EU-REVISION 2012 ET OVERBLIK

Transkript

1 EU-REVISION 2012 ET OVERBLIK DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Meddelelse om 2012-årsberetningerne Den Europæiske Revisionsret DA

2

3 1 FORMANDENS FORORD Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger én om EU-budgettet og én om de europæiske udviklingsfonde hjælper Europa-Parlamentet, Rådet og Europas borgere med at vurdere forvaltningen af EU s offentlige finanser. Gennemførelsen af budgettet i 2012 stillede EU over for en række forvaltningsudfordringer. Blandt andet skulle der i stigende grad foretages endelige betalinger, fordi den nuværende finansielle ramme nærmer sig sin afslutning, og der skulle tages hensyn til effekten af presset på de nationale finanser. I alt blev der udbetalt 138,6 milliarder euro fra EU-budgettet. Retten anslår, at fejlforekomsten i udgifterne fra EU-budgettet som helhed var 4,8 % i 2012 (3,9 % i 2011) med stigninger på næsten alle udgiftsområder. Samtlige udgiftsområder omfattende aktionsudgifter var væsentlig fejlbehæftede i Rettens skøn vedrørende fejlforekomsten er ikke en måling af svig, ineffektivitet eller spild i forbindelse med udgifterne. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne der ikke burde være udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med den relevante lovgivning. Typiske fejl er betalinger vedrørende udgifter, der ikke er støtteberettigede, eller indkøb, der ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne for offentlige indkøb. EU er i færd med at forberede udgiftsprogrammerne for den finansielle ramme , men betydelige finansielle forpligtelser fra de foregående år er endnu ikke indfriet. Dette vil lægge yderligere pres på EU s pengestrømme og kan øge risikoen for fejl i de nærmeste år. Lige nu har EU-institutionerne og medlemsstaterne en vigtig mulighed for at bruge erfaringerne fra den nuværende finansielle ramme til at forbedre EU s økonomiske forvaltning i den næste periode, navnlig ved at følge op på revisionsresultaterne og anbefalingerne i Rettens revisionsberetninger. På grundlag af robust dokumentation afgiver Revisionsretten erklæringer om EU s økonomiske forvaltning, advarer om risici og giver råd om forbedringer. På denne måde bidrager vi til at styrke EU s ansvarlighed over for borgerne. Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA Formand for Den Europæiske Revisionsret

4

5 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 15 SAMLEDE RESULTATER 5 NØGLEBUDSKABER 6 12 ANVENDELSE AF EU-MIDLERNE I OVERENSSTEMMELSE MED REGLERNE OPNÅELSE AF RESULTATER VED HJÆLP AF EU-BUDGETTET NÆRMERE OPLYSNINGER OM REVISION AF UDGIFTER OG INDTÆGTER INDTÆGTER LANDBRUG: MARKEDSSTØTTE OG DIREKTE STØTTE UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER, MILJØ, FISKERI OG SUNDHED REGIONALPOLITIK, ENERGI OG TRANSPORT BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER EKSTERNE FORBINDELSER, BISTAND OG UDVIDELSE FORSKNING OG ANDRE INTERNE POLITIKKER 32 ADMINISTRATIONSUDGIFTER OG ANDRE UDGIFTER DE EUROPÆISKE UDVIKLINGSFONDE (EUF) FORKLARENDE OPLYSNINGER OG BAGGRUND EU-BUDGETTET FOR DAS-METODEN I ÉT BLIK REVISIONSRETTEN OG DENS ARBEJDE

6 4 SAMLEDE RESULTATER

7 5 NØGLEBUDSKABER SAMMENDRAG AF REVISIONSERKLÆRINGEN Det er Revisionsrettens opfattelse, at Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af Unionens finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultaterne af transaktioner, pengestrømme og ændringer i nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår. De EU indtægter, der ligger til grund for 2012-regnskabet, er i alt væsentligt lovlige og formelt rigtige. De forpligtelser, der ligger til grund for 2012-regnskabet, er i alt væsentligt lovlige og formelt rigtige. De undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer er delvis effektive med hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet. Samtlige grupper af politikområder omfattende aktionsudgifter er væsentlig fejlbehæftede. Revisionsretten anslår, at den mest sandsynlige fejlforekomst i de udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for regnskabet, er 4,8 %. På dette grundlag er det Revisionsrettens opfattelse, at de betalinger, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2012, er væsentlig fejlbehæftede. Revisionserklæringen i sin helhed findes i kapitel 1 i årsberetningen for Den anslåede fejlforekomst i udgifterne fra EU budgettet som helhed steg igen i 2012, fra 3,9 % til 4,8 %. En del af denne stigning (0,3 procentpoint) skyldes en ændring af Revisionsrettens stikprøvemetode. Den anslåede fejlforekomst er steget hvert år siden 2009, efter at være faldet de tre foregående år. Med en anslået fejlforekomst på 7,9 % var udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed fortsat det udgiftsområde, hvor der var størst tendens til fejl, efterfulgt af regionalpolitik, energi og transport, hvor den anslåede fejlforekomst var 6,8 %. Stigningerne i den anslåede fejlforekomst var størst på udgiftsområderne beskæftigelse og sociale anliggender, landbrug: markedsstøtte og direkte støtte og regionalpolitik, energi og transport. For hovedparten af de fejlbehæftede transaktioner på områder med delt forvaltning (f.eks. landbrug og samhørighed) gælder det, at myndighederne i medlemsstaterne havde tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlene. Den betragtelige kløft mellem bevillingerne til forpligtelser og bevillingerne til betalinger samt den meget lave bevillingsudnyttelse i begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode har skabt en pukkel af udnyttede forpligtelser, som svarer til 2 år og 3 måneders betalinger (217 milliarder euro ved udgangen af 2012). Det lægger pres på betalingsbudgettet. For at løse dette problem er det afgørende, at Kommissionen lægger planer for, hvordan betalingsbehovet på mellemlang og lang sigt kan dækkes. På mange af EU budgettets områder gælder det, at retsgrundlaget er komplekst, og at der ikke er tilstrækkelig fokus på resultater. Forslagene vedrørende landbrug og samhørighed i programmeringsperioden er fortsat grundlæggende inputbaserede (udgiftsorienterede) og derfor mere orienteret mod regeloverholdelse end mod performance.

8 6 ANVENDELSE AF EU MIDLERNE I OVERENSSTEMMELSE MED REGLERNE I det følgende redegøres der for nøgleresultaterne af Rettens finansielle og juridisk kritiske revision vedrørende regnskabsåret Transaktionernes formelle rigtighed Revisionsretten tester stikprøver af transaktioner for at give statistisk baserede skøn over, i hvilken udstrækning indtægterne og de forskellige udgiftsområder (grupper af politikområder) er behæftet med fejl. Diagram 1 viser resultaterne af disse test for EU budgettet som helhed. Diagrammet viser hyppigheden af fejl i transaktionerne og indvirkningen af de fejl, hvis effekt kan kvantificeres (Revisionsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlforekomst). Mere information om Revisionsrettens revisionsmetode findes på side 38. Diagram 1 Test af transaktioner Resultaterne for EU s 2012-budget som helhed Fejlfrekvens Det reviderede beløb og den mest sandsynlige fejlforekomst Revisionskonklusion Indtægter 0 % 0,0 % Uden væsentlig fejlforekomst Udgifter 38 % 4,8 % Væsentlig fejlbehæftede 0 20 mia. 40 mia. 60 mia. 80 mia. 100 mia. 120 mia. 140 mia. X % Fejlfrekvens (den andel af de reviderede transaktioner, som er behæftet med en eller flere kvantificerbare eller ikke-kvantificerbare fejl) Y % Den mest sandsynlige fejlforekomst (Revisionsrettens skøn vedrørende fejlforekomsten baseret på de kvantificerbare fejl i den reviderede stikprøve af transaktioner) Bemærk: Revisionsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen). Med hensyn til 2012 konkluderer Revisionsretten, at forpligtelserne på samtlige udgiftsområder samt indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst. For budgettet som helhed fører den anslåede fejlforekomst på 4,8 % til en afkræftende erklæring om betalingernes formelle rigtighed.

9 7 Testene giver også resultater for de enkelte udgiftsområder som vist i diagram 2. Der gives mere information om udgiftsområderne på side og udtømmende oplysninger i de relevante kapitler i årsberetningen for Diagram 2 Test af transaktioner Resultaterne for EU s udgiftsområder i 2012 Udgiftsområde Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte Fejlfrekvens 41 % Det reviderede beløb og den mest sandsynlige fejlforekomst 3,8 % Revisionskonklusion Regionalpolitik, energi og transport 49 % 6,8 % Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed Beskæftigelse og sociale anliggender 63 % 35 % 7,9 % 3,2 % Væsentlig fejlbehæftede Forskning og andre interne politikker 49 % 3,9 % Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse Administrationsudgifter og andre udgifter 23 % 1 % 3,3 % 0,0 % 0 10 mia. 20 mia. 30 mia. 40 mia. 50 mia. Uden væsentlig fejlforekomst X % Fejlfrekvens (den andel af de reviderede transaktioner, som er behæftet med en eller flere kvantificerbare eller ikke-kvantificerbare fejl) Y % Den mest sandsynlige fejlforekomst (Revisionsrettens skøn vedrørende fejlforekomsten baseret på de kvantificerbare fejl i den reviderede stikprøve af transaktioner) Bemærk: Revisionsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen).

10 8 Analyse af revisionsresultaterne Den anslåede fejlforekomst i udgifterne fra EU budgettet som helhed steg igen i 2012, fra 3,9 % i 2011 til 4,8 % (jf. diagram 3). En del af denne stigning (0,3 procentpoint) skyldes en ændring af Revisionsrettens stikprøvemetode. Den anslåede fejlforekomst er steget hvert år siden 2009, efter at være faldet de tre foregående år. Diagram 3 Revisionsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlforekomst for EU budgettet som helhed: 2006 til % EUudgifterne 8 % 7,3 % 6,9 % 6 % 5,2 % 4,5 % 4,8 % 4 % 3,3 % 3,7 % 3,9 % 2 % 0 % Øvre fejlgrænse Mest sandsynlige fejlforekomst tidligere metode* Mest sandsynlige fejlforekomst aktuel metode* Nedre fejlgrænse Bemærk: Revisionsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå den mest sandsynlige fejlforekomst. Retten har 95 % sikkerhed for, at fejlforekomsten i populationen ligger mellem den nedre fejlgrænse og den øvre fejlgrænse. Flere oplysninger kan findes i bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen. * Ændringen af Revisionsrettens stikprøvemetode førte til væsentlig højere fejlforekomster på to udgiftsområder (jf. tekstboksen nedenfor). Uden denne ændring ville den samlede fejlforekomst have været 0,3 procentpoint lavere.

11 9 Diagram 4 Revisionsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlforekomst på EU s udgiftsområder Sammenligning mellem 2011 og Landbrug: Markedsstøtte og direkte støtte 2,9 % 3,8 % Landbrug: Markedsstøtte og direkte støtte Regionalpolitik, energi og transport 6,0 % 6,8 % Regionalpolitik, energi og transport Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed 7,7 % 7,9 % Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed Beskæftigelse og sociale anliggender 2,2 % 3,2 % Beskæftigelse og sociale anliggender Forskning og andre interne politikker 3,0 % 3,9 % Forskning og andre interne politikker * Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse 1,1 % 3,3 % Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse * Administrationsudgifter og andre udgifter 0,1 % 0,0 % Administrationsudgifter og andre udgifter * Ændringen af Revisionsrettens stikprøvemetode førte til væsentlig højere fejlforekomster på udgiftsområderne Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse samt Forskning og andre interne politikker (jf. tekstboksen nedenfor og afsnittene om disse udgiftsområder). Den anslåede fejlforekomst steg på alle udgiftsområder omfattende aktionsudgifter (jf. diagram 4). Stigningerne var størst på udgiftsområderne beskæftigelse og sociale anliggender, landbrug: markedsstøtte og direkte støtte og regionalpolitik, energi og transport. Med en anslået fejlforekomst på 7,9 % var udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed fortsat det udgiftsområde, hvor der var størst tendens til fejl, efterfulgt af regionalpolitik, energi og transport, hvor den anslåede fejlforekomst var 6,8 %.

12 10 Revisionsrettens stikprøvemetode: Hvad er ændret, hvorfor er det bedre, og hvad er effekten heraf? Metoden til udtagning af stikprøver af transaktioner er blevet ajourført. På alle udgiftsområder undersøges transaktionerne nu på samme grundlag på det stade, hvor Kommissionen har godkendt og registreret udgifterne og dermed bekræftet, at den anser betalingen fra EU budgettet for at være berettiget. Revisionsrettens stikprøve af transaktioner omfatter nu mellemliggende betalinger, endelige betalinger og afregninger af forskud (udgiftsførte betalinger). Denne ændring betyder, at alle områder nu undersøges på et sammenligneligt grundlag. Endvidere vil de reviderede populationer være mere stabile fra år til år, fordi effekten af forskuddenes svingende omfang og deres indvirkning på fejlforekomsten vil blive elimineret. Ændringen har kun en lille effekt på den mest sandsynlige fejlforekomst for EU budgettet som helhed (jf. diagram 3), men fører til en væsentlig stigning i den mest sandsynlige fejlforekomst på udgiftsområderne eksterne forbindelser, bistand og udvidelse og forskning og andre interne politikker (jf. de relevante afsnit på side 28-31). Korrekt anvendelse af reglerne for offentlige indkøb giver sikkerhed for, at EU s skatteborgere får valuta for pengene. Fordelingen af den samlede anslåede fejlforekomst på fejltyper viser, at alvorlige overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb er et væsentligt overholdelsesproblem på samtlige udgiftsområder (jf. diagram 5). Det betyder, at formålene med disse regler at sikre fair konkurrence og tildeling af kontrakten til den bedst kvalificerede bydende ikke er blevet opfyldt. Diagram 5 De forskellige fejltypers andel i den samlede anslåede fejlforekomst 11 % 17 % 29 % Alvorlige overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser Ukorrekte angivelser af landbrugsarealer 21 % 22 % Andre fejltyper

13 11 Finansielle korrektioner og inddrivelser De finansielle korrektioner, der ifølge rapporterne blev implementeret i 2012, beløb sig til 3,7 milliarder euro, over tre gange så meget som beløbet for 2011 (1,1 milliard euro). Ca. 50 % (1,8 milliarder euro) af de finansielle korrektioner for 2012 vedrører anvendelsen af samhørighedsmidler i Spanien i perioden Inddrivelsernes omfang var stort set uændret: 678 millioner euro (2011: 733 millioner euro). Stiller EU krav om tilbagebetaling? Når betalingerne fra EU budgettet er gennemført, kan Kommissionen (og i forbindelse med udgifter under delt forvaltning også medlemsstaterne) foretage efterfølgende kontrol af kontrolsystemernes funktion og de anmeldte udgifter. Dette kan føre til finansielle korrektioner og/ eller inddrivelser. Finansielle korrektioner vedrører primært svagheder i forvaltningssystemerne. På landbrugsområdet indebærer en korrektion, at EU finansieringen til den pågældende medlemsstat reduceres. På samhørighedsområdet afhænger effekten af en finansiel korrektion af, om medlemsstaten accepterer den korrektion, som Kommissionen foreslår: - Normalt accepterer medlemsstaten den foreslåede finansielle korrektion og justerer det anmeldte beløb med en fast sats og/eller foretager detaljerede korrektioner på projektniveau. I dette tilfælde kan medlemsstaten genanvende de pågældende EU midler på andre udgiftsområder. - Når medlemsstaten ikke accepterer den foreslåede finansielle korrektion, kan Kommissionen træffe en formel beslutning om at gennemføre korrektionen. Dette medfører en nettoreduktion af EU finansieringen til den pågældende medlemsstat. Om en finansiel korrektion fører til inddrivelse af midler fra støttemodtagerne, afhænger af, hvilket problem der førte til den finansielle korrektion, og hvilke foranstaltninger der træffes af medlemsstatens myndigheder. Inddrivelser korrigerer regelstridige udgifter på projektniveau: Støttemodtageren betaler alle eller en del af de uretmæssigt modtagne midler tilbage til det organ, der gennemførte den oprindelige betaling. Disse midler kan efterfølgende udbetales til andre støttemodtagere. Ved beregningen af fejlforekomsten tager Revisionsretten hensyn til finansielle korrektioner og inddrivelser, hvis de retter op på fejlagtige betalinger i løbet af året, dvs. hvis medlemsstaten efter at have opdaget regelstridige udgifter har fjernet dem fra anmeldelsen til Kommissionen og/eller inddrevet midlerne fra støttemodtagerne i løbet af året. Disse betingelser er kun somme tider opfyldt. På landbrugsområdet fører de fleste finansielle korrektioner ikke til, at der inddrives midler fra støttemodtagerne. På samhørighedsområdet er de fleste korrektioner faste korrektioner, der som regel ikke fører til detaljerede korrektioner på projektniveau. Kommissionen gør en stor indsats for at identificere og forbedre ineffektive overvågnings- og kontrolsystemer som fastsat i EU lovgivningen. Med henblik på programmeringsperioden har Kommissionen foreslået, at uregelmæssigheder, der opdages efter forelæggelsen af de nationale myndigheders årsregnskab, automatisk skal føre til en nettoreduktion af EU finansieringen og dermed øge medlemsstaternes incitament til at foretage effektiv kontrol.

