1. Introduktion. 1.1 Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Introduktion. 1.1 Indledning"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Indledning Problemfelt Problemformulering Metode Videnskabsteoretisk ståsted Valg af teori Empiri Deltagende observation Præsentation af Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelses historie, mål og vision Vision og formål Kræftens Bekæmpelses organisation Min funktion i Kræftens Bekæmpelse Teori Hvad er sundhed? Den biomedicinske tilgang Det åbne sundhedsbegreb Den motiverende samtaleteknik og Stages of Changes modellen Den motiverende samtaleteknik Stages of Changes Analyse og diskussion Kræftens Bekæmpelses sundhedsforståelse (cancer.dk) Rationalet bag kampagnen Røgfri Unge i Kommunen Ung-til-ung rygestopevents Konklusion Refleksion over praktikforløbet Litteraturliste

2 1. Introduktion 1.1 Indledning Jeg valgte i foråret 2013 at gennemføre et praktikforløb i Kræftens Bekæmpelse. Efter tre et halvt års studier med teoretisk og metodisk projektarbejde, var jeg klar til at prøve kræfter med den virkelige verden. Da jeg fandt ud af, at man på Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier kunne vælge at tage sit første kandidatmodul med praktik, så jeg det derfor som en oplagt mulighed. Temaet for første semester på kandidatuddannelsen i Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier er sundhed i kontekst. Et praktikforløb giver mig netop mulighed for at identificere de faktorer, der fremmer sundhed i den specifikke kontekst praktikstedet repræsenterer. Som kandidat i Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier har man en bred vifte af muligheder for at arbejde med sundhedsstrategiske opgaver inden for sundhedsområdet. Jeg så derfor et praktikforløb som en mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøve mine kvalifikationer i forhold til den type arbejdsopgaver, som jeg kan forvente at varetage som nyuddannet sundhedsfremmekandidat. Arbejdsmarkedserfaring vægtes desuden også højt, når man skal ud at søge arbejde efter endt uddannelse. Jeg så derfor et praktikforløb som en fantastisk mulighed. Da jeg havde besluttet mig for at tage i praktik, gjorde jeg mig en række indledende overvejelser omkring valg af praktiksted. Jeg undersøgte, hvilke modulkrav der er til K1 praktikmodulet for at sikre mig, at jeg fandt et praktiksted, som var relevant i forhold til faget Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier. Desuden undersøgte jeg, hvor andre studerende har været i praktik ved at se en liste over tidligere praktiksteder, som ligger på fagets intranet (jf. Internetreference 1). Jeg fandt derefter en række praktikopslag, som fangede min interesse. Deriblandt var et opslag fra Kræftens Bekæmpelse, som søgte to praktikanter til forebyggelsesopgaver i hovedstadsområdet. Jeg syntes, at opslaget lød rigtig interessant og ikke mindst relevant for Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier. Jeg sendte en ansøgning af sted, blev efterfølgende kaldt til samtale og det lykkedes mig at få den ene af de to praktikstillinger. Jeg påbegyndte mit praktikforløb d. 21. januar 2013 og har min sidste dag i Kræftens Bekæmpelse d. 28. juni

3 1.2 Problemfelt Folkesundhed er ikke et nyt begreb. Menneskehedens interesse har altid været at sikre artens overlevelse og reproduktion, og heri ligger måske også kimen til en befolknings gode vilje til at ville lytte til sundhedsråd fra såvel lægmand som videnskabsmand; om end de viser sig at være svære at følge i praksis (Glasdam 2009:17). I dagens Danmark er sundhedsbegrebet mere aktuelt end nogensinde. Overalt i samfundet bliver der fokuseret på sundhed, lige fra arbejdspladsen til daginstitutioner, offentlige myndigheder, medier, i reklamekampagner og indenfor hjemmets fire vægge. Men spørgsmålet om, hvad folkesundhed og sundhed egentlig er, og hvad det i det hele taget vil sige at være sund, har vist sig at være meget svært at svare på. Der er mange ideer om, hvad sundhed er, og sundhedsbegrebet er således meget omstridt. Der hersker dog en forestilling om, at en sund befolkning er en befolkning, der ikke bliver syg (jf. Glasdam 2009:17). Denne forståelse sætter således lighedstegn mellem sundhed og fraværet af sygdom. I takt med velfærdssamfundets udvikling kan sundhed dog ses væsentligt bredere. At sundhed handler om andet og mere end at være ved godt helbred, er centralt i den vestlige verdens forestillinger om sundhed (jf. Otto 2009:31-32). Der kan således trækkes en klar skillelinje mellem dem, der ser sundhed som fraværet af sygdom, og dem som også ser sundhed som følelse af lykke, velbehag mv. I 1960 erne vinder sundhedsfremmebegrebet indpas i Danmark, og det opstår nærmest i opposition til den etablerede lægevidenskabelige tænkning om forebyggelse (Kamper-Jørgensen & Bruun Jensen 2009:33). Vi tænker således sundhed og sundhedsfremme i stedet for at tænke sygdom og forebyggelse, selv om det til tider kan være svært at skelne mellem disse begreber. Vi bliver bombarderet med gode råd for sund levevis, og disse råd er ofte svære at efterleve i praksis, da mange af dem er direkte modsatrettede og modstridende. Vi efterlades derfor hele tiden med en usikkerhed om, hvad sund levevis egentlig er (jf. Glasdam 2009:17-19). En af de instanser vi bliver påvirket af er Kræftens Bekæmpelse. Men hvilken sundhedsforståelse præger organisationen? Er der primært tale om en forståelse som handler om fraværet af sygdom/kræft, eller forstås sundhed mere bredt og holistisk? Og hvordan kommunikeres denne forståelse til omverdenen? Er der tale om en meget ensidig og moraliserende kommunikation, eller er der tale om en mere nuanceret og forbeholden kommunikation? Jeg har valgt at undersøge disse spørgsmål ved at analysere en af de kampagner, jeg har beskæftiget mig med i min praktikperiode, nemlig kampagnen Røgfri Unge i Kommunen. Formålet med denne kampagne er, at flere unge bliver eller forbliver røgfri. 3

