Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning af Nr. Lyndelse m.v. (sagsnr P )

Transkript

1 Sendt pr. Faaborg-Midtfyns Kommune Plan og Kultur 14. oktober 2013 Att.: Helge Müller Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning af Nr. Lyndelse m.v. (sagsnr P ) Faaborg-Midtfyns Kommune har ved af 16. september bedt om Naturgas Fyn Distribution A/S (herefter NGF Distribution ) bemærkninger til Fjernvarme Fyns projektforslag af januar 2013 / opdateret september bilag. I den anledning skal NGF Distribution bemærke, at der er en række faktuelle, afgørende og væsentlige fejl i projektforslagets økonomiske forudsætninger og beregninger der vil medføre, at projektet reelt vil føre til et samfundsøkonomisk tab. Disse fejl og konsekvenserne heraf gennemgås i det følgende: 1. Generelt: Fjernvarmeprojektet er regnet med den forudsætning, at 85 % af varmen til Nr. Lyndelse kommer fra Fynsværkets kulblok. NGF Distribution og Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede kendskab til, at Fjernvarme Fyn, hvis dette projekt bliver godkendt, vil levere varmen til Nr. Lyndelse fra et nyt biogaskraftvarmeværk placeret i Nr. Lyndelse. Som et alternativ bør der derfor laves en gennemregning af projektet med varme fra biogaskraftvarmeværket, da dette formentlig vil blive virkeligheden såfremt de to projekter godkendes. Det giver derfor ikke mening, kun at regne med den mest økonomioptimale løsning (kul fra Fynsværket med varmevirkningsgrad på 322 %), hvis varmen ikke skal leveres derfra. Nedenstående grønne kurve viser den forventede varmeproduktion fra Biogaskraftvarmeværket fordelt hen over årets måneder samtidig med den blå kurve, der viser Fjernvarme Fyns forventede varmeafsætning i Nr. Lyndelse i 2013 og den røde kurve varmeafsætningen i Det er derfor tydeligt, at såfremt begge projekter bliver til noget, er forudsætningerne fra Fjernvarme Fyn i dette projekt ikke retvisende. Ørbækvej 260 Postboks Odense SØ Tlf.: Fax: info@ngf.dk Naturgas Fyn koncernen består af Naturgas Fyn Holding A/S, CVR-nr , Naturgas Fyn A/S, CVR-nr , Naturgas Fyn Forsyning A/S, CVR-nr , Naturgas Fyn Distribution A/S CVR-nr og Bionaturgas Danmark A/S, CVR-nr

2 MWh/ måned 4000 Varmeproduktion og varmeaftag Nr. Lyndelse Sum af 2013 Sum af 2032 Sum af Biogas Virkningsgraden for gaskedler er for lav. Der er i de samfundsøkonomiske beregninger regnet med at årsnyttevirkningsgraden for gaskedler er 90 %. Årsnyttevirkningsgraden er beregnet som den tilførte energi sat i forhold til den energi, der bliver nyttiggjort i huset. Det betyder, at tabet i kedlen, varmtvandsbeholderen og varmeinstallationen er indregnet. Noget af tabet vil blive nyttiggjort til opvarmning i kolde perioder og dette er ligeledes indregnet. I henhold til NGF Distributions database er der i det pågældende område 736 gaskedler hvor 76,7 % er kondenserende kedler. Beregninger af årsnyttevirkningsgrad for kedel og installation via beregningsprogrammet GASPRO, hvor der er taget højde for kedelmærke og type samt det gennemsnitlige forbrug, giver den nuværende gennemsnitslige årsnyttevirkningsgrad på 93,1 %. Da alle kedlerne forudsættes udskiftet i løbet af de 20 år som projektet løber, vil årsnyttevirkningsgraden stige til over 100 %. Den gennemsnitlige virkningsgrad for gaskedlerne skal derfor regnes som (100+93,1)/2= 96,6 %. Udtræk fra Kundedatabase vedr. virkningsgrad er vedlagt som Bilag 1. 2

