Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I December 2010 SLØJFEN. Tina fik brystkræft. Sport, vilje og fællesskab fik hende videre.

Transkript

1 Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I December 2010 SLØJFEN 12 Tina fik brystkræft Sport, vilje og fællesskab fik hende videre.

2 AKTIVITETER OG KAMPAGNER Jobannoncer til frivillige på AF ANNEMETTE GRANT LARSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT Hvad laver en frivillig kampagneleder i Solkampagnen? Eller en frivillig rådgiver? Nu behøver du ikke længere at spekulere på, hvordan du bedst beskriver de forskellige frivilligjobs. For på kan du finde jobbeskrivelser, som du kan bruge, når I søger nye frivillige. Alle jobannoncer beskriver, hvad man laver som frivillig, hvilke personlige og sommetider professionelle egenskaber jobbet kræver, samt tidsforbruget. Se jobannoncerne på til frivillige under Sådan får du flere frivillige. Jul og glade dage i netbutikken AF BIRTE NIELSEN WEBSHOPADMINISTRATOR Julen nærmer sig med hastige skridt, men i netbutikken kan man komme julen i møde uden stress og jag. Her kan du finde julepynt til hjemmet, sprede hygge med fine julekort og købe flotte smykker eller varme tørklæder, som man kan glæde sig selv eller andre med. Med en gave købt i netbutikken giver man en gave, der gavner flere end blot modtageren, da overskuddet fra salget i netbutikken går til vores fælles kamp mod kræft. Vi ønsker alle en glædelig jul. Se hele udvalget i netbutikken på Nyt gratis tilbud om hjælp til rygestop AF KARIN MEJDING KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Hver anden ryger vil gerne stoppe, men det kan være svært at finde tiden til rygestopkurser i en travl hverdag. Et nyt tilbud på nettet, Dit Digitale Stopprogram, giver hjælp undervejs til rygere, som er ved at stoppe. Programmet er udviklet i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Danmarks Apotekerforening og Kræftens Bekæmpelse. Det består af tre elementer: din personlige side, s og sms er. Som bruger sætter du selv dit præg på programmet, og hjælpen er personligt tilpasset ud fra de informationer, du giver om dine rygevaner og dit rygestop. Hjælpen kommer blandt andet i form af sms er og s, målrettet dig, når du har brug for dem. Og afhængig af, hvor du befinder dig i rygestopforløbet, vil du kunne se forskellige videoer og øvelser, der hjælper dig i mål, fri af røg og nikotin. Ryger du ikke selv, kan du anbefale programmet til rygere, du kender. Rygeren skal selv tilmelde sig. Også folk, som er langtidsbrugere af nikotin, kan få hjælp til at trappe ned og ud af deres forbrug. Du kan finde Dit Digitale Stopprogram på På kan du se en kort film om programmet. 2

3 Stjerner for livet November og december står i stjernernes tegn de lyser og viser vej. Kræftens Bekæmpelses kampagne Stjerner for livet sætter fokus på foreningens arbejde med børn og unge: Forskning, rådgivning og forebyggende aktiviteter. I de kommende måneder vil stjerner indgå som symbol på flere forskellige indsamlingsaktiviteter. Flere lokalforeninger og frivillige er med til at få de lokale handlende til at støtte op om kampagnen ved at sælge stjernepins. Du kan læse mere om Stjerner for livet på Vidste du at Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger kan bestille julekort til indsamlere og andre frivillige på Julekortene er gratis. 95 byer var lyserøde AF HEIDI HERMANSEN OG LISBETH ROSENMEJER KOORDINATORER PÅ LYSERØD LØRDAG Selv om brystkræft er en alvorlig sag, er det fint at kunne spille på humor i kampagnen. Turid Trier Ludvig, Ikast-Brande Lyserød Lørdag den 9. oktober oversteg alle forventninger. Cirka 1500 frivillige stod bag en lang række aktiviteter i 95 byer. Aktiviteter, der tilsammen indbragte 1,5 mill. kr. til kampen mod brystkræft. Med på dagen var 13 storcentre og 1600 butikker og firmaer, som bakkede op om sagen. Kreativiteten og engagementet var enormt. Et mandeløb i Hvide Sande indsamlede hele kr. til brystkræftsagen. I Haderslev stillede en række kvinder op til en fotosession af deres bryster, og arrangementet mundede ud i en plakat og en udstilling. I Nuuk var der mer igen i Sæt kryds i kalenderen lørdag den 8. oktober, hvis du vil være med. gode tilbud i byens butikker, og flere af dem var pyntet i lyserødt. En af årets helt store aktiviteter var zumba, hvor kvinder i bl.a. Aalborg, Nykøbing F. og Holbæk dansede for den gode sag. Tusind tak for de mange timer og den store kreativitet. Med den fantastiske opbakning er der ingen tvivl om, at Lyserød Lørdag kom- Vi havde en kanon god dag her i Middelfart i det flotteste solskinsvejr, og med en fantastisk opbakning fra alle sider. Vi havde et rigtigt godt, rart og sjovt arrangement lørdag den 9.oktober. Anette Hirsch, Holbæk Irma Greve, Middelfart Det var en pragtfuld dag, og vi fik så mange positive tilkendegivelser dagen igennem. Guri Bøtting, Køge 3