4 Analysen kan bidrage til større viden om sundhedsforståelsen i Kræftens Bekæmpelse og organisationens strategier i arbejdet med sundhed og forebyggelse af kræft. 1.3 Problemformulering Ovenstående leder mig frem til følgende problemformulering: Hvilken sundhedsforståelse præger Kræftens Bekæmpelse, og hvordan kommer det til udtryk i kampagnen Røgfri Unge i Kommunen? 2. Metode Jeg vil nu redegøre for mine metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser samt valg af teori. 2.1 Videnskabsteoretisk ståsted Jeg har valgt at tage afsæt i socialkonstruktionismen som mit videnskabsteoretiske ståsted. De måder hvorpå vi almindeligvis forstår verden, og de kategorier og koncepter vi bruger er historisk og kulturelt specifikke (jf. Burr 2003:3-4). Det betyder, at alle måder at forstå er historisk og kulturelt relativt. Fortid og fremtid etc. afhænger af, hvor og hvornår i verden man lever. Vores forståelser er et produkt af den kultur og historie, vi befinder os i. Vores viden om verden er således ikke afledt af karakteren af verden, som den virkelig er. Vores viden om verden og den måde, hvorpå vi almindeligvis forstår den er derimod konstrueret mennesker imellem. Det er gennem de daglige interaktioner mellem mennesker, i løbet af det sociale liv, at vores versioner af viden bliver fabrikeret. Derfor har social interaktion og særligt sprog afgørende betydning (jf. Burr 2003:3-4). De erkendelser og den viden, som jeg via mit praktikforløb og denne rapport når frem til, vil således aldrig blive den samme for en anden praktikant. Vore erkendelser af omverdenen er påvirket af de sociale sammenhænge, vi indgår i, og de er således socialt konstruerede. Vi konstruerer den verden, vi lever i, mens vi kommunikerer med hinanden (jf. Gergen og Gergen 2005:10). Alt hvad vi regner for virkeligt er socialt konstrueret: alt hvad vi anser for virkeligt, rationelt, sandt og værdifuldt, opstår ud af relationer (Gergen og Gergen 2005:32). Den virkelighed og viden, som jeg fabrikerer i denne rapport er således affødt af de sociale interaktioner, som jeg har været en del af i Kræftens Bekæmpelse. 4

5 2.2 Valg af teori Det teoretiske fundament for min problemformulering og analyse knytter sig til forskellige teoretiske positioner i forhold til sundhedsbegrebet. Jeg har valgt i min rapport at gennemgå sundhedsbegrebet og sundhedsfremmebegrebets udvikling, da jeg finder det relevant med en historisk forankring af sundhedsbegrebet. I den forbindelse præsenterer jeg to sundhedsforståelser: den biomedicinske tilgang og det åbne sundhedsbegreb. Disse sundhedsforståelser har haft en stor betydning i diskussionen om, hvad sundhed er, og det er ud fra disse, at jeg vil forsøge at afdække, hvilken sundhedsforståelse, der præger Kræftens Bekæmpelse. Jeg har primært brugt bogen Forebyggende sundhedsarbejde (2009), særligt kapitlet Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber, som er skrevet af Finn Kamper-Jørgensen og Bjarne Bruun Jensen til at beskrive sundhedsbegrebets udvikling og den biomedicinske sundhedsforståelse. I forhold til beskrivelsen af det åbne sundhedsbegreb, anvender jeg Steen Wackerhausens teori, som er beskrevet i artiklen Et åbent sundhedsbegreb mellem fundamentalisme og relativisme (2005). Jeg har yderligere valgt at inddrage teori om den motiverende samtaleteknik og Stages of Changes. Disse tilgange bruges som værktøj til at påvirke individer til at ændre adfærd. Da netop Kræftens Bekæmpelse arbejder med disse tilgange i kampagnen Røgfri Unge i Kommunen, finder jeg det relevant med en gennemgang af disse. Jeg anvender bogen At tale om forandring en bog om sundhedsadfærd og motiverende samtaleteknik (2000) af Peter Dalum et.al. til beskrivelsen heraf. 2.3 Empiri Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses hjemmeside for at afdække, hvilken sundhedsforståelse, der overordnet præger Kræftens Bekæmpelse. På hjemmesiden kan man bl.a. læse Kræftens Bekæmpelses vision og formål samt få råd til, hvordan man kan forebygge kræft. Mit primære empiriske genstandsfelt er kampagnen Røgfri Unge i Kommunen, som jeg har beskæftiget mig med i min tid i Kræftens Bekæmpelse. Jeg har i forbindelse med denne kampagne deltaget i et rygestopevent-kursus på lige fod med de frivillige tilknyttet kampagnen og desuden været ude sammen med de frivillige og afholde ung-til-ung rygestopevents på forskellige ungdomsuddannelser (Gefion Gymnasium og Københavns Åbne Gymnasium). Jeg fik desuden i forbindelse med kurset udleveret en skriftlig guide til rygestopevents, som jeg også vil inddrage i min analyse. Jeg har valgt 5

6 at afgrænse mig fra at inddrage de to andre kampagner, som jeg har arbejdet med: Vidunderlivet kampagnen og Solkampagnen, da jeg ønsker at lave en mere dybdegående analyse af kampagnen Røgfri Unge i Kommunen, og da det er denne kampagne, som jeg har beskæftiget mig mest med. 2.4 Deltagende observation Jeg har valgt deltagende observation som metode til at afdække mit praktikforløb i Kræftens Bekæmpelse. Jeg deltager via mit praktikforløb i den sammenhæng, som jeg skal undersøge, og jeg fandt det derfor oplagt at benytte deltagende observation som metode til at beskrive problemstillingen i et indefra-perspektiv (jf. Malterud 2009:193). Jeg har fra min første dag i Kræftens Bekæmpelse ført logbog, hvor jeg hver dag har noteret, hvilke opgaver jeg har løst, møder jeg har deltaget i m.m. Jeg har desuden brugt tid på at nedskrive mine observationer og overvejelser fra de rygestopevents, som jeg har deltaget i. Da jeg var aktivt deltagende i de forskellige rygestopevents, havde jeg ikke mulighed for at nedskrive mine observationer på stedet, men jeg noterede stikord undervejs og gik efter hvert event hjem og lavede en udførlig beskrivelse af mine observationer og overvejelser. Disse feltnoter er vedlagt som bilag til rapporten. 3. Præsentation af Kræftens Bekæmpelse Jeg vil i dette afsnit præsentere Kræftens Bekæmpelses historie, vision, formål og organisation. Jeg vil yderligere beskrive min funktion i Kræftens Bekæmpelse, samt præsentere de væsentligste arbejdsopgaver jeg har haft gennem mit praktikforløb. 3.1 Kræftens Bekæmpelses historie, mål og vision I 1928 blev Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse dannet. Foreningens vigtigste opgave var på dette tidspunkt at behandle og helbrede patienterne for kræft. Foreningen skulle derudover støtte den eksperimentelle og kliniske kræftforskning, sprede kundskab om kræftsygdommens væsen og behandling, og støtte nødlidende kræftpatienter (Internetreference 2). I dag arbejder Kræftens Bekæmpelse stadig inden for de sidste tre områder: forskning, oplysning og støtte til patienter og pårørende. Mens behandlingen i dag er overtaget af det offentlige. 6

