STRATEGI FOR FOREBYGGELSE
|
|
- Rudolf Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGI FOR FOREBYGGELSE BØRNE- OG UNGDOMS KRIMINALITET HØRING
2 2
3 Indledning Vejle Kommune ønsker med denne kriminalitetsforebyggende strategi at styrke indsatsen for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Målet er at mindske antallet af børn og unge, der er i risiko for at udvikle kriminalitet og at styrke indsatsen for de børn og unge, der er tæt på eller har begyndende kriminel risikoadfærd. Den kriminalitetforebyggende strategi er i tæt samspil med Børne- og Ungepolitikken. Med strategien sættes der fokus på at sikre at Børn og unge i vækst, Fællesskab rykker, Forældrene på banen og Verden venter også gælder i forhold til børn og unge, der er i risiko for at udvikle en kriminel adfærd eller som allerede har én. Siden 2006 er børne- og ungdomskriminaliteten faldet markant i Danmark. Det gælder også i Vejle Kommune. Ser vi på udviklingen fra 2007 til 2012, så er antallet af mistænkte/sigtede personer under 18 år faldet med næsten 50 % i Vejle Kommune årige årige Personer Forhold Personer Forhold Tabel 1: Antal mistænkte/sigtede personer og antal forhold fordelt efter aldersgrupper i i Vejle Kommune. Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor, marts 2013 Vejle Kommune ligger desuden lavt i forhold til landsgennemsnittet og under gennemsnittet for kommunerne i Sydøstjyllands Politikreds, når det gælder børne- og ungdomskriminalitet årige årige Vejle 0,3 % 1,6 % Horsens 0,7 % 1,9 % Kolding 0,6 % 1,9 % Sydøstjyllands Politikreds 0,5 % 1,8 % Alle politikredse 0,4 % - 0,9 % 1,6 % - 3,4 % Tabel 2: Antal mistænkte/sigtede pr i de to aldersgrupper i 2012 (beregningen er baseret på antal forhold og ikke antal individer) Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor, marts
4 Kriminalitetsforebyggelse Forebyggelse Opbygning 4
5 Det overordnede mål for denne strategi er derfor at fastholde Vejle Kommunes lave kriminalitetsniveau blandt børn og unge også i de kommende år. Samtidig indeholder strategien en række indsatser, som over en 5 årig periode forventes at kunne bidrage til at reducere kriminaliteten blandt børn og unge yderligere. Det er derfor målet, at antallet af mistænkte/sigtede børn og unge skal reduceres med 10 % over de næste 5 år. Det betyder, at antallet af mistænkte børn i alderen år reduceres med 2 børn og antal sigtede unge i alderen år reduceres med 7 unge. Der vil i 2016 blive udarbejdet en midtvejsevaluering, som sætter fokus på udviklingen i kriminalitets-niveauet og på implemteringen af strategiens indsatsområder. Bred forståelse af kriminalitetsforebyggelse Vejle Kommunes overordnede forståelse af kriminalitetsforebyggelse tager afsæt i Det Kriminalpræventive Råds model. Modellen er udtryk for en bred tilgang og pointen i modellen er, at kriminalitetsforebyggelse bør ses ud fra et helhedsorienteret perspektiv. I bunden af pyramiden findes begrebet Opbygning. Det betegner de initiativer, der handler om at skabe gode, trygge og udviklende vilkår for alle i samfundet. Det kan f.eks. være velfungerende folkeskoler og fritidstilbud, en god integrationsindsats, kvarterløft i boligområder og indretning af byrum. I midten findes begrebet Forebyggelse. Det betegner de initiativer, hvor der er fokus på at hindre en uønsket tilstand, hændelse eller et problem, men som ikke er begrundet i at forebygge noget, der er kriminelt. Disse indsatser kan være både proaktive og reaktive. Det kan f.eks. være mødregrupper for unge mødre, læring af konflikthåndtering i skolen eller indsatser for at begrænse overdreven brug af alkohol blandt unge. I spidsen findes de specifikt kriminalitetsforebyggende initiativer. Det kan f.eks. være kriminalpræventive samtaler, opsøgende indsatser i bestemte miljøer eller håndholdte indsatser i forhold til kriminalitetstruede unge. Modellen understreger, at det er vigtigt at skabe sammenhæng mellem de tre niveauer og at det ikke nytter at fokusere ensidigt på kriminalitetsforebyggelse, fordi man så ofte er for set ude. I stedet handler det om at have et fundament, der understøtter de specifikke kriminalitetsforebyggende initiativer. Pejlemærker for forebyggelsesindsatsen I Ungdomskommissionens betænkning anbefales det, at indsatsen for at forebygge kriminialitet bør være : Tidlig i forhold til alder såvel som i forhold til den problemadfærd, der reageres på Helhedsorienteret dvs. rettet mod barnets nære formelle og uformelle omgivelser og netværk Tværsektoriel på tværs af skel mellem myndigheder og aktører Sammenhængende dvs. tilstræbe en afstemning mellem alle involverede aktører 5