4 FRIVILLIGMØDER frivillige til frivilligmøder AF ANNEMETTE GRANT LARSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT MARIE TYGESEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT LENT Husk at fortælle solstrålehistorierne Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen, var inviteret til Brabrand, hvor han holdt et oplæg om frivillige på fremtidens sygehuse. Foto Ann Sigbritt Koll Leif Vestergaard på besøg i Region Midtjylland Region Midtjylland havde inviteret Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen til at holde oplæg om frivillige på fremtidens sygehuse ved frivilligmødet i Brabrand. Leif Vestergaard Pedersen orienterede blandt andet om et nyt pilotprojekt, hvor 20 frivillige patienttalsmænd skal sikre bedst mulige vilkår for kræftpatienterne på Herlev Hospital og Rigshospitalet. Oplægget satte gang i en livlig debat om udfordringerne ved den frivillige indsats på sygehusene, hvor Leif Vestergaard Pedersen fik mange råd og anbefalinger fra de fremmødte. Jeg er kommet ud i den anden ende med fanen højt hævet, lød det fra hovedbestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelse og tidl. chefpolitiinspektør, Per Larsen, der i 2008 fik konstateret en kræftsvulst i venstre nyre. Efter to kræftoperationer er han kommet godt og positivt ud af sygdomsforløbet, og det budskab er vigtigt at få ud, synes Per Larsen. I første omgang tænkte han ellers, at det ikke kom andre ved, at han har været syg. Men berøringsangst over for sygdommen, som Per Larsen oplevede ved flere lejligheder, ændrede hans syn på det. Det er som om folks første tanke er, at man skal dø, og mange bliver ramt af en kølle: Du har kræft. Du skal dø. Og nu står jeg her og fortæller en solstrålehistorie. For kræft behøver ikke at være en dødsdom. Det er så vigtigt at få ud, og det er derfor, jeg står her i dag, sagde Per Larsen. Som tidligere kræftpatient har Per Larsen oplevet, hvor meget det betyder at få lov til at fortælle sin historie og blive mødt med åbenhed. Det er den bedste medicin, sagde han. Foto Ann Sigbritt Koll Foto: Søren Johannes Meyer Foto: Søren Johannes Meyer Foto: Ann Sigbritt Koll 4

5 I september blev der afholdt frivilligmøder i hele Danmark, hvor alle frivillige i Kræftens Bekæmpelse var velkomne. Møderne var en mulighed for at møde andre frivillige og udveksle erfaringer og idéer. Sløjfen var med i Brabrand og Lyngby. Hvad var det bedste ved frivilligmødet? Foto: Ann Sigbritt Koll Karin Andersen, patientstøttefrivillig, Lyngby Fællesskabet og de forskellige indslag. Især beretningen om lysfesten ved Stafet For Livet i Gribskov og beretningen om patientstøttearbejdet på Herlev Hospital gjorde et stort indtryk på mig. Og så Per Larsen, som var et rigtigt festligt indslag, og som er virkelig god til at hæve niveauet, så kræftsagen ikke kun er sørgelig. Jeg gik hjem med en følelse af virkelig at være en del af et fællesskab, og at jeg betyder noget i den store sammenhæng. Det giver energi til at gå videre med mit arbejde. Sabrina Svidt, eventansvarlig for Lyserød lørdag, Århus Det mest underholdende var nok Per Larsens oplæg. Men det var også enormt inspirerende, da vi havde den runde, hvor folk fortalte om, hvad de havde gang i af forskellige projekter. Det er især inspirationen fra de andre frivillige, som jeg kan bruge fremover i mit frivillige arbejde. For eksempel sad jeg under middagen ved siden af nogle fra Silkeborg. Vi kunne hjælpe dem med idéer til rekruttering, og de gav os nogle gode råd til, hvordan vi kan prøve at få kontakt til politikerne på rådhuset. Foto: Ann Sigbritt Koll Yngre kræfter bag Lyserød Lørdag Unge frivillige var stærkt repræsenteret til frivilligmødet i Brabrand. Kampagneleder Brit Sørensen og eventansvarlig, Sabrina Svidt fortalte, hvordan de via en koordineret presseindsats og hjemmesiden pinkcity.dk var i gang med at få Århus klædt i lyserødt den 9. oktober. Netværk, netværk og netværk Kirsten Nielsen fortalte om sin erfaring med at arrangere Stafet For Livet, som for første gang i år blev afholdt i Gribskov. Det drejer sig om tre ting, fortalte Kirsten: Netværk, netværk og netværk. Derfor kiggede Kirsten og de andre bag stafetten på, hvilke personer i lokalområdet med store netværk, de kunne invitere med til at arrangere stafetten. Strategien lykkedes, og stafetten blev en stor succes. Så stor at Kirsten hurtigt indså, at hun lige så godt kunne stryge det sidste punkt på dagsordenen til evalueringsmødet, nemlig punktet: Skal vi arrangere Stafet For Livet i Gribskov næste år? Foto: Søren Johannes Meyer Foto: Søren Johannes Meyer Hospitalsfrivillig på hemmelig mission Jeg har en hemmelig mission over for alle de patienter, jeg møder. Den går ud på bare i ét splitsekund at få glæden frem. Enten i forhold til noget, de har oplevet, eller fremadrettet, fortalte Maria Sperling Balslev, der i to år har været frivillig på kræftafdelingen på Herlev Hospital. Maria besøger patienterne og fortalte om at turde møde patienterne, der hvor de er, og tage udgangspunkt i deres behov. Det er meget forskelligt, hvor intens snakken er. Med nogle snakker jeg om almindelige hverdagsting, andre vil gerne tale om det, der optager dem i forhold til kræften, fortalte Maria. Grænser for frivilligt arbejde Vi skal være opmærksomme på, hvilke opgaver vi skal løse, så vi ikke overtager opgaver, som det offentlige gerne vil af med eller ikke har råd til, sagde afdelingschef i Lokalforeningsafdelingen i Kræftens Bekæmpelse, Bjarne Heide Jørgensen. Foto: Ann Sigbritt Koll Foto: Ann Sigbritt Koll 5