7 Kræftens Bekæmpelse er en af landets største patientforeninger og repræsenterer mange medlemmer og aktive frivillige. Det er en medlemsorganisation, som arbejder for indsamlede midler, og det er kun en lille del af pengene til arbejdet, som kommer fra det offentlige Vision og formål Kræftens Bekæmpelses vision er: Liv uden kræft. Formålet ligger i Kræftens Bekæmpelses navn, nemlig: Bekæmpelse af kræft (jf. Internetreference 3). Denne vision nås ifølge Kræftens Bekæmpelse ved at: Forebygge at kræftsygdomme opstår Øge mulighederne for helbredelse Begrænse de fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger af kræftsygdomme. Kræftens Bekæmpelse arbejder således indenfor tre hovedområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte. Kræftens Bekæmpelses arbejde hviler på forskning, og organisationen har i samarbejde med lignende foreninger i Europa fundet frem til de ti vigtigste årsager til kræft. Det er Kræftens Bekæmpelses mål at bruge denne viden til at forebygge kræft. Kræftens Bekæmpelse har derfor formuleret ti råd til at forebygge kræft: bliv røgfri, undgå passiv rygning, undgå overvægt, drik mindre alkohol, få bedre miljø, spis sundt, bevæg dig, skru ned for solen, deltag i screening, bliv vaccineret (jf. Internetreference 4). Kræftens Bekæmpelse fokuserer mest på at få danskerne til at dyrke motion, undgå røg, spise sundt, beskytte sig mod solen og lade sig undersøge for kræft (jf. Internetreference 5). 3.2 Kræftens Bekæmpelses organisation Kræftens Bekæmpelse er en folkelig demokratisk forening. Organisationen består ud over repræsentantskab, præsidium, hovedbestyrelse og lokalforeninger af en række udvalg og afdelinger, som varetager forskellige opgaver. Organisationens struktur og opbygning ses i nedenstående oversigt (Internetreference 6): 7

8 Jeg har i mit praktikforløb været tilknyttet Kræftens Bekæmpelses områdekontor i Hovedstaden. Kræftens Bekæmpelse har fire områdekontorer fordelt over hele Danmark. Områdekontor Hovedstaden er organisatorisk en del af Patientstøtte og Lokal indsats, som har til opgave at sikre rådgivning, hjælp og tilbud til alle kræftpatienter i Danmark. Områdekontorets opgave er at sikre udførelsen af de borgernære aktiviteter i lokalforeninger og patientstøtteaktiviteter i hele hovedstadsområdet. Områdekontoret består af et team på fire konsulenter, én administrativ medarbejder og en leder. 8

9 Områdekonsulenterne er desuden med til at planlægge og facilitere forskellige kampagner til forebyggelse af kræft (Røgfri Unge i Kommunen, Vidunderlivet, Solkampagnen m.m.). 3.3 Min funktion i Kræftens Bekæmpelse Jeg har i mit praktikforløb været med til at planlægge og koordinere tre forskellige kampagner i hovedstadsområdet. Det drejer sig om kampagnerne Røgfri Unge i Kommunen, Vidunderlivet og Solkampagnen. Mine opgaver i forbindelse med kampagnerne har bl.a. bestået i at hverve frivillige til de forskellige kampagner; hjælpe med at afholde informationsmøder for frivillige; planlægge og deltage i forskellige kampagne events; hjælpe med at planlægge, koordinere og gennemføre indsatser over for borgere, frivillige, uddannelsesinstitutioner og kommuner; hjælpe med at understøtte lokalforeningernes politiske arbejde med at sætte forebyggelse på dagsordenen i kommunerne; udarbejde indsats- og resultatdokumentation; registrere frivillige i en database m.m. Jeg har således beskæftiget mig med mange forskellige forebyggelsesopgaver i min tid i Kræftens Bekæmpelse. Jeg har desuden deltaget i ugentlige mandagsmøder sammen med områdekonsulenterne og områdechefen. Her har jeg fået et indblik i områdekonsulenternes forskellige arbejdsområder, og områdechefen har videregivet nyt fra ledelsen. I det følgende afsnit beskrives kampagnen Røgfri Unge i Kommunen, som er den kampagne, jeg har valgt at analysere i denne praktikrapport. Røgfri Unge i Kommunen: I maj 2012 blev Børn, unge og rygning valgt som et særligt fokusområde for lokalforeningsbestyrelserne i Kræftens Bekæmpelse. Jeg har primært beskæftiget mig med rygeforebyggelse på ungdomsuddannelser, som f.eks. gymnasier, tekniske skoler, produktionsskoler o.l. Rygning placerer sig ifølge Kræftens Bekæmpelse som den enkeltfaktor, der har størst betydning for danskernes udvikling af kræft samt andre livsstilssygdomme. Otte ud af ti rygere begynder at ryge, inden de fylder 18 år. Derfor sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på tobak og unge. Formålet med indsatsen er, at flere unge bliver eller forbliver røgfri (jf. Kim Nielsen et. al. 2012:1-6, Røgfri Unge i Kommunen - Kampagnevejledning). Udgangspunktet for indsatsen er, at Kræftens Bekæmpelse har etableret et samarbejde med Københavns Kommune omkring rygeforebyggelse. Jeg har derfor deltaget i møder med repræsentanter fra Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor vi har drøftet mulighederne for at lave rygestopevents i kommunen. Vi har indgået et samarbejde med Københavns Kommune om rygestopevents og rygestopkurser på forskellige ungdomsuddannelser. Samarbejdet består i, at Kræftens Bekæmpelse via rygestopevents markedsfører de rygestoptilbud, der findes i kommunen. Jeg har i 9

10 den forbindelse rekrutteret unge frivillige til kampagnen, som ønsker at tage ud og afholde rygestopevents for andre unge i alderen år. De frivillige har i den forbindelse taget et kursus om, hvordan man afholder ung-til-ung rygestopevents, som jeg desuden også har gennemført, da jeg også tager ud og afholder rygestopevents sammen med de frivillige. Københavns Kommune har efterfølgende sørget for at kontakte forskellige uddannelsesinstitutioner, Gefion gymnasium, KBH s Åbne gymnasium, produktionsskoler m.m. og lavet aftaler med dem om, at Kræftens Bekæmpelse kan komme ud og lave rygestopevents med henblik på at få de unge rygere til at tilmelde sig kommunens rygestopkurser. Når Københavns Kommune har fastlagt datoer, steder og tidspunkter for events, så har de kontaktet mig, og jeg har så sørget for at sende det i udbud hos de frivillige og lavet vagtplaner. Jeg har således stået for koordineringen af de forskellige rygestopevents. Forløbet er således, at Kræftens Bekæmpelses frivillige tager ud og laver tre rygestopevents med en uges mellemrum på den samme ungdomsuddannelse, som bliver fulgt op af et rygestopkursus i forlængelse af den tredje og sidste rygestopevent. Formålet med rygestopevents er at få skabt en dialog med de unge rygere, så de begynder at overveje et rygestop. Udgangspunktet er en motiverende samtale, hvor de unge rygere skal motiveres til et rygestop. De får også tilbudt en kuliltemåling, forskellige pjecer og postkort omkring rygning og rygestop og andre øvelser, fx en sugerørsøvelse som tydeliggør rygningens konsekvenser (øvelsen går ud på, at de unge skal mærke, hvad det vil sige kun at have 10 % af sin lungekapacitet tilbage). Alt dette skal støtte op om en dialog mellem den unge frivillige og den unge ryger. Årsagen til at der afholdes tre rygestopevents på samme institution inden selve kurset er, at de frivillige herved kan have en løbende dialog med de unge og følge op på de forskellige samtaler, de har haft fra gang til gang. Den første event handler primært om at få den indledende kontakt til de unge, hvor anden og tredje event lægger op til en mere dybdegående dialog og motiverende samtale, hvor den unge ryger i sidste ende kan skrive sig op til rygestopkurset. 10

