Nye systemydelsesprodukter. Dok.: Klassificering: 1

Transkript

1 Nye systemydelsesprodukter Dok.: Klassificering: 1

2 Dagsorden 1. Indledning og baggrund 2. Gennemgang og diskussion af mulige produkter 3. Frokost 4. Gennemgang og diskussion af mulige produkter forsat 5. Næste skridt Dok.: Klassificering: 2

3 Markedsmodel 2.0 Dok.: Klassificering: 3

4 Ønskelisten Eksempler på fleksibilitetshåndtag, som Energinet.dk kan benytte uden at der medfølger en tilstrækkelig betaling til den ramte aktør Tjeneste/produkt Tidsopløsning Kort beskrivelse Kategori Normal systemdrift Unormal systemdrift Kritisk systemdrift Dok.: Klassificering: 4

5 Omkostninger og tekniske muligheder - Analyse ved Added Values Dok.: Klassificering: 5

6 Nye systemydelsesprodukter (Kritiske egenskaber) Tre trins processen Behov Markedspotentiale Markedsdesign Eksempler på nye systemydelser: Blok-ø-drift Forceret op-/nedkørsel Min/maks-krav til gradienter Nødstart Revionsplanlægning mv. Ekstra frekvensregulering Kritisk effekt-/frekvensregulering Skærpet drift Sealed in production Vurderingsparametre: Krav til funktionalitet beskrevet i Network Codes Lovlig/ulovlig statsstøtte Omkostninger (drift og investering) af en vis størrelse Områdebestemt behov Antal aktører/teknologier 6

7 Det langsigtede markedsdesign I henhold til Elreguleringsudvalgets anbefalinger vil Energinet.dk højne transparensen i behovet for og indkøbet af systembærende egenskaber. Anbefalingen fra Markedsmodel 2.0: At Energinet.dk laver en analyse, der præcist skal afdække, hvilke tekniske, kritiske egenskaber og funktionaliteter, der bliver behov for i det fremtidige system, og i hvilket omfang. På baggrund af analysen arbejdes der på, at behovene markedsgøres, afregnes eller forsat dækkes vederlagsfrit.( ) 7

8 Definition af statsstøtte Hvorvidt et statsligt indkøb vil blive betegnet som statsstøtte afhænger af om indkøbet opfylder en række kriterier, som er opstillet i artikel 107 i EUF-traktaten. Kriterierne i EUF-traktatens artikel 107: 1. Der skal foreligge en økonomisk fordel 2. Fordelen skal være finansieret ved hjælp af statsmidler, idet brugen af disse midler skal kunne tilregnes staten 3. Fordelen skal tilfalde en afgrænset gruppe af modtagere 4. Modtageren skal selv udøve økonomisk virksomhed 5. Der skal foreligge en fordrejning af konkurrencen 6. Samhandlen mellem EU s lande skal være påvirket 8

9 1. Udviklingen i statsstøttereglerne Juli 2014 April 2015 Efterår

10 Proces omkring elforsyningsloven Elforsyningsloven er under revision. Styrelsen leder processen. Søren Klinge er en del af arbejdet. Nye netværkskoder sætter rammerne for elforsyningsloven. Der kommer blandt andet beføjelser i forbindelse med beordringer i NC SysOp (kaldet remidial actions kapitel 20-22) Derudover kommer der en bekendtgørelse til kommende elforsyningslov, som sætter rammerne for betaling ved beordringer det er tanken at dette skal indeholde en rimelig betaling. Arbejdet i dag vil Søren benytte som input til det videre arbejde med elforsyningsloven. Internt arbejde Offentlig høring Ny lov januar 2018 Dok.: Klassificering: 10

