Temperaturmåling af styringen af det specialiserede socialområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temperaturmåling af styringen af det specialiserede socialområde"

Transkript

1 Temperaturmåling af styringen af det specialiserede socialområde Kommunaløkonomisk Forum 2011

2 Temperaturmåling af styringen af det specialiserede socialområde Der har i de seneste år været stor fokus på styringen af det specialiserede socialområde. Fokus har været på at udvikle redskaber til at understøtte politikernes arbejde med at fastlægge og udmønte serviceniveauer, redskaber til at skabe bedre ledelsesinformation, redskaber til bench-mark og redskaber til at øge integrationen mellem økonomi og faglighed. KL har i december 2010 gennemført en temperaturmåling af kommunernes styringspraksis på det specialiserede børne- og ungeområde baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er besvaret af 86 kommuner svarende til en svarprocent på 88 pct. Undersøgelsens resultater er gengivet på side 4-8. KL takker de kommuner, der har besvaret undersøgelsen. Som udgangspunkt for vurdering af undersøgelsens resultater er der i det følgende afsnit en beskrivelse af de styringsredskaber, der i mange kommuner har vist sig at gøre en forskel, når der sættes fokus på budgetoverholdelse på det specialiserede socialområde. Redskaber, der giver god budgetstyring Der er mange redskaber til rådighed for styringen af det specialiserede socialområde. De kommuner, der er nået længst med den økonomiske styring af det specialiserede socialområde, kendetegnes i høj grad ved at anvende samme grundlæggende styringsredskaber. Målet om budgetoverholdelse understøttes i disse kommuner især af følgende redskaber: 1. Serviceniveauet er afspejlet i budgettet Så godt som alle kommuner har vedtaget serviceniveauer med tilhørende budgetter for det specialiserede socialområde. I mange kommuner adskiller det udmøntede serviceniveau sig imidlertid væsentligt fra det i budgettet besluttede. Budgettet skal være styrende for den service, der udmøntes gennem året. Kommunalbestyrelsen prioriterer nemlig serviceniveauet og den dertil hørende økonomiske ramme ved budgetvedtagelsen. Det er helt afgørende, at der er overensstemmelse mellem det serviceniveau, som besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen og det serviceniveau, der rent faktisk udmøntes i praksis. Når man konstaterer stor forskel mellem budget og regnskab er forklaringen ofte, at budgettet ikke har været en del af det løbende styringsgrundlag for visiteringen. 2. Klare politiske mål og en bred tilbudsvifte I mange kommuner er serviceniveauet for det specialiserede socialområde formuleret på en måde, der ikke er retningsgivende for sagsbehandlernes arbejde. Samtidig er der i nogle kommuner en tendens til, at anvende ganske få tilbudstyper.

3 Udmøntningen af serviceniveauet sker i praksis i visitationen. Derfor er det helt afgørende, at det politisk formulerede serviceniveau kan omsættes til nogle klare principper, der er retningsgivende for sagsbehandlernes daglige arbejde. Nogle kommuner har udarbejdet et anbringelsesgrundlag, som er styrende for i hvilke situationer man anbringer, og hvornår man ikke anbringer. Det er endvidere afgørende, at kommunen har en så bred tilbudsvifte, at der er alternative handlemuligheder i visitationsprocessen. Mange kommuner er i gang med at fokusere på, hvilke ydelser der giver størst effekt for barnet. Det indebærer ofte, at de traditionelle institutionsanbringelser suppleres, så man i højere grad prioriterer nære løsninger for barnet og herunder også netværksanbringelser. En bred tilbudsvifte gør det endvidere nemmere at foretage de justeringer, der er nødvendige for at kunne overholde budgettet og dermed det besluttede serviceniveau. 3. Tæt kobling mellem budgetansvar og visitationsansvar Hvis sagsbehandlerne ikke kender til de økonomiske rammer for deres arbejde, er det vanskeligt for dem at inddrage økonomiske hensyn i visitationen. I mange kommuner er sagsbehandlerne ikke bekendte med de økonomiske rammer, endsige hvor store summer de selv administrerer. Budgethensynet og de faglige hensyn skal kobles løbende i visitationsarbejdet. Uden denne kobling risikerer man, at sagsbehandlerne ikke har tilstrækkelig forståelse for, hvor afgørende deres arbejde er for den samlede økonomiske ramme. Udgangspunktet i flere og flere kommuner er, at budgetansvaret ligger hos den enkelte medarbejder eller hos det relevante sagsbehandlerteam. Det øger opmærksomheden mod både effekt og omkostninger i forbindelse med visitationsbeslutningerne. Nogle kommuner har etableret egentlige visitationsudvalg for at sikre, at principperne for det politiske fastsatte serviceniveau fastholdes. En tæt kobling mellem økonomi og faglighed handler også om, at sikre et godt og systematisk samarbejde mellem medarbejdere i fagforvaltningen og i økonomiforvaltningen. 4. Klart ledelsesansvar I mange kommuner er det ikke entydigt defineret, hvem der har ansvaret for budgetoverholdelse. Herved risikerer man, at fokus på budgetoverholdelse bliver diffus. Kommunalbestyrelsen fastlægger et serviceniveau i budgetsituationen ud fra en forventning om, at budgettet overholdes. Mange kommuner har imidlertid oplevet budgetskred, fordi det har været uklart, hvem der har ansvaret for budgetoverholdelse. Ansvaret for budgetoverholdelse skal være klart defineret. Det skal være en kerneopgave for fagchefen at sikre budgetoverholdelse. Til det formål har nogle kommuner arbejdet med at udvikle bedre ledelsesinformation, så det fx er muligt for fagchefen at få en rapport hver måned over visiterede sager og den tilhørende økonomi på sagsbehandlerniveau. Informationen anvendes til at tage en dialog i sagsbehandlergruppen om prioriteringerne i visitationen. 2

4 5. Opfølgning og evaluering af enkeltsager Fokus på opfølgning er ikke lige stor i alle kommuner. Og i mange tilfælde er børn og unge udsat for meget langvarige anbringelser uden løbende overvejelser om alternative indsatser. Det er helt afgørende, at kommunen følger op på sagerne. Når et barn eller en familie tilbydes en foranstaltning, er det med et udviklingsperspektiv for øje. Man har en forventning om, at den tildelte ydelse får en positiv effekt på barnets eller familiens udvikling. Det betyder også, at der meget vel kan være et helt andet behov for hjælp efter 3 måneder, efter 6 måneder, osv. I nogle kommuner følger man meget systematisk op på sagerne, så det hele tiden sikres, at man ikke fastholder børn i længere perioder eller i mere omfattende tilbud end nødvendigt. 6. Månedlig politisk og administrativ budgetopfølgning på indsatsniveau I mange kommuner konstateres budgetafvigelser så sent på året, at mulighederne for at gribe ind er ganske små. Det har ført til, at mange kommuner flere år i træk har kunnet konstatere store budgetoverskridelser og stigende udgifter. Det er afgørende, at der hele tiden er overblik over økonomien og opgaveløsningen i løbet af året, og at der systematisk og ofte følges politisk op på måltal herfor. Det er forudsætningen for, at der kan træffes beslutninger såvel administrative som politiske om korrektioner i indsatsen, hvis budgettet er ved at skride. På det specialiserede socialområde er der tale om mange indsatstyper med vidt forskellige økonomiske konsekvenser. Det er derfor nødvendigt, at der følges op på måltal for de enkelte indsatstyper og ikke blot overordnet fx for anbringelser under ét. Det kan kun lade sig gøre, hvis der anvendes realistiske pris- og mængdeforudsætninger i budgettet og den efterfølgende opfølgning. Det er afgørende for budgettets realisme, at der er tale om detaljerede forudsætninger om både antal og priser for forskellige indsatstyper. 7. Anvend dispositionsregnskaberne systematisk Nogle kommuner har hyppige opfølgninger, men opfølgningerne baserer sig på upræcise informationer og dårlige prognoser. Det giver store overraskelser sent på året, hvor alternative handlemuligheder er meget begrænsede. Ved systematisk at anvende dispositionsregnskaber på det specialiserede socialområde vil man altid have et opdateret overblik over økonomien på området, herunder hvilke fremtidige udgifter kommunen har forpligtet sig til gennem allerede visiterede ydelser. Dispositionsregnskabet viser belastningen af budgettet for hele året ved de dispositioner, der allerede er foretaget i form af visitationer. Dermed er det ikke nødvendigt at afvente modtagelsen af regninger for at få overblik over økonomien. 3

5 Dispositionsregnskabet skal være så præcist, at det på et hvilket som helst tidspunkt af året skal kunne sige, hvor det forventede regnskab ender. I nogle kommuner har man taget konsekvensen og implementeret dispositionsregnskabet i økonomisystemet. Når en ydelse visiteres, bogføres det i økonomisystemet som et skyldigt beløb. På den måde kan man undgå at skulle arbejde i alt for mange forskellige regneark i sin budgetopfølgning. 8. Regionalt samarbejde om taksterne Mange kommuner oplever, at de beslutter ét takstniveau i forbindelse med indgåelsen af rammeaftalen, men at takstniveauet i praksis er et andet og typisk væsentligt højere når regningerne begynder at komme. Rammeaftalerne på det specialiserede socialområde var oprindelig tænkt som et styringsog samarbejdsværktøj mellem regionens kommuner omkring tilbudsviften. I praksis har rammeaftalerne ikke kunnet bidrage til at holde taksterne i ro. Der har været tradition for meget store og selvstændige institutioner, der i praksis har stået for styringen og visiteringen af ydelser. Reelt har det ført til markante takststigninger og begrænset indflydelse for betalingskommunerne, fordi det er vanskeligt at flytte borgerne fra de pågældende institutioner. Det er derfor nødvendigt, at man som køberkommune prioriterer arbejdet med udarbejdelse af rammeaftaler meget højt, og at der indgås politiske aftaler om takstudviklingen. De kommende styringsaftaler skal sikre, at alle parter forpligtes til at sikre en gennemskuelig prisstruktur og en udmøntning af beslutningen om at reducere taksterne. Henvisninger til uddybende materiale De ovennævnte otte redskaber er beskrevet nærmere i de inspirationsmaterialer vedr. styring af det specialiserede socialområde, som KL har udarbejdet. Bagerst i denne pjece ses en oversigt over disse inspirationsmaterialer. Det er imidlertid disse redskaber, der har været udgangspunkt for den spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført om kommunernes styringsmetoder, jævnfør følgende. Temperaturmåling af styringen af det specialiserede socialområde Nedenfor præsenteres resultaterne af KL s spørgeskemaundersøgelse af styringspraksis på området for udsatte børn og unge. Den politiske styring af økonomien Der er efterhånden enighed om, at det specialiserede socialområde er styrbart om end det er vanskeligt at styre. Et meget væsentligt styringselement handler om at kunne følge op på, hvad der politisk besluttes. Som det fremgår af figur 1 fastlægger hovedparten af kommunerne imidlertid alene overordnede politiske målsætninger for indsatsen uden konkrete måltal, og det kan gøre det vanskeligere at følge op. 4