3 % Årsnyttevirkningsgrad Årsnytte virkningsgrad Gennemsnit årstal Sættes den korrekte virkningsgrad for gaskedler ind i projektet, forringes SFØ med = kr. Såfremt der benyttes standardtal fra Energistyrelsen/Teknologisk Institut, vil det give følgende årsnyttevirkningsgrad: 76,7 % er kondenserende kedler med årsnyttevirkningsgrad på 98,9 %, 16,6 % er lukkede kedler med en årsnyttevirkningsgrad på 82,56 % og resten, 6,7 %, er åbne gaskedler med en årsnyttevirkningsgrad på 70,8 %. Regnes det vægtede gennemsnit ud, giver det (0,767*98,9 + 0,166*82,56+0,067*70,8)= 94,3 % En ny kondenserende kedel der opfylder BR10, har en årsnyttevirkningsgrad på 102,14 % og derfor vil gennemsnittet i projektets løbetid være (102,14+94,3)/2= 98,2 %. Se Bilag 4 for dokumentation for ovenstående årsnyttevirkningsgrader taget fra Energistyrelsens / Teknologisk Instituts standardværdier. Fjernvarme Fyn har i projektet medtaget omkostningerne til skift af alle gaskedler i projektets løbetid, men forbedringen på de nye kedler kontra de gamle kedler, er ikke medtaget. På en gaskedel begynder den kondenserende effekt når røggastemperaturen i aftrækket kommer under 57 C. På moderne kedler, hvor fremløbstemperaturen justeres efter udetemperaturen, vil returtemperaturen typisk ligge omkring 30 C og det betyder, at røggastemperaturen ligger på ca. 35 C og derved opnås der en høj virkningsgrad på over 100 %. 3. Virkningsgrad for olie kedler er for lav. Der er i de samfundsøkonomiske beregninger regnet med at årsnyttevirkningsgraden for oliekedlerne er på 85 % og at virkningsgraden vil være det i hele projektets løbetid. Hverken NGF Distribution eller Fjernvarme Fyn kender beskaffenheden af disse oliekedler og hvornår de er installeret. Tages der udgangspunkt i, at alle oliekedlerne er installeret efter 1977, altså at kedlerne er yngre end 36 år, har de en årsnyttevirkningsgrad jfr. Energistyrelsen/Teknologisk Institut på 86 %. Da det forudsættes, at alle disse kedler i løbet af projektets løbetid skiftes til kedler, der opfylder BR10, vil de opnå en virkningsgrad på 101 % også jfr. Energistyrelsen/Teknologisk Institut. Det betyder, at gennemsnits- årsvirkningsgraden vil blive (86+101)/2 = 93,5 %. Se Bilag 6 for Energistyrelsens/Teknologisk Instituts standardværdikatalog for årsnyttevirkningsgrader for oliekedler. 3

4 % Sættes den korrekte virkningsgrad for oliekedler ind i projektet, forringes SFØ med = kr Årsnyttevirkningsgrad Årsnytte virkningsgrad Gennemsnit årstal Fjernvarme Fyn har i projektet medtaget omkostningerne til skift af alle oliekedler i projektets løbetid, men forbedringen på de nye kedler kontra de gamle kedler, er ikke medtaget. 4. Oliekedler konverteres til gas. Fra primo 2016 er det ikke længere tilladt at installere nye oliekedler i kollektivt forsynede områder. Projektet regner med, at der er samme fordeling af primære brændsler i 2013 som i 2032 (nøjagtig samme antal oliekedler) hvilket ikke vil være lovligt. I projektreferencen må det derfor forventes, at de oliekedler der er i området, bliver udskiftet f.eks. til gaskedler. Dette vil medføre ændret brændselsforbrug og udledninger, hvilket vil betyde en mindre samfundsøkonomisk omkostning for referencen. Projektet indeholder ca. 119 oliekunder. Hvis disse oliekunder over årene skifter til naturgas, skal de bruge en stikledning. I beregningen er derfor indlagt en øget brugerinvestering på kr./oliekunde til en gasstikledning. I alt kr. svarende til, at gennemsnitsinvesteringen stiger fra kr./ejendom til kr./ejendom. Sættes konverteringen fra olie til gas lineært de næste 10 år, forringes SFØ med kr. 5. Omkostninger til drift og vedligeholdelse af