Folkesundhed. Social ulighed i sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkesundhed. Social ulighed i sundhed"

Transkript

1 Folkesundhed Social ulighed i sundhed Marie Svostrup Petersen, Simun Ole Niclasen, Michael Olsen Mørch, Nasro Ahmed Malin, Yasmin Lunding og Vivian Odinakachi Chinemucheya Oche. Vejleder: Anna Marie Balling Høstgaard STUDERENDE PÅ MEDIS OG MEDICIN 2. SEMESTER - GRUPPE 210

2 Indhold Abstract... 3 Indledning... 4 Rygning... 6 Hvem er rygerne i Danmark og hvor udbredt er det?... 6 De øvrige KRAM-faktorer i relation til rygning... 7 Udvikling af rygning i Danmark over tid... 8 Sociale grupper og rygning... 9 Etnicitet og rygning... 9 Uddannelse og rygning Indkomst og Rygning Socioøkonomisk status og rygning Social arv og rygning Social arv og uddannelse Forebyggelse af rygning Strategier til forebyggelse af rygning Undersøgelser Problemformulering Metodeafsnit Ulighed i faldet af danske daglig rygere med henholdsvis kort og lang uddannelse Rygestop blandt danskere med henholdsvis kort og lang uddannelse Early adopters Health Literacy Diskussion Diskussion af metode Perspektivering Konklusion Litteraturliste Bilag A: Udvikling i social ulighed i rygning Bilag 1: Søgebilag Bilag 2: Litteraturvurdering

3 Abstract Background: Social inequality in health is found between social strata. A strong correlation between length of education and smoking is found. Objective: To explain why there is an inequality in smoking cessation between Danes with different lengths of education. Method: Difference in smoking cessation was explained by the concepts of health literacy and innovative behavior. There were no other concepts used to explain the change in the frequency of smoking cessation. The validity of these theories was examined through meta analysis of publications concerning the subjects. The publications were found through the use of the databases PubMed and Google scholar primarily. Results: Correlation was found, but no causation, between both concepts and the inequality in smoking cessation. Discussion: The two concepts of explaining inequality in smoking cessation gave different scenarios of the development in inequality in smoking cessation. In a scenario where the concept of health literacy alone has an effect on smoking cessation, inequality in smoking cessation between people with different lengths of education would continue to increase, if no intervention was made. In a scenario where the concept of innovative behavior was applied the inequality could still increase for a time, but would inevitably decrease. The two concepts, however, are not mutually exclusive. 3

4 Indledning Social ulighed i sundhed er et globalt fænomen. Ikke alle borgere har lige muligheder for sundhed til trods for at ydelserne er åbne for alle. Derfor er det værd at betragte social ulighed i sundhed som et problem som skal løses. Der findes mange grene af sundhed og det vil kræve indsatser på alle områder, at mindske den sociale ulighed i sundhed. Til trods for de sidste årtiers stigende fokus både på internationalt, europæisk og nationalt plan at mindske den sociale ulighed i sundhed er der stadig en stigende ulighed i sundhed. Denne stigende ulighed i sundhed er også gældende for Danmark, hvor man oplever forskel i middellevetid, langvarig sygdom og selvvurderet livskvalitet. Den sociale ulighed i sundhed er både dyr for samfundet, i form af førtidspensionister, syge-dagpenge, behandling samt omsorgs- og plejeydelser, og ikke mindst dyr for de borgere, der ikke har samme muligheder i livet. Særligt i den danske befolknings rygeadfærd oplever man en ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen vurderer at rygning er den livsstilsfaktor som har størst indvirkning på ulighedsbyrden. Sundhedsvæsnet har lavet en række tiltag for at mindske danskernes tobaksforbrug, uden umiddelbar effekt på uligheden i rygning. Man ser at de med længere uddannelse har haft et markant større fald i prævalensen af rygning de sidste årtier, end de med kortere uddannelse. Vi vil derfor i denne opgave undersøge hvorfor man ser en ulighed i faldet af rygere afhængigt af uddannelseslængde. 4

5 Social ulighed i sundhed Vi vil i dette afsnit gøre rede for begrebet social ulighed og hvordan dette kan relatere sig til sundhed. Vi vil desuden nævne handlinger der kan påvirke helbredet. Social ulighed er systematiske forskelle i livschancer og levevilkår. Der er forskellige sociale grupper i hvert samfund, og der er forskel på hvilke resourcer de besidder. Social ulighed i samfundet kan blandt andet findes relateret til uddannelse, helbredsforhold, erhvervsstilling, økonomi og sundhed. (1) Social ulighed i sundhed beskriver den ulige fordeling i sundhed og helbred i den danske befolkning gennem det socioøkonomiske spektrum, eksempelvis ved sammenligning af personer med lang videregående uddannelse og ufaglærte. Statistiske undersøgelser viser, at jo lavere socialt stillet man er des højere mortalitet og morbiditet findes der(2). Den sociale ulighed i sundhed kommer til udtryk som en gradvis ulighed i den brede befolkning beskrevet den sociale gradient i sundhed. Det betyder, at risikoen for at få en givet sygdom stiger med faldende social position. Studier viser, at de med højere uddannelse og de med højere indtægt har en relativt længere middellevetid og flere raske leveår, end de med kortere uddannelse og lavere indtægt. Andre studier viser, at de kortere uddannede har sværere ved at følge med, når der sker forbedringer i sundhed, måske fordi de ikke har samme tilgang til at opsøge ny viden og at forstå ny viden. Den sociale dikotomi beskriver social ulighed i sundhed blandt befolkningens særligt udsatte grupper, som har en øget risiko for sygdom og øget sundhedsrisici end øvrige befolkningsgrupper. Til denne gruppe hører eksempelvis narkomaner, prostituerede og hjemløse. (2) Foruden uddannelseslængde og indkomst har også boligforhold, beskæftigelsesforhold, etnicitet, sundhedsadfærd og ulighed i brug af sundhedsydelser betydning for den sociale gradient i sundhed. (3) Blandt adfærd der kan have betydning for sundhed, finder sundhedsstyrelsen at rygning er en betydelig determinant: Hvis man på lignende måde som Risikofaktorrapporten beregner den andel af sygdomsbyrden, som kan tilskrives hver enkelt risikofaktor, og og opdeler på uddannelsesniveau, får man også det resultat at, tobakken forklarer omkring 40 % af ulighedsbyrden i sygdomsbyrden. (3) Vi har i dette afsnit gjort rede for begrebet social ulighed og hvordan dette begreb relaterer sig til sundhed. Vi har desuden fundet at rygning er en handling med betydelig påvirkning på sundheden. 5

6 Rygning Vi vil i dette afsnit uddybe rygnings påvirkning på det danske samfund, samt den enkelte rygers, sundhedstilstand, da rygning som nævnt tidligere er en stor årsag til uligheden i sundhed. Rygning fører til cirka hvert 4. dødsfald i Danmark(4), et tal der trods en stor indsats fra statens side har ligget nogenlunde stabilt siden år 2006(5). Rygningen nedsætter også den forventede levetid og antallet af gode leveår hos rygerne, da røgen fører mange sygdomme med sig og påvirker næsten alle organer i kroppen. I år 2007 skyldtes ca. 85% af alle lungekræfttilfælde og 85% af alle kroniske lungesygdomme rygning.(6) Hvis man er ryger har man således både større risiko for at dø tidligt, og blive ramt af langtidsvarende og endda uhelbredelige sygdomme, end hvis man ikke er ryger. En storryger vil således i gennemsnit have et liv der er mellem 8 og 10 år kortere end en ikke-ryger. Mortaliteten er så stor at den trækker gennemsnitslevealderen for den danske befolkning mellem 3 og 3½ år ned(4). En af de langvarige sygdomme man som rygere kan pådrage sig er KOL. KOL står for kronisk obstruktiv lungesygdom, og giver patienten hævede og irriterede luftveje, da der sker en øget slimdannelse i luftvejene. Desuden kan der opstå skader på alveolerne. Hos 8 ud af 10 KOL patienter opstår sygdommen efter langvarig tobaksrygning. Man kan ikke helbrede KOL, og patienter med sygdommen må således leve med den resten af livet. Da man ofte diagnostisere sygdommen når patienten er mellem år gammel, kan denne således forvente at leve med sygdommen i mange år. I Danmark er mennesker diagnostiseret med KOL.(7) I 2006 var ca rygere og eksrygere plaget af langvarige belastende sygdomme på grund af rygning, hvilket også betyder flere hospitalsindlæggelser og sygedage fra arbejdet.(4) Man kan således konkludere, at rygning koster samfundet penge, da rygere er mere syge, men også at rygernes livskvalitet ofte er forringet, da mange af dem skal leve flere år med en belastende sygdom, end en ikke-ryger skal. Det er således i alles interesse, at der sker et fald i antal rygere. Det er ikke kun rygerne selv der skades af rygning, men personer omkring rygeren der udsættes for tobaksrøgen får også forøget risiko for lungekræft, hjerte-karsygdomme og kroniske luftvejslidelser(8). Vi har i dette afsnit uddybet rygnings påvirkning på det danske samfunds sundhedstilstand, og beskrevet hvordan rygning har stor indflydelse på menneskers livskvalitet og samfundets økonomi. Hvem er rygerne i Danmark og hvor udbredt er det? Vi vil i dette afsnit give et overblik over rygnings udbredelse i Danmark, for at forstå omfanget af rygning i dag. 6

7 Sundhedsstyrelsen inddeler rygere i dagligrygere, som ryger 1-14 cigaretter om dagen, og storrygere, som ryger 15 eller flere cigarretter om dagen(9). Den Danske Sundhedsprofil 2013 angiver at 21,6 % af befolkningen ryger. I 2013 var 18,6 % af danske mænd og 15,5 % af danske kvinder daglig rygere, og andelen var størst i aldersgrupperne, år og år. 5,2% mænd og 4,2 % kvinder var lejlighedsrygere, og andelen af lejlighedsrygere var størst i den yngste aldersgruppe. 52,3 % af danske mænd og 45,8 % af danske kvinder har aldrig røget. Andelen af daglig rygere er størst blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau, og andelen er mindst blandt folk med lang videregående uddannelse. Andelen af lejlighedsrygere og folk der aldrig har røget er større blandt folk med lang videregående uddannelse. 71,8 % af daglige rygere vil gerne stoppe med at ryge. Ud af antallet af dagligrygere som vil stoppe med at ryge vil smårygere, i mindre grad end storrygere, have støtte eller hjælp til at stoppe med at ryge - og andelen er for mænd og kvinder mindst i aldersgruppen 75 år og derover.(5) Når man ser på landsgennemsnittet af personer der ryger dagligt tyder det på at Region Syddanmark, som ligger på 19,2 %, og Region Sjælland, med 18,1 %, har det procentandel i Danmark, mens Region Hovedstaden har det laveste på 15 %. Antallet af daglige rygere er faldet med 3,9 % i perioden (5) Vi har i dette afsnit givet et overblik over rygnings udbredelse i Danmark, og hvor i landet daglig rygning er mest udbredt. De øvrige KRAM-faktorer i relation til rygning Vi vil i dette afsnit redegøre for begrebet KRAM og dets relevans for sundhed, da det kan være relevant at undersøge om rygernes kan være udsat gennem hele deres livsstil. KRAM-faktorerne dækker over kost, rygning, alkohol og motion. Disse har alle indflydelse på vores sundhed og helbred, og hver især har de deres strukturelle determinanter. Rygning er ikke, som mange af de andre determinanter en mere eller mindre utilsigtet sideeffekt af samfundsudviklingen, men et afhængighedsskabende forbrug. Dette forklarer hvorfor, at tobaksindustrien, på trods af en begrænsning af markedsføring af tobak i vestlig lande, har brugt økonomiske og politiske ressourcer til at hindre og forsinke sygdomsforebyggende indsatser bl.a. i EU(3). På et individuelt og socialt plan findes en række strukturelle og sociale determinanter. Eksempelvis er det forældre og kammeraters vaner, som har indflydelse på, om unge begynder at ryge. Desuden er tobakskiosker ofte mere tilgængelige i udsatte boligområder. Personer med dårligere vilkår viser sig at være mere tilbøjelige til at begynde at ryge i en tidligere alder, og når de først er blevet afhængige, har de det sværest ved at holde op igen. De har også lavere selfefficacy (tro på egen formåen) og højere niveau af stress(3). 7

8 Der gælder for alkohol det samme som for tobak, i forhold til industriel styrke, markedsføring, tilgængelighed og påvirkning fra forældre, kammerater og kolleger. Men i modsætning til tobak, hænger en høj indkomst sammen med et højt alkoholforbrug, hvilket kan forklares ved, at alkoholbrug på en helt anden måde er en integreret del af den danske kultur og det sociale liv(3). Med hensyn til kostvaner og inaktivitet, knytter disse sig til markedsføring og tilgængelighed. Fx er det veldokumenteret, at specielt slikreklamer rettet mod børn og madvarers placering i supermarkeder har en stor betydning for madforbruget. Endvidere har størrelsen af tallerkener, flasker og poser en stor betydning for kostvaner. I en KRAM-undersøgelse fra 2009 ser man en sammenhæng mellem rygning og de øvrige KRAM-faktorer. Undersøgelsen viser, at der hos rygere ses en ophobning af riskofaktorer, og rygere vil derfor have større tendens til at spise mere usundt, have et problematisk alkoholforbrug og være mere stillesiddende i fritiden(10) Figur 1: Andel, blandt rygere og ikke rygere der er udsat gennem risikofaktorerne kost og alkohol. (Kilde: (10)) Vi har i dette afsnit redegjort for begrebet KRAM og dets relevans for sundhed. Vi fandt at rygere ofte også havde en usund livsstil på andre måder. Rygere er altså en særligt udsat gruppe. Udvikling af rygning i Danmark over tid Vi vil i dette afsnit beskrive ændringen i antallet af rygere i Danmark siden 1985, for at forstå udviklingen af rygetendenser i dag sammenlignet med tidligere. Der er blevet udarbejdet evalueringsrapporter for forebyggelse af rygning i Danmark. Disse findes bl.a. fra år 2006 (4), 2007 (6), og 2013 (5). Desuden findes nogle mere specialiserede rapporter for blandt andet region Hovedstaden(11), samt rapporter specialiseret over for bestemte grupper såsom Unge og rygestart (12) eller rygepolitikker for bestemte grupper af ansatte. 8

9 Siden 1987 er der sket et fald i antallet af dagligrygere, særligt hos personer med en lang videregående uddannelse(13). Fra er antallet af dødsfald grundet rygning hos mænd faldet fra 28% til 23% mens det er steget fra 14% til 24% hos kvinder(13). Faldet i rygere kan skyldes, at danskere er blevet mere bevidste om egen indflydelse på deres helbred, samt at de gør mere for at bevare helbredet(14). Måske er vi blevet bedre til at behandle, således rygere ikke dør. Stigningen for kvinder kan skyldes som tidligere nævnt, at rygning har en anden effekt på kvindekroppen, eller at kvinder har en anden rygeadfærd end mænd. Vi har i dette afsnit beskrevet ændringen i antallet af rygere i Danmark siden Vi fandt, at det samlede antal af rygere faldt, men at dette fald var ulige fordelt. Sociale grupper og rygning Vi vil i de følgende afsnit undersøge sammenhængen mellem forskellige sociale grupper og rygning. Vi vil finde hvilke inddelinger af befolkningen har sammenhæng med rygning. Efter at have fundet hvilke determinanter er relevante for rygning, vil man kunne undersøge årsager. Man kan dele befolkningen op i et uendeligt antal grupper; vi har valgt at undersøge følgende inddelinger: Etnicitet og rygning Vi vil i dette afsnit beskrive hvordan socialgrupper i Danmark, inddelt efter etnicitet, forholder sig til rygning. Etniske minoriteter kan være udsat sundheds- og livsstilsmæssigt af en række årsager. Med en anden kulturel baggrund kan følge, en grundlæggende anderledes sygdomsopfattelse, eller en anden livsstil(15). Med anden etnicitet kunne også følge genetisk disponering for sygdomstilstande. Til sidst kan der i mødet mellem minoriteten og det øvrige samfund opstå problematikker, eksempelvis i kommunikation med sundhedsvæsnet(16). Danmarks statistik arbejder ikke med en definition for etnicitet, men inddeler borgere efter fødeland, og forældres fødeland. Derudover er en betydelig andel af dansk litteratur og statistik om emnet skrevet med varierende definitioner for etnicitet(6). Det kan tænkes, at etniske minoriteter i Danmark ikke er homogene grupper, men indbyrdes kan have lige så stor variation som med den etniske majoritet i Danmark. Disse udfordringer betyder, at man ville være nødt til at lave afgrænsninger inden for emnet etnicitet, for at kunne drage konklusioner. Vi har i dette beskrevet hvordan socialgrupper inddelt efter etnicitet kan forholde sig til sundhed, samt fundet at inddeling efter etnicitet ikke er en hensigtsmæssig måde at arbejde med ulighed i rygning i Danmark. 9

10 Uddannelse og rygning Vi vil i dette afsnit beskrive danske socialgrupper, inddelt efter uddannelse, i forhold til rygning. Figur 2: Rygevaner blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent. (Kilde: Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2013) På figuren ses antallet af daglige rygere i forhold til længden af højest fuldførte uddannelse hos både mænd og kvinder. Korte uddannelser er erhvervsfaglig uddannelse, mellemlange uddannelser er bacheloruddannelser og længerevarende uddannelser er kandidat-og forskeruddannelser(17). Der ses at andelen af daglige rygere er større ved de kortere uddannelseslængder. En sammenhæng mellem rygning og uddannelse kunne forklares med begrebet health literacy. Vi har tidligere i rapporten nævnt at rygning er noget man tillægger sig tidligere i ungdommen, før endt uddannelse. Derfor vil vi med uddannelse enten kun kunne udtale os om rygestop, eller vi må danne os et billede af en klasse hvor lang uddannelse og ikke-rygning går i arv. Vi har i ovenstående afsnit beskrevet danske socialgrupper, inddelt efter uddannelseslængde, og disses forhold til rygning, hvor fandt en stor sammenhæng mellem uddannelseslængde og andel rygere. 10

11 Indkomst og Rygning. Vi vil i dette afsnit beskrive danske socialgrupper, inddelt efter indkomst, og disses forhold til rygning. Et dansk review finder stærk sammenhæng mellem indkomst og rygning i Region Hovedstaden, ud fra Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 (18). Efter at have gennemgået det danske reviews kilde fandt vi, at de 11 % rygere der var tillagt folk med indkomst over kr., og de 30 % rygere der var tillagt folk med indkomst mellem og kr., ikke passede med noget der stod i kilden. Et studie fra Helsinki finder stærk sammenhæng mellem rygning og indkomstgrupper, delt i kvartiler(19). Vi har i dette afsnit beskrevet socialgrupper, inddelt efter indkomst, og disses forhold til rygning. Vi fandt, at der uden for Danmark var fundet stærk sammenhæng mellem indkomst og rygning. Socioøkonomisk status og rygning. Vi vil i dette afsnit beskrive begrebet socioøkonomisk status, og hvordan dette forholder sig til rygning. Socioøkonomi er en kombination af økonomiske og sociale forholde, begrebet bliver anvendt når man skal se de forskellige opdelinger i en befolkning efter social og økonomisk status. Når man skal klassificere socioøkonomi ligger man vægt på levevilkår. Da det desværre er svært, at måle levevilkår har man valgt at sætte fokus på faktorer der fortæller noget om hver enkelte persons sociale status i samfundet. Danmarks Statistik har tidligere taget udgangspunkt i hver enkelte persons arbejdsstilling, da arbejdsstilling og lønmodtagelse er en god måler for personers levevilkår det fortæller også om hvor man er placeret i hierarkiet, ens egenskaber og kunnen.(20) Som nævnt tidligere er rygning meget skadeligt og er med til at skabe en ulighed i sundhed. Det er dokumenteret at mennesker med lav socioøkonomisk status har en tendens til at begynde at ryge tidligere, blive mere nikotinafhængige, har sværer ved rygestop og bliver oftere ramt af rygerelaterede sygdomme. Når et land vælger at øge priserne på tobak, fører det ofte til et fald i forbruget af tobakken, modsat føre et fald i prisen til en stigning i forbrug. Hvis man øger prisen for tobak, er det mennesker med lav socioøkonomisk status der oplever større rygestop. Dette er med til at mindske uligheden i sundhed, da der sker en udligning. Derfor skal man lægge vægt på at hjælpe de unge med lav socioøkonomisk status, til både at undgå rygestart og hjælpe til med rygestop. Rygeintervention af Læge Charlotta Pisinger og overlæge, centerchef Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset i Glostrup. Ugeskrift for Læger

12 Det er værd at undersøgelsen har tolket sin kilde, The Effects of Tobacco Control Policies on Smoking Rates: A Tobacco Control Scorecard, brug af ordet Income group som socioøkonomisk status Der er problemer med inddelingen af socioøkonomiske grupper, da man mener at de tidligere grupperinger er blevet forældet og ikke kan bruges i dagens Danmark. Et andet problem man står overfor, er et ønske om at kunne sammenligne statistikker med andre lande i verden, og derfor bliver der stræbt efter en ændring i socioøkonomisk klassifikation. Dansk statistik har valgt at lave en ny socioøkonomisk klassifikation, kaldet SOCIO.(20) SOCIO-klassificieringen beskæftiger sig mest med hvorvidt man er i arbejde, og erhvervstypen. Andet litteratur (18,21) har defineret socioøkonomisk status som værende indkomst, uddannelsesniveau eller en kombination af begge. Vi har i dette afsnit gjort rede for begrebet socioøkonomisk status. Det er svært at bruge socioøkonomisk status som inddeling da der er forskellige definitioner for socioøkonomisk status, såsom husstandsindkomst og uddannelsesniveau. Derfor har vi valgt ikke at bruge socioøkonomisk status som en måde at inddele befolkningen på. Social arv og rygning Vi vil i dette afsnit gøre rede for begrebet social arv, og hvordan dette begreb forholder sig til rygning. Social arv er sammenhængen mellem den enkeltes livschancer og opvækstforhold. Opvækstforhold indebærer fx forholdene i familien, fysiske forhold såsom bolig og forholdene i de forskellige institutioner - daginstitutioner og uddannelsessystemet. Livschancer er med til at forklare, hvad sandsynligheden er for at få et godt arbejde, helbred og en god uddannelse, hvor de ovennævnte forhold om opvækst er gældende.(22) Man kan inddrage social arv og se, om det har en indflydelse på de lavt stillede i samfundets rygeadfærd. Fordelinger i en generation, afspejler en lignende fordeling i forældrenes generation - altså reproduktion fra generation til anden.(23) En undersøgelse for at klarlægge forældres påvirkning på sine børns rygevaner blev udgivet i Det viste sig i undersøgelsen, at børn med en mor der røg havde meget større risiko for at selv at blive rygere. Undersøgelsen viste også, at forældrenes indkomst, uddannelse og faderens rygevaner ikke ville have indflydelse på barnets senere rygevaner(24). Nogle andre undersøgelser tyder på, at når der er tale om rygning, er det ikke forældrene der har den største påvirkning på, om barnet begynder at ryge eller ej, da barnet prøver at løsrive sig fra sine forældre og prøver på at skabe sin egen identitet. Derfor er der undersøgelser der viser, at venner er hovedårsagen til, at de unge har en større tendens til at starte med at ryge.(25) 12

13 Ligesom der er forskel på, hvem der begynder at ryge, er der forskel på, hvem der stopper med at ryge. Man mener, at rygestop er stærkt forbundet med, hvilken socialgruppe man tilhører. Det vil sige, at de som tilhører en lav socialgruppe vil have lettere ved at fuldføre rygestop. I undersøgelsen defineres socialgruppe ud fra uddannelseslængde, hvor lavest uddannelse er lavest social gruppe.(26) Men måden, hvorpå de stopper med at ryge, kan påvirkes af både det sociale og fysiske miljø, hvilket fremelskes af ens uddannelse, i en sådan grad, at der udvikles forskellige rygenormer inden for et uddannelsesområde. Langtuddannede vil få mere følelsesmæssig- og social støtte til rygestop, mens kortuddannede vil få støtte i meget mindre grad.(26) Når man står med social arv generelt er det også vigtigt at have blik for, at konsekvenserne af social arv i sundhed kan have en kumulerende effekt: Figur 3: Diagram der beskriver de sociale forholds indflydelse på helbred og omvendt. (kilde: (3)) Vi har tidligere fundet, at der er sammenhæng mellem indkomst og den sundhedsrisici som rygning udgør. Da vi kun har fundet sammenhæng kan vi ikke konkludere at lav indkomst medfører rygning; det er muligt at rygning er med til at skabe lav indkomst og begge kan endda være rigtige. Et nedsat helbred kan tage den enkelte ud af arbejde med konsekvenser som stress og nedsat indkomst(27). Vi har i dette afsnit redegjort for social arvs påvirkning på rygestop. Man kan konkludere, at de der kommer fra en høj social klasse har en større tendens til at stoppe med at ryge, da de sidder inde med et bredere spektrum af viden end de fra en lav social klasse. Der er også en tydelig sammenhæng mellem rygestop og hvilken uddannelse man har, da der er mindre social støtte til de kortuddannede end de med en lang uddannelse. 13

14 Vi har i de ovenstående afsnit fundet sammenhænge mellem nogle sociale inddelinger og rygning. Vi fandt at etnicitet og rygning var svært at arbejde videre med i Danmark. Vi fandt at der var sammenhæng mellem indkomst og rygning uden for Danmark. Vi fandt at inddeling efter socioøkonomisk status var et begreb der også var svært at finde entydige definitioner for. Vi fandt at der stærk sammenhæng mellem uddannelseslængde og rygning. Vi fandt at en række af disse disponerende forhold går i arv og kan have en akkumulerende effekt. Social arv og uddannelse I dette afsnit vil vi forklare sammenhængen mellem social arv og uddannelseslængde, og hvordan disse har indflydelse på rygestop. Dette vil vi gøre for at finde ud af hvorvidt en rygnings-risikofaktor som uddannelseslængde er vidt tilgængelig for alle. Der er mange ting, der ligger til grund for de unges uddannelsesvalg. På den ene side er de unges uddannelsevalg præget af en individualiseringstendens, hvor valget af uddannelse er et identitesprojekt præget af en høj grad af selvrefleksivitet. På den anden side er der en række forudsigelser i unges uddannelsesvalg, der i praksis er præget af normalitet og pragmatiske overvejelser om fremtid og job - Senmoderniteten universitetsstuderende, 2007, Jens Peter Thomsen(28) Derudover ses forældrenes uddannelsesniveau som en væsentlig indflydelse på de unges uddannelsesvalg. Eksempelvis ses blandt danske universitetsstuderende en overrepræsentation af studerende, hvis forældre selv har en højere uddannelse. Dette siger noget om uligheden i rekrutteringen til universitetsuddannelserne, der ser lige så skæv ud i dag som for tredive år siden.(28) Da de universitetsstuderende ikke er en social homogen gruppe, grundet forskelle i deres sociale baggrund, kan der være forskel på hvor stor eller lille ens sandsynlighed er for at tage en given uddannelse afhængig af om man er barn af forældre med en kort eller lang uddannelse. Den relative uddannelseschance er en betegnelse som beskriver den sociale skæve fordeling på universitetsuddannelser. Generelt vil sandsynligheden for, at børn af forældre med lang videregående uddannelser selv tager en lang videregående uddannelse være syv gange større, end hos børn af ufaglærte forældre. Den relative uddannelseschance kan forklares på anden vis som noget, der udtrykker chanceuligheden mellem børn af højtuddannede og lavtuddannede forældre. På baggrund af et 3-4 måneders langt feltarbejde i 2006, hvor man fulgte 3-5. semester studerende på henholdsvis statskundskab, erhvervssprog og litteraturvidenskab, har man fundet at der er stor forskel i årsagen mellem valg af uddannelse. De erhverssprogstuderende specielt, men også de statskundsskabsstuderende, beskriver valget af uddannelse som en blanding af interesse og hensyn til fremtidige jobmuligheder. De litteraturvidenskabsstuderende udtrykker overvejende valg af uddannelse som udtryk for en personlig interesse, et nødvendigt valg, hvor jobmulighederne ikke betragtes som et problem, men som en selvfølge.(28) 14

