Arkitekten Knud Holscher er vred: Revolution fra rummet Flere drikker havvand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitekten Knud Holscher er vred: Revolution fra rummet Flere drikker havvand"

Transkript

1 Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Juli 2006 nr. 15 Revolution fra rummet Flere drikker havvand Arkitekten Knud Holscher er vred:

2 Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Juli 2006 nr. 15 Revolution fra rummet Flere drikker havvand Arkitekten Knud Holscher er vred: Forkælede De voksede op i 60erne. De er børn af velfærdssamfundet og er forkælede. De vil have seniorboliger, der oser af kvalitet Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi fra cowi. COWIfeature udkommer på dansk og engelsk. Magasinet bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Redaktion John Jørgensen ansv.h., jhjcowi.dk Christina Tækker, chtcowi.dk Susanne Junge, sgncowi.dk Janne Toft Jensen, jajecowi.dk Design & layout Josina W. Bergsøe, jwbcowi.dk Patrick Andresén, pcacowi.dk Hanne Bjørn Nielsen, hbncowi.dk Redaktionen sluttet 3. juli Eftertryk tilladt med kildeangivelse Oplag Tryk: Schultz Grafisk ISSN Udgiver cowi a/s Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf Fax Forside Arkitekten og designeren Knud Holscher efterlyser en officiel handlingsplan for ordentligt design. Foto: Tao Lytzen 11 Drømmejob på trods Et synshandicap behøver ikke at spærre vejen til et job. Nye projekter hjælper udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet 16 cowi er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. cowi er førende på sit felt, fordi vores 3300 medarbejdere hver især er det på deres. Lille Vildmose skal reddes fra udryddelse Højmosen er en af de få rigtige vilde naturtyper, der er tilbage i Danmark. Nu skal den reddes fra udryddelse 30

3 Revolution fra rummet Med en lille billig chip kan alle og enhver få gratis glæde af Galileo, Europas første selvstændige satellitbaserede navigationssystem Bilister vil med det nye satellitbaserede navigationssystem kunne finde vej overalt på kloden med større præcision end hidtil. Galileo kan være med til at styre den voksende togtrafik og forhindre ulykker. Forbrug af kunstgødning og pesticider kan reduceres, fordi doceringen med stor sikkerhed kan tilpasses jordens beskaffenhed. Ved hjælp af en chip i mobiltelefonen kan brugeren spores overalt på kloden. Den avancerede teknik kan assistere piloter i alle processer fra start til landing og øge flysikkerheden. I gamle dage navigerede skibene efter stjernerne. Nu kan de navigere efter Galileo. Vi har udsigt til bedre daglige vejrudsigter. Finansverdenens online transaktioner kan gennemføres med større sikkerhed, når Galileos tidssignaler indgår i et krypteringssystem. Sådan virker Galileo Galileo omfatter 30 satellitter, der kredser om jorden i tre forskellige baneplaner i kilometers højde. Den første er sendt op. I hver satellit sidder et atomur, som måler tiden med en billiontedel sekunds præcision. Hver satellit udsender sit eget signal, som fortæller, hvornår det forlod satellitten. Modtageren på jorden kan f.eks. sidde i en mobiltelefon og identificerer netop den satellit, som signalet kommer fra, aflæser, hvor længe signalet har været om at nå frem og beregner afstanden til satellitten. Modtageren kan aflæse signaler fra mange satellitter samtidig. Med signaler fra mindst fire satellitter på en gang kan modtageren beregne sin helt præcise position. Galileo ventes at 4 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi give større nøjagtighed end GPS og kan modtages Internationalt overalt på nyhedsmagasin kloden. fra cowi 5 Illustration: Mediafarm

4 Af Eva Isager Om få år kan et nyt satellitbaseret navigationssystem lokalisere enhver med en mobiltelefon overalt på kloden med få meters nøjagtighed, i nogle tilfælde ned til centimeter. Samme avancerede teknik kan bruges til at styre fly, skibe og biler med langt større præcision end i dag og dermed spare menneskeliv. Teknikken kan også give mere sikre forudsigelser af jordskælv og flodbølger, forbedre datasikkerhed og forsyningssikkerhed samt effektivisere fiskeri og landbrug og alverdens andre områder, der har brug for præcise positionsbestemmelser. Galileo er navnet på det første europæiske satellitbaserede navigationssystem opkaldt efter den berømte italienske videnskabsmand og verdens første konstrueret specielt til civilt brug. Systemet skal sættes i drift med udgangen af 2010, hvis det står til eu-kommissionen, der har sat projektet i gang sammen med Det Europæiske Rumagentur. Amerikanerne har deres militært styrede gps-system, som også bruges i Europa, men eu lægger vægt på, at Galileo bliver et uafhængigt system. Målet er også at gøre det mere præcist og mere pålideligt. I øvrigt skal alle, der er udstyret med en lille billig chip, kunne bruge begge systemer overalt på kloden. cowi følger Galileo Opbygningen af Galileo anslås at beløbe sig til 24 milliarder danske kroner. cowi har fået til opgave at følge det prestigefyldte projekt for at se, om organiseringen er så god som mulig, herunder om pengene bliver brugt efter hensigten. Foreløbig udvikler projektet sig overvejende positivt. Gratis for mange Galileo-systemet får tre hovedgrupper af brugere. Den brede befolkning tilbydes en gratis service, som kan bruges af alle med en modtager i f.eks. mobiltelefonen. Kommercielle brugere med behov for mindre mængder data kan tegne abonnement. Det gælder f.eks. landmålere, transportfirmaer, rederier og andre virksomheder. En tjeneste med krypterede signaler er reserveret brugere med behov for den højeste grad af præcision i positionsbestemmelse, f.eks. flyselskaber, trafikmyndigheder og de europæiske landes militær. eu-kommissionen peger på, at det nye navigationssystem vil ændre mange europæeres liv i de kommende år: Galileo vil revolutionere vores samfund på linje med mobiltelefonen eller internettet. Vi får fantastisk mange anvendelsesmuligheder, sikkert endnu flere end vi drømmer om i dag. Ny viden om vejr Meteorologien er et af de områder, der vil få fordele af Galileo. Signaler fra satellitterne kan give meget præcise informationer om temperatur, tryk og indhold af vanddamp i atmosfæren overalt på kloden målt fra jordens overflade og op til 30 kilometers højde. Det betyder både bedre langtidsprognoser og bedre daglige vejrudsigter, forudser forskningsleder Georg Bergeton Larsen, dmi. Dansk landbrug, som allerede bruger gps, håber også på nye muligheder: En af fremtidsvisionerne er førerløse lugerobotter, der styres med satellitter. En anden er, at vi langt lettere end i dag vil kunne spore fødevarer, som ikke er i orden, helt tilbage til den enkelte mark. Men det er afgørende, at den nye teknik bliver enkel at bruge for landmanden, mener specialkonsulent Hans Henrik Pedersen, Landscentret under Dansk Landbrugsrådgivning. Galileo-projektet ventes at give op mod nye arbejdspladser i den europæiske industri. Projektleder Arne Kvist Rønnest, akrcowi.dk 6 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 7

