Afrapportering af det tværgående frikommuneforsøgstema om Nye løsninger i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering af det tværgående frikommuneforsøgstema om Nye løsninger i folkeskolen"

Transkript

1 Afdeling for Børn og Grundskole Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Afrapportering af det tværgående frikommuneforsøgstema om Nye løsninger i folkeskolen Organisering og deltagere Arbejdsgruppen om det tværgående forsøgstema Nye løsninger i folkeskolen har afholdt tre møder i Ministeriet for Børn og Undervisning, hvor ansvaret for arbejdet med forsøgstemaet også har været forankret. 6. november 2012 Sags nr.: L.391 Frikommunerne Fredensborg, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Viborg og Vejle har deltaget i et eller flere af møderne. Endvidere har KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet deltaget i møderne. De nedenfor nævnte hovedtemaer og konkrete forsøgsansøgninger har desuden været drøftet skriftligt mellem de deltagende frikommuner, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning. Forsøgsansøgningerne har ikke været undergivet en politisk behandling i hverken regeringen eller frikommunerne. Hovedtemaer for drøftelserne i forsøgstemaet Nye løsninger i folkeskolen Frikommunerne har under drøftelserne i arbejdsgruppen fokuseret generelt og overordnet på et ønske om mindre statslig regelstyring og større kommunal frihed i styringen af folkeskolen, dvs. en kvalitetsstyringsmodel med fokus på effekt/udbytte frem for input. Den ønskede løsning er blevet beskrevet som et skifte fra industrisamfund til vidensamfund. Endvidere har frikommunerne i arbejdsgruppen fokuseret på udskoling, fordi flere kommuner i dag oplever problemer med at fastholde de unges

2 2 interesse i skole og uddannelse, ikke mindst i forhold til at gøre de unge parate til ungdomsuddannelser. Endelig har frikommunerne i arbejdsgruppen drøftet mulighederne for, at forældre kan tilkøbe ydelser til folkeskolens grundydelse. Frikommunerne har i divergerende omfang haft ønske herom. 1. Konkret har arbejdsgruppen under overskriften om mindre statslig regelstyring, større kommunal frihed og fokus på output drøftet en ny mål - og kvalitetsstyringsmodel: Frikommunerne har peget på, at ikke alle gældende fælles, faglige mål passer til alle elever, og at det for at sikre, at alle elever får de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, vil være bedre at have individuelle mål for hver enkelt elev. Individuelle mål vil bedre kunne sikre den undervisningsdifferentiering, som folkeskoleloven kræver. De individuelle mål kan i visse tilfælde også tænkes som gruppemål for elever med fælles styrker eller fælles behov. Dertil kommer, at de eksisterende fælles, fag måls slut- og trinmål er overordnede undervisningsmål, som kan efterlade behov for at tydeliggøre, hvad eleverne skal lære. Det kan ske ved at opstille læringsmål, som både kan være individuelle eller gælde for grupper af elever. Inspirationen til de individuelle mål/tydeliggørelsen af de eksisterende mål kan fx hentes i de faghæfter om naturfaglige fag og it, som Ministeriet for Børn og Unge udgiver. Endvidere kan inspiration hentes i de finske fagmål, som er mere overordnede og kortfattede end de danske, og som giver bedre råderum til den enkelte lærers didaktik og bedre råderum til praksisnær undervisnings. Antagelsen om, at unge mennesker bedst lærer og udvikler sig ud fra forskellige lærings-, færdigheds- og forståelsesmål, bør også afspejles i test og ved afgangsprøver. Den individuelle tilgang og tydeliggørelsen af målene skal ikke kun være et vilkår i forhold til den daglige undervisning, men også i forhold til evalueringer og afgangsprøver, som bør afspejle den enkelte elevs arbejde med sine individuelle mål, og de tydeliggjorte mål. Individuelle og tydeliggjorte mål er desuden et bedre kvalitetsstyringsredskab end fx folkeskolelovgivningens timetalsmodel, der fokuserer på input frem for output.

