Afsluttende opgave i Kom/IT

Transkript

1 Afsluttende opgave i Kom/IT Hjemmeside om varmluftballoner Fag:Kommunikation/IT Lærer: Karl G Bjarnason

2 Problemformulering Den afsluttende opgave er den du skal til prøve i, hvis du skal til eksamen i Kommunikation/IT C. "...Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens afsluttende opgave..."... "...Den afsluttende opgave består af et kommunikationsprodukt med tilhørende rapport, der dokumenterer elevens teoretiske og praktiske overvejelser med at udforme produktet. Elevens arbejde med den afsluttende opgave skal kunne indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter i faget..." Temaet er varmluftballoner Jeg skal have lavet en dokumentation, over det produkt jeg gerne vil fremstille. Det her er en afsluttende opgave i Kommunikation/it, og temaet er varmluftballoner. Man kan vælge forskellige måder at få formidlet sit budskab, og jeg har valgt at lave en hjemmeside. Min hjemmeside skal have til have til formål at kunne hjælpe andre førsteårselever, som også vil komme igennem et ballonforløb. Hjemmesiden skal nem at finde rundt på og skal give nok informationer til at kunne hjælpe brugerne igennem deres problemer. Målgruppe Afsender En gymnasie elev fra HTX, som har været igennem ballonforløbet. Dokumentation af afsender Grunden til at jeg vælger en gymnasie elev fra HTX, er fordi jeg mener at en gymnasie elev, som har arbejdet med varmluftballoner vil have en del indsigt i hvordan de fungerer. En som har været igennem dette forløb vil have gjort sig en del erfaringer, og vil derfor kunne komme med tips til hvordan man ville kunne komme igennem dette forløb. Det kan desuden også give en hvis form for tryghed, til den målgruppe jeg har, da det er en på omkring deres alder, med næsten samme erfaring, som forsøger at lære dem noget. Budskabet Budskabet med denne hjemmeside vil være, at skabe forståelse for varmluftballoner og de forskellige formler der hører til. Dokumentation af budskabet For at kunne komme frem til dette budskab tænkte jeg over, hvad jeg selv ville have af informationer fra sådan en hjemmeside. Hvis jeg var i en situation hvor jeg skulle bruge mange informationer om hvordan man bygger en varmluftballon, og hvordan man laver, og bruger, de formler som er relevante for varmluftballoner. Jeg vil gerne let kunne finde de forskellige formler jeg skal bruge, og samtidig få en overordnet forståelse for varmluftballoner. Modtager/målgruppe Modtageren vil være gymnasie elever i en alder omkring år som skal lave varmluftballoner.