5 Kystbanen får nye spor Hovedparten af jernbaneskinnerne på den 150 år gamle jernbanestrækning mellem Hellerup og Helsingør bliver nu udskiftet, så banen står fuld driftsklar til den nye operatør, som måtte vinde den udbudte Øresundstrafik. Strækningen blev sidst sporfornyet i midten af 60 erne, men har de seneste år haft høje vedligeholdelsesomkostninger pga. nedslidte to-blok-sveller. cowi løser opgaven for Banedanmark. Projektet omfatter alle banetekniske fagområder herunder spor, køreledning og sikring. Projektleder Leif Brandt, lebcowi.dk Skinner i ørkenen En ca km lang jernbanestrækning, der går igennem et stort ørkenområde, bliver et vigtigt led i at forbedre infrastrukturen i Saudi-Arabien. Forbindelsen strækker sig fra den nordvestlige del af landet til hovedstaden Riyadh og videre til den Arabiske Golf. Jernbaneforbindelsen skal bruges til at transportere råstofferne bauxit og fosfat fra minerne til kysten samt til passagertransport. cowi tjekker design på opgaven, som udføres for den saudiarabiske stat. Banen forventes at stå færdig i Projektleder Klavs Wassard Hestbek Lund, kwhlcowi.dk Glashus med indbygget Taget på Middelfart Sparekasse bygges op som en stor, skrånende flade, som ser ud til at svæve over huset. Illustration: 3XNielsen Polen på skinner En ca. 500 km lang jernbanestrækning i Polen bliver nu moderniseret. Strækningen går fra den tyske grænse over Wroclaw, Opole, Katowice, Krakow og til den ukrainske grænse og er en vigtig korridor til gods- og persontransport. Renoveringen betyder, at fremtidige godstog kan køre op til 120 km i timen, mens passagertog kan komme op på 160 km i timen. Opgaven er cowis hidtil største udenlandske jernbaneopgave. Afdelingschef Preben Juul Mikkelsen, pjmcowi.dk Tog til tiden Flere togafgange, mere præcise tog og en kortere rejsetid er målet med at forbedre jernbanestrækningen mellem Lejre og Vipperød. cowi undersøger i et joint venture med Atkins de tekniske og miljømæssige konsekvenser af at udvide denne strækning af Nordvestbanen med et ekstra spor og forøge strækningshastigheden til 160 km/t. Undersøgelserne skal resultere i en såkaldt vvmredegørelse efterfulgt af en offentlig høring. Derudover skal undersøgelserne danne grundlag for en politisk beslutning om, hvorvidt projektet skal gennemføres. Projektleder Erling M. Bødker, embcowi.dk køleanlæg For første gang anvender man et innovativt varmekølesystem i fuld skala i et konkret projekt. Det sker i Middelfart Sparekasse Af Christina Tækker cowi har netop fået støtte til at gå i gang med at opføre det første konkrete forsøg med et fælles varme-kølesystem i Middelfart Sparekasses nye hovedsæde. Med den nye teknologi udnytter man døgnets temperatursvingninger. Ved at opsamle nattens kølige luft i bygningens betondæk og bruge den til at køle lokalerne i de varme sommertimer om dagen, nedsætter man el-forbruget til mekanisk ventilation og køling betydeligt. Det vil få stor betydning i Middelfart Sparekasse, hvor man lægger op til en bygning med store glasfacader og et tag delvist af glas. Støtten stammer fra pso-midler fra Dansk Energi - Net. Ved hjælp af systemet kan man spare procent af den energi, man normalt ville bruge til køling. Det har stor betydning for fremtidens glashuse, der har brug for meget energi til at blive kølet ned om sommeren, siger projektleder i cowi Frank T. Petersen. Nomineret til pris cowi er ingeniør på det fynske projekt og har ansvar for at udarbejde et optimalt energikoncept til hovedsædet. Teknikken har tidligere været testet på Danmarks Tekniske Universitet (dtu) og indgår i dag som en del af undervisningen på dtu. For nylig blev konceptet hædret med en nominering til den nystiftede pris elforsk for at have udviklet en ny teknologi for termoaktive betonkonstruktioner, der kan fremstilles industrielt som præfabrikerede betonelementer. Sparekassens nye hovedsæde bliver bygget i tre plan med meget store rum. Det allerstørste er et indvendigt torv. Herfra er der adgang til kundebetjening, butikker og café. Byggeriet står færdigt i Projektet er udført af arkitektfirmaet 3XNielsen. Projektleder Frank T. Petersen, fapcowi.dk Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 9 Foto: Scanpix

6 Mens andre bruger handicapkompenserende computerprogrammer, der forstørrer teksten, bruger Mette Kassholm et par briller og rykker tættere på skærmen, når hun skal læse, hvad der står. Foto: Tao Lytzen Danskere bytter ideer med europæere Synshandicappede og indvandrere udgør en overset og værdifuld arbejdskraft. To danske EU-støttede projekter viser vejen Af Christina Tækker De står ofte uden for det danske arbejdsmarked. Men nu får synshandicappede og indvandrere mulighed for at komme i arbejde gennem to banebrydende projekter. Det skyldes det europæiske equal-program under den europæiske socialfond. Her vil man frem til 2007 udvikle og sprede de bedste ideer og metoder til at bekæmpe forskelsbehandling og uligheder på arbejdsmarkedet. Danmark stiller med 17 projekter. Et af dem er Vision Trade Center, der hører under Instituttet for Blinde og Svagtseende. Her uddanner man synshandicappede i telemarketing.uddannelsen er blevet så populær, at erhvervsvirksomheder nu står på venteliste til at ansætte kursisterne i deres kundeservicecentre. De studerende bliver uddannet efter mesterlæreprincippet gennem praktiske øvelser under opsyn af professionelle kundeservice-medarbejdere. Dermed kan de lære de studerende, hvordan en rigtig arbejdsplads fungerer. Erfaringerne fra projektet kan nemt overføres til andre europæiske lande, mener daglig leder Connie Hasemann fra Vision Trade Center. Hun håber på at udvide projektet for andre typer handicap: Mennesker med et handicap er en værdifuld arbejdskraft på lige fod med alle andre og bør derfor have lige muligheder for at få del i den livskvalitet, der er forbundet med et aktivt arbejdsliv. Giv en højtuddannet en chance I et andet projekt om kompetenceafklaring er målet at give højtuddannede flygtninge og indvandrere en chance på det danske arbejdsmarked ved at give dem overblik over deres medbragte kompetencer. Det sker ved at finde ind til deres evner og afdække deres reelle færdigheder. Det kan godt være, at eksamensbeviset siger, at de har store realkompetencer, men hvis de ikke er blevet brugt i mange år, har de ikke længere den samme værdi. Vi finder ind til kompetencerne og vejleder kursisterne gennem virksomhedspraktik eller et forløb på en uddannelsesinstitution, siger Søren Nøhr Andresen fra Vejle Kommunes integrationsafdeling. Til september bliver erfaringerne fra projektet udvekslet med Tower Hamlets College, som er projektledere på det engelske equal-projekt. Det danske projekt er udviklet af Ingeniørforeningen i Danmark, som også står for projektledelsen. Projektet omfatter samarbejde med kommunerne i København, Århus og Vejle. Ud over equal-programmet er projektet støttet med en million kroner af Integrationsministeriet. Projektleder Niels Eilschow Olesen, neocowi.dk default.asp?id=2 En god vej til det job, jeg gerne vil have Af Christina Tækker Drømmen er et job i Idrættens Hus eller Wonderful Copenhagen. Og Mette Kassholm, der er uddannet håndarbejdslærer, er godt på vej til at supplere sine kompetencer til at kunne arbejde med markedsføring, formidling og booking af møder. Også selv om hun allerede som otteårig mistede det meste af synet. Siden januar har hun studeret i Taastrup på Vision Trade Center, der uddanner unge svagtsynede og blinde i telemarketing. Her får hun både teori med stemmeog salgstræning og praksis ved at sidde sammen med uddannede telesælgere. Uddannelsen er en god vej til at få papir på det, man kan. Mit håb er, at jeg kan bruge nogle erfaringer fra min uddannelse, hvor det hidtil har været svært at få job, siger Mette Kassholm, der er færdig med uddannelsen til næste sommer. 10 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 11

