der kan godt være en tendens til, at en vurdering baseret på post for post overvurderer omkostningerne ved skift til økologi, fordi de driftsmæssige justeringer, der foretages i praksis, og som reducerer omkostningerne, ikke indgår. Det sværeste element er reelt eget arbejdstidsforbrug, idet det ikke er let at opgøre, og det ikke direkte indgår i regnskabet. I den gennemførte analyse er ejeraflønning dog værdisat og indgår dermed, selvom den kan være usikkert bestemt. 2

16 Det kan også nævnes, at den merpris, som ARLA i dag betaler for økologisk mælk, kan blive reguleret efter deres behov for økologisk mælk. Således er der pt. ikke behov for at øge den økologiske merpris, selvom mælkeprisen stiger, da udbuddet overstiger efterspørgslen. Omvendt vil mangel på mælk kunne betyde, at den økologiske merpris stiger. Kommentar nummer 2: Fsva. omkostningen ved 140 kg N/ha loftet, så er der en udbytterespons ved at gødske højere op, den mener vi ikke, at IFRO kan se bort fra. I den forbindelse burde de i øvrigt ikke begrænse sig til at se på gødskning op til 170 kg N/ha eller en belægning på 1,7 DE. De bør sammenholde det med gødskning op til kvoten, da det vil være alternativet til økologisk drift. I det konkrete tilfælde med de økologiske mælkeproducenter, så vil de reagere ved at sætte flere køer i stalden, hvis vi fjerner loftet, så det er også en indgang, der kunne anvendes i regnestykket. Svar til kommentar nummer 2 I Notat om miljøbetinget tilskud af 24. marts 2014 anføres følgende (side 2): Hvad angår kvælstoftildeling, så fremgår den ikke direkte af regnskaberne, men tidligere analyser foretaget af Plantedirektoratet i bl.a har vist, at de økologiske bedrifter kun tilførte ca. 51 kg effektivt N pr. ha set i forhold til en norm på 137 kg effektivt N pr. ha. Der er ikke grund til at tro, at denne opgørelse er meget forskellig for , hvorfor det kan konkluderes, at grænsen på 140 kg N (total N) pr. ha ikke i praksis er en begrænsning på økologiske bedrifter. Denne mængde vil fx på en kvægbedrift svare til 98 kg effektivt N (fra gylle), og den faktiske tildeling på økologiske bedrifter er som angivet lavere. Og På bedrifter med pesticidfri dyrkning vil vårsæd være noget mere udbredt sammenlignet med bedrifter, hvor der anvendes pesticider. Det skyldes, at sædskiftet bliver en vigtig faktor for kontrol af ukrudtsarter. Da vårsæd har en lavere kvælstofkvote end vintersæd, vil en drift uden pesticider isoleret set medføre en lavere kvælstofkvote. Der vil være sædskifter (på kvægbedrifter), hvor man forsøger at opretholde dyrkning af hvede på hele arealet uden brug af pesticider, og her kan N-behovet overstige 140 kg totalt N pr. ha (100 kg effektivt N), men det vurderes at være undtagelsen. Når gennemsnittet på økologiske bedrifter alligevel er så lavt, skyldes det den store anvendelse af fx kløver m.m., hvor der ikke tildeles meget N. Ved beregning af det miljøbetingede tilskud ses derfor udelukkende på omkostningen ved dyrkning uden brug af pesticider. 3

17 I forlængelse af det udarbejdede notat har Naturerhvervsstyrelsen foretaget et foreløbigt udtræk over alle gødningsregnskaber fra økologiske bedrifter for 2012/2013. Udtrækket omfatter cirka økologiske bedrifter. Analysen viser, at cirka 400 bedrifter tildeler over 135 kg total N/ha. Det svarer til, at cirka 20 procent af alle økologiske bedrifter tildeler op imod grænsen på 140 kg N/ha. Det er således sandsynligt, at et bortfald af grænsen på maks. 140 kg N/ha vil betyde en øget N tildeling på nogle bedrifter, primært kvægbedrifter. Dette vil så betyde flere husdyr på det nuværende areal eller en mulighed for at fx forpagte et mindre areal. Imidlertid vil dette kræve, at foder/grovfoder kan skaffes billigere end ved egne produktionsomkostninger. Således vil mælkeprisen og foderprisen have en indflydelse på, hvilken påvirkning en øget N-grænse vil have på mælkeproduktionen og husdyrintensiteten. Ved højere foderpriser skal grovfoderproduktionen helst ske på egne arealer, og så er en høj husdyrintensitet en ulempe. Grundlæggende vil kun de økologiske bedrifter, der har en samlet økonomisk gevinst ved at øge husdyrintensiteten, gøre dette. En stigning i det økonomiske resultat for disse økologiske mælkeproducenter vil alt andet lige reducere behovet for støtte til denne gruppe i forhold til den konventionelle gruppe afhængigt af mælkepris og foderpris. En sideeffekt ved øget husdyrintensitet vil være, at flere husdyrproducenter vil have mere husdyrgødning, hvoraf noget af dette så kunne sælges til økologiske planteavlere. Når dette kunne være relevant, skyldes det, at marginalværdien af øget husdyr N er faldende på husdyrbedriften, mens økologiske planteavlere, der ikke kan finde eller må bruge konventionel husdyrgødning, vil give en høj pris for mere N (måske 10 kr. pr. kg effektivt N se FOI Rapport 178). Det er dog vurderingen, at der i dag ikke sælges meget økologisk husdyrgødning fra økologiske mælkebedrifter til økologiske plantebedrifter, bl.a. fordi økologiske planteavlere kan modtage konventionel husdyrgødning gratis. En analyse baseret på udtræk fra NAER s gødningsregnskaber vil kunne vise, om økologiske husdyrbedrifter i større omfang eksporterer husdyrgødning til planteavlsbedrifter. Den fremtidige udfasning af økologiske bedrifters brug af konventionel husdyrgødning vil bidrage til en større efterspørgsel. Det skal endvidere nævnes, at sammenligningen mellem den økologiske produktion og konventionel produktion ikke kan tage udgangspunkt i konventionel husdyrproduktion med 2,3 DE/ha, da det er en national undtagelse fra nitratdirektivet. Størrelsen af et økologitilskud kan således ikke baseres på en sammenligning mellem økologisk produktion og konventionel produktion med 2,3 DE/ha, men kun 1,7 DE/ha, selvom indtjeningen på konventionelle bedrifter med 2,3 DE/ha kan være højere. 4

18 Sammenligningen kan dog udvides til at dække flere bedriftsgrupper, idet analyser fra Videncenteret indikerer, at den bedste tredjedel af de store konventionelle bedrifter ( køer) vil have et noget bedre driftsresultat end de bedste økologiske bedrifter. Kommentar nummer 3:..det er helt reelt at inddrage alle handlinger, der adskiller god økologisk praksis fra konventionel drift og omkostningsbestemme disse. Det er sådan, vi kan indregne en honorering for offentlige goder. Svar på kommentar 3. Det er rigtigt, at skift til økologisk drift indebærer en række gevinster i form af ingen pesticidbelastning og lavere N-udvaskning, som IFRO typisk inddrager i de velfærdsøkonomiske beregninger. Imidlertid angiver kommissionen i forordningen og vejledningerne, at kompensation alene kan dække ansøgers indkomsttab og meromkostninger ved forpligtelsen, hvorfor forbedringer i andre samfundsgoder ikke indgår. De samfundsmæssige goder kunne være elementer, som man fra dansk side kunne arbejde for kunne indgå i beregningerne, hvis man fra dansk side finder det hensigtsmæssigt. Kilder AGRIGRID (2007) Summary review of payment calculations for agri-environmental measures. NAER (2014) Udtræk fra Gødningsstatistikken. 5

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen, J. M., (2011)., Nr. 1/1-01, 4 s., jun.

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2017 Document Version Også

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H.

Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering

Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 163 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering 1 09-12-2015 Analysens elementer En beskrivelse af EU-direktiver,

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion Økonomi i økologisk planteproduktion Høje priser på økologisk korn i 2007 fik kornarealet i 2008 til at stige med 28 pct. Tema > > William Schaar Andersen, konsulent, Landscentret, Økonomi og Inger Bertelsen,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte Publication

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

University of Copenhagen. Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Beregning af støttesats for dyretilskud til bevaring af truede racer Olsen, Jakob Vesterlund

Beregning af støttesats for dyretilskud til bevaring af truede racer Olsen, Jakob Vesterlund university of copenhagen University of Copenhagen Beregning af støttesats for dyretilskud til bevaring af truede racer Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver

Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen University of Copenhagen Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H.

Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013 university of copenhagen University of Copenhagen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen,

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab og kompensation for fastholdelse af vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Indkomsttab og kompensation for fastholdelse af vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab og kompensation for fastholdelse af vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Værdifastsættelse af kvoter i forbindelse med implementering af kvotekoncentrationsaftalen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2018

Læs mere