6 FRIVILLIGE I FOREBYGGELSEN Sundhed på mange sprog I Københavns Kommune arbejder 27 sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk med at informere etniske minoriteter om sundhed. Den sidste lørdag i oktober blev 11 af dem uddannet til screeningsrådgivere hos Kræftens Bekæmpelse, så de i fremtiden kan rådgive om forebyggelse af livmoderhalskræft. AF HENRIETTE BAUN PRAKTIKANT ANNEMETTE GRANT LARSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT FOTO: KATRINA V. PALADULENT Sagde du hver tredje dag? lyder det bekymret fra én af de 11 sundhedsformidlere fra Københavns Kommune, der den sidste lørdag i oktober er på kursus hos Kræftens Bekæmpelse. Ja, hver tredje dag dør en kvinde af livmoderhalskræft i Danmark, svarer overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse. Sundhedsformidlerne ser alvorlige ud, og deres øjne er rettet mod Iben, som fortæller videre om livmoderhalskræft og screening. Alle sundhedsformidlerne har en anden etnisk baggrund end dansk og taler ud over dansk et andet sprog, f.eks. tyrkisk eller arabisk. De er uddannet til at afholde dialogmøder om sundhed og trivsel på deres modersmål, og som de første er de også blevet uddannet til screeningsrådgivere hos Kræftens Bekæmpelse. Målet er at nå etniske minoritetskvinder med information om livmoderhalskræft, som kan forebygges gennem vaccination og screening. En ligemand En livlig småsnakken gør det hurtigt klart, at sundhedsformidlerne kender hinanden i forvejen. En af dem er 42-årige Kausar Qureshi, som oprindeligt er fra Pakistan. Kausar har 6

7 boet i Danmark i 36 år og har i de sidste 3½ år arbejdet som sundhedsformidler. Når jeg laver sundhedsoplæg, så præsenterer jeg mig som en ligemand en der er ligesom dem og kender deres hverdag, fortæller Kausar, der kan mærke, at de fælles erfaringer giver en tryghed. En tryghed, som alle 11 sundhedsformidlere mener, er helt centralt, når de om lidt skal ud og fortælle om forebyggelse af livmoderhalskræft, som er et tabubelagt emne for mange etniske minoritetskvinder, fordi det berører underlivet. Med på kursusdagen er også antropolog og projektleder i Kræftens Bekæmpelse, Ann- Britt Kvernrød. Hun er glad for samarbejdet med sundhedsformidlerne, der gør det muligt at få Kræftens Bekæmpelses sundhedsbudskaber endnu længere ud. Vi når bedst ud til etniske minoriteter ved hjælp af ressourcepersoner fra de enkelte grupper. Vi har den faglige viden og ved meget om formidling, men vi kan ikke nå målgruppen alene, fortæller Ann-Britt, der ser mange fordele ved, at sundhedsformidlerne har en sproglig og kulturel baggrund, der ligner de etniske minoritetskvinders. Sundhedsformidlerne kan nedbryde eventuelle sprogbarrierer, og samtidig kender de kulturen og de tabuer, der kan være i forhold til f.eks. at tale om en seksuelt overført sygdom, som livmoderhalskræft er. Det er vigtigt for at få sundhedsbudskaberne ud, forklarer Ann-Britt. Nye muligheder I de seneste seks år har Ann-Britt Kvernrød og Iben Holten arbejdet med at formidle information om kræft til etniske minoriteter. Igennem årene er der lavet pjecer om symptomer på kræft og de største kræftsygdomme på blandt andet tyrkisk og arabisk. Pjecerne er til stor gavn for folk, der ikke er så gode til dansk, men de er også en hjælp for dem, som taler sproget godt, påpeger Ann-Britt Kvernrød: Hvis man selv eller én i familien bliver ramt af kræft, er det vigtigt at kunne få information på sit modersmål. Det er som om, at der rent Som de første er Kausar Qureshi og ti andre sundhedsformidlere fra Københavns Kommune blevet uddannet hos Kræftens Bekæmpelse til at oplyse kvinder med anden etnisk baggrund end dansk om livmoderhalskræft og screening. psykologisk sker en reaktion hos mange, når de oplever en livstruende sygdom som kræft. En reaktion, hvor de søger tilbage til det, de kender bedst, forklarer Ann-Britt. Men én ting er pjecer, noget andet er at få mulighed for at stille spørgsmål og få svar. Samarbejdet med sundhedsformidlerne åbner op for nye muligheder. For ud over, at de kan hjælpe med at få pjecerne helt ud til målgruppen, kan de gå i dialog med mødedeltagerne, der får mulighed for at stille spørgsmål og få svar. Det er en styrke, siger Ann-Britt, der også håber, at frivillige vil tage Kræftens Bekæmpelses pjecer på fremmedsprog med ud til arrangementer. Fleksibilitet frem for alt Eftermiddagens program står på gruppearbejde om, hvordan man kan lave et oplæg om screening for livmoderhalskræft. For hvordan når man i det hele taget ud til etniske minoriteter med gode råd til at forebygge kræft? Gi dem det, de vil ha, der hvor de gerne vil have det, svarer Kausar helt uden tøven. Sprogskoler og fritidsforeninger er gode steder at fortælle om et vigtigt emne som forebyggelse af livmoderhalskræft, uddyber hun og pointerer, at fleksibilitet er en væsentlig egenskab som sundhedsformidler. Når vi for eksempel laver møder om reproduktiv sundhed (sundhed i forbindelse med seksualitet, graviditet og fødsel, red.), er vi meget fleksible. Borgerne kan komme for sent, og vi kan blive forstyrret på mange måder. Vi kan ikke begynde at stille krav om ro, slukkede mobiler, eller at kvinderne ikke må have børn med, siger Kausar. Uddannelsesdagen er ved at være omme, og på trods af en lang dag kan gejsten mærkes. Sundhedsformidlerne er klædt på til at være screeningsrådgivere. Klædt på til at fortælle kvinder om, hvorfor det er vigtigt, at deres døtre bliver vaccineret mod livmoderhalskræft, og at de selv deltager i screening. Vil du vide mere om Kræftens Bekæmpelses arbejde med etniske minoriteter, kan du kontakte Ann-Britt Kvernrød, abk@cancer.dk. Du kan også læse mere om sundhedsformidlerne på Københavns Kommunes hjemmeside Frivillige og etniske minoriteter Som frivillig kan du tage pjecer om kræft på fremmedsprog med til arrangementer. Du kan bestille pjecerne på De er gratis og fås på mange sprog. henvise til international. Her er information om kræft og screening på syv forskellige sprog. 7