7 Ingeniør Lacri Lascan fra Rumænien er i praktik på stålvirksomheden Ib Andresen Industri i Vejle. Foto: Tao Lytzen Det betyder meget at arbejde Lacri Lascan fra Rumænien føler sig bedre rustet til et job som ingeniør i Danmark efter praktikophold på en dansk stålvirksomhed Af Marianne Gregersen På skrivebordet ligger en sikkerhedshjelm og en dansk-rumænsk ordbog. Bag bordet sidder ingeniør Lacri Lascan, som for fem år siden kom til Danmark fra Rumænien for at blive familiesammenført. I ni år arbejdede hun som ingeniør, men i Danmark har hun ikke brugt sin uddannelse. Undtagen i fjor, hvor hun var i praktik på Unibolt-Vejle. I dag deltager hun i EU-projektet kompetenceværktøjskassen og er i praktik på stålvirksomheden Ib Andresen Industri i Vejle. Her nyder den 39-årige Lacri Lascan at tegne maskindele på computeren. Det er en dejlig fornemmelse at tegne noget, der er brug for. Det giver mig stor tilfredsstillelse, siger hun med et smil, da hun har det rigtige danske ord. Føler sig bedre rustet Lacri Lascan fortæller, at hun er meget glad for at være på virksomheden, hvor hun har arbejdet siden februar. Arbejdsklimaet er godt. Alle er meget venlige. Ikke mindst min chef. Lacri Lascan håber, at hendes praktik ender med et job. Permanent eller for en periode. Det betyder meget at arbejde. Det er spændende, men det bedste er at yde en indsats, som nogen er tilfreds med, siger Lacri Lascan. Hun føler sig bedre rustet til arbejdsmarkedet. På intensivkurser har hun lært flere computerprogrammer. Derudover er hun ved at tage kørekort. Jeg har lært meget nyt, som kan hjælpe mig videre. Nu er jeg bedre kvalificeret til at søge job. Livet i Danmark er fuldt af udfordringer, og det elsker jeg, siger Lacri Lascan. Nu tror jeg på, at jeg har en fremtid på det danske arbejdsmarked, tilføjer hun. 12 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 13

8 Flere og IRAK IRAN AFGHANISTAN PAKISTAN flere SAUDI-ARABIEN OMAN Karachi drikker havvand Pakistan er ved at etablere sit første afsaltningsanlæg, der skal forsyne en ny bydel med rent vand. Trenden i Mellemøsten og nærliggende lande er større og større anlæg, der skal give fersk vand til flere mennesker og en voksende industri Af Christina Tækker I et boligområde uden for Pakistans største by Karachi bliver det hverdag at drikke havvand ved årsskiftet. Rent vand er en stor mangelvare i Mellemøsten og Asien, hvor man ikke har adgang til grundvandsressourcer som i Danmark. En af løsningerne er at afsalte havvandet. Derfor etablerer flere lande i Mellemøsten og nærliggende lande nu større og større afsaltningsanlæg, der både skal bruges til en voksende befolkning og til at udvikle industrien, der ikke kan bruge havvand som procesvand. I Pakistan, hvor man er i gang med at bygge det første anlæg af slagsen, skaber man synergi ved at producere strøm i et kraftvarmeanlæg og vand i et tilhørende afsaltningsanlæg. Overskudsdampen fra kraftvarmeanlægget bliver brugt til at afsalte vandet. Dermed optimerer man produktionen af strøm og vand. Når anlægget kommer i drift, vil det kunne producere cirka m 3 ferskvand i døgnet. Det kræver, at man behandler cirka m 3 saltvand i timen. Til sammenligning bruger en dansk bolig m 3 vand årligt. En dyr løsning I princippet kan man bruge metoden alle steder, hvor man mangler rent vand. Men selv om prisen er kommet langt ned, er det stadig en dyrere løsning, hvis man sammenligner den med andre måder at skaffe rent vand på. Derfor kan teknikken være svær at udbrede til udviklingslande, siger projektdirektør Alasdair Maciver fra Alfa Laval, der er blandt de førende i verden inden for afsaltningsanlæg. cowi er underrådgiver for Alfa Laval til at projektere det pakistanske anlæg. cowi har bl.a. assisteret med en række ydelser inden for mekaniske og elektriske installationer. Derudover har Alfa Laval brugt cowis erfaringer med tredimensionelle tegninger fra olie- og gasindustrien og den farmaceutiske industri til at tredimensionere afsaltningsanlægget. Det har bl.a. betydet færre arbejdstegninger og et større overblik over indkøb af materiale. Afsaltningsanlæg bliver også brugt på krydstogtsskibe og olieraffinaderier, hvor det kan være svært at skaffe rent vand. Nogle af verdens største afsaltningsanlæg på land finder man på de caribiske øer Aruba og Curaçao og i Mellemøsten. Projektleder Lars Frendrup, lfjcowi.dk Rent vand er en mangelvare i Mellemøsten og nærliggende lande, hvor flere nu drikker havvand. Foto: Morten Larsen Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 15

