Implementering. Rapport fra arbejdet med at understø7e implementering af de na:onale kliniske retningslinjer Konference 28.
|
|
- Kirsten Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementering af Rapport fra arbejdet med at understø7e implementering af de na:onale kliniske retningslinjer Konference 28. oktober 2013 Konsulent, overlæge, dr.med. 1
2 Understø7e implementering af NKR Disposi&on Metodearbejdsgruppe C (implementering, monitorering & IT) Kommissorium Effekt af implementerings:ltag (evidens) DrøOelser i Gruppe C Indhold i notat om effekter Værktøjskasse :l implementering (praksis) DrøOelser i Gruppe C Indhold i Værktøjskasse på NKR- hjemmesiden 2
3 Understø7e implementering af NKR: Gruppe C - Kommissorium Arbejdsgruppens opgaver består i, at: v Vurdere den :lgængelige viden vedrørende implementering af kliniske retningslinjer, med vægt på undersøgelser af effekten af forskellige implementeringsmetoder og strategier v Anbefale redskaber og metoder i implementeringsprocessen, som kan fremme en hur:g og komplet implementering v Beskrive de roller forskellige aktører mest hensigtsmæssigt skal varetage. Her tænkes særligt på rollefordelingen mellem faglige miljøer og de forskellige ledelsessystemer (afdelings-, sygehus- og regionalt niveau). v Pege på udgivelsesformer og integrerbare IT- løsninger, der kan fremme udbredelsen og anvendelsen af NKR, og incitamenter, der kan fremme anvendelse af anbefalingerne i NKR v Fremsæ7e anbefalinger :l indikatorer, der kan bruges :l monitorering af implementeringsproces og målopfyldelse v Overveje og udarbejde anbefalinger :l, hvorledes videnskabelige selskaber og faglige sammenslutninger kan få medejerskab :l de na:onale kliniske retningslinjer Arbejdsgruppe C: 20 medlemmer fra Regioner, KL, Selskaber, Foreninger 3
4 Understø7e implementering af NKR Disposi&on Metodearbejdsgruppe C (implementering, monitorering & IT) Kommissorium Effekt af implementerings:ltag (evidens) DrøOelser i Gruppe C Indhold i notat om effekter Værktøjskasse :l implementering (praksis) DrøOelser i Gruppe C Indhold i Værktøjskassen på NKR- hjemmesiden 4
5 Understø7e implementering af NKR/Effektnotat: Gruppe C erfaringer Gruppe C drøfelser: Erfaringer - Barrierer - forældede retningslinjer, så anvendes de ikke - vanskeligt at gennemskue hierarki i retningslinjerne (SST/FS/Region/lokale) - barriere i selve formidlingen særligt i kommunerne - svigtende ledelsesopbakning lokalt - ved overbelægning, så følges retningslinjer ikke konsekvent - m.fl. Gruppe C drøfelser: Erfaringer Succesfulde interven&oner - lokalt at afsæ7e :d nok :l feedback - feedback :dstro på afdelingsniveau - na:onalt: hvad skal gøres à lokalt: hvem skal gøre det - evidensbaserede og handlingsorienterede retningslinjer - :lpasse de lokale instrukser og retningslinjer eoer den na:onale retningslinje - strukturelle implika:oner à planlægningsniveauet inddrages - IT systemer der understø7er (dokumentstyring, påmindelser) - anvende medierne ak:vt; plante den gode historie - m.fl. 5
6 Understø7e implementering af NKR/Effektnotat: Videnskabelige studier Kliniske retningslinjer Systema:sk review af videnskabelige studier - herunder med kontrolgruppe * - viser at kliniske retningslinjer virker eoer hensigten: Anbefalet behandling gives hyppigere (processerne forbedres) Bedre behandlingsresultat for pa:enterne (outcome forbedres) MEN & MEN Forudsæ7er retningslinjer af høj kvalitet vedrørende: Udvikling af retningslinjerne Implementering af retningslinjerne *Grimshaw JM, Thomas RE, MacLenan G et al. EffecEveness and efficiency of guideline disseminaeon and implementaeon strategies. Health Technol Assess 2004;8:1-72 *Grol R, Wensing M, Eccles M, Davis D. Improving paeent care. The implementaeon of change in health care. BMJ Books