8 FRIVILLIGE I PATIENTSTØTTEARBEJDET Gitta hjælper sygeplejerskerne af med deres dårlige samvittighed Én gang om måneden møder Gitta Due op på Roskilde Sygehus, for som materialeambassadør har hun ansvaret for, at Kræftens Bekæmpelses pjecer ligger på udvalgte afdelinger. Og den hjælp tager sygeplejerskerne imod med glæde, for i en travl hverdag er pjecerne deres dårlige samvittighed. AF IBEN BØGH NIELSEN STUDENTERMEDHJÆLPER FOTO: TORBEN GRELLULENT Kan du se den her? Det er en gammel pjece. Den ryger ud. Det er vigtigt, at folk bliver mødt med den nyeste pjece, for der kan jo være forældet information i den gamle, lyder det fra 64-årige Gitta Due, der har været frivillig materialeambassadør siden maj i år. Én gang om måneden tager hun til Roskilde Sygehus, hvor hun samarbejder med ni afdelinger. Gitta sørger for at bestille pjecer hos Kræftens Bekæmpelse, at det er de nyeste pjecer, som står fremme, og at der ser pænt ud på stativerne. Kræft tæt inde på livet Gitta har hele tiden vidst, at når hun nærmede sig efterlønsalderen, ville hun engagere sig i frivilligt arbejde, og at det skulle være i Kræftens Bekæmpelse. For Gitta har haft kræft tæt inde på livet ad flere omgange. Begge mine forældre døde af kræft, og min søn fik som 19-årig en svulst i overarmsknoglen. For et år siden fik han også konstateret modermærkekræft, men heldigvis på et tidligt stadie så han er sund og rask nu. Men det forløb har gjort, at jeg gerne vil arbejde frivilligt i Kræftens Bekæmpelse. Gitta begyndte sit frivillige arbejde i Kræftrådgivningen i Roskilde, hvor hun fortsat er hver torsdag. Hun passer telefonen og laver forskelligt forefaldende arbejde. I foråret blev hun spurgt, om hun også ville være materialeambassadør, og det takkede hun ja til. Sans for orden og systematik Gittas grønne mappe er fuld af lister, som hun har lavet til formålet, for der er nok at holde styr på som materialeambassadør. På listerne har hun skrevet, hvilke pjecer afdelingerne skal have, datoen for sidste møde, hvilke pjecer der er under redigering og mange andre vigtige informationer. Den administrative del er Gitta glad for, for hun har i sit arbejdsliv levet af at organisere og sætte i system. Dengang jeg sagde ja til det her, troede jeg, at det ville være a piece of cake. Men der skal altså laves nogle ting, og der er rigtig meget koordinering. Men det gør jeg gerne. Jeg kan jo ikke lade være, siger Gitta med et smil på læben. Tæt samarbejde På hver afdeling er der udpeget en kontaktsygeplejerske, som Gitta har et tæt samarbejde med. Sammen med kontaktsygeplejersken vælger Gitta de pjecer ud, som skal være i afdelingen. Gitta sørger derfor for at holde sig opdateret om, hvilke pjecer der bliver udgivet, og hvilke der kunne være interessante for afdelingen. Jeg er ikke sælger, men jeg prøver at fortælle om nogle af de pjecer, som patienter 8

9 Gitta Due holder styr på Kræftens Bekæmpelses pjecer på Roskilde Sygehus, så patienter og pårørende har adgang til den nyeste information. og pårørende kunne have gavn af. Jeg var for eksempel på en afdeling, hvor kontaktsygeplejersken mente, at hun kun havde brug for en pjece om den kræftsygdom, der blev behandlet på afdelingen. Men så talte vi lidt mere sammen og kom frem til, at det ville være en god idé med nogle pjecer til de pårørende og om kræftrådgivningernes tilbud. Vi sætter ikke nogen pjecer op, uden at vi har en aftale med kontaktsygeplejersken. Mere tid til patienterne Mange frivillige spørger sig selv, om de er med til at gøre en forskel, og det gør Gitta også: Jeg har selvfølgelig tænkt på, om jeg gør en forskel, for jeg er jo ikke i direkte kontakt med patienter og pårørende. Men alligevel føler jeg, at når jeg hjælper sygeplejerskerne med at ordne pjecerne, så de får mere tid til patienterne, så er jeg med til at gøre en forskel. Og Gittas arbejde bliver da også taget imod med kyshånd, for hun hjælper sygeplejerskerne af med deres dårlige samvittighed. Maria Pejtersen er Gittas kontaktsygeplejerske på Onkologisk Afdeling, og hun er glad for Gittas månedlige visit, for i en travl hverdag er der ikke meget tid til at gennemgå og bestille pjecer og sørge for, at det er de rigtige, som står fremme. Det er fantastisk. Det her er noget, der hele tiden bliver udskudt, fordi vi ikke har tiden. Alle kender til Kræftens Bekæmpelse, men det er de færreste, der ved, hvad det er, de kan bruge dem til, fortæller Maria. Sygeplejerskernes travlhed er da også tydelig, for selvom Gitta har aftalt, hvornår hun skal komme, er det ikke altid, at de har tid. Derfor bliver det ofte til et kort gangmøde, men det har Gitta det helt fint med: Hvis kontaktsygeplejersken ikke er der, lægger jeg en seddel om, at jeg har været der. Dér skriver jeg, hvad jeg har bestilt, så ved hun, at der bliver fulgt op på tingene, selvom hun ikke lige var der. Vil du høre mere om arbejdet som materialeambassadør, kan du kontakte frivilligkonsulent, Elisabeth Voss. Mail: elivos@cancer.dk Om materialeambassadører Tilbuddet med materialeambassadørerne er et pilotprojekt på fem sygehuse i Region Sjælland. Formålet er at udbrede kendskabet til Kræftens Bekæmpelses pjecer og tilbud. Omkring 25% af alle kræftpatienter ved ikke, at de kan få gratis støtte og rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse. 9