3 3 Mål- og kvalitetsstyringsmodellen bør endvidere baseres på mere fleksible muligheder for holddannelse end den gældende folkeskolelovgivning ud fra kompetence-, men ikke niveaukriterier (fx elevernes forskellige fagligheder og læringsstile: forskellige behov for tæt lærerstyring, adgang til at spørge læreren, mulighed for at arbejde mere selvstændigt og/eller sammen med andre elever). En mål - og kvalitetsstyringsmodel som her beskrevet vil desuden have den fordel, at den er administrativt enklere for skolerne end den gældende styringsmodel, der efter frikommunernes opfattelse er kendetegnet ved inputstyring og detailkontrol. Således er der også som led i frikommuneforsøgets 4. runde med konkrete forsøgsansøgninger indgivet en ansøgning om øget fokus på individuelle læringsmål Arbejdsgruppen har under overskriften udskoling drøftet en ny model for 9. klasse, hvor der i højere grad end i dag fokuseres på at gøre eleverne parate til en ungdomsuddannelse. Frikommunerne har her i høj grad haft fokus på at motivere de unge skoletrætte elever til en ungdomsuddannelse, men også på at tilrettelægge relevante forsøg for ambitiøse, boglige unge. Der henvises herved også til, at flere frikommuner har indgivet konkrete ansøgninger om udskoling under frikommuneforsøget 2. Grundtanken med den konkrete forsøgsansøgning, jf. nedenfor, er, at undervisningen på 9. klassetrin skal opdeles i to semestre, hvor det første halvår indeholder undervisning og afsluttende folkeskoleprøver, mens det andet halvår skal være en overgang til ungdomsuddannelse. For at sikre, at eleverne får tid nok til at nå de faglige mål inden prøverne efter 1. halvår (nogle mål vil dog først skulle nås i 2. halvår), skal dette nok strække sig til omkring vinterferien, således at prøverne kan aflægges omkring januar måned. Prøverne skal være bagudrettede og skal afspejle elevernes erfaringer med det, de har lært i folkeskolen, men må også gerne være tværgående, 1 Gentofte, ansøgning nr. 20 under frikommuneforsøgets 4. runde, som er under behandling. 2 Se fx: A) Den imødekomne ansøgning (nr. 44) fra Fredensborg Kommune under frikommuneforsøgets 1. runde om styrket udskoling. B) Imødekomne ansøgninger under frikommuneforsøgets 3. runde: nr. 25 og 26 fra Gentofte/Gladsaxe Kommuner, nr. 29 fra Gentofte/Gladsaxe Kommuner om semesteropdelte afgangsprøver efter 9. klassetrin, nr. 32 fra Odense Kommune om tilbudsfag på klassetrin, nr. 33 om virksomhedspraktik for elever på 7. klassetrin.

4 4 så de afspejler det, eleverne vil komme til at møde i deres respektive ungdomsuddannelser. Resten af andet halvår vil skulle bruges på fremadrettet arbejde med valg af og rådgivning om relevant ungdomsuddannelse og kvalificering af eleverne til at møde blandt andet de faglige og sociale krav på ungdomsuddannelserne. Derved vil arbejdet med elevernes uddannelsesparathedsvurderinger også kunne kvalificeres. Gymnasiale uddannelsesinstitutioner(s lærere) og eud-institutioner(s lærere) vil kunne inddrages i realiseringen af et sådant forsøg Ideen kan eventuelt udvides til også at dække 10. klasse. 3. Arbejdsgruppen har desuden drøftet mulighed for tilkøbsydelser i folkeskolen. Hermed tænkes på muligheden for at imødekomme ønsker fra borgerne om tilkøb af ydelser, der ligger ud over folkeskolens grundydelser, som alle kan få uden at skulle betale for det. Det kan fx være - lektiehjælp - naturfaglige tilbud - kreative og musiske fag - sproglige og kulturelle aktiviteter - supplerende undervisning og prøver, som både kan være rettet mod herboende elever og elever af udenlandske arbejdstagere på midlertidigt ophold, fx Cambridge Curriculum 3. Muligheden for tilkøb indebærer, at der skal kunne opkræves betaling af borgerne for ydelserne. I det omfang, dette skal foregå som et led i et folkeskoletilbud, må grundlovens 76 og retten til gratis folkeskoleundervisning for alle elever i den undervisningspligtige alder overvejes, men hvis der alene er tale om tilbud om undervisning til eleverne i deres fritid 4 ud over skolens almindelige undervisning, er der ikke problemer i forhold til grundlovens gratisprincip. 3 Der er indgivet konkret ansøgning herom under det tværgående tema om vækst i kommunerne, som er forankret i Erhvervs- og Vækstministeriet. 4 Der henvises herved til folkeskolelovens 3, stk. 3, og 50, stk. 1, nr. 1.