7 Understø7e implementering af NKR/Effektnotat: Videnskabelige studier Effekt af kliniske retningslinjer forudsæper høj kvalitet vedrørende udviklingsak&viteter: - Hvilke (relevante sygdomme/:lstande) - Hvem (re7e folk) - Hvordan (PICO, GRADE, li7eratursøgningskriterier) - Hvornår (hyppig opdatering) - Mv.. NKR- metodehåndbog sikrer høj kvalitet af de udviklede retningslinjer 7
8 Understø7e implementering af NKR/Effektnotat: Videnskabelige studier Effekt af kliniske retningslinjer forudsæper høj kvalitet vedrørende implementeringsak&viteter: * Hvilke? Ø Interven:oner orienteret mod sundhedsfaglige Ø Finansielle interven:oner Ø Organisatoriske interven:oner Strukturelle :ltag Stabsorienterede :ltag Pa:entorienterede :ltag Ø Regulatoriske interven:oner * EYer Cochrane: EffecEve PracEce and OrganisaEon of Care Group 8
9 Understø7e implementering af NKR/Effektnotat: Videnskabelige studier Evidensgrundlaget for kendskab &l effekten af implementeringsak&viteter: Ø Interven:oner orienteret mod sundhedsfaglige Ø Finansielle interven:oner Ø Organisatoriske interven:oner Strukturelle :ltag Stabsorienterede :ltag Pa:entorienterede :ltag Ø Regulatoriske interven:oner Ø + Kontrol Ø - Kontrol Ø - Kontrol Stru Stab Pa: Ø - Kontrol * EYer Cochrane: EffecEve PracEce and OrganisaEon of Care Group 9
10 Understø7e implementering af NKR/Effektnotat: Videnskabelige studier Implementeringsinterven:oner orienteret mod sundhedsfagligt personale Dansk betegnelse Distribu:on Passiv undervisning Interak:v undervisning Uddannelsesbesøg Påmindelser Audit og feedback Lokale meningsdannere Pa:entre7et interven:on Lokal :lpasning eoer barriere analyse Flerstrenget interven:on Cochrane EPOC* betegnelse Distribu&on of educa&onal material Educa&onal mee&ngs Local consensus processes Educa&onal outreach visits Reminders Audit and feedback Local opinion leaders Pa&ent mediated interven&ons Marke&ng Mul&- faceted interven&on * EYer Cochrane: EffecEve PracEce and OrganisaEon of Care Group 10
11 Understø7e implementering af NKR/Effektnotat Effekt af interven:oner orienteret mod sundhedsfagligt personale ved implementering af kliniske retningslinjer Notat udarbejdet af Sekretariatet for NaEonale kliniske retningslinjer DrøYet i NKR- metodearbejdsgruppe C ved møde den 3. september
12 Understø7e implementering af NKR/Effektnotat: Syntese af review Målet er ikke at gennemføre et systema:sk review, men at iden:ficere og synte:sere eksisterende review Effektnotatet baseres på systema:ske og narra:ve review på engelsk, publiceret inden for de seneste 10 år De bibliografiske søgekriterier er hereoer: Reviewar:kler Publiceret på engelsk i eller eoer 2003 Fokus på implementering af kliniske retningslinjer Fokus på implementeringsinterven:oner orienteret mod ændring af adfærd hos sundhedsprofessionelle i retning af komplianse med givne retningslinjer Søgeprofil à 1029 hits à Titler og abstract à 45à Fulde ar:kler à 14 + Cochrane 9; + Interne7et & lærebøger 3 Review (ikke- Cochrane) 13 Review baseret på review 4 Cochrane review og taksonomi 9 I alt 26 12
13 Understø7e implementering af NKR/Effektnotat: Effektstørrelser Effektstørrelse: Dansk betegnelse % komplianse i interven:onsgruppe minus % komplianse i kontrolgruppe Median Spændvidde Distribu:on 2 % - 6 ; +30 Passiv undervisning 6 % +2 ; +16 Interak:v undervisning - +1 ; +39 Uddannelsesbesøg 6 % - 3 ; +64 Lokale meningsdannere 12 % - 15 ; +72 Pa:entre7et interven:on 21 % +10 ; +25 Audit og feedback 5 % - 16 ; +70 Påmindelse 12 % +7 ; +20 Massemedie - - Lokal :lpasning eoer barriere analyse 13 % - 2 ; +37 Flerstrenget interven:on 9 % - 9 ; +68 Effekt - median: Små :l moderate (2% :l 21%) Effekt - spændvidde: Meget store (- 16;+72) 13
14 Understø7e implementering af NKR/Effektnotat: Effektstørrelser Effektstørrelse: Dansk betegnelse % komplianse i interven:onsgruppe minus % komplianse i kontrolgruppe Median Spændvidde Distribu:on 2 % - 6 ; +30 Passiv undervisning 6 % +2 ; +16 Interak:v undervisning - +1 ; +39 Uddannelsesbesøg 6 % - 3 ; +64 Lokale meningsdannere 12 % - 15 ; +72 Pa:entre7et interven:on 21 % +10 ; +25 Audit og feedback 5 % - 16 ; +70 Påmindelse 12 % +7 ; +20 Massemedie - - Lokal :lpasning eoer barriere analyse 13 % - 2 ; +37 Flerstrenget interven:on 9 % - 9 ; +68 Effekt - spændvidde: Meget store (- 16;+72) faktorer der erfaringsmæssigt har betydning for at opnå størst mulig effekt... 14
15 Understø7e implementering af NKR/Effektnotat: Effekuremmende faktorer faktorer der erfaringsmæssigt har betydning for at opnå størst mulig effekt... Eksempel: Faktorer med betydning for effekten af Audit & Feedback Sammenfatning om effekt - Audit virker bedst når klinikerne har en ak:v rolle (intern audit) - Audit virker bedst hvis den person der giver feedbacken er en respekteret fagkollega, der giver konstruk:v :lbagemelding - Audit skal bygge på data der er helt aktuelle og opdaterede - Sundhedspersonale skal stole på data; indikatorer skal give klinisk mening og mulighed for egne analyser - Tilbagemelding givet både skriolig og mundtlig er mere effek:v end kun en af formerne - Feedback er særlig effek:v når den kombineres med undervisningsmateriale og uddannelsesak:viteter - Des hyppigere der gennemføres audit, des større effekt - Des lavere komplianse med given klinisk retningslinje er i udgangspunktet, des større er effekten Cochrane: Audit and feedback can be effec:ve in improving professional prac:ce. The effects are generally small to moderate and vary based on the way the interven:on is designed and delivered [Ivers2012 hbp://summaries.cochrane.org/cd000259] 15
16 Understø7e implementering af NKR/Effektnotat: Konklusion Usikkerhed på effektstørrelsen à De primærstudierne der ligger :l grund for review ene har ringe designkvalitet (AMSTAR* score lavt). Betydningen heraf er: at man ikke kan rangs&lle interven:onerne eoer effektstørrelse, og så vælge den der i de videnskabeliges studier har størst effekt, at interven:oner ved implementering af en konkret NKR, skal skræddersys :l den lokale kontekst (baseret på en lokal barriereanalyse ). Stor effektvaria&on à Det er karakteris:sk for primærstudierne, at varia:onen i effektstørrelsen af samme interven:on er stor. Betydningen heraf er: at ved anvendelse af given interven:on, suppleres med faktorer der erfaringsmæssigt har betydning for at opnå størst mulig effekt. *AMSTAR = A Measurement Tool to Assess Systema:c Reviews: Shea BJ, Grimshaw JG, et al. Development of AMSTAR: a measurement tool to assess the methodological quality of systema:c reviews. BMC Medical Research Methodology 2007,7:10 16
17 Understø7e implementering af NKR Disposi&on Metodearbejdsgruppe C (implementering, monitorering & IT) Kommissorium Effekt af implementerings:ltag (evidens) DrøOelser i Gruppe C Indhold i notat om effekter Værktøjskasse :l implementering (praksis) DrøOelser i Gruppe C Indhold i Værktøjskassen på NKR- hjemmesiden 17
18 Understø7e implementering af NKR: Gruppe C - Kommissorium Arbejdsgruppens opgaver består i, at: v Vurdere den :lgængelige viden vedrørende implementering af kliniske retningslinjer, med vægt på undersøgelser af effekten af forskellige implementeringsmetoder og strategier v Anbefale redskaber og metoder i implementeringsprocessen, som kan fremme en hur:g og komplet implementering v Beskrive de roller forskellige aktører mest hensigtsmæssigt skal varetage. Her tænkes særligt på rollefordelingen mellem faglige miljøer og de forskellige ledelsessystemer (afdelings-, sygehus- og regionalt niveau). v Pege på udgivelsesformer og integrerbare IT- løsninger, der kan fremme udbredelsen og anvendelsen af NKR, og incitamenter, der kan fremme anvendelse af anbefalingerne i NKR v Fremsæ7e anbefalinger :l indikatorer, der kan bruges :l monitorering af implementeringsproces og målopfyldelse v Overveje og udarbejde anbefalinger :l, hvorledes videnskabelige selskaber og faglige sammenslutninger kan få medejerskab :l de na:onale kliniske retningslinjer 18
19 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Gruppe C - DrøOelser Gruppe C drøfelser om en Værktøjskasse &l at understøpe implementering - Notat om implementerings:ltag og effekt er nødvendigt, men ikke :lstrækkeligt for at understø7e en vellykket implementering af kliniske retningslinjer. - Værktøjskasse med metoder og redskaber skal være :lgængelig på NKR- hjemmesiden - Der skal være links i værktøjskassen (SMART, PDSA modellen, mv.) :l steder, hvor man kan få mere at vide. - Værktøjskassen skal være anvendelig i både primær- og sekundærsektor. - M.m.m. 19
20 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Det teore:ske grundlag Det teore&ske grundlag for implementering: - Innova:onsforskning - Sundhedstjenesteforskning - Projektledelse - Forandringsledelse - Organisa:onspsykologi - Strategili7eratur Erfaringsbaseret viden: Vi gjorde og det virkede godt/skidt à Ingen magiske løsninger Web- værktøjskassens opbygning: q Elementer (trin) i implementeringsarbejdet* q Hjælpeværktøjer (redskaber) *Grol R, Wensing M, Eccles M, Davis D. Improving pa:ent care. The implementa:on of change in health care. BMJ Books
21 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Elementer = Organisering af implementeringsarbejdet = Fastsæt målsætning = = Etabler klinisk måling = = Udfør problemanalyse KLIK & LÆS = = Vælg implementerings:ltag = = Udarbejd implementeringsplan = = Gennemfør plan = = Følg op på plangennemførsel = = Fastholdelse i daglig ru:ne 21
22 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Elementer Ledelsen sikrer nødvendig organisering og resurser; Delegerer opgaver :l stabsmedarbejdere og sundhedsfagligt personale F.eks. Etablere tværfaglig/- insetueonel implementeringsgruppe Udpege NKR- konsulent- følge området, lokalt og naeonalt KommunikaEon om vision, realisesk mål og fremdriy Skaffe data El indikatorer og succeskriterier Sikre nødvendig infrastruktur Undgå: at skyde spurve med kanoner Oppefra- ned ledelse Oppefra- ned ledelse Nedefra- op ledelse Nedefra- op ledelse Medarbejder inddragelse er nøglen :l succes 22
23 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Elementer Visionen udmøntes i en realis:sk målsætning baseret på klinisk måling: Hvad skal der helt konkret opnås i løbet af implementeringsperioden Til foranalyse (gab?) Til audit og feedback Til dokumenta:on af implementerings:ltags effekt i forhold :l målsætning Kilder: 1. NKR anbefalede indikatorer 2. Landsdækkende/regionale kliniske databaser 3. Lokale bestående data fra IT systemer Kvan:ta:v journalaudit Hjælpeværktøj: Journalaudit med NKR- kriterier Nærmere på Session 3: Monitorering af retningslinjernes effekt 23
24 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Elementer Af den aktuelle behandlingspraksis Af infrastrukturen: Strukturelle og organisatoriske forhold Af det sundhedsfaglige personale 24
25 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Elementer Udfør problem- analyse Af den aktuelle behandlingspraksis Af infrastrukturen: Strukturelle og organisatoriske forhold Af det sundhedsfaglige personale Barrierer for at følge kliniske retningslinjer: Model Hjælpeværktøj: Interviewguide :l problemanalyse EOer: Cabana et al. 25
26 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Elementer Af den aktuelle behandlingspraksis Af infrastrukturen: Strukturelle og organisatoriske forhold Af det sundhedsfaglige personale Hovedkilden :l viden om disse problemer (barrierer) er det sundhedsfaglige personale, brug: Interview (individuelt, fokusgruppe) Workshop Hjælpeværktøj: Interviewguide :l problemanalyse Hjælpeværktøj: Workshop :l problemanalyse 26
27 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Elementer Tiltag der i lyset af problemanalysen vurderes bedst at kunne virkeliggøre ændringen i praksis Ø Interven:oner orienteret mod sundhedsfaglige Ø Finansielle interven:oner Ø Organisatoriske interven:oner Strukturelle :ltag Stabsorienterede :ltag Pa:entorienterede :ltag Ø Regulatoriske interven:oner 27
28 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Elementer Tiltag der i lyset af problemanalysen vurderes bedst at kunne virkeliggøre ændringen i praksis Problemanalysen peger på manglende viden og/eller færdigheder hos det sundhedsfaglige personale Tiltag rebet mod manglende kendskab El eksistensen af NKR Tiltag rebet mod manglende kundskab om indholdet i NKR Tiltag rebet mod manglende færdigheder nødvendige for at følge NKR Tiltag rebet mod manglende Ed El NKR- relevant læring Tiltag rebet mod, at det er vanskeligt at huske NKR- anbefalingerne Problemanalysen peger på svigtende eller manglende mo:va:on hos det sundhedsfaglige personale Tiltag mhp. moevaeonsfremme for alle NKR- interessenter Tiltag mhp. moevaeonsfremme for den enkelte NKR- interessent Tiltag baseret på moevaeonsfremmende feedback fra paeenter Problemanalysen peger på behov for ændring af infrastrukturen Tiltag vedrørende infrastrukturændringer Tiltag vedrørende kommunikaeon om infrastrukturændringer 28
29 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Elementer Tiltag der i lyset af problemanalysen vurderes bedst at kunne virkeliggøre ændringen i praksis Tiltag mhp. mo:va:onsfremme for den enkelte NKR- interessent - Tillæg/personalegoder ved ak:ve bidrag :l implementeringsarbejdet: o Deltagelse i implementeringsgruppe o Analyse og præsenta:on af data o Organisere og afvikle auditmøder o Udføre NKR- specifikke uddannelsesopgaver - Frem mulighed for deltage i audit og videnskabeligt arbejde - Deltage i ekstern uddannelse - Aflastning fra opgaver (f.eks. Do- not- do anbefalinger) - Modtage personlig feedback - Gennemfør medarbejderudviklingssamtale med sigte på specifik eoeruddannelse/ændret funk:onsbeskrivelse - Indkald :l tjenstlig samtale med krav om ændret adfærd, (i.h.t. lokal personalepoli:k). 29
30 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Elementer Udarbejd en plan for målinger, kommunika:on og konkrete implementerings:ltag med ansvarsfordeling, resursees:mat og :dsramme. Hvem inddrages og hvordan. PDSA- model kan anvendes :l at udvikle ny praksis der følger NKR Løbende justering baseret på: - Gennemføres :ltagene som planlagt (iht. succeskriterier) - Udvikler de kliniske målinger sig i guns:g retning over :d 30
31 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Elementer Hjælpeværktøj: Scoringsredskab - Faktorer for fastholdelse Fastholdelse be:nges af en vellykket implementeringsfase, vedvarende måling og ledelsesopmærksomhed samt personalepoli:ske og infrastrukturelle :lpasninger 31
32 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Hjælpeværktøjer 32
33 Understø7e implementering af NKR/Værktøjskasse: Afslutning Rapport fra arbejdet med at understø7e implementering af de na:onale kliniske retningslinjer Arbejdsgruppens opgaver består i, at: v Vurdere den :lgængelige viden vedrørende implementering af kliniske retningslinjer, med vægt på undersøgelser af effekten af forskellige implementeringsmetoder og strategier v Anbefale redskaber og metoder i implementeringsprocessen, som kan fremme en hur:g og komplet implementering 33
34 Understø7e implementering af NKR Tak for ordet 34
NKR fra papir til praksis:
NKR fra papir til praksis: Hvilke metoder og værktøjer bør komme i spil, når de nationale kliniske retningslinjer skal omsættes i praksis Baseret på arbejdet i: Metodearbejdsgruppe vedr. implementering
Læs mereImplementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen
Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering KL og Sundhedskartellet Konference om kliniske retningslinjer i kommunerne 29. oktober 2014 Fuldmægtig Malene Kristine Nielsen, makn@sst.dk
Læs mereImplementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark
Implementering Modul 13 1 Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark Formål med undervisningen At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater indenfor
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national
Læs mereImplementering af Nationale Kliniske Retningslinjer Håndbog med hjælpeværktøjer. Implementering af Nationale kliniske retningslinjer
Implementering af Nationale kliniske retningslinjer i 1. Om håndbog i Implementering af Nationale kliniske retningslinjer (NKR)... 1 1.1.1 Håndbogen indeholder overblik over opgaver og hjælpeværktøjer...
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereImplementering hvad er problemet?
Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af
Læs mereEvaluering af velfærdsteknologier
Evaluering af velfærdsteknologier Tirsdag den 25. august 2015 Trine Søby Christensen Præsenta@on Trine Søby Christensen Sygeplejerske Cand. Scient. Klinisk Videnskab og Teknologi Konsulent og projektleder
Læs mereKan man måle sig til, hvilke interventioner, der virker i praksis?
Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Designing Human Technologies, RUC Evidensbaseret forandring: John Damm Scheuer Kan man måle sig til, hvilke interventioner, der virker
Læs mereImplementering BILAG 5: Region Midtjylland om implementering. Workshop om udbud af tolkeydelser 7. april 2016
BILAG 5: Region Midtjylland om implementering Implementering Workshop om udbud af tolkeydelser 7. april 2016 Center for Telemedicin, Region Midtjylland www.telemedicin.rm.dk 1 Oplæg om Region Midt Hvor
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR)
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR) Implementering og monitorering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Implementering og monitorering Konference om NKR 21. november 2014 Sektionsleder, chefkonsulent Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Hvad kendetegner en national klinisk
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereAfdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på
Læs mereNationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter
Nationale kliniske retningslinjer Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Mit oplæg Hvad er en klinisk retningslinje? Nationale kliniske retningslinjer National klinisk retningslinje for erhvervet
Læs mereImplementering af kliniske retningslinjer. Enhed for Kvalitet. Emilie Wøjdemann Thomsen
Implementering af kliniske retningslinjer Enhed for Kvalitet Emilie Wøjdemann Thomsen Hvad og hvem er Enhed for Kvalitet? En kvalitetsudviklende og understøttende størrelse, der betragter sig selv som
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereAdministrativt spor Implementering kræver hoved, hjerte og vilje
Administrativt spor Implementering kræver hoved, hjerte og vilje Konference om telemedicinsk sårvurdering 30. oktober 2015 Center for Telemedicin, Region Midtjylland Temaer Hvad mener vi med hoved, hjerte
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereAfdelingen for Kommunesamarbejde
Projekt Implementering af den gode og Formål Formålet med projektet er via udarbejdelse af er, at: Sikre målrettede, sammenhængende og effektive sforløb for patienter, der har behov for efter udskrivning
Læs mereImplementering - Hvad skal der til? Else-Marie Lønvig & Lene Sjöberg Partnere, Sundhedsekspressen ApS
Implementering - Hvad skal der til? Else-Marie Lønvig & Lene Sjöberg Partnere, Sundhedsekspressen ApS 31. Januar 2019 Motivational Interviewing (MI) = vores velfærdsteknologi En evidensbaseret samtalemetode,
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereKoordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv
Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah
Læs mereNøgleord: Vellykket implementering Telemedicin og velfærdsteknologi På tværs af sektorer
Workshop Implementering på tværs af sektorer vores erfaringer og fif! Lea Nørgaard Bek, Center for Telemedicin Anders Horst Petersen, Nære Sundhedstilbud Nøgleord og agenda Nøgleord: Vellykket implementering
Læs merePernille Ravn Jakobsen. Lektor, Cand.Scient.San.Publ., Videncenter for Sundhedsfremme Udvikling og Forskning University College Syddanmark
Hold Fast Virtuel Genoptræning Et forskningsprojekt om fastholdelse af træningsmo
Læs mereVibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,
Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Angela Coulter et al, 2011: Making
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereImplementering af NKR for Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi
Implementering af NKR for Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Helle Rovsing Jørgensen, Udviklingsterapeut, Neuroenhed Nord,
Læs mereDagens program og Forbedringsmodellens effekt
Dagens program og Forbedringsmodellens effekt 1 Dagens program og Forbedringsmodellens effekt Håndbog i kvalitetsforbedring bygger på Forbedringsmodellen = PDSA-modellen 2 Dagens program og Forbedringsmodellens
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk
Læs mereEffekt af interventioner orienteret mod det sundhedsfaglige personale ved implementering af kliniske retningslinjer
Effekt af interventioner orienteret mod det sundhedsfaglige personale ved implementering af kliniske retningslinjer Notat udarbejdet af Sekretariatet for Nationale kliniske retningslinjer ved Johan Kjærgaard
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs merePRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereTelemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland
Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den
Læs mereUddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
Læs mereHvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?
Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut
Læs merePoten'aleledelse Strategisk ledelse i fagprofessionelle organisa'oner. Lars Chris'an Lassen
Poten'aleledelse Strategisk ledelse i fagprofessionelle organisa'oner Lars Chris'an Lassen Lars Chris'an Lassen - Poten'aleledelse 6 oktober 2015 2 Ledelse af fagprofessionelle mennesker - klassisk human
Læs mereInddragelse af borgere og pårørende i pa2entsikkerhedsarbejdet i den kommunale ældrepleje.
Inddragelse af borgere og pårørende i pa2entsikkerhedsarbejdet i den kommunale ældrepleje. Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed De % gode råd Pa%entens Bog Sig Undskyld
Læs mereVIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden
INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter
Læs mereImplementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet)
Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet) Årsmøde i DSKS 15 januar 2010 Praktiserende læge Lars Rytter, Albertslund Sundhedschef John Sørensen, Tåstrup kommune Udviklingschef Dorte Jeppesen,
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs mereSYSTEMATISK SMERTEREGISTRERING - EN UDFORDRING I KLINISK PRAKSIS
OVERSÆTTELSE OG IMPLEMENTERING AF NOCICEPTION COMA SCALE REVISED (NCS-R) - SMERTEVURDERING BLANDT PATIENTER MED SVÆRE HJERNESKADER - DER ER I VEGETATIV ELLER MINIMAL BEVIDST TILSTAND. LENA AADAL, TOVE
Læs mereKvalitetsudvikling af patientforløb i Ortopædkirurgisk afdeling ved relationel koordinering. Amputationsforløb. 1
Kvalitetsudvikling af patientforløb i Ortopædkirurgisk afdeling ved relationel koordinering Amputationsforløb 1 www.regionmidtjylland.dk Baggrund hvorfor amputationsforløb? HEH fokus på kvalitetsudvikling
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereBrugerinddragelse i Nationale Kliniske Retningslinjer
Brugerinddragelse i Nationale Kliniske Retningslinjer Konference om Nationale Kliniske Retningslinjer, tirsdag den 24. november 2015 Malene Kristine Nielsen, cand.scient.san.publ. Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen
Læs mereRESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?
RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI? Mogens Hørder Forskningsenheden for Brugerperspektiver Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
NOTAT 8 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre. Dette som
Læs mereHvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet
Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereFælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling
Fælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling Fælles beslutningstagning Hvad er det? 1. Beslutningen om den rette behandling tages af patient og læge i fællesskab
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering
Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereDe nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse
De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse Cand.psych. og Ph.D.studerende Pernille Pinderup Min baggrund Cand.psych. ved Aarhus Universitet,
Læs mereBlok 2: Hvordan opbygges et kollaborativ
Blok 2: Hvordan opbygges et kollaborativ 11.00 12.30 Operationalisering af et kollaborativ Har en defineret start og slutdato ( normalt 6-18 mdr.) Deltagerne er xx antal i teams på forskellig niveau og
Læs mereEn flowkultur kommer frem i lyset
En flowkultur kommer frem i lyset Implementeringsforskning Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin 27. november 2013 Jeane&e Wassar Kirk, sygeplejerske, cand. cur, ph.d. studerende Kirurgi
Læs mereBeskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet
Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet Indledning (generelt om KU-Region H et styrket samarbejde) Københavns Universitet og Region Hovedstaden har siden medio 2015
Læs mereMuligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet
Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det om?
Læs mereStatusrapport : 6. sept. 2016
Statusrapport : 6. sept. Region Midtjylland Organisering Styregruppe Der er nedsat en regional/kommunal programstyregruppe, der refererer til Sundhedsstyregruppen. Styregruppen holdt sit første møde den
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereKOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.
Læs mereImplementering. Center for Kvalitetsudvikling
Implementering Britta Ravn, kontorchef Lea Nørgaard Bek, projektleder Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.cfk.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Etableret i januar 2007 Et videns- og
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereEn overordnet arbejdsmiljøvurdering for F&R
En overordnet arbejdsmiljøvurdering for F&R Arbejdsmiljøvurdering for F&R i forbindelse med IFO-13 For at sikre håndteringen af arbejdsmiljøet i forbindelse med IFO- 13 er der mellem ledelse og Arbejdsmiljøorganisa
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereTemagruppen om forebyggelse. Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Temagruppen om forebyggelse DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse Tid: Fredag
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin
Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Læs mereDigitale veje i danskfaget
Digitale veje i danskfaget Birgi&e Therkildsen Danskfaglig konsulent for grundskole og læreruddannelse i Dansklærerforeningens Hus Er det undervisningen læremidlerne eleverne læreren der er/ skal være
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereRehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik
Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereKommissorium for spor 3: Sundhedsfagligt indhold og organisering
Udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i perioden 2016-2019 Kommissorium for spor 3: Sundhedsfagligt indhold og organisering Version 02 Godkendt i programstyregruppen 17. juni
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereAlmen praksis og Kliniske vejledninger. Jette Kolding Kristensen Praktiserende Læge, Lektor, Ph.d
Almen praksis og Kliniske vejledninger Jette Kolding Kristensen Praktiserende Læge, Lektor, Ph.d Min erfaring med vejledninger Daglig bruger af vejledninger i min klinisk praksis Medlem af DSAMs Vejledningsgruppe
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereFORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)
FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) PARATHEDSANALYSE Kommunespecifikke produkter * Formulér SMARTe mål Udarbejd plan for uddannelse af øvrige brugere Udfør konfigureringsopgaver
Læs mereLEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose
Læs mereKan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?
Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,
Læs mereProjekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i ledelsessystemer
Projekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i er Hans Jørgen Limborg - Teamarbejdsliv Bureau Veritas Konventum Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden Certificeringsudvalget indgår som følgegruppe
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereFormidling af årsag- virkning i reklamefilm. En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab
Formidling af årsag- virkning i reklamefilm En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab Hvad har jeg undersøgt 1. Teore'sk analyse: Hvordan formår reklamer at kommunikere
Læs mere