9 Vi er forkælede Af Christina Tækker Et spændende byggeri, et godt fællesskab og et nærområde med miljø. Det er vigtige ingredienser for en attraktiv seniorbolig, mener den 52-årige konsulent John Friedrichsen og programmør Else Mikkelsen på boligerne i Ørestad får det hele, når de står færdige i januar Men selv om John Friedrichsen og Else Mikkelsen synes, at det er alt for tidligt at flytte i seniorbolig med hver deres ægtefælle, sagde de ja tak til at sidde med i referencegruppen til de nye boliger i Ørestad for at fortælle om, hvilke krav de stiller til fremtidens bolig. Trods fuldtidsjob læser John Friedrichsen jura på deltid, mens Else Mikkelsen er formand for Amager Jazzklub. Fotos: Tao Lytzen Gamle lejligheder med tre stuer en suite er håbløse. Lækkert køkken og god plads er i stedet kravene til fremtidens seniorbolig, mener 52-årige John Friedrichsen og 56-årige Else Mikkelsen Boliger må gerne have store rum Ønskerne er klare: Boligen må gerne have store rum, så man kan være i samme stue med den eneste ene, selv om man laver noget forskelligt. Der sidder jo ikke længere en teenager i stuen og spiller høj musik. Desuden må boligen gerne være nem at gøre ren og fleksibel, så man kan blive boende, til man bliver gammel. Derfor er det vigtigt, at der er elevator. Til gengæld er gamle lejligheder med tre stuer en suite håbløse. Man bruger alligevel kun spisestuen to gange om året. Masser af plads Vi er forkælede. Vi voksede op i 60 erne, er børn af velfærdssamfundet og har gode job. Vi vil ikke have en bolig, der er ringere, end den vi er vant til. Vi vil både have et lækkert køkken, et flot toilet og masser af plads, siger John Friedrichsen. Begge lever et aktivt liv med tid til caféture, shopping, kulturoplevelser og lange ture i skoven. Fritidsinteresserne skal kunne dyrkes endnu mere intenst i deres kommende seniorbolig. Og hvis det ender med, at huset på Amager bliver byttet ud med en seniorbolig i Ørestad, har Else Mikkelsen endnu et ønske: Så skal friværdien bruges til at rejse. 16 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 17

10 Aktive seniorer flytter i newyorker-bolig Danske seniorboliger er alt for konventionelle, mener arkitekt Christian Cold. Et nyskabende boligbyggeri for folk over 50 år byder på rå vægge og store rum Fremtidens seniorboliger i Ørestad er i flere etager. Her er der ikke brug for rollatorer. Seniorerne er aktive mennesker og det skal afspejles i deres boliger. Modelbillede: Entasis Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 19

11 Af Christina Tækker Hellere ramme spidst og dybt og tilfredsstille nogle mennesker, der tænder på en god idé end at ramme bredt og overfladisk. Det er mottoet på tegnestuen Entasis i det indre København. Her står man bag et nyskabende boligbyggeri i Ørestad med 88 lejligheder for dem, der har passeret 50 år. Selv om behovet for seniorboliger fremover stiger, bliver der nemlig bygget alt for mange boliger, der ikke udfordrer de seniorer, som har ressourcerne, mener arkitekt Christian Cold fra Entasis. For at finde ud af hvor langt man egentlig kan gå arkitektonisk, besluttede projektteamet bag boligerne i Ørestad derfor at spørge en referencegruppe af personer mellem 50 og 67 år om, hvordan de ønsker at bo i fremtiden. Ikke brug for boliger i ét plan Her fremgik det, at seniorerne ikke havde brug for boliger i ét plan med plads til rollatorer. Seniorerne havde heller ikke lyst til at bygge et fællesskab op omkring seks huse. I stedet ønskede de boliger, der ikke var ordinære; de kunne godt lide søjler midt i rummene og skæve vinkler. Det har resulteret i lejligheder, der hovedsageligt er opført i to etager med store rum a la newyorker-boliger, rå vægge og skillevægge, der kan flyttes. Beboerne kan uforpligtende mødes i en vifte af fællesrum, hvoraf tre udgør det utvungne fællesskabs nerve: orangeriet, biblioteket og værkstedet. Jeg har længe undret mig over, at der blev bygget med fløjlshandsker til en gruppe mennesker, som gik med ble, da ph var på sit højeste, og hele det danske åndsliv kørte med 300 km i timen. De sidste ti år har man bygget seniorboliger, som er lidet udfordrende. Det passer dårligt med den ballast, som de mennesker kommer med, siger Christian Cold. Man behøver ikke at bruge fløjlshandsker, når man bygger for seniorer, mener arkitekten Christian Cold. Foto: Henrik Sørensen de kan vil tror, og selv bliver selv, de Meditativ oase. Her kan man mødes med andre seniorer og få en uforpligtende snak. Modelbilleder: Entasis Trætte af parcelhushaven Hvem, der flytter ind i boligerne, afhænger ikke af, hvad de tjener, hvor de bor, eller hvilken uddannelse de har, mener arkitekten. Det afhænger af deres temperament og deres livsstil. Det er mennesker, der rejser jorden rundt for at få sanseindtryk det skal de også have i deres boliger: Ideen er at bygge et hus, der appellerer til aktive seniorer. De, der vælger at bo her, er sandsynligvis trætte af at passe parcelhushaven og rense tagrender. Børnene er flyttet hjemmefra. Det er tid til, at der skal ske noget nyt. Projektleder Hans Lønstrup Olesen, hlocowi.dk Lejligheder til 50+ Der bliver opført 88 almene lejeboliger i Ørestad City. cowi er totalrådgiver på projektet og er sammen i en styregruppe med bygherren aab, arkitektfirmaet Entasis, hovedentreprenøren nnc, Københavns Kommune og Ørestadsselskabet. Blandt de ingeniørmæssige udfordringer er specielle brandkrav, da der er særlige krav til flugtvejene på de omkring 26 meter høje bygninger, store fællesarealer og dobbelte rum. aldrig gamle Fremtidens ældre udfordrer kommunerne ved at stille krav, også til den måde de vil bo på 20 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

