UNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund"

Transkript

1 UNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund Projekt X:IT det videnskabelige udgangspunkt Mange rygeforebyggende indsatser bygger på gode intentioner og gode ideer. Desværre er det ikke altid nok til at holde de unge røgfri. Projekt X:IT bygger på international forskning i, hvordan vi får unge til at holde sig fra tobak. Kræftens Bekæmpelse har undersøgt, hvad der virker og hvad der ikke virker. Projekt X:IT er sammensat af elementer, der har dokumenteret effekt i videnskabelige studier, for på den måde at give Projekt X:IT de bedst mulige forudsætninger for at nå målet: Færre unge rygere. I de følgende afsnit kan du kort læse om den videnskabelige baggrund for delene i Projekt X:IT og finde henvisninger til de nogle af de videnskabelige artikler, der ligger til grund for indsatsen. Person, adfærd og omgivelser teorier om social indflydelse Et af de mest indflydelsesrige områder inden for socialpsykologien er psykologen Albert Banduras teorier om social indflydelse: Den Socialkognitive Teori (Social Cognitive Theory)(1), der er en videreudvikling af hans tidligere Teori om Social Læring (Social Learning theory)(2). Bandura opstiller en model for, hvordan person, adfærd og omgivelser gensidigt indvirker på hinanden. Som mennesker har vi til en vis grad mulighed for selv at kontrollere vores liv. Samtidig er vi dog begrænset ved, at vi befinder og i en given social ramme. Banduras tanker er ofte udgangspunkt for indsatser, der skal ændre på menneskers sundhedsadfærd. Forventninger til mestring og resultater To centrale begreber i Banduras teori er mestringsforventninger (self-efficacy) og resultatforventninger (outcome expectancies). Forventninger til mestring er defineret som den enkeltes forventninger til at kunne mestre sin adfærd. Hvis en teenager fx har en forventning om at kunne mestre en situation, der omhandler rygepres, så er der større chance for at han eller hun også kan tackle situationen, når den opstår. Sagt på en anden måde: Hvis vi tror, vi kan klare det, så kan vi. Mestring kan trænes gennem konkrete øvelser i, hvordan en given situation håndteres. Resultatforventninger handler om, hvilke forventninger den unge har til fx rygning. Tror de unge, at de opnår prestige, respekt og modenhed ved at ryge, er de mere tilbøjelige til at begynde. Forventer de derimod stigmatisering, afstandtagen og ballade fra de voksne, hvis de ryger, så er risikoen for at de starter mindre. Behaviour Albert Banduras Theory Personl factors (cognitive, aff ective and biological events) Environmental factor s 1

2 Banduras model peger på, at adfærd både handler om personlige og sociale forhold. En indsats, der skal forebygge rygestart blandt unge, må derfor rette sig både mod den unges tro på og evne til at takle situationer omkring rygning, men i lige så høj grad involvere omgivelserne, fordi sociale faktorer som fx påvirkning fra medier, kammerater og forældre spiller en stor rolle for unges rygevaner. Se videoklip, hvor Bandura fortæller om Socialkognitiv Teori: Projekt X:IT bygger på Banduras teori og er rettet mod at styrke de unges mestringsevner, samtidig med at omgivelserne - forældre, lærere og andre voksne - involveres. I det følgende kan du læse om de forskellige elementer i Projekt X:IT, der operationaliserer det teoretiske udgangspunkt. [1] Bandura A. Social foundations of thought and action: a social cognitive theori. Upper Saddle River, N.J.: Prentice Hall; [2] Bandura A. Social learning theory. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice Hall;