fjernvarmeinstallationer. Projektforslaget regner med drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for fjernvarmeinstallationer på 300 kr. /år, hvilket er urealistisk lavt. I henhold til Teknologikatalog udgivet af Energistyrelsen, er de årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne til fjernvarmeinstallationer i gennemsnit (150 ) = kr. Se Bilag 2, som er uddrag af Energistyrelsens Teknologikatalog. Regnes der med et beløb på 600 kr./år i drift og vedligehold, forringes SFØ med kr. 6. Varmetab i fjernvarmenet. Fjernvarme Fyn opstiller et varmetab i transmissionsledningen og distributionsnettet på MWh/år. Udover dette kommer tabet i de 20,8 km. stikledninger, som etableres i takt med at kunder- 4

5 ne sluttes på fjernvarmen samt tabet i brugernes egen installation, som har en virkningsgrad på 95% (jfr. brugerøkonomiske eksempler i dette projekt punkt 12.2 beregning 3. Opvarmning med Fjernvarme fra Fjernvarme Fyn ). Disse tab er IKKE beskrevet i projektet og har indvirkning på samfundsøkonomien, da de skal dækkes af mere ind fyret kul og halm samt naturgas i projektet. Regnes der med, jfr. projektet, at der er 5 % tab i egen installation, forringes SFØ med kr. Det er påfaldende, at Fjernvarme Fyn kan regne sig frem til et tab i dette net på MWh/år (total 42,9 km net) og nøjagtig samme tab (3.250 MWh/år) i projektet i Årslev, som totalt omfatter 57,1 km rør. NGF Distribution ønsker at se beregningerne vedr. dette tab, da det nu blot er et tal uden dokumentation. Energitabet i fjernvarmenettet er større en energitabet fra den individuelle opvarmning. Bruges tallene fra projektforslaget tabel 1 giver det følgende: Nettovarme behov jfr. projekt MWh/år Virkningsgrader jfr. projekt Naturgas Olie Fast brændseler El Varmepumper Alle brænds- (100 %) % 85 % 77 % 100 % 300 % 90,1 % Tab Primær energi MWh/år Da projektet kun dækker 90 % af nettovarmebehovet, vil det sammenlignelige tab for den individuelle opvarmning udgøre MWh/år i forhold til Fjernvarme Fyns tab på MWh/år. Bruges de korrekte virkningsgrader, som beskrevet ovenfor, bliver tabet fra den individuelle opvarmning blot endnu mindre. Det betyder at ved valg af fjernvarme smides der mere energi væk alene i transmissions- og distributionsnettet end ved individuel opvarmning. 7. Varmevirkningsgrad for Fynsværket. De forudsatte varmevirkningsgrader synes at være baseret på den såkaldte energi kvalitetsmetode. Fjernvarme Fyn regner med en varmevirkningsgrad på 322 % fra blok 7 (kul). Det betyder populært, at når der fyres 1 kwh kul af, kommer der 3,22 kwh varme ud til forbrugerne. Årsagen til dette er, at alle tab mm. lægges over på el produktionen, i stedet for delt ud i forhold til samlet produceret energi. Til deklaration af el anvender Energistyrelsen en varmevirkningsgrad på henholdsvis 200 % og 125 %. Den marginale virkningsgrad på Blok 7 er primær årsag til, at projektet kan fremvise samfundsøkonomisk overskud samt at projektet viser mindre forurening. NGF Distribution arbejder på at få denne beregningsmetode belyst af Energistyrelsen. 8. Energibesparelser. Projektforslaget indregner en nedgang i varmebehovet på 1 % pr. år. Aftalen mellem landets net selskaber og Energiministeren, om reduktion af energiforbruget hos slutbrugerne, er blevet genforhandlet i november 2012, og den reviderede aftale trådte i kraft pr. 1. januar I denne aftale har net selskaberne forpligtet sig til at realisere meget store energibesparelser, og målet er hævet med 75 % i (svarende til 3,06 % af den distribuerede energimængde), og herefter bliver det hævet med 100 % i forhold til målet i 2012, svarende til 3,49 %. Det må således for- 5