6 Det er således den tidlige, helhedsorienterede, tværsektorielle og sammenhængende indsats, der er den mest effektive, og som er helt afgørende for, at kriminalitet blandt børn og unge forebygges og forhindres. Det er derfor naturligt denne grundlæggende tankegang, der ligger bag Vejle Kommunes strategi. Hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af børn og unge, der er i risiko for at udvikle kriminalitet og at støtte de børn og unge, der er tæt på eller har en begyndende kriminel adfærd, så kræver det, at mange forskellige aktører med hver deres kræfter og ressourcer samarbejder om opgaven. For der findes ikke simple løsninger og ingen faggruppe kan løse opgaven alene. Kriminalitet kan defineres som en handlemåde, der kan medføre straf efter regler fastsat af Folketinget. Kriminalitet er : Simpelt tyveri Besiddelse af hash Hærværk Indbrud Salg af stoffer Trusler om vold Deltagelse i tæskehold Røveri Overfald Anvendelse af våben 6
7 SSP-samarbejdet i Vejle Kommune Vejle Kommune har allerede i dag en velfungerende kriminalitetsforebyggende indsats i forhold til børn og unge. Arbejdet er forankret i regi af SSP-samarbejdet. SSP-samarbejdet er samarbejdet mellem skoler, socialforvaltning og politi. Det overordnede mål er at opbygge et lokalt netværk, som kan opfange faresignalerog tendenser, så en tidlig forebyggende indsats mod kriminalitet og misbrug kan iværksættes. SSP-samarbejdet foregår både på et generelt og et individuelt niveau. SSP-teamet SSP-arbejdet i Vejle Kommune er centreret omkring SSPteamet, som består af 1 leder og 6 medarbejdere. SSPteamet arbejder generelt forebyggende f.eks. i forhold til undervisning i skoler til børn og forældre. Derudover arbejder SSP-teamet specifikt med grupper af børn og unge, hvis adfærdsnormer er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Endelig arbejder SSP-teamet også med indsatser målrettet den enkelte unge, som har problemer og uhensigtsmæssig adfærd. SSP-kontaktlærere på skoler og i klubber Alle skoler og ungdoms- og fritidsklubber har en SSPkontaktlærer eller kontaktpædagog, som beskæftiger sig med det generelle kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde. 11 SSP-Lokaludvalg Der er etableret 10 Lokaludvalg som dækker kommunens geografiske områder. I Lokaludvalgene deltager repræsentanter fra de lokale skoler, klubber, Ungdomsskolen, UU-vejledningen, SSP-teamet, politiet og Familierådgivningen. Udvalget skal drøfte og handle på konkrete kriminialitets- og misbrugsproblem-stillinger i lokalområdet. Der er desuden etableret et Lokaludvalg + i samarbejde med ungdomsuddannelserne, som dækker de unge fra år. Lokaludvalgene kan i forbindelse med drøftelse af enkeltsager beslutte at indkalde til et 115 møde. Et 115- møde afholdes, når der er bekymring vedrørende en ung, der er i stor risiko for at havne i kriminalitet eller misbrug. I mødet deltager politiet, SSP-teamet, øvrige relevante aktører sammen med forældrene og barnet/ den unge. Mandagsmødet Hver mandag mødes repræsentanter fra politi, SSPteamet og Familierådgivningens ungeteam og gennemgår politiets liste over unge, der har været i kontakt med politiet indenfor den sidste uge. Formålet er at videndele i forhold til forebyggelse og håndtering af udsatte unge og at sikre en hurtig indsats. Det kan f.eks. være et møde med den unge og forældrene i Familierådgivningen eller et hjemmebesøg af en SSP-medarbejder. Samråd for unge lovovertrædere Efter behov mødes Samrådet for unge lovovertrædere. I Samrådet deltager repræsentanter fra politi, Kriminalforsorgen, Familierådgivningen, SSP-teamet, Dagtilbud og Uddannelse & Læring. Formålet med Samrådet er at skabe sammenhæng mellem det retslige, det uddannelsesmæssige og det sociale system og sikre en tværfaglig indsats. Samrådet drøfter indsatsen i forhold til de konkrete unge, der har begået kriminalitet, som straffes med mere end bøde. Samrådets opgave er at udarbejde en udtalelse til retten med anbefaling om relevant støtte. Lokalråd og Kredsråd Lokalrådet består af repræsentanter fra politiet og Vejle 7
8 Kommune. Fra kommunen deltager ledere fra Børne- og Ungeforvaltningen, Velfærdsforvaltningen og Teknik og Miljø-forvaltningen. Lokalrådet drøfter spørgsmål vedrørende kommunens og politiets bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet i lokalområdet samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og SSP-samarbejdet mere generelt. Vejle Kommune deltager desuden i Kredsrådet for Sydøstjyllands Politi, hvor politikredsens ledelse mødes med borgmestrene fra kommunerne i Sydøstjyllands politikreds. Konkrete aftaler og projekter Vejle Kommune har indgået en række aftaler med Vejle Lokalpoliti i forhold til børn og unge f.eks. i forhold til sidste skoledag, Vejle by Night, festkultur for unge, indsats mod bander, indsats mod radikalisering og fælles akutindsats. Der iværksættes løbende forebyggende projekter med fokus på udsatte boligområder og udsatte børn og unge; f.eks. Tjansen, Projekt Morfar, Hotspot og PANTHER-projektet. Der er samarbejde med frivillige organisationer som f.eks. Natteravnene. Bekyttende faktorer Bekyttende faktorer er forhold, der kan bremse en dårlig udvikling højt selvværd og at være god til noget gode opvækstvilkår rar og tryg skolegang følelsen af at høre til og være en del af fællesskabet (Det Kriminalpræventive Råd) Risikofaktorer Risikofaktorer er forhold, som kan gøre risikoen for kriminalitet større. problemer i skolen problemfyldte familier ingen omsorg fra forældrene økonomiske og sociale problemer at bo i et område med megen vold og kriminalitet social isolation (Det Kriminalpræventive Råd) 8
9 Forebyggelse af kriminalitet hos børn og unge På Børne- og Ungeområdet bliver begrebet forebyggelse benyttet på flere niveauer; nemlig den primære, den sekundære og den tertiære forebyggelse. Den primære forebyggelse foregår i almenssystemet (skoler, daginstitutioner og klubber), den sekundære forebyggelse i støttesystemet (Tværfagligt Center for Børn og Unge, Sundhedsplejen og SSP) og den tertiære forebyggelse i specialtilbud og ved brug af foranstaltninger efter Serviceloven. På samme måde kan den kriminalitetsforebyggende indsats opdeles på de tre forebyggelsesniveauer. Det er den primære forebyggelse, som skal hindre opståen af kriminalitet. Den sekundære forebyggelse der skal opspore og begrænse andelen af børn og unge med risiko for at udvikle kriminel adfærd. Og endelig den tertiære forebyggelse, som har til mål at hindre forværring og tilbagefald hos børn og unge, der allerede har begået kriminalitet. De tre niveauer er beskrevet i nedenstående skema. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kategorierne kan overlappe i praksis. F.eks. agerer en aktør som Sundhedsplejen både i den primære og den sekundære forebyggelse. På forebyggelsesområdet er det Vejle Kommunes holdning, at der skal ske en bevægelse fra rød til gul og grøn. Altså flytte fokus, indsatser og ressourcer fra det specialiserede område til almen- og støttesystemet. Denne tankegang er også fremherskende i denne kriminalitetsforebyggende strategi. Den tidlige indsats med fokus på at hindre opståen og opspore og begrænse skal prioriteres i stedet for en sen indsats, der har fokus på at hindre tilbagefald, udvikling og forværring. Målgruppe Formål Primæraktør Primær forebyggelse (hindre opståen) Den brede børne- og ungegruppe. At reducere tilgangen af børn med øget risiko for at udvikle problemadfærd. At forebygge at børn og unge i risikogruppen udvikler faktisk problemadfærd. Dagtilbud, skoler, klubber. Sekundær forebyggelse (Opspore og begrænse) Særlige risikogrupper. Tidlig indsats i forhold til børn og unge med risiko for at udvikle kriminalitetsadfærd eller individer med begyndende faktisk kriminalitet. Støttesystemet (SSP-teamet, Tværfagligt Center for Børn og Unge, Sundhedsplejen). Tertiær forebyggelse (hindre tilbagefald, udvikling og forværring) Børn og unge der allerede har begået kriminalitet eller har udviklet anden problemadfærd. Målrettet indsats med sigte på risikoen for tilbagefald, udvikling eller forværring af kriminaltietsadfærd hos børn og unge, der har allerede har problemer. Specialområdet (Familierådgivningen og foranstaltninger efter Serviceloven). 9
10 Strategiens indsatsområder For at supplere den velfungerende kriminalitetsforebyggende indsats, der allerede foregår i Vejle Kommune, er der udvalgt 6 indsatsområder, som der vil blive sat fokus på i de kommende år. Udvælgelsen af indsatsområderne er sket på baggrund af en analyse af Vejle Kommunes styrkepositioner og udviklingspotentialer i den eksisterende forebyggelsesindsats udarbejdet af Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling som del af et VISO-forløb i 2012 og Derudover har Kredsrådet for Sydøstjylland Politikreds udpeget en række fokusområder, der ligeledes danner baggrund for strategien. Det drejer sig om: Bedre identifikation af børn og unge i risikozonen og reaktion over for risikofaktorer. Større betoning af forældrenes ansvar for børns opvækst og opdragelse. Styrket indsats i forhold til skolegang og uddannelse over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Bedre indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige aktørers indsatser og bedre indbyrdes kommunikation. Indsatsområderne er opdelt efter de tre forebyggelsesniveauer; primær, sekundær og tertiær med hovedvægten lagt på den primære forebyggelse. Primær forebyggelse Indsatsområder : Relationer gør en forskel Forældre på banen fra start Reaktion på skolefravær Sekundær forebyggelse Indsatsområder : Hashmisbrug - hurtig og målrettet indsats Verden venter - styrket samarbejde om unge i farezonen Tertiær forebyggelse Indsatsområde : Bedre samspil på tværs 10
11 Nyeste forskning Den nyeste forskning i, hvorfor nogle vælger at begå kriminalitet, mens andre afstår fra det, viser, at der er fem faktorer, som er afgørende. Det handler om: Relationer Selvkontrol Dannelse Moral Miljø Dannelse, moral og selvkontrol udvikles, når man har relationer til voksne og i samspillet med kammerater. Der er grund til at være særlig opmærksomme på de børn, der ikke har forældre, der kan skabe relationer og lære børnene dannelse, moral og selvkontrol. 11
12 12 Baggrund Alle mennesker har grundlæggende brug for relationer. I børns og unges relationer med voksne opbygges dannelse, moral og selvkontrol tre faktorer, som er afgørende for at forebygge kriminalitet. Mange udsatte børn og unge mangler tilknytning og relationer til deres forældre. Det er derfor afgørende, at vi som medarbejdere i Vejle Kommune er særligt opmærksomme på disse børn. Samtidig er relationer kernen i en forebyggende indsats, da relationer er vejen til styrket kendskab, tillid og motivation i samarbejdet mellem fagprofessionelle og udsatte børn, unge og deres forældre.
13 Indsatsområde 1: Relationer gør en forskel Mål Alle børn og unge har en god og fortrolig relation til mindst én voksen. En god og fortrolig relation er kendetegnet af, at den voksne ser barnet, lytter og vejleder. I en god og fortrolig relation oplever barnet, at det kan tale med den voksne om ting, der er svært og har tillid til, at den voksne vil hjælpe. Relationen til en voksen kan være til forældrene, andre familiemedlemmer, personer i netværket eller til professionelle medarbejdere. Handlinger Alle skoler og daginstitutioner sætter ved forældresamtaler fokus på, om barnet har mindst én god og fortrolig voksenrelation. Der udarbejdes en fælles spørgeramme som benyttes. Ansvarlig: Uddannelse & Læring og Dagtilbud Alle daginstitutioner, skoler og klubber vurderer løbende, dog mindst én gang årligt, om alle børn har mindst én god og fortrolig relation til en voksen. I skolerne sker vurderingen med inddragelse af børnenes besvarelser om sociale relationer i Live n Learn. Ansvarlig: Dagtilbud og Uddannelse & Læring For de børn eller unge, der ikke har en god og fortrolig relation, skal den enkelte daginstitution, skole eller klub arbejde systematisk med, at barnet eller den unge får en god relation til en professionel voksen. Dette kan f.eks. ske ved brug af ICDP. Ansvarlig: Dagtilbud og Uddannelse & Læring Ved skoleovergang orienterer daginstitutionen distriktsskolen om de børn, hvor der er behov for ekstra fokus på den gode relation til en professionel voksen. Orienteringen sker efter samtykke med forældrene. Ansvarlig: Dagtilbud Ved behandling af bekymringer i Tværsteams er der altid fokus på, om barnet/den unge har en god og fortrolig relation til mindst en voksen, og hvad der kan gøres, hvis barnet ikke har det. Ansvarlig: Familie & Forebyggelse 13
14 Indsatsområde 2: Forældrene på banen fra start Baggrund Erfaringerne viser, at forebyggelse af kriminalitet hos børn og unge i høj grad handler om en tidlig indsats, hvor forældrene inddrages og ansvarliggøres. Der bør derfor altid gøres en aktiv indsats for at inddrage forældre til kriminalitetstruede børn og unge og sætte deres ressourcer i spil, så der skabes et aktivt og konstruktivt samspil fremfor en os-dem-attitude. Relationskompetencer grundlægges tidligt Kontakt, tilknytningsevne og selvværd udvikles i samspil. Barnets personlighed grundlægges de første leveår ud fra de relationer, de indgår i. De alvorligste psykiske forstyrrelser i barnealderen opstår, når forældrenes omsorg og indlevelsesevne i barnets behov er mangelfuld. Sundhedsplejen, Dagplejen og daginstitutionerne har med hver deres tilgang og fokus stor betydning både for udvikling af forældrenes og barnets relationskompetencer i de tidlige år. Mål Tidlig og øget inddragelse af forældre til kriminalitetstruede børn og unge. Handlinger Sundhedsplejen gennemfører hyppige hjemmebesøg hos familier med særlige behov i barnets første år med fokus på forældretræning. Ansvarlig: Sundhedsplejen Alle dagsinstitutioner, klubber og skoler har en strategi for forældresamarbejdet med særligt fokus på, hvornår der er behov for et udvidet forældresamarbejde, og hvad det indebærer. Ansvarlig: Dagtilbud og Uddannelse & Læring Nøglemedarbejdere på alle skoler, daginstitutioner og klubber opkvalificeres i inddragende metoder; herunder værktøjer til den svære samtale. Opkvalificeringen tilrettelægges, så der er mulighed for at skoler, daginstitutioner og klubber med bred erfaring i forældresamarbejde med udsatte familier videndeler med skoler, daginstitutioner og klubber, der ikke har samme erfaring. Ansvarlig: Uddannelse & Læring og Dagtilbud Der skabes tydelighed og overblik i forhold til den viden og de kompetencer som daginstitutioner, skoler og klubber kan trække på i Tværfagligt Center for Børn og Unge, når forældresamarbejdet halter eller er svært. Ansvarlig: Familie & Forebyggelse 14
15 Indsatsområde 3: Reaktion på begyndende skolefravær Baggrund Skolefravær har afgørende betydning for børn og unges muligheder for at klare sig senere i livet. Samtidig er der en klar sammenhæng mellem manglende trivsel i skolen, skolefravær og kriminalitetsrisiko. Det er derfor af stor betydning, at alle børn og unge med ulovligt fravær opdages og der handles hurtigt, tydeligt og tilstrækkeligt. Mål Ulovligt fravær reduceres med 25 % fra 2014 til 2018 Handlinger Udarbejdelse af fælles spilleregler for håndtering af ulovligt skolefravær i Børne- og Ungeforvaltningen som sikrer en konsekvent opfølgning i Uddannelse og Læring af skolernes indberetninger og klarhed over hvornår hvilke aktører involveres. Ansvarlig: Uddannelse og Læring med inddragelse af Skolefraværsgruppen Udarbejdelse af fælles standard for alle skoler for indberetning af skolefravær. Ansvarlig: Uddannelse og Læring med inddragelse af Skolefraværsgruppen Udarbejdelse af en fælles standard for hvornår og hvordan den enkelte skole skal reagere ved skolefravær. Standarden suppleres af et idekatalog med handlinger, som den enkelte skole kan iværksætte; herunder hvordan elev og forældre inddrages. Ansvarlig: Uddannelse og Læring med inddragelse af Skolefraværsgruppen Skolefravær sættes på dagsordenen i skolebestyrelserne, skolelederkredsen, ved dialogmøder og i skolernes kvalitetsrapporter. Ansvarlig: Uddannelse og Læring Gennemføre et pilotprojekt, hvor frivillige med særlige kompetencer tilknyttes en skole og fungerer som hentere af børn, der ikke kommer i skole. Ansvarlig: Uddannelse og Læring 15
16 16 Baggrund Jo tidligere debut med rusmidler, jo større er risikoen for at udvikle afhængighed. Ofte er de børn og unge, der ender med et hashmisbrug i forvejen sårbar gruppe, som er vokset op i familier præget af misbrug og sociale problemstillinger. Der en klar sammenhæng mellem social udsathed, misbrugsproblemer og kriminel adfærd. Ofte har misbruget og den kriminelle adfærd en identitetsskabende funktion for den unge. En del kriminalitet har til formål at finansiere selve misbruget.
17 Indsatsområde 4: Hashmisbrug hurtig og målrettet indsats Mål Klar, effektiv og ensartet håndtering af børn og unges hashmisbrug Handlinger Udarbejde et fælles holdningspapir i forhold til hash og hashmisbrug i et samarbejde mellem Vejle Kommune og Politiet. Ansvarlig: SSP-teamet i samarbejde med Politiet og Vejle Misbrugscenter Udvikling af model for hurtig og markant håndtering af konstateret hashmisbrug hos børn og unge med målrettede handlevejledninger og tydelig rolle- og ansvarsbeskrivelser i forhold til skoler, klubber, Tværfagligt Center for Børn og Unge, SSP, Politiet og Vejle Misbrugscenter. Modellen skal kunne håndtere en differentieret målgruppe fra førstegangs-rygeren til den unge, hvor hashmisbruget er omfattende og en del af livsstilen. Modellen skal tage stilling til hvordan og hvornår forældrene inddrages og hvem der gør det. Ansvarlig: SSP-teamet i samarbejde med Politiet og Vejle Misbrugscenter Hash Hash er det mest udbredte blandt de euforiserende stoffer. Blandt de årige har 33 pct. prøvet hash eller marihuana. Og 6 procent har brugt det inden for den seneste måned. Hash er vanedannende. Jo mere man indtager, jo mere skal der til for at opnå en rus. Man kan blive afhængig af hash. Ved ophør efter længere tids hashrygning kan der komme abstinenssymptomer. Jævnlig brug af hash gør en person mere sløv, langsom, ligeglad, ukoncentreret. Længere tids brug nedsætter korttidshukommelsen og dermed indlæringsevnen. Nogle personer, måske særligt mennesker, som i forvejen har et mere følsomt sind, kan udvikle en psykose af hashrygning. (Sundhedsstyrelsens Stofinfo) 17
18 Indsatsområde 5: Verden venter styrket samarbejde om unge i farezonen Baggrund Unge fra år befinder sig et sted i deres liv, der byder på mange forandringer og udfordringer, og hvor de er i fuld gang med at udvikle deres identitet som voksne. For nogle unge bliver udfordringerne for store. De begynder at have meget fravær fra skolen, at hænge ud med de forkerte, at have et begyndende misbrug og måske de første spæde erfaringer med kriminalitet. Og ofte har disse ung ikke forældre og netværk, der kan holde dem på sporet. Samtidig befinder de unge sig i snitfladen mellem de forskellige forvaltningers indsatser, hvor sikkerhedsnettet kan være for grovmasket, fordi nogle indsatser udfases og andre først er på vej. Og det er samtidig et felt, hvor der er mange aktører på banen, og hvor det kræver koordinering på tværs at sikre den mest effektive indsats. Mål Klart samarbejdsgrundlag mellem SSP, Ung på vej i Jobcentret, UU-vejledningen, Vejle Misbrugscenter, Familierådgivningens Ungeteam, Tværfagligt Center for Børn og Unge, Ungdomsskolen, klubber og Politiet om kriminalitetstruede unge fra år Handlinger Præcisere og beskrive målgruppen unge i farezonen for herigennem at få en fælles opfattelse af, hvornår der er behov for en tværfaglig kriminalitets-forebyggende indsats. Udarbejde en samarbejdsaftale, som tydeliggør og forbedrer samarbejdsgrundlaget for en forebyggende indsats for kriminalitetstruede unge. Samarbejdsaftalen skal indeholde beskrivelser af de enkelte afdelingers tilbud, muligheder og arbejdsformer. Samarbejdsaftalen skal have særligt fokus på at udnytte eksisterende mødefora og procedurer som f.eks. Mandagsmødet, SSP-lokaludvalgsmøder og 115-møder. Samarbejdsaftalen skal sikre grundlag for tværfaglige indsatser og handleplaner. Samarbejdsaftalen skal sikre inddragelse af den unge og dennes forældre. Vurdere samarbejdsaftalens effekt gennem en faglig audit med 3 udvalgte sagsforløb. Auditten gennemføres ét år efter, at samarbejdsaftalen er trådt i kraft. Ansvarlig: SSP-teamet 18
19 Indsatsområde 6: Bedre samspil på tværs i Børne- og Ungeforvaltningen Baggrund For at få succes med at stoppe kriminalitetsadfærd - og undgå tilbagefald hos børn og unge, der allerede har begået kriminalitet, kræver det, at støtten bliver bundet tæt sammen. Det kræver, at de kræfter og ressourcer, som hver aktør bruger, spiller sammen og trækker i samme retning. God kommunikation mellem Familierådgivningen, som yder den specialiserede indsats - og skoler, klubber og støttesystemet, er afgørende. Den gode kommunikation skal sikre, at aktørerne tæt på barnet kan følge hensigtsmæssigt op og tage hånd om familien, ikke mindst når en ung ikke længere får støtte fra Familierådgivningen. Mål Tættere samspil mellem Familierådgivningen og klubber, skoler og støttesytemet i forhold til børn og unge med kriminel adfærd. Øget dialog med samarbejdspartnere om Familierådgivningens principper, arbejdsgange og lovgivningsmæssige rammer Ansvarlig: Familierådgivningen Handlinger Tydelig standard for kommunikation til samarbejdspartnere ved behandling af underretninger og ved afslutning af sager i Familierådgivningen Ansvarlig: Familierådgivningen 19
20 Vejle Kommune Børn og Unge Skolegade Vejle Tlf
STRATEGI FOR FOREBYGGELSE BØRNE- OG UNGDOMS KRIMINALITET
STRATEGI FOR FOREBYGGELSE BØRNE- OG UNGDOMS KRIMINALITET 2014-2018 2 Indledning Vejle Kommune ønsker med denne kriminalitetsforebyggende strategi at styrke indsatsen for at forebygge kriminalitet blandt
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet Mariagerfjord Kommune skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service og Lov om Rettens Pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereSammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune
Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.
Læs merePlan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereArbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet
Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet
GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereGenerel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune
Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,
Læs mereSSP samarbejde og handleplan
SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereKoncept for håndtering på de 4 kriminalitetsniveauer:
UNDERVÆRKET Stemannsgade 9C, DK 8900 Randers C Tlf. +45 4086 7408 EAN. 5798004314555 ch@randers.dk www.ssp-randers.dk Koncept for håndtering på de 4 kriminalitetsniveauer: Forord Lokalrådet for Samarbejdet
Læs mereKriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.
1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb
Læs mereSSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI
HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HVAD ER? #FOKUS I Varetagelse af Helsingør Kommunes generelle forebyggelsesstrategi. Særlig indsats til unge som udviser risikoadfærd eller bekymringstegn
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereForslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016
Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4
Læs mereSocialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1
Læs mereArbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet
Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereNotat Dato: 31. august 2007/jru
Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres
Læs mereSYDØSTJYLLANDS. Samarbejdsplan Politiet i lokalsamfundet 2010
Samarbejdsplan Politiet i lokalsamfundet 2010 Denne plan omfatter samarbejdet mellem kommunerne og politiet, samt andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i Sydøstjylland.
Læs mereKRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune
KRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune December 2016 Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service (Serviceloven)
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereDen samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.
I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub
Læs mereSSP Dragør er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning, Politi, Fritids/ungdomsklubber,
Dragør Kommune 2013 Indhold SSP Dragør... 3 Model for det forebyggende arbejde... 3 Niveauer i det opsøgende og forebyggende arbejde... 5 Organisering SSP Dragør... 6 Styregruppe... 6 SSP arbejdsgruppe...
Læs mereGenerel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune
Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI
SYDØSTJYLLANDS POLITI Organisering af det kriminalitetsforebyggende arbejde i Sydøstjyllands Politi Indledning Forebyggelse af kriminalitet og især forebyggelse af ungdomskriminalitet er en af de væsentligste
Læs mereDel 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning... 3 Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for 2018... 3 Bydele med uro... 5 Del 2: Data og statistik.. 9 Kriminalitetsudvikling 9 Udvikling i enkeltsager..
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs mereSamarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen
Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle
Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereForebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Læs mereSammenhængende Børne- og ungepolitik
Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereKL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.
Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereDen forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD
BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereHandleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune
Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereSSP-handleplan 12. december 2013.
SSP-handleplan 12. december 2013. Indholdsfortegnelse Baggrund Formål Perspektiver og indsatsområder Fremadrettede tiltag Opfølgning Bilag Baggrund SSP-handleplanen er udarbejdet dels på baggrund af SSP-analysen,
Læs mereUnge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018
Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018 »Da vi begyndte som rollemodeller for fire år siden, diskuterede vi, om vi skulle forsøge at hjælpe de drenge, der allerede var havnet i kriminalitet. Men
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereArbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune
Forebyggelses- og Socialudvalget Social og Sundhed Familie og Børn Sagsnr. 204582 Brevid. 1483568 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk 27. juni 2012 Arbejdsgrundlag for det kriminalitets-
Læs mereMIDT- OG VESTSJÆLLANDS
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereKOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.
KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er
Læs mereStyrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereNOTAT. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
NOTAT Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Den 14. marts 2012 Sagsbeh: Sagsnr.: 2012/0008264 Dok.nr.: 2012/0008264-8 Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen
Læs mereFørste led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper
Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereSTRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk
STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats
Læs mereRingsted kommune. SSP årsrapport 2009. Indholdsfortegnelse
Ringsted kommune SSP årsrapport 009 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side Ungdomskriminaliteten i tal Side Sigtede 10 17 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 1517 årige i Ringsted
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereOrganisering af SSP-samarbejdet i Silkeborg
Organisering af SSP-samarbejdet i Silkeborg Centrale aktører i SSP-samarbejdet SSP-styregruppen...1 SSP-konsulenten...1 Ungemedarbejderen på Silkeborg Ungdomsskole...2 Politiets forebyggelsesgruppe...3
Læs merePolicy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI
Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og
Læs mereSAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012
Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.
Læs mereRedskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
Redskaber målrettet det boligsociale arbejde Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf:
Læs mereKriminalitetsforebyggende Plan 2013-2016
Kriminalitetsforebyggende Plan 2013-2016 Baggrund og ramme... 2 Antal sigtede børn og unge i Frederikssund Kommune... 2 Livsstilsundersøgelse i 8. og 9. klasse... 4 Udsatte børn i fritidsklubberne... 4
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereBilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015
1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereBørne- og Ungepolitik 2013-2016
UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereKriminalitet og Tryghed i tal, 2013
Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende
Læs mereSSP-strategi 2016-2018 for Vallensbæk Kommune. SSP - strategi 2016-2018 for Vallensbæk Kommune
SSP-strategi 2016-2018 for Vallensbæk Kommune SSP - strategi 2016-2018 for Vallensbæk Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 Kort om SSP-arbejdet...3 2. SSP-Vallensbæk... 3 3. Strategiske indsatser for SSP-området...
Læs mereSamarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning
Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi 2009 1. Indledning Med ikrafttræden den 1. januar 2007 blev både Danmarks politikredse og hele det kommunale område reformeret gennem etablering af større og mere
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereVi forebygger kriminalitet
et i Haderslev Kommune Vi forebygger kriminalitet Hvad er et? et i Haderslev Kommune er et netværk for de personer og grupper, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse blandt kommunens unge. et er både
Læs mereSSP Aabenraa Kommune
Kriminalpræventiv handleplan for Aabenraa kommune 2019-2020 Den Kriminalpræventiv handleplan for Aabenraa kommune 2019-2020 skal konkret vejlede og bibringe alle samarbejdspartnere en forståelse for den
Læs mereRingsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse
Ringsted kommune SSP årsrapport 200 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side 4 Ungdomskriminaliteten i tal Side 4 Sigtede 0-7 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 5-7 årige i Ringsted
Læs mereAlder Hvad laver de unge Total I gang med forberedende og udviklende aktiviteter. 1 1 I gang med offentlig forsørgelse
Geografi Skt. Klemens Dalum udgør den sydlige del af Odense Kommune. Området består derfor primært af åben-lav og tæt-lav forstadsbebyggelse og åbent land med mindre landsbyer. Befolkning Gennemsnitsindkomst
Læs mereProjektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet
Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereBilag 1. Afrapportering for SSP Odense 2018
Bilag 1 Afrapportering for SSP Odense 2018 1 Tidlig indsats - kriminalitetsbekymringer For hele Odense gælder det fortsat, at der kommer flest bekymringer fra Fyns Politi, hvilket i opgørelsesperioden
Læs mereEksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1 Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV [Stjernen med konkrete pejlemærker afventer
Læs mere