3 Rygeregler på skolen rygning smitter Studier viser, at rygeregler på skoler har stor betydning for, om unge ryger. Tendensen er klar: Jo slappere regler for rygning, jo flere elever ryger (2). Det var især tydeligt dengang skoler selv kunne bestemme deres rygepolitik. I dag gælder de samme regler på alle skoler: Elever og ansatte må ikke ryge på skolens matrikel. Det fjerner rygning fra skolens område. Men i praksis er situationen mere kompleks. På nogle skoler står rygerne nu lige uden for skolen, hvor deres rygning er synlig for alle, der kommer på skolen. Elever oplever både kammerater og lærere ryge, hvilket normaliserer rygning. På mange skoler kan de ældste elever fra forældre få tilladelse til at forlade skolen i pauserne. Det betyder, at nogle elever flytter hen i busskuret eller op til købmanden, når de vil ryge. Igen medfører det, at rygning bliver en mulighed og at rygningen bliver synlig for de elever, der ikke ryger. Hvad voksne angår, er der flere eksempler på, at reglerne ikke bliver overholdt, og at lærere ryger fx i skolegården, når de er gårdvagt. Nogle skoler har i god hensigt gjort rygning på matriklen forbudt, for at beskytte eleverne mod de voksnes røg. Det har desværre medført, at lærere, der vil ryge, ofte står uden for skolen og ryger, hvor de er synlige for eleverne. Forskere har bl.a. undersøgt sammenhængen mellem skolepersonalets rygning og rygning blandt eleverne. Et dansk studie blandt elever i 9. klasse viser, at elever, der oplever, at lærerne ryger udendørs, har 80 % højere risiko for selv at ryge (1). Et studie fra USA finder det samme: Elever, der ser voksne ryge på skolens område, har højere risiko for selv at ryge (3). På baggrund af vores viden om, at rygning smitter, skal skoler, der deltager i Projekt X:IT ikke bare være røgfri i henhold til gældende lovgivning. Skolens ledelse skal også sikre, at der ikke foregår synlig rygning på skolen. Eleverne skal hverken kunne opleve kammerater eller ansatte, der ryger heller ikke, selv om det sker udenfor matriklen. Kort om unges rygning og rygeregler Jo strammere rygeregler, jo færre elever ryger5 Elever, der ser voksne ryge på skolen, begynder oftere at ryge selv [1] Poulsen LH, Osler M, Roberts C, Due P, Damsgaard MT, Holstein BE. Exposure to teachers smoking and adolescent smoking behaviour: analysis of cross sectional data from Denmark. Tob Control 2002 Sep;11(3): [2] Lipperman-Kreda S, Paschall MJ, Grube JW. Perceived enforcement of school tobacco policy and adolescents cigarette smoking. Prev Med 2009 Jun;48(6): [3] Adams ML, Jason LA, Pokorny S, Hunt Y. The relationship between school policies and youth tobacco use. J Sch Health 2009 Jan;79(1):

4 Undervisning viden er ikke altid nok En rapport om forebyggelse af unges rygestart (1) konkluderer på baggrund af den eksisterende videnskabelige litteratur på området, at skolebaserede indsatser har svært ved at stå alene. Der skal en bred indsats til, der sætter ind på andre områder, samtidig med at eleverne får viden om rygningen og dens konsekvenser gennem undervisningen (2). Samtidig skal undervisningen i skolen leve op til nogle bestemte kriterier, hvis den i kombination med andre tiltag skal få de unge til ikke at ryge. Teorien om social indflydelse Nogle af de mest succesfulde skolebaserede forebyggelsesindsatser bygger på elementer fra Teorien om social indflydelse (se ovenfor). Fra forskning ved vi derfor, at et undervisningsprogram har størst chance for at være effektivt, hvis det indeholde disse emner: Flertalsmisforståelse - de unge tror, at der er mange flere af deres jævnaldrende, der ryger, end der i virkeligheden er Sundhedskonsekvenser - viden om langtids- og korttidskonsekvenser af rygning Kompetencer til at modstå pres Samfundsmæssige og sociale mekanismer i samfundet, som, der påvirker unge til at ryge De videnskabelige studier viser desuden, at rygeforebyggende indsatser i skolen har bedst effekt, hvis de lever op til disse krav: Indsatsen foregår over flere år Eleverne bliver undervist mindst 5-8 lektioner om året Undervisningen varetages af lærere på skolen Indholdet i undervisningen bygger på teorien om social indflydelse I Projekt X:IT bliver eleverne undervist mindst 8 lektioner i klasse i emnet tobak efter materialet Gå op i røg. Undervisningen følger en fast vejledning, der inddrager elementerne fra teorien om social indflydelse. Undervisning i kombination med de andre elementer i Projekt X:IT, sikrer en bred indsats, der kan nedbringe andelen af unge, der ryger. Resultater fra indsatser i Danmark Røgfri Årgang I perioden kørte Tobaksskaderådet en indsats blandt alle elever årgang Forsøget blev en skuffelse, for de unge fra den pågældende årgang røg lige så meget som andre unge. Tackling Sundhedsstyrelsens evaluering af undervisningsmaterialet Tackling, rettet mod rygning, alkohol, mobning o.a. viser ingen statistisk signifikant effekt af indsatsen i forhold til rygning. Ringstedforsøget En indsats mod rygning, alkohol og anden risikoadfærd. Resultaterne viser ingen statistisk signifikant effekt på rygning. [1] Dalum P, Jensen PD. Hvordan forebygges børns og unges rygestart? Kræftens Bekæmpelse, 2007 [2] Thomas R, Perera R. School-based programmes for preventing smoking. Cochrane Database Syst Rev 2006;3:CD [3] Prescott EI, Clemmensen IH, Juel K. Tobak Statusartikel. Ugeskr Laeger 2004 Apr 19;166(17): [4] Sundhedsstyrelsen. Evaluering af undervisningsmaterialet Tackling. Version: 1.0; Versionsdato: 19. marts 2008 ed. Kbh.: [5] Balvig F, Holmberg L, Sørensen AS. Ringstedforsøget: livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. 1. udgave ed. Kbh.: Jurist- og Økonomforbundet;

5 Røgfri Kontrakter I både Norge (1) og Sverige (2) har indsatser med Røgfri Kontrakter som et af hovedelementerne vist sig at være effektive ved at reducere antallet af unge rygere med %. Med en Røgfri Kontrakt lover den unge at holde sig røgfri det kommende skoleår. Kontrakten er ikke juridisk bindende, men en manifestation af, at den unge har taget et aktivt valg i forhold til rygning. Den unge underskriver kontrakten sammen med en voksen medunderskriver, typisk en forælder. Medunderskriveren lover med kontrakten at tale med den unge om rygning og støtte ham eller hende i at være røgfri. Ved at underskrive en kontrakt tager den unge et valg i forhold til rygning, bliver holdt fast i sin beslutning og får støtte fra en voksen. Røgfri Kontrakter er et redskab, der sætter teorierne om social indflydelse i spil: Du unge motiveres til at tage et personligt valg. Samtidig involverer kontrakten forældrene, der gennem deres aktive ansvar som rollemodeller signalerer tydelig modstand mod rygning. [1] Lund KE, Luhr E, Josendal O. VÆR røykfri fra forsøk til nasjonal implementering. Tidsskr Nor Laegeforen 2002 Feb 10;122(4): [2] Nilsson M, Stenlund H, Bergstrom E, Weinehall L, Janlert U. It takes two: reducing adolescent smoking uptake through sustainable adolescent-adult partnership. J Adolesc Health 2006 Dec;39(6):

6 Forældrenes betydning Forældrene er de voksne, der har størst betydning for, om unge begynder at ryge. Tidligere antog man, at den unges venner var dem, der havde størst indflydelse på rygning. Nyere forskning viser dog, at venners betydning måske har været overvurderet, fordi man ikke har taget højde for selektion. Det vil sige den mekanisme, der får unge med en positiv indstilling overfor rygning til at vælge venner, der har samme indstilling. Og unges indstilling er i høj grad præget af deres forældre. Forældre føler sig ofte magtesløse overfor deres teenagebørns vaner og livsstil og føler ikke, at de kan trænge igennem til de unge. Men der er råd til rådvilde forældre: Forskning viser, at der er tiltag, hvormed forældre kan støtte deres børn i at være røgfri. Mange forældre tror, at det ikke nytter noget at tale med de unge om rygning. Men det gør det. Mange studier viser, at færre unge ryger, hvis forældrene tydeligt tager afstand fra rygning og spørger ind til deres barns tanker og oplevelser med tobak. Hvis barnet er begyndt at ryge, er det vigtigt, at forældrene kommunikerer konstruktivt med barnet, det vil sige åbent og lyttende frem for lukket og afvisende. Kommunikation, interesse og åbenhed skal kombineres med, at forældrene opstiller konkrete regler for rygning. Fx kan forældre gøre hjemmet røgfrit, så hverken de selv, deres børn eller gæster ryger indendørs. Der bør aldrig ligge tobak fremme i hjemmet og forældre skal ikke give cigaretter til de unge. Forældre kan også gøre en aktiv indsats for at undgå steder, hvor der bliver røget og aktivt arbejde for, at den unges skole- og fritidsmiljø er røgfri. Forældre, der selv ryger, tror fejlagtigt, at de ikke kan støtte deres barn i at være røgfri. Men også rygende forældre kan påvirke de unge, fx ved åbent at fortælle om deres afhængighed og om de negative konsekvenser af rygning. Og forældre, der ryger, kan lige så vel som ikke-rygende forældre gøre deres hjem røgfrit og indføre de andre nævnte regler omkring rygning. Hovedkonklusionerne fra studier, der undersøger forældres betydning for unges rygning er: Det er socialt acceptabelt, at forældre støtter deres barn i ikke at ryge, for børnene forventer det (1) Hvis børn forventer en negativ reaktion på rygning fra deres forældre, afholder det mange fra at prøve. Det handler om, at forældre melder klart ud (2). Forældre, som taler med deres barn om rygning og som løbende følger med i barnets og vennernes erfaringer med tobak, reducerer barnets risiko for at blive ryger (3;4). Forældre som indfører rygeforbud i hjemmet og ikke har cigaretter liggende fremme reducerer barnets risiko for at blive ryger (5). [1] Nilsson M, Weinehall L, Bergstrom E - Stenlund H, Stenlund HF, Janlert U. Adolescent s perceptions and expectations of parental action on children s smoking and snus use; national cross sectional data from three decades. BMC Public Health 2009 Mar 1;( (Electronic)). [2] Jackson C, Henriksen L. Do as I say: parent smoking, antismoking socialization, and smoking onset among children. Addict Behav 1997 Jan;22(1): [3] den Exter Blokland EA, Hale WW, III, Meeus W, Engels RC. Parental anti-smoking socialization. associations between parental anti-smoking socialization practices and early adolescent smoking initiation. Eur Addict Res 2006;12(1): [4] Huver RM, Engels RC, de VH. Are anti-smoking parenting practices related to adolescent smoking cognitions and behavior? Health Educ Res 2006 Feb;21(1): [5] Szabo E FAU - White V, White VF, Hayman J. Can home smoking restrictions influence adolescents smoking behaviors if their parents and friends smoke?( (Print)). 6

7 FRI forebyggelse der virker Norge startede i midten af 90 erne en skoleintervention, der skulle forebygge unges rygning. Interventionen har udviklet sig til det program, der i dag hedder FRI. Omkring 55 % af alle elever i den norske grundskoles tre ældste klassetrin deltager i programmet, der er baseret på teorien om social indflydelse og indeholder undervisning, røgfri kontrakter, lodtrækningskonkurrence og information til forældre. Norge har oplevet stor succes med FRI: Blandt elever, der har deltaget i programmet er der en tredjedel færre rygere. Projekt X:IT har derfor hentet meget inspiration i erfaringerne fra Norge, der bl.a. viser at (1), (2), (3): Det er det samlede program, der virker. Tager man elementer ud mindskes eller forsvinder effekten Det at involvere forældre aktivt får færre elever til at ryge og har effekt på klassens gennemførelse af interventionen Effekten af at involvere forældre aktivt vurderes til ca. 26% af FRI s samlede effekt Undervisningen skal gennemføres systematisk - blandt elever, der ikke deltog i hele undervisningsprogrammet, var der cirka 50 % flere rygere Disse iagttagelser er indarbejdet i Projekt X:IT, der er tilrettelagt som en samlet indsats, hvor elementerne forstærker hinanden, forældrene inddrages og undervisning gennemføres efter en fast vejledning. [1] Dalum P, Dengsøe Jensen P. Hvordan forebygges børns og unges rygestart?: årsager til rygestart og effekten af rygeforebyggelse i grundskolen. Kbh.: Kræftens Bekæmpelse; [2] Josendal O, Aaro LE, Bergh IH. Evaluering av VÆR røykfri, et prosjekt med å forebygge røyking blant ungdomsskoleelever i Norge, Health Educ Res 1998 Jun;13(2): [3] Jøsendal O. Forbygging av røyking i ungdomsskolen- Evaluering av prosjektet Røykevaner blant ungdom. Bergens Universitet: HEMIL Senteret, Bergens Universitet;

Røgfrie miljøer og børn og unges rygestart

Røgfrie miljøer og børn og unges rygestart Røgfrie miljøer og børn og unges rygestart Præsentation ved Teknologirådets og Sundhedsstyrelsens konference 11. oktober 2010 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet To succeskriterier

Læs mere

X:IT - Hvad, hvem og hvordan

X:IT - Hvad, hvem og hvordan X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne.

Læs mere

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Zippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring

Zippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring Information om et forsknings- og evidensbaseret internationalt Zippys venner undervisningssystem indenfor social emotionel læring Anbefalet af Undervisningsprogrammet har som målsætning at lære børn i

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Ung uden røg EVALUERINGSRAPPORT. - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning. i Randers Kommune 2012-15

Ung uden røg EVALUERINGSRAPPORT. - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning. i Randers Kommune 2012-15 Ung uden røg - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning i Randers Kommune 2012-15 EVALUERINGSRAPPORT Udarbejdet af Inger Kruse Andersen & Jannie Martensen Randers Sundhedscenter November 2015

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse Forebyggerkursus Kræftens Bekæmpelse 3.-4. februar 2016, KB, København Undervisere: Louise Wohllebe Program dag 2 08.30 09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00 10.30 Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg

Læs mere

Programteori: Fra indsats til virkning

Programteori: Fra indsats til virkning Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner rkr@niph.dk Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Forebyggelse og Social pejling

Forebyggelse og Social pejling Tre almindelige antagelser om unge, risikoadfærd og forebyggelse Forebyggelse og Social pejling 1. Det bliver værre og værre! SSP Gentofte, november 21 Lars Holmberg Københavns Universitet Tre almindelige

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Greve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune

Greve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Greve-forsøget et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Af: Flemming Balvig og Lars Holmberg Videncenter for Social Pejling Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge

Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge Projekt Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge Kræftens Bekæmpelse Januar 2011 Forebyggelsesafd., Børn, Unge & Rygning 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed

Læs mere

Snak penge med dit barn

Snak penge med dit barn Snak penge med dit barn Din forældreguide til dit barns privatøkonomi, herunder lommepenge, budget, opsparing og lån Kære forældre Du er en vigtig rollemodel, når det gælder dit barns økonomiske velvære.

Læs mere

Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning

Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning - Tilbud og materialer fra Kræftens Bekæmpelse Temadag om unge og tobak, København og Kolding, 19.-20. januar 2016 Lene Winther Ringgaard (lener@cancer.dk), Projektleder,

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Motivation og mestring

Motivation og mestring Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Jelling. Oktober-november 2013

Jelling. Oktober-november 2013 Jelling Oktober-november 2013 Program Dag 1 Onsdag den 30. oktober Hvorfor undervise i færdsel? Børn og unge i trafikken -hvad skal de lære? Materialer til undervisningen Dag 2 Onsdag den 6. november qplanlægge

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Sundhed i nærmiljøet

Sundhed i nærmiljøet Sundhed i nærmiljøet Den overordnede historie og 3 delresultater: Gavekort til rygestop et dialogværktøj En indgang til kommunens alkoholtilbud Sundhedsambassadører i hjemmeplejen og i boligområder Helle

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt Udviklingsplan for: Vibeskolen 1. Profilskole - hvorfor? Derfor skal eleverne bevæge sig på vores skole: På Vibeskolen er vi opmærksomme på den gavnlige effekt forskerne påviser motion har på humøret,

Læs mere

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen

Læs mere

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme Undervisningstilbud - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme 2016-17 Side 1 Kære læser - lærere, pædagoger m.fl. Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget 2016/17 som

Læs mere

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT. Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

DANSK FÆGTE-FORBUND. Talentudviklingsprojektet. Fægtemærkehåndbog for trænere og ledere

DANSK FÆGTE-FORBUND. Talentudviklingsprojektet. Fægtemærkehåndbog for trænere og ledere DANSK FÆGTE-FORBUND Talentudviklingsprojektet Fægtemærkehåndbog for trænere og ledere D A N S K F Æ G T E - F O R B U N D Fægtemærkehåndbog for trænere og ledere Af: Alexander Normann Jørgensen Dansk Fægte-Forbund

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge

Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge Projekt Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge Kræftens Bekæmpelse Februar 2008 Forebyggelsesafd., Børn, Unge & Rygning Forord Dette dokument

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Opfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt for Voksen- og Sundhedsservice

Opfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt for Voksen- og Sundhedsservice Kvalitetskontrakt Haderslev Kommune Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 15. marts Sagsident: 10/130 Sagsbehandler: Teis

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Studie- og ordensregler på Hvidovre Gymnasium & HF

Studie- og ordensregler på Hvidovre Gymnasium & HF Den 21. august 2015 Studie- og ordensregler på Hvidovre Gymnasium & HF Studieregler På Hvidovre Gymnasium & HF har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste. - Du møder til tiden til

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter 1 Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion & regnskab 2008 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Juni 2009 Navn: Mad er hot. Vi er blevet opmærksomme

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse*

500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse* *Kilde: Randstad/Funktionærniveau 500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse* Øg chancen for at nye talenter bliver i virksomheden i mere end 3 år med 58 %. + Få 4 tips fra de bedste onboarding forløb.

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Matematikkens Dag 2011

Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Matematikkens Dag 2011 Pressemeddelelse Dag Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Dag 2011 Kroniske sygdomme og ikke mindst livsstilssygdomme fylder meget i menneskers bevidsthed og oplevelse af livskvalitet, og koster samfundet

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Uddannelse Bach.scient.soc. Københavns Universitet 2002 Cand.scient.soc. Københavns Universitet. Ansættelser. Publications

Uddannelse Bach.scient.soc. Københavns Universitet 2002 Cand.scient.soc. Københavns Universitet. Ansættelser. Publications Anette Johansen Member of staff - Research Children health Postal address: Øster Farimagsgade 5 A, 2. 1353 København K Denmark Email: ajo@si-folkesundhed.dk Uddannelse 2000 Bach.scient.soc. Københavns

Læs mere

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen

Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen 1 Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at blive ESAA

Læs mere

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Job og Aktiv Jobcenter Kolding September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter

Læs mere

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Ejsing Skole og børnehus - hvordan vi gør hos os i Skoleafdelingen - Hvad er PALS? PALS er et skoleomfattende program, hvor der sker en systematisk indførelse af

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: C: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse 1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse Erfaringer 4. Røgfri Fritid Visionen er, at vores by i

Læs mere

Aarhus tekniske Skole. Dagsorden:

Aarhus tekniske Skole. Dagsorden: Dagsorden: 1. Præsentation 2. SE spiller en vigtig rolle i vores q-arbejde 3. Valg af model - EFSE 4. SE-processen på AtS 1. runde 5. SE-processen på AtS 2. runde 6. Kommende udfordringer med SE og arbejdet

Læs mere

RØGFRI ARBEJDSTID. - Processtrategi for implementeringen

RØGFRI ARBEJDSTID. - Processtrategi for implementeringen RØGFRI ARBEJDSTID - Processtrategi for implementeringen Hjerteforeningen 2017 Hvorfor Røgfri arbejdstid? Røgfri arbejdstid betyder, at de ansatte ikke må ryge i arbejdstiden. Reglerne gælder hele arbejdstiden,

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle job og sygdom Lær at tackle job og sygdom Sundhed og beskæftigelse 1. oktober 2015 Lea Hegaard chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning Om projektet Formål: At styrke den kommunale indsats for sygedagpengemodtagere

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter

INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter Dagens program 10:00 10.10 Velkomst og introduktion til dagens program v/ Sundhedsstyrelsen 10:10-10:30 Forebyggelse af rygning hos udsatte

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus

Læs mere

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Sådan får du en systematik og en rød tråd i dit arbejde med frivillige Få samskabelse til at blive en konkret arbejdsform

Læs mere