3 Dokumentation af modtager/målgruppe Da jeg valgte målgruppen tænkte jeg på at jeg skulle vælge nogen, som har et behov og en interesse for varmluftballoner. Den målgruppe jeg har valgt må gerne have en smule forhåndsviden om emnet, så de vil have lettere ved at finde de informationer fra hjemmesiden, som de skal bruge. Jeg endte med at vælge målgruppen gymnasieelever omkring alderen år, for det er typisk der man vil have behov for at vide noget om varmluftballoner, og de beregninger som følger med. Mediet/kanalen Website/hjemmeside Dokumentation af mediet/kanalen Da jeg valgte at mediet skulle være en hjemmeside var der en række krav som den skulle opfylde. Jeg ville gerne have at min målgruppe let kan finde den information de skal bruge. Den målgruppe jeg har valgt, mener jeg vil have en interesse for den måde som jeg har valgt at præsentere mit indehold på. En hjemmeside er desuden også en let måde at komme ud med informationen på, da det er betydeligt lettere at dele et link end det er at dele brochure ud. Effekt hos modtageren Hjemmesiden vil forhåbentlig danne viden hos brugeren omkring varmluftballoner, samt give brugeren en generel bedre forståelse for hvordan de forskellige fag spiller ind i sammen med varmluftballoner. Dokumentation af effekt hos modtageren Det jeg tænkte over hvordan jeg skulle formulere effekten tænkte jeg over hvad det var at jeg ønskede at modtageren skulle få ud af min hjemmeside, ved bl.a. at modtageren let kan finde rundt i de forskellige fag og få en forståelse for hver af dem. Userstories Userstory hjemmesiden Som bruger af en hjemmeside der har til formål at formidle teknisk information, vil jeg gerne have at hjemmesiden er let overskuelig og at det er let at navigere rundt. Derfor vil jeg gerne have at hjemmesiden har et flot design, der f.eks. kan laves i css. Dette vil jeg gerne have, for at jeg kan finde det jeg leder efter og får en positiv oplevelse af hjemmesiden. Dokumentation af userstory Da jeg skrev min userstory omhandlende hjemmesiden, tænkte jeg over, at jeg skulle prioritere de krav til min hjemmeside, som jeg selv normalt har fokus på, når jeg navigere rundt på internettets websites. Derfor havde jeg fokus på, at det skulle være overskueligt for personer at bruge hjemmesiden. Det vil altså sige at den f.eks. skal være let overskuelig. Specifikke krav Ud fra userstory en omhandlende selve hjemmesiden, har jeg valgt en række specifikke krav til hvordan hjemmesiden skal være opbygget og designet. Disse krav er som følgende: - En overskuelig hjemmeside, med en menu der er let at navigere rundt i. - Et flot design, der indebære et godt farvevalg. Userstory fysik Jeg vil som bruger af hjemmesiden gerne have et overblik over hvilken rolle fysik har i forbindelse med varmluftballoner. Jeg vil desuden også gerne vide hvilke formler jeg skal bruge, og hvordan man skal bruge disse formler i forbindelse med at lave udregninger på ballonen.

4 Dokumentation af userstory Da jeg skrev userstory til fysik tænkte jeg over hvad jeg godt kunne tænke mig at få ud af fysik, og hvilken måde jeg ville kunne bruge det på. Jeg vil desuden også vide hvilken rolle fysik ville spille i forhold til en eventuel konstruktion af en varmluftballon. Specifikke krav Ud fra min userstory om fysik kan jeg stille nogle krav til hvad jeg vil implementere i min hjemmeside, de krav jeg er kommet frem til er: - Man skal kunne finde relevante formler - Brugen af formlerne og fysiks rolle skal være specificeret Userstory kemi Jeg vil som bruger af hjemmesiden gerne have et overblik over hvilken rolle kemi har i forbindelse med varmluftballoner. Jeg vil desuden også gerne vide hvilke formler jeg skal bruge, og hvordan man skal bruge disse formler i forbindelse med at lave udregninger på brænderen. Dokumentation af userstory Da jeg skrev userstory til kemi tænkte jeg over hvad jeg godt kunne tænke mig at få ud af kemi, og hvilken måde jeg ville kunne bruge det på. Jeg vil desuden også vide hvilken rolle kemi ville spille i forhold til en eventuel konstruktion af en varmluftballon, i form af en brænder. Specifikke krav Ud fra min userstory om kemi kan jeg stille nogle krav til hvad jeg vil implementere i min hjemmeside, de krav jeg er kommet frem til er: - Man skal kunne finde relevante formler - Brugen af formlerne og kemis rolle skal være specificeret - Hvordan man laver den mest effektive brænder Userstory matematik Jeg vil som bruger af hjemmesiden gerne have et overblik over hvilken rolle matematik har i forbindelse med varmluftballoner. Jeg vil desuden også gerne vide hvilke formler jeg skal bruge, og hvordan man skal bruge disse formler i forbindelse med at lave udregninger på ballonen. Dokumentation af userstory Da jeg skrev userstory til matematik tænkte jeg over hvad jeg godt kunne tænke mig at få ud af fysik, og hvilken måde jeg ville kunne bruge det på. Jeg vil desuden også vide hvilken rolle matematik ville spille i forhold til en eventuel konstruktion af en varmluftballon. Specifikke krav Ud fra min userstory om matematik kan jeg stille nogle krav til hvad jeg vil implementere i min hjemmeside, de krav jeg er kommet frem til er: - Man skal kunne finde relevante formler - Brugen af formlerne og matematiks rolle skal være specificeret - Hvordan man kommer frem til ballonens baner