14 12 Pres på betalingsbudgettet I 2012 kunne Kommissionen ikke imødekomme alle betalingsanmodninger med de midler, der var til rådighed. Blandt årsagerne til denne situation kan nævnes udvidelsen af kløften mellem de årlige bevillinger til forpligtelser og bevillinger til betalinger samt kumuleringen af uindfriede forpligtelser fra tidligere år. Hvad er forpligtelser og betalinger? Budgettet har hvert år to komponenter: forpligtelser (løfter om betaling i det pågældende år eller senere år) og betalinger (som dækker udbetaling af midler i det pågældende år). De årlige lofter for forpligtelser og betalinger fastsættes i de flerårige finansielle rammer, der vedtages af Rådet og Parlamentet. Der kan kun afholdes en betaling, hvis der foreligger en gyldig forpligtelse. Under den nuværende flerårige finansielle ramme ( ) har de årlige forpligtelsesbudgetter ligget tæt på de oprindeligt fastsatte lofter, mens betalingsbudgetterne har ligget langt under lofterne. Denne strukturelle ubalance samt den meget lave bevillingsudnyttelse i begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode har skabt en pukkel af uudnyttede forpligtelser, som svarer til 2 år og 3 måneders betalinger (217 milliarder euro ved udgangen af 2012). Disse løfter om betaling skal indfris i de kommende år. Afholdelse af en betaling vedrørende en forpligtelse fører ikke altid til en endelig udgift. Kommissionen afholder ofte betalinger med henblik på at forfinansiere aktiviteter og godkender dokumentation for den senere anvendelse af midlerne. I de seneste år er der sket en væsentlig stigning i de uafviklede forfinansieringer. I 2012 var bruttobeløbet for forfinansieringer 80 milliarder euro. Lange forfinansieringsperioder kan medføre en øget risiko for fejl og tab for EU budgettet. På grund af presset på betalingsbudgettet er det afgørende, at Kommissionen lægger planer for, hvordan betalingsbehovet på mellemlang og lang sigt kan dækkes. Revisionsretten mener, at Kommissionen bør udarbejde og offentliggøre et langsigtet likviditetsoverslag med prognoser over de fremtidige betalingsbehov, som kan anvendes i forbindelse med identifikationen af fremtidige behov og planlægningen af budgetprioriteringer, og som kan sikre, at de godkendte årlige budgetter kan dække de nødvendige betalinger. Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater fås i kapitel 1»Revisionserklæring med underbyggende oplysninger«i 2012-årsberetningen om EU s budget.

15 13 OPNÅELSE AF RESULTATER VED HJÆLP AF EU BUDGETTET Performance i forbindelse med EU budgettet vurderes på grundlag af principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet). Det er en central opgave at måle performance gennem hele processen i de offentlige interventioner og dække input (de finansielle, menneskelige, materielle og organisatoriske ressourcer samt de reguleringstiltag, som kræves til gennemførelsen af programmet), output (programmets produkter), resultater (programmets umiddelbare indvirkning på de direkte adressater eller modtagere) og effekt (de langsigtede ændringer i samfundet, som kan tilskrives EU foranstaltningen). Der mangler fokus på performance På mange af EU budgettets områder gælder det, at retsgrundlaget er komplekst, og at der er for lidt fokus på performance. Forslagene til de nye forordninger om Samhørighedsfonden og den fælles landbrugspolitik i programmeringsperioden er fortsat grundlæggende inputbaserede (udgiftsorienterede) og derfor mere orienteret mod regeloverholdelse end mod performance. De nye forordninger om udvikling af landdistrikterne fastsætter f.eks. en række uensartede og vidtrækkende mål, men de indeholder hverken beskrivelser af forventede resultater og virkninger eller relevante indikatorer. For store dele af EU budgettet gælder det, at de maksimale udgifter under udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme fordeles på medlemsstaterne i årlige tildelinger. Det er en udfordring at opnå gode kvalitative resultater fra ordninger, hvor midlerne forhåndstildeles blandt medlemsstaterne, og hvor fuld absorption af disse midler er et implicit mål. Oplysningerne om politiske resultater er under udvikling, men stadig af begrænset anvendelighed Kommissionens generaldirektører opstiller resultatmål for deres politiske ansvarsområder i forvaltningsplaner og rapporterer om de opnåede resultater i årlige aktivitetsrapporter. Revisionsretten gennemgik forvaltningsplanerne og de årlige aktivitetsrapporter fra en stikprøve af Kommissionens generaldirektorater (GD for Konkurrence,GD for Mobilitet og Transport og GD for Maritime Anliggender og Fiskeri) og konstaterede følgende væsentlige forhold, der indvirker på den årlige rapportering om politiske resultater: ο Målsætninger, der er taget direkte fra politikdokumenter på højt plan eller lovtekster, er ofte ikke fokuserede nok Eksempel: De politiske mål er for brede til at kunne anvendes som målsætninger for generaldirektoraterne Generaldirektoratet for Konkurrence angiver det som sin generelle målsætning at støtte vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne og måler sin opfyldelse af denne målsætning med henvisning til realvæksten i BNP, beskæftigelsesfrekvensen blandt de årige og den andel af EU s BNP, der investeres i forskning og udvikling. Fordi generaldirektoratet anvender en politisk målsætning på højt plan og bruger Kommissionens overordnede mål som effektindikatorer, kan det ikke dokumentere, i hvor høj grad det selv bidrager til at opfylde politikmålene.

16 14 ο Kun otte ud af 52 målsætninger var specifikke, målbare, realiserbare, relevante og tidsbestemte (SMART) Eksempel: SMART målsætninger: En SMART målsætning: Én af Generaldirektoratet for Mobilitet og Transports målsætninger er, at der skal etableres et hovedtransportnet senest i Denne målsætning er specifik, tidsbestemt og relevant. Den kvantitative målbarhed af målsætningen er præciseret (med mål om f.eks. at fjerne fem flaskehalse på hovedtransportruter senest i 2017). En målsætning, der ikke er SMART: En anden af Generaldirektoratet for Mobilitet og Transports målsætninger er at fremme moderne mobilitet i byerne. Den er ikke specifik, da den ikke giver oplysninger om, hvad der skal ændres, og den er heller ikke målbar eller tidsbestemt. ο Indikatorerne til overvågning af performance bør forbedres Eksempel: Indikatorer, der ligger uden for generaldirektoratets kontrol Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri har opstillet indikatorer vedrørende internationale handelsforhandlinger. Disse ligger uden for generaldirektoratets indflydelse og er derfor ikke hensigtsmæssige. Den performancebaserede forvaltning og rapportering er under udvikling, og der er truffet nogle korrigerende foranstaltninger, men det er for tidligt at vurdere resultaterne af dem. I forbindelse med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme har Kommissionen foreslået en fælles performanceramme for Kommissionen og de nationale myndigheder, som bygger på aftalte output- og resultatindikatorer. Evalueringsrapporterne er endnu ikke velegnede til brug i forbindelse med dechargeproceduren Ifølge traktaten skal Kommissionen udarbejde en samlet evalueringsrapport om EU s finanser, og rapporten skal være en del af den dokumentation, der danner grundlag for den decharge, som Parlamentet hvert år meddeler Kommissionen for gennemførelsen af EU budgettet. Revisionsretten vurderede den anden og den tredje evalueringsrapport og konkluderede, at selv om rapporterne er blevet bedre, giver de endnu ikke tilstrækkeligt, relevant og troværdigt bevis for, hvad der er opnået ved hjælp af EU politikkerne, og de er derfor ikke velegnede til brug i forbindelse med dechargeproceduren. Svagheder i rapporterings- og ansvarlighedssystemerne vedrørende de resultater og den effekt, der opnås ved hjælp af EU midler I 2012 vedtog Revisionsretten 25 særberetninger om en bred vifte af emner. I beretningerne undersøges det, om EU s intervention blev forvaltet i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet).

17 15 Med henblik på årsberetningen for 2012 undersøgte Revisionsretten, hvilken lære der kan uddrages af dens særberetninger fra 2012 med hensyn til udarbejdelse af nye programmer og projekter til programmeringsperioden , og konstaterede følgende: ο Der var mangler med hensyn til resultatoplysningernes relevans, pålidelighed og rettidighed Eksempel: Svag rapportering betød, at målopfyldelsen ikke kunne kontrolleres I forbindelse med en revision vedrørende finansiering af infrastrukturer til håndtering af kommunalt affald konstaterede Retten, at der var væsentlige svagheder i medlemsstaternes rapportering om opfyldelsen af EU s affaldsmål, og at Kommissionen derfor ikke i alle tilfælde kunne vurdere, om medlemsstaternes resultater opfyldte EU målene. Kommissionen undersøgte, om de modtagne tal var overensstemmende, men den vurderede ikke deres pålidelighed. ο I flere tilfælde var EU projekternes bæredygtighed i fare Eksempel: De fleste projektresultater og opnåede fordele er i fare på mellemlang og lang sigt I forbindelse med sin revision vedrørende udviklingsbistand til drikkevandsforsyning og basal sanitet i lande syd for Sahara konstaterede Revisionsretten, at de reviderede projekter var bæredygtige teknisk set, idet de fremmede anvendelsen af standardteknologi og lokalt tilgængelige materialer. For de fleste projekters vedkommende vil resultaterne og de opnåede fordele imidlertid ikke vare ved på mellemlang og lang sigt, medmindre der kan sikres ikke afgiftsbaserede indtægter. Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen: sammen med lovgiver sikrer, at der er fokus på performance i den kommende programmeringsperiode ( ). Dette forudsætter, at der i de sektorspecifikke forordninger eller på en anden bindende måde opstilles et begrænset antal tilstrækkelig specifikke målsætninger med relevante indikatorer, forventede resultater og forventet effekt sikrer, at der er en klar sammenhæng mellem generaldirektoraternes årlige aktiviteter og de opstillede målsætninger. Ved opstillingen af målsætninger bør hvert enkelt generaldirektorat tage hensyn til den relevante forvaltningsmetode, hvis det er relevant, samt til sin rolle og sit ansvar. Alle oplysninger om Revisionsrettens vurdering af performance fås i kapitel 10»Opnåelse af resultater ved hjælp af EU budgettet«i 2012-årsberetningen om EU s budget. Samtlige særberetninger kan findes på Revisionsrettens websted. ecadefault.aspx

18 16 NÆRMERE OPLYSNINGER OM REVISION AF UDGIFTER OG INDTÆGTER

19 17 INDTÆGTER 139,5 MILLIARDER EURO Vores revision Revisionen dækkede de indtægter, som EU finansierer sit budget med. Bidrag beregnet på grundlag af medlemsstaternes BNI og moms opkrævet af medlemsstaterne udgjorde henholdsvis 70,1 % og 10,5 % af EU s indtægter i I 2012 vurderede Revisionsretten også Kommissionens verificering af de BNI data, der anvendes i disse beregninger. Told på importerede varer og produktionsafgift for sukker, som medlemsstaternes nationale myndigheder opkræver på vegne af EU, tegnede sig for 11,8 % af indtægterne. Revisionen af EU s indtægter De fleste af EU s indtægter beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne. Revisionsrettens revision med hensyn til den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for de BNI- og moms baserede egne indtægter, dækker Kommissionens behandling af dataene fra medlemsstaterne, men ikke fremskaffelsen af disse data. Med den mest sandsynlige fejlforekomst vurderer Revisionsretten derfor effekten af Kommissionens fejl på de samlede indtægter. Vores konstateringer o Var indtægterne væsentlig fejlbehæftede? Nej o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 0 % (2011: 0,8 %) o Reviderede transaktioner behæftet med fejl: 0 % (2011: 2 %) o De undersøgte kontrolsystemer var: Effektive

20 18 Revisionsretten undersøgte, hvor godt Kommissionen havde gennemført sit kontrolarbejde i 2012 vedrørende BNI dataene for til beregning af medlemsstaternes BNI baserede bidrag. Kommissionens verificering blev vurderet som delvis effektiv, fordi Eurostat ikke havde planlagt og prioriteret sit arbejde på en hensigtsmæssig måde, da risiciene ved medlemsstaternes udarbejdelse af BNI data ikke var blevet vurderet tilfredsstillende. Eurostat anvendte endvidere ikke en konsekvent kontrolmetode medlemsstaterne imellem. Revisionsrettens revision viste også, at der var mangler i det nationale toldtilsyn. Revisionsretten konkluderer, at medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer i lighed med tidligere år kun er delvis effektive med hensyn til at sikre, at told regnskabsføres korrekt og med det fulde beløb. Vores anbefalinger Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen: tager sit kontrolsystem med hensyn til verificeringen af BNI data op til fornyet overvejelse og herunder gennemfører en struktureret og formaliseret cost benefit analyse og en dybtgående verificering af væsentlige og risikobehæftede BNI komponenter, begrænser brugen af generelle forbehold og fastsætter væsentlighedskriterier for, hvornår der skal tages forbehold opfordrer medlemsstaterne til at styrke toldkontrollen for at opkræve det størst mulige beløb i traditionelle egne indtægter. Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU s indtægter fås i kapitel 2 i 2012-årsberetningen om EU s budget.

21 19 LANDBRUG: MARKEDSSTØTTE OG DIREKTE STØTTE 44,5 MILLIARDER EURO Vores revision Dette udgiftsområde dækker Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), som er det ene af de to vigtigste instrumenter under EU s fælles landbrugspolitik. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne. Vores konstateringer o Var området væsentlig fejlbehæftet? Ja o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 3,8 % (2011: 2,9 %) o Reviderede transaktioner behæftet med fejl: 41 % (2011: 39 %) o De undersøgte kontrolsystemer var: Delvis effektive Hovedparten af udgifterne under dette udgiftsområde beregnes på grundlag af landbrugsarealet. Mange kvantificerbare fejl skyldes, at modtagerne indgiver unøjagtige anmeldelser - oftest har modtagerne anmeldt et for stort areal (jf. eksempel). Eksempel: Overanmeldelser - anmodning om udbetaling af støtte for ikke støtteberettigede arealer I Spanien, Østrig og Portugal* blev en række arealer anmeldt som permanente græsarealer og gav anledning til støttebetalinger, selv om arealerne i virkeligheden var helt eller delvist dækket af klippestykker, tæt skov eller buske, hvilket burde udelukke dem fra EU støtte. I nogle tilfælde havde arealerne måske været brugt til en landbrugsaktivitet tidligere, men det viste sig, at de var taget ud af drift for flere år siden. * NB.: Når medlemsstater anføres i eksempler, sker det på følgende grundlag: Revisionsretten anvender en stikprøvemetode og reviderer ikke transaktioner i alle medlemsstater, modtagerstater og/eller regioner hvert år. Eksemplerne på fejl gives for at vise de hyppigst forekommende fejltyper. De danner ikke grundlag for, at der kan drages konklusioner om de berørte medlemsstater, modtagerstater og/eller regioner. For en stor del af de fejlbehæftede transaktioners vedkommende rådede myndighederne i medlemsstaterne over tilstrækkelig mange oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlene. I forbindelse med alle de direkte støtteordninger under EGFL er modtagerne af EU støtte retligt forpligtede til at opfylde en række krydsoverensstemmelseskrav. Disse krav har relation til miljøbeskyttelse, folkesundhed og dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd og til bevarelse af landbrugsjorden i god landbrugs- og miljømæssig stand. Hvis landbrugerne ikke overholder disse betingelser, nedsættes deres støtte. Revisionsretten konstaterede overtrædelser i 16 % af de transaktioner, som var underlagt bestemmelserne om krydsoverensstemmelse.

22 20 Revisionsretten udvalgte tre integrerede forvaltnings- og kontrolsystemer til nærmere undersøgelse. To blev vurderet til at være ikke effektive (England og Nordirland, jf. eksemplet), og det tredje blev vurderet til at være delvist effektivt (Luxembourg). To andre overvågnings- og kontrolsystemer vedrørende fordelingen af fødevarer til de socialt dårligst stillede i EU, som blev undersøgt i Italien og Spanien, blev vurderet til at være effektive. Eksempel: Ukorrekte data som grundlag for beregningen af betalinger Landbrugsarealerne (som giver modtagerne ret til støtte) beregnes ved hjælp af markidentifikationssystemet (LPIS) og det geografiske informationssystem (GIS). I Det Forenede Kongerige (England) vurderer betalingsorganet ikke støtteberettigelsen af fælles arealer ( ha) og gør kun i begrænset omfang brug af luftfotos til at vurdere, om andre arealer, som landbrugere har anmodet om betalinger for, er støtteberettigede. Revisionsretten konstaterede, at der var blevet afholdt støttebetalinger for skovarealer, som ikke var berettigede til de pågældende betalinger. I Det Forenede Kongerige (Nordirland) er elementer, som ville have gjort, at arealerne ikke var berettigede til støtte, ikke registreret som ikke støtteberettigede arealer i GIS. Revisionsretten fandt flere tilfælde, hvor skovarealer (som ikke er berettigede til betalinger) var registreret som permanente græsarealer (som er støtteberettigede). Der var andre tilfælde, hvor der i LPIS var registreret et betydeligt større støtteberettiget areal end det, der i virkeligheden var støtteberettiget. Vores anbefalinger Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne øger og fremskynder deres bestræbelser på at sikre, at: arealernes og navnlig de permanente græsarealers støtteberettigelse registreres korrekt i LPIS, navnlig i tilfælde hvor arealerne er helt eller delvist dækket af klippestykker, buske eller tæt skov, eller hvor jorden har været opgivet i flere år, og hvor alle landbrugsarealerne er medtaget i LPIS der øjeblikkeligt træffes afhjælpende foranstaltninger, hvis de administrative systemer og kontrolsystemer og/eller IFKS databaserne viser sig at være mangelfulde eller forældede betalingerne baseres på kontrolresultater, og at kvaliteten af den stedlige kontrol er tilstrækkelig til, at det støtteberettigede areal kan fastlægges på pålidelig vis. Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU udgifterne til markedsstøtte og direkte støtte på landbrugsområdet fås i kapitel 3 i 2012-årsberetningen om EU s budget.

23 21 UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER, MILJØ, FISKERI OG SUNDHED 15,0 MILLIARDER EURO Vores revision Dette udgiftsområde omfatter udvikling af landdistrikter, miljø og klimaindsats, maritime anliggender og fiskeri samt sundhed og forbrugerbeskyttelse. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) tegner sig for 90 % af betalingerne. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne. ELFUL medfinansierer udgifterne til udvikling af landdistrikterne gennem medlemsstaternes landdistriktsprogrammer. Udgifterne dækker arealrelaterede foranstaltninger (som for eksempel betalinger for miljøvenligt landbrug og godtgørelser til landbrugere i områder med naturbetingede ulemper) og foranstaltninger, som ikke er arealrelaterede (for eksempel modernisering af landbrugsbedrifter og oprettelse af basale tjenester for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne). Vores konstateringer o Var området væsentlig fejlbehæftet? Ja o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 7,9 % (2011: 7,7 %) o Reviderede transaktioner behæftet med fejl: 63 % (2011: 57 %) o De undersøgte kontrolsystemer var: Delvist effektive De fleste fejl skyldtes, at modtagerne ikke havde overholdt støtteberettigelseskravene, især dem, som vedrører investeringsprojekter og regler for offentlige indkøb. Eksempel: Støtteberettigelsesfejl: manglende overholdelse af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug En modtager i Polen havde forpligtet sig til at overholde særlige forpligtelser vedrørende bevarelse af ekstensivt dyrkede vedvarende græsarealer og beskyttelse af truede fuglearter og deres levesteder. Hovedforpligtelsen, som modtageren fik 270 euro pr. hektar for at overholde, bestod i, at han hvert år på et område, som var forskelligt fra år til år, skulle undlade at slå fra 5 til 10 % af græsset. Revisionsretten konstaterede, at kravene ikke var opfyldt: Enten var alt græsset på markerne blevet slået, eller det areal, som ikke var blevet slået, var det samme som i de foregående år, eller det lå et andet sted end det, som ornitologen havde udpeget. Kun på ca.15 % af arealet var alle krav opfyldt. Lignende eksempler på manglende overholdelse af kravene vedrørende miljøvenligt landbrug blev konstateret i Den Tjekkiske Republik, Tyskland, (Schleswig Holstein), Grækenland, Frankrig og Det Forenede Kongerige (England).

24 22 For de fleste af de fejlbehæftede transaktioner gælder det, at myndighederne i medlemsstaterne havde tiltrækkelig mange oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlen. For så vidt angår systemerne i de seks medlemsstater, hvis systemer blev udvalgt med henblik på en detaljeret vurdering, var ét ikke effektivt (Rumænien), og de øvrige fem delvist effektive (Bulgarien, Tyskland (Brandenburg og Berlin), Frankrig, Polen og Sverige). De væsentligste af de svagheder, som Revisionsretten konstaterede, vedrørte ineffektiv kontrol med hensyn til regler for offentlige indkøb (jf. eksemplet). Samlet set blev der under revisionen konstateret ikke støtteberettigede udgifter på mere end 9 millioner euro som følge af manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb. Eksempel på, at medlemsstatens administrative kontrol ikke er god nok I en sag vedrørende offentlige indkøb kontrolleret i Tyskland (Brandenburg og Berlin) havde betalingsorganet selv mellem 2008 og 2012 modtaget mere end 2,2 millioner euro i støtte fra ELFUL under foranstaltningen»teknisk bistand«i forbindelse med organets udliciterede it system. Revisionsretten konstaterede, at kontrakten om it systemet og den efterfølgende vedligeholdelsesordre var blevet givet til et firma efter en procedure med forhandling uden udbudsbekendtgørelse og ikke, som det skal ifølge bestemmelserne, et offentligt eller begrænset udbud. Når de nødvendige procedurer ikke er fulgt, er udgifterne ikke berettigede til EU finansiering. Samme situation med hensyn til tildeling af kontrakter om it systemer gjorde sig gældende i 11 andre tyske delstater. Vores anbefalinger På området udvikling af landdistrikter anbefaler Revisionsretten, at: medlemsstaterne udfører deres administrative kontrol bedre og udnytter alle de relevante oplysninger, betalingsorganerne har adgang til, da de dermed vil få mulighed for at opdage og korrigere de fleste fejl Kommissionen sørger for, at alle de sager, hvor Revisionsretten konstaterede fejl, bliver fulgt passende op og for så vidt angår den fælles landbrugspolitik samlet set, at: Kommissionen sørger for, at dens overensstemmelsesrevisioner dækker et tilstrækkeligt stort område Kommissionen afhjælper de påpegede svagheder i sine overensstemmelsesrevisioner og løser det vedvarende problem med lange forsinkelser i proceduren samlet set Kommissionen forbedrer sin metode til beregning af finansielle korrektioner yderligere, så der tages bedre hensyn til arten af de konstaterede overtrædelser og deres grovhed. Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU udgifterne til udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed fås i kapitel 4 i 2012-årsberetningen om EU s budget.

25 23 REGIONALPOLITIK, ENERGI OG TRANSPORT 40,7 MILLIARDER EURO Vores revision Revisionen omfattede regionalpolitik (95 % af de samlede udgifter på dette udgiftsområde), som for hovedpartens vedkommende finansieres over Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden. Formålet med regionalpolitikken er at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske Union ved at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem forskellige regioner. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne, og der medfinansieres projekter under godkendte udgiftsprogrammer. Energi og transport tegner sig for de resterende 5 % af dette udgiftsområde. Formålet med energi- og transportpolitikken er at forsyne de europæiske borgere og erhvervslivet med sikre, bæredygtige og konkurrencedygtige energi- og transportsystemer og -ydelser. Udgifterne forvaltes direkte af Kommissionen. Vores konstateringer o Var området væsentlig fejlbehæftet? Ja o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 6,8 % (2011: 6,0 %) o Reviderede transaktioner behæftet med fejl: 49 % (2011: 59 %) o De undersøgte kontrolsystemer var: Delvis effektive

26 24 Revisionsretten konstaterede alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb. Sådanne fejl tegnede sig for 52 % af den fejlforekomst, Revisionsretten har anslået. Den samlede anslåede værdi af de 247 undersøgte offentlige indkøbsaftaler var 6,3 milliarder euro. Eksempel: Et alvorligt brud på reglerne for offentlige indkøb I forbindelse med anlæggelse af en højhastighedsjernbane i Frankrig blev to bygge- og anlægskontrakter tildelt direkte til den samme virksomhed, der tidligere havde leveret lignende ydelser. En sådan direkte tildeling er ikke i overensstemmelse med de gældende indkøbsregler, og kontrakten skulle have været sendt i udbud. Lignende tilfælde af uberettigede direkte kontrakttildelinger blev konstateret i regionalpolitiske projekter i Polen. Den næsthyppigst forekommende fejltype var betalinger, som ikke var støtteberettigede, og hvor projekterne ikke opfyldte de nødvendige betingelser, der var knyttet enten til en del af betalingen eller til hele projektet. Sådanne fejl tegnede sig for 28 % af den anslåede fejlforekomst. Eksempel: Udgifter anmeldt uden for den støtteberettigede periode: I et projekt i Finland vedrørende udarbejdelse af en plan for bygning af en omfartsvej til en motorvej omfattede udgiftsanmeldelsen seks fakturaer, hvor udgifterne var afholdt, før den støtteberettigede periode startede. Disse udgifter var fejlagtigt blevet attesteret som støtteberettigede over for Kommissionen. Lignende eksempler på udgifter, der ikke var støtteberettigede, fordi den støtteberettigede periode ikke var overholdt, blev konstateret i EFRU projekter i Frankrig og Østrig. For så vidt angår 56 % af de fejlbehæftede transaktioner havde myndighederne i medlemsstaterne tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlen. De revisionsmyndigheder, som medlemsstaterne opretter med henblik på gennemførelsen af samhørighedspolitikken, spiller en central rolle med hensyn til at sikre, at de udgifter, der godtgøres under EFRU, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond (ESF), er i overensstemmelse med reglerne. Revisionsretten udvalgte en stikprøve på fire revisionsmyndigheder og vurderede, hvordan de fungerede. Den konstaterede, at de tre var»delvis effektive«, og at én var»effektiv«.

27 25 Vores anbefalinger Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen: afhjælper svaghederne i kontrollen»på første niveau«, som foretages af forvaltningsmyndighederne og de formidlende organer, ved hjælp af specifikt vejledningsmateriale og, hvor det er relevant, uddannelsesforanstaltninger på grundlag af de erfaringer, den har høstet i programmeringsperioden , foretager en vurdering af anvendelsen af nationale støtteberettigelsesregler med henblik på at kortlægge områder, hvor der er mulighed for yderligere forenkling, og afskaffe unødigt komplekse regler (overregulering) specificerer klare regler og giver solid vejledning i, hvordan man skal vurdere projekters støtteberettigelse og beregne medfinansieringen af indtægtsskabende projekter for programmeringsperioden søger at opnå forbedringer af det arbejde, revisionsmyndighederne udfører, og af kvaliteten og pålideligheden af de oplysninger, der gives i årlige kontrolrapporter og revisionsudtalelser. Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU udgifterne til regionalpolitik, energi og transport fås i kapitel 5 i 2012-årsberetningen om EU s budget.

28 26 BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER 13,4 MILLIARDER EURO Vores revision Revisionen omfattede udgiftsområdet beskæftigelse og sociale anliggender, som er en del af EU s samhørighedspolitik. De vigtigste mål på dette udgiftsområde er at bekæmpe arbejdsløshed, udvikle menneskelige ressourcer og fremme integration på arbejdsmarkedet. Den Europæiske Socialfond (ESF) er det væsentligste redskab til gennemførelse af politikken for beskæftigelse og sociale anliggender, og den tegnede sig for 96 % af udgifterne på dette politikområde i ESF finansierer investeringer i menneskelig kapital gennem uddannelses- og andre beskæftigelsesforanstaltninger. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne. Vores konstateringer o Var området væsentlig fejlbehæftet? Ja o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 3,2 % (2011: 2,2 %) o Reviderede transaktioner behæftet med fejl: 35 % (2011: 40 %) o De undersøgte kontrolsystemer var: Delvis effektive Hovedparten af de konstaterede fejl 74 % af den anslåede fejlforekomst vedrørte godtgørelse af ikke støtteberettigede omkostninger eller ikke støtteberettigede projekter, modtagere eller deltagere. Eksempel: Uberettigede deltagere Der blev ydet støtte til spanske virksomheder, der ansatte ledige arbejdstagere. Det var en betingelse for deltagelse, at arbejdsgiverne beholdt deres nye ansatte i mindst tre år og i nogle tilfælde i op til fem år. For 12 personers vedkommende var denne betingelse ikke overholdt. De anmeldte omkostninger, der vedrørte uberettigede deltagere, udgjorde 39,2 % af det reviderede beløb. Lignende forhold blev også konstateret i et projekt i Italien.

29 27 Med hensyn til 67 % af de fejlbehæftede transaktioner havde myndighederne i medlemsstaterne tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret fejlene. På Revisionsrettens anbefaling blev anvendelsen af faste beløb og faste satser i stedet for godtgørelse af»faktiske omkostninger«udvidet i 2009 med det formål at reducere sandsynligheden for, at der opstår fejl, og mindske projektledernes administrative byrde. Ved sin 2012-revision fandt Revisionsretten ingen kvantificerbare fejl vedrørende den specifikke anvendelse af faste beløb og faste satser. Dette indikerer en lavere tendens til fejl i projekter, hvor disse betalingsmuligheder anvendes. Det må således forventes, at en mere udbredt anvendelse af faste beløb og faste satser vil indvirke positivt på fejlniveauet. Vores anbefalinger Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen: afhjælper svaghederne i kontrollen på første niveau, som foretages af forvaltningsmyndighederne og de formidlende organer, ved hjælp af specifikt vejledningsmateriale og, hvor det er relevant, uddannelsesforanstaltninger på grundlag af erfaringerne i programmeringsperioden foretager en vurdering af anvendelsen af de nationale støtteberettigelsesregler med henblik på at identificere mulige områder, hvor reglerne kan forenkles yderligere, og eliminere unødigt komplekse regler fremmer udbredt anvendelse af faste beløb og faste satser med henblik på at reducere risikoen for fejl i omkostningsanmeldelserne og mindske projektledernes administrative byrde. Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU s udgifter vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender fås i kapitel 6 i 2012-årsberetningen om EU s budget.

30 28 EKSTERNE FORBINDELSER, BISTAND OG UDVIDELSE 6,6 MILLIARDER EURO Vores revision Dette udgiftsområde dækker udgifter inden for områderne eksterne forbindelser, udviklingsbistand og humanitær bistand samt foranstaltninger til fordel for EU s kandidat- og tiltrædelseslande. Udviklingsprojekter er spredt over mere end 150 lande, og gennemførelsesorganerne varierer meget både i størrelse og med hensyn til erfaring. For at være berettigede til EU bistand skal projekterne opfylde de betingelser, der er fastsat i særlige finansieringsaftaler, samt andre regler, der f.eks. vedrører udbuds- og kontrakttildelingsprocedurer. Udgifterne implementeres direkte af Kommissionens generaldirektorater, enten centralt i Bruxelles eller af EU delegationerne i modtagerlandene eller i fællesskab med internationale organisationer. Vores konstateringer o Var området væsentlig fejlbehæftet? Ja o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 3,3 %* o Reviderede transaktioner behæftet med fejl: 23 % o De undersøgte kontrolsystemer var: Delvis effektive * Afregning af forskud - et nyt element i stikprøven for 2012, der i værdi udgjorde 68% af den reviderede population - bidrog med 3,2 procentpoint til den samlede skønnede fejlprocent for udgiftsområdet. Størstedelen af fejlene vedrører ikke støtteberettigede udgifter hos den endelige støttemodtager, f.eks. udgifter afholdt uden for den støtteberettigede periode, medtagelse af ikke støtteberettigede udgifter (f.eks. moms, personaleudgifter og uberettigede indirekte omkostninger) i udgiftsanmeldelserne for projekterne og udgifter, der ikke er underbygget af dækkende dokumentation. Eksempel: Ikke støtteberettigede udgifter Kommissionen afholdt betalinger på euro til en ikke statslig organisation i Guatemala. Kommissionen godtgjorde moms, der ikke var støtteberettiget, og lønninger til ansatte, der arbejdede uden for den periode, hvor der kunne ydes støtte. Ca. 18 % af de godtgjorte udgifter var ikke støtteberettigede.

31 29 EKSTERNE UDGIFTER FOR EU BUDGETTET OG EUF Kommissionens generaldirektorat EuropeAid forvalter de fleste eksterne udgifter under EU budgettet og næsten alle udgifterne under EUF (Revisionsrettens vurdering af EUF er sammenfattet på side 33 og 34). Fejlforekomsten i de reviderede transaktioner tyder på svagheder ved EuropeAids kontrol før betalingen, og forsinket afregning af forskud og afslutning af kontrakter øgede risikoen for, at vigtige bilag ikke var til rådighed, når betalingerne skulle dokumenteres. Der er stadig mangler i EuropeAids forvaltningsinformationssystemer og opfølgning på eksterne revisioner, udgiftskontrol og overvågningsbesøg. I 2012 udførte EuropeAid sin første undersøgelse af restfejlfrekvensen for at vurdere det fejlniveau, som forvaltningens kontroller til forebyggelse, afsløring og korrektion af fejl ikke har kunnet forhindre. I undersøgelsen anslås restfejlfrekvensen til at være 3,63 %. Udformningen af metoden til beregning af restfejlfrekvensen var generelt velvalgt, og undersøgelsen har givet interessante og potentielt nyttige resultater, men der er mulighed for yderligere forbedringer. Revisionsretten vurderede derfor EuropeAids overvågnings- og kontrolsystemer som delvis effektive. Revisionsretten vurderede Generaldirektoratet for Udvidelses overvågnings- og kontrolsystemer som effektive. Vores anbefalinger Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen: sikrer en rettidig afregning af udgifterne tilskynder gennemførelsespartnerne og støttemodtagerne til at styre dokumenterne bedre forbedrer forvaltningen af kontrakttildelingsprocedurerne ved at fastsætte klare udvælgelseskriterier og dokumentere evalueringsprocessen bedre træffer effektive foranstaltninger for at forbedre kvaliteten af udgiftskontroller udført af eksterne revisorer anvender en konsekvent og solid metodologi for generaldirektoraterne for forbindelserne udadtil med henblik på beregning af restfejlforekomsterne. Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU udgifterne til eksterne forbindelser, bistand og udvidelse fra EU s budget fås i kapitel 7 i 2012-årsberetningen om EU s budget.

32 30 FORSKNING OG ANDRE INTERNE POLITIKKER 10,7 MILLIARDER EURO Vores revision De væsentligste komponenter på dette udgiftsområde er rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling (RP), som tegner sig for 68 % af de samlede aktionsudgifter. Andre interne politikker omfatter programmet for livslang læring, som tegner sig for 13 %, indre anliggender, økonomiske og finansielle anliggender samt de EU satellitbaserede navigationsprogrammer. Størstedelen af udgifterne forvaltes direkte af Kommissionen. Vores konstateringer o Var området væsentlig fejlbehæftet? Ja o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 3,9 %* o Reviderede transaktioner behæftet med fejl: 49 % o De undersøgte kontrolsystemer var: Delvis effektive * Afregning af forskud - et nyt element i stikprøven for 2012, der i værdi udgjorde 62 % af den reviderede population - bidrog med 2,1 procentpoint til den samlede skønnede fejlprocent for udgiftsområdet. Den vigtigste kilde til fejl er fortsat, at modtagerne medtager ikke støtteberettigede omkostninger i deres anmeldelser af projektomkostninger vedrørende forskningsrammeprogrammer (jf. eksemplet), og at de anvender ukorrekte metoder til beregning af personaleomkostninger og indirekte omkostninger. Eksempel: Ikke støtteberettigede omkostninger Revisionsretten konstaterede flere fejl i de omkostninger, som en modtager, der deltog i et forskningsprojekt, anmeldte til Kommissionen: ukorrekt beregnede personaleomkostninger, der var baseret på budgetterede i stedet for faktiske omkostninger, ikke dokumenterede rejseomkostninger og indirekte omkostninger, som var baseret på ukorrekt beregnede timesatser for generalomkostninger, og hvor der var medtaget ikke støtteberettigede omkostningskategorier, som ikke var knyttet til projektet. De ikke støtteberettigede omkostninger anmeldt af modtageren beløb sig til ca euro. Eftersom EU s medfinansieringssats for dette projekt var 70 %, har Kommissionen uretmæssigt godtgjort ca euro.

33 31 Kommissionen har i de seneste år væsentligt reduceret den tid, som det tager at afholde forskningstilskudsbetalinger. Revisionsretten konstaterede imidlertid flere tilfælde i 2012, hvor der gik lang tid, før de modtagere, der fungerede som projektkoordinatorer, overførte midlerne til de andre projektpartnere. Sådanne forsinkelser kan have alvorlige finansielle konsekvenser, navnlig for små og mellemstore virksomheder eller andre modtagere, som er meget afhængige af EU finansiering. RP modtagerne skal fremlægge en revisionsattest udstedt af en uafhængig revisor, hvis EU bidraget overstiger euro. Den uafhængige revisor skal attestere, at de anmeldte omkostninger er i overensstemmelse med de støtteberettigelseskriterier, der er fastsat i tilskudsaftalen. I ca. en tredjedel af de tilfælde, som Revisionsretten reviderede, og hvor der var udstedt en revisionsattest, konstaterede Revisionsretten imidlertid en betydelig fejlforekomst. De årlige aktivitetsrapporter fra Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur og Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender samt fra Forvaltningsorganet for Forskning giver en rimelig vurdering af den økonomiske forvaltning med hensyn til de underliggende transaktioners formelle rigtighed, og de fremlagte oplysninger bekræfter i de fleste henseender Revisionsrettens revisionsresultater og konklusioner. Generaldirektoratet for Forskning og Innovations årlige aktivitetsrapport er et eksempel på god praksis, idet den giver en klar og sammenhængende analyse af de faktorer, der indvirker på udgifternes formelle rigtighed. Vores anbefalinger Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen: gør en endnu større indsats for at korrigere de fejl, der konstateres, navnlig ved at minde modtagere og uafhængige revisorer om støtteberettigelsesreglerne og kravet om, at modtageren skal dokumentere alle anmeldte omkostninger minder projektkoordinatorer for forskningsrammeprogrammer om, at de er ansvarlige for at fordele de modtagne midler til de andre projektpartnere uden unødig forsinkelse gennemgår de tilfælde af svagheder i den forudgående kontrol, som Revisionsretten konstaterede, med henblik på at vurdere, om disse kontroller bør ændres reducerer forsinkelser i gennemførelsen af efterfølgende revisioner og øger gennemførelsessatsen for ekstrapolerede korrektioner Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU udgifterne til forskning og andre interne politikker fås i kapitel 8 i 2012-årsberetningen om EU s budget.

34 32 ADMINISTRATIONSUDGIFTER OG ANDRE UDGIFTER 10,0 MILLIARDER EURO Vores revision Administrationsudgifter og andre udgifter omfatter udgifter til EU institutioner og andre organer. Menneskelige ressourcer (løn, godtgørelser og pensioner) tegner sig for 60 % af udgifterne på dette område, og bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi tegner sig for resten. Revisionsretten vurderer på skift effektiviteten af de forskellige EU institutioners administrative kontrolsystemer. I år var det Europa Parlamentet, Det Europæiske Råd og EU Rådet, som var genstand for revisionen. Resultaterne af Revisionsrettens revision af EU agenturerne og de andre decentrale organer beskrives i særlige årsberetninger, som offentliggøres særskilt. Vores konstateringer o Var området væsentlig fejlbehæftet? Nej o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 0 % (2011: 0,1 %) o Reviderede transaktioner behæftet med fejl: 1 % (2011: 7 %) o De undersøgte kontrolsystemer var: Effektive Vores anbefalinger Revisionsretten anbefaler, at Parlamentet og Det Europæiske Råd og EU Rådet sørger for, at de anvisningsberettigede forbedrer indkøbsprocedurernes udformning, samordning og gennemførelse ved hjælp af passende kontrol og bedre vejledning. Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af EU s administrationsudgifter og andre udgifter fås i kapitel 9 i 2012-årsberetningen om EU s budget.

35 33 DE EUROPÆISKE UDVIKLINGSFONDE (EUF) 2,9 MILLIARDER EURO Vores revision EUF yder bistand fra Den Europæiske Union til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT). Udgifterne har som mål at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen, at fremme en bæredygtig udvikling samt at integrere AVS landene og OLT i verdensøkonomien. EUF finansieres af medlemsstaterne, er underlagt fondenes egne finansforordninger og forvaltes af Europa Kommissionen uden for EU s almindelige budget. Den bistand til tredjelande, som finansieres af EUF, gennemføres i et højrisikomiljø, især på grund af aktiviteternes geografiske spredning og svag institutionel og administrativ kapacitet i partnerlandene. Vores konstateringer o Rigtigheden af EUF s regnskaber: 2012-regnskabet giver et retvisende billede af EUF s finansielle stilling, resultaterne af deres transaktioner og pengestrømme samt bevægelserne i egenkapitalen o Var EUF s indtægter væsentlig fejlbehæftede? Nej o Var EUF s forpligtelser væsentlig fejlbehæftede? Nej o Var EUF s betalinger væsentlig fejlbehæftede? Ja o Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til: 3,0 % (2011: 5,1 %) o Reviderede transaktioner behæftet med fejl: 26 % (2011: 33 %) o De undersøgte kontrolsystemer var: Delvis effektive

36 34 Typiske fejl i EUF s projekttransaktioner var fejl med hensyn til støtteberettigelse, f.eks. udgifter vedrørende aktiviteter, som ikke var omfattet af kontrakten, støttemodtagerens manglende overholdelse af procedurerne for offentlige indkøb og udgifter, der var påløbet uden for gennemførelsesperioden, eller som overskred det fastlagte budget. EUF anvendes også til at yde budgetstøtte, dvs. direkte betalinger, som er underlagt bestemte betingelser, til et udviklingslands statsbudget. Revisionsretten konstaterede fejl i budgetstøttetransaktioner, hvor Kommissionen ikke havde fastsat specifikke betalingsbetingelser, eller hvor den ikke håndhævede de fastsatte betingelser korrekt. (Jf. eksemplet). Eksempel: Manglende fastsættelse af en specifik betalingsbetingelse for budgetstøtte Revisionsretten undersøgte en betaling på euro vedrørende støtte til det økonomiske reformprogram i Vanuatu i perioden , hvori indgik en resultatbaseret variabel tranche på euro. Ifølge finansieringsaftalen skulle Kommissionen opstille specifikke resultatindikatorer med hensyn til forvaltningen af de offentlige finanser, men det gjorde den ikke. Revisionsrettens vurdering af overvågnings- og kontrolsystemerne i EuropeAid, det generaldirektorat i Kommissionen, der implementerer hovedparten af udgifterne under EUF, vises i oversigtsform på side 28 og 29. Vores anbefalinger Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen: sørger for, at udgifterne afregnes rettidigt tilskynder gennemførelsespartnerne og støttemodtagerne til at styre dokumenterne bedre træffer effektive foranstaltninger til at forbedre kvaliteten af den udgiftskontrol, der udføres af eksterne revisorer sikrer, at de specifikke betingelser for budgetstøtte anvendes korrekt sørger for, at der hvert år udstedes indtægtsordrer for renter af forfinansiering på over euro. Alle oplysninger om Revisionsrettens revision af de europæiske udviklingsfonde fås i 2012-årsberetningen om 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfonds (EUF s) aktiviteter.

37 35 FORKLARENDE OPLYSNINGER OG BAGGRUND

38 36 EU BUDGETTET FOR 2012 I 2012 beløb betalingerne fra EU budgettet sig til i alt 138,6 milliarder euro, svarende til ca. 1 % af Unionens bruttonationalindkomst (BNI). Til sammenligning kan det nævnes, at medlemsstaternes offentlige budgetter ofte udgør ca. halvdelen af deres samlede BNI. Europa Parlamentet og Rådet vedtager budgettet for ét år ad gangen inden for de syvårige finansielle rammer. Det er primært Kommissionen, der er ansvarlig for at sikre, at midlerne anvendes korrekt. Med hensyn til ca. 80 % af udgifterne til landbrug og samhørighed er ansvaret for budgetgennemførelsen delt med EU s medlemsstater. HVOR KOMMER PENGENE FRA? EU s indtægter udgøres hovedsagelig af såkaldt»egne indtægter«i form af bidrag fra medlemsstaterne beregnet på grundlag af deres bruttonationalindkomst (BNI) og den merværdiafgift (moms), de har opkrævet, samt told og landbrugsafgifter (traditionelle egne indtægter). INDTÆGTERNE I 2012 Momsbaserede egne indtægter 10 % Andet 8 % Traditionelle egne indtægter 12 % BNI-baserede egne indtægter 70 % Indtægter i alt ,5 milliarder euro

39 37 HVAD BRUGES PENGENE PÅ? Den største udgiftspost på EU budgettet er landbrug og naturressourcer (udgiftsområderne landbrug: markedsstøtte og direkte støtte samt udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed), hvor midlerne primært udbetales til landbrugere. Udgifterne hertil udgør ca. halvdelen af budgettet. En anden væsentlig del er udgifterne til regionalpolitik, energi og transport samt beskæftigelse og sociale anliggender. De medfinansierer en lang række projekter fra renovering af bygninger til anlæggelse af jernbanenet over hele Europa og tegner sig for ca. en tredjedel af budgettet. UDGIFTERNE I 2012 Forskning og andre interne politikker 9 % Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse 4 % Beskæftigelse og sociale anliggender 8 % Administrations-udgifter og andre udgifter 7 % Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte 32 % Regionalpolitik, energi og transport 29 % Udgifter i alt ,6 milliarder euro Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed 11 %

40 38 DAS METODEN I ÉT BLIK Revisionsrettens revisionserklæring déclaration d assurance (DAS) bygger på objektivt bevismateriale, som i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test. Det gøres på følgende måde. REGNSKABERNES RIGTIGHED ER OPLYSNINGERNE I EU S ÅRSREGNSKAB FULDSTÆNDIGE OG NØJAGTIGE? EU budgettet er en kompleks størrelse. Kommissionens generaldirektorater initierer hvert år mange hundrede tusinde posteringer, som sammenfatter oplysninger fra mange forskellige kilder (herunder medlemsstaterne). Revisionsretten kontrollerer, at regnskabsprocedurerne fungerer korrekt, og at regnskabsdataene er fuldstændige, at de er korrekt registreret, og at de præsenteres hensigtsmæssigt. Regnskabssystemet evalueres med henblik på at opnå sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige (fuldstændige og nøjagtige) data. De centrale regnskabsprocedurer efterprøves med henblik på at opnå sikkerhed for, at de fungerer korrekt. Regnskabsdataene underkastes analytisk kontrol med henblik på at opnå sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige. Der udtages en stikprøve af regnskabsposteringer, som kontrolleres direkte med henblik på at opnå sikkerhed for, at de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt. Årsregnskabet kontrolleres med henblik på at opnå sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.

41 39 TRANSAKTIONERNES FORMELLE RIGTIGHED ER DE TRANSAKTIONER VEDRØRENDE EU S INDTÆGTER OG UDGIFTSFØRTE BETALINGER 1, DER LIGGER TIL GRUND FOR EU REGNSKABERNE, GENNEMFØRT I OVERENSSTEMMELSE MED DE REGLER, DER GÆLDER FOR DEM? Der foretages millioner af betalinger over EU budgettet til modtagere både i EU og i resten af verden. De fleste af disse udgifter forvaltes af medlemsstaterne. For at opnå det nødvendige bevismateriale tester Revisionsretten indtægterne og de udgiftsførte betalinger direkte og vurderer de systemer, der anvendes i forbindelse med administrationen og kontrollen af disse udgifter. For at give Revisionsrettens revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test udtages der ved hjælp af statistiske teknikker stikprøver af transaktioner fra alle områder af EU budgettet. De udtagne transaktioner undersøges i detaljer, normalt hos de endelige støttemodtagere (f.eks. en landbruger, et forskningsinstitut eller en virksomhed, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser) med henblik på at opnå direkte bevis for, at de underliggende begivenheder»eksisterer«, er registreret korrekt og er i overensstemmelse med de regler, der gælder for de pågældende betalinger. Fejl analyseres og klassificeres som enten kvantificerbare eller ikke kvantificerbare. Fejlenes indvirkning beregnes ved at ekstrapolere de kvantificerbare fejl og fastlægge»den mest sandsynlige fejlforekomst«. Et antal kontrolsystemer vurderes for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at de transaktioner, der gennemføres, er lovlige og formelt rigtige. Der tages også hensyn til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne revisorer. Alle revisionsresultater drøftes både med de nationale myndigheder og med Kommissionen, så det sikres, at de faktuelle forhold er beskrevet korrekt. Revisionsretten vedtager sin erklæring på grundlag af det udførte arbejde og de opnåede resultater. 1 Udgiftsførte betalinger: mellemliggende betalinger, endelige betalinger og afregninger af forskud. Flere oplysninger om revisionsprocessen bag erklæringen fås i bilag 1.1 til 2012-årsberetningen om EU s budget.

42 40 REVISIONSRETTEN OG DENS ARBEJDE Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige revisionsinstitution. Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU s medlemsstater. Siden oprettelsen i 1977 har vi skabt øget opmærksomhed om betydningen af EU s økonomiske forvaltning og bidraget til at forbedre den. Revisionsrettens beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU s ansvarskæde. Vores resultater anvendes navnlig i forbindelse med den årlige dechargeprocedure til at stille de ansvarlige for forvaltningen af EU s budget til regnskab. Det er primært Kommissionen, men også de andre EU institutioner og -organer. Medlemsstaterne spiller også en stor rolle i forbindelse med delt forvaltning. Vores vigtigste opgaver er: finansiel og juridisk kritisk revision, primært i form af revisionserklæringen (DAS) forvaltningsrevision vedrørende emner, som udvælges med henblik på at maksimere effekten af vores arbejde, og udtalelser om forordninger med relation til den budgetmæssige forvaltning og andre vigtige spørgsmål. Vi sigter mod at forvalte vores ressourcer på en måde, der sikrer en hensigtsmæssig balance mellem vores forskellige aktiviteter og bidrager til, at vi kan opnå solide resultater og en god dækning af EU budgettets forskellige områder. VORES OUTPUT Vi udgiver: ο ο ο ο ο årsberetninger om EU s almindelige budget og de europæiske udviklingsfonde. Årsberetningerne indeholder primært DAS erklæringerne og resultaterne af DAS revisionen og offentliggøres hvert år i november særlige årsberetninger om EU s forskellige agenturer og organer med Revisionsrettens erklæringer baseret på finansiel revision. Der offentliggøres 50 vedrørende 2012 særberetninger om udvalgte emner. Disse beretninger offentliggøres i årets løb og vedrører hovedsagelig forvaltningsrevision. Der blev offentliggjort 25 i 2012 udtalelser, som Europa Parlamentet og Rådet bruger i forbindelse med godkendelse af EU lovgivning og andre afgørelser med væsentlig betydning for den finansielle forvaltning. Der blev offentliggjort 10 i 2012 den årlige aktivitetsrapport, som giver oplysninger om og indsigt i vores aktiviteter i det pågældende år.

43 41 Med vores arbejde bidrager vi til at skabe større bevidsthed og åbenhed om EU s økonomiske forvaltning og give sikkerhed med hensyn til denne forvaltnings tilstand, og vi fremsætter anbefalinger til, hvordan den kan blive endnu bedre. Vi udfører dette arbejde af hensyn til borgerne i Den Europæiske Union. Information om Revisionsrettens revision af Den Europæiske Unions agenturer og andre decentrale organer kan findes i de særlige årsberetninger for 2012, som er tilgængelige på Revisionsrettens websted. Få flere oplysninger om vores rolle og arbejde på vores websted og ved at følge os på Vi kan også kontaktes pr. e mail på adressen eca info@eca.europa.eu