6 ventes, at energiforbruget hos slutforbrugerne falder markant i de kommende år, og det er derfor urealistisk at regne med 1 % / år. Netværk for Energirådgivning, som er nedsat af Klima-, Energi-, og Bygningsminister Martin Lidegaard den 5. september 2012, har udsendt en rapport, hvori de arbejder ud fra og er kommet med forslag til, at energiforbruget i de nuværende bygninger frem mod 2050 skal reduceres med 50 % i forhold til i dag. En reduktion frem imod 2050 på 50 % vil betyde, at vi fra skal reducere energiforbruget med 1,86 % hvert eneste år i alle husstande. Det vil være mere relevant, at regne med en årlig nedgang i varmebehovet på minimum 1,86 % og endda mere sandsynligt med 2 % i starten af perioden. En realistisk ændring i det årlige varmebehov i nedadgående retning fra 1 % til 1,86 % om året, vil i dette tilfælde påvirke projektets samfundsmæssige økonomi negativt med kr. 9. Afbrydelse af naturgasstikledning. Der er i projektforslaget regnet med en omkostning til afbrydelse af naturgasstikledning på 4.000,- ekskl. moms. I henhold til NGF Distributions tariffer er omkostningen kr ,- ekskl. moms pr. ejendom. Når det korrekte afkoblingsgebyr bruges i beregningerne, forringes SFØ med kr. 10. Der benyttes et for højt varmebehov i beregningerne. Fjernvarme Fyn benytter enhedstal fra SBI vedr. nettovarmebehov. SBI-tallene tager udgangspunkt i bygningsåret og angiver et nettovarmebehov/m 2. Herefter ganges ind med oplysninger fra BBR om husets størrelse. SBI-tallene tager ikke hensyn til forbedringer og renoveringer, der er foretaget efterfølgende. For de 736 gaskunder, svarende til 76 % af kunderne, viser den solgte mængde gas, at SBItallene ikke er retvisende for området. NGF Distribution har undersøgt gassalget i området i årene 2009 til Dette gassalg indeholder foruden varme også madlavning og proces, og er derfor højere end mængden, der bruges til opvarmning. Ud fra distribuerede gasmængder (se Bilag 7) samt årsnyttevirkningsgraderne vist i Bilag 1, kan nettovarmesalget beregnes for de enkelte år (se Bilag 7). Vi gør opmærksom på, at Bilag 7 indeholder fortrolige kundeoplysninger som ikke må videregives til 3. part. Bilag 7 fremsendes derfor særskilt til Faaborg-Midtfyns Kommune. Nedenstående er en sammenfatning af Bilag 7. Den faktiske solgte nettovarme for gaskunderne de sidste fire år er MWh/år. Dette sat i forhold til Fjernvarme Fyns skønnede tal fra SBI på MWh, som derfor er 34 % højere end det faktiske tal. Hvis den faktiske solgte nettovarme korrigeres med graddage, så det bliver en teoretisk betragtning, vil SBI-tallet stadig være ca. 29,6 % for højt. Et normalt år er graddage 6

7 År Kunder Solgte m 3 Gennemsnit (korrigeret for nye kunder) gas (inklusiv proces og madlavning) Nettovarme MWh/år (årsnyttevirkningsgrad) Graddage Nettovarme korrigeret Projektets nettovarme i gas bygninger MWh , Da fjernvarmeprojektet er baseret på salg af det urealistiske høje varmebehov år efter år i 20 år uden skelen til de faktiske forhold eller den faktiske solgte varmemængde, giver det en oppustet samfundsøkonomisk gevinst for fjernvarmeprojektet. Reduceres nettovarmesalget for de gasopvarmede bygninger i projektet til de faktiske tal (34 % reduktion fra til MWh/år) betyder det, at varmegrundlaget i projektet bliver MWh i stedet for det, som er angivet i projektet på MWh. Dette vil medføre en forringelse af samfundsøkonomien med kr. Såfremt at SBI-tallene er lige så forkerte for de bygninger, der IKKE er gasopvarmet, vil varmegrundlaget skulle reduceres med 34 % fra MWh til MWh og dette vil forringe samfundsøkonomien med I ALT kr. Dette tal er dog uden dokumentation, da hverken NGF Distribution eller Fjernvarme Fyn kender det faktiske forbrug hos oliekunder, fastbrændselskunder og kunder, der opvarmer med el. NGF Distribution anderkender, at SBI-tallene kan bruges som grundlag til at designe et fremtidigt varmesystem, da man så arbejder med det teoretiske maksimale varmebehov og derfor bygger sit anlæg til at kunne klare worst case. Men at det teoretiske maksimale varmebehov derefter bliver lagt til grund for et gennemsnitligt fremtidigt varmesalg giver ikke mening, når det faktiske varmesalg er markant lavere. 11. Drift og vedligehold i referencen: Gaskedler: Fjernvarme Fyn regner med, at det koster kr./år ekskl. moms i drift og vedligeholdelse af en gaskedel. Da 93,3 % af gaskedlerne i området er enten kondenserende kedler eller traditionelt lukkede kedler, hvor der ikke er krav om lovpligtigt service, er det en urimelig høj pris for dette. Vores erfaringer viser, at gasfyrsservice, drift og reservedele koster ca kr. hvert år ekskl. moms. Dette beløb indeholder service hvert andet år, drift af cirkulationspumpe (el) samt løbene vedligehold. Bilag 8 viser beregningen. Denne pris vil være faldene i takt med at nye kedler installeres, hvor elforbruget mindskes på cirkulationspumpen. På en ny kondenserende gaskedel vil den årlige udgift til drift og service således udgøre kr./år 7

8 Totale antal af kedeltyper Kondenserende kedel Lukket forbrænding Åben forbrænding 0 Kondenserende kedel Lukket forbrænding Åben forbrænding Omkostningerne på kr. ekskl. moms ligger helt i tråd med Teknologikataloget. Hvis der regnes med en 14 kw kedel (standard huskedel) og et årsforbrug på 20 MWh, giver det en serviceomkostning på ca. 200 /år svarende til kr. Se Bilag 3 for Teknologikataloget for gaskedler. Oliekedler: Årlig service på oliekedler er sat til kr./ år. Dette er priser som NGF Distribution er enig i. Der vil dog over årene ske en reduktion af dette beløb, da kedlerne skiftes enten til nye oliekedler (indtil 2016) og derefter til gaskedler. Regnes der med en årlig omkostning på kr./år for alle gaskedler og kr. for alle andre, forringes SFØ med kr. 12. Fejl i BBR-oplysninger Fjernvarme Fyn bruger data fra BBR-registret til at bestemme, hvilken fordeling der er mellem gas, olie, fast brændsel og el kunder. BBR-registret er desværre behæftet med fejl. Når vi sammenkører vores kundedatabase med udtræk fra BBR-registret for projektområdet i Nr. Lyndelse viser det sig, at 57 kunder står til at fyre med olie, fastbrændsel og el, men hvor de faktisk er kunder hos NGF Distribution. Den årlige nettovarme NGF Distribution sælger til dem, er på 914 MWh. Dette giver en anden fordelingsnøgle, som har markant betydning på beregning af referencen. Tal fra projektforslaget Naturgas Olie Fast brændsel El Varmepumper Alle brændsler MWh/år % 76,27 12,81 3,96 5,57 1, Tal korrigeret for dokumenterede fejl i BBR-registret Naturgas Olie Fast brændsel El Varmepumper Alle brændsler MWh/år % 79,81 9,71 3,74 5,35 1, Sættes denne fordelingsnøgle ind i beregningen, forringes samfundsøkonomien med kr. 8

9 Dette tal er regnet ud fra de tal, der er i projektforslaget og er IKKE korrigeret for de forhold, der er beskrevet i punkt 10. Korrigeres herfor, vil fordelingsnøglen i % ændres endnu mere. Dokumentationen for, hvilke adresser der har naturgas, men som er registreret i BBR som noget andet, findes på Bilag 9. For at give projektet et retvisende grundlag, skal dette rettes i beregningerne 13. Udokumenterede tal fra Fjernvarme Fyn: Da den samfundsøkonomiske analyse er baseret på rigtig mange priser/forudsætninger, som der ikke findes standardtal på, beror analysen på udokumenterede tal leveret af Fjernvarme Fyn. Da projektet indeholder en investering på 53,6 mio. kr. for Fjernvarme Fyn og 19,5 mio. kr. for forbrugerne/ borgerne, bør disse priser/tal som minimum dokumenteres for at undgå fejl investeringer. Nedenstående forudsætninger er taget fra projektforslaget. NGF Distribution har lavet en analyse af, hvor lidt der skal ændres på disse forudsætninger før det giver 1 mio. kr. mindre i samfundsøkonomisk overskud set over 20 år. Prisen for anlægsinvesteringen er overslagsmæssigt opgjort til 69,2 mio. kr. Der forligger ingen dokumentation / tilbud for denne investering. En stigning på 1,9 % i anlægsinvesteringen vil ændre det samfundsøkonomiske resultat med ca. 1 mio. kr. i negativ retning. Produktionsfordelingen af den varme, der skal forsyne projektet er antaget, men der er ikke vedlagt nogen former for dokumentation for, hvordan et øget varmebehov vil udmønte sig. Det har stor indvirkning på SFØ, da en ændring på fordelingen på 1,2 % mellem kul og naturgas (83,8 % kul, 10 % halm og 6,2 % naturgas) vil ændre det samfundsøkonomiske resultat med ca. 1 mio. kr. i negativ retning. Dette bør der, som minimum, laves følsomhedsanalyser på, hvis det ikke kan dokumenteres. Den årlige vedligeholdelsesudgift er skønnet til 0,5 % af anlægsudgiften, men hvor disse tal kommer fra er ikke dokumenteret. En stigning på den årlige vedligeholdelsesomkostning med 0,09 procentpoint vil ændre det samfundsøkonomiske resultat med ca. 1 mio.kr. i negativ retning. Driftsudgiften for Fynsværket er sat til 7 kr./gj ab værk og pumpeudgiften for Fjernvarme Fyn er sat til 4 kr./gj. Der må ligge nogle regnskabstal til grund for disse tal. En stigning på 0,83 kr./gj i driftsudgift vil ændre det samfundsøkonomiske resultat med ca. 1 mio.kr. i negativ retning. Udgiften til ombygning af varmeinstallation er skønnet til kr. Denne udgift skal indeholde nedtagning af fyr, reetablering af bryggers/fyrrum, hvor fyret har været, afblænding af skorsten/aftræk i tag eller mur, opsætning af ny varmtvandsbeholder/veksler, tilslutning af fjernvarmen til husets varmeinstallation og opstart samt indregulering. Ud over dette arbejde, skal materialer og komponenterne købes. Alt dette skal ligge inden for prisen på kr. En stigning på kr./husstand i tilslutningsomkostninger til fjernvarme vil ændre det samfundsøkonomiske resultat med ca. 1 mio. kr. i negativ retning. Varmetabet i distributionsnettet og transmissionsledningen er beregnet til MWh/ år, men beregningerne er ikke vedlagt til gennemsyn. 14. Energiklagenævnets afgørelse i Holmstrup sagen NGF Distribution har prøvet en sag vedr. brug af korrekte forudsætninger ved energiklagenævnet, hvor vi ikke fik medhold. Fjernvarme Fyn ser sagen som principiel, hvilket den ikke er, hverken i praksis eller juridisk. Det er korrekt, at Energiklagenævnet har underkendt NGF Distribution i deres afgørelse, men de har specifikt i deres svar lagt vægt på følgende Energiklagenævnet har vurderet, at de af klager fremkomne oplysninger om varmebehovet, varmetabet og installationspriserne i projektet ikke er af en sådan beskaffenhed, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet hviler på urealistiske forudsætninger med hensyn hertil. NGF Distribution har efterfølgende taget Energiklagenævnets afgørelse til efterretning og har derfor ændret praksis således at NGF Distribution indgår i en tidligere dialog med varmeplan myndigheden og 9