10 GODE RÅD TIL DET FRIVILLIGE ARBEJDE Politisk arbejde gav pote i Vejle Planlagte kommunale besparelser på rehabilitering af kræftpatienter fik Vejle Lokalforening til at reagere. Nu har byrådet besluttet at frede rehabiliteringstilbuddene til kræftramte i 2011 og halvere besparelserne i perioden AF ANNEMETTE GRANT LARSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT FOTO: TOMAS BERTELSENLENT Det kan betale sig at være vågen. Det viser erfaringer fra Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Vejle. For da formanden for lokalforeningen, Kent Jensen, kiggede på Vejle Kommunes budgetforslag for på kommunens hjemmeside, fandt han et spareforslag, der bekymrede ham. Et forslag, som ville betyde en årlig besparelse på kr. på tilbud om rehabilitering til kræftpatienter i kommunen. Besparelser som ifølge budgetforslaget ville betyde mindre individuel tilpasning af rehabiliteringsforløbet, tilbud af kortere varighed, at hold skulle slås sammen, og at træning i varmtvandsbassin for brystkræftpatienter ville bortfalde. Vi var bekymrede for konsekvenserne af forslaget. Besparelserne ville væsentligt forringe den enkelte kræftpatients mulighed for at vende tilbage til livet og arbejdslivet efter endt behandling. Samtidig syntes vi, at det var mærkeligt at stoppe et projekt, som Vejle Kommune har haft stor succes med, fortæller Kent Jensen og henviser til en evaluering af kommunens rehabiliteringstilbud til kræftpatienter. En evaluering, som Vejle Kommune står bag, og som viser, at projektet har høstet gode erfaringer og opnået gode resultater. De planlagte besparelser fik Vejle Lokalforening til at reagere, og ved det endelige budgetforlig besluttede byrådet at tage besparelserne af bordet i 2011 og halvere besparelserne de efterfølgende tre år. Læserbrev gav medieomtale Vejle Kommunes tilbud til kræftpatienter startede i 2007 som ét ud af elleve kommunale kræftrehabiliteringstilbud under pilotprojektet Tilbage til livet. Som led i rehabiliteringsindsatsen tilbyder kommunen i samarbejde med Vejle Sygehus kræftpatienter fysisk træning, kostvejledning, hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet og støtte til at lære at takle de kriser, der kommer, når man skal leve resten af livet med en livstruende sygdom - alt efter, hvad den enkelte har brug for. Tilbud, som Kent Jensen og resten af Vejle Lokalforening gerne ville kæmpe for at bevare. Derfor kontaktede Kent Jensen lederen af Sundhedsafdelingen i Vejle Kommune for at gøre indsigelse og få en dialog i gang. Og samtidig kontaktede han Kræftens Bekæmpelses regionskonsulent i Region Syddanmark, Per Torsten Sørensen for faglig støtte. De aftalte, at Kent Jensen skulle sende et høringssvar til kommunen og et læserbrev til de to lokale aviser, Vejle Amts Folkeblad og Egtved Posten. Læserbrevet gjorde, at en journalist fra Vejle Amts Folkeblad kon- Rehabilitering er af stor betydning for at komme videre i livet efter endt kræftbehandling. Alligevel ville Vejle Kommune spare på rehabiliteringstilbuddene til kræftpatienter. Vejle Lokalforening kæmpede imod med succes. 10

11 taktede mig for at lave en historie om, hvad besparelserne ville komme til at betyde for patienterne. Historien kom på forsiden af avisen med en stor artikel inden i, fortæller Kent Nielsen, der via Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning i Vejle hjalp journalisten med at finde frem til en tidligere kræftpatient, som ville fortælle om sit rehabiliteringsforløb og om konsekvenserne, hvis spareplanerne blev realiseret. Og det førte mere med sig: To dage efter avisartiklen i Vejle Amts Folkeblad blev formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i kommunen citeret i samme avis for at sige, at det ikke kunne være rimeligt at spare kr., men i stedet kr., så det satte noget i gang. Om besparelserne næste år er taget af bordet på grund af det arbejde, vi lavede, kan jeg jo ikke sige, men jeg tror helt sikkert, at det har betydet noget at skabe den debat, siger Kent Jensen. Vejle Lokalforening kæmper videre Udsigten til besparelser i de kommende år har fået lokalforeningen på banen igen, og Kent Jensen er optimistisk i forhold til at få besparelserne taget helt af bordet. Jeg fornemmer, at der stadig er mulighed for at gøre indsigelser, og vi er allerede nu i dialog med både chefen for Sundhedsafdelingen og formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om de planlagte besparelser, men situationen er endnu uafklaret, siger Kent Jensen, der gerne taler kræftsagen over for politikere og embedsmænd i kommunen igen. Det har været helt nyt for os at prøve det her. Men vi har haft en positiv dialog med kommunen op til budgetforliget, og vi tror på, at vi også kan få det fremover, så længe sagligheden er i orden. Det er den vej, vi skal gå for at få politikerne til at give os pengene. Krav om bedre hjælp til kræftpatienter Alt for mange kræftpatienter får ikke den hjælp, de har brug for til at komme videre i livet efter endt behandling. Derfor har Kræftens Bekæmpelses opstillet en række krav til en bedre kræftrehabilitering. Du kan læse hele Kræftens Bekæmpelses oplæg om kræftrehabilitering på til frivillige under politisk frivillig Kræftens Bekæmpelses politikker. Her finder du også Kræftens Bekæmpelses politikpapir om rehabilitering. Typiske senfølger efter endt kræftbehandling De hyppigste senfølger efter endt behandling er svær træthed, smerter, depression, angst, vandladningsproblemer, vægttab og seksuelle problemer En videnskabelig rapport om kræftrehabilitering, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2010 viser, at rehabilitering har effekt på træthed, depression, angst og livskvalitet Eksempler på rehabiliteringsindsatser Fysisk genoptræning Psykosocial rådgivning Kostvejledning Seksualvejledning Arbejdsfastholdelse Specifik indsats over for senfølger, f.eks. lymfødem eller inkontinens 11

12 TINA VANDT OVER KRÆFTEN Tina Brændgaard er 34 år og udgav i 2010 bogen Klædt af en fortælling om kræft, håb og kærlighed (Gyldendal) er formand for Proof of Life, en sportsforening for unge voksne kræftoverlevere mellem år. Kræftens Bekæmpelse samarbejder med Proof of Life om udvikling af aktiviteter til unge ramt af kræft og støtter foreningen økonomisk. er frivillig på Sundhedscenter for Kræftramte i København, hvor hun har startet en samtalegruppe for brystkræftramte kvinder mellem år. Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune driver centret i fællesskab. holder foredrag, blandt andet i Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger. Kontakt: tinabraendgaard@ gmail.com/

13 Jeg har ikke behov for at lægge kræften bag mig Lige før jul for fire år siden fik Tina Brændgaard konstateret brystkræft som 30-årig. I dag er hun nybagt mor og øver sig på at tro på lykken igen. Men det har været hårdt arbejde at nå dertil. AF ANNEMETTE GRANT LARSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT FOTO: DAS BURO / ULRIK JANTZENULENT Sild, snaps og lyden af min egen stemme, der kværner kræft. Det er det, jeg husker bedst fra juledagene Jeg er ved at brække mig over at høre mig selv fortælle om min diagnose. Sådan skriver Tina Brændgaard i sin bog Klædt af en fortælling om kræft, håb og kærlighed, der udkom i marts i år. Fire år efter diagnosen står den på barnedåb i december og første jul med Ester. Tina er videre. Uden eftervirkninger fra kemoterapi og med hjælp fra en uventet kant. For hurtigt efter diagnosen, og mens Tina får kemobehandlinger, begynder hun at dyrke sport. Meget sport. Det viser sig at være en rigtig god idé. Jeg har aldrig været en sportspige, og i starten var det også noget med, at jeg ville vise, jeg kunne. Som om en kampgejst blev vakt til live, da jeg fik diagnosen. Men jeg begyndte hurtigt at kunne lide det, og hvis jeg skal pege på, hvad der ud over støtten fra familie og venner har haft betydning for at komme videre efter diagnosen, så er det sport, fortæller Tina, der gennemførte Berlin Marathon i september 2008, et år efter hun var færdigbehandlet. To operationer, seks kemobehandlinger og 29 strålebehandlinger efter diagnosen. Sport, vilje og fællesskab Hurtigt efter diagnosen starter Tina i Proof of Life, en sportsforening for unge voksne kræftoverlevere. Jeg overvejede slet ikke et almindeligt fitness-center. På grund af kemoen var jeg skaldet og tynd, og det ville simpelthen have været for grænseoverskridende at gå der. Og så var det helt fantastisk at møde nogen, som helt instinktivt vidste, hvad jeg havde været i gennem. Det var utroligt befriende. Måske allermest fordi man så ikke behøvede at snakke om kræft, forklarer Tina, der stadig træner i Proof of Life, hvor hun i dag er formand. Men hvorfor ikke lægge kræften bag sig og træne i en almindelig klub? Selvfølgelig er der nogen, der vil sige: Har du ikke bare haft lyst til at smide alt om kræften væk. Men jeg har jo fået venner der, og der er bare helt vildt meget omsorg og kærlighed i den forening. Folk passer virkelig godt på hinanden, fordi der lige er den der ekstra dimension med, at man har været i gennem noget rigtigt svært. Det er virkelig rart. Jeg har heller ikke et behov for at lægge kræften bag mig. Jeg beskæftiger mig stadig meget med området og er meget sammen med folk, som har eller har haft kræft. Men jeg øver mig i ikke at tænke så meget på kræft længere, selvom frygten for et tilbagefald nok altid vil ligge i mig, siger Tina. En genvej til mental styrke Da Tina undervejs i behandlingsforløbet opdager, at hun kan bygge sin krop op, samtidig med at den bliver pumpet med gift, bestrålet og skåret i, sker der noget. Fra at være en slags fjende, hun har erklæret krig mod, bliver kroppen hendes nærmeste allierede og bedste ven i kampen mod kræften. Jeg kunne hurtigt mærke, at jeg blev stærkere. Det var en skøn følelse og en sejr midt i et forløb, som er nedbrydende. En følelse af at blive styrket og bygge sig selv op. Både fysisk, men også mentalt, var det en sejr, som var helt vildt fed at komme videre på. Følelsen af at handle gav håb og overskud. Det var en genvej til at vinde mental styrke og gav succesoplevelser og et overskud, jeg kunne tage med mig hjem, husker Tina, der samtidig med løbetræningen og behandlingsforløbet også havde et nyt krævende fuldtidsjob og et almindeligt hverdagsliv at se til. Men et stykke tid efter at Tina er færdigbehandlet i august 2007, føler hun sig udmattet og har været det længe. Og det går op for hende, at hun driver rovdrift på sine ressourcer. Man kan godt sige, at det med at have så travlt og dyrke så meget sport var en flugt og en måde at undgå at forholde sig den til sorg og frygt, jeg havde. Men på den anden side var det også min måde at klare det på og prøve at gøre noget godt for mig selv midt i alt det her, siger Tina, der indså, at hun var nødt til at kunne finde ud af at slappe af og udvise mere omsorg for sig selv. Jeg følte mig brugt, og jeg vidste, at skulle jeg trække stikket ud, så var det nu. Jeg har altid kæmpet med gerne at ville slække på kravene til mig selv, og den dyrebareste erfaring, jeg har taget med mig fra mit sygdomsforløb er, at det er ok at slappe af. Jeg havde længe vidst, at det var noget, jeg skulle arbejde på. Det var bare først her, det lykkedes, fortæller Tina, der valgte at sige sit job op og i stedet skrive en bog om at overleve en kræftsygdom. Fordi hun selv manglede gode historier, da hun blev syg. Og fordi hun oplevede, hvor vigtigt det var at kunne spejle sig i andre, som var det samme sted eller lidt videre. For at komme videre med livet og turde tro på lykken. 13

14 LANDET RUNDT BRINGER HISTORIER FRA AKTIVITETER OVER HELE LANDET Aalborg holdt bazar Sang på Sæbygaard Slot Kræftens Bekæmpelse i Sæby og 100 oplagte gæster indtog en torsdag aften i november Sæbygaard Slot til sang og musik. Aftenens musikere var Reinhardt og Birthe Frahm, Bjørn Lundby og Vibeke Brynje. De optrådte gratis og ledte alle igennem aftenen med et udvalg af kendte sange, viser og sjove anekdoter, og gæsterne sang intenst med. Kræftens Bekæmpelse bød på pølsebord og drikkevarer til favorable priser, alt sammen sponsoreret af byens handlende. Derudover bød aftenen på lotteri med gaver sponsoreret af byens forretninger, men også af private givere. Aftenens overskud blev på 8000 kr. Aalborg Lokalforening holdt i år en Lyserød Bazar i Kedelhallen i Nordkraft. Der var 50 stande med alt mellem himmel og jord. Aalborg Lokalforening havde en stand med varer fra brystkræftkampagnen og stod også for et amerikansk lotteri med præmier doneret af Aalborgs erhvervsdrivende. Også de mange stande gav et væld af gaver til lotteriet. Dagen bød også på musik og underholdning fra bl.a. sportsvært fra TV2 Ulla Essendrop Støvring,kostvejleder Henriette Søvind og musikerne Rune Larsen og Jonas Schou. Og hele dagen kørte en film, som kommunikationsstuderende havde lavet til Lyserød Bazar. Bazaren havde rigtig mange besøgende, og det blev en rigtig fin og stemningsfyldt Lyserød Lørdag på Nordkraft i Aalborg. Mona S. Svendsen, Aalborg lokalforening. Kontakt: mona@monita.dk Elin Jakobsen, Sæby Lokaludvalg. Kontakt: kbsaeby@hotmail.com Lysfest i Aalborg Bh er på tørresnoren De handlende i Lollands-Centret støttede lørdag den 9. oktober op om Lyserød Lørdag ved at aflevere deres brugte bh er. Den idé syntes mange om. Der blev i alt afleveret 352 bh er i alle farver og størrelser. Centerforeningen kvitterede omgående med 20 kr. pr. stk. til Kræftens Bekæmpelse. Bh erne blev leveret videre til Kirkens Korshær, som formentligt ikke løber tør for den vare foreløbig, men inden da blev bh erne hængt op på en tørresnor i centret, som et bevis på, at det nytter at hjælpe. I Aalborg blev oktober måneds støttearrangementer til fordel for brystkræftsagen skudt i gang med en lysfest. I år blev den holdt i Ansgar Kirke. Det er tredje år i træk, at Ålborg Lokalforening i samarbejde med Dansk Brystkræft Organisation, DBO, har afholdt lysfest som optakt til brystkræftmåneden. I kirken talte Karen Veien fra DBO og korshærspræst Lena Bendtsen om lys og håb. Derefter tændte de deltagere et lys og satte dem på to hjerter, som hjemløse og brugere af varmestuerne i Kirkens Korshær i Aalborg havde lavet til lejligheden. I mens sang Jonas Schou Romeo og Julie af Sebastian. Herefter gav HK-koret i Aalborg koncert, og aftenen sluttede af med kaffe i kirkesalen. Det blev en stemningsfyldt aften for alle deltagere. Mona S. Svendsen, Aalborg Lokalforening. Kontakt: mona@monita.dk Ruth Kromann, Maribo Lokaludvalg. Kontakt: rokrom@mknet.dk 14

15 Flot mindearrangement i Svendborg Solrød Center pyntede op Solrøds borgere bakkede op om Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne - kampagne ved Lyserød Lørdag i Solrød Center. Centret var festligt pyntet med lyserøde sløjfer, og mange af centerets butikker havde lyserøde produkter til salg. Lokalforeningen havde arrangeret tombola og salg af armbånd og t-shirts m.m. og delte mange lyserøde balloner ud. Med den opbakning er det ikke sidste gang, vi har holdt Lyserød Lørdag. Fodbold klubben Kirkeby IF ved Svendborg afholdt fredag den 17. september en velgørenheds-venskabskamp for at mindes to unge spillere, der inden for kort tid begge døde af kræft. Overskuddet fra arrangementet gik til Kræftens Bekæmpelse. Svendborg Lokalforening deltog i arrangementet med en bod og havde sørget for, at de mange frivillige, der hjalp til på dagen, alle fik en T-shirt med Kræftens Bekæmpelses logo på. Boden var flot pyntet op med flag og balloner, og Kræftens Bekæmpelse var meget synlig på pladsen. Ud over at der blev solgt entrébilletter, kunne man købe sig til at spille med på holdet og til at skyde straffespark. Der var også et lotteri med mange donerede præmier. Det var en festlig og meget bevægende dag, og der blev indsamlet cirka kr. til Kræftens Bekæmpelse. Carol Tornow, Svendborg Lokalforening. Kontakt: carol@get2net.dk Birger Hauge, Solrød lokalforening. Kontakt: Birger.Hauge@globalconnect.dk Mænd og Kræft foredragsaften i Kalundborg Den 23. september arrangerede Kalundborg Lokalforening en fantastisk foredrags- og koncertaften med overskriften Mænd og kræft. Aftenens hovedtaler var tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen, og Kirsten Siggaard og Henrik Krogsgaard underholdte med sang og musik. Per Larsen fortalte om sin egen kræftsygdom og om, hvordan han kom igennem sygdommen med livet i behold. En fantastisk solstrålehistorie, som virkelig fængede blandt de 250 tilhørere. Det blev en fantastisk aften med fuldt hus i Raklev Kirke, og med aftenens store fremmøde og alle de gavmilde sponsorer blev overskuddet på godt kr. Overskuddet går til forskning i kræftsygdomme hos mænd. Hanne Klarskov, Kalundborg Lokalforening. Kontakt: hanne.klarskov@live.dk Lyserød Lørdag til langt ud på natten i Kolding Lørdag den 9. oktober var butikkerne i Kolding Storcenter og i City pyntet op til Lyserød Lørdag. I Storcentret var der mange arrangementer på dagen, og på Store Torv havde Kræftens Bekæmpelse deres egen stand med frivillige fra lokalforeningen samt arrangørerne bag Lyserød Lørdag i Kolding. Her blev der delt balloner og flag ud til alle børn, spillet musik, samlet penge ind og informeret om Kræftens Bekæmpelse samt arbejdet med brystkræftsagen. Der var i løbet af dagen også arrangeret lodtrækning og konkurrencer med præmier. Panduro Hobby havde sponseret stof og maling, så der blev doneret en hånd til brysterne, idet alle der gav et beløb til brystkræftsagen, fik lov at sætte sit lyserøde håndaftryk på et stort banner. Banneret bliver senere hængt op i Kræftens Bekæmpelses genbrugsforretning i Kolding. Om aftenen åbnede natklubberne Crazy Daisy, Shakers og Tordenskiold op for én stor lyserød nattefest, hvor alle drikkepenge blev doneret til Støt Brysterne. Crazy Daisy valgte at fordoble deres indsamlingsresultat. Betina Simone Knudsen, frivillig til Lyserød Lørdag. Kontakt:bknudsen@hotmail.com 15

16 Magasinpost IDNR Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø SLØJFEN47 Kræftplan III og hva så? Kræftens Bekæmpelse har de sidste mange år sat fokus på, at kræftpatienter ikke får den rehabilitering, de fortjener. Med Kræftplan III blæser der ny vinde. Men der er langt igen. Og der er brug for dig. Alt for mange kræftpatienter får ikke den hjælp, de har brug for til at komme videre i livet efter endt behandling. Mange lever med gener, som kan afhjælpes eller forebygges, hvis bare patienten får tilbud om en opfølgende indsats efter behandlingsforløbet. Det kan f.eks. være i form af fysisk træning, kostvejledning og psykosocial støtte. Kræftens Bekæmpelse har i lang tid arbejdet for, at alle kræftpatienter bliver tilbudt rehabilitering, og i oktober udarbejdede vi en strategi, hvor vi præsenterer vores tanker på området. Nogle af de tanker er nu blevet en del af Kræftplan III, der blev vedtaget den 7. november. Med Kræftplan III er det slået fast, at rehabilitering fremover skal være en integreret del af behandlingen af kræftpatienter, og at alle kræftpatienter skal have en rehabiliteringsplan. Det er Kræftens Bekæmpelse naturligvis glade for. Men planen udspecificerer ikke, hvordan det skal foregå eller hvem, der har ansvaret, og der er lang vej, før vi er i mål. For én ting er planer, noget andet er virkeligheden for den enkelte kræftpatient. Nu hvor Kræftplan III er en realitet, er tiden inde til at arbejde for, at de ting, der er sat i gang, bliver til virkelighed ude i regioner og kommuner. Og her er der også hårdt brug for frivillige til at tale kræftpatienternes sag. Eksemplet fra Vejle, e, som er omtalt på side 10-11, viser, at indsatsen nytter. Uden jer når vi ikke i mål. Leif Vestergaard Pedersen Sløjfen udsendes til alle frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Redaktion Charlotte Taarnhøj, Patientstøtteafdelingen, Karin Mejding, Forebyggelsesafdelingen, Kristina Ilsøe Métral, Lokalforeningsafdelingen, Nanna Kathrine Kristensen, patientstøtteafdelingen Annemette Grant Larsen, redaktør (barselsvikar), Enheden for kvalificering af frivillige. Kontakt redaktionen på sloejfen@cancer.dk Ønsker du at læse Sløjfen på nettet: Artikler til Sløjfen Send en historie om et arrangement som er foregået eller ideer til artikler til sloejfen@cancer.dk. Send også gerne foto. Foto skal være minimum 1000 pixel i bredden. Modtag FrivilligNyt Du har mulighed for at modtage et elektronisk nyhedsbrev til frivillige, som Kræftens Bekæmpelse udsender hver 14. dag. FrivilligNyt, som nyhedsbrevet hedder, omtaler aktiviteter for og med frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Bliv inspireret og hold dig opdateret Layout: Quote Grafik Forsidefoto: Das Büro Tryk: Litotryk København A/S Oplag: 3.450