5 Konkrete ansøgninger 5 Målstyring af og fleksibel skole for børnehaveklassen 10. klasse 9. klasse et afslutnings- og overgangsår 5 Tilkøbsmuligheder. 5 Egentlig indgivet af Gentofte Kommune som led i frikommuneforsøgets 4. runde, men medtaget her da temaet/forsøget er drøftet i arbejdsgruppen.

6 Frikommuneforsøg tværgående tema om folkeskolen Arbejdsgruppen om Nye løsninger i folkeskolen Titel på forsøg 9. klasse et afslutnings- og overgangsår Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Kontaktperson Morten B. Sivertsen Telefon mobs@gentofte.dk Dato for ansøgning 1. november Beskrivelse af forsøget Folkeskolen anno 2012 skal forandre sig og imødekomme det omgivende samfunds hastighed og forventninger til elevernes læringspotentiale. Eleverne skal imødekommes, så de både oplever, at deres læringsforløb i Folkeskolen tages alvorligt, afprøves og benyttes til det videre uddannelsesforløb. Samtidig har vi i dag en forpligtelse til at gøre overgangen og dermed det fremadrettede læringsforløb lettere for den enkelte elev. Ingen elever er ens og skal derved behandles forskelligt både med forventninger og ambitioner. Dette skal afspejles i deres uddannelsesparathedsvurdering, og de skal opleve det i deres folkeskoleliv lige til det sidste. Frikommunerne foreslår derfor at ændre indholdet i 9. klasse, så 1. halvår bruges på at afslutte fagene dvs. med afgangsprøver i december eller januar. Prøverne er bagudrettede og skal give eleverne erfaring med og forståelse for, hvad de har lært i deres folkeskoleforløb. Samtidig ønskes en bredere sammenhæng i prøverne, så de afspejler den sammenhæng og det faglige samspil, som vi ønsker at give eleverne med i deres videre læringsog uddannelsesforløb. Det kan ske ved at sammentænke fagene i 9. klasse i tværgående prøver. Det kan gælde a) dansk og kristendom, b) samfundsfag, historie og engelsk og c) matematik, biologi, fysik-kemi og geografi. Andet halvår af skoleåret skal bruges på fremadrettet at arbejde videre med valg af og rådgivning om ungdomsuddannelse og kvalificering til ungdomsuddannelse fagligt, socialt, personligt og sundhedsmæssigt. Det kan være i form af kortere forberedende kurser i de fag, den valgte ungdomsuddannelse tilbyder - eller kurser i sociale kompetencer og personlig udvikling/effektivitet. (Projektopgaven kunne også med fordel placeres sidst på skoleåret, så den tager afsæt i et emne, eleverne vil skulle arbejde videre med i ungdomsuddannelsen). Baggrunden for ønsket er, at 9. klasse i dag ikke giver elevernes udvikling de mest optimale kår. Uddannelsesparathedsvurderingen i marts forholder sig ikke til afgangsprøverne. Det betyder bl.a. at undervisningen udfordres fra marts til afgangsprøverne. Det vil vi gerne lave om på. Den enkelte elev får med ovenstående forslag mulighed for at bruge afgangsprøverne konstruktivt samt til fremadrettet at arbejde med egen udvikling og læring målrettet de forventninger, der er fra næste uddannelsesniveau. Fordelen ved at ændre 9. klasses indhold vil være, at 2. halvdel af skoleåret kan bruges til først at kvalificere valg af ungdomsuddannelse yderligere evt. arbejde med sine svage sider forud for 1

7 2. Mål og forventede resultater uddannelsesparathedsvurderingen - og herefter forberede sig konkret til starten på ungdomsuddannelsen med konstruktive input fra uddannelsesparathedsvurderingen. Målene for den nye 9. klasse er: at 9. klasse i endnu højere grad bruges forberedende til ungdomsuddannelsen. At afgangsprøverne flyttes, så de indgår i elevernes valg af ungdomsuddannelse og uddannelsesparathedsvurderingen i marts. At der bliver bedre mulighed for at arbejde med elevernes alsidige udvikling i andet halvår af 9. klasse målrettet deres valg af ungdomsuddannelse. At elevernes valg af ungdomsuddannelse kvalificeres yderligere og derved at forbedre overgangen. Det gælder også deres forventninger hertil. 3. Hvordan nås de opstillede mål? De forventede resultater ved den nye 9. klasse er: Flere elever er fagligt, socialt, personligt og sundhedsmæssigt parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Eleverne er endnu mere motiverede for at starte på den rigtige ungdomsuddannelse. Færre elever dropper ud af deres ungdomsuddannelse Elevernes lyst til læring og trivsel styrkes. I 1. kvartal 2013 afklares, hvordan kravene i Fælles Mål kan opfyldes på kortere tid evt. med ændringer i Fælles Mål for 8. klasse så afgangsprøverne gennemføres i december eller januar. Herefter gentænkes undervisningen i 1. halvår af 9. klasse (og evt. 8. klasse). Det samme gælder indholdet i 2. halvår af 9. klasse i forhold til elementer, der kan a) kvalificere elevernes uddannelsesvalg, b) styrke elevernes uddannelsesparathed fagligt, socialt, personligt og sundhedsmæssigt og c) bygge bro til elevens valg af ungdomsuddannelse. Projektopgaven i 9. klasse skal inddrages i b) eller c). Dette sker med øje for den økonomiske ramme og samarbejdsmuligheder med ungdomsuddannelserne og UU-nord. Denne afklaring kan betyde, at afgangsprøven flyttes lidt frem eller tilbage. I 2. kvartal 2013 planlægges den nye 9. klasse økonomisk og arbejdstidsmæssigt. Her gennemføres også en større kommunikationsindsats om den nye 9. klasse til elever, forældre og lærere. I august 2013 startes den nye 9. klasse op. 4. Forsøgshjemler Dispensation fra Folkeskoleloven: - Afgangsprøven ( 14) prøven flyttes fra maj til omkring januar og andre prøveformer og anden sammensætning af fagene i prøverne vil også blive overvejet. - Faggrupper ( 28) det kan blive relevant at inddrage andre faggrupper i undervisningen i 2. halvår af 9. klassen. - Minimumstimetal ( 16) dette gælder 2. halvår af 9. klasse, hvor minimumstimetallet i de enkelte fag formentligt ikke vil blive opfyldt på grund af det fremadrettede fokus på uddannelsesparathed og brobygning til ungdomsuddannelserne. 2

8 5. Evaluering Evalueringen vil ske via virkningsevaluering, som både indeholder en procesevaluering (hvordan og hvorfor virker den pågældende indsats) og effektevaluering: Har indsatserne haft den ønskede effekt for eleverne? Har indsatserne været de rigtige? Og hvis ikke, har det ført til utilsigtede konsekvenser? Ovenstående vil ske med afsæt i mål og forventede resultater under punkt 2. Evalueringen forestås af medarbejdere med evalueringskompetencer og erfaring. 3

9 Frikommuneforsøg tværgående tema om folkeskolen Arbejdsgruppen om Nye løsninger i folkeskolen Titel på forsøg Mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser i folkeskolen Start- og sluttidspunkt for Startdato Startdato forsøget Kontaktperson Lars Jespersen Telefon Mail lajes@vejle.dk Dato for ansøgning 1. november Beskrivelse af forsøget Grundskoletilbuddet inden for rammerne af folkeskoleloven, bygger helt grundlæggende på tanken om et skoletilbud til alle, uden nogen form for omkostninger for borgerne. Grundydelsen er blandt andet defineret ved hjælp af bestemmelser om fag, antallet af lektioner i disse fag og ikke mindst den indholdsmæssige side der er fastlagt i fagbeskrivelserne fælles mål. For at kunne imødekomme eventuelle ønsker og behov, om et mere differentieret og individuelt undervisningstilbud, der rækker udover den grundydelse der er sikret i folkeskoleloven, ønskes der mulighed for, at kunne igangsætte forsøg, hvor folkeskoler blandt andet kan tilbyde aktiviteter som: Lektiehjælp Naturfaglige tilbud Kreative og musiske fag Sproglige og kulturelle aktiviteter Supplerende eksaminer og undervisning (eks. Cambridge Curriculum) Ovenstående er eksempler på mulige tilbud, det helt principielle som ligger til grund for denne ansøgning er: Muligheden for anvendelse af hel eller delvis brugerbetaling i forbindelse med oprettelse af disse aktiviteter. At skolen/kommunen som administrativ enhed, har det pædagogiske, personalemæssige og driftsmæssige ansvar. At tilbuddet principielt kan gives til alle årgange i grundskolen. At skolerne får mulighed for, at løse opgaven ved, at benytte personale der er tilknyttet skolens almindelige drift. At skolens tilbud også retter sig imod elever der ikke er tilknyttet skolens distrikt, principielt alle elever i kommunen. At tilbuddene er helt eller delvist brugerfinansierede.

10 2. Mål og forventede resultater Måler er, at flere elever bliver udfordret i forhold til deres potentiale, deres interesser og deres behov. Der vil inden for rammerne af dette forsøg være mulighed for, at imødekomme borgernes ønske om at dygtiggøre sig inden for selvvalgte faglige og personlige områder. 3. Hvordan nås de opstillede mål? I forsøgsperioden tilbydes denne tilkøbsordning, af konkrete skoler efter at der er foretaget en behovs og interesseanalyse. Der etableres en følgegruppe af fagpersoner, der også gennemfører evaluering. 4. Forsøgshjemler 50 i folkeskoleloven 5. Evaluering Side 2 af 2

11 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommuneforsøg tværgående tema om folkeskolen Arbejdsgruppen om Nye løsninger i folkeskolen Titel på forsøg Målstyring og fleksibel skole for årgang Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Kontaktperson Karina Kringlum Telefon kkri@odense.dk Dato for ansøgning 1. november 2012 Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Mange af landets kommuner har en faglig udfordring i folkeskolen. Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange elever forlader skolen uden de nødvendige kompetencer. Og samtidig oplever mange elever omvendt, at de ikke bliver udfordret nok i skolen. Skal vi ruste alle børn til uddannelse og det fremtidige arbejdsmarked, skal flere lære mere. Det kræver, at vi tænker nyt. Vi skal øge kvaliteten i folkeskolen, så flere lærer mere. Derfor lægger vi op til en forandring, hvor eleverne får en længere, mere afvekslende og mere motiverende skoledag, hvor der er fleksible strukturer og faggrænser. Alle skal blive fagligt dygtigere have tilpas udfordringer, både de dygtigste og dem, der oplever vanskeligheder. Der arbejdes med individuelle mål og gruppemål snarere end fælles mål. Målene bliver mere konkrete og mere kortfattede, for at give råderum til den enkelte lærers didaktik. Målstyring afløser timetalsstyring. Folkeskolens fokus skal være rettet mod, om eleverne når de ønskede mål. Mindre vigtigt er det, om eleverne har fået et vist timetal. Jo mere fleksibel, tværfagligt og projektorienteret undervisningen tilrettelægges, jo mindre giver det mening at skulle holde styr på hvor mange timer, den enkelte klasse eller elev har modtaget. En elev kan måske nå målene på langt færre timer end foreskrevet i det vejledende timetal, mens en anden elev skal bruge langt flere timer. Derfor ønskes fritagelse for indberetning af opgørelse af elevernes timetal over en treårig periode. Det vil være teamet af lærere og pædagoger omkring den enkelte klasse/årgang, der har til opgave at planlægge den struktur og de undervisningsforløb, der kræves for at nå målene. Det indebærer et betydeligt selvstændigt ansvar for medarbejderne og en betydelig lokal ledelsesopgave at vise vejen og følge op. 2. Mål og forventede resultater Målstyring frem for timetalsstyring forventes at lette administrationen for skolerne.

12 Side 2 Målene tilpasses den enkelte elev. Herigennem skabes tilpas udfordringer til alle, både de fagligt svageste og de dygtigste. Alle elever udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt. Målstyring vil fremme undervisningsdifferentiering. Folkeskoleloven forpligter skolerne til at undervise differentieret ud fra elevernes forskellige standpunkter og måder at lære på. Ovenstående forventes at resultere i, at flere børn og unge trives og har større lyst til læring. 3. Hvordan nås de opstillede mål? De opstillede mål nås primært ved at der kastes lys på hver enkelt elev. Det der skaber udvikling er, at eleverne arbejder med det de er gode til, eller får hjælp til det de skal blive bedre til. Målene er først nået, når alle børn oplever at blive set og udfordret med afsæt i deres nærmeste udviklingszone. Målene opnås også ved at lave strukturelle rammer for elevernes undervisning funderet i læringsmål og ved at erstatte den fag- og timeopdelte ramme med fleksible strukturer. 4. Forsøgshjemler I henhold til folkeskoleloven 10 om trin- og slutmål for undervisningen på de forskellige klassetrin 16 om antal undervisningstimer 18, stk. 5 om klasselærerfunktionen 19 b om opdeling i obl. og valgfri del m.v. 19 c om timetal og organisering i den obl. del 19 h om mål for de obligatoriske fag i 10. kl. 25, stk. 1-7 om klasse- og holddannelse Kapitel 4 om uddannelseskrav til pædagoger og lærere. Smh. her med frikommunelovens Evaluering Evalueringen vil indeholde en effektevaluering: Har indsatserne haft den ønskede effekt for eleverne? Har indsatserne være de rigtige? Og hvis ikke, har det ført til utilsigtede konsekvenser? Der vil blive evalueret på børnenes læringsresultater, samt deres tilfredshed ved at gå i skole. Evalueringen kan bl.a. ske via skolesundhedsprofilerne. Der vil ligeledes blive evalueret på skoleledernes opfattelse af, om de administrative opgaver er blevet lettere.

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende Bente Schoubye bensch@gladsaxe.dk Afdeling for Børn og Grundskole Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Gladsaxe Kommunes

Læs mere

Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen

Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a 1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Udkast til forsøgsansøgninger under Børn & Unge ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

Udkast til forsøgsansøgninger under Børn & Unge ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Udkast til forsøgsansøgninger under Børn & Unge Idé nr. 3.4 Frikommune Titel på forsøg Viborg Kommune Udvidelse af nærmiljøet: store skoledistrikter Start- og sluttidspunkt for Startdato Ved opstart af

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

10. klasse Dragør Kommune. [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17

10. klasse Dragør Kommune. [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17 10. klasse 2018-19 Dragør Kommune [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009 10.klasse Dragør kommune 2008/2009 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Højmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf:

Højmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf: Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg med forkortet skoledag og tolærerordning 2. Kommunens navn Vejen Kommune 3. Skole omfattet af ansøgningen Højmarkskolen 4. Underskrift 5. Kontaktperson Kontaktperson og dennes

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Selvevaluering på RpR

Selvevaluering på RpR Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Bredballe Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Bredballe Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Bredballe Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...

Læs mere

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Brug af 16b på Kildedamsskolen Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato] LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse

Læs mere

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt. og 15 e i lov

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017 Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Nye frikommuneforsøg udviklet i samarbejde mellem frikommuner og ministerier

Nye frikommuneforsøg udviklet i samarbejde mellem frikommuner og ministerier 11. februar 2013 Nye frikommuneforsøg udviklet i samarbejde mellem frikommuner og ministerier De ni frikommuner og relevante ministerier har i sensommeren og efteråret 2012 samarbejdet om udvikling af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Søgårdsskolen

Beskrivelse af udskolingen på Søgårdsskolen Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af

Læs mere

Til samtlige kommunalbestyrelser. Udmelding af rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning

Til samtlige kommunalbestyrelser. Udmelding af rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning Til samtlige kommunalbestyrelser Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Udmelding af rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning En række kommuner har kontaktet

Læs mere