10 tilsikrer at de af NGF Distribution fremkomne oplysninger er af sådan en beskaffenhed at de sandsynliggør at projektet hviler på urealistiske forudsætninger. Denne praksis er benyttet i denne sag, hvor NGF Distribution ligeledes har dokumenteret de lokale forhold, som Energistyrelsen anbefaler. Til orientering er der ingen af Fjernvarme Fyns forudsætninger der følger Energistyrelsens anbefaling om at bruge reelle og faktuelle forudsætninger for det berørte område og forudsætningerne er ligeledes ikke dokumenterede. Fjernvarme Fyns forudsætninger bygger på standardværdier og estimater og bør derfor ikke ligges til grund for beregningerne. 15. Korrekte værdier medfører et markant samfundsøkonomisk tab. NGF Distribution har gennemregnet samfundsøkonomien for projektforslaget med realistiske forudsætninger, hvorved det kan dokumenteres, at hvis projektet - mod forventning - gennemføres, vil projektet medføre et samfundsøkonomisk underskud på kr kr. Beregningerne er baseret på følgende ændrede, realistiske forudsætninger: Årsnyttevirkningsgrad på gaskedler 96,6 % Årsnyttevirkningsgrad på oliekedler 93,5 % Oliekunder konverteres til naturgaskunder de næste 10 år i referencen Omkostningen for fjernvarmevedligehold er 600 kr./år Fjernvarme Fyn indregner 5 % tab i installationen i deres brugerberegninger, men ikke i deres samfundsøkonomiske beregninger. Årligt reduceres energibehovet med 1,86 % vha. energirenoveringer hos brugerne. Afkobling af naturgasstik sættes til kr. Varmegrundlaget sættes til MWh, svarende til det faktiske varmesalg til naturgaskunderne. Service på gaskedlerne sættes til kr. Fordelingsnøglen naturgas kontra andre brændsler rettet til efter dokumenterede oplysninger. Oversigt over de enkelte ændringers samfundsøkonomiske konsekvens ved brug af korrekte og realistiske beregninger fremgår af skema 1 nedenfor. Da de enkelte forudsætningsændringer påvirker hinanden, er der ligeledes i skema 2 nedenfor angivet den totale samfundsøkonomiske konsekvens ved korrektionerne. Forudsætninger: Samfundsøkonomien konsekvens (mio. kr.) Årsnyttevirkningsgrad på gaskedler 96,6 % - 4,982 Årsnyttevirkningsgrad på oliekedler 93,5 % - 1,994 Oliekunder konverteres til naturgaskunder de næste 10 år i referencen. - 6,340 Omkostningen for fjernvarmevedligehold er 600 kr./år. - 3,354 Fjernvarme Fyn indregner 5 % tab i installationen i deres brugerberegninger, - 1,084 men ikke i deres samfundsøkonomiske beregninger. Årligt reduceres energibehovet med 1,86 % vha. energirenoveringer hos - 6,916 brugerne Afkobling af naturgasstik sættes til kr. - 2,142 Varmegrundlaget sættes til MWh, svarende til det faktiske varmesalg - 17,866 til naturgaskunderne. Service på gaskedlerne sættes til kr. - 4,263 Fordelingsnøglen rettes. - 2,615 10

11 Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi 2012-prisniveau Projekt Reference Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb netto % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % pm 2, % Afgiftsforvridningseffekt I alt % NGF Distribution deltager gerne i et møde for afklaring af ovennævnte forhold. NGF Distribution skal anmode om at få forelagt eventuelle yderligere oplysninger fra fjernvarmeforsyningen, som kommunen måtte få forelagt. Med venlig hilsen Naturgas Fyn Distribution A/S Henrik M. Søndergaard Direktør 11