Et håbets budskab ZAKARIAS. På den dag, siger Hærskarers Herre, skal I indbyde hinanden til at sidde under vinstokken og figentræet. (Zak 3,10).

Transkript

1 11 TIL SABBATTEN 15. JUNI 2013 Et håbets budskab ZAKARIAS Ugens vers Ugens nøgletanke Introduktion På den dag, siger Hærskarers Herre, skal I indbyde hinanden til at sidde under vinstokken og figentræet. (Zak 3,10). Selv om Israel var blevet straffet for sin synd, var det nu tid til igen at leve i et forhold til Gud, som han havde givet løfter om. På væggen i en gammel fæstning i Centraleuropa findes denne inskription: Dum spiro, spero! Det betyder: Så længe jeg ånder, har jeg håb! Dette kan sammenfatte Zakarias budskab til Guds folk. Der var gået næsten tyve år, siden de var vendt hjem fra fangenskabet i Babylon, og modløshed have afløst den tidligere entusiasme blandt dem, som begyndte at tvivle på, om Gud stadigvæk var hos sit folk. Zakarias, hvis navn betyder Herren husker, begyndte sin tjeneste som profet nogle få måneder efter, at Haggaj begyndte sin tjeneste (Hag 1,1; Zak 1,1). Gennem en række profetiske syner fik Zakarias indsigt i Guds planer både for nutiden og fremtiden. Guds evige rige skulle snart komme, men profeten kaldte dem, som levede på hans tid til at tjene Gud nu. En stor del af bogen handler om, hvordan de skulle gøre netop det. Vi vil i to uger se på, hvad Gud har åbenbaret for os gennem Zakarias. Ugens tekster Zak 1-2 Rom 15,9-18 Ef 3,1-8 Zak Mos 25,31-40 Zak 7 108

2 SØNDAG 9. JUNI 2013 Trøstende livets ord Zak 1,1-2,4 Hvad er hovedbudskabet i dette kapitel? Læg specielt mærke til Zak 1,3. Hvad siger Herren til folket? Hjemkomsten fra landflygtigheden i Babylon havde skabt glæde i folkets hjerter. Men det skabte også bekymring. Ville de være trygge i deres land, eller ville fjender igen komme og plage dem? Havde Gud tilgivet deres tidligere utroskab, eller ville han blive ved med at straffe dem? Hvordan så fremtiden ud for Guds udvalgte folk og for nationen? I sit syn så Zakarias en Herrens engel, som var rede til at gå i forbøn for Juda. Han begyndte med spørgsmålet: Hvor længe? Dette spørgsmål bruges ofte i Bibelen som et udtryk for folkets nød og deres bøn til Gud om hjælp (Sl 74,10; Es 6,11; Dan 8,13). Svaret kom med det samme gennem den engel, som forklarede synet for Zakarias. Det indeholdt ord, som lovede Guds venlighed og trøst. Zakarias blev bedt om at forkynde, at deres Gud var opfyldt af nidkærhed for Jerusalem (Zak 1,14). Nidkærhed i Bibelen er et udtryk for Guds kærlighed. Gud elskede sit folk og forventede, at de var tro imod ham. Englen fortalte, at i modsætning til Herrens kærlighed for Jerusalem, var han vred over de nationer, som havde behandlet hans folk så hårdt. Anklagen imod dem var, at de var gået meget længere i deres grusomme behandling af de tilfangetagne, og havde derved forøget den guddommelige strafs ulykke. Zak 1,14 indrømmer, at Gud havde været vred, men han lovede at gengælde med velstand. Profetens opgave var at forkynde, at Guds hensigt var at vende tilbage til Jerusalem med barmhjertighed. Herren ville trøste Zion (se Es 40,1) samtidigt med, at hans vrede ville rettes mod hans fjender. Jerusalem skulle genopbygges, og den ville igen blive en bolig for Herren. Til at tænke over Se igen på Zak 1,3. Hvordan vender man om til Herren? På hvilken måde er dette en opfordring til at få genoprettet det personlige forhold mellem Gud og hans folk? Hvordan vender vi tilbage til Gud hver dag eller gør vi det ikke? 109