11 4. Teori Jeg vil i nedenstående afsnit præsentere den teori, som jeg vil anvende i min analyse og diskussion. 4.1 Hvad er sundhed? Der hersker mange forskellige opfattelser af hvad sundhed er, og sundhedsbegrebet er således meget omdiskuteret (jf. Kamper-Jørgensen & Bruun Jensen 2009:33). Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forsøgte i 1948 at gøre op med opfattelsen af sundhed alene som fravær af sygdom. WHO definerede sundhed som: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk well-being (Kamper-Jørgensen & Bruun Jensen 2009:34). WHO s sundhedsdefinition indeholder således både en fraværsdimension og en tilstedeværelsesdimension. Den politiske og professionelle sundhedsdebat er siden da blevet præget af sundhedsdefinitionen. Fraværsdimensionen har i mange år været central i lægevidenskaben og i sundhedssektoren, hvilket hænger sammen med udviklingen af behandlingsteknologier i 1950 erne og 1960 erne. I 1960 erne vinder sundhedsfremmebegrebet indpas i Danmark. Flere socialmedicinere er kritiske over for den etablerede lægevidenskabelige tænkning om forebyggelse (Kamper-Jørgensen & Bruun Jensen 2009:33). Budskabet er, at det ikke længere er nok blot at fokusere på forebyggelse af sygdom. Fremme af sundhed er mindst lige så vigtigt. Fokus har således igennem en række årtier flyttet sig fra lægevidenskab til sundhedsvidenskab (jf. Kamper-Jørgensen & Bruun Jensen 2009:33). WHO præsenterede i 1986 et nyt internationalt charter, Ottawa Charteret, som var en indsats for at opnå sundhed for alle inden år 2000 og fremover. Ottawa Charteret definerede sundhedsfremme som: the process of enabling people to increase control over, and to improve, their health. To reach a state of complete physical, mental and social well-being, an individual or group must be able to identify and to realize aspirations, to satisfy needs, and to change or cope with the environment (Internetreference 7). Charteret introducerer et nyt overordnet sundhedsfremmebegreb og står til stadighed som det vigtigste internationale dokument i sundhedsfremmebevægelsens historie (Kamper-Jørgensen & Bruun Jensen 2009:37). Sundhedsfremmebegrebet kom således almindeligt i brug herefter. 11

12 4.2 Den biomedicinske tilgang Ottawa Charteret markerer en skillelinje mellem en mere snæver medicinsk tænkning til noget bredere samfundsmæssigt (jf. Kamper-Jørgensen & Bruun Jensen 2009:37-38). Man kan groft sagt tale om en før-orientering, hvor fokus er rettet mod sygdom og risikofaktorer (patogenetisk perspektiv). Tilgangen er medicinsk, og der hersker en forståelse af, at det er individet selv, der er skyld i udviklingen af sygdom blaming the victim (jf. Kamper-Jørgensen & Bruun Jensen 2009:38). Der er en forventning om, at individet selv tager ansvar, og det er adfærdsændringen hos det enkelte menneske, der er i fokus, ikke samfundets rammer og strukturer. (Kamper-Jørgensen & Bruun Jensen 2009:38). Den lægevidenskabelige forskning udspringer teoretisk fra den biomedicinske sygdomsmodel, hvor sygdomstegn afklares via kvantitative og objektive målinger. Her er åndelige og sociale fænomener uden relevans. Det, at vi som individer fortolker verden og indgår i relationer har ingen betydning i den biomedicinske sygdomsmodel (jf. Kaltoft 1994: ). Kausalitet (årsagsvirkningssammenhænge) er et nøglebegreb inden for den biomedicinske tilgang og årsagen til sygdomme søges i registrerbare forstyrrelser i den menneskelige organismes funktion (Land et. al. 2007:42). Tilgangen hviler desuden på en positivistisk videnskabsteoretisk position, og sundhed opfattes som fravær af sygdom (jf. Land et. al. 2007:42). 4.3 Det åbne sundhedsbegreb Jeg vil i dette afsnit beskrive det åbne sundhedsbegreb, som er et alternativ til det medicinskbiologisk orienterede sundhedsbegreb (jf. Wackerhausen 2005: ). Det åbne sundhedsbegreb bliver ifølge Wackerhausen bestemt som: Subjektets kontekstuelle handlekapacitet, hvilket mere detaljeret er et udtryk for relationsforholdet mellem subjektets mål (værdier), subjektets livsbetingelser og dets kropsbundne (psykiske og fysiske) handlefærdigheder (Wackerhausen 2005:213). Subjektets værdiunivers og livsbetingelser er i fokus, og det åbne sundhedsbegreb er tæt forbundet med respekten for det enkelte subjekts autonomi. Den sunde person betegnes som en, der besidder adækvat handlekapacitet, hvilket er evnen til at tackle de udfordringer, subjektet støder på i forsøget på at realisere egne mål. Sundhed er kort sagt evnen til at indfri mål under givne livsbetingelser (Wackerhausen 2005:216). Man kan ifølge Wackerhausen betragte sundhed som et middel i forhold til mål. Hvis subjektet er sygt, så forringes handlefærdighederne, hvilket kan få konsekvenser for 12

13 realiseringen af egne mål. Sygdom kan desuden betragtes som individuelt fra subjekt til subjekt, da mål og livsbetingelser er forskelligt fra subjekt til subjekt (jf. Wackerhausen 2005:216). Alle sunde mennesker er ifølge Wackerhausen kendetegnet ved adækvate handlekapaciteter, givet deres livsbetingelser, i forhold til indfrielsen af de (eksplicitte/implicitte) mål og værdier, som kulturen finder væsentlige: Sundhed er evnen til at indfri mål, og det, som afgør graden af et subjekts sundhed kvaliteten af generaliseret handlekapacitet er relationsforholdet mellem subjektets mål, dets livsbetingelser og dets subjektbundne handlefærdigheder og disse mål, livsbetingelser og subjektbundne handlefærdigheder er individ- og kulturrelative (Wackerhausen 2005:217). I henhold til ovenstående åbne sundhedsdefinition vil det, som betegnes som sygdom ét sted, i én kultur, ikke nødvendigvis betegnes som sygdom et andet sted, da forskellige kulturer ofte har forskellige mål og livsbetingelser. Det åbne sundhedsbegreb er således åbent over for, at individers mål og livsbetingelser varierer fra individ til individ (jf. Wackerhausen 2005: ). Wackerhausen opstiller en række kriterier for, hvornår et mål har en legitim rolle at spille i relation til den konkrete bestemmelse af sundhed. Målene skal ifølge Wackerhausen udspringe tvangfrit fra subjektet selv og i den forstand være subjektets egne, førend de kan defineres som ægte mål. Wackerhausen skelner således mellem ægte og uægte mål, da alle mål ikke vil være acceptable i relation til det åbne sundhedsbegreb (jf. Wackerhausen 2005: ). Mål er uægte, hvis måden, hvorpå målene er etableret hos de respektive subjekter, er af en tvangsbetonet karakter (Wackerhausen 2005:220). Ydermere må subjektets mål også være et realistisk og etisk acceptabelt mål, førend det er ægte (Wackerhausen 2005:222). 4.4 Den motiverende samtaleteknik og Stages of Changes modellen Jeg vil i dette afsnit præsentere to tilgange, som Kræftens Bekæmpelses ung-til-ung rygestopevents hviler på, nemlig den motiverende samtaleteknik og Stages of Changes Den motiverende samtaleteknik Udgangspunktet for den motiverende samtaleteknik er en empatisk og ikke-moraliserende tilgang, hvor individets selvforståelse er i fokus. 13