15 De statskundskabs- og litteraturvidensskabstuderende lægger desuden vægt på en påvirkning fra hjemmet i forhold til uddannelsesvalg, hvor den er næsten fraværende hos erhverssprogsstuderende, hvis forældre er kortest uddannede blandt forældrene på de tre uddannelser. De universitetsstuderende kan derfor siges at være en heterogen gruppe, hvor nogle vælger uddannelse af interesse og andre af en stærk indflydelse fra hjemmet, og hvor jobmuligheder er en overvejelse. Men uanset hvilke interesser man har for en uddannelse, er ens social baggrund en helt igennem betydelig faktor for ens uddannelsesvalg, hvilket ses hos de erhvervssprogsstuderende.(28) Der ses en tydelig sammenhæng mellem social baggrund og uddannelsesvalg, samt social baggrund og uddannelsesstrategier. Social arv kan således gennem uddannelsesvalg have effekt på rygestop. Vi har fundet at der er lav migration mellem uddannelseslængdegrupperne. Forebyggelse af rygning Vi vil i dette afsnit beskrive tiltag sundhedsvæsnet har forsøgt, for at forebygge rygning, for at forstå hvilken indflydelse staten har på rygning og uligheden i rygning. Rygningens skadende virkning har været kendt siden 1950 erne, men man har fået væsentligt mere data om konsekvenser siden. Dette har ført til et meget omfattende forebyggelsesarbejde. Fra statens side har man i mange år gjort en stor indsats for at fremprovokere et fald i antallet af rygere, og i de sidste år, har man da også set et sådan fald. (5) Det antages at denne udvikling skyldtes, at der i dag ikke er helt så mange der starter med at ryge, samtidigt med at de gamle rygere dør. Der er dog også sket et fald i antallet af rygere, da nogle er stoppet med at ryge. Denne gruppe er mindre end det man ønsker, derfor bliver der stadig gjort en stor indsats for at afvænne rygere. Undersøgelser har vist, at op til 75,6% af rygerne ønsker at stoppe (dette tal varierer lidt inden for de forskellige kategorier af rygere), og at næsten 50% af de adspurgte rygere ønsker at få hjælp til rygestoppet.(5) Det antages, at det største problem der forekommer ved rygestop-forsøg er den store nikotinafhængighed den enkelte ryger har udviklet. I år 2000 fortalte 46% af de daglige rygere, at de inden for 5 år havde forsøgt at holde op med at ryge. Sandsynligheden for at holde op med at ryge er større ved smårygere end ved storrygere, og ved langtuddannede end ved kortuddannede(6). Det anbefales derfor at man benytter sig af nikotinsubstitutioner, samt individuel eller gruppebaseret rådgivning for at opnå et varigt rygestop. Op mod 25% af den danske befolkning angav i år 2007 at være tidligere rygere.(6) Strategier til forebyggelse af rygning Vi har i dette afsnit redegjort for nogle af de tiltag, den offentlige sektor i Danmark har forsøgt sig med for at forebygge og stoppe rygning. 15

16 Når man arbejder med forebyggelse kan det være hensigtsmæssigt at dele sundhedsvæsnets strategier op i hvorvidt de er individorienteret eller befolkningsorienteret. De befolkningsorienterede strategier bygger som regel op om at informere befolkningen om hvad der er det sunde valg, i forventning om at befolkningen vil handle herefter. Et eksempel på dette kan være Sundhedsstyrelsen Hver eneste cigaret skader dig kampagne, hvor bl.a. videoer forklarede cigaretters sundhedsskadelig konsekvenser visuelt(29). Foruden at være informativ har kampagnen også haft som mål at være opmærksomhedsskabende(30). Desuden er der indført lovgivning med tilsvarende advarsler på cigaretpakker. Med dette eksempel nærmer man sig en undergruppe af befolkningsorienterede strategier man kan kalde strukturel strategi. Strukturelle strategier beskæftiger sig med at skabe rammer omkring forebygning, ved for eksempel love eller afgifter omkring rygning. Den mest effektive måde at mindske rygning på fra statens side, er ved øget beskatning af tobaksvarer, hvorved prisen på disse stiger, og varerne bliver mere eksklusive.(6) Af andre rygerelaterede love kan man nævne rygeloven fra år 2007, der begrænser antallet af steder hvor man må ryge. Et ekstremt eksempel på forebyggelse via lovgivning havde været totalt forbud, men sådanne metoder er ikke nødvendigvis effektive da befolkningen gerne skal være med på loven for at overholde den(31). En anden måde at lave strukturel forebygning er ved at stille centre op hvor rygere kan henvende sig, for at få hjælp til at stoppe. Men denne enkelte persons henvendelse vil man også kunne argumenterer for er et udtryk for en individorienterede strategi; man ser således, at der er et overlap imellem strategierne. De individorienterede strategier virker via en henvendelse til den enkelte ryger. Hver eneste cigaret skader dig-kampagnen henviste til stoplinjen. Stoplinjen er et andet individuelt orienteret tiltag, hvor rygere der gerne vil stoppe, kan ringe ind og få gode råd og oplysning om rygestop. En samtale med en af stopliniens ansatte, tager i gennemsnit minutter, og er grundlagt i den enkeltes ønsker. Man kan efterfølgende få en samtale med den samme ansatte, hvilket skaber et trygt men også anonymt miljø(32). I 2012 blev rygeloven fra 2007 ændret, således at antallet af offentlige steder hvor det var tilladt at ryge blev indskrænket, og der blev også indført en anden lov, der påbød cigaret fabrikanter at markere deres produkter med advarende billeder i stedet for en simpel tekst advarsel.(33) Meningen med billederne på pakkerne er, at de skal starte en tankeprocess, der skal føre rygeren til at stoppe, eller afholde en ikke-ryger fra at starte, men undersøgelser har også vist at billederne spiller på følelser, som for eksempel frygt og ubehag. En undersøgelse hos den canadiske ungdom 6 år efter indførslen af billedadvarslerne, slog fast at op til 90% af de adspurgte unge mente at advarslerne havde givet dem nødvendige oplysninger om rygning og rygningens konsekvenser. En anden undersøgelse har vist at billederne er mere effektive end skrevne advarsler i Canada, men mindre i USA (34). 16

17 Fra statens side er kommunerne pålagt at tilbyde borgerne rygestopkurser. Kommunerne må selv regulere hvilken type kurser og hvilke materialer borgerne har tilgængelig, men for at hjælpe dem, frigav sundhedsstyrelsen en forebyggelsespakke, med over 200 tiltag og gode råd som den enkelte kommune kunne benytte sig af. Kommunernes forhold til disse pakker er ret blandede. Nogle kommuner følger mange af tiltagene, og mener at de hjælper rigtigt meget, mens andre helst ville se sig fri af dem. Endnu andre mener at pakkerne skal benyttes efter måde, og således prioriteres(35,36). Et eksempel på nogle af de tiltag pakkerne anbefaler, er gratis rygestopkurser. Som eksempel på disse kan nævnes Kom og Kvit - Rygestoptilbud og Rygestopkurser på hold.(37) Kommunerne har instruktionsbeføjelser til at etablere røgfri miljøer, som f.eks. sportshaller, fritidscentre og kommunale bygninger. Således kunne kommunen selv vælge om f.eks. skoler skulle være røgfri, indtil år 2012, hvor en ændring i rygeloven påbød at de skulle være det. Som eksempel kan nævnes Århus kommune der 1. marts 2013 indførte totalt rygeforbud i arbejdstiden for alle ansatte i kommunen, både inden- og udendørs. At fjerne rygepauser forventes at give mere kvalitet i de ansattes arbejde(36). Undersøgelser En måde man har forsøgt at vænne folk fra rygning og forbedre deres rygeadfærd er gennem Gold Standard Programme (GSP), som er et rygestopprogram henvendt til socialt udsatte, og som derfor har fokus på at takle den stadig stigende sociale ulighed i sundhed. Undersøgelsen fra 2001 er lavet blandt personer med lav uddannelse og de som modtager offentlig støtte, som følge af arbejdsløshed i Danmark. Dette er gjort ved at undersøge, hvilke faktorer der kan og ikke kan modificeres for at øge afholdenhed. Man finder at Gold Standard Programme for rygestop er mere effektiv for den del af den udsatte befolkning i Danmark med lang uddannelse eller dagpengemodtagere, men forskellen mellem disse to grupper og den del af befolknign der ikke er særligt udsatte. Undersøgelsen tyder på at individuelle Gold Standard rygestopprogrammer vil give en større succes blandt de med kort uddannelse og dagpengemodtagere til trods for at flest studier finder at rygestopprogrammer i grupper er mere effektive. (38) En norsk rapport, Sociale ulikheter i bruk av helsetjenester (39), finder at blandt folk med samme behov for de offentlige sundhedsydelser var brugen af disse større blandt folk med højere indkomst, socioøkonomisk status og særligt, fandt rapporten, var højere uddannelse en stærk indikator for den enkeltes brug af de muligheder som var stillet til rådighed. Det er dog et studie der dækker over brug af sundhedsvæsnet generelt. En anden rapport, Likt for alle: Sosiale skilninger i bruk av helsetenester(40), finder at folk af høj socioøkonomisk status bruger forebyggende og specialiserede sundhedstjenester oftere end dem med lavere socioøkonomisk status. Dem med lav socioøkonomisk status benyttede de akutte tjenester oftere. Det er interessant at bemærke at studiet fandt at dem med højest uddannelse sjældnere end alle andre grupper selv tog initiativ til at søge information. Rapporten henviser til en metaanalyse, Meta-analysis of 17

18 satisfaction with medical care: Description of research domain and analysis of overall satisfaction levels,, der har fundet at læger engagerer sig mere med højtuddannede. (41) Et studie med fokus på storrygere (måler 7 på FTND), undersøger virkningen af intense rygestopprogrammer over en kort tidsperiode (6 uger). Her fandt man at 33 % af deltagerene oplevede afholdenhed, og at storrygere havde en mindre andel med afholdenhed sammenlignet med det samlede resultat(33%). Afholdenhed var hyppigere blandt deltagere som havde været knyttet sygehuse sammenlignet med deltagere knyttet apoteker eller kommuner, og blandt deltagere med individuelle programmer sammenlignet med deltagere i gruppeprogrammer. (42) Vi har i dette afsnit fundet en række rygestoptiltag fra statens side. Vi har ikke fundet en samlet liste over statens tiltag. Nogle af statens tiltag har været med til at øge uligheden, og andre har vist sig at sænke uligheden. Da vi ikke har et samlet overblik over statens tiltag, har vi ikke kunnet vurdere hvorvidt statens kumulerede tiltag har øget eller sænket uligheden i rygning. 18

19 Problemformulering Vi har i løbet af vores problemanalyse fundet, at rygning er udbredt i Danmark til trods for dets sundhedsskaldelige effekt. Vi har fundet at sundhedsvæsnet gør en indsats for at nedsætte danskernes tobaksforbrug, men der er en skæv fordeling i hvem der stopper med at ryge. Særligt fandt vi sammenhæng mellem rygevaner og uddannelseslængde. Med dette grundlag har er vi nået til problemformuleringen: Hvorfor er der ulighed i frekvensen af rygestop blandt danskere med henholdsvis kort og lang uddannelse? Metodeafsnit I dette afsnit vil vi beskrive de metoder vi har brugt til at nå frem til vores problemformulering samt de metoder hvormed vi har besvaret den. Dette vil være relevant for senere at diskutere vores metoder og de konklusioner vi kan drage fra denne. Vores projektarbejde er opbygget efter Aalborg-modellen, hvor vi ud fra det overordnede emne om folkesundhed besluttede i fællesskab at beskæftige os med social ulighed i sundhed. Aalborg-modellen indledes med en brainstorm, og er efterfulgt af en problemanalyse, hvor et bredere perspektiv når frem til en problemformulering. Vi diskuterede de forskellige KRAM-faktorers påvirkning på sundhed og besluttede os for rygning. Vi undersøgte omfanget af rygning i Danmark med empirisk litteratursøgning, og fandt at uddannelseslængde var af afgørende betydning for rygestop. Vi har bl.a. set på, hvilke faktorer der har indflydelse på social ulighed i sundhed - med fokus på rygning, og vi har kunnet udelukke nogle af disse, da de ville blive sværere Efterfølgende arbejdede vi med vores problemformulering med deskriptiv og analytisk epidemologi, ud fra litteratursøgning. Vi benyttede databaserne Google Scholar, PubMed, Cochrane og Bibliotek.dk, til at finde relevante metaanalyser som grundlag for vores resultater. Vi har valgt at arbejde med problemstillinger som vil lede os frem til resultatet på vores problemformulering. Derfor valgte vi at undersøge udviklingen i uligheden af danske rygere, som blev gjort ud fra kvantitativ emperi, fra Statens institut for folkesundhed. Herefter undersøgte vi hvordan Early adopters og Health Literacy har indvirkning på rygestop. Dette blev besvaret med metaanalyser, som var lavet ud fra både kvalitative og kvantitative studiers dataindsamlinger. Vi startede med at have fokus på udviklingen i rygning i Danmark, men oplevede at det var nødvendigt at inddrage studier uden for Danmark, som beskriver tendenser, man også ser ved dansk rygeadfærd. Derfor ligger der en antagelse til grund for nogle af vores resultater om, at Danmark følger andre vestlige lande. 19

20 Gennem arbejdet med faktorer som påvirker til rygestop, fandt vi at rygestop ikke er afhængig af om forældre stopper med at ryge. Modsat tendenserne ved rygestart, er rygestop er afhængig af eksempelvis uddannelseslængde som påvirkes gennem social arv. Ulighed i faldet af danske daglig rygere med henholdsvis kort og lang uddannelse Vi vil i dette afsnit beskrive udviklingen i ulighed i dagligrygning i forhold til uddannelse, for at forstå omfanget af vores problemformulering. Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 beskriver udviklingen i den sociale ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel siden 1987 i den voksne befolkning, viser at der i perioden hos mænd der ryger dagligt, ses en stor ulighed mellem uddannelseslængder på <10 og 15 år. Begge uddannelsesniveauers procentpoint falder, men med forskellig hastighed (43). I samme periode blandt kvinder der ryger dagligt, ser man ligesom blandt mændene en tydelig ulighed mellem de to uddannelsesniveauer i løbet af de 24 år. I 1987 hos kvinder ser man dog en svag ulighed, og til forskel for de andre år ser man i perioden mellem 1987 og 1994 en stigning i antal daglig rygere hos kvinder. Der ses ikke den store forskel i ulighed hos mænd og kvinder i 2010, kurvene tyder dog på at mænd har en tendens til at have et større dagligt rygeforbrug (43). Samme undersøgelse viser, at danske mænd med lang uddannelse 1 fra 1987 til 1994 havde større fald i antallet af daglig rygere end danske mænd med kort uddannelse, og for danske mænd med lang uddannelse var faldet større end det samlede fald i danske mandlige daglig rygere. For kvinder er der fra 1987 til 1994 sket en stigning i antallet af daglig rygere med kort uddannelse og et fald i antallet af kvindelige daglig rygere med lang uddannelse. Antallet af kvindelige rygere med lang uddannelse som ryger dagligt er faldet mere end 5 procentpoint i forhold til det gennemsnitlige fald i antallet af kvindelige daglig rygere fra Danske kvinder med lang uddannelse har i perioden et større fald i antallet af daglig rygere end kvinder med kort uddannelse. Fra 1994 til 2000 falder andelen af danske mandlige daglig rygere med kort uddannelse 2,3 procentpoint, og de med lang uddannelse falder med 9,9 procentpoint, hvilket er 3 procentpoint mere end det gennemsnitlige fald for mandlige danske daglig rygere. For kvinder med lang uddannelse falder antallet af daglig rygere også mere end for kvinder med kort uddannelse. Antallet af danske kvindelige daglig rygere 1 Kort uddannelse er under 10 år og lang uddannelse er 15 år og derove, inklusiv grundskole 20

21 med lang uddannelse falder næsten dobbelt så meget som kvindelige daglig rygere med kort uddannelse. Danske mandlige daglig rygere falder fra 2000 til 2005 med 4,8 procentpoint, og faldet afhængig af uddannelseslængde viser ingen særlig forskel ved sammenligning mellem kort og langt uddannede danske mænd. For kvinder med lang uddannelse er faldet i antallet af daglig rygere 4,1 procentpoint og med kort uddannelse er faldet 2,5 procentpoint. Kvinder med lang uddannelse har større fald i antallet af daglig rygere i perioden Fra ses et fald på 5 procentpoint hos kvinder med lang uddannelse der ryger dagligt. Hos kvinder med kort uddannelse ses et markant fald i andelen der ryger dagligt. Her er der tale om et fald på 12,7 procentpoint, hvilket er mere end det dobbelte af kvinder med lang uddannelse. I denne periode ses også det største fald i gennemsnit hos kvindelige daglig rygere, hvilket er på 7,9 procentpoint(43). Se figur 4, 5 og bilag A Figur 4: Andel der ryger dagligt, opdelt i alder uddannelsesniveau, køn og årstal. Procent(43) 21

22 Figur 5: Andel der ryger dagligt opdelt i uddannelsesniveau, for mænd og kvinder. Aldersjusteret procent.(43) Udviklingen i uligheden i antallet af danske mænd og kvinder fra 1987 til 2010 er vist i figur 6. Figuren viser, at der for alle aldersgrupper er tendens til, at der blandt gruppen af danske daglig rygere med lang uddannelse er flere som stopper med at ryge i forhold til kortuddannede(43). Uligheