Dagsorden til HSU. Deltagere:

Transkript

1 Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 16. november 2015 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Blangstedgårdsvej 4, 5240 Odense SØ Mødelokale F1.01 Deltagere: Medarbejderrepræsentanter: Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn (næstformand) Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling Hanne Reinhold Dinesen TR for HK Tværgående Uddannelsesudvikling og Center for Undervisningsmidler Poul Danchell TR DS - Administrationsbachelor- og Socialrådgiveruddannelsen Leila Pedersen TR for HK Blangstedgårdsvej Jørgen Markussen TR for 3F Finn Ravnkilde Marlet TR for Danske Fysioterapeuter uddannelserne til Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf og Bioanalytiker Helle Guldborg K. Nielsen, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Lene Iversholt TR for AC KomU og F&U Niels Kvium TR for AC Læreruddannelsen i Jelling (suppleant for Henriette Vognsgaard) Ledelsesrepræsentanter: Erik Knudsen Rektor (Formand) Søren Pedersen Vicedirektør Jørgen Hansen Vicedirektør Ulla Mulbjerg - Vicedirektør Poul Skov Dahl - Vicedirektør Afbud: Ingen Til stede: Pkt : Forsknings- og udviklingsdirektør Jørgen Thorslund Ordstyrer: HR- og Kommunikationschef Carsten Vikkelsøe Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen HR-juridisk konsulent side 1/9

2 Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden (kl ) Opfølgning fra sidste møde (kl ) Budgetprincipper 2. Centralisering af studievejledningen 3. Retningslinjer for ansættelse af studentermedhjælpere 4. Ledelsesgrundlaget 5. Rygepolitik 3. Temadrøftelse: Uddannelsesøkonomi (kl ) Finanslov 2016 (kl ) Ophavs- og videreudnyttelsesret (kl )... 4 Pause, kl Revision af IT-politik (kl ) Vurdering af sammensætningen af HSU (kl ) Ledelsesgrundlag (kl ) Nyt fra HAU herunder trivselsmåling (kl ) Nye/reviderede politikker/retningslinjer/hjemmelgrundlag (skriftlig orientering) Korte punkter (kl ) Oversigt over job på særlige vilkår 2. Mødekalender Eventuelt (kl )... 8 Referat tid, kl Foreløbige punkter til næste HSU-møde side 2/9

3 1. Godkendelse af dagsorden (kl ) Dagsorden for mødet skal godkendes, og punkter under "Eventuelt" skal annonceres af de tlstedeværende. Indstilling Det indstilles, at HSU godkender dagsordenen. 2. Opfølgning fra sidste møde (kl ) Budgetprincipper Det aftaltes, at 2 ledelsesrepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter mødes i november med henblik på at komme med forslag til nye budgetprincipper. Mødedeltagere: Erik Knudsen, Søren Pedersen, Jesper Zimmer, Christian A.G. Hansen, Poul Danchell og Lars Lund (som fagperson). Centralisering af studievejledningen Hvis der rejses generelle problemstillinger i LSU, som kræver drøftelse i HSU, tages det efterfølgende op i HSU. LSU skal forholde sig til den foreslåede proces, kompetenceprofiler og de udpegede indsatser (gennemførelses- og karrierevejledning og rekruttering). Der er udsendt et oplæg til drøftelse i LSU erne. Retningslinjer for ansættelse af studentermedhjælpere Opgørelse af omfang af studentermedhjælpere. Oversigt over antal af studentermedhjælpere, sættes på som årligt tilbagevendende punkt. Ovenstående opfølgning er sat i årshjulet. Ledelsesgrundlaget TR indkaldes til præsentation af registreringsværktøjer. Se punkt 8. Rygepolitik Erik Knudsen og Jesper Zimmer drøfter med henblik på godkendelse af forslag til ny rygepolitik. Rygepolitikken er godkendt, og træder i kraft den 1. december Indstilling Det indstilles, at HSU tager orientering om opfølgningerne til efterretning. 3. Temadrøftelse: Uddannelsesøkonomi (kl ) Bilag 3.1 Notat tema uddannelsesøkonomi side 3/9

4 4. Finanslov 2016 (kl ) Forslag til Finanslov for 2016 blev offentliggjort den 29. september I forhold til finanslov 2015 er der i Forslag til Finanslov for væsentlige ændringer. Tilbageførelse af omstillingsreserve fra Finanslove Det generelle statslige omprioriteringsbidrag udvides til at omfatte uddannelsesområdet. Tilskud til forskning og udviklingsaktiviteter er videreført til 2018 Hvis Forslag til Finanslov for 2016 vedtages vil konsekvenserne for UCL være, at de samlede tilskud vil falde med 8 mio. kr. i 2016, 16 mio. kr. i 2017, 24 mio. kr. i 2018 og 32 mio. kr. i 2019 ved et uændret aktivitetsniveau. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen om Forslag til Finanslov for 2016 til efterretning. Bilag 4.1 Forslag til Finanslov for Ophavs- og videreudnyttelsesret (kl ) På grundlag af nedsat forhandlingsgruppe i HSU den 15. juni 2015, er opnået enighed om vedlagte Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer Indstilling Det indstilles, at HSU tager orientering om forhandlingsresultatet til efterretning Bilag 5.1 Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer PAUSE, KL Revision af IT-politik (kl ) HSU har bedt om at vi få revideret UCL s it-politik herunder får den bragt up-to-date. Erik Knudsen, Christian Wang, Finn Ravnkilde Marlet og Niels Stefan Kvium har forestået processen med revision af UCLs IT-politik. Gruppen har opdateret it-politikken og strammet sprogbrugen. Gruppen har desuden suppleret med 3 nye politikker: side 4/9

5 Privatlivspolitik for hhv. medarbejdere og studerende, samt et Mediekodeks. Privatlivspolitikkerne skal skabe åbenhed ang. persondata i UCL s administration, herunder hvilke data UCL registrerer om medarbejdere og studerende, hvad UCL bruger disse data til, og hvordan brugerne kan få indsigt i hvilke konkrete data der er tale om. Mediekodekset beskriver god praksis for brugen af digitale medier i UCL s uddannelsesaktiviteter Indstilling Det indstilles, at HSU godkender disse politikker, og at det sikres, at kendskabet til politikkerne udbredes i UCL s organisation. Bilag 6.1 IT-politik Bilag 6.2 Mediekodeks Bilag 6.3 Privatlivspolitik for medarbejdere Bilag 6.4 Privatlivspolitik for studerende 7. Vurdering af sammensætningen af HSU (kl ) I overensstemmelse med aftale i HSU, marts 2014, skal sammensætningen af HSU vurderes efter følgende succeskriterier: Sammensætningen fremmer at HSU kan danne ramme om et dialogforum, hvor beslutninger og nye ideer kan drøftes og udvikles mellem ledelse og medarbejdere. Sammensætningen fremmer indflydelse Sammensætningen fremmer et konstruktivt og resultatorienteret samarbejde Sammensætningen giver en stærk kobling til organisationens lokale samarbejdsudvalg Indstilling Det indstilles, at HSU drøfter sammensætningen af HSU. 8. Ledelsesgrundlag (kl ) I fortsættelse af drøftelse i HSU den 21. september 2015, orienteres om fremdriften for justering af Ledelsesgrundlaget og anvendelse af Smartklik. Herunder gives en præsentation af revideret SmartKlik. Efterfølgende tilbydes introduktion og support i afdelingerne inden værktøjet skal anvendes af alle uddannelsesfaglige medarbejdere fra den 1. januar Tidsregistrering og præmisser for justering af opgaver og tidsrammer vil følge det justerede Ledelsesgrundlag fra den 1. januar side 5/9

6 Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 9. Nyt fra HAU herunder trivselsmåling (kl ) Mundtlig orientering: Trivselsmåling 2015 Hovedarbejdsmiljøudvalget behandlede UCL s samlede trivselsrapport. Set i lyset af, at undersøgelsen blev gennemført kort tid efter APV en, er udvalget tilfreds med svarprocenten på 73. Der er nogle klare tendenser i trivselsundersøgelsen. F.eks. peges på nogle uhensigtsmæssige it-systemer og der er skepsis overfor øverste ledelse. Det positive er, at der opleves et positivt samspil med lokal leder, kolleger, studerende og samarbejdspartnere og motivation samt engagement er høj. Skriftlig orientering: Arbejdsmiljøarbejdet kobles til organisationens strategi Hovedarbejdsmiljøudvalget har vedtaget en vision samt langsigtede mål for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Vision og mål er udarbejdet på baggrund af input fra arbejdsmiljøorganisationens temadag i foråret 2015, hvor man drøftede Strategi 2020 s konsekvenser for arbejdsmiljøet. Tværgående opfølgning På baggrund af trivselsrapporten er følgende tværgående indsatsområder vedtaget i både Hovedarbejdsmiljøudvalget og Strategisk Ledelse: Tydeligere fokus på hvornår og hvordan medarbejdere orienteres og hvordan der involveres. Orientering om ny it-governance med stærk kvalitetssikring af såvel beslutningsgrundlag som udvikling og implementering af nye it-systemer. Styrkelse af informationsflow horisontalt og vertikalt i organisationen. Samspil og oplevelse af samspil mellem medarbejdere og øverste ledelse. Der udarbejdes en konkret handleplan på baggrund af indsatsområderne, som offentliggøres på mit.ucl.dk, når den er vedtaget i Strategisk Ledelse. Nyvalg af arbejdsmiljørepræsentanter side 6/9

7 Der skal gennemføres et valg af arbejdsmiljørepræsentanter til arbejdsmiljøgrupperne og de lokale arbejdsmiljøudvalg. Valg til hovedarbejdsmiljøudvalget gennemføres umiddelbart derefter. Hovedarbejdsmiljøudvalget har vedtaget en ny valgprocedure for arbejdsmiljøorganisationen. I fremtiden gennemføres løbende valg af arbejdsmiljørepræsentanter til arbejdsmiljøgrupperne og de lokale arbejdsmiljøudvalg/sammenlagte udvalg, når poster bliver ledige. Læse om den nye procedure den praktiske gennemførelse af valgene APV Der er fremsendt en forespørgsel til lederne om fremdriften i APV-arbejdet i forhold til handleplanerne fra Strategisk Ledelse har vedtaget, at næste APV og trivselsmåling gennemføres i foråret Der afvikles en dialogbaseret APV og en skriftlig undersøgelse af trivslen. Ny forretningsorden for hovedarbejdsmiljøudvalget Hovedarbejdsmiljøudvalget har vedtaget en ny forretningsorden for hovedarbejdsmiljøudvalget. De væsentligste ændringer er, at sammensætningen af de lokale udvalg og strukturen bestemmes i områderne, og valgproceduren er blevet ændret. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 9.1 Trivselsrapport 10. Nye/reviderede politikker/retningslinjer/hjemmelgrundlag (skriftlig orientering) Cirkulærer: Frit organisationsvalg på AC-området Barsel, adoption og omsorgsdage Kompetencefonden Fonden til udvikling af statens arbejdspladser Organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten Kompetenceudvikling Politikker/retningslinjer: Rygepolitik side 7/9

8 Revideret version af det eksisterende dokument Arbejdstid og merarbejde; Retningslinjer for uddannelsesfaglige medarbejdere i UCL 11. Korte punkter (kl ) 1. Oversigt over job på særlige vilkår Af bilag ses oversigt over medarbejdere, der er ansat på særlige vilkår. Der er i 3. kvartal 2015 ansat 37 medarbejdere i UCL på særlige vilkår, hvilket er et fald på 3 medarbejdere i forhold til Faldet skyldes et fald på 2 HK og 1 DM. Medarbejdere ansat under HK og 3F er fortsat overrepræsenteret (68 %.), hvilket er uændret i forhold til Der er over de sidste år set en svag stigende andel af ansatte på særlige vilkår på TAPområdet i forhold til ansatte på særlige vilkår af uddannelsesfaglige medarbejdere: TAP: Uddannelsesfaglige medarbejdere: ,4 % 13,6 % ,0 % 15,0 % ,5 % 17,5 % Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag Oversigt over job på særlige vilkår, 3. kvartal Mødekalender 2016 Den 16. marts inkl. temadag, kl Den 6. juni, kl Den 26. september, kl Den 7. november, kl Den 5. december, kl Det indstilles, at HSU tager mødekalender 2016 til efterretning. 12. Eventuelt (kl ) Referat tid, kl Næste møde: Den 14. december 2015 (Vestre Engvej) Foreløbige punkter til næste møde: side 8/9

9 Godkendelse af dagsorden Opfølgning fra sidste møde Temadrøftelse Budgetopfølgning 3. kvartal 2014 Budget 2016 Orientering om lønforhandlinger 2015 (jf. årshjul) Justering af ansættelses- og fratrædelsespolitik Evaluering af kompetencestrategi og -politik Ny Lønpolitik Nyt fra HAU Nye/reviderede politikker/retningslinjer /hjemmelgrundlag Korte punkter (Interne kombinationsaftaler) Eventuelt side 9/9

10 Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 29-okt-2015 Udarbejdet af EK Journalnummer Dokumentnavn Bilag 3.1 Notat tema uddannelsesøkonomi Dokumentnummer 1. Tema om uddannelsesøkonomi Kvalitet og relevans har været det politiske mantra igennem de senere år og der har været forskellige drøftelser af, hvordan man bedst muligt understøtter dette i uddannelsesøkonomien. Taksametersystemet og forskelle i taksametre bliver løbende bragt til debat. Senest har kvalitetsudvalget peget på en række af de udfordringer, som det nuværende system har eller kan indeholde: I kvalitetsudvalgets afsluttende rapport Nye veje og høje mål - Kvalitetsudvalgets samlede forslag til reform af de videregående uddannelser hedder det bl.a.(side 28): Generelt gælder det, at taxametertaksterne til de forskellige uddannelser er historisk og politisk fastsatte. Det betyder, at der ikke nødvendigvis er nogen direkte kobling mellem omkostningerne ved at producere en given uddannelse og det tilhørende taxametertilskud. Det forhold, at der er betydelige forskelle i udgifter til fx særligt udstyr, bygninger, laboratorier, praktik mv. på de forskellige uddannelser, udgør dog en væsentlig forklaring på forskellene i taxametre. For den enkelte uddannelse gælder, at taxameterbevillingen er proportional med antallet af beståede eksaminer. At eksamen er gennemført kan i princippet afspejle, at de studerende har fået god undervisning. Men det er ikke sikkert. En anden mulighed er, at kravene til at bestå er relativt lave. Pengene udlø- ses, uanset hvor dygtige de studerende er blevet. Mens undervisning af god kvalitet typisk er forbundet med betydelige udgifter, er det isoleret set helt omkostningsfrit at sænke de faglige krav til at bestå eksaminerne. Taxametermodellen indeholder ingen incitamenter til at øge kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Her peges der således på, at der 1) ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem taksameterstørrelse og omkostninger til at drive en uddannelse, 2) gennemførsel af en eksamen siger ikke nødvendigvis noget om at de studerende har fået god undervisning og endelig 3) problemerne mellem på den side omkostninger ved god undervisning og den omkostningsfrie mulighed for at sænke krav til at bestå eksaminer. På tilsvarende vi har UCL har igennem de senere drøftet uddannelsesøkonomien og mulighederne for selv at justere og omfordele de tildelte ressourcer, uanset hvilket taksameter, der gælder for den enkelte uddannelse. Det har generelt skortet på konkrete bud på, hvordan en ændring i tildeling af midler i givet fald skulle ske, fordi det har vist sig vanskeligt at komme med forslag, som ikke havde tilsvarende mangler. Og det har på tilsvarende vis skortet på omfanget af den refordeling, der er foretaget også på UCL. Udgangspunktet skulle i givet fald være at få fastlagt omkostningerne en ved at drive en given uddannelse og det har vist sig vanskeligt at opgøre. Senest har Deloitte på sektor- side 1/2

11 niveau gjort forsøget. UCL forsøgte sig i med noget lignende uden det store held. I 2016 er der sket en mindre justering, som i højere grad er udtryk for en prioritering og investering i læreruddannelsen mere end at det er udtryk for egentlig omfordeling. Der er dog tilkendegivet vilje til at gå ind i drøftelse af andre og mere hensigtsmæssige modeller. Disse drøftelser vil blive igangsat her i løbet af november måned og pågå de kommende måneder. Taksamenterreform og besparelser på de videregående uddannelser Denne drøftelse vil finde sted i lyset, at den nuværende regering, som det fremgår af andet punkt, har fremsat et finanslovsforslag om, at uddannelsesområder lagt under statens generelle krav om omprioriteringsbidrag. Det er et bidrag, der anvendes til omprioriteringer i det samlede statsbudget. Det betyder, at alle UCL indtægter, med undtagelse af tilskud til forskning og udvikling, årligt reduceres med 2 % i forhold til Finanslov for Hvilket medfører at UCL s tilskud reduceres med 2 % i 2016, 4 % i 2017, 6 % i 2018 og 8 % af UCL s tilskud eksklusiv tilskud til forskning og udviklingsaktiviteter udgør ca. 400 mio. kr. årlig, hvilket betyder at tilskuddet vil falde med ca. 8 mio. kr. i 2016, ca.16 mio. kr. i 2017, ca. 24 mio. kr. i 2018 og ca. 32 mio. kr. i 2019 ved et uændret aktivitetsniveau. Endvidere har regeringen netop meddelt, at den vil reformere taxametersystemet, så det i højere grad understøtter høj kvalitet i uddannelserne, og uddanner til beskæftigelse. Samtidig skal det undersøges, hvordan systemet bedst understøtter et bredt udbud af videregående uddannelser i hele landet. - For regeringen er det vigtigt, at de penge, staten investerer i uddannelse, bruges på en måde, så de fører til uddannelser af høj kvalitet. Desuden skal statens investeringer understøtte, at vi udbyder uddannelser, som samfundet har brug for. Det nuværende taxametersystem er ikke indrettet til at styre i forhold til disse kriterier. Derfor skal det ændres. Og så skal vi naturligvis sikre, at man fortsat kan tage en videregående uddannelse uanset, om man bor i Horsens eller i Hovedstaden, siger uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen. Som det således fremgår her, bliver der således bragt et nyt parameter tilgængelighed af uddannelse i forhold til uddannelsesøkonomien. Rektor Erik Knudsen vil lægge op til drøftelser med afsæt i følgende: - hvad har betydning for uddannelseskvalitet? - hvilken rolle spiller uddannelsesøkonomien for kvaliteten? Erik Knudsen rektor side 2/2

12 Notat Afdeling/enhed Økonomi og Personale, Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato 26-okt-2015 Udarbejdet af LVLU Journalnummer Dokumentnavn Bilag 4.1 Forslag til finanslov for 2016 Dokumentnummer Forslag til Finanslov for 2016 Forslag til Finanslov for 2016 blev offentliggjort den 29. september I forhold til finanslov 2015 er der i Forslag til Finanslov for væsentlige ændringer. Tilbageførelse af omstillingsreserve fra Finanslove Det generelle statslige omprioriteringsbidrag udvides til at omfatte uddannelsesområdet. Tilskud til forskning og udviklingsaktiviteter er videreført til 2018 Tilbageførelse af omstillingsbidraget. Den i Finanslov 2015 varslede omstillingsreserve fra 2016 til 2018 er tilbageført i Forslag til Finanslov for Omstillingsreserven var en reduktion af aktivitetsbestemte indtægter (taxameterindtægter) på 4 % i 2016, 6% i 2017 og 8 % i Omstillingsreserven var bestemt til omprioriteringer internt i ministeriet. Statslige omprioriteringsbidrag. Uddannelsesområder er i Forslag til Finansloven for 2016 indlagt under statens generelle omprioriteringsbidrag. Det er et bidrag, der anvendes til omprioriteringer i det samlede statsbudget. Det betyder, at alle UCL indtægter, med undtagelse af tilskud til forskning og udvikling, årligt reduceres med 2 % i forhold til Finanslov for Hvilket medfører at UCL s tilskud reduceres med 2 % i 2016, 4 % i 2017, 6 % i 2018 og 8 % af UCL s tilskud eksklusiv tilskud til forskning og udviklingsaktiviteter udgør ca. 400 mio. kr. årlig, hvilket betyder at tilskuddet vil falde med ca. 8 mio. kr. i 2016, ca.16 mio. kr. i 2017, ca. 24 mio. kr. i 2018 og ca. 32 mio. kr. i 2019 ved et uændret aktivitetsniveau. Tilskud til forskning og udviklingsaktiviteter. I Finanslov for 2015 var der indregnet et tilskud til forskning og udviklingsaktiviteter (29,7 mio. kr. pr. år) for perioden 2015 til Perioden er i Forslag til Finanslov 2016 udvidet til også at gælde for side 1/2

13 Andre forhold. Ovenstående reguleringer er før pris og lønreguleringer. Der for alle tilskud med undtagelse af bygningstaxameter udgør en positiv regulering på 0,1 % i For bygningstaxameter udgør pris og lønreguleringen 1 %. Sammenfatning Hvis Forslag til Finanslov for 2016 vedtages vil konsekvenserne for UCL være, at de samlede tilskud vil falde med 8 mio. kr. i 2016, 16 mio. kr. i 2017, 24 mio. kr. i 2018 og 32 mio. kr. i 2019 ved et uændret aktivitetsniveau. side 2/2

14 AFTALE Afdeling/enhed Oprettelsesdato Udarbejdet af Dokumentnavn Direktionen 27-okt-2015 LAUD Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer Forslag til endelig aftale Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer University College Lillebælt (UCL) er en moderne offentlig uddannelsesinstitution, der bedriver uddannelse, undervisning og producerer viden, i form af undervisnings- og forskningsmaterialer. UCL s grundlæggende værdier er: - Vi bygger på viden - Vi er nysgerrige - Vi samarbejder. Det er UCL s mål, at uddannelsesaktiviteterne er af topkvalitet. Som bidrag hertil vurderes det som væsentligt, at uddannelsesfaglige og andre medarbejdere deler viden, og kan bruge og videreudvikle hinandens undervisningsmaterialer, uden at det begrænses af juridiske problemstillinger. Denne aftale er en præcisering af hvem der har rettighederne til undervisningsmaterialer, og hvad det indebærer for ophavsmanden og UCL, når UCL får overdraget rettighederne til undervisningsmaterialerne. I overensstemmelse med god akademisk skik, kildehenvises der efter de til enhver tid gældende UCL retningslinjer, Formelle krav til skriftlige opgaver i UCL. Det et krav, at alle undervisningsmaterialer kildehenvises korrekt af ophavsmanden, med navn, dato og evt. fagligt område / uddannelse. Det er en forudsætning for, at der kan ske korrekt kildehenvisning ved andres brug af undervisningsmaterialet. Ophavsmandens rettigheder er reguleret af ophavsretsloven [LBK 1144/2014]. Undervisningsmaterialer som ophavsmanden tilvirker i fritiden, og som ikke er til brug for undervisningen hos UCL, er ikke omfattet af aftalen. Medarbejderes opfindelser er ikke omfattet af aftalen, men er reguleret af lov om arbejdstageres opfindelser [LBK 104/2012]. Ledelsen og medarbejderne ved UCL er enige om nedenstående principper. 1. Generelle forhold 1.1. Rettigheden til et undervisningsmateriale, som en ophavsmand tilvirker i sin arbejdsfunktion til brug i UCL, overdrages til UCL på anvendelsesdagen. Overdragelsen sker når materialet første gang anvendes til undervisning eller uploades på fælles digitale platforme fx Fronter Ophavsmanden er forpligtiget til at uploade færdigt undervisningsmateriale til videndatabasen. Et undervisningsmateriale anses for at være færdigt, når ophavsmanden anvender det i egen undervisning på første anvendelsesdag Undervisningsmaterialer uploades i et skrivebeskyttet format, fx PDF. side 1/4

15 1.4. Overdragelse af rettigheder sker i henhold til nedenstående punkter, der fastlægger hvordan forskellige typer af undervisningsmaterialer overdrages Overdragelsen af rettigheder fra ophavsmanden til UCL gælder, uanset om rettighederne er omfattet af ophavsret, designret, brugsmodelret eller markedsføringsret. Ophavsmanden og UCL kan i særlig tilfælde forudgående aftale andet Aftalen gælder for alle personalegruppe, i den udstrækning de medvirker til udformning af undervisningsmaterialer Aftalen omfatter ikke eksterne gæsteundervisere og foredragsholdere. 2. Almindelige undervisningsmaterialer 2.1. Ved almindelige undervisningsmateriale forstås alle former for materialer, som ophavsmanden tilvirker som led i arbejdet i UCL til brug for undervisning. Det kan være undervisningsnoter, materialer fra forskellige formidlingsplatforme. fx PowerPoint, opgavesæt, digitale læringsressourcer og tilsvarende materialetyper At rettigheden til almindelige undervisningsmaterialer overdrages til UCL indebærer, at UCL kan give alle medarbejdere og studerende i UCL fri og uhindret adgang til at bruge undervisningsmaterialerne, herunder downloade, kopiere, uploade til intranet, sende det til studerende og kolleger. Det betyder, at medarbejdere og studerende frit kan anvende undervisningsmaterialet under forudsætning af, at det sker med tydelig angivelse af hvem ophavsmanden er. Hvis der indsættes tilføjelser til det oprindelige materiale, skal det angives hvem der er ansvarlige herfor. Består et undervisningsmateriale af informationer fra en oprindelig ophavsmand og tilføjelser fra en ny ophavsmand, skal det ved kildehenvisning kunne ses hvem der har ansvar for hvilke dele af materialet. Den oprindelige ophavsmand, kan kræve sit navn fjernet som forfatter fra et redigeret undervisningsmateriale Undervisningsmaterialer kan af UCL ansatte deles med eksterne samarbejdspartnere uden for UCL, efter forudgående orientering til ophavsmanden. 3. Videresalg og kommerciel udnyttelse 3.1. UCL kan videresælge undervisningsmaterialer til andre, herunder til andre undervisningsinstitutioner, hvis ophavsmanden giver sit samtykke hertil, mod udbetaling af engangsbeløb til ophavsmanden. Størrelsen fastsættes ved forhandling mellem ledelsen og den pågældende medarbejder. Hvis materialet er tilvirket af flere, deles beløbet forholdsmæssigt mellem ophavsmændene UCL kan udgive undervisningsmaterialer på kommercielle forlag, hvis ophavsmanden giver sit samtykke hertil, mod at betale ophavsmanden et beløb. Størrelsen fastsættes ved forhandling mellem ledelsen og den pågældende medarbejder. Hvis materialet er tilvirket af flere, deles beløbet forholdsmæssigt mellem ophavsmændene For CFU s medarbejdere gælder, at der kun kan udgives og videresælges materiale, som ikke kompromitterer aftaler med forlag. Dette vil typisk dreje sig om didaktiserede lære- side 2/4

16 midler. 4. Bøger og artikler 4.1. Ophavsmanden har rettigheden til bøger på mere end 40 sider og artikler. Ophavsmanden kan udgive på kommercielle forlag, uden at inddrage UCL. Det er dog en betingelse, at disse værker ikke i væsentligt omfang bruger undervisningsmaterialer som UCL har rettigheden til, i henhold til denne aftale UCL har rettigheden til artikler og bøger, uanset sidetal, som medarbejdere tilvirker til brug i UCL, efter forudgående aftale med UCL, eller som led i en opgaveportefølje, herunder som led i konsulentfunktioner eller e-læringsforløb. 5. Webcast, podcast og video 5.1. Ophavsmanden har rettigheden til undervisningsmaterialer i form af digitale optagelser af undervisning (fx webcast, podcast eller videooptagelser) Ophavsmanden kan give sit skriftlige samtykke til, at denne type undervisningsmaterialer deles på samme måde som almindelige undervisningsmaterialer (jf. pkt. 2), med henblik på videndeling i UCL. I sådanne tilfælde udfærdiges der en samtykkeerklæring mellem ophavsmanden og UCL, som angiver hvor optagelserne lagres, anvendes (fysisk) og offentliggøres Ophavsmanden kan af UCL kræve, at undervisningsmaterialer af denne type slettes fra de databaser og netværk hvor de er offentliggjort. Eventuelle kopier fra før sletningen kan fortsat være i omløb. Regulering heraf falder uden for denne aftale Det falder uden for denne aftale at regulere persondataretlige forhold, for så vidt angår optagelser af brugere, borgere og studerende. Det forudsættes reguleret af andre regelsæt i UCL, i overensstemmelse med gældende lovgivning. 6. Forældelse og sletning 6.1. For at sikre undervisningsmaterialers løbende aktualitet, sletter UCL undervisningsmateriale fra den fælles viden-database 3 år efter materialets udgivelse Ophavsmanden kan med en saglig begrundelse anmode om, at eget materiale slettes før tidsudløbet. 7. Andre forhold 7.1. Hvis en ophavsmand på UCL får nyt arbejde, kan vedkommende gøre brug af de undervisningsmaterialer han/hun selv har tilvirket, uagtet at UCL har rettigheden til undervisningsmaterialerne i henhold til denne aftale UCL kan modsætte sig denne brug, hvis der er tungtvejende grunde der taler herfor. Sådanne grunde kan være: side 3/4

17 undervisningsmaterialer som UCL har ladet fremstille med henblik på salg på et kommercielt marked undervisningsmaterialerne som UCL ikke ønsker anvendt på andre institutioner som UCL er i et konkurrenceforhold med undervisningsmaterialer der er udgivet 7.3. Ophavsmanden kan uden samtykke fra UCL bruge undervisningsmaterialer, hvis brug uden for UCL ikke påfører UCL konkurrence, eller på andre måder er uforenelig med UCL s virke. 8. Ikrafttræden, løbetid og opsigelse 8.1. Aftalen træder i kraft den 1. januar Denne aftale gælder i to år fra ikrafttrædelsesdatoen Aftalen opsiges af parterne, til genforhandling, med 3 måneders varsel til en 1. marts. Aftalen er bindende og underskrevet på vegne af medarbejdere og ledelse ved UCL. Dato: Navne på aftaleparter: Parternes underskrifter: side 4/4

18 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT IT-Politik Retningslinier for brug af ITfaciliteter hos UCL Godkendt HSU

19 Indhold 1) Indledning ) Formål med IT-politikken ) Gyldighedsområde ) Gode råd om sikker IT-anvendelse for alle ) Uacceptabel brug af IT-faciliteter ) Hvis der er mistanke om uacceptabel brug af IT-faciliteter ) Generelle regler... 5 Administration af brugerkonti medarbejdere... 5 Administration af brugerkonti studerende/kursister ) Retningslinjer for medarbejderes brug af og kalender og kalender... 6 Kodeks for indhold i s ) Adgang til brugernes personlige mailkonti, data og dokumenter... 6 Håndtering af brugerdata og brugerrettigheder ) Tilgængelighed, sikring, kryptering mm ) Privat brug noget tilladt, andet ikke ) Brug af udstyr, herunder installation af programmer ) Retningslinjer for medarbejderes brug af onlinemøder ) Lovgivning... 8

20 1. Indledning UCL står for kvalitet og åbenhed. Det gælder også IT-tilbud og -systemer til medarbejdere og studerende. Velfungerende og driftssikre IT-faciliteter medvirker til at udvikle UCL s uddannelser og aktiviteter. IT-afdelingen følger udviklingen, sørger for driftssikkerhed og stiller mange forskellige IT-værktøjer til rådighed. Lovgivningen kræver, at vi har en IT-politik for at sikre, at alle kender reglerne for anvendelse af UCL s IT-faciliteter. 2. Formål med IT-politikken IT-politikken bidrager til sikker IT-drift. Udgangspunktet er tillid til, at it-brugerne både medarbejdere og studerende: Sætter sig ind i IT-politikken, som præsenteres her. Udviser ansvarlighed i brugen af vores IT-faciliteter. 3. Gyldighedsområde IT-politikken omfatter brugen af alle UCL s IT-faciliteter: Alle netværksbaserede IT-faciliteter og IT-systemer Personligt IT-udstyr (personligt IT-udstyr udleveret af UCL samt privat IT-udstyr, der kobles på UCL s IT-faciliteter). 4. Gode råd om sikker IT-anvendelse for alle Det er vigtigt, at alle følger de givne retningslinjer og er opmærksom på, at brud på sikkerheden et enkelt sted kan have følger for mange. Du kan se UCL s tegnefilm om informationssikkerhed på mit.ucl.dk. Brug sikre adgangskoder og giv dem ALDRIG til andre. Ved fejlretning/reparation af IT-udstyr kan det være nødvendigt at give adgangskoden til en ITmedarbejder. Du skal herefter ændre din adgangskode, så det kun er dig, der kender den. Lås din PC hvis/når du forlader den. Pas på spam, phishing-mails og mistænkelige filer. Gem dine data på UCL s sikre servere. Brugernes personlige dokumenter gemt lokalt på PC en er IKKE omfattet af IT-afdelingens sikkerhedskopiering. Sørg derfor for, at dine personlige, arbejdsrelaterede dokumenter også gemmes på UCL s sikre servere, hvor IT-afdelingen sørger for daglig sikkerhedskopiering/backup. Brug UCL s sikker mail til afsendelse af persondata og fortrolige informationer. Brug UCL s sikre IT-systemer og drev til lagring af persondata og fortrolige informationer. Respektér andres ophavsret, når du genbruger indhold fra internettet. Indhent tilladelse før publicering af billeder og video, hvor andre optræder. Husk at indrapportere evt. sikkerhedshændelser. Brug af internet fra UCL s netværk bør ske med omtanke da virus eller anden skadelig software kan få store negative konsekvenser for hele netværket.

21 5. Uacceptabel brug af IT-faciliteter Ved uacceptabel brug af UCL s IT-faciliteter forstår vi brug, der: Er direkte ulovlig Kompromitterer IT-sikkerheden Skaber IT-driftsforstyrrelser ved brud på politikker/retningslinjer/regler. Eksempler Nedenfor gives en række eksempler på aktiviteter, der ikke er tilladt, når du bruger UCL s internet adgang. Det er uacceptabelt at anvende internetadgangen til private kommercielle formål. Download fra internettet er kun acceptabelt, hvis det har et arbejdsmæssigt formål. Hold dig fortrinsvis til internetsider fra kendte firmaer eller organisationer, og søg ikke efter useriøse sider. Der kan ikke gives en fast definition på hvad useriøse sider er, men pejlemærker er: - Brug sund fornuft - Undgå sider med porno, spil, chat, hacker, musik, video, fildeling og lignende. Søgning på den type af useriøse sider kan være ulovlig og det er ofte på den type sider, der gemmer sig virus, spyware og ødelæggende programmer. Vær opmærksom på, at al færden på internettet efterlader elektroniske spor. Bruger du UCL s udstyr/netværk, kan de elektroniske spor henføres til UCL (og efterfølgende til brugeren). Når du færdes på internettet fra UCL s netværk bør du derfor aldrig besøge sider eller foretage handlinger, der på nogen måde kan virke kompromitterende for UCL. Nogle brugere (f.eks. IT-medarbejdere) har adgang til alle data og IT-systemer. Men for brugere, der ikke er autoriseret hertil, er det uacceptabelt at: Forsøge at få adgang til personlige og/eller personfølsomme informationer. Anvende en anden brugers adgangskode(r). Søge informationer om password eller data, som tilhører andre brugere. Udføre aktiviteter, som ikke overholder gældende love, herunder uautoriseret kopiering af ophavsretsligt materiale, brug af licensbeskyttet software uden licens eller formidling af uautoriserede kopier af licensbeskyttet software til andre. Forsøge at omgå UCL s informationssikkerhedspolitik. Opfange eller undersøge data uden de fornødne rettigheder eller autorisation. Udføre aktiviteter som kompromitterer UCL s IT-sikkerhedsregler og retningslinjer eller andre lokale politikker, herunder forsøg på at omgå IT-sikkerhedsbestemmelser eller ressourcebegrænsninger ved at tilsløre eller forfalske sin identitet. 6. Hvis der er mistanke om uacceptabel brug af IT-faciliteter I tilfælde hvor det konstateres, at UCL s IT-politik overtrædes eller hvor der er begrundet mistanke om overtrædelse, skal IT-chefen kontaktes. IT-chefen har ansvaret for sagens videre forløb. Det vil i mange tilfælde være tilstrækkeligt at afklare en hændelse ved en opklarende samtale med de implicerede parter. Det kan dreje sig om misforståelser, tekniske fejl eller brugerfejl og dermed overtrædelser, hvor brugeren ganske uforsætligt har overtrådt reglerne.

22 Sådan en sag er hurtigt afsluttet, men for at sikre den bedst mulige håndtering, vil den mistænktes nærmeste leder i alle tilfælde blive orienteret / inddraget. Hvis der er tale om forsætlige overtrædelser UCL s IT-politik (og altså ikke simple fejltagelser), vil den mistænkte, dennes nærmeste leder/uddannelseschef og direktionen blive inddraget i undersøgelsen sammen med IT-chefen. En del af brugeraktiviteterne logges, m.h.p. at efterspore evt. brud på it-politikken. Ulovlig brug af UCL s IT-faciliteter (herunder internet), kan medføre påtale, skriftlig advarsel og have disciplinære konsekvenser som fx bortvisning/afskedigelse i henhold til gældende regler. Ledelsen/rektor kan politianmelde brud på IT-politikken hvis det skønnes nødvendigt. Overtrædelser af UCL s IT-politik af ekstern part - herunder misbrug af IT-faciliteter - vil om nødvendigt blive anmeldt til CERT (Computer Emergency Response Team). Ledelsen behandler eventuelle sanktioner i forbindelse med overtrædelsen af UCL s IT-politik efter gældende regler i UCL, herunder de personaleretslige regler. Tavshedspligt: Alle medarbejdere involveret i opklarende virksomhed eller overvågning er pålagt tavshedspligt vedrørende de oplysninger af fortrolig karakter, de måtte få kendskab til. 7. Generelle regler Ved at anvende UCL s IT-faciliteter accepterer alle brugere at opfylde gældende love, herunder nærværende retningslinjer og regler. Alle brugere er ansvarlige for enhver brug af deres personlige adgange og konti og har pligt til at håndtere passwords mv. forsvarligt, således at de ikke utilsigtet kommer andre i hænde. Brugerne må ikke beskadige, fjerne eller ændre mærkater (fx PC-navn, modelnummer, serienummer, stregkoder) på UCL s IT-udstyr. 7.1 Administration af brugerkonti medarbejdere Medarbejdere oprettes som brugere på UCL s IT-systemer på basis af brugerdata som oprettes af UCL s personaleenhed. Medarbejderen informeres af nærmeste leder om brugernavn, mailadresse og hvordan brugeren selv kan (og skal) ændre sit password. Ved fratrædelse deaktiveres medarbejderens brugerkonto på første dag efter ansættelsesforholdets ophør. 30 dage senere slettes medarbejderens brugerkonto. Brugeres adgang til IT-faciliteterne styres via tildeling af brugerrettigheder, primært på grundlag af informationer fra medarbejdernes ledere. En brugers adgang til IT-faciliteter lukkes, hvis brugeren ikke længere er ansat eller har længerevarende orlov eller andre begrundede forhold, hvor ledelsen vurderer, at adgangen bør lukkes. 7.2 Administration af brugerkonti studerende/kursister Studerende oprettes som brugere på UCL s IT-systemer af UCL s Studieadministration, der informerer den studerende om brugernavn, mailadresse og hvordan brugeren selv kan (og skal) ændre sit password. 30 dage efter studieafslutning deaktiveres den studerendes brugerkonto. Yderligere 30 dage senere slettes den studerendes brugerkonto.

23 8. Retningslinjer for medarbejderes brug af e- mail og kalender Retningslinjer for behandling af indgående e-post fremgår af UCL s journalvejledning og kalender s, kalenderaftaler og aftaler om onlinemøder har status som al anden skriftlig kommunikation i UCL. Ingen ønsker at bliver overlæsset med mails. Send som udgangspunkt en til én modtager. Hvis der er flere modtagere, så tænk grundigt over hvem og hvor mange du sender en mail til brug især postlister og Cc-feltet med STOR omtanke! Du skal holde din kalender åben for læsning for kolleger, så de kan se hvornår du inden for dine normale arbejdstider er tilgængelig for fx telefonisk kontakt og planlægning af møder. Åbne kalendere er desuden en forudsætning for at vores telefonomstilling kan yde den bedst mulige service, bl.a. ved indkommende opkald og viderestilling. Du kan give en kollega adgangsrettigheder til at tilgå din postkasse/kalender i tilfælde af længerevarende fravær. Pågældende medarbejder/kollega er underlagt fortrolighed og tavshedspligt over for din mail og kalender. Svar ALDRIG! på spam-mails og phishing-mails. 8.2 Kodeks for indhold i s Skriv altid et emne i emnerubrikken, og skriv høfligt, kort, præcist, enkelt og overskueligt. Husk at anvende en signatur der tydeligt angiver dine kontaktinformationer for modtageren. Husk at s skal kunne tåle at blive læst af andre (fx fordi nogle medarbejdere har brug for at give en sekretær eller en anden kollega adgang til sin mailboks.) Husk at dine s i tilfælde af mistanke om (evt. andres) IT-misbrug kan blive åbnet af ledelsen ved undersøgelser af mistanken, efter at du er blevet informeret herom. 9. Adgang til brugernes personlige mailkonti, data og dokumenter Hvis der er driftsmæssige problemer, kan det blive nødvendigt at IT-medarbejdere - uden forudgående varsel - åbner en medarbejders mailkonto for at udbedre problemet. Mailkontoens ejer vil hurtigst muligt blive orienteret herom og få anvisning på korrekt anvendelse af systemet. Ved driftsarbejde kan IT-medarbejdere have behov for at tilgå data og filer i forbindelse med vedligeholdelse eller undersøgelse. IT-medarbejdere er pålagt fortrolighed og tavshedspligt i forbindelse med tilgang til mailkonti, de netop omtalte personlige data og filer. Overvågning og logning Overvågning og logning af vores IT-systemer sker alene af hensyn til drift, fejlretning, sikkerhed, genetablering og dokumentation. Det kan fx være i forbindelse med undersøgelse af IT-faciliteters

24 logfiler for fejl og/eller driftsforstyrrelser, netværksovervågning, undersøgelse af e-post, der ikke er blevet leveret til en postkasse, håndtering af virus- og spamfiltre, brug af internet, afklaring af ressourcebegrænsninger o. lign. Adgang til logning og overvågning er begrænset til personale, hvis opgave det er at sikre IT-driften. IT-medarbejdere (og evt. eksterne IT-konsulenter) skal respektere fortrolighed og tavshedspligt i forbindelse med tilgang til brugernes mailkonti, personlige og evt. private data og filer, og skal behandle disse i overensstemmelse med bestemmelserne i persondataloven. 9.1 Håndtering af brugerdata og brugerrettigheder IT-afdelingen henter de basale brugerdata i UCL s IT-system SIS. Brugernavne/bruger-ID og mail-adresser dannes automatisk ud fra disse stamdata. 10. Tilgængelighed, sikring, kryptering mm IT-systemer, der ejes af UCL, skal være tilgængelige for institutionen. Det betyder at, systembrugernavne og tilhørende kodeord, krypteringsnøgler og nøgler til andre sikringsmekanismer, skal deponeres i pengeskabe eller på anden betryggende vis, således at administrator eller andre bemyndigede medarbejdere i givet fald kan få adgang til systemerne, ved den normale systemansvarliges fravær. De deponerede oplysninger skal ajourføres, når der sker ændringer. Materiale, der er omfattet af offentlighedsloven eller forvaltningsloven, må ikke opbevares/arkiveres på krypteret form. Kryptering og efterfølgende dekryptering, der sker (automatisk) mellem afsender og modtager for at sikre datatransporten, er ikke omfattet af forbuddet mod kryptering. 11. Privat brug noget tilladt, andet ikke IT-faciliteter i UCL understøtter institutionens drift. IT-udstyr hjemlånt af medarbejdere/studerende er omfattet af nærværende IT-politik. Det er tilladt i begrænset omfang at anvende IT-faciliteterne til privat brug, forudsat at den private brug ikke belaster eller kompromitterer IT-sikkerheden og IT-driften. Det er ikke tilladt at bruge UCL s IT-faciliteter til private kommercielle formål (fx annoncer og lign.), bortset fra platforme, som er specifikt beregnet til det (fx lokale og globale digitale opslagstavler ). På alle andre platforme betragtes denne form for informationer som spam! Brug af fildelingssystemer på pc ere koblet på UCL s netværk er ikke tilladt! 12. Brug af udstyr, herunder installation af programmer UCL s Pc ere (og printere), er konfigureret til vores netværk, og vedligeholdes automatisk via netværket, herunder sikkerhedsopdateringer af Windows, Office-pakken og anden software. Af hensyn til en effektiv og sikker drift er det alene IT-afdelingen, der må ændre disse indstillinger, ligesom det udelukkende er IT-afdelingen, der må servicere og reparere UCL s udstyr.

25 Brugerne må gerne installere andre programmer til egen arbejdsmæssig brug, men det påhviler brugeren at sikre at licensregler og tredje parts rettigheder overholdes. 13. Retningslinjer for medarbejderes brug af onlinemøder Når der planlægger et internt UCL-møde, skal det som den første mulighed vurderes om mødet kan afholdes online via pc, sekundært om det kan afholdes som videokonference. Begrundelsen for onlinemøder som alternativ til fysiske møder, er, i de tilfælde hvor der er større afstand mellem mødedeltagerne, spare UCL for ressourcer til transport, dvs. løn/timer og kørselsgodtgørelse. Naturligvis egner alle typer møder sig ikke til afvikling online, men muligheden skal vurderes i alle tilfælde. 14. Lovgivning Lovgivning der relaterer sig til IT-politikken: Persondataloven Forvaltningsloven Offentlighedsloven Lov om ophavsret

26 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Mediekodeks Retningslinjer for - brugen af digitale platforme og - publicering af medieindhold i UCL s uddannelsesaktiviteter [Skriv undertitel] [Skriv linje 2 eller slet] [Dobbeltklik > vælg billede] [Forfattere (evt. anden tekst)] [Skriv tekst eller slet] [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] [Dobbeltklik > vælg logo eller slet]

27 Mediekodeks Indhold 1. Formål Digitale platforme i UCL s uddannelsesaktiviteter God stil i kommunikation, dialog og debat Medieindhold og rettigheder Samtykke fra medvirkende Genbrug og videreudnyttelse af andres værker/indhold Tilgængeliggørelse - begrænset Publicering - offentligt Creative Commons UCL s egne digitale platforme Offentligt tilgængelige digitale platforme Creative Commons Mere om rettigheder UBVA Formål Digitale platforme i UCL s uddannelsesaktiviteter God stil i kommunikation, dialog og debat Medieindhold og rettigheder Samtykke fra medvirkende Genbrug og videreudnyttelse af andres værker/indhold Tilgængeliggørelse - begrænset Publicering - offentligt Creative Commons UCL s egne digitale platforme Offentligt tilgængelige digitale platforme Creative Commons Mere om rettigheder UBVA... 6

28 Mediekodeks

29 Mediekodeks 1. Formål 1.1 Digitale platforme i UCL s uddannelsesaktiviteter I UCL s studieaktiviteter og daglige drift produceres og publiceres en del medieindhold. Det er i den forbindelse nødvendigt at vise hensyn og omtanke og at respektere reglerne om ophavsrets mm. I mediekodekset opsummeres retningslinjer og god praksis for anvendelse af medieindhold og digitale platforme. Målgruppen for UCL s mediekodeks er uddannelsesfaglige medarbejdere og studerende/kursister. Kodekset omfatter: Anvendelse af og kommunikation på digitale platforme. Produktion og publicering af medieindhold på digitale platforme. 2. God stil i kommunikation, dialog og debat Vær imødekommende og vis respekt for andre brugere - undgå at virke stødende eller diskriminerende. Fokusér på at lytte, dele og bidrage. Sørg for at din kommunikation er præcis, væsentlig, relevant og konstruktiv. Din kommunikation kan blive videresendt til andre husk det når du formulerer dig. Husk at indlæg ofte ikke kan slettes igen eller trækkes tilbage. Persondata og fortrolige informationer må ikke indgå. Husk kildeangivelse/kreditering i citater og genbrug. Respekter andres ophavsret - genbrug ikke rettighedsbeskyttet materiale uden tilladelse. Overhold lovgivning og specifikke regler for platformen. 3. Medieindhold og rettigheder 3.1 Samtykke fra medvirkende Når du producerer medieindhold (fx undervisningsmateriale, opgaver) bestående af fx tekster, illustrationer, lyd, foto og video skal du sikre samtykke fra evt. medvirkende. Fx må du som udgangspunkt IKKE uden tilladelser lave foto- og videooptagelser i skoler, børnehaver, sygehuse, sundhedsklinikker etc. Tjek det og skaf evt. tilladelser, inden du begynder at fotografere og optage video. I visse tilfælde skal du anonymisere medvirkende for at overholde persondataloven. 3.2 Genbrug og videreudnyttelse af andres værker/indhold Du skal respektere 3. parts rettigheder hvis du genbruger andres værker eller dele deraf. Der kan være tale om ophavsrettigheder og forskellige former for videreudnyttelses- og distributionsrettigheder. I disse tilfælde skal du forudgående indhente tilladelse til anvendelsen, og du skal kreditere rettighedshaveren i materialet.

30 Mediekodeks Du må genbruge indhold, der er omfattet af UCL s aftale med CopyDan om bl.a. eksemplar-fremstilling til brug i UCL s uddannelsesaktiviteter. UCL s Bibliotek kan informere dig om de muligheder, som UCL s aftale med CopyDan giver. 3.3 Tilgængeliggørelse - begrænset Ofte kan det være hensigtsmæssigt at publicere materiale i et lukket forum, fx på en af UCL s egne platforme, hvor kun brugerne kan få adgang via login. Her kan du på en sikker måde publicere indhold til en begrænset brugergruppe. 3.4 Publicering - offentligt Når du publicerer materiale offentligt, dvs. frit tilgængeligt for alle, skal du være opmærksom på din rolle/profil som afsender. Hvis du er UCL-medarbejder skal du følge aftalte vilkår for publicering med UCL som afsender evt. aftale det med nærmeste leder. Hvis du er UCL-studerende skal du aftale publiceringen med den relevante underviser eller din vejleder. 4. Creative Commons Både i forhold til at (gen)bruge andres værker, og til at udgive egne værker er det oplagt at overveje brugen af Creative Commons, der er et unikt værktøj til at skabe forbindelse mellem ophavsmanden og brugeren UCL s egne digitale platforme UCL driver og stiller en række digitale platforme til rådighed for vores uddannelsesaktiviteter, hvor brugerne kan kommunikere, samarbejde, dele dokumenter og publicere medieindhold fx: Exchange mail- og kalender: Fronter LMS: Google for Education: Videotool film/video: Fælles for disse platforme er: at alle ansatte og studerende hos UCL er oprettet som registrerede brugere, og at UCL styrer og overvåger brugen jfr. i øvrigt UCL s IT-politik. 6. Offentligt tilgængelige digitale platforme Blogs, Wikis, Facebook, Twitter, Instagram, YouTube, Google+, LinkedIn, vis af offentligt tilgængelige digitale platforme kan være særdeles relevante at bruge I uddannelsesaktiviteter. Fælles for disse platforme er at brugerne selv kan oprette en brugerkonto, og at UCL ikke styrer eller overvåger brugen. Husk at bidrag og indhold på disse platforme ikke altid kan slettes senere af brugerne.

31 Privatlivspolitik for medarbejdere Retningslinjer for registrering, håndtering og anvendelse af data om medarbejdere hos UCL [Dobbeltklik > vælg billede] Godkendt HSU

32 Indhold 1. Formål Medarbejderdata Registrering Anvendelse Persondata Oplysningsret Lagring og backup Overvågning og logning... 4 side 2

33 1. Formål UCL s privatlivspolitik for medarbejdere beskriver: Hvilke oplysninger vi indsamler, og hvad vi bruger disse data til. Hvordan vi håndterer, opbevarer og beskytter disse oplysninger (herunder lovkrav o.lign.) Hvordan du kan få indsigt i disse oplysninger. 2. Medarbejderdata 2.1 Registrering Vi indsamler og opbevarer oplysninger om dig, fx: Navn, adresse, cpr-nr., lønindplacering, referater fra mus-samtaler, ansøgninger om ny-løn, syge- og fraværsdage, ferie, samt ansættelsesmæssige forhold og sager. 2.2 Anvendelse Personoplysninger bruges alene i forbindelse med den nødvendige administrative varetagelse af den enkeltes ansættelsesforhold. Personoplysninger afgives aldrig til tredjepart. Undtaget herfor er tilfælde, hvor der er tale om en ekstern leverandør der, for at kunne levere den funktionalitet UCL efterspørger, har behov for at tilgå/overføre disse data mellem systemer som UCL benytter. I disse tilfælde sikres det bl.a. med en revisionserklæring fra leverandøren, at fuld fortrolighed og gældende lovgivning overholdes. Ovenstående informationer er i forskelligt omfang at finde i UCL s IT-systemer (SIS, Navision, TeamShare, SLS, Smartklik mv.). Der findes en tilgængelig instruks for anvendelsen af hvert af disse systemer, som den enkelte system-ejer (en leder i UCL) er ansvarlig for at vedligeholde. Alle brugere er ansvarlige for enhver brug af deres personlige adgange og konti og har pligt til at håndtere passwords mv. forsvarligt, således at de ikke kommer andre i hænde. 3. Persondata Jf. persondataloven bliver dine personlige oplysninger opbevaret sikkert og fortroligt. UCL gemmer personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til den enkelte ansattes rettigheder. Adgang til personoplysninger gives kun til ansatte, der i arbejdets medfør har behov for dette. Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes. Personoplysninger gemmes højst i 12 måneder efter brug. Det logges hvem der tilgår systemerne hvornår. Når personoplysninger flyttes mellem UCL s-systemer, sker det på sikre og krypterede forbindelser. side 3

34 Hvis UCL s administration sender data til eksterne samarbejdspartnere, sker der også på sikre og krypterede forbindelser. UCL kan ikke garantere sikkerheden ved andre dataoverførsler via internettet. Fx via andre mailservere eller offentligt tilgængelige løsninger på internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Dette bør undgås. Personfølsomme data må kun sendes via krypterede dokumenter / forbindelser. Hvis du som medarbejder sender personfølsomme data på usikre forbindelser, sker det på eget ansvar, og du vil kunne være ansvarspådragende, hvis det handler om andres fortrolige data. 4. Oplysningsret Du kan altid som ansat få oplyst hvilke personoplysninger, der er lagret om dig. Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos UCL, skal du rette henvendelse til Personale-teamet i UCL. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer, der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. 5. Lagring og backup Elektroniske data, du selv fabrikerer, skaffer eller modtager bør gemmes på UCL s fællesdrev, ESDHsystem eller i din mailbox. Her bliver der taget løbende backup, som opbevares et sikkert eksternt sted i typisk 6 måneder. Dette betyder at en leder (via kontakt til IT-afdelingen) kan rekvirere adgang til dine data tilbage i tid. Også selv om du har slettet dem her og nu. Adgangen til dine gamle data vil ikke ske, uden at du underrettes. 6. Overvågning og logning Overvågning og logning af vores IT-systemer sker alene af hensyn til drift, fejlretning, sikkerhed, genetablering og dokumentation. Adgang til logning og overvågning er begrænset til personale, hvis opgave det er at sikre IT-driften. Disse skal respektere fortrolighed og tavshedspligt. Brugernes personlige og evt. private data og filer bliver behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne i persondataloven. Private (dvs. ikke-arbejdsrelaterede) data og dokumenter bør som hovedregel ikke gemmes på UCL s mail eller fællesdrev. Heller ikke billeder, videoer og andet, der optager meget lagerplads og er ressourcekrævende i backup. Videoer og store fotofiler (fx fra undervisningsbrug) som det ikke længere er nødvendigt at gemme, skal slettes fra fællesdrev, da de kan optage megen lagerplads. side 4

35 Privatlivspolitik for studerende Retningslinjer for registrering, håndtering og anvendelse af data om studerende hos UCL [Dobbeltklik > vælg billede] Godkendt på HSU

36 Indhold 1. Formål Studenterdata Registrering Anvendelse Persondata Oplysningsret Lagring og backup Overvågning og logning Formål Studenterdata Registrering Anvendelse Persondata Oplysningsret Lagring og backup Overvågning og logning... 4

37 1. Formål UCL s privatlivspolitik for studerende beskriver: Hvilke oplysninger vi indsamler, og hvad vi bruger disse data til. Hvordan vi håndterer, opbevarer og beskytter disse oplysninger (herunder lovkrav o.lign.) Hvordan du kan få indsigt i disse oplysninger. 2. Studenterdata 2.1 Registrering Vi indsamler og opbevarer oplysninger om dig, fx: Navn, adresse, cpr-nr. Desuden registreres en række informationer om dig i fbm. dit uddannelsesmæssige forløb her hos UCL. Dette kan være prøve- og eksamensresultater, orlovsansøgninger, fremdrift i uddannelsen, kontakter til studievejledere, praktikforløb, udenlandsophold mv. 2.2 Anvendelse Personoplysninger bruges alene i forbindelse med den nødvendige administrative varetagelse af den enkeltes uddannelsesforløb. Personoplysninger afgives aldrig til tredjepart. Undtaget herfor er tilfælde hvor der er tale om en ekstern leverandør der, for at kunne levere den funktionalitet UCL efterspørger, har behov for at tilgå/overføre disse data mellem systemer som UCL benytter. I disse tilfælde sikres det bl.a. med en revisionserklæring fra leverandøren, at fuld fortrolighed og gældende lovgivning overholdes. Ovenstående informationer er i forskelligt omfang at finde i UCL s IT-systemer (SIS, Navision, TeamShare). Der findes en tilgængelig instruks for anvendelsen af hvert af disse systemer, som den enkelte system-ejer (en leder i UCL) er ansvarlig for at vedligeholde. 3. Persondata jf. persondataloven bliver dine personlige oplysninger opbevaret sikkert og fortroligt. UCL gemmer personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til den enkelte studerendes rettigheder. Når personoplysninger flyttes mellem UCL s-systemer, sker det på sikre og krypterede forbindelser. Adgang til personoplysninger gives kun til ansatte der i arbejdes medfør har behov for dette. Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes. Personoplysninger gemmes højst i 12 måneder efter brug. Det logges hvem der tilgår systemerne hvornår. Når personoplysninger flyttes mellem UCL s-systemer, sker det på sikre og krypterede forbindelser. Hvis UCL s administration sender data til eksterne samarbejdspartnere, foregår det via sikre og krypterede forbindelser. UCL kan ikke garantere sikkerheden ved andre dataoverførsler via internettet. Fx via andre mailservere eller offentligt tilgængelige løsninger på internettet. side 3

38 Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Dette bør undgås. Personfølsomme data bør kun sendes via krypterede dokumenter / forbindelser. Som UCL-studerende kan du dog henvende dig i 30 år frem, for at få en udskrift af dine eksamenskarakterer og eksamensbevis mv. Efter denne tid, sendes disse eksamensinformationer til Statens Arkiver. Alle brugere er ansvarlige for enhver brug af deres personlige adgange og konti og har pligt til at håndtere passwords mv. forsvarligt, således at de ikke kommer andre i hænde. 4. Oplysningsret Du kan altid som studerende få oplyst hvilke personoplysninger der er lagret om dig. Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos UCL, skal du rette henvendelse til Studieadministrationen i UCL. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. 5. Lagring og backup Elektroniske data du selv fabrikerer, skaffer eller modtager kan gemmes i din officielle UCL-mailbox. I dette tilfælde bliver der taget løbende backup, som opbevares et sikkert eksternt sted i typisk 6 måneder. Dette betyder at en leder (via kontakt til IT-afdelingen) kan rekvirere adgang til dine data tilbage i tid. Også selv om du har slettet dem her og nu. Dette vil ikke ske, uden at du underrettes. Data, du opbevarer andre steder og som UCL understøtter adgangen til (f.eks. Google-drev), tager vi ikke backup af, og UCL garanterer heller ikke lagring af og adgang til disse data. 6. Overvågning og logning Overvågning og logning af vores IT-systemer sker alene af hensyn til drift, fejlretning, sikkerhed, genetablering og dokumentation. Adgang til logning og overvågning er begrænset til personale hvis opgave det er at sikre IT-driften. Disse skal respektere fortrolighed og tavshedspligt. Brugernes personlige og evt. private data og filer bliver behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne i persondataloven. Private (dvs. ikke-arbejdsrelaterede) data og dokumenter bør som hovedregel ikke gemmes på UCL s mail eller fællesdrev. Heller ikke billeder, videoer og andet, der optager meget lagerplads og er ressourcekrævende i backup. Videoer og store fotofiler (fx fra undervisningsbrug) som det ikke længere er nødvendigt at gemme, skal slettes fra fællesdrev, da de kan optage megen lagerplads. side 4

39 TRIVSELSMÅLING 2015 Trivselsrapport Samlet for UCL September 2015 Udarbejdet af HR og Kommunikation

40 1. Indledning UCL arbejder med trivsel for at styrke medarbejdernes arbejdsglæde. Forskning viser, at trivslen har indflydelse på fravær og er et væsentligt parameter for fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere. Alle parter vinder derfor ved god trivsel medarbejdere, arbejdsplads og ledelse. Trivselsundersøgelsen relaterer til APV en Den indikerer, hvorvidt de handlinger der er sat i værk i kølvandet på APV'en, har skabt fremgang for arbejdsmiljø og trivsel i organisationen. De ansattes trivsel er kortlagt ved hjælp af et spørgeskema. Resultatet danner grundlag for det lokale og centrale samarbejde om at styrke trivslen. Denne rapport indeholder trivselsmålingens samlede resultat for UCL. Carsten Vikkelsøe HR og Kommunikationschef

41 2. Samlet UCL-resultat 2.1 Svarprocenter Svarprocenter for enhederne Enhed Udsendt Gennemført Svarprocent Kompetenceudvikling og Underv. - Administration Kompetenceudvikling og Underv. - Videreuddannelsen Kompetenceudvikling og Underv. - LedelsesAkademiet Center for undervisningsmidler Administratonsbacheloruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen i Odense Bioanalytikeruddannelsen Radiografuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Pædagoguddannelsen i Jelling Pædagoguddannelsen i Odense Læreruddannelsen i Jelling Læreruddannelsen på Fyn Bibliotek HR & Kommunikation IT Teknik og Bygninger Forskning og Udvikling Kompetenceudvikling og underv. - ledelsessupport Ledergruppen Tværgående uddannelsesudvikling Sundhedsuddannelserne - ledelsessupport Fælles studieadministration Økonomi og Personale Ledelsessekretariat Samlet

42 2.1.2 Status for respondenternes besvarelser Den samlede svarprocent i trivselsmålingen er 73 %. Jf. figur herunder har 73 % gennemført hele undersøgelsen, yderligere 2 % har delvist gennemført undersøgelsen, mens 24 % ikke har deltaget i undersøgelsen. 1 % af respondenterne er frafaldet, fordi de er langtidssygemeldte eller på barsel. 2.2 Dit daglige arbejde Herunder er resultatet af spørgsmålene vedrørende det daglige arbejde gengivet Graf Dit daglige arbejde: Frekvens, alle

43 2.2.2 Graf Dit daglige arbejde: Frekvens, ledere Graf Dit daglige arbejde: Gennemsnit, alle

44 2.2.4 Graf Dit daglige arbejde: Gennemsnit, ledere Besvarelsernes gennemsnit vedrørende spørgsmålene om Dit daglige arbejde er mellem 3,1 og 4,0 for alle respondenter og mellem 2,9 og 4,1 for lederne. Meget få besvarelser ligger under middel (3). Der er færre respondenter der indgår i gennemsnitsberegningen end i frekvensberegningen. Det skyldes, at Ved ikke -besvarelserne er trukket ud af gennemsnitsberegningen Kommentarer fra besvarelserne vedrørende Dit daglige arbejde : Herunder er en kort opsamling på de kommentarer der er givet vedrørende Dit daglige arbejde. Mange peger på, at de IT-systemer man anvender i dagligdagen ikke fungerer optimalt. Der er mange systemer at forholde sig til, og implementeringen af dem er uhensigtsmæssig. De systemer der i denne sammenhæng nævnes er primært Epos, Smart-klik og fronter. Der opleves en mangelfuld IT-support. IT-servicedesk kan ikke altid svare på henvendelserne, fordi de ikke er systemejere på det system henvendelsen drejer sig om, men systemejerne kan heller ikke altid svare. Kvaliteten af arbejdet falder i takt med flere administrative opgaver, og det opleves som uhensigtsmæssigt af underviserne.

45 Der opleves et begrænset informationsflow fra den daglige ledelse, og manglende kendskab til medarbejderenes konkrete opgaver. Medarbejderne oplever ikke at det skyldes modvilje fra den daglige ledelse, men den daglige ledelses arbejdsvilkår. Se alle kommentarer i bilag Din enhed Herunder er resultatet af spørgsmålene vedrørende enheden gengivet Graf Din enhed: Frekvens, alle Graf Din enhed: Frekvens, ledere

46 2.3.2 Graf Din enhed: Gennemsnit, alle Graf Din enhed: Gennemsnit, ledere Besvarelsernes gennemsnit på spørgsmålene vedrørende Din enhed er mellem 3,4 og 4,1 for alle respondenter og mellem 3,8 og 4,4 for lederne. Meget få besvarelser ligger under middel (3). Der er færre respondenter der indgår i gennemsnitsberegningen end i frekvensberegningen. Det skyldes, at Ved ikke -besvarelserne er trukket ud af gennemsnitsberegningen Kommentarer fra besvarelserne vedrørende Din enhed : Herunder er en kort opsamling på de kommentarer der er givet vedrørende Din enhed. Generelt oplever medarbejderne hjælpsomhed og et godt samarbejde blandt kolleger, men det gode samarbejde og hjælpsomheden er under pres på grund af arbejdspresset. Det er ikke synligt for alle, hvordan opgaver er fordelt i en enhed. Derfor har en relativt stor andel svaret Ved ikke/ikke relevant. Se alle kommentarer i bilag 2.

47 2.4 Din nærmeste leder Herunder er resultatet af spørgsmålene vedrørende den nærmeste leder gengivet Graf Din nærmeste leder: Frekvens, alle Graf Din nærmeste leder: Frekvens, ledere Graf Din nærmeste leder: Gennemsnit, alle

48 2.4.4 Graf Din nærmeste leder: Gennemsnit, ledere Besvarelsernes gennemsnit på spørgsmålene vedrørende Din nærmeste leder er mellem 3,5 og 3,8 for alle respondenter og mellem 3,8 og 4,3 for lederne. Meget få besvarelser ligger under middel (3). Der er færre respondenter der indgår i gennemsnitsberegningen end i frekvensberegningen. Det skyldes, at Ved ikke -besvarelserne er trukket ud af gennemsnitsberegningen Kommentarer fra besvarelserne vedrørende Din nærmeste leder : Herunder er en kort opsamling på de kommentarer der er givet vedrørende Din nærmeste leder Generelt er der mange Ved ikke/ikke relevant-besvarelser. Det er forventet, da der er medarbejdere der har nye ledere eller en midlertidig leder. Desuden har flere svaret Ved ikke/ikke relevant i forhold til spørgsmålet om, hvordan konflikter håndteres, fordi der ikke har været konflikter, der har fordret ledelsesmæssig involvering. Derudover svarer flere, at de har begrænset kontakt til deres leder, som bl.a. skyldes lederen trækkes væk til tværgående opgaver eller sidder på en anden lokation. Se alle kommentarer i bilag 3.

49 2.5 Den øverste ledelse Herunder er resultatet af spørgsmålene vedrørende den øverste ledelse gengivet Graf Den øverste ledelse: Frekvens, alle Graf Den øverste ledelse: Frekvens, ledere

50 2.5.2 Graf Den øverste ledelse: Gennemsnit, alle Graf Den øverste ledelse: Gennemsnit, ledere Besvarelsernes gennemsnit på spørgsmålene vedrørende Den øverste ledelse er mellem 2,3 og 3,0 for alle respondenter og mellem 2,8 og 3,7 for lederne. Relativt mange besvarelser ligger under middel (3). Der er færre respondenter der indgår i gennemsnitsberegningen end i frekvensberegningen. Det skyldes, at Ved ikke -besvarelserne er trukket ud af gennemsnitsberegningen Kommentarer fra besvarelserne vedrørende Den øverste ledelse : Herunder er en kort opsamling på de kommentarer der er givet vedrørende Den øverste ledelse

51 Man oplever en stor distance til topledelsen. Beslutninger træffes uden reel inddragelse og lydhørhed overfor medarbejderne, da beslutninger virker truffet på forhånd inden medarbejderne høres. Man oplever ikke, at der lyttes til kritik. Informationen fra topledelsen opleves som mangelfuld. Som eksempler peges på akkrediteringsprocessen og mediestormen i foråret Se alle kommentarer i bilag Samarbejdet med andre enheder i UCL Herunder er resultatet af spørgsmålene vedrørende samarbejdet med andre enheder i UCL gengivet Graf samarbejdet med andre enheder: Frekvens, alle Graf Samarbejdet med andre enheder: Frekvens, ledere

52 2.6.3 Graf Samarbejdet med andre enheder: Gennemsnit, alle Graf Samarbejdet med andre enheder: Gennemsnit, ledere Besvarelsernes gennemsnit på spørgsmålene vedrørende Samarbejdet med andre enheder er mellem 3,1 og 3,6 alle respondenter og mellem 3,8 og 4,1 for lederne. Meget få besvarelser ligger under middel (3). En relativt stor del af medarbejderne svarer Ved ikke/ikke relevant til spørgsmålene vedrørende samarbejdet med andre enheder. Der er færre respondenter der indgår i gennemsnitsberegningen end i frekvensberegningen. Det skyldes, at Ved ikke -besvarelserne er trukket ud af gennemsnitsberegningen Kommentarer fra besvarelserne vedrørende Samarbejdet med andre enheder : Herunder er en kort opsamling på de kommentarer der er givet vedrørende Samarbejdet med andre enheder

53 Der er stor forskel på hvor meget tværfagligt samarbejde medarbejderne oplever. Der er generelt ikke en kultur i organisationen, hvor tværfagligt samarbejde søges. Se alle kommentarer i bilag Tilfredshed med at arbejde i UCL Herunder er resultatet af spørgsmålene vedrørende tilfredsheden med at arbejde i UCL gengivet Graf Tilfredshed med at arbejde i UCL: Frekvens, alle Graf - Tilfredshed med at arbejde i UCL: Frekvens, ledere

54 2.7.3 Graf - Tilfredshed med at arbejde i UCL: Gennemsnit, alle Graf - Tilfredshed med at arbejde i UCL: Gennemsnit, ledere Besvarelsernes gennemsnit på spørgsmålene vedrørende Tilfredshed med at arbejde i UCL er mellem 3,2 og 4,4 for alle respondenter og mellem 2,9 og 4,4 for lederne. Meget få besvarelser ligger under middel (3). Der er færre respondenter der indgår i gennemsnitsberegningen end i frekvensberegningen. Det skyldes, at Ved ikke -besvarelserne er trukket ud af gennemsnitsberegningen Kommentarer fra besvarelserne vedrørende Tilfredshed med at arbejde i UCL : Herunder er en kort opsamling på de kommentarer der er givet vedrørende Dit daglige arbejde Generelt er medarbejderne engagerede og motiverede, men der gives udtryk for en usikkerhed omkring fremtiden. Det handler om retning, forandringshastigheden, flytningen i fælles Campus og langsigtede planer for kompetenceudvikling og karriere. Se alle kommentarer i bilag 6.