11 Nye systemydelsesprodukter? Dok.: Klassificering: 11

12 Revisionsplanlægning Definition: Ifølge elforsyningslovens 27b stk. 1 kan transmissionsanlæg stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomheds samt elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW ikke tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra Den systemansvarlige. Hvilke anlæg er omfattet: Forskrift fastlægger krav til koordineret revisionsplanlægning for transmissionsanlæg og for produktionsanlæg 25MW Problemstilling: Anlægsejerne oplever, at det kan have en betydelig værdi/omkostning at ligge revisionen på bestemte tidspunkter, mens Energinet.dk har udmeldt, at der kun er behov for et driftsklart anlæg i forhold til indkøb af spændingsregulering i DK1. Dok.: Klassificering: 12

13 Revisionsplanlægning (forsat) Omkostninger: Der er i forbindelse med revisionsplanlægning tale om 2 typer af problemstillinger: Planlægning af revision: Potentielt tabt indtjening ved placering på andre tidspunkter end ønsket omkostninger i forhold til varmebinding. Ændret revisionsplanlægning: Som udgangspunkt dækkes direkte faktiske omkostninger, der er forbundet med udskydelse eller fremrykning, men ikke tab som følge af mistet dækningsbidrag. Status for analyse/drøftelse: Spørgsmålet om udbud vurderes i relation til revisionsplanlægning beskrevet i netværkskoden SysOP og den kommende revision af elforsyningsloven, og indgår som en del af revision af Dok.: Klassificering: 13

14 Planlægningskriterier for revisionsplanlægning Koordineret udetidsplan for transmissionsnettes samt større kraftværker Kraftværkerne har normalt 1. prioritet Minimere effekten på markedet Koordineret med nabolandene Kriterier Har vi N-1 sikkerhed? Kan vi tåle et langtidshavari? Kan der dannes priskryds? Har vi de nødvendige systembærende egenskaber til rådighed? 14

15 Prioritering Prioritering 1. Person sikkerhed 2. System sikkerhed 3. Forsyningssikkerhed 4. Udvekslings reduktion 5. Reservekraft behov (mellem DK1 og DK2) 6. Markedsperspektiv Overordnet prioritering 1. Elforsyning 2. Fjernvarmeforsyning 3. Naturgasforsyning 15

16 Blok-ø-drift Definition: Ved hændelser i elsystemet, hvor generatorerne i henhold til tilslutningsbetingelserne må koble fra nettet, skal anlægget kunne overgå til blok-ø-drift dvs. anlægget skal kunne drives isoleret fra det kollektive elforsyningsnet med anlæggets egetforbrug som eneste last. Formålet er at kunne få anlægget hurtigt tilbage i normal drift efter en driftsforstyrrelse. Hvilke anlæg er omfattet: Kun anlæg med en nominel maksimaleffekt over 25 MW er omfattet. Test af egenskaber: Anlæggets evne til at køre i ø-drift skal dokumenteres efter revision. Ø- driftsprøven skal gennemføres fra % kedellast i mindst 30 minutter. Tilgængelighed: For modtryksanlæg kan tiden med ø-drift være begrænset som følge af lille fjernvarmeaftag. Dok.: Klassificering: 16

17 Blok-ø-drift (fortsat) Omkostninger til ø-drift: Den dominerende udgift er startomkostningen (~ kr. for en 400 MW blok), hvis anlægget ikke i forvejen er startet. I ø-drift er der ingen indtægter fra el- og fjernvarmeproduktion (fremløbstemperatur for lav i udtagsværker). Driftsomkostning: ca kr. pr. time. Status for analyse/drøftelse: Manglende varmeaftag begrænser ydelsen i dele af året. Tests sker under kontrollerede forhold, og giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af funktionaliteten. Overvejelserne går i retning af at droppe test af ø-drift og måske opgive funktionaliteten helt. I stedet fokuseres på korte starttider efter udkobling. Videre proces: Intern behovsafklaring og eventuel justering af teknisk forskrift. Dok.: Klassificering: 17

18 Skærpet drift Definition: Ved risiko for usikker drift kan KontrolCenteret udmelde skærpet drift. Udmeldingen sker via produktionstelegrafen. Idriftværende anlæg kører videre og skal bemandes, så der opnås størst mulig driftssikkerhed. Personalet skal være indstillet på, at der hurtigt kan indløbe nye ordrer, og eventuelt arbejde på anlægget skal indstilles og må ikke foregå i perioden med skærpet drift. Hvilke anlæg er omfattet: Kun produktionsanlæg, der er tilsluttet transmissionsnettet. Omkostninger ved skærpet drift: Omkostningerne består i, at man eventuelt skal tilkalde ekstra bemanding til at overvåge anlægget eller man er nødsaget til at forsinke planlagt anlægsarbejde. Dok.: Klassificering: 18

19 Skærpet drift (fortsat) Status for analyse/drøftelser: Eventuel graduering af begrebet skærpet drift. Mulig honorering af anlægsejerens dokumenterede udgifter. Videre proces: Forskriften (TF Produktionstelegrafen) er aktuelt under opdatering. Spørgsmålet om honorering vurderes i relation til remedial actions i netværkskoden SysOP og den kommende revision af elforsyningsloven. Dok.: Klassificering: 19

20 Forceret op-/nedkørsel Definition: Forceret nedkørsel er en ordre om hurtig nedregulering af effekt fra produktionsanlæg. Forceret nedkørsel foregår typisk automatisk og efter på forhånd indgået aftale med det/de pågældende produktionsanlæg. Definition: Energinet.dk kan afgive ordren Forceret opkørsel til kørende produktionsanlæg, når der er alvorligt effektunderskud, og elsystemet har brug for hurtig effektstøtte. Ved modtagelse af ordren skal det/de pågældende produktionsanlæg hurtigst muligt levere maksimal mulig effekt inklusive overbelastningsevne og med maksimal reguleringsgradient. Eventuel fjernvarme skal bortkobles, og andre mulige tiltag for at levere maksimal effekt skal aktiveres. Hvilke anlæg er omfattet: Anlæg over 25 MW tilsluttet transmissionsnettet Dok.: Klassificering: 20

21 Forceret op-/nedkørsel (forsat) Omkostninger til forceret op-/nedkørsel: Forceret op- og nedkørsel kan gøres uden ekstra driftsomkostning på alle døgnbemandede anlæg. For anlæg, der ikke er døgnbemandede, skal der enten etableres fjernbetjening fra et døgnbemandet anlæg (findes allerede på nogle modtryksanlæg) eller de skal døgnbemandes. Der er dog en omkostning til ekstra brændsel ved opkørsel eller tabt fortjeneste på markedet ved nedkørsel. Tilgængelighed: Alle anlæg som er kørende på nettet. Status for analyse/drøftelse: Forceret op-/nedkørsel anvendes sjælendt. Mulig honorering af anlægsejerens dokumenterede udgifter. Videre proces: Spørgsmålet om honorering vurderes i relation til remedial actions i netværkskoden SysOP og den kommende revision af elforsyningsloven. Dok.: Klassificering: 21

22 Min/maks-krav til gradienter Definition: Gradient-effektbegrænser bruges til at begrænse den maksimale hastighed, som den aktive effekt kan ændres med ved ændringer i vindhastigheden eller ved ændrede setpunkter for aktiv effekt. Gradient-effektbegrænser bruges typisk af systemdriftsmæssige årsager, så ændringerne i aktiv effekt ikke giver stabilitetsmæssige problemer i det kollektive elforsyningsnet. Hvilke anlæg er omfattet: Der er krav om, at vindmøller (> 11 kw) tilsluttet det offentlige net, har funktionaliteten indbygget. Problemstilling: Det driftsmæssige problem opstår, når store mængde vindkraft stopper for hurtigt, hvilket kan medføre spændingsalarmer etc. Det sker dels som følge af, at vindmøller har et ønske om at ønske om ramme timeskift så godt som muligt ved varierende spotpriser, og dels ved nedregulering af vindmøller (specialregulering). Dok.: Klassificering: 22

23 Min/maks-krav til gradienter (fortsat) Omkostninger: Aktivering af gradient-effektbegrænser (langsom nedkørsel) kan koste anlægsejeren et mindre beløb i form af mistet spotindtjening. Langsom nedregulering i regulerkraftmarkedet burde være næsten omkostningsfrit, idet aktøren selv specificerer gradienten. Status for analyse/drøftelse: I regulerkraftmarkedet i dag er der kun specificeret en minimumsgradient (fuld aktivering inden for 15 minutter). I tillæg defineres en maksimalgradient. Det bliver dermed aktørens afgørelse, om denne gradient opfyldes ved successivt at udkoble vindmøller eller aktivere styringsudrustningen på den enkelte mølle. Problemstillingen omkring stejle gradienter i spotmarkedet, og eventuel kompensation, henvises til remedial actions i SysOP og den nye elforsyningslov. Dok.: Klassificering: 23

24 Planlagt sealed in production Definition: Når Energinet.dk laver revision transmissionsnettet kan Energinet.dk tvinge et værk til at køre ved en bestemt produktion uden kompensation af værket. Hvilke anlæg er omfattet: Alle anlæg over 25 MW tilsluttet nettet. Problemstilling: Kravet påvirker værkes lastfordeling og tvinger det væk fra optimum. Dette fører til meromkostninger på værket og/eller tabt indtjening på markedet. Omkostninger: Spørgsmålet om honorering vurderes i relation til remedial actions i netværkskoden SysOP og den kommende revision af elforsyningsloven. Dok.: Klassificering: 24

25 Ekstra frekvensregulering Definition: Funktionaliteten Ekstra frekvensregulering er den samme som Frekvensregulering. Ekstra betyder, at elsystemet har brug for mere frekvensregulering end det, der på det pågældende tidspunkt ved leveringsaftale er til rådighed. Kørende anlæg, der modtager ordren Ekstra frekvensregulering, skal efter bedste evne levere maksimal mulig frekvensregulering med udgangspunkt i det planlagte lastarbejdsområde/driftspunkt. Hvis Energinet.dk ønsker bedre evne til at levere ekstra frekvensregulering, vil ændring af lastarbejdsområde/driftspunkt blive beordret og afregnet som specialregulering. Hvilke anlæg er omfattet: Anlæg over 1,5 MW tilsluttet transmissions- og distributionsnettet Test af egenskaber: Anlæggets testes som normal frekvensregulering. Dok.: Klassificering: 25

26 Ekstra frekvensregulering (forsat) Omkostninger til ekstra frekvensregulering: Meget begrænset omkostninger, da energileverancerne er meget små. Tilgængelighed: Alle anlæg over 1,5 MW tilsluttet det offentlige net er udstyret med funktionaliteten, og hvis de er i drift, kan ydelsen leveres. Status for analyse/drøftelse: Ekstra frekvensregulering benyttes næsten aldrig. Når den benyttes skal anlæggende levere efter bedste evne, hvilket er problematisk, hvis der skal ske en afregning af ydelsen. Videre proces: Intern behovsafklaring og eventuel justering af teknisk forskrift Dok.: Klassificering: 26

27 Kritisk effekt-/frekvensregulering Definition: Kritisk effekt-/frekvensregulering er en automatisk frekvensstyret regulering, hvor idriftværende produktionsanlæg inden for dets tekniske rammer og efter bedste evne skal levere effektregulering proportionalt med frekvensafvigelsen (statikregulering) for at bidrage til at undgå sammenbrud af elsystemet. Kritisk effekt-/frekvensregulering aktiveres ved store frekvensafvigelser, hvor de kommercielle reguleringsydelser er udreguleret. Kritisk effekt-/frekvensregulering leveres med udgangspunkt i det planlagte fastarbejdsområde/ driftspunkt. Hvis Energinet.dk ønsker bedre evne til kritisk effekt-/ frekvensregulering, vil ændring af lastområde/driftspunkt blive beordret og afregnet som specialregulering. Omkostninger til kritisk effekt-/frekvensregulering: Meget begrænset omkostninger, da energileverancerne er meget små. Hvilke anlæg er omfattet: Anlæg over 1,5 MW tilsluttet transmissions- og distributionsnettet Dok.: Klassificering: 27

28 Kritisk effekt-/frekvensregulering (forsat) Test af egenskaber: Ydelsen kontrolleres ikke direkte, men evnen kontrolleres efter revision i form af primærregulering. Tilgængelighed: Alle anlæg som i forvejen kan levere primærreserve, der er i drift. Status for analyse/drøftelse: Ekstra frekvensregulering benyttes næsten aldrig. Når den benyttes skal anlæggende levere efter bedste evne, hvilket er problematisk, hvis der skal ske en afregning af ydelsen. Videre proces: Intern behovsafklaring og eventuel justering af teknisk forskrift Dok.: Klassificering: 28

29 Nødstart Bliver i dag indkøbt ved årlige aftaler. Der er sat en proces i gang med at lave et egentligt udbud. Der er behov for 2 nødstarts muligheder i DK1 og DK2. Bliver drøftet på aktørarbejdsgruppemødet for sytemydelser. Dok.: Klassificering: 29

30 Forankring i TF Dok.: Klassificering: 30

31 Systemtjenester fra termiske elproducerende anlæg tilsluttet transmissionsnettet (Un>100 kv) Ekstra frekvensregulering Kørende produktionsanlæg, der modtager ordren Ekstra frekvensregulering, skal efter bedste evne levere maksimal mulig frekvensregulering Kritisk effekt-/frekvensregulering Ved store frekvensafvigelser skal alle produktionsanlæg bidrage med kritisk effekt-/frekvensregulering Blok-ø-drift Ved hændelser i elsystemet, hvor generatorerne i henhold til tilslutningsbetingelserne må koble fra nettet, skal kraftværksblokkene overgå til blok-ø-drift Dok.: Klassificering: 31

32 Systemtjenester fra termiske elproducerende anlæg > 1,5 MW tilsluttet distributionsnettet (Un<100 kv) Ekstra frekvensregulering Kørende produktionsanlæg >25 MW, der modtager ordren Ekstra frekvensregulering, skal efter bedste evne levere maksimal mulig frekvensregulering Kritisk effekt-/frekvensregulering Ved store frekvensafvigelser skal alle produktionsanlæg bidrage med kritisk effekt-/frekvensregulering Dok.: Klassificering: 32

33 Systemtjenester fra termiske elproducerende anlæg <1,5 MW tilsluttet distributionsnettet (Un<100 kv) Dok.: Klassificering: 33

34 Systemtjenester fra vindkraftanlæg tilsluttet transmissionsnettet (Un>100 kv) Ekstra frekvensregulering Kørende vindkraftanlæg, der modtager ordren Ekstra frekvensregulering, skal efter bedste evne levere maksimal mulig frekvensregulering Kritisk effekt-/frekvensregulering Ved store frekvensafvigelser skal alle vindkraftanlæg bidrage med kritisk effekt-/frekvensregulering Dok.: Klassificering: 34

35 Systemtjenester fra vindkraftanlæg > 25 MW tilsluttet distributionsnettet (Un<100 kv) Kritisk effekt-/frekvensregulering For vindkraftanlæg, der er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet før 1. december 2010, er der ingen krav om kritisk effekt- /frekvensregulering. For vindkraftanlæg D25 MW, der er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet 1. december 2010 eller derefter, gælder følgende krav til kritisk effekt-/frekvensregulering Dok.: Klassificering: 35

36 Systemtjenester fra vindkraftanlæg > 1,5 MW men <25 MW tilsluttet distributionsnettet (Un<100 kv) Dok.: Klassificering: 36