3 MANDAG 10. JUNI 2013 Herren kommer Zak 2,5-17 Her genfortælles et syn, hvori profeten ser et nyt Jerusalem, som er så fuldt af folk, at de ikke kan rummes inden for murene. Det må have lydt meget mærkeligt for folket, at mange hedninger også ville komme. Vers 14 begynder med en opfordring til at glæde sig og efterfølges af grunden til denne glæde. Gud kommer for at tage bolig hos sit folk. Guds dramatiske komme for at bo i det genopbyggede tempel giver årsag til jubel blandt dem, som er vendt hjem fra landflygtigheden. Zion, den store konges bolig, kaldes med et kærlighedsudtryk Zions datter. Zion opfordres til at juble, når det tænker over dets herlige fremtid, hvor Gud selv vil tage vare på sit folk. Den, der rører ved Guds folk, rører ved hans øjeæble (vers 12). Profeten sagde, at på Herrens dag ville mange ikke-jødiske nationer komme og tilslutte sig Herrens pagt. Guds oprindelige plan var, at folkene i de omkringliggende nationer skulle se, hvordan Israel blev velsignet ved at tjene Gud, og derfor ønske selv at tilslutte sig ham. På denne måde ville den hjemvendte rest af Israel sammen med hedningerne blive ét folk, hvor Gud selv ville bo midt i blandt dem. Dette ville opfylde Guds løfte til Abraham og Sara om, at alle jordens slægter skulle velsignes i deres slægt (1 Mos 12,1-3). Rom Ef 3,1-8 Til at tænke over Hvordan blev denne profeti opfyldt? Gud lover gennem Zakarias profeti ikke at ødelægge nationerne, men at optage dem i sit pagtsfolk. Løftet for fremtiden er et resultat af Guds eget initiativ og var, hvad mange af profeterne længtes efter. Jesus Kristus gav sin menighed som opgave at forkynde de gode nyheder om frelsen til hele verden, åben for enhver, som ønsker at tage imod Jesus. Paulus omtalte denne plan som den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider (Rom 16,25). Hvilken indflydelse har det på vores liv og den måde, vi lever på, at evangeliet er for hele verden og for alle mennesker? Hvor meget af vores liv, vores tid og vores tanker fokuserer på at nå verden med det vidunderlige budskab, som vi har fået? 110

4 TIRSDAG 11. JUNI 2013 Guds villighed til at tilgive Zak 3 Hvordan fremstilles evangeliet i dette kapitel? Ingen del af Det Gamle Testamente, måske med undtagelse af Esajas bog, fremstiller den vidunderlige sandhed om frelse ved tro alene, bedre end Zakarias kapitel 3 gør det. I dette syn bliver ypperstepræsten Josva stillet for retten, anklaget af Satan. Anklagen imod ham gælder også for hele folket, som han repræsenterede. Navnet Josva (kan også staves Jesua) betyder Herren frelser (se Matt 1,21), og det kan også staves Jesus. Når nogen står på din højre side, angiver det i bibelsk sprogbrug en forsvarer og beskytter. Salmisten siger: Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre side, og jeg vakler ikke (Sl 16,8; se også Sl 44,4). Men i denne scene gør anklageren lige det modsatte (Sl 109,6). Mens Josva går i forbøn til Gud for folket, bringer Satan anklager imod dem på grund af deres synd. Herren afviser anklagerne og minder anklageren om, at han i sin barmhjertighed allerede har udvalgt Josva. Desuden har hans folk allerede udstået den fulde guddommelige straf. Josva og den lille rest af folket var som et stykke brænde trukket ud af den ødelæggende ild (Zak 4,11), det lange fangenskab i Babylon. På Herrens engels befaling bliver Josvas snavsede klæder taget af ham. Disse repræsenterer folkets synd. Josva bliver renset og iført nye festklæder, som symboliserer frelse og retfærdighed. Til sidst bliver Josva formanet til at følge Guds vilje og vandre ad hans veje, en holdning, som vil resultere i Guds mangfoldige velsignelser. Ypperstepræsten kan hverken forsvare sig selv eller folket over for Satans anklager. Han påstår ikke, at Israel er fejlfri. Han står foran englen i snavsede klæder, der symboliserer folkets synder, som han bærer som deres repræsentant. Han bekender deres synd, men henviser samtidig til deres anger og ydmyghed og stoler på en tilgivende frelsers nåde. Han tilegner sig Guds løfter i tro. (Ellen White, Prophets and Kings, s ). Disse løfter indbefatter naturligvis løftet om at blive iført Kristi retfærdighed. Til at tænke over Forestil dig, at du selv skulle stå foran Gud i dine egne snavsede klæder. Hvilket stort håb finder vi i dette kapitel, og hvordan kan du ikke alene tilegne dig dette håb selv, men også vise realiteten af et sådant håb gennem et helligt og helliget liv? 111

5 ONSDAG 12. JUNI 2013 Ikke ved menneskelig magt Zak 4 Hvilket håb gives heri til folket? I dette syn ser Zakarias en lysestage, som får olie fra to oliventræer. Dette viser tilbage til lysestagen i Det Hellige i tabernaklet (2 Mos 25,31-40). De syv lamper er arrangeret omkring en stor skål, som fungerer som beholder for olien. Beholderen med sin rigelige mængde af olie symboliserer Guds magts overflod gennem Helligånden. De syv lamper skinner med et klart lys, et symbol på Guds tilstedeværelse, som får alt mørke til at forsvinde. Ligesom olivenolien bliver ført direkte fra træerne til skålen med olie på toppen af lysestagen uden menneskers indgriben, er Guds magt vedvarende og tilstrækkelig og uden behov for menneskers indgriben. Synets budskab til profeten er, at templet i Jerusalem snart vil blive genopbygget. Guds Ånd, ikke kun menneskers indsats, garanterer for arbejdets fuldførelse. Det klare budskab bliver givet på trods af, at de vanskeligheder, bygningsmændene møder, synes at være som et stort bjerg (vers 7). Profeten får ikke at vide, hvem lysestagen repræsenterer; men vi kan være rimeligt sikre på, at de to oliventræer repræsenterer Judas to ledere, Josva og Zerubbabel. Med hensyn til magt kunne Zerubbabels stilling aldrig måle sig med hans forfædre Davids eller Salomos kongelige magt og pragt. Fra et menneskeligt synspunkt var alle deres resurser og hele deres indsats for at bygge templet utilstrækkelige. Men Guds ord lover, at en konge ikke frelses på grund af sin hærs størrelse, eller en helt på grund af sin styrke (Sl 33,16). På denne måde får lederne besked på, at ingen detalje i deres tjeneste kan ære Gud, hvis ikke Helligånden får lov til at lede. Kristne kan lære et vigtigt princip i dette profetiske afsnit. Det kan være, at Gud kalder os til at udføre vanskelige opgaver; men gennem Helligåndens arbejde kan han gennemføre sine hensigter (se Fil 2,13; 4,13). Ved Ånden sørger Gud nu som dengang for den kraft, som er nødvendig for at udføre hans opgave. Dette opnås ikke ved menneskelig magt eller styrke, men ved at Gud arbejder gennem dem, som er villige til at blive brugt af ham. 112 Til at tænke over Læs Zak 4,6. Hvorfor er det altid så vigtigt at huske vores totale afhængighed af Gud? Hvad kan der ske, hvis vi glemmer, at alt det, vi har eller kan gøre, kommer fra Gud alene og ved hans kraft, som arbejder gennem os?

6 TORSDAG 13. JUNI 2013 Mere end faste I Zakarias andet år som profet kom der en delegation fra Betel til Jerusalem for at stille præsterne og profeterne et spørgsmål (se Zak 7,1-3). Mens folket var i fangenskab i Babylon, havde de fastet i den femte måned for at udtrykke deres sorg over templets ødelæggelse (2 Kong 25,8-9). Dette var i tillæg til de fasteperioder, som de havde i den fjerde, syvende og tiende måned (Zak 8,19). I den fjerde måned huskede de, at byens mur blev gennembrudt (Jer 39,2). Fasten i den syvende måned, Den Store Forsoningsdag, var den eneste faste, som Gud havde befalet gennem Moses (se 3 Mos 16). Og i den tiende måned mindedes folket belejringen af Jerusalem (Jer 39,1). Da landflygtigheden nu var forbi og genopbygningen af templet næsten var fuldført, spurgte folket, om det endnu var nødvendigt at faste i den femte måned. Zak 7,9-14 Læs Guds svar til folket. Hvordan kan vi anvende dette svar for os selv i dag? Guds svar gennem Zakarias kommer i to dele. For det første er det nødvendigt for Guds folk at huske fortiden, så de ikke gentager dens fejl. Gud havde advaret deres forfædre om, at han forventede, at de skulle leve i tillid og lydighed. Landflygtigheden indtraf som straf for deres vedvarende oprør imod ham. Så folket opfordres til at lære af deres tidligere fejl. For det andet glædes Gud ikke over menneskers sult. Når de faster og ydmyger sig for Gud, må omvendelse og ydmyghed også vise sig i det, de gør. At faste for at føle medlidenhed med sig selv er spild af tid og kræfter. Faste bør være en af de ting, som viser, at vi er døde fra selvet på en måde, som er nødvendig for at sætte vores eget jeg til side og række ud i tjeneste for andre. Sand faste og bøn består i at indordne sind, hjerte og vilje under Gud. (Ellen White, Counsels on Diet and Foods, s. 189). Til at tænke over På hvilken måde kan gode religiøse handlinger som faste og til og med bøn blive en erstatning for det, den kristne tro egentlig handler om? Del dit svar med klassen på sabbatten. 113

7 FREDAG 14. JUNI 2013 Til videre studium Satan ved udmærket, at de mennesker, som beder Gud om tilgivelse og nåde, får deres bøn opfyldt. Derfor viser han dem deres synder for at slå modet ned hos dem. Han bestræber sig ustandselig på at anklage de mennesker, som forsøger at adlyde Gud. Han får det til at se ud, som om selv deres bedste handlinger er onde, og tager utallige af de mest listige og grusomme metoder i anvendelse for at få dem dømt. Mennesket kan ikke imødegå fjendens anklager i sin egen kraft. Det står foran Gud i dets syndbesmittede klæder og bekender sin skyld. Men Jesus, vores forsvarer, fremfører et effektivt argument til fordel for alle, der i anger og tro har overgivet deres sjæl til ham. Han fører deres sag og besejrer deres anklager ved hjælp af Golgatas uimodsigelige argumenter. Han har fået al magt i himlen og på jorden, fordi han var fuldkommen lydig imod Guds lov, og beder sin Fader skænke det skyldige menneske nåde og tilgivelse. Han siger til sit folks anklager: Herren straffe dig, Satan. Disse mennesker har jeg købt med mit blod, og de er et stykke brænde, som er trukket ud af ilden. Derpå giver han dem, der stoler på ham, denne forsikring: Se, jeg fjerner din skyld fra dig og giver dig festklæder på (Zak 3,4). (Ellen White, Prophets and Kings, s ). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvordan hjælper dette citat os til bedre at forstå den store sandhed om, at vi frelses alene på grund af Guds nåde? Hvordan kan vi finde trøst og håb i disse ord, når vi oplever perioder med personlige skuffelser over vores egne fejl og mangler? Hvordan kan vi lære at gøre denne sandhed til en kilde, hvorfra vi kan hente styrke, som kan hjælpe os til ikke at vende os bort fra Gud i desperation over vores egen følelse af uværdighed? Hvordan kan vi i stedet bruge denne sandhed til at beslutte os for at blive ved med at elske Gud og holde alle hans bud? 2. Gennemgå samlet i klassen spørgsmålet til eftertanke i torsdagsafsnittet. Hvorfor er det så let at falde på dette område? Modsat, hvilke farer er der ved kun at gøre vores religion til en slags social tjeneste? Hvordan finder vi den rette balance? 3. Hvilke praktiske lærdomme for vores kristne liv kan vi drage fra Zakarias bog på trods af, at visse afsnit i den er meget vanskelige? 114

8 DIALOG TIL SABBATTEN 15. JUNI 2013 Aktiviteter og dialog Guds Ord Zakarias Bog indeholder en lang række symbolske syner, og den minder derved om bøger som Daniels Bog og Åbenbaringen, som genanvender mange af symbolerne fra Zakarias i en ny sammenhæng, som f.eks. de fire ryttere (Zak 1,8-11, smlg. Åb 6,1-8), manden med målesnoren (Zak 2,5, jvf. Åb 11,1) eller en lysestage som udtryk for Guds Ånds virke (Zak 4,1 ff, smlg. Åb 11,4-5). Noter nogle af disse symboler fra bogens første 7 kapitler og forsøg sammen med din klasse at finde den umiddelbare betydning af disse symboler. Uddybende spørgsmål 1. Zakarias sætter Guds Ånd op som en modsætning til magt og styrke. a. Hvordan opfatter du Helligåndens virke i dit og menighedens liv? b. Hvis ikke Guds Ånd viser sig i magt og kraft, hvordan ytrer hans virke sig da? 2. Jesus kom ikke i magt og styrke! a. Betyder det, at Ånden ikke var med ham? b. Hvordan viste Ånden sig i hans liv? 3. Drøft forholdet mellem Helligåndens gaver og Åndens frugt (Gal 5,22-23)? a. Hvad er forskellen? b. Hvad betyder mest? 4. Lektien omtaler forholdet mellem israelitterne og andre folkeslag og Guds oprindelige hensigt med Israel. a. Hvordan skal vi opfatte forholdet mellem jøder og andre folk? Har Gud en særlig rolle for jøder, fordi de er jøder? Eller har Gud forkastet dem og forbandet dem, fordi Jesus blev korsfæstet? Eller er der en mellemvej mellem disse to yderligheder? Mødet med dagligdagen Kan du finde eksempler i dagens kultur, evt. i den storpolitiske situation, hvor problemer kunne løses, hvis mennesker afstod fra anvendelse af magt og vold og i stedet lod Kristi Ånd lede? 115

9 DIALOG TIL SABBATTEN 15. JUNI 2013 Personligt kristenliv Forstå det bedre Zakararias budskab giver håb og indeholder mange løfter. Skriv to eller tre af disse løfter ned og mediter i ugens løb over, hvad de betyder for dit liv! Navnet Jesus er det samme navn som Josua eller Jesua. Stavemåden Jesus kommer til os via græsk og senere latin fra det oprindeligt hebraiske og aramæiske navn. Jøder og kristne. Forholdet mellem jøder og kristne er historisk et meget ømtåleligt emne, forstærket af det tyvende århundredes ufattelige ondskab og antisemitisme. Adventister har søgt at undgå to yderligheder. På den ene side afviser vi, at jøder har en særlig status hos Gud, fordi de er født som jøder; for i Kristus er alle lige (Gal 3,27-28). Vi understreger derfor, at det moderne jødefolk og staten Israel ikke har nogen speciel plads i Guds plan, og at Guds helligdom er i det himmelske Jerusalem, ikke i Mellemøsten (jvf. Gal 4,26). På den anden side afviser vi den såkaldte erstatningsteori; vi tror ikke, at de kristne har erstattet jøders rolle, at Det Nye Testamente har erstattet Det Gamle, at nåden har erstattet loven, eller at søndagen har erstattet sabbatten. Vi ser den kristne menighed som en forlængelse af Guds Israel, ikke en erstatning. Den første kristne menighed var stadig Israel, og dens medlemmer kom i århundreder i stor grad fra det jødiske samfund. Apostlenes menighed var en opfyldelse og videreførelse af Guds løfter til og plan med Israel. NOTER 116

10 MISSIONSBERETNING DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION 15. JUNI 2013 BESLUTTET PÅ AT FLYVE Katungu var kun fire år, da hun mistede sin mor. Døden var en del af tilværelsen i den lille landsby, hvor hun og familien boede. Det samme var adskillelse. Hendes far kunne ikke forsørge de 12 børn, så familiemedlemmer og naboer tog dem til sig. Katungu boede sammen med to af sine ældre brødre. Hun udførte forskellige opgaver for at hjælpe til. Men da Katungu var 10 år, blev hendes liv forandret. Nogle adventistnaboer tilbød, at hun kunne bo hos dem, og de ville også hjælpe hende til at komme i skole. De havde ikke mange penge, men ville gøre, hvad de kunne, for at give denne lille pige en chance. Katungus brødre vidste, at de ikke var i stand til at betale for en uddannelse for deres søster, så de tog imod tilbuddet. Katungus nye familie havde tre små børn, så hun hjalp med at passe dem. Hun samlede også brænde og hentede vand til familien. Til gengæld fik hun en familie, der tog sig af hende og betalte for hendes skolegang. Katungus forældre havde ikke været religiøse. Men Katungus nye familie tog hende med i kirke om sabbatten, fortalte hende bibelhistorier og lærte hende at bede. Hun kom til at holde af Jesus og lærte, at hun kunne stole på, at Gud ville sørge for hende. Da hendes nye familie kom i økonomiske vanskeligheder, begyndte hun at sælge brænde for at kunne betale sine egne skolepenge; men til sidst var hun nødt til at forlade skolen, fordi der ikke var penge nok. Hun så sine venner gå i skole; men i stedet for at blive modløs vendte Katungu sig til Gud. Han besvarede hendes bønner, og hun fik sin studentereksamen. Katungu havde en drøm, hun følte var fra Gud. Hun ønskede at studere ved universitetet og blive lærer. Men hun havde ingen penge. En dag fik de besøg af en kvinde. Hun fortalte Katungu om Lukanga Adventist University. Katungu var overbevist om, at Gud kaldte hende til at studere der. Universitetet kunne ikke give hende noget stipendium; men de tilbød hende muligheden for at arbejde for at dække studieudgifterne. Katungu arbejdede hårdt og havde efter en måned penge nok til at blive optaget som elev. Og hun bliver ved med at arbejde hårdt, så Gud kan opfylde hendes drøm om at blive lærer. På trods af alle vanskelighederne er Katungu sikker på, at Gud leder hende. Jeg er så taknemmelig for den familie, som lærte mig om Jesus og gav mig muligheden for en uddannelse. Og for Lukanga Adventist University, hvor Gud har givet mig vinger. Jeg føler, at jeg kan flyve! FAKTA OM CONGO Congo er et af verdens fattigste lande. Indbyggerne i den østlige del af landet har lidt meget under forskellige borgerkrige i de sidste 20 år. De fleste congolesere lever af det, de selv kan dyrke på deres lille ejendom. Selv om de fleste congolesere bekender sig til at være kristne, har meget få et personligt forhold til Kristus. 117