6 Figur 1: Hvordan er kommunens målsætninger på udsatte børn og unge-området formuleret? 7 66% % 2 6% Der er ingen politiske målsætninger for udsatte børn og unge alene Der er overordnede politiske målsætninger for området, men ingen konkrete måltal Der er politiske målsætninger, som er udmøntet i overordnede indikatorer Der er politiske målsætninger, som er udmøntet i detaljerede indikatorer I nogle kommuner arbejder man meget aktivt med fastsættelse af politiske måltal/pejlemærker for, hvilke indsatser der skal prioriteres, jf. nedenstående boks. Anvendelse af måltal i budgetprocessen I Esbjerg Kommune arbejder man med en målsætning om, at antallet af anbringelser i døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder og familiepleje, der er de dyreste anbringelser, nedbringes med 5 pct. frem til udgangen af 2012, mens antallet af de billigste anbringelser på eget værelse, hybler og netværksplejefamilier øges. I budgettet indgår måltal for hvert enkelt år for disse anbringelsestyper, der afspejler den overordnede målsætning. Styringen forudsætter ligeledes, at der er formuleret et retningsgivende serviceniveau, og at der er en klar kobling mellem det vedtagne serviceniveau og budgettet. Som det fremgår af figur 2 tilkendegiver 85 pct. af kommunerne, at der er god overensstemmelse mellem budgettet og det politisk fastsatte serviceniveau. I 15 pct. af kommunerne præsenteres politikerne imidlertid ikke for en kobling af økonomien og serviceniveauet. Figur 2: Står det klart, hvorvidt budgettet forudsætter en ændring af serviceniveauet? % Ja, og forudsætningen om ændret serviceniveau præsenteres samtidig 53% Ja, men på et overordnet niveau 15% Nej Endelig er det afgørende, at der er en hyppig budgetopfølgning. Hvis kommunen konstaterer, at det specialiserede socialområde flere år i træk har været præget af manglende budgetoverholdelse, bør man overveje en mere hyppig og en mere præcis budgetopfølgning. I 39 pct. af kommunerne følges der politisk op hver måned, mens hovedparten af de øvrige kommuner følger op kvartalsvist eller sjældnere i fagudvalgene, jf. figur 3. Mønstret er det samme for opfølgningen i kommunalbestyrelsen/økonomiudvalget. Opfølgningen sker dog med mindre hyppighed her. 5

7 Figur 3: Hvor ofte følges op på budgettet i fagudvalget? % 5% 49% Hver måned Hver anden måned Hvert kvartal Sjældnere Kun i tilfælde af overskridelser 7% Den administrative budgetproces Det bør være tydeligt, hvilke forudsætninger om priser og mængder budgettet hviler på, samt hvilke aktiviteter og handlinger, der er forudsat for at budgettet overholdes. Udover at sikre et realistisk budget, gør klare og målbare forudsætninger det også muligt at identificere årsagen til eventuelle budgetskred. I 38 pct. af kommunerne indgår der detaljerede pris- og mængdeforudsætninger som grundlag for budgettet, jf. figur 4. Der er dog stadig 24 pct. af kommunerne, der alene fremskriver sidste års budget uden hensyn til de faktiske udgifter. Der opstilles således ingen måltal til brug for budgetopfølgning og styring. Disse kommuner kan med fordel styrke budgetteringsgrundlaget. Figur 4: Hvad er det overordnede grundlag for budgettet? 4 35% 3 25% 2 15% 5% 24% En fremskrivning af sidste års budget uden hensyn til udviklingen i løbet af året 16% En fremskrivning af forventningen til indeværende års regnskab 21% 38% Pris- og Detaljerede pris- og mængdeforudsætninger mængdeforudsætninger på et overordnet niveau for de enkelte baseret på viden om den indsatstyper, der baseres seneste pris- og på viden om den seneste aktivitetsudvikling pris- og aktivitetsudvikling Ved en fremskrivning på baggrund alene af den kendte aktivitet, risikerer man at lægge et budget, der fra start rammer forbi målskiven. Budgettet skal også afspejle forventninger om til- og afgang af sager til området. I over halvdelen af kommunerne indgår der detaljerede forudsætninger om til- og afgang i budgettet, jf. figur 5. Men der er fortsat en fjerdedel af kommunerne, der ikke indregner forventninger om til- og afgange. 6

8 Figur 5: Indregnes en forventning om til- og afgang af sager på udsatte børn og unge-området i budgettet? 6 54% % 23% 2 Ja, på et overordnet niveau Ja, på et detaljeret niveau for forskellige indsatstyper Nej Visitationspraksis og -opfølgning Det er sagsbehandlerne, der i praksis beslutter hvem der skal have service, og hvor meget de skal have. Mange kommuner har i det forløbne år arbejdet med at udforme retningslinjer for visitationen. Udarbejdelsen af klare retningslinjer giver mulighed for en mere tydelig politisk styring. I hver fjerde kommune er der nu udarbejdet visitationskriterier med udgangspunkt i målgruppebeskrivelser, jf. figur 6, og det antal forventes at stige i den kommende tid. Figur 6: Hvilke retningslinjer eksisterer for visitation af indsatser? 5 44% % 2 11% Visitationen skal så vidt muligt følge politikken på området. Der er ikke nedskrevet konkrete retningslinjer for visitationen Et sæt overordnede retningslinjer Et sæt overordnede retningslinjer samt et budget for visitationen 23% Visitationskriterier, som refererer til et ydelseskatalog eller lign. med konkrete målgruppebeskrivelser I en tid med stramme økonomiske rammer er der ikke råd til at bruge penge på indsatser, der ikke giver effekt. Kan man konstatere, at en indsats ikke giver den tilsigtede effekt, bør det altid give anledning til overvejelse om revisitering. Dette sker også i 44 pct. af kommunerne. I 11 pct. af kommunerne giver manglende effekt dog sjældent anledning til overvejelser om revisitering, jf. figur 7. Figur 7: Hvordan indgår effekten af en indsats i opfølgningen? % Manglende effekt giver SJÆLDENT anledning til overvejelser om revisitering 45% 44% Manglende effekt giver OFTE anledning til overvejelser om revisitering Manglende effekt giver ALTID anledning til overvejelser om revisitering 7

9 Samarbejde på tværs fælleskommunal styring Størstedelen af udgifterne til det specialiserede socialområde er knyttet til køb af tilbud til udsatte og handicappede borgere. Opbremsningen af udgiftsvæksten forudsætter derfor en fælles indsats på tværs af kommunegrænser til nedbringelse af udgifterne til køb af tilbud. I alle KKR er der for 2010 aftalt initiativer, der skal reducere taksterne på sociale tilbud. Som det fremgår af figur 8 blev aftalerne ikke efterlevet til fulde i 34 pct. af kommunerne. I 14 pct. af kommunerne blev aftalen ikke efterlevet eller kun i mindre grad. Figur 8: I hvor høj grad fulgte din kommune KKR's aftalte tiltag mhp. takstreduktioner for 2010? 7 66% % 7% Anbefalingen blev efterlevet til fulde Anbefalingen blev efterlevet i høj grad Anbefalingen blev efterlevet i mindre grad Anbefalingen blev ikke efterlevet KL har udarbejdet en række inspirationsmaterialer samt redskaber, der kan bidrage til bedre styring af det specialiserede socialområde. Eksempler herpå er følgende: Budgettet som styringsredskab realistiske og målbare budgetforudsætninger på det specialiserede socialområde Inspirationsnotat om politisk styring gennem kvartalsvise oversigter på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Det specialiserede socialområde redskaber til styring og prioritering 8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge 12 principper for økonomisk styring af de specialiserede sociale tilbud på voksenområdet Sektoradvokater og budgetbisser styr på det sociale område 10 gode råd om lokal ledelsesinformation på området for udsatte børn og unge Centrale indikatorer på området for udsatte børn og unge Benchmarkingværktøj udsatte børn og unge 10 gode råd om lokal ledelsesinformation på handicapområdet Centrale indikatorer på handicapområdet Benchmarkingværktøj voksne med særlige behov Ovennævnte materialer og redskaber findes på Råderumsportalen 8

Ledelsesinformation til den politiske, faglige og økonomiske styring

Ledelsesinformation til den politiske, faglige og økonomiske styring Ledelsesinformation til den politiske, faglige og økonomiske styring Kvartalsvise oversigter Lokal ledelsesinformation Naja Warrer Iversen De kvartalsvise oversigter baggrund Foråret 2009: Markant udgiftsvækst

Læs mere

Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på området for udsatte børn og unge. Spørgeskemaet består af følgende tre dele:

Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på området for udsatte børn og unge. Spørgeskemaet består af følgende tre dele: Spørgeskema vedr. økonomistyring på området for udsatte børn og unge Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på området for udsatte børn og unge. Spørgeskemaet består af følgende tre dele:

Læs mere

Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på de dele af socialområdet der vedrører udsatte børn og unge samt handicappede.

Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på de dele af socialområdet der vedrører udsatte børn og unge samt handicappede. Spørgeskema om socialområdet til kommunaldirektøren/økonomidirektøren Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på de dele af socialområdet der vedrører udsatte børn samt handicappede. Spørgeskemaet

Læs mere

Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på handicapområdet. Spørgeskemaet består af følgende tre dele:

Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på handicapområdet. Spørgeskemaet består af følgende tre dele: Spørgeskema vedr. økonomistyring på handicapområdet Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på handicapområdet. Spørgeskemaet består af følgende tre dele: Første del vedrører budgetlægningen

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

N O TAT. 8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge

N O TAT. 8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge N O TAT 8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge På de første møder i borgmesternetværkene i foråret 2009 har der været en drøftelse af de styringsmæssige udfordringer i kommunerne. Specielt

Læs mere

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

10 gode råd om lokal ledelsesinformation - handicapområdet

10 gode råd om lokal ledelsesinformation - handicapområdet 10 gode råd om lokal ledelsesinformation - handicapområdet Indledning Handicapområdet er præget af store styringsmæssige udfordringer. Udgifterne er steget markant i mange kommuner, og der er behov for

Læs mere

10 gode råd om lokal ledelsesinformation - udsatte børn og unge

10 gode råd om lokal ledelsesinformation - udsatte børn og unge 10 gode råd om lokal ledelsesinformation - udsatte børn og unge Indledning Området for udsatte børn og unge er præget af store styringsmæssige udfordringer. Udgifterne er steget markant i mange kommuner,

Læs mere

Styring af specialområdet. Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområde mødet 24. oktober 2018

Styring af specialområdet. Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområde mødet 24. oktober 2018 Styring af specialområdet Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområde mødet 24. oktober 2018 Indhold 1. Hvordan styrer vi økonomien (orientering) 1. hvordan dannes budgettet 2. hvordan opstår

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Budgettet som styringsredskab. - realistiske og målbare budgetforudsætninger på det specialiserede socialområde

Budgettet som styringsredskab. - realistiske og målbare budgetforudsætninger på det specialiserede socialområde Budgettet som styringsredskab - realistiske og målbare budgetforudsætninger på det specialiserede socialområde KL s Økonomiske Sekretariat September 2009 Indholdsfortegnelse Budgettet som styringsredskab

Læs mere

Vedtaget Korrigeret Forbrug

Vedtaget Korrigeret Forbrug KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april Bilag 8: Udsatte børn og unge I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser

Læs mere

12 principper for økonomisk styring af de specialiser e- de sociale tilbud på voksenområdet

12 principper for økonomisk styring af de specialiser e- de sociale tilbud på voksenområdet 12 principper for økonomisk styring af de specialiser e- de sociale tilbud på voksenområdet I umiddelbar forlængelse af økonomiaftalen for 2010 offentliggjorde KL 8 gyldne regler for udgiftsstyring af

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde. Pr. 31. september Forbrug juni 16. Forbrug maj 16.

Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde. Pr. 31. september Forbrug juni 16. Forbrug maj 16. Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde Pr. 31. september 2016 Hovedtal: Funktioner Korrigeret budget 16 jan. 16 febr. 16 mar. 16 april 16 maj 16 juni 16 juli 2016 august 2016 september

Læs mere

STYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS

STYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS STYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS STYRINGSMODEL PÅ FOREBYGGELSESOMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MYNDIGHED (FAMILIERÅDGIVNING OG UNGEENHED) OG LEVERANDØR PFI (PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS)

Læs mere

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg.

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg. Referat fra mødet i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 10. oktober 2011 kl. 15:15 i Mødelokale 3, Hadsund Rådhus Mødet sluttede kl. 17.00 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 86 Økonomirapport 2011 87 Opfølgning

Læs mere

Indberetning vedr. det specialiserede socialområde - 4. kvartal - Familie og Børn

Indberetning vedr. det specialiserede socialområde - 4. kvartal - Familie og Børn Notat Sagsnr.: /04323 Dato: 8. februar 2012 Titel: Indberetning vedr. det specialiserede socialområde - 4. kvartal - Familie og Børn Sagsbehandler: Martin Langbjerg-Andersen Økonomikonsulent I henhold

Læs mere

N OT AT. Ledelsesinformation: Centrale indikatorer på handicapområdet.

N OT AT. Ledelsesinformation: Centrale indikatorer på handicapområdet. N OT AT Ledelsesinformation: Centrale indikatorer på handicapområdet. Kommunernes udgifter til handicapområdet er steget markant gennem de seneste år, og området er karakteriseret af store styringsmæssige

Læs mere

Inspirationsnotat om politisk styring gennem kvartalsvise oversigter på det specialiserede socialområde

Inspirationsnotat om politisk styring gennem kvartalsvise oversigter på det specialiserede socialområde Inspirationsnotat om politisk styring gennem kvartalsvise oversigter på det specialiserede socialområde KL s økonomiske sekretariat Juli 2010 Indhold Indledning... 3 Giv et realistisk øjebliksbillede...

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4

Læs mere

Faglig og økonomisk styring i Center for Social Indsats. Bevilling af ydelser

Faglig og økonomisk styring i Center for Social Indsats. Bevilling af ydelser Faglig og økonomisk styring i Center for Social Indsats. Notatet beskriver den faglige og økonomiske styring i forvaltningen. Notatet beskriver hvordan forvaltningen bevilger ydelser og følger op på borgernes

Læs mere

Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap

Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap Bilag 1 Den 12. februar 2019 Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap Baggrund for opstart af arbejdet Borgercenter Handicap indleder arbejdet med at beskrive

Læs mere

Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. August 2013

Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. August 2013 Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion August 2013 FAXE KOMMUNES ADMINISTRATION AF ORDNINGER MED STATSREFUSION 2012 1 Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion 2012

Læs mere

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens

Læs mere

Inspirationsoplæg. Kan udgiftsudviklingen knækkes på de specialiserede områder? Camilla T. Dalsgaard. 17. januar 2019 Køge Kommune

Inspirationsoplæg. Kan udgiftsudviklingen knækkes på de specialiserede områder? Camilla T. Dalsgaard. 17. januar 2019 Køge Kommune Inspirationsoplæg Kan udgiftsudviklingen knækkes på de specialiserede områder? Camilla T. Dalsgaard 17. januar 2019 Køge Kommune De konkrete spørgsmål Kan udgiftsudviklingen standses? Hvordan kan vi udvikle

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold

Læs mere

Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og socialministeriet

Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og socialministeriet Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/04362 Dato: 12-10-2010 Sag: Sagsbehandler: Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og socialministeriet Annette Espenhain I henhold til aftalen mellem

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder. Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status

Læs mere

POLITISK STYRING MED GENNEMSLAG FOKUS PÅ SOCIALOMRÅDET. Kommunaløkonomisk Forum 2019

POLITISK STYRING MED GENNEMSLAG FOKUS PÅ SOCIALOMRÅDET. Kommunaløkonomisk Forum 2019 POLITISK STYRING MED GENNEMSLAG FOKUS PÅ SOCIALOMRÅDET Kommunaløkonomisk Forum 2019 Politisk styring med gennemslag fokus på socialområdet Hvordan sikrer man god politisk styring af det specialiserede

Læs mere

Opsamling fra dialogmøde vedrørende udviklingen af det specialiserede socialområde

Opsamling fra dialogmøde vedrørende udviklingen af det specialiserede socialområde Opsamling fra dialogmøde vedrørende udviklingen af det specialiserede socialområde Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Torsdag den 5. januar 2012 Indhold Kort

Læs mere

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten Temperaturmåling - Økonomistyring i staten 22. marts 2013 Resultater 2012 Som led i Finansministeriets arbejde med at implementere god økonomistyring i staten gennemføres en årlig, kvantitativ undersøgelse

Læs mere

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Børne- og familieudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder,

Læs mere

Bilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. april 2011

Bilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. april 2011 Socialforvaltningen NOTAT Bilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. 2011 1. Indledning...2 2. Børnefamilier med særlige behov...3 3. Hjemmepleje...3 4. Voksne med særlige behov...4 5. Stofafhængige...4

Læs mere

ØDF Kreds Sjælland: Kommunernes økonomistyring

ØDF Kreds Sjælland: Kommunernes økonomistyring ØDF Kreds Sjælland: Kommunernes økonomistyring Bo Panduro og Eli Nørgaard Fredag d. 8 september 2017, Administrationsbygningen i Maribo Program Økonomistyring hvad taler vi om? Økonomiske resultater Budgetbalancen

Læs mere

Status på Erhvervs-PhD projektet

Status på Erhvervs-PhD projektet Status på Erhvervs-PhD projektet Anne Kirstine Svanholt ErhvervsPhD-studerende Randers Kommune, ØDF, KMD, COK og AAU Randers Kommune Forskningsprojekt i økonomistyring ErhvervsPhD projekt i økonomistyring

Læs mere

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget.

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget. Sagsnr. 00.01.00-P15-2-14 Cpr. Nr. Dato 28-1-2015 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen CBUs økonomiske situation på baggrund af foreløbigt regnskab for 2014 Dette notat er udarbejdet som bilag til sag til

Læs mere

KØF Debatmøde 1: Sådan finder du økonomisk råderum. økonomisk råderum. Kend din kommune - og styr den

KØF Debatmøde 1: Sådan finder du økonomisk råderum. økonomisk råderum. Kend din kommune - og styr den KØF 2014 Debatmøde 1: Sådan finder du økonomisk råderum Debatmøde Morten Mandøe, 1: Sådan KL s Økonomiske finder du Sekretariat økonomisk råderum Kend din kommune - og styr den De kommunaløkonomiske rammer

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Notat. Notat om Socialt Indeks 2014 Sag: 16.00.00-P22-9-07 Daniella Andersen Wellejus Sundhed og Handicap 15-01-2015

Notat. Notat om Socialt Indeks 2014 Sag: 16.00.00-P22-9-07 Daniella Andersen Wellejus Sundhed og Handicap 15-01-2015 Notat Notat om Socialt Indeks 2014 Sag: 16.00.00-P22-9-07 Daniella Andersen Wellejus Sundhed og Handicap 15-01-2015 Baggrund Den 8/12 2014 lancerede Socialpædagogerne (SL) en kortlægning af kommunernes

Læs mere

INDSÆT EMNE DEBATMØDE 10/ STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

INDSÆT EMNE DEBATMØDE 10/ STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE INDSÆT EMNE DEBATMØDE 10/ STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Styring af det specialiserede socialområde for voksne Kommunal Økonomisk Forum 14.-15. januar 2016 Charlotte Markussen, Direktør Høje-Taastrup

Læs mere

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune 1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige

Læs mere

Dagsordenpkt SUD 2.november. Stabscenter SOF Økonomi & Byggeri 2. november 2016

Dagsordenpkt SUD 2.november. Stabscenter SOF Økonomi & Byggeri 2. november 2016 Dagsordenpkt. 2-5 Stabscenter SOF Økonomi & Byggeri 2. november 2016 2. Oktoberprognosen Korrigeret budget inkl. forventede korrektioner 2016 afvigelse efter korrektioner Procentvis afvigelse (pct.) Bevilling

Læs mere

Socialtilsyn Hovedstaden. Styringskonference om det specialiserede voksenområde Den 6. november 2015

Socialtilsyn Hovedstaden. Styringskonference om det specialiserede voksenområde Den 6. november 2015 Socialtilsyn Hovedstaden Styringskonference om det specialiserede voksenområde Den 6. november 2015 Disposition Kort om Socialtilsyn Hovedstaden Tilsyn med effektdokumentation Tilsyn med økonomi og styring

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 5: Borgere med handicap I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Økonomiaftalen for 2011

Økonomiaftalen for 2011 Økonomiaftalen for 2011 En aftale i en krisetid Naja Warrer Iversen Baggrund: Økonomisk krise og kommunal budgetoverskridelse Stort minus på de offentlige finanser Krisepakker fra regering og opposition

Læs mere

Familieafsnittet økonomiske indsatsområder

Familieafsnittet økonomiske indsatsområder Familieafsnittet økonomiske indsatsområder 2018-2019 Baggrund I økonomiopfølgningen til BSU/ØU i marts 2018 viser det forventede regnskab for Familieafsnittet et merforbrug på kr. 10.1 mio. kr.. Familieafsnittet

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31. maj 2017 Børne- og Familieudvalget

Budgetopfølgning pr. 31. maj 2017 Børne- og Familieudvalget Overblik 1 Budgetopfølgning pr. 31. maj 2017 Børne- og Familieudvalget Tabel 1: Børne- og Familieudvalget, drift 1.000 kr. Område/1.000 kr. Overførsler fra sidste finansår Korrigeret budget incl. overførsler

Læs mere

Forventet regnskab løbende priser. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Forventet regnskab løbende priser. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Fokuspunkter (i 1.000 kr.) Forventet regnskab Korrigeret Oprindeligt Afvigelse til korr. Overført merforbrug fra regnskab 2018-37.796 37.796 Hjælpemidler 31.078 25.480 25.480 5.598 Visiterede timer i hjemmeplejen

Læs mere

Jeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid.

Jeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid. Statsrevisorernes sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Dato: 31. marts 2014 Redegørelse

Læs mere

Version 2.0. Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol

Version 2.0. Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol Version 2.0 Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol Dato Version Beskrivelse af ændring 25.11.2009 1.0 Nyt bilag godkendt 21.10.2014 2.0 Administrativ revision af bilaget

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

Dette notat er derfor opdelt i en første del om budgetoverholdelse og en anden del om prognosernes kvalitet.

Dette notat er derfor opdelt i en første del om budgetoverholdelse og en anden del om prognosernes kvalitet. Sagsnr. 00.30.00-A00-1-16 Cpr. Nr. Dato 12-3-2017 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Den økonomiske situation for politikområdet Børn og Unge Regnskabsresultatet for 2016 viser et merforbrug på ca. 6 mio.

Læs mere

STYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem

STYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 12. november Kl. 18:00 i Kantine, Lyndby

Referat Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 12. november Kl. 18:00 i Kantine, Lyndby Referat onsdag den 12. november 2014 Kl. 18:00 i Kantine, Lyndby Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Status på handleplan i Center for Social og Familie...2 3. BU - Eventuelt...7

Læs mere

AFRAPPORTERING AF PILOTFORLØB I KOMMUNERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

AFRAPPORTERING AF PILOTFORLØB I KOMMUNERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL AFRAPPORTERING AF PILOTFORLØB I KOMMUNERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 INDLEDNING Regeringen og KL har i samarbejde med 14 kommuner gennemført tre pilotforløb om

Læs mere

Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler

Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler Serviceniveau og styring børneområdet - Nogle eksempler Sagt om faglighed og økonomi Socialministeren på samråd i april 2010: Men jeg er ikke enig i præmissen om, at jo flere penge vi bruger på området,

Læs mere

Notat. Bilagsnotat for Ballerup Kommune om den fremrykkede tredje budgetopfølgning for budget 2019 vedrørende budget

Notat. Bilagsnotat for Ballerup Kommune om den fremrykkede tredje budgetopfølgning for budget 2019 vedrørende budget BALLERUP KOMMUNE Dato: 1. september 2019 Revideret: 2. oktober 2019 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.14-G01-4-19 Notat Bilagsnotat for Ballerup Kommune

Læs mere

Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet på det specialiserede socialområde, 4.

Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet på det specialiserede socialområde, 4. Regnskab Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/04167 Dato: 5. februar 2013 Sag: Sagsbehandler: Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Budgetstrategi

Budgetstrategi Budgetstrategi 2019-2022 Overordnet om budgetstrategien Budgetstrategien beskriver den overordnede proces herunder produkter og tidsfrister i forbindelse med arbejdet med budgettet for det kommende år

Læs mere

Korrigeret budget Forventet forbrug i 2019 pr

Korrigeret budget Forventet forbrug i 2019 pr Familieområdet Konklusion I forventes der pt. et merforbrug på 10,1 mio. kr. på familieområdet. Det forventede merforbrug er 0,7 mio. kr. højere end det forventede merforbrug ved den seneste opfølgning

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

Budget 2016 muligheder og begrænsninger

Budget 2016 muligheder og begrænsninger Budget 2016 muligheder og begrænsninger Budgetforslag 2016 Velfærd og sundhed Budget 2016 fordelt på hovedpolitikområder Politikområde 2016 priser Regnskab 2014 Korrigeret Budget 2015 Budget 2016 Borgerservice

Læs mere

Indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde

Indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde Notat Sagsnr.: 2011/04323 Dato: 23. januar 2012 Sag: 2011 - Indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde Sagsbehandler: Hanne Astrid Jørgensen Økonomi og analysekonsulent

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Referat Dato: :00:00 Udvalg: Økonomiudvalget

Referat Dato: :00:00 Udvalg: Økonomiudvalget Referat Dato: 27-06-2019 16:00:00 Udvalg: Økonomiudvalget 2018-2021 Sted: Mødelokale C 1/6 Indholdsfortegnelse Referat Indholdsfortegnelse Bemærkninger til dagsordenen Meddelelser Opfølgning på forventet

Læs mere

ABCD. Køb og salg. Københavns Kommune. Juni n005 JEAN HKH doc. Telefon Telefax

ABCD. Køb og salg. Københavns Kommune. Juni n005 JEAN HKH doc. Telefon Telefax KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Køb og salg Juni 2009 Juni 2009 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Læs mere

Haderslev Kommune 26. januar 2011 Det specialiserede sociale område 09/31305

Haderslev Kommune 26. januar 2011 Det specialiserede sociale område 09/31305 Haderslev Kommune 26. januar 2011 Det specialiserede sociale område 09/31305 Økonomisk Ledelsesinformation pr. 31. december 2011 til Byrådet lb.nr. 215120 Denne ledelsesinformation indeholder en præsentation

Læs mere

Vedtaget Korrigeret Forbrug

Vedtaget Korrigeret Forbrug KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 7: Udsatte voksne I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014...

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... Styringsaftale 2014 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... 3 Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige

Læs mere

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016. Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 270448 Brevid. 2292006 Ref. HLLA Dir. tlf. 4631 6973 hannell@roskilde.dk NOTAT: Budgetudfordring på voksensocialområdet i 2016 17. marts 2016 1. Baggrund og

Læs mere

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Oplæg ifbm. drøftelse af rammeaftale 2018-2020 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Hans Skov Kloppenborg og Kasper Lemvigh 26/10-2018 To rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter,

Læs mere

EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL

EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL Hvidovre Kommune April 2018 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Overordnede konklusioner 2 2. Evaluering 4 2.1 Tildelingsmodel til skole 4 2.2 Tildelingsmodel til SFO 5

Læs mere

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet. Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

Samlede afvigelser. Dagtilbud Dagplejen drift (er indberettet i 2010-budgettet) Fripladser i Dagplejen 0 Fripladser i Daginstitutioner 0

Samlede afvigelser. Dagtilbud Dagplejen drift (er indberettet i 2010-budgettet) Fripladser i Dagplejen 0 Fripladser i Daginstitutioner 0 Udvalget for Børn og Familie Afvigelse 1. kr. Samlede afvigelser Merudgift/ mindreindtægt Mindreudgift/ merindtægt Familie Plejefamilier og opholdssteder m.v. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger

Læs mere

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 NOTAT Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 Børn og Velfærd vil hvert kvartal i en periode fremover fremlægge en status over det specialiserede

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service 1. Centerets formål Formål Centerets formål er at sikre børn, unge og voksnes særlige behov for støtte bedst muligt, under hensyntagen til den økonomiske ramme. Den lovmæssige ramme for centerets indsats

Læs mere

Opsamling på forandringen Opbremsning af den stigende udgiftsvækst på handicap- og psykiatriområdet. Rapport undertitel (maks.

Opsamling på forandringen Opbremsning af den stigende udgiftsvækst på handicap- og psykiatriområdet. Rapport undertitel (maks. Opsamling på forandringen Opbremsning af den stigende udgiftsvækst på handicap- og psykiatriområdet Rapport undertitel (maks. 2 linjer) Maj 2019 1. Indledning Byrådet vedtog i budgetforliget for 2019-2022

Læs mere

BUDGET 2008-11 Afsnit: 5 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41. 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520

BUDGET 2008-11 Afsnit: 5 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41. 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41 Familieafdelingen 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520 27: Heldagsskoler Svendborg Kommune driver heldagsskolerne Gl. Nyby og Juulgaarden, samt har ca.

Læs mere