14 Grundprincipperne i den motiverende samtaleteknik er: - At finde ressourcer til forandring hos klienten selv. - At tage udgangspunkt i klientens egne holdninger, overvejelser og præferencer. - At undgå konfrontation og modstand i samtalen. - At frigøre klienten nok fra ambivalens til at kunne påbegynde en forandringsproces. - At anerkende klientens ret til selvbestemmelse. - At starte tanker om, at forandring er mulig. (Dalum et. al. 2000:57) For at kunne forstå og gå i dialog med mennesker omkring deres sundhedsvaner kan man tage udgangspunkt i modellen Stages of Changes, som beskrives i følgende afsnit Stages of Changes Udgangspunktet for modellen Stages of Changes er, at folk som succesfuldt forandrer adfærd, meget sjældent gør dette spontant, men tværtimod bevæger sig imellem en række stadier, hvor den vedvarende forandring blot er sidste trin (Dalum et. al. 2000:47). Modellen ses i nedenstående illustration (Dalum et. al. 2000:47): Modellen illustrerer den proces, hvor individer bevæger sig imellem en række stadier, når de forsøger at ændre adfærd. Stadierne er: førovervejelse, overvejelse, forberedelse, handling, vedligehol- 14

15 delse, afslutning og tilbagefald. Individer bevæger sig ofte frem og tilbage mellem de forskellige stadier før de når til sidste stadier, som er den vedvarende forandring. Kernen i teorien er: at man i forbindelse med en forebyggende indsats skal tage udgangspunkt i, at man skal henvende sig meget forskelligt til folk, alt efter hvor i cirklen de befinder sig. Spontan, fuldbyrdet adfærdsændring er derfor ikke nødvendigvis det eneste mål for en forebyggende indsats (Dalum et. al. 2000:54-55). 5. Analyse og diskussion 5.1 Kræftens Bekæmpelses sundhedsforståelse (cancer.dk) Jeg vil i dette afsnit afdække Kræftens Bekæmpelses umiddelbare sundhedsforståelse ud fra udvalgte dele af hjemmesiden cancer.dk. Kræftens Bekæmpelses formål ligger som tidligere nævnt i navnet, nemlig: Bekæmpelse af kræft, og deres vision er: Liv uden kræft (jf. Internetreference 3). Kræftens Bekæmpelses vision nås ved at: - Forebygge kræftsygdommes opståen - Øge helbredelsesmulighederne - Begrænse de fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger af kræftsygdomme Hvis man kigger på Kræftens Bekæmpelses vision og formål, så bliver det klart, at fokus som udgangspunkt ligger på forebyggelse, nærmere forebyggelse af kræft. Kræftens Bekæmpelse har et overordnet mål om at reducere antallet af kræftdødsfald med i løbet af de kommende 15 år I dag overlever hver anden, der får kræft om 15 år skal det være to ud af tre (Internetreference 8). Ud fra ovenstående bliver det tydeligt, at fokus er rettet mod sygdom (kræft). Kræftens Bekæmpelses mål om at antallet af kræftdødsfald skal reduceres med i løbet af de kommende 15 år tyder på, at Kræftens Bekæmpelse arbejder ud fra en lineær/kausaltænkning, hvor der fokuseres på et slutmål. Kræftens Bekæmpelse har som tidligere nævnt i samarbejde med lignende foreninger i Europa fundet de ti vigtigste årsager til kræft (jf. Internetreference 5). Det er ud fra disse årsager, at Kræftens 15

16 Bekæmpelse har formuleret ti råd til at forebygge kræft. Kræftens Bekæmpelse lister således en række ting op, som man skal undgå, hvis man vil nedsætte sin risiko for at få kræft. Man skal undgå rygning, overvægt, alkohol, kræftfremkaldende stoffer i miljøet, usund mad, for meget sol m.m. Fokus er rettet mod en række risikofaktorer, som kan føre til kræft. Fire ud af ti kræfttilfælde kan ifølge Kræftens Bekæmpelse forebygges, og Kræftens Bekæmpelse skriver på deres hjemmeside, at man ved at følge rådene selv kan gøre noget for at nedsætte sin risiko for kræft (jf. Internetreference 4). Det bliver her tydeligt, at fokus ligger på, hvad man som individ skal gøre for at forebygge sygdom (kræft). På hjemmesiden cancer.dk er fokus altså i høj grad rettet mod sygdom og risikofaktorer, hvilket tyder på en biomedicinsk tilgang med et patogenetisk perspektiv (jf. Afsnit 4.2 Den biomedicinske tilgang). Afsnittet på cancer.dk, der omhandler hvad man selv kan gøre for at forebygge kræft fylder meget på hjemmesiden, hvilket indikerer en forventning fra Kræftens Bekæmpelses side om, at det er individet selv, der skal tage ansvar i forhold til at forebygge en evt. kræftsygdom. Dette er i høj grad sammenligneligt med den biomedicinske tilgang, hvor det er adfærdsændringen hos det enkelte individ, der er i fokus (jf. Afsnit 4.2 Den biomedicinske tilgang). Kræftens Bekæmpelse tilføjer desuden på cancer.dk, at det også er nødvendigt at samfundet via politikerne gør en indsats for at forebygge kræft (jf. Internetreference 9). Kræftens Bekæmpelse har listet fem ting på cancer.dk, som samfundet kan gøre for at forebygge kræft: indføre strenge regler for kræftfremkaldende stoffer (herunder tobaksrøg), screening for livmoderhalskræft, screening for brystkræft, screening for tarmkræft og vaccination. Kræftens Bekæmpelse udtrykker via cancer.dk, at politikernes indsats for at forebygge skal bestå i forbud/regler for kræftfremkaldende stoffer, screening for kræft og vaccination. Fokus er altså igen rettet mod forebyggelse. Tilgangen er yderligere, at raske mennesker skal screenes og vaccineres for at forebygge kræft. Dette ser jeg i høj grad som udtryk for en risikotænkning, hvor man anskuer individet som potentielt sygt. Det psykiske aspekt indgår ikke i nogle af rådende til at forebygge kræft. Kan det mon tænkes, at personer med psykisk overskud er mere modstandsdygtige overfor kræftsygdomme og kommer bedre igennem et kræftforløb? Jeg må konstatere, at der på cancer.dk i meget ringe grad fokuseres på den psykiske dimension. Ud fra ovenstående analyse mener jeg, at Kræftens Bekæmpelses hjemmeside cancer.dk i overvejende grad er præget af en biomedicinsk sundhedsforståelse, hvor fokus er rettet mod forebyggelse af kræft og risikofaktorer. 16

17 5.2 Rationalet bag kampagnen Røgfri Unge i Kommunen Jeg vil i dette afsnit tage udgangspunkt i det kampagnemateriale, som jeg har fået udleveret på kurset i, hvordan man afholder ung-til-ung rygestopevents og selve kurset. Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet en guide til rygestoprådgivning af unge, som de frivillige får udleveret inden de skal ud og afholde rygestopevents. Formålet med kampagnen Røgfri Unge i Kommunen er som tidligere nævnt, at flere unge bliver eller forbliver røgfri. Hovedformålet med ung-til-ung rygestopevents er dog ifølge guiden til rygestopevents ikke alene rygeophør men i lige så høj grad ønsket om at få de unge til at reducere deres tobaksforbrug og tilegne sig kompetencer, der muliggør et senere rygestop (Dalum et. al. 2006:7, RygestopEvents En guide til rygestoprådgivning af unge). Ifølge Kræftens Bekæmpelse forsøger ca. 40 % af de unge rygere i alderen år at stoppe. Det lykkes dog kun for 8 %, derfor har Kræftens Bekæmpelse udviklet ung-til-ung rygestopevents, der søger at støtte de unge i ønsket om at gennemføre et rygestop (jf. Dalum et. al. 2006:7, Rygestop- Events En guide til rygestoprådgivning af unge). Det overordnede formål med indsatsen er selvsagt at forebygge kræft forårsaget af tobak: En målrettet og intensiv indsats for at holde de unge fra tobakken vil betyde langt færre kræftsyge i fremtiden (Kim Nielsen et. al. 2012:1, Røgfri Unge i Kommunen Kampagnevejledning). Ud fra ovenstående er det tydeligt, at fokus er rettet mod sygdom (kræft) og risikofaktorer (tobak). Det patogenetiske perspektiv er således igen i spil, og det er adfærdsændringen hos de unge i form af et rygestop, som er i fokus. Dette afspejler i høj grad den biomedicinske tænkning, som har vist sig at præge Kræftens Bekæmpelse. Hvis man dykker lidt mere ned i kampagnen, så kan man dog se tegn på, at Kræftens Bekæmpelses kampagne Røgfri Unge i Kommunen muligvis er inspireret af en mere åben sundhedsforståelse, hvilket jeg vil afdække nærmere i følgende afsnit. Spørgsmålet er, hvordan det harmonerer med den biomedicinske tilgang, som har vist sig at præge Kræftens Bekæmpelse. De frivillige kommer som tidligere nævnt på et kursus af fem timers varighed, inden de skal ud og afholde ung-til-ung rygestopevents. På kurset får man baggrundsviden om unge og rygestop, brug af kuliltemåler og andre sundhedsøvelser, som har til formål at gøre sundhedsskader ved rygning 17

18 personligt relevant, og man bliver endvidere introduceret til motiverende samtaleteknik i forbindelse med adfærdsforandringer. Efter kurset får de frivillige udleveret den skriftlige guide til rygestopevents, hvor elementerne fra kurset også er beskrevet udførligt. Hele konceptet omkring ung-til-ung rygestopevents er bygget op omkring teorien om den motiverende samtaleteknik og Stages of Changes (jf. Afsnit 4.4). På kurset og i den skriftlige guide til afholdelse af rygestopevents bliver disse tilgange udfoldet, og der bliver lagt vægt på, at de frivillige skal kunne gå i dialog med andre unge om rygning uden løftede pegefingre: Facilitatoren stiller sig i det hele taget fuldstændig neutral i forhold til, hvad der er godt eller skidt for de unge (Dalum et. al. 2006:18, RygestopEvents En guide til rygestoprådgivning af unge). Man skal således indtage en neutral indstilling for at kunne rådgive på en motiverende måde. Her opstår det første dilemma, idet man som frivillig for en kampagne, der har til formål at få unge til at overveje et rygestop allerede her har mistet sin neutralitet. Hele konceptet omkring ung-til-ung rygestopevents går ud på at etablere en dialog med de unge omkring rygeophør. Selvom man måske ikke italesætter, hvorvidt rygning er godt eller skidt, så ligger det jo implicit i hele kampagnen Røgfri Unge i Kommunen: ønsker man røgfri unge, så har man jo tydeligvis en holdning til, at rygning er skidt. Denne problematik vil jeg vende tilbage til senere i analysen. I Kræftens Bekæmpelses guide til rygestopevents gengives grundtanken i den motiverende samtale: - At styrke troen på, at forandring er mulig - At finde ressourcer til forandring hos den unge selv - At tage udgangspunkt i den unges egne holdninger, overvejelser og ønsker - At undgå modstand og konfrontation i samtalen - At hjælpe den unge til at afklare tvivl og dermed starte en forandringsproces - At anerkende retten til selv at bestemme. (Dalum et. al. 2006:17, RygestopEvents En guide til rygestoprådgivning af unge). Særligt punktet om, at man skal tage udgangspunkt i den unges egne holdninger, overvejelser og ønsker og det sidste punkt om at anerkende retten til selvbestemmelse, finder jeg sammenligneligt med en mere åben sundhedsforståelse. I teorien om det åbne sundhedsbegreb er subjektets værdiunivers og livsbetingelser i fokus, og respekten for det enkelte individs autonomi har afgørende betydning (jf. Afsnit 4.3 Det åbne sundhedsbegreb). På kurset blev vi gjort opmærksomme på, at det 18

19 var den unge selv, som skulle italesætte og give udtryk for ønsket om at stoppe med at ryge. I henhold til teorien om det åbne sundhedsbegreb definerer Wackerhausen ægte mål, som mål der udspringer tvangfrit fra individet selv (jf. Afsnit 4.3 Det åbne sundhedsbegreb). Idealet for den motiverende samtale er, at det er individet selv, der definerer og sætter sig et mål, og facilitatoren fungerer blot som en støtte i denne proces (jf. Dalum et. al. 2006:18, RygestopEvents En guide til rygestoprådgivning af unge). Den motiverende samtaleteknik kan altså siges at indeholde elementer fra en mere åben sundhedsforståelse, hvor respekten for den enkeltes autonomi er afgørende. På kurset og i den skriftlige guide bliver man desuden præsenteret for en række internationale undersøgelser omkring unge og rygning. Ud fra disse undersøgelser har Kræftens Bekæmpelse fundet frem til en række faktorer, som skal give en forståelse for, hvorfor nogle unge har større succes med at holde op med at ryge end andre. Resultaterne peger ifølge Kræftens Bekæmpelse på, at et succesfuldt rygestop forudsætter en række psykologiske og sociale kompetencer samt et overskud, som især findes hos de stærkeste unge (Dalum et. al. 2006:13, RygestopEvents En guide til rygestoprådgivning af unge). Kræftens Bekæmpelse har således øje for, at psykologiske og sociale faktorer har afgørende betydning for, hvordan individer mestrer et rygestop, hvilket igen indikerer en bredere forståelse. Det tyder altså på, at Kræftens Bekæmpelse forsøger at inkorporere elementer fra den mere åbne sundhedsforståelse, hvor det åbne sundhedsbegreb bliver bestemt som: Subjektets kontekstuelle handlekapacitet, hvilket mere detaljeret er et udtryk for relationsforholdet mellem subjektets mål (værdier), subjektets livsbetingelser og dets kropsbundne (psykiske og fysiske) handlefærdigheder (Wackerhausen 2005:213). Det at Kræftens Bekæmpelse vælger at bruge den motiverende samtaleteknik og Stages of Changes distancerer umiddelbart kampagnen en smule fra den snævre biomedicinske tilgang. Kræftens Bekæmpelse forsøger altså at inddrage elementer fra det mere åbne sundhedsbegreb. Jeg har allerede på nuværende tidspunkt peget på en række problematikker i forbindelse med dette, og jeg vil i følgende afsnit se nærmere på, hvordan det har udspillet sig i praksis på de forskellige ung-til-ung rygstopevents. 19

20 5.3 Ung-til-ung rygestopevents Jeg har været ude og afholde rygestopevents sammen med de frivillige på to forskellige gymnasier: Gefion Gymnasium og Københavns Åbne Gymnasium. Følgende analyse bygger derfor på mine observationer, oplevelser og overvejelser fra disse events. Kuliltemålingen og sugerørsøvelsen danner udgangspunktet for den videre samtale med den unge ryger. Øvelserne skal sætte fokus på rygningens konsekvenser for den enkelte, og de fungerer således som indgang til en dialog om den unges rygevaner (Dalum et. al. 2006:39, RygestopEvents En guide til rygestoprådgivning af unge). Sugerørsøvelsen går som tidligere nævnt ud på, at de unge skal mærke, hvad det vil sige at leve med nedsat lungefunktion. Kuliltemålingen og sugerørsøvelsen er tydelige eksempler på den biomedicinske tilgang, der præger Kræftens Bekæmpelse. Fokus er på målbarhed og fysiske faktorer, hvor den unge ryger får tydeliggjort rygningens indvirkning på kroppen med et tal for kuliltekoncentrationen i lungerne. Jeg ser et stort dilemma i, at kuliltemålingen og sugerørsøvelsen indgår i konceptet om ung-til-ung rygestopevents. På kurset og i guiden til, hvordan man laver ung-til-ung rygestopevents bliver de frivillige vejledt i den motiverende samtaleteknik, hvor man skal være neutral over for rygeren og tage udgangspunkt i den enkeltes egne ønsker. På kurset fik vi desuden fortalt, at vi blot skulle stå i en stand på uddannelsesinstitutionerne, og så lade de unge selv opsøge os, hvis de ønskede at snakke med os om deres rygning eller prøve kuliltemåleren. Det viste sig dog på Gefion Gymnasium, at kun meget få opsøgte standen af sig selv. Det resulterede i, at vi blev mere pågående og forsøgte at overtale de unge rygere til at få målt deres kulilteniveau. Flere af de unge gav desuden udtryk for, at de ikke ønskede at få lavet en kuliltemåling (jf. Bilag:3-4). Idealet om, at vi er neutrale, og at det er de unge selv, som skal opsøge os blev således ikke opfyldt her. På Københavns Åbne Gymnasium var der dog flere af de unge, som selv henvendte sig til os og tog imod en kuliltemåling, hvilket umiddelbart virkede positivt, da vi ikke skulle lokke dem hen til vores stand som på Gefion gymnasium. Her gik der dog nærmest sport i at puste i kuliltemåleren, hvilket resulterede i, at eventen blev meget hektisk og overfladisk, da flere stod i kø til at prøve kuliltemåleren (jf. Bilag:7-8). Det kom således primært til at handle om selve kuliltemålingen, og hvor på skalaen de forskellige lå. Den dybere dialog med de unge faldt derfor helt i baggrunden, da vi ikke havde tid til at føre motiverende samtaler med hver enkelt. Da vi ikke kunne nå at føre motive- 20

21 rende samtaler med de unge, blev det en mere overfladisk snak om deres kuliltetal, og hvad tobak gør ved kroppen. Vi udleverede også postkort med billeder af rådne tænder og sorte rygerlunger og fremviste et tjæreglas. Tjæreglasset viser, hvor meget tjære der samler sig i lungerne efter et forbrug på 20 cigaretter om dagen i et år. Eventen kom altså primært til at dreje sig om kuliltemålingen og de fysiske konsekvenser ved rygning, hvilket ikke efterlod megen plads til den motiverende samtale (jf. Bilag:7-8). En af de store problematikker ved disse rygestopevents er selve konceptet om, at de skal foregå i de unges frikvarterer. Der er for det meste ikke tid nok til, at man kan nå at få kontakt til de unge og få skabt en dialog med dem, som kan føre til en motiverende samtale, inden deres pause slutter igen. De unge er desuden også optagede af at bruge pauserne på at være sociale, købe mad og drikke og ikke mindst komme ud at ryge, så det er utroligt svært at fastholde deres interesse længe nok til at komme i en dybere dialog med dem (jf. Bilag:8). Jeg finder det desuden også selvmodsigende, at man på kurset og i den skriftlige guide bliver instrueret i, hvordan man afholder et rygestopevent uden løftede pegefingre og uden at pådutte de unge rygere dårlig samvittighed ved blot at stille motiverende og neutrale spørgsmål, når man samtidig skal foretage kuliltemålinger, lave sugerørsøvelser, vise tjæreglas og uddele postkort med skræmme-billeder af rådne tænder og sorte stenlunger. Kræftens Bekæmpelse ønsker på den ene side at henvende sig til de unge på en ikke-moraliserende måde, men de har tydeligvis svært ved at slippe den mere snævre tilgang, hvor skræmme-taktikken er i fokus. Kuliltemålingen, sugerørsøvelsen, tjæreglasset og skræmme-postkortene er netop med til at cementere, hvor skidt rygning er og pådutter de unge rygere dårlig samvittighed, hvilket jo egentlig skulle undgås. En anden problematik omkring kuliltemålingerne er den store måleusikkerhed, som vi oplevede til de forskellige rygestopevents. Vi havde især problemer med kuliltemåleren ved det første ung-tilung rygestopevent på Gefion Gymnasium, hvor måleapparatet var så usikkert, at det ikke gav udslag, selvom de unge lige havde været ude at ryge inden målingen (jf. Bilag:3-4). Vi oplevede desuden også, at flere af de unge bevidst ikke pustede nok luft ind i måleren for at undgå en høj kuliltemåling, hvilket igen medførte upræcise og ugyldige målinger (jf. Bilag:4). Jeg finder det problematisk at kuliltemålingen er så stor en del af rygestopeventen, når målingerne er så upræcise, og det underminerer endvidere budskabet om rygningens skadelige virkning, når kuliltemåleren ikke giver 21

22 et udsving. Yderligere kan man ud fra et etisk perspektiv diskutere, hvorvidt man kan forsvare at tilbyde disse kuliltemålinger til unge mennesker. Jeg finder det i høj grad problematisk at pådutte de unge at få lavet en kuliltemåling og derved udstille den unge foran de medstuderende. Det bærer igen præg af en biomedicinsk tilgang, hvor subjektet skal måles og vejes og stilles til ansvar for sin sundhedsskadelige adfærd, hvilket igen bidrager til en dårlig samvittighed, som jo ikke stemmer overens med en åben sundhedsforståelse. På kurset og i guiden til rygestopevents bliver modellen Stages of Changes gennemgået. Grundtanken er som tidligere nævnt, at man skal henvende sig til de unge rygere alt efter, hvor de befinder sig i Stages Of Changes. Det viste sig dog at være meget svært at arbejde med denne model i praksis, da rammerne for rygestopevents er en udfordring i sig selv. De forskellige rygestopevents foregår i de unges frikvarterer, og det er en udfordring på så kort tid at nå at få skabt en kontakt og dialog med hver enkelt og få en fornemmelse af, hvor vedkommende befinder sig i Stages of Changes. Det var desuden svært med vores viden om, hvor skadelig rygning er ikke at komme til at virke moraliserende. Jeg oplevede flere gange, at både jeg og de frivillige havde svært ved ikke at presse på med at foreslå de unge et rygestop, selvom de unge ikke selv var nået til den erkendelse, at de havde lyst eller brug for at stoppe med at ryge. Vi var så forhippede på i en god mening at få dem til at holde op med at ryge, at vi flere gange kom til at stille lukkede og moraliserende spørgsmål og måske endda lagde ord i munden på de unge (jf. Bilag:5-6). Jeg finder det i henhold til Wackerhausens teori om det åbne sundhedsbegreb meget problematisk, hvis de unge ikke selv når at formulere deres mål og ønsker eller erkende, at de måske har lyst til at kvitte cigaretterne, før vi har formuleret det for dem. Målene skal ifølge Wackerhausen udspringe tvangfrit fra subjektet selv og i den forstand være subjektets egne, førend de kan defineres som ægte mål (jf. Afsnit 4.3 Det åbne sundhedsbegreb). På den ene side skal det være op til de unge rygere selv at nå til den erkendelse, at de vil overveje et rygestop, og på den anden side banker vi dem i hovedet med kuliltemålinger, rådne tænder, rygerlunger, sort tjære m.m. Idealet om, at vi er neutrale og kun stiller motiverende spørgsmål bliver ikke overholdt. Det er som om, at Kræftens Bekæmpelse ikke rigtig ved, hvilken vej de vil gå, men i stedet har forsøgt sig med en mellemting. Det er derfor svært som frivillig at leve op til Kræftens Bekæmpelses ideal om en neutral og motiverende samtale uden løftede pegefingre. En anden problematik ved disse events er, at de frivillige, som står for eventen kun har været på et enkelt aftenkursus af fem timers varighed. I forhold til Kræftens Bekæmpelses ambition om, at de 22

23 frivillige skal kunne gå ud og lave motiverende samtaler, så må man sætte spørgsmålstegn ved, om det er lige ambitiøst nok. De frivillige er ikke professionelle i at afholde motiverende samtaler, når de kun har været på et enkelt aftenkursus, og jeg mener ikke, at de frivillige har fået tilstrækkelig viden og oplæring. Hvis de frivillige skal kunne mestre den motiverende samtaleteknik fyldestgørende, så finder jeg det nødvendigt med en grundigere oplæring end blot et enkelt aftenkursus. Jeg har desuden fået til opgave at hverve frivillige til Røgfri Unge Kampagnen, som er studerende på sundhedsfaglige uddannelser. Disse unge frivillige er ikke-rygere (flere har aldrig røget før) og har en klar holdning til, at rygning er noget skidt. Jeg ser et dilemma i, at disse frivillige skal ud og snakke med de unge rygere omkring rygningens skadevirkninger, fordi de er rekrutteret fra et andet miljø et bevidst ikke-ryger miljø. Mange af de frivillige har desuden aldrig selv prøvet at ryge før. De kan måske derfor have svært ved at sætte sig ind i de unge rygeres situation, og de unge rygere kan måske have svært ved at identificere sig med vores frivillige og endvidere føle sig misforstået. De frivillige er desuden meget ivrige efter at få de unge til at stoppe med at ryge, så de kommer ofte til at presse for meget på, hvilket en af de frivillige selv gav udtryk for: Jeg talte selv med en af de frivillige (Karina), som var med ude og afholde eventen på Gefion, og hun italesatte, at det var svært ikke at udtrykke sin holdning til rygning og desuden være neutral, når man har den viden, som hun besidder (Bilag:5). Det kom da også til udtryk i Karinas snak med de unge rygere, da hun flere gange kom med formaninger i forhold til rygningens skadevirkninger. En af de unge rygere udtrykte desuden også, hvordan vi (os frivillige) kunne stå og belære ham om rygning og rygestop, når vi aldrig selv havde prøvet at ryge. Han gav således udtryk for, at vi jo ikke kunne sætte os ind i hans situation. Mange af de unge italesatte desuden, at de udmærket er klar over at rygning er skadeligt, og at skræmmekampagner ikke virker på dem. En af de unge rygere sagde endda eksplicit, at hun slet ikke gad på et rygestopkursus, hvis det var en skræmmekampagne (jf. Bilag:5-6). Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor nødvendigt det er at hverve frivillige fra sundhedsfaglige uddannelser, da de fleste vel relativt hurtigt kan tilegne sig den nødvendige viden om rygning og dens skadelige virkning. Spørgsmålet er, om det ikke er vigtigere, at den frivillige mestrer den motiverende samtale og har forståelse for den unge rygers situation? Hvis fokus ligger på de fysiologiske faktorer, så mener jeg, at der er risiko for, at man mister følingen med, hvad de unge har brug for at snakke om. Jeg kan netop konstatere, at de unge udmærket er klar over, at rygning er skade- 23

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Bilag. Feltnoter fra kurset i ung-til-ung rygestopevents og de forskellige events

Bilag. Feltnoter fra kurset i ung-til-ung rygestopevents og de forskellige events Bilag Feltnoter fra kurset i ung-til-ung rygestopevents og de forskellige events Mandag d. 4. marts 2013: Kurset i ung-til-ung rygestopevents På kurset deltog Line (min medpraktikant) og jeg sammen med

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale Kunsten at gå til en god jobsamtale Tillykke Du er nu udvalgt til at komme til samtale hos en virksomhed omkring et job. Du skal derfor i gang med at forberede dig på at præsentere dig selv, så du bliver

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

Præsentation af Skab Dig Selv

Præsentation af Skab Dig Selv Præsentation af Skab Dig Selv Skab Dig Selv er et 12-16 ugers vejlednings- og afklaringsforløb for personer visiteret til fleksjob. Kurset blev iværksat i april 2006 af Huset Ventures Projekt og Uddannelsesafdeling.

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden 1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

- en hjælpende hånd til at klare dig selv

- en hjælpende hånd til at klare dig selv - en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

introduktion til udskrivningsguiden

introduktion til udskrivningsguiden introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. 2. Projektets titel: Baggrund og vision for projektet: Sammen om nye vaner Baggrund: Det er veldokumenteret, at a) mennesker

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne: Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere