Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Transkript

1 Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer ETU SSA Undervisning og Undervisere < 67 ETU: Ønske fra eleverne om mere feedback Ønske fra praksis: Fokus på elevernes personlige kompetencer Kompetenceløft: Undervisernes formelle kompetenceniveau Samarbejde: Kompetence ift. (team)samarbejde Kompetence ift. at differentiere undervisningen Spænd i fagligt niveau (elever) relativt stort Vigtigt at vi fortsat i høj grad er itbaserede MÅLSÆTNING (SMART) accepteret, realistisk, I løbet af foråret 2016 er alle undervisere i samarbejde med team- og fagkolleger i en læreproces omkring det at skabe kendskab til egen effekt Inden sommer 2016 kan samarbejdet i teams og grupper kendes ved først og fremmest at handle om elevernes og kursisternes læring Ved ETU 2016 skal Undervisning og Undervisere være på niveau med de øvrige skoler og minimum på 70 på alle uddannelsesområder REFERENCER TIL SKOLENS STRATEGI Hvordan hænger det vi vil sammen med vores vision, strategier og værdier? Vi har høje faglige ambitioner med et stærkt fællesskab omkring det pædagogiske arbejde Vi møder hver elev i øjenhøjde med udfordringer, der motiverer og udvikler Rammer, der udvikler En stærkt funderet ledelse skal være tæt på kerneopgaven med blik for fremtiden MÅLRETTEDE OG EVIDENSINFORMEREDE INDSATSER Hvordan vil vi Udd.chefer og udd.ledere vil i efteråret 2015 igangsætte arbejde med at formulere læringsmål for en række fag og forløb (feedup) Der udvikles en ny læringsmodel, der understøtter det øvrige pædagogiske udviklingsarbejde Samarbejde mellem kontaktlærere om kendskab til egen effekt Få undervisere pr. hold = bedre sparring omkring læring og effekt Få undervisere pr. hold = bedre relationer til eleverne Synlige og tydelige mål = kvalificerer blikket på metode og differentiering Planlægge og synliggøre feedback: hvordan og hvornår Fokus på pædagogiske debat om kontaktlærerfunktionen, fleksibilitet i lektionsplanerne, elevernes forståelse af og indstilling til læring m.v. Arbejde bevidst med effekten af, at eleverne ser og oplever tæt samarbejde mellem holdets undervisere Morgenmadens betydning for den gode relation, der danner grundlag for god læring i trygge rammer PROFESSIONEL LÆRING OG RESSOURCER Metoder til kollegialt feedback udvikles i grupper og vidensdeles i teams. Metoder til elevernes feedback udvikles i grupper og vidensdeles i teams. Afventer projektstart LØBENDE OPFØLGNING indsamles? Hvad er de tidlige indikatorer? Feedback er et punkt til alle teamøder. ANSVAR Sparring i grupper og teams. Sparring ved teamleder. Løbende opfølgning på team- og kernemøder EVALUERING Evaluering på kernemøde efterår 16

2 Kendskab til egen effekt igennem små observations- og feedback øvelser gennemført af underviserne 2 og 2 i forskellige sammenhænge og læringssituationer Debat på kerneområde- og opgaveteammøder baseret på observation og feedback om elevernes læring i forskellige sammenhænge Fremhæve det som er/var godt. Eks. En kollega filmer, derefter samtale med kollega kollegial sparring i forhold til det som er filmet Bruge to- lærer systemet til at give hinanden iagttagelsesopgaven, give hinanden opgaver der skal observeres på. Blive set på, med effekten af noget nyt, som vi arbejder på f.eks. effekten af at lave makkersamarbejde. Bevidst elevfeedback, f.eks. fokusinterview Alle undervisere arbejder med kendskab til egen effekt vha. sparringsgrupper. Alle undervisere arbejder med feedback til elever hvor pædagogiske og didaktiske metoder anvendes. Efter-/videreuddannelse Der arbejdes med forskellige metoder i forhold til læringsudbytte ved relationelle kompetenceløft i forbindelse med TUP 15

3 Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 2. TÆTTERE PÅ PRAKSIS BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Frafald: Særligt ved overgange Undervisernes frekvens for praksisbesøg: Lav Sammenhæng mellem skole og praktik: Vi skal kende hinanden bedre Samarbejde om eleverne mellem skole og praktik: Allerede mange snitflader Differentierede elevgrupper: Hvordan vi klæder praktikken på til at håndtere eleverne? Praksis vejlederkompetencer ift. praktikken som læreproces: Kan vi støtte bedre? Projekterfaringer: Positivt med tættere samarbejde MÅLSÆTNING (SMART) accepteret, realistisk, Inden sommer 2016 skal halvdelen af alle skolens medarbejdere have oplevet elevernes hverdag på én af de arbejdspladser, som vi uddanner til Inden sommer 2016 har vores besøg i praksis givet input til mindst 10 konkrete undervisningsforløb, der lægger vægt på det praksisbaserede, anvendelsesorientere de og helhedsorienterede Sommer 2016 er det vores samarbejdspartneres vurdering at vi lykkes i udviklingen af relevant og gennemførbar efter- /videreuddannelse REFERENCER TIL SKOLENS STRATEGI Hvordan hænger det vi vil sammen med vores vision, strategier og værdier? Eleverne bliver de foretrukne medarbejdere i den praksis skolen uddanner til Proaktiv medspiller Vi er en pro-aktiv medspiller i dialogen om fremtidens udfordringer Partnerskaber med praksis Vi dyrker partnerskaber med praksis-feltet til fælles gavn for elever og arbejdsgivere MÅLRETTEDE OG EVIDENSINFORMEREDE INDSATSER Hvordan vil vi Underviserne følger eleverne ud på besøg i praksis og deltager i planlagte aktiviteter i praksis f.eks. OL på Brorsonsvej eller korte forløb på daginstitutioner Undervisere deltager i elevernes praksis ophold i bonusfaget En del af underviserne er i praktik i 2 dage i praktikinstitutioner og der videndeles efterfølgende med resten af kerneområdet Der etableres kontakter i praksis med henblik på udvidet samarbejde om gensidige besøg, opgaveudarbejdelse og afsluttende 2 prøver Samarbejde med hovedforløbselever om aktiviteter i/med praksis I ugerne er alle undervisere parvist ude i praksis. Alle besøg har et klart defineret og beskrevet formål i forhold til praksisnær undervisning. Alle besøg udmøntes i vidensdeling i kerneområdet. Besøgene lægges til grund for egentlige undervisningsforløb eller tværfaglige emneopgaver, eller PROFESSIONEL LÆRING OG RESSOURCER Der er en beskrivelse af formål og mål for dage i praksis. Der udarbejdes en idébank på it s learning Undervisere er med til møder med rekvirenter for at tale læringsmål og ideer til undervisning LØBENDE OPFØLGNING ANSVAR EVALUERING indsamles? Hvad er de tidlige indikatorer? Undervisere arbejder med logbog i praksis. Indsamlet data skal omsættes til undervisningsmateriale. Der udarbejdes skriftlige læringsmål. Uddannelsesleder drøfter formål og mål med undervisere Opfølgning ved uddannelseschef Evaluering udføres sammen med rekvirenter og der udarbejdes små film der udgives på skolens hjemmeside

4 bruges som inspiration hertil. Formålet med besøget beskrives i forhold til et eller flere fag med tilhørende fagmål, samt i forhold til et eller flere kompetencemål. Materialet fra besøgene/praktikdagene indsamles til fælles materiale. Praktikdagene har også til formål at sikre en dialog med praksis om uddannelsens form og indhold og, om de kompetencer som den færdiguddannede er har. Undervisere skal have dage i praksis Efter-/videreuddannelse Ved rekvirerede kurser omsættes kursusmål til læringsmål sammen med rekvirenten. Der afholdes workshop med de seks samarbejdskommuner for at sætte fokus på indhold og transfer. Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 3. SUND SKOLE FOR ALLE Behovsafklaring og dataanalyse Hvad kan vi konkludere på den baggrund? ETU Elevtrivsel: 62 Elevtilstedevær:? % Elevfastholdelse: Målsætning (SMART) accepteret, realistisk, Frem mod sommer 2016 skal vi arbejde med Referencer til skolens strategi Hvordan hænger det vi vil sammen med vores vision, strategier og værdier? Målrettede og evidensinformerede indsatser Hvordan vil vi Professionel læring og ressourcer Løbende opfølgning Ansvar Evaluering indsamles? Hvad er de tidlige indikatorer?

5 81,7 %, HF 83,3 % MTU Arbejdsglæde: 71 Sygefravær personalet: 5,3 % det brede sundhedsbegreb, så vi får udviklet en fælles forståelse af hvad vi mener med og vil med "Sund skole" Inden udgangen af 2016 er vores tanker om at være sundhedsfyrtårn en del af vores interne og eksterne fortælling om os selv Ved MTU 2016 skal Arbejdsglæde som minimum fastholdes på niveauet Ved ETU 2015 skal Elevtrivsel være på min. 65 Vi møder hver elev i øjenhøjde med udfordringer, der motiverer og udvikler Eleverne bliver de foretrukne medarbejdere i den praksis skolen uddanner til Rammer, der udvikler Alle vil tage ansvar og arbejde for forpligtende fællesskaber og et godt arbejdsmiljø Vi vil være en glad skole Skolen som sundhedsfyrtårn Sundhed er tænkt ind i alle aspekter af vores hverdag Elever og personale vælger os til på grund af vores stærke sundhedsprofil Brush up på sosusund efterår 16 Service Administration/stab