5 Userstory teknologi Jeg vil som bruger af hjemmesiden gerne have et overblik over hvilken rolle teknologi har i forbindelse med varmluftballoner. Jeg vil desuden også gerne vide hvordan konstruktionen af luftballoner forgår og hvordan det eventuelt kunne gøres lettere. Dokumentation af userstory Da jeg skrev userstory til teknologi tænkte jeg over hvad jeg godt kunne tænke mig at få ud af teknologi, og hvilken måde jeg ville kunne bruge det på. Jeg vil desuden også vide hvilken rolle teknologi ville spille i forhold til en eventuel konstruktion af en varmluftballon. Specifikke krav Ud fra min userstory om teknologi kan jeg stille nogle krav til hvad jeg vil implementere i min hjemmeside, de krav jeg er kommet frem til er: - Hvordan man samler ballonen - Tips til at gøre det lettere Dokumentation af undersøgelser og research Dokumentation af research/viden dannelse Da jeg gik i gang med dette projekt, satte jeg mig ned og tænkte over hvad jeg i forvejen vidste om varmluftballoner og hvilken metode som ville være lettest for mig at kunne formidle mit budskab på. Vi havde lige haft et projekt om hvordan man laver varmluftballoner og hvilke ligninger man skulle bruge, så jeg tænkte på at lave en hjemmeside som kunne hjælpe andre som der nok også skal igennem dette projekt. Da jeg startede havde jeg kun viden om varmluftballoner og en lille forståelse for HTML. Så jeg gik i gang med at lære CSS, og selv om jeg kom langt fik jeg dog lidt hjælp fra en tidligere hjemmeside jeg havde været med til at lave. Jeg brugte til at lære så meget jeg kunne om CSS. Test af produkt 1. Start ud med at bruge hjemmesiden som du normalt ville gøre når du anvender en webside. 2. Naviger rundt i menuen overest på hjemmesiden. 3. Rul igennem de forskellige undersider, selve tekstindholdet er ligegyldigt for nu. 4. Læg i sær mærke til layoutet/designet af bla. menuen og hvordan hver underside er bygget op. 5. Ud fra et grafisk synspunkt skal du vurderer farvevalget, altså komme ind på f.eks. kontrast farver, primære og sekundære farver, farve harmoni, af bla. menuen og selve det overordnede design. 6. Prøv at finde fejl i forkert henviste dokumenter/billeder/undersider og generelt om der er mangler på henviste informationer - altså om undersiderne indeholder nok relevante informationer. 7. Vurder det overordnede grafiske layout af hjemmesiden som en helhed og tænk over om der er en klar sammenhæng mellem layoutet på hele hjemmesiden. 8. Zoom ind og ud på hjemmeside for at se om bla. css menuen og andet scaler, eller om selve placeringerne af de forskellige objekter ænder sig.

6 9. Prøv alt overordnede i så mange browsere som muligt samt forskellige versioner af hver, så mange forskellige skærmopløsninger som muligt, så mange forskellige styresystemer som muligt, samt så mange forskellige enheder/devices som muligt. I sær med henblik på forskelligheder og om en mobilvenlig version er nødvendig eller ej. Dokumentation af test 1 Layoutet Min hjemmeside så efter min mening fin ud fra starten af, den havde et godt farvevalg og var rimelig overskuelig. Fejl Jeg havde været ret heldig med min hjemmeside og kunne ikke finde nogle fejl. Dokumentation af produktet Der blev startet med at oprette et dokument ved navn index.html. Det fik dette navn siden at det er det første HTML dokument der bliver ledt efter når man forbinder til en webserver. Herefter gik jeg hen til at definere dokument typen med!doctype kommandoen samt at citere begyndelsen af HTML koden. Herefter blev der lavet en header som skulle stå for at give fanen en titel samt linke til mit CSS dokument. Css dokumentet blev først skrevet senere men skulle alligevel adderes senere så derfor startede jeg ud med at linke til det alligevel. Jeg definerede også vores charset til UTF-8 for at kunne bruge de danske bogstaver æ,ø og å. Herefter begyndte jeg på hjemmesidens body. Altså kroppen af selve hjemmesiden som er det der faktisk skal vises i vinduet. Her valgte jeg først at lave det overordnede som altså ville bestå af en overskrift samt derefter en navigations menu. Overskriften blev lavet først og fik en class hvis jeg nu ville ændre på dens stilling senere, så som fonte eller størrelse. Dog valgte jeg rent test mæssigt at definere en padding på den da den kollidere med menuen der ligger nedenunder. Dette var kun en nødvendighed indtil css dokumentet blev skrevet. Dog blev det siddende da det krævede flere linjer at skrive det ind i CSS dokumentet og derved nemmere bare at beholde det. Samtidig brugte jeg også center tag til at centrere teksten i midten. Dette kunne også være blevet udført med Text-align: center; i CSS. Herefter skulle der altså side en navigations bar som ville gøre det muligt for brugeren at bevæge sig mellem de forskellige undersider. Her brugte jeg hyperreferencer til at dirigere brugeren til de andre filers webaddresser. Derved brugte jeg også lokale referencer for at muligøre at produktet bare kunne uploades hvor som helst uden at skulle tilpasses nye web addresser. Jeg brugte også en liste for at hvis siden senere blev udviklet kunne der nemt indsættes dropdown menu til videre kendte sider som derved indeholdte underemner til det pågældende over tema. Her sluttede min centrering af menuen også.

7 Herefter blev alle undersiderne lavet samt at de fik tilført den kode som også var på forsiden. Dog blev deres overskrifter ændret for at man hurtigt kunne identificere hvilken under side man var på. Samtidig var det vigtigt at deres dokument navne blev præcis det samme som linkene beskriver både med hensyn til navn samt store og små bogstaver. Nedenstående ses et eksempel fra under siden omhandlende fysik. Jeg besluttede mig for også at sætte nogle billeder ind på hjemmesiden, så jeg lavede en mappe som de kunne l ligge i.

8 I denne mappe blev alle billederne der skulle vises på siden indsat. Og derefter refereret til i koden. Et eksempel er billedet på min forside. Her ses at der først henvises til mappen Billeder og dernæst videre til billedet Forside. Punktummet vi ser allerforrest betyder at denne sti er dens egen mappen og at denne sti er dens egen uden navnet på egen fil. Altså at denne sti er vejen videre frem fra nuværende mappe. Herefter blev der startet en ny wrapper som indeholder alt information på siden. Her blev der brugt paragraf til at indsætte tekst samt headlines som emne overskrifter. Der blev samtidig også brugt br/ til at lave linjeskift. Nedenstående ses et eksempel fra Fysik.html. Nu var indholdet kommet ind på siden og det var på tide at gøre det nemmere for brugeren at modtage informationen. Både at gøre den mere overskuelig men også at gøre at den ser mere appellerende ud så man har lyst til at læse det. Et CSS dokument blev oprettet og lagt i mappen ved siden af undersiderne. Dette blev kaldt styles fordi det stod for layoutet på siden. I dette dokument startede jeg igen med at definere charsetet for at den kan style æ,ø og å samt hvis en class indeholder en af disse tegn. Herefter definerede jeg en font for vores dokument sådan at alt teksten var denne font og ikke den font som browseren har som standard. Dette blev gjort i body for at det virkede for hele dokumentet i stedet for kun nogle dele. Herefter blev der lavet 2 wrappere som var næsten identiske. Den ene wrapper indeholder alt om min overskrift og menu. Mens den anden indeholder min information og brødtekst. Denne wrapper blev sat til altid at være 80% af skærmen i bredden men samtidig at den aldrig måtte blive under 780 pixel bred. Baggrunds farven blev sat til en let grå for at gøre det mindre hårdt for øjnene at læse på

9 siden. Derefter blev der lavet en margen som skulle være der for at markere siden og at den er mere iøjnefaldende end hvis den flød ud med siden. Samtidig blev der lavet en overflow funktion hvor den både gjorde at overflowet var visible men samtidig også at den gjorde menuen større hvis der ikke var plads. Visible blev sat der for at hvis man lavede en dropdown flyttede den ikke objekterne men vidste dem i stedet ovenpå i stedet for at man ikke kunne se dem. Herefter blev der oprettet et tag for vores navigation. Altså min menu. Den blev med en specifik bredde for at sørge for at den altid sidder i midten. Dette bliver dog et problem som kunne blive fikset med en jquery der lavede både fonten samt størrelsen af knapperne mindre. Samtidig blev den igen bedt om at lave sit overflow visible for hensynet af dropdownen. Den fik også en minimums højde for at den ikke blev forsvandt under andre objekter. Herefter begyndte jeg at lave det med at designe mine menuers knapper. Der blev defineret en baggrunds farve samt en tekst farve. Der blev valgt at alle bogstaverne skulle vises i caps samt at knappernes tekst skulle være 20 px høje. Med webkit og moz blev der defineret at mine knapper skulle have runde hjørner teksten af knapperne blev centreret og der blev sat en bredde af knapperne på 120 px. Herefter blev der defineret at de skulle placeres relativt til hinanden sådan at de ikke alle sad oven på hinanden. Til sidst blev der defineret at de skulle have et z-index på 1 sådan at man var sikker på at de lå øverst og altid kunne klikkes på. Som bonus blev der tilføjet et hover tag samt en farve der var magen til baggrundsfarven bare en lille smule mørkere. Dette gjorde så at man tydeligt kunne se knappen man holdt over.

10 Det (næsten) færdige produkt Det færdige medieprodukt er en hjemmeside, som formidler information omhandlende fire af de vigtigste formler tilhørende luftballoner. Hjemmesiden formidler derved information omkring luftballoner. Selve hjemmesiden og designet af hjemmesiden, er lavet i HTML (HyperText-Markup-Language) og CSS (Cascading Style Sheets). Hjemmesiden er konstrueret ud fra en række userstories, som var grundlaget for kravene til indhold, design og funktionalitet af hjemmesiden. Efter flere test af hjemmesiden og rettelser derefter, lever min hjemmeside nu næsten op til disse krav, og hjemmesiden er derfor funktionel, har et godt design og formidler den information, som kravene fra userstories ne angav. Kildekoden Bilag Fil 1: index.html <!doctype html> <html> <head> <meta charset="utf-8"> <link rel="stylesheet" type="text/css" href="styles.css"> <title>varmluftballoner</title> </head> <body> <center>

11 <div id="wrapper"> <div class="top" style="padding-bottom:20px;"> <center><h1>varmluftballoner</h1></center> <nav> <ul> <li><a href="./index.html">startside</a></li> <li><a href="./fysik.html">fysik</a> <li><a href="./matematik.html">matematik</a></li> <li><a href="./teknologi.html">teknologi</a></li> <li><a href="./kemi.html">kemi</a></li> </ul> </center> </nav> <div id="wrapper2"> <img src="./billeder/forside.png" height="50%" width="50%"> <h2>hvad er det?</h2> <p>mennesket har altid gerne vil flyve og en af tidligste muligheder for dette har været med en varmluftballon. Varmluftballonen er en stille måde at rejse på da man bogstaveligt talt flyver med vinden. Princippet med varmluftballoner bliver også brugt i andre sammenhænge. Lanterner er et sådan et eksempel, da det er en meget lille version af de store varmluftballoner, deres formål er dog ikke at transportere mennesker, men blot at flyve højt og se flotte ud. På denne hjemmeside vil du finde alle de beregninger, som du kan bruge til selv at kunne lave en varmluftballon</p> </body> Fil 2: Fysik.html <!doctype html> <html> <head> <meta charset="utf-8"> <link rel="stylesheet" type="text/css" href="styles.css"> <title>varmluftballoner</title> </head> <body> <center> <div id="wrapper"> <div class="top"> <center><h1>fysik</h1></center> <div style="padding-top:20px;"> <nav> <ul> <li><a href="./index.html">startside</a></li> <li><a href="./fysik.html">fysik</a> <li><a href="./matematik.html">matematik</a></li> <li><a href="./teknologi.html">teknologi</a></li> <li><a href="./kemi.html">kemi</a></li> </ul> </center> </nav> <div id="wrapper2"> <h2>hvad bruger man det til?</h2> <p></p> </br>

12 <h2> Beregninger </h2> <p></p> <p></p> <br/> <h2>tips</h2> <p> </p> </body> <!doctype html> <html> <head> <meta charset="utf-8"> <link rel="stylesheet" type="text/css" href="styles.css"> <title>varmluftballoner</title> </head> Fil 3: Kemi.html <body> <center> <div id="wrapper"> <div class="top"> <center><h1>kemi</h1></center> <div style="padding-top:20px;"> <nav> <ul> <li><a href="./index.html">startside</a></li> <li><a href="./fysik.html">fysik</a> <li><a href="./matematik.html">matematik</a></li> <li><a href="./teknologi.html">teknologi</a></li> <li><a href="./kemi.html">kemi</a></li> </ul> </center> </nav> <div id="wrapper2"> <h2>hvad bruger man det til?</h2> <p>for at varmluftballonen kan få opdrift, skal der være en brænder og et brændstof. For at skabe opdrift til ballonen, skal vi designe og fremstille en brænder til ballonen, samt bestemme den mængde af brændstof-fet, ethanol, vi skal bruge for at få den ønskede brændetid.</p> </br> <h2> Beregninger </h2> <p> Den atmosfæriske luft som vores varmluftballon indeholder, før en forbrænding af vores valgte brændstof sker, er hovedsageligt bestående af oxygen () og nitrogen. Blandingsforholdet mellem de to luftarter er 1:4, der er altså ca. fire gange så stor en mængde nitrogen som oxygen i atmosfæren. Denne viden er vigtig for os, når vi skal opskrive vores forbrændingsreaktioner, siden at vi skal huske på at det er alle luftarterne i atmosfæren, som bliver opvarmet og skaber opdriften til ballonen. Det er dog med undtagelser, at alle luftarterne er med til at skabe opdrift, siden at oxygenet kun indirekte er med til at skabe opdrift. Oxygen er kun indirekte med til opdriften, pga. at oxygenet bruges til at danne CO2 samt H2O, ved en forbrænding. For at danne et overblik over reaktionen ved forbrændingen, afstemmer vi to forbrændingsreaktioner, hvoraf at vores valgte brændstof er ethanol, og er derfor meget relevant at kende. De to forbrændingsreak-tioner er som følgende: Heptan (en af de to hovedbestanddele i benzin): C7H O2 + 44N2 7CO2 + 8H2O + 44N2 Ethanol (alkohol): C2H6O + 3O2 + 12N2 2CO2 + 3H2O + 12N2

13 Forbrændingsreaktionen for ethanol understøtter, at oxygenet bruges til at danne CO2 og H2O, og herved kan vi samtidig nu ud fra forbrændingsreaktionen, se hvilke gasser og luftarter, som vores ballon indehol-der, mens at den svæver. De gasser og luftearter som ballonen indeholder mens forbrændingen finder steder sted, er som følgende: CO2, H2O, N2, (kaldes også røggasser), samt de resterende gasser/luftarter, som indgår i atmosfæren (disse resterende gasser er dog kun til stede i lille mængde). </p> <h2>tips</h2> <p> </p> </body> Fil 4: matematik.html <!doctype html> <html> <head> <meta charset="utf-8"> <link rel="stylesheet" type="text/css" href="styles.css"> <title>varmluftballoner</title> </head> <body> <center> <div id="wrapper"> <div class="top"> <center><h1>matematik</h1></center> <div style="padding-top:20px;"> <nav> <ul> <li><a href="./index.html">startside</a></li> <li><a href="./fysik.html">fysik</a> <li><a href="./matematik.html">matematik</a></li> <li><a href="./teknologi.html">teknologi</a></li> <li><a href="./kemi.html">kemi</a></li> </ul> </center> </nav> <div id="wrapper2"> <h2>hvad bruger man det til?</h2> <p>for at kunne fremstille en varmluftballon, skal man bruge forskellige matematiske formler til at udregne en række faktorer. Disse beregninger skal bruges senere, når vi i teknologi skal til at konstruere selve ballonen, for at vi bl.a. skal bruge beregninger for bane-størrelserne. Vi skal desuden også beregne overfladearealet af hele ballonen, samt dens samlede volumen. Dette skal vi senere bruge til beregningerne i fysik, som senere skal bruges til at vurdere designet af brænderen i kemi.</p> </br> <h2> Beregninger </h2> <p> Vi skal have lavet en ballon, som består af to figurer, en kugle og en keglestub, som overlapper hinanden. Vi havde en række forudbestemte krav til mål til vores ballon, og samtidig skulle vi også selv bestemme nogle af målene. Resten af vores mål i det plangeometriske længdesnit af ballonen, skulle vi selv regne os frem til, og det gjorde vi ved at se på ballonen i et plangeometrisk længdesnit og beregne diverse mål i 2d, og derefter anvende dem til en ballon i 3d. For at kunne regne os frem til disse mål, krævede det at vi anvendte vores viden om trigonometri fra matematikken. For at beregne disse mål har vi anvendt cosinusrelationen og sinusrelationerne, og vi har til de retvinklede trekanter anvendte vi Pythagoras. Vi har også skulle regne os frem til rumfanget og overfladearealet af vores ballon. Til dette har vi brugt overfladearealsformler og rumfangsformler, for en kugle, en keglestub og et kugleafsnit. Dette gøres ved brug af rumfangs- og overfladeareals udtryk/formler, for de tre forskellige indgående former.

14 Det sidste vi skulle beregne, var banernes længder og bredder ved forskellige højder. Dette blev bl.a. gjort ved at anvende omkredsformlen for en cirkel, som var udgangspunktet for at beregne bane længderne / højderne. Til banebredderne tog vi udgangspunkt i formlen for længden af en korde, ud fra en vinkel i en cirkel. En af de formler vi har brugt en del, er Pythagoras læresætning: a²+b²=c² Dette er en formel man kan bruge til at finde sidelængderne i en retvinklet trekant. </p> <h2>tips</h2> <p></p> </body> <!doctype html> <html> <head> <meta charset="utf-8"> <link rel="stylesheet" type="text/css" href="styles.css"> <title>varmluftballoner</title> </head> Fil 5: teknologi.html <body> <center> <div id="wrapper"> <div class="top"> <center><h1>teknologi</h1></center> <div style="padding-top:20px;"> <nav> <ul> <li><a href="./index.html">startside</a></li> <li><a href="./fysik.html">fysik</a> <li><a href="./matematik.html">matematik</a></li> <li><a href="./teknologi.html">teknologi</a></li> <li><a href="./kemi.html">kemi</a></li> </ul> </center> </nav> <div id="wrapper2"> <h2>hvad bruger man det til?</h2> <p>i ballonprojektet fokuserer vi på designet af ballonen i teknologi. Det er i teknologi at vi produktudvikler selve vores ballon. Produktudviklingen er den del, hvor vi bruger beregningerne fra matematik til at lave de fysiske baner af silkepapir, hvor vi bagefter limer banerne sammen, og får dannet vores ballon, som vi se-nere kan bruge til test i fysik og selvfølgelig til selve opsendningen. </p> <h2> Lidt historie om balloner </h2> <p> Mennesker har altid kigget på fuglene og drømt om at flyve ligesom dem, men har ikke haft tålmodigheden til at vente på at evolutionen eventuelt giver muligheden, og mennesket har derfor valgt at komme evolutionen i forkøbet, og er kommet op og flyve. Balloner var de første der fik mennesker op i luften og flyve rundt. De første ballonopsendinger startede helt tilbage i 1709, hvor det hele blev sat i gang af den brasilianske præst Bartolomeu de Guesmão. Man har dog fundet tegn på ballonforsøg i Kina helt tilbage til 1300-tallet. Den første succesfulde varmluftbal-lons opsending skete i 1783, hvor brødrene Joseph og Étienne Montgolfier sendte en ballon op lavet af pa-pir. Den blev opvarmet af halm og uld, ombord var: et får, en and og en hane og de kom alle sikkert ned. Den første mennesket bemandet opsending fandt sted d. 21. november år Turen varede 25 minutter og foregik i en højde af 100 meter over Paris i Frankrig. Det er altså lykkedes at få mennesker op og flyve 100 år før brødrene Wright,

15 med deres flyvemaskine. 10 dage efter dette foretog en fransk fysiker ved navn J.A.C. Charles den første bemandet ballonopsending i en brintballon. I Danmark sendte man balloner op allerede i december 1783, men den første danske bemandet opsending skete først i år Senere blev der opfundet et luftskib, en zeppeliner, som blev opkaldt efter Ferdinand von Zeppelin. Dette har endt ud i at man af og til i dagligdagen kan se balloner flyve rundt, og er blevet så almindeligt at gymnasieelever kan få en opgave omhandlende at konstruere en miniature model af en varmluftsballon. </p> <h2>tips</h2> <p> </p> </body> Fil 6: "utf-8"; body { font-family: Arial,sans-serif; margin:0; padding:0; #wrapper { width: 80%; margin: auto; min-width: 780px; background:#ecf0f1; min-height: 20px; overflow: auto; border-left:2px solid #212121; border-right:2px solid #212121; overflow: visible; #wrapper2 { width: 80%; margin: auto; min-width: 780px; background:#ecf0f1; min-height: 100%; overflow: auto; border-left:2px solid #212121; border-right:2px solid #212121; display: visible; img { max-width: 60%; max-height: 500px; min-width: 300px; min-height: 175px; h1 { margin:0; padding:0; h2 { margin:5px; padding:0; img {

16 p { display: block; margin: 0 auto; margin:10px; padding:0px; header { height: 150px; background-color:#0060; nav { min-height: 50px; text-align: center; width: 780px; overflow: visible; #content { min-height: 50px; overflow: auto; padding: 10px; background-color: #ecf0f1; clear: both; footer { height: 40px; line-height: 40px; text-align:center; background-color: transparent; clear: both; nav ul { margin: 0; padding: 0; list-style: none; nav ul li { display: block; position: relative; text-align: left; float: left; nav ul li a { display: block; position: relative; padding: 5px 15px; background-color:#ffa300; margin-left: 5px;

17 text-decoration: none; color:#0054b2; text-transform: uppercase; line-height: 20px; -webkit-border-radius: 8px; -moz-border-radius: 8px; border-radius: 8px; margin-bottom: 3px; width: 120px; text-align: center; white-space: nowrap; z-index: 1; nav ul li a:hover { background-color: #C47E00; nav li ul { display: none; nav li ul a { display: block; padding: 5px 15px; nav li ul a:hover { nav li:hover ul { display: block; position: absolute; nav li:hover li { float: none; width: auto; nav li:hover li a:hover { display: block;