UNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund
|
|
- Christen Robert Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund Projekt X:IT det videnskabelige udgangspunkt Mange rygeforebyggende indsatser bygger på gode intentioner og gode ideer. Desværre er det ikke altid nok til at holde de unge røgfri. Projekt X:IT bygger på international forskning i, hvordan vi får unge til at holde sig fra tobak. Kræftens Bekæmpelse har undersøgt, hvad der virker og hvad der ikke virker. Projekt X:IT er sammensat af elementer, der har dokumenteret effekt i videnskabelige studier, for på den måde at give Projekt X:IT de bedst mulige forudsætninger for at nå målet: Færre unge rygere. I de følgende afsnit kan du kort læse om den videnskabelige baggrund for delene i Projekt X:IT og finde henvisninger til de nogle af de videnskabelige artikler, der ligger til grund for indsatsen. Person, adfærd og omgivelser teorier om social indflydelse Et af de mest indflydelsesrige områder inden for socialpsykologien er psykologen Albert Banduras teorier om social indflydelse: Den Socialkognitive Teori (Social Cognitive Theory)(1), der er en videreudvikling af hans tidligere Teori om Social Læring (Social Learning theory)(2). Bandura opstiller en model for, hvordan person, adfærd og omgivelser gensidigt indvirker på hinanden. Som mennesker har vi til en vis grad mulighed for selv at kontrollere vores liv. Samtidig er vi dog begrænset ved, at vi befinder og i en given social ramme. Banduras tanker er ofte udgangspunkt for indsatser, der skal ændre på menneskers sundhedsadfærd. Forventninger til mestring og resultater To centrale begreber i Banduras teori er mestringsforventninger (self-efficacy) og resultatforventninger (outcome expectancies). Forventninger til mestring er defineret som den enkeltes forventninger til at kunne mestre sin adfærd. Hvis en teenager fx har en forventning om at kunne mestre en situation, der omhandler rygepres, så er der større chance for at han eller hun også kan tackle situationen, når den opstår. Sagt på en anden måde: Hvis vi tror, vi kan klare det, så kan vi. Mestring kan trænes gennem konkrete øvelser i, hvordan en given situation håndteres. Resultatforventninger handler om, hvilke forventninger den unge har til fx rygning. Tror de unge, at de opnår prestige, respekt og modenhed ved at ryge, er de mere tilbøjelige til at begynde. Forventer de derimod stigmatisering, afstandtagen og ballade fra de voksne, hvis de ryger, så er risikoen for at de starter mindre. Behaviour Albert Banduras Theory Personl factors (cognitive, aff ective and biological events) Environmental factor s 1
2 Banduras model peger på, at adfærd både handler om personlige og sociale forhold. En indsats, der skal forebygge rygestart blandt unge, må derfor rette sig både mod den unges tro på og evne til at takle situationer omkring rygning, men i lige så høj grad involvere omgivelserne, fordi sociale faktorer som fx påvirkning fra medier, kammerater og forældre spiller en stor rolle for unges rygevaner. Se videoklip, hvor Bandura fortæller om Socialkognitiv Teori: Projekt X:IT bygger på Banduras teori og er rettet mod at styrke de unges mestringsevner, samtidig med at omgivelserne - forældre, lærere og andre voksne - involveres. I det følgende kan du læse om de forskellige elementer i Projekt X:IT, der operationaliserer det teoretiske udgangspunkt. [1] Bandura A. Social foundations of thought and action: a social cognitive theori. Upper Saddle River, N.J.: Prentice Hall; [2] Bandura A. Social learning theory. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice Hall;
3 Rygeregler på skolen rygning smitter Studier viser, at rygeregler på skoler har stor betydning for, om unge ryger. Tendensen er klar: Jo slappere regler for rygning, jo flere elever ryger (2). Det var især tydeligt dengang skoler selv kunne bestemme deres rygepolitik. I dag gælder de samme regler på alle skoler: Elever og ansatte må ikke ryge på skolens matrikel. Det fjerner rygning fra skolens område. Men i praksis er situationen mere kompleks. På nogle skoler står rygerne nu lige uden for skolen, hvor deres rygning er synlig for alle, der kommer på skolen. Elever oplever både kammerater og lærere ryge, hvilket normaliserer rygning. På mange skoler kan de ældste elever fra forældre få tilladelse til at forlade skolen i pauserne. Det betyder, at nogle elever flytter hen i busskuret eller op til købmanden, når de vil ryge. Igen medfører det, at rygning bliver en mulighed og at rygningen bliver synlig for de elever, der ikke ryger. Hvad voksne angår, er der flere eksempler på, at reglerne ikke bliver overholdt, og at lærere ryger fx i skolegården, når de er gårdvagt. Nogle skoler har i god hensigt gjort rygning på matriklen forbudt, for at beskytte eleverne mod de voksnes røg. Det har desværre medført, at lærere, der vil ryge, ofte står uden for skolen og ryger, hvor de er synlige for eleverne. Forskere har bl.a. undersøgt sammenhængen mellem skolepersonalets rygning og rygning blandt eleverne. Et dansk studie blandt elever i 9. klasse viser, at elever, der oplever, at lærerne ryger udendørs, har 80 % højere risiko for selv at ryge (1). Et studie fra USA finder det samme: Elever, der ser voksne ryge på skolens område, har højere risiko for selv at ryge (3). På baggrund af vores viden om, at rygning smitter, skal skoler, der deltager i Projekt X:IT ikke bare være røgfri i henhold til gældende lovgivning. Skolens ledelse skal også sikre, at der ikke foregår synlig rygning på skolen. Eleverne skal hverken kunne opleve kammerater eller ansatte, der ryger heller ikke, selv om det sker udenfor matriklen. Kort om unges rygning og rygeregler Jo strammere rygeregler, jo færre elever ryger5 Elever, der ser voksne ryge på skolen, begynder oftere at ryge selv [1] Poulsen LH, Osler M, Roberts C, Due P, Damsgaard MT, Holstein BE. Exposure to teachers smoking and adolescent smoking behaviour: analysis of cross sectional data from Denmark. Tob Control 2002 Sep;11(3): [2] Lipperman-Kreda S, Paschall MJ, Grube JW. Perceived enforcement of school tobacco policy and adolescents cigarette smoking. Prev Med 2009 Jun;48(6): [3] Adams ML, Jason LA, Pokorny S, Hunt Y. The relationship between school policies and youth tobacco use. J Sch Health 2009 Jan;79(1):
4 Undervisning viden er ikke altid nok En rapport om forebyggelse af unges rygestart (1) konkluderer på baggrund af den eksisterende videnskabelige litteratur på området, at skolebaserede indsatser har svært ved at stå alene. Der skal en bred indsats til, der sætter ind på andre områder, samtidig med at eleverne får viden om rygningen og dens konsekvenser gennem undervisningen (2). Samtidig skal undervisningen i skolen leve op til nogle bestemte kriterier, hvis den i kombination med andre tiltag skal få de unge til ikke at ryge. Teorien om social indflydelse Nogle af de mest succesfulde skolebaserede forebyggelsesindsatser bygger på elementer fra Teorien om social indflydelse (se ovenfor). Fra forskning ved vi derfor, at et undervisningsprogram har størst chance for at være effektivt, hvis det indeholde disse emner: Flertalsmisforståelse - de unge tror, at der er mange flere af deres jævnaldrende, der ryger, end der i virkeligheden er Sundhedskonsekvenser - viden om langtids- og korttidskonsekvenser af rygning Kompetencer til at modstå pres Samfundsmæssige og sociale mekanismer i samfundet, som, der påvirker unge til at ryge De videnskabelige studier viser desuden, at rygeforebyggende indsatser i skolen har bedst effekt, hvis de lever op til disse krav: Indsatsen foregår over flere år Eleverne bliver undervist mindst 5-8 lektioner om året Undervisningen varetages af lærere på skolen Indholdet i undervisningen bygger på teorien om social indflydelse I Projekt X:IT bliver eleverne undervist mindst 8 lektioner i klasse i emnet tobak efter materialet Gå op i røg. Undervisningen følger en fast vejledning, der inddrager elementerne fra teorien om social indflydelse. Undervisning i kombination med de andre elementer i Projekt X:IT, sikrer en bred indsats, der kan nedbringe andelen af unge, der ryger. Resultater fra indsatser i Danmark Røgfri Årgang I perioden kørte Tobaksskaderådet en indsats blandt alle elever årgang Forsøget blev en skuffelse, for de unge fra den pågældende årgang røg lige så meget som andre unge. Tackling Sundhedsstyrelsens evaluering af undervisningsmaterialet Tackling, rettet mod rygning, alkohol, mobning o.a. viser ingen statistisk signifikant effekt af indsatsen i forhold til rygning. Ringstedforsøget En indsats mod rygning, alkohol og anden risikoadfærd. Resultaterne viser ingen statistisk signifikant effekt på rygning. [1] Dalum P, Jensen PD. Hvordan forebygges børns og unges rygestart? Kræftens Bekæmpelse, 2007 [2] Thomas R, Perera R. School-based programmes for preventing smoking. Cochrane Database Syst Rev 2006;3:CD [3] Prescott EI, Clemmensen IH, Juel K. Tobak Statusartikel. Ugeskr Laeger 2004 Apr 19;166(17): [4] Sundhedsstyrelsen. Evaluering af undervisningsmaterialet Tackling. Version: 1.0; Versionsdato: 19. marts 2008 ed. Kbh.: [5] Balvig F, Holmberg L, Sørensen AS. Ringstedforsøget: livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. 1. udgave ed. Kbh.: Jurist- og Økonomforbundet;
5 Røgfri Kontrakter I både Norge (1) og Sverige (2) har indsatser med Røgfri Kontrakter som et af hovedelementerne vist sig at være effektive ved at reducere antallet af unge rygere med %. Med en Røgfri Kontrakt lover den unge at holde sig røgfri det kommende skoleår. Kontrakten er ikke juridisk bindende, men en manifestation af, at den unge har taget et aktivt valg i forhold til rygning. Den unge underskriver kontrakten sammen med en voksen medunderskriver, typisk en forælder. Medunderskriveren lover med kontrakten at tale med den unge om rygning og støtte ham eller hende i at være røgfri. Ved at underskrive en kontrakt tager den unge et valg i forhold til rygning, bliver holdt fast i sin beslutning og får støtte fra en voksen. Røgfri Kontrakter er et redskab, der sætter teorierne om social indflydelse i spil: Du unge motiveres til at tage et personligt valg. Samtidig involverer kontrakten forældrene, der gennem deres aktive ansvar som rollemodeller signalerer tydelig modstand mod rygning. [1] Lund KE, Luhr E, Josendal O. VÆR røykfri fra forsøk til nasjonal implementering. Tidsskr Nor Laegeforen 2002 Feb 10;122(4): [2] Nilsson M, Stenlund H, Bergstrom E, Weinehall L, Janlert U. It takes two: reducing adolescent smoking uptake through sustainable adolescent-adult partnership. J Adolesc Health 2006 Dec;39(6):
6 Forældrenes betydning Forældrene er de voksne, der har størst betydning for, om unge begynder at ryge. Tidligere antog man, at den unges venner var dem, der havde størst indflydelse på rygning. Nyere forskning viser dog, at venners betydning måske har været overvurderet, fordi man ikke har taget højde for selektion. Det vil sige den mekanisme, der får unge med en positiv indstilling overfor rygning til at vælge venner, der har samme indstilling. Og unges indstilling er i høj grad præget af deres forældre. Forældre føler sig ofte magtesløse overfor deres teenagebørns vaner og livsstil og føler ikke, at de kan trænge igennem til de unge. Men der er råd til rådvilde forældre: Forskning viser, at der er tiltag, hvormed forældre kan støtte deres børn i at være røgfri. Mange forældre tror, at det ikke nytter noget at tale med de unge om rygning. Men det gør det. Mange studier viser, at færre unge ryger, hvis forældrene tydeligt tager afstand fra rygning og spørger ind til deres barns tanker og oplevelser med tobak. Hvis barnet er begyndt at ryge, er det vigtigt, at forældrene kommunikerer konstruktivt med barnet, det vil sige åbent og lyttende frem for lukket og afvisende. Kommunikation, interesse og åbenhed skal kombineres med, at forældrene opstiller konkrete regler for rygning. Fx kan forældre gøre hjemmet røgfrit, så hverken de selv, deres børn eller gæster ryger indendørs. Der bør aldrig ligge tobak fremme i hjemmet og forældre skal ikke give cigaretter til de unge. Forældre kan også gøre en aktiv indsats for at undgå steder, hvor der bliver røget og aktivt arbejde for, at den unges skole- og fritidsmiljø er røgfri. Forældre, der selv ryger, tror fejlagtigt, at de ikke kan støtte deres barn i at være røgfri. Men også rygende forældre kan påvirke de unge, fx ved åbent at fortælle om deres afhængighed og om de negative konsekvenser af rygning. Og forældre, der ryger, kan lige så vel som ikke-rygende forældre gøre deres hjem røgfrit og indføre de andre nævnte regler omkring rygning. Hovedkonklusionerne fra studier, der undersøger forældres betydning for unges rygning er: Det er socialt acceptabelt, at forældre støtter deres barn i ikke at ryge, for børnene forventer det (1) Hvis børn forventer en negativ reaktion på rygning fra deres forældre, afholder det mange fra at prøve. Det handler om, at forældre melder klart ud (2). Forældre, som taler med deres barn om rygning og som løbende følger med i barnets og vennernes erfaringer med tobak, reducerer barnets risiko for at blive ryger (3;4). Forældre som indfører rygeforbud i hjemmet og ikke har cigaretter liggende fremme reducerer barnets risiko for at blive ryger (5). [1] Nilsson M, Weinehall L, Bergstrom E - Stenlund H, Stenlund HF, Janlert U. Adolescent s perceptions and expectations of parental action on children s smoking and snus use; national cross sectional data from three decades. BMC Public Health 2009 Mar 1;( (Electronic)). [2] Jackson C, Henriksen L. Do as I say: parent smoking, antismoking socialization, and smoking onset among children. Addict Behav 1997 Jan;22(1): [3] den Exter Blokland EA, Hale WW, III, Meeus W, Engels RC. Parental anti-smoking socialization. associations between parental anti-smoking socialization practices and early adolescent smoking initiation. Eur Addict Res 2006;12(1): [4] Huver RM, Engels RC, de VH. Are anti-smoking parenting practices related to adolescent smoking cognitions and behavior? Health Educ Res 2006 Feb;21(1): [5] Szabo E FAU - White V, White VF, Hayman J. Can home smoking restrictions influence adolescents smoking behaviors if their parents and friends smoke?( (Print)). 6
7 FRI forebyggelse der virker Norge startede i midten af 90 erne en skoleintervention, der skulle forebygge unges rygning. Interventionen har udviklet sig til det program, der i dag hedder FRI. Omkring 55 % af alle elever i den norske grundskoles tre ældste klassetrin deltager i programmet, der er baseret på teorien om social indflydelse og indeholder undervisning, røgfri kontrakter, lodtrækningskonkurrence og information til forældre. Norge har oplevet stor succes med FRI: Blandt elever, der har deltaget i programmet er der en tredjedel færre rygere. Projekt X:IT har derfor hentet meget inspiration i erfaringerne fra Norge, der bl.a. viser at (1), (2), (3): Det er det samlede program, der virker. Tager man elementer ud mindskes eller forsvinder effekten Det at involvere forældre aktivt får færre elever til at ryge og har effekt på klassens gennemførelse af interventionen Effekten af at involvere forældre aktivt vurderes til ca. 26% af FRI s samlede effekt Undervisningen skal gennemføres systematisk - blandt elever, der ikke deltog i hele undervisningsprogrammet, var der cirka 50 % flere rygere Disse iagttagelser er indarbejdet i Projekt X:IT, der er tilrettelagt som en samlet indsats, hvor elementerne forstærker hinanden, forældrene inddrages og undervisning gennemføres efter en fast vejledning. [1] Dalum P, Dengsøe Jensen P. Hvordan forebygges børns og unges rygestart?: årsager til rygestart og effekten af rygeforebyggelse i grundskolen. Kbh.: Kræftens Bekæmpelse; [2] Josendal O, Aaro LE, Bergh IH. Evaluering av VÆR røykfri, et prosjekt med å forebygge røyking blant ungdomsskoleelever i Norge, Health Educ Res 1998 Jun;13(2): [3] Jøsendal O. Forbygging av røyking i ungdomsskolen- Evaluering av prosjektet Røykevaner blant ungdom. Bergens Universitet: HEMIL Senteret, Bergens Universitet;
Forebyg rygning i klasse
Forebyg rygning i 7.-9. klasse Indhold i X:IT mappen: Velkommen til X:IT Hvad indebærer X:IT? Kom godt i gang Videnskabelig baggrund Forskningsprojektet X:IT Tjekliste: Samarbejde og information Tjekliste:
Læs mereX:IT - Hvad, hvem og hvordan
X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne.
Læs mereRøgfrie miljøer og børn og unges rygestart
Røgfrie miljøer og børn og unges rygestart Præsentation ved Teknologirådets og Sundhedsstyrelsens konference 11. oktober 2010 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet To succeskriterier
Læs mereResultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereHVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?
HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Københavns Universitet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse DET GÅR BEDRE I FOLKESKOLEN
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs mereFAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018
WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko
Læs mereZippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring
Information om et forsknings- og evidensbaseret internationalt Zippys venner undervisningssystem indenfor social emotionel læring Anbefalet af Undervisningsprogrammet har som målsætning at lære børn i
Læs mereX:IT. Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018
X:IT Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018 Hvad er X:IT? Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse 18. juni 2018 Hvad kan holde unge røgfri? Pris Håndhævelse af aldersgrænser
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø
Læs mereHvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereProgram dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse
Forebyggerkursus Kræftens Bekæmpelse 3.-4. februar 2016, KB, København Undervisere: Louise Wohllebe Program dag 2 08.30 09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00 10.30 Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg
Læs mereUng uden røg EVALUERINGSRAPPORT. - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning. i Randers Kommune 2012-15
Ung uden røg - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning i Randers Kommune 2012-15 EVALUERINGSRAPPORT Udarbejdet af Inger Kruse Andersen & Jannie Martensen Randers Sundhedscenter November 2015
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereSnak penge med dit barn
Snak penge med dit barn Din forældreguide til dit barns privatøkonomi, herunder lommepenge, budget, opsparing og lån Kære forældre Du er en vigtig rollemodel, når det gælder dit barns økonomiske velvære.
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereProgramteori: Fra indsats til virkning
Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner rkr@niph.dk Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereImportance of implementation level when evaluating the effect of the Hi Five Intervention on infectious illness and illnessrelated
Forskningsafdelingen for Sundhed og social kontekst Postaddresse: Studiestræde 6 1455 København K Danmark E-mail: loni@si-folkesundhed.dk Telefon: 65507809 Ansættelse Postdoc, ph.d. Forskningsafdelingen
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereHvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det
Læs mereForebyggelse og Social pejling
Tre almindelige antagelser om unge, risikoadfærd og forebyggelse Forebyggelse og Social pejling 1. Det bliver værre og værre! SSP Gentofte, november 21 Lars Holmberg Københavns Universitet Tre almindelige
Læs mereÅrsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter
Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet
Læs mereKære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.
Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereHAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs merePULS Den vildeste sveder
PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereGreve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune
Greve-forsøget et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Af: Flemming Balvig og Lars Holmberg Videncenter for Social Pejling Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereJelling. Oktober-november 2013
Jelling Oktober-november 2013 Program Dag 1 Onsdag den 30. oktober Hvorfor undervise i færdsel? Børn og unge i trafikken -hvad skal de lære? Materialer til undervisningen Dag 2 Onsdag den 6. november qplanlægge
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereMotivationssamtalen i en klinisk kontekst
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereRøgfri skoletid i grundskolen. Erfaringer og anbefalinger til en god proces
Røgfri skoletid i grundskolen Erfaringer og anbefalinger til en god proces 2 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN Indhold I skole uden røg... 3 Røgfri skoletid hvad vil det sige?... 4 Hvorfor indføre røgfri
Læs mereRøgfri skoletid i grundskolen. Erfaringer og anbefalinger til en god proces
Røgfri skoletid i grundskolen Erfaringer og anbefalinger til en god proces 2 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN // 3 Indhold I skole uden røg I skole uden røg... 3 Røgfri skoletid
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereInternt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro
Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed
Læs mereGrib Chancen til et lettere liv
Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereDesign Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief
Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereGreve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Læs merePALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Ejsing Skole og børnehus - hvordan vi gør hos os i Skoleafdelingen - Hvad er PALS? PALS er et skoleomfattende program, hvor der sker en systematisk indførelse af
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereLÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende
LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende Som pårørende glemmer man nemt at passe på sig selv, fordi man har fokus på den syge. Kurset har givet mig værktøjer til at genstarte mit liv, så jeg igen kan komme
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereUndervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme
Undervisningstilbud - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme 2016-17 Side 1 Kære læser - lærere, pædagoger m.fl. Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget 2016/17 som
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereTeenager, Sport. Leder?
Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet
Læs mere2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK
Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs merePersonalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014
Personalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014 Dagens program - Børnemiljø 17.00-17.30 Oplæg Arbejdsgruppe vedrørende sociale arrangementer Strategi, strukturer og modeller Bulderbys fundament Efterårets
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereStudie- og ordensregler på Hvidovre Gymnasium & HF
Den 21. august 2015 Studie- og ordensregler på Hvidovre Gymnasium & HF Studieregler På Hvidovre Gymnasium & HF har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste. - Du møder til tiden til
Læs mereÅrsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter
1 Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion & regnskab 2008 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Juni 2009 Navn: Mad er hot. Vi er blevet opmærksomme
Læs mereCode of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen
1 Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at blive ESAA
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereSundhed i nærmiljøet
Sundhed i nærmiljøet Den overordnede historie og 3 delresultater: Gavekort til rygestop et dialogværktøj En indgang til kommunens alkoholtilbud Sundhedsambassadører i hjemmeplejen og i boligområder Helle
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereNørrebro Park Skoles Trafikpolitik
Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereSFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår
SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mere