12 En del par vil gerne flytte i deres sommerhus på helårsbasis, mens en endnu ikke så slagkraftig men mere pengestærk gruppe foretrækker lækre atelierlejligheder i de største byer Boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler. De nye generationer af ældre er individuelle og ressourcestærke det præger også deres valg af bolig. Foto: Henrik Sørensen/BAM Af Eva Isager og Christina Tækker Generationen over år vil ikke være gamle Fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen. Fremtidens ældrebolig kan være en campinglandsby eller en samling husbåde. Måske et ombygget kloster. Sådan er det rent faktisk allerede for en række ældre, der bor i Danmark. De nye talstærke generationer af ældre er individualister og ressourcestærke, og det præger deres valg af bolig og deres øvrige levevis. Nogle køber en Harley-Davidson eller rejser til Indien for friværdien, mens andre bestiller sushi på nettet og bor i penthouselejligheder. Men på Nørrebro og i Nordjylland og mange andre steder møder vi konen med tørklædet, ondt i benet og trang til sovs og kartofler, og hun behøver ikke være en dag ældre end kønsfællen på bagsmækken af den store maskine. Fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen, Instituttet for Fremtidsforskning, kender alle de typer, som tilsammen tegner billedet af de nye ældre. Tendensen er, at de er mere aktive, raskere og har flere penge end tidligere. Generationen over år vil ikke være gamle. Mange satser på, at de kan arbejde, til de er 80, og at de dør, når de er 100 bum og den opfattelse svi r selvfølgelig til dem, som måske får en hjerneblødning, når de er i 70 erne og bliver afhængige af offentlig hjælp, siger Birthe Linddal Hansen. Men det offentlige må være mere parat til at møde de ældre, dér hvor de er med deres særlige krav, mener fremtidsforskeren. Kommunerne har en stor opgave foran sig med at sikre fremtidens ældre livskvalitet. De ældre vil ikke bo i traditionelle ældreboliger, og de vil ikke finde sig i at blive talt ned til af en hjemmehjælper eller hænge i en kran på et plejehjem. Billig-billig-modellen, som dominerer i omsorgssektoren, må vige for kvalitet og fleksibilitet. Ældre vil blive boende Boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler bekræfter, at ældreboligerne, som vi kender dem, er i lav kurs hos ældre: Et fremtidsstudie fra Ældre Sagen viser, at de fleste vil blive boende, hvor de bor. Andre og det er ofte enlige vil gerne bo i aldersblandede bofællesskaber, som der bliver flere og flere af, og som giver samvær og aktiviteter med andre. En del par vil gerne flytte i deres sommerhus på helårsbasis, mens en endnu ikke så slagkraftig, men mere pengestærk gruppe foretrækker lækre atelierlejligheder i de største byer. Margrethe Kähler ser et stort behov for, at nybyggeri bliver ældreegnet fra starten. Boligerne skal være ganske almindelige, men kunne indrettes til alle aldre og mange grader af handicap, både fysiske og psykiske, sådan at man kan blive længere tid i sit eget hjem. De egentlige ældreboliger enten selvstændige eller som plejeboliger med karakter af moderne plejehjem reserveres typisk til folk med demens og andre alvorlige helbredsproblemer. Plejehjemmene er for de allersvageste og får karakter af hospicer. Mange vil hoppe lige fra deres almindelige bolig til plejehjemmet. Margrethe Kähler gør opmærksom på, at en stor gruppe ældre ikke har andet at leve af end folkepensionen, og hun råder kommunerne til at ny- og ombygge gode, billige lejeboliger til gavn for de svagere stillede. Lyt til de ældre Direktør Henning Thomsen, Akademisk Arkitektforening, har et andet råd til kommunerne: Jeg synes, de skulle tage og vende skråen. De skal betragte de ældre som en fantastisk udfordring i stedet for noget negativt, der koster ressourcer og sørge for at videreudvikle velfærdssamfundet med gode botilbud til de ældre. Når så mange ældre vil blive i eget hjem, hænger det måske sammen med, at indretningen af offentlige pleje- og ældreboliger oftere tager hensyn til stram lovgivning og økonomi og plejepersonalets krav end til beboernes ønsker og drømme. Resultatet er ofte kedelige boliger placeret uinspireret og isoleret fra landskabelige og bymæssige kvaliteter, fastslår Henning Thomsen. Fremtidens seniorboliger skal være fleksible. Det mener også direktør for Byggeri og Drift i cowi Henrik Rossen. Udfordringen bliver at opføre dem ældrevenligt, så de kan tilpasses fra man er 50 til 90 år. Seniorer vil dog næppe bo i klynger men vælge en individuel bolig, som ligger midt i et almindeligt byrum med liv og aktiviteter, lyder vurderingen fra direktøren. Fremtidens seniorer er vant til at designe deres egne Levis-bukser og Nike-sko og vil også være med til at designe deres boliger. Men jeg forventer ikke, at udfordringen ligger i det strengt ingeniørmæssige snarere i processen og det at involvere andre faggrupper end vi er vant til, f.eks. sociologer, demografer og fremtidsforskere, siger Henrik Rossen. Direktør Fremtidens seniorer er vant til at designe deres egne Levis-bukser og Nike-sko og vil også være med til at designe deres boliger Henrik Rossen, hrocowi.dk Læs mere på Direktør for Byggeri og Drift i COWI Henrik Rossen. 22 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 23

13 Vores plejehjem, hospitaler og de gamles egne hjem er fulde af elendige produkter Arkitekt Knud Holscher Foto: Tao Lytzen

14 Arkitekt Knud Holscher efterlyser produkter, som kan tilpasse sig den enkelte brugers højde, drøjde og behov. Foto: Tao Lytzen Grimme og dårligt fungerende hjælpemidler giver mange gamle og syge et uværdigt liv, mener arkitekt Knud Holscher. Han efterlyser en handlingsplan for, hvordan ordentligt design kan brede sig Af Eva Isager De ligner torturinstrumenter. Men de er alle sammen i brug i dag til gamle og syge mennesker. Det er ubegribeligt. Foran Knud Holscher ligger en stribe billeder af eksisterende hjælpemidler til bevægelseshæmmede. Sært udseende redskaber, som skal gøre de bevægelseshæmmede i stand til at bruge noget så basalt som et toilet. Han kalder billederne for rædselseksempler. Den 76-årige arkitekt og industrielle designer har i årtier beskæf- tiget sig med den visuelle og funktionelle kvalitet af ting, vi omgiver os med i dagligdagen. De fleste danskere kender hans arbejder både fra det offentlige rum og deres private hjem. Knud Holscher har designet alt fra vartegnet for den københavnske metro over brændeovne og dørgreb til belysning og badeværelsestilbehør. Knud Holscher er en af verdens mest anerkendte designere og har modtaget adskillige internationale og nationale priser for sit design. Men han føler, at han løber panden mod en mur i sit forsøg på at fjerne noget af alt det grimme, som, han men er, omgiver gamle og syge i det danske samfund. Billederne på hans kæmpemæssige arbejdsbord i tegnestuen på det ydre Østerbro gør ham vred. Al denne grimhed Vores plejehjem, hospitaler og de gamles egne hjem er fulde af elendige produkter. Ting, som gør hverdagen besværlig og uværdig. Se for eksempel denne her toiletpapirtang af metal, som man skal bruge til at tørre sig bagi. Kunne du tænke dig at bruge sådan en?, spørger Knud Holscher og peger på et af de mere skræmmende billeder. Vi indretter vores hjem og arbejds pladser med smukt design, og vi køber biler på grund af designet. Hvorfor så al denne grimhed, når man bliver gammel? Hvorfor stiller sundheds- og plejesektoren ikke i højere grad krav om veldesignede produkter? I 50 erne og 60 erne gik det offentlige foran i Jeg vil gøre op med den nuværende vanetænkning i det offentlige kampen om at lave offentlige bygninger og inventar bedre og smukkere. Jeg vil gøre op med den nuværende vanetænkning i det offentlige, for det er den, som er årsag til fravalget af smukke og velfungerende hjælpemidler. Godt design er nemlig ikke nødvendigvis dyrere end dårligt, som mange tror. Ofte er det holistisk set billigere, fordi det kan aflaste personalet og holde de gamle længere tid i deres egne hjem. Vi skal gøre os umage, når vi formgiver ting til vore medmennesker, og indkøberne skal gøre sig umage, når de vælger ting til de ældre, men inden de kan det, kræver det en anden politisk holdning til de ældres velfærd. Det gode design Knud Holscher efterlyser produkter, som kan tilpasse sig den enkelte brugers højde, drøjde og behov og gøre eksempelvis toiletbesøg til en situation, hvor brugeren er mere selvhjulpen, og hvor man så længe som muligt har den intimitet, som her kræves. Også hospitalssenge ser ud og fungerer helt utidssvarende. Funktioner, som muliggør let indstilling af sengen for patienten, kan spare mange sygeplejeres skosåler. Velfungerende og smukke gangstativer. Ordentlig og fleksibel belysning. Mange mennesker ved ikke, hvad industrielt design handler om, de opfatter det som luksus og noget smart. Men jeg tror, vi øger vores selvværd og velvære og måske bliver hurtigere raske, når vi kan omgive os med ting, som er æstetiske og fungerer. Knud Holschers ønske er, at det offentlige tager initiativ til at nedsætte en tænketank bestående af arkitekter, ingeniører og personale fra pleje- og hospitalssektoren: Danmark besidder en enorm knowhow på området, og fagfolkene kunne lave forslag til en handlingsplan, så sagen kom videre. Tænketanken kunne suppleres med en officielt udskrevet designkonkurrence. Foreløbig har Holscher ene mand forgæves forsøgt at gøre sundhedsministeren interesseret. Vi kan, hvis vi vil. Jeg vil gerne lave et meningsfyldt stykke arbejde og gøre mig umage i mit arbejde for at give mennesker, som har det skidt, et bedre liv, siger Holscher. 26 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 27

15 Carlsberg bevares i 3d Flyfotos fra usædvanlig lav højde skal dokumentere bryggeriet på Valby Bakke for eftertiden By og borg bindes sammen Helsingør får bl.a. et nyt havneområde og et fornyet Kronborg i en række nye store projekter. Illustration: Landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen Af Christina Tækker Mange opfatter bryggeriet i Valby som folkeeje og kender Carlsbergs historie fra serien om Bryggeren. Nu lukker bryggeriet hovedproduktionen af øl på Valby Bakke og flytter humlen til Fredericia. Derfor har Carlsberg besluttet, at den lange og kendte industrihistorie skal dokumenteres for eftertiden ved hjælp af fotos, der er taget fra luften. Billederne, som bliver taget i usædvanlig lav højde, skal bl.a. bruges til at indgå i en 3d-bymodel, hvor man kan bevæge sig i et virtuelt rum og vandre langs de historiske bygninger. Bymodellen kan senere blive udført i gips eller træ for at blive udstillet i Carlsbergs Besøgscenter. Kommende arkitektkonkurrence Derudover kan materialet indgå i den kommende arkitektkonkurrence, som Carlsberg udskriver til efteråret. På den måde kan man se, hvordan arkitekternes forslag passer ind i omgivelserne. Vi dokumenterer Carlsberg og området helt ind til Rådhuspladsen, for at man kan se, hvordan Carlsbergs bygninger er indpasset i resten af byrummet. Det vil arkitekter og byplanlæggere specielt få gavn af, når de skal planlægge, hvordan byen skal udvikle sig i fremtiden, siger projektleder i cowi Henrik Ussing Lynge. cowi udfører laserscanning, hvorfra man opbygger en digital højdemodel over området; ortofotos, der er en fotografisk gengivelse af terrænet og skråfotos, der bliver taget fra fire retninger fra luften. På basis af dette materiale produceres en digital 3d-bymodel. Der er mange anvendelsesmuligheder med denne løsning af opgaven. Modellen giver mulighed for at foretage en tematisk kortlægning og f.eks. vise, hvor de fredede bygninger ligger. Projektleder Henrik Ussing Lynge, huocowi.dk By, slot og havn i Helsingør får et markant løft i en storstilet helhedsplan Af Christina Tækker Fonden Realdania støtter projektet med 115 mio. kr., Helsingør Kommune bidrager med 28 mio. kr. og Slots- og Ejendomsstyrelsen med 22 mio. kr. Helsingør vil komme til at summe af aktiviteter som i gamle dage, dengang værftets skibstømrere, smede og fæstningssoldater skabte liv i byen, havnen og på slottet. En storstilet helhedsplan lægger nu op til at skabe et nyt kulturområde i Helsingør Havn og området omkring Kronborg. Det skal være med til at styrke stedet som et kulturelt og historisk center og binde byen og borgen bedre sammen. Dermed slutter en 20 år lang debat om, hvad det gamle skibsværftsområde skal bruges til. På havneområdet arbejder man på fire projekter: Det gælder etableringen af det nye kulturcenter Kulturværftet, en omfattende fornyelse af Kronborg, et nyt Søfartsmuseum, og endelig gennem-føres Kulturhavn Kronborg, der er et landskabsprojekt, som skal fremhæve Kronborgs forsvarsværker og skabe en ny havnefront. Det hele skal stå færdigt i Håbet er, at projekterne vil skabe en tættere forbindelse mellem Kronborg og havnen. Men det vil også give Kronborg den værdighed, det kræver at være på unescos verdensarvliste, hvor pyramiderne, Akropolis og den kinesiske mur er med, siger Henrik Hostrup-Pedersen, der er seniorprojektleder i cowi. Kulturhavn Kronborg cowi er sammen med landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen bygherrerådgiver på Kulturhavn Kronborg og har udført en lang række forundersøgelser og et omfattende byggeprogram for projektet. Den store udfordring er inden for den givne økonomiske ramme at få de ingeniørmæssige aspekter samt miljø- og myndighedskrav til at matche den landskabsarkitektoniske vision, siger Henrik Hostrup- Pedersen. Seniorprojektleder Henrik Hostrup-Pedersen, hhpcowi.dk helsingor.dk Foto: COWI Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 29

16 På gyngende Kongeørnen fouragerer Kongeørnen har slået sig ned på kanten af mosen, hvor to par har ynglet i flere år som det første sted i Danmark. Den bruger den åbne højmoseflade til at jage harer, mus og andre smådyr. Også havørn, traner og stor hornugle findes i området. grund Den er sur, våd og ekstremt svær at overleve i. Og sådan skal det være i Nordvesteuropas største bevarede højmose, Tofte Mose, i Lille Vildmose. En ny masterplan skal sørge for at bevare en af Danmarks få rigtig vilde naturtyper En stor ballon Tørvelaget består af 95 procent vand. Vandspejlet står i høljerne, der er små fordybninger mellem tuer af mos. Bibliotek over Danmarks klima Tørven indeholder pollen helt tilbage fra, da mosen blev dannet. Det giver biologer og klimaforskere et enestående indblik i, hvilke planter der har levet i Danmark gennem tiderne og hvordan vores klima har udviklet sig. Sphagnummosser På højmosens overflade dominerer sphagnummosserne. Metertyk tørv Døde sphagnummosser danner et tykt tørvelag, som holder på vandet, og efterhånden som mosserne vokser, vil højmosen hæve sig op over omgivelserne. I Lille Vildmose er tørvelaget visse steder mere end fem meter tykt. Der er kun liv i de øverste cm af mosen. Lys højmosetørv Mørk kærtørv Specialiseret planteliv Kun de færreste planter kan leve i højmosens meget sure miljø, der har en ph-værdi på 3-4. Lille Vildmose har haft det samme dyreliv og vegetation de sidste tusind år. Her lever blot plantearter ud over sphagnum. Det er blandt andet rosmarinlyng, tue-kæruld, hedelyng og multebær. Øget kvælstof i regnen Lille Vildmose er ikke kun truet af afvanding. En højmose er meget følsom overfor øget tilførsel af kvælstof, dvs. næring. Hvis en højmose springer i skov, kan det være tegn på, at der kommer mere kvælstof med regnen end tidligere. Træer et svækkelsestegn Afvanding og øget kvælstofnedfald medfører, at miljøet ikke længere er ekstremt vådt og næringsfattigt. Dermed kan andre arter, som for eksempel birketræer, nåletræer og blåtop, indvandre. Effekten er selvforstærkende: Træer binder mere næring, hvilket giver grobund for flere planter, som normalt ikke ville kunne vokse i højmosen. Illustration: Mediafarm Sjældne insekter Højmosen er hjem for en række sjældne insekter, bl.a. bølleblåfugl, okkergul pletvinge og blå vandnymfer. Smådyr i mosen Smådyr som harer, mus, hugorme og mosegrise finder føde i mosen og dens naturligt våde randzone (laggen). Sammenfalden højmose Afvander man mosen, kommer der luft til de døde mosser. De rådner og går til, og så falder mosen sammen. Vandet siver ud Afvandingsgrøfter betyder, at højmosen bliver punkteret, og vandet siver ud af tørvelaget. Pumpestationer i området omkring højmosen holder vandstanden kunstigt nede, så der kan drives landbrug og graves tørv. Kronvildt og vildsvin Højmosearealerne i Lille Vildmose flankeres blandt andet af skove og enge, hvor der lever krondyr og en bestand af vildsvin. Kronvildtet elsker om vinteren bl.a. planterne tue-kæruld og hedelyng, som vokser i mosen og kommer ud i det åbne for bl.a. at spise den.

17 Lille Vildmose er truet på tre fronter: af afvanding på arealerne omkring mosen. Af tidligere tiders forsøg på afvanding af selve højmosearealerne. Og endelig af øget kvælstofnedfald med regnen, siger projektleder Niels Riis, COWI. Foto: Tao Lytzen Af Janne Toft Jensen Sjap. Det gråbrune slettelandskab ser fuldstændigt tørt ud, men for hvert skridt stiger der et par centimeter vand op om skosålerne, og jorden bevæger sig let. Det føles som at gå rundt på en kæmpemæssig svamp. Vi befinder os i Lille Vildmose sydøst for Aalborg. Under os ligger op mod fire meter tørv, mættet med regnvand. Tørvelaget er så højt og tæt, at der ingen grundvandsforbindelse er. Miljøet er ekstremt surt. Her kan kun ganske få specialiserede plantearter leve. Dette er Nordvesteuropas største bevarede højmose en ekstrem naturtype, som er sjælden og udryddelsestruet. Heller ikke de resterende dele af Lille Vildmose har det så godt, som de burde. Århundreders forsøg på afvanding og intensiv tørvegravning i området har sat sine spor. Lille Vildmose Lille Vildmose er mere end 1500 år gammel. I dag er der fire tilbageværende højmosearealer, nemlig Tofte Mose, Portlandmosen, Høstemark Mose og Porsemosen i Lille Vildmose. I alt er deres areal 24 km2. Aage V. Jensens Fonde ejer de 23 km2. Fredningsnævnet fredede i 1999 ca. 76 km 2 med hele det oprindelige højmoseområde, inklusive skove og arealerne mellem højmoserne. Denne fredning er anket til Naturklagenævnet, og sagen er ikke afgjort endnu. Lille Vildmose med tilstødende arealer i Kattegat er på tale som en af de første danske nationalparker. Mosen skranter Skovrider Lars Møller Nielsen fra Aage V. Jensens Fonde, der ejer stort set hele det tilbageværende højmoseareal, tager forsøgsvist et hop. Grunden gynger let flere meter væk. Det her er en af de få rigtigt vilde naturtyper, der er tilbage i Danmark. Her kan man faktisk forsvinde i et hul og ikke blive fundet igen, før man dukker balsameret op om 2000 år, siger han med en vis fascination. I dag er der kun ca. 40 procent af højmosen i Lille Vildmose tilbage. Aage V. Jensens Fonde har bedt cowi udarbejde en masterplan for at bevare mosen. Pumper vandet væk Området omkring og mellem højmosearealerne var også højmose engang. Nu gennemskæres det overalt af dybe grøfter. Det påvirker også selve højmosen. Og pumpestationer sørger for at holde vandstanden nede. Afvandingen kan sammenlignes med at prikke hul på en ballon. Uden den høje vandstand går mosen til, siger projektleder Niels Riis, cowi. Masterplanen er en samlet drejebog for, hvad Fondene kan gøre på de arealer i mosen, som de selv ejer. For også i randen af den bevarede højmose er der spor efter 100 år gammelt landbrug, som stadig dræner. For eksempel bør en gammel vej med dybe grøfter omkring sløjfes. Andre gamle grøfter skal kastes til, og vandudsivningen stoppes bl.a. med spunsvægge. Biolog Poul Hald-Mortensen fra Aage V. Jensens Fonde har ikke svært ved at svare på, hvorfor den særprægede natur skal bevares: For sin egen skyld. Og for at vi ikke overleverer en fattigere natur til kommende generationer, end den vi overtog. Desuden har vi ifølge flere direktiver under eu en forpligtelse til at beskytte og forbedre et så internationalt værdifuldt område, siger han. Projektleder Niels Riis, nsrcowi.dk Oftest fremtræder en højmose som en stor hvælving eller flad bakke i terrænet. Foto: Bert Wiklund Hvad er en højmose? Højmoser adskiller sig fra andre moser ved at være uden grundvandsforbindelse, så de alene får tilført vand og næring fra atmosfæren. Højmoserne er ofte dannet af tusinder af års aflejringer af sphagnummosser under ekstremt næringsfattige og sure forhold. Ud over sphagnum lever der kun få plantearter i en højmose. Højmoser er en naturtype, som er ved at forsvinde ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Der er ret få højmoser i Danmark, og de har alle været udsat for voldsom udnyttelse i form af tørvegravning og afvanding. Højmoser er en prioriteret naturtype i eu. 32 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 33

18 Foto: Scanpix Danske biler kan godt køre på halm og raps, men de gør det ikke. eu undersøger, hvordan biobrændstof kan erstatte en del af olien i transportsektoren Ingen vej uden om biobrændstof Danske biler er allerede i dag i stand til at køre på biobrændstoffer, som f.eks. kan laves på basis af raps. Men indtil videre er biobrændstoffer dyrere at putte i tanken end benzin eller diesel. Foto: Scanpix Af Eva Isager Danmark er nødt til at træde kraftigt på speederen for at kunne leve op til eu s ambitiøse mål om, hvor meget biobrændstof der skal bruges i transportsektoren. I 2005 skulle biobrændstoffet være nået op på 2 procent, og i 2010 skal det udgøre 5,75 procent af energiforbruget til transport. I dag bruges der stort set ingenting. Det går heller ikke særligt godt med udbredelsen af biobrændstof i flere andre europæiske lande. Blandt undtagelserne er Sverige, hvor bilisterne mange steder kan købe benzin med 85 procents indhold af biobrændstoffet ethanol. For at finde ud af hvordan Europa bedst kan erstatte en del af olien med biobrændstof, har eu indledt et internationalt forskningsprojekt, refuel. I Danmark støttes det af Energistyrelsen. Projektet har sat et mål på hele 25 procents markedsandel for biobrændstof i I løbet af de to år, projektet løber, skal det bl.a. give konkrete svar på, hvad opfyldelsen af målet kræver teknologisk, hvilke bioafgrøder der skal til, og hvordan behovet for biobrændsel til varmeforbrug også kan dækkes i fremtiden. Ny energi cowi skal kortlægge de samfundsøkonomiske forhold i eu-undersøgelsen og herunder se på de tekniske, økonomiske og juridiske barrierer for at nå op på 25 procent biobrændstof. Projektet er vigtigt for at mindske drivhuseffekten og øge forsyningssikkerheden. Europa er nødt til at have alternative brændstoffer til erstatning af olie, og det tager tid at udvikle ny teknologi. Samtidig ved vi, at bilernes brug af benzin og diesel bidrager til udledning af co2 i atmosfæren, siger projektleder Henrik Duer og projektmedarbejder Anne Ohm fra cowi. Effektiv udnyttelse I princippet kan alle benzinbiler uden videre køre på 5 procent ethanol og 95 procent benzin, og alle dieselbiler kan køre på biodiesel, men indtil videre har biobrændstofferne været dyrere end benzin eller diesel. Som det første benzinselskab herhjemme begyndte Statoil dog for nyligt at sælge blyfri benzin med 5 procent ethanol til samme pris som almindelig benzin. Danmark har valgt at satse på biobrændsel til kraft- og varmeværkerne, fordi det med den nuværende teknologi giver mest miljø for pengene, og på det område ligger Danmark foran de fleste andre eu-lande. Hvis der skal produceres biobrændstoffer til transportsektoren, er der brug for nye produktionsmetoder, de såkaldte 2.-generationsteknologier, for at sikre en effektiv udnyttelse af biomassen. Forsyningssikkerheden er ved at blive et kritisk anliggende, drivhuseffekten har vi kendt til længe, og eu prioriterer jo området højt. Så vi er nødt til at finde alternative brændstoffer og give olien en langsom udfasning, konstaterer Henrik Duer og Anne Ohm. Projektleder Henrik Duer, hducowi.dk Biobrændstof er CO ² -neutralt Biobrændstof er biobrændsel til transportbrug. Biobrændstof laves på basis af organisk materiale. Blandt fagfolk taler man om 1. og 2. generation af biomasse. 1. generation laves på basis af f.eks. majs, raps og sukkerrør, og 2. generation laves af f.eks. træ, halm og flis samt restprodukter og affald. Fordelen ved biobrændstoffer er, at afgrøderne stort set opsuger lige så meget co2 under dyrkningen, som de afgiver, når de anvendes som brændstof. Biobrændstof anses derfor for at være co2-neutralt. 34 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

19 Dansk træflis slår verdensrekord En uge. Det er ny verdensrekord i at drive en brændselscelle på gas, der er fremstillet ved at forgasse træflis. Dermed er den tidligere rekord på 48 timer slået med flere dage. Forsøget, som foregik på en forsøgsgasser på Danmarks Tekniske Universitet i maj, viser, at gassen er ren nok til at blive benyttet i brændselsceller. Forsøget indgår som en del af eu-projektet Biocellus, hvor cowi og dtu er de danske deltagere. På baggrund af de positive resultater overvejer projektteamet at gennemføre en langtidstest på dtu med mere end timers drift. Projektleder Jens Dall Bentzen, jdbcowi.dk Foto: Scanpix

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Vores navn forpligter

Vores navn forpligter Vores navn forpligter MEN DET LOVER IKKE MERE, END VI HOLDER Glas er et fantastisk byggemateriale Hos Glaseksperten strækker vores fascination af glas sig over generationer. I mere end 20 år har vi skabt

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture FREDAG 27. MARTS NR. / 2015 61 Tænk nyt når du tænker FRITIDSHUS PREMIERE FJORDHUSET I ROSKILDE WWW.EBK.DK I ét med naturen Rum og stuer blev åbnet op, og udsigten blev allestedsnærværende, da Camilla

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

Krystallen - præsentation

Krystallen - præsentation Krystallen - præsentation DFM-net 27. November 2012 Bygningschef Lars Damkjær Olesen FM Byg 27-11-2012 1 Krystallen FM Byg 27-11-2012 2 2005 FM Byg 27-12-2012 3 Krystallen 27-12-2012 4 Krystallen FM Byg

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte Jobindex.dk - Januar 2012 Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte En anden stor opgave som han har styret, var byggeriet af det norske skib Krillkongen. Det illustrerer ganske godt,

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

I en atmosfære af luksus i Odense

I en atmosfære af luksus i Odense I en atmosfære af luksus i Odense Stilen er enkel og minimalistisk, men Majse Hansen er en farverig pige, og det går igen på de multistribede vægge, der giver The Hair Company i Odense masser af personlighed.

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer Fabrikken En historie fra Tidløse 7 Tidløse-historierne bearbejdes i elevernes logbøger, på intranet og som små forløb med brug af multimedie og video. Ideen har bredt sig, og der er ved at opstå nye byer

Læs mere

Det vil vi konservative i Esbjerg Kommune

Det vil vi konservative i Esbjerg Kommune Gruppebilledet viser fra venstre: Laila Poulsen, Ole Jacobsen, Johnny Nim, Charlotte Würtz Lund, Johnny Holst, Jørgen Elsted Hansen, Jakob Duhn, Leif Runge-Schmidt, Henrik Vallø, Finn J. Bruun, Kim Damsgaard,

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Rå og helt anderledes..

Rå og helt anderledes.. Rå og helt anderledes... Rå og helt anderledes.. Den er rå og meget spændende. Rikke Glerup har netop åbnet sin salon Glykkenheimer i Bjerringbro, og hendes mål er at henvende sig til de kunder, der tør

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Fuglsangsø Centret. Plejeboliger Penthouselejligheder ældreboliger Aktivitetscenter. www.herning.dk

Fuglsangsø Centret. Plejeboliger Penthouselejligheder ældreboliger Aktivitetscenter. www.herning.dk Fuglsangsø Centret Plejeboliger Penthouselejligheder ældreboliger Aktivitetscenter www.herning.dk Velkommen til plejeboligerne Fuglsangsø Centret er et center beliggende med en pragtfuld udsigt over Fuglsangsø.

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Generalforsamling 2010

Generalforsamling 2010 Generalforsamling 2010 Byens Netværk 24.03.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Boblerne sprudler allerede i glassene i caféen med den smukke havneudsigt hos Dansk Arkitektur Center, når vi for 15. gang

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

MODERNE KONTOREJENDOM CENTRALT I KGS. LYNGBY

MODERNE KONTOREJENDOM CENTRALT I KGS. LYNGBY MODERNE KONTOREJENDOM CENTRALT I KGS. LYNGBY PARALLELVEJ 16 2800 KGS. LYNGBY KONTAKT OS PÅ 43 33 81 00 ARKITEKTONISK OG EKSKLUSIV EJENDOM 2.257 m² kontorejendom i 3 etager ekskl. kælder Flot receptionsområde

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet

GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet Velkommen til GrønBo s univers Sidder I lige nu og drømmer om et fritidshus, der kan rumme alle jeres ønsker - så kan Grønbo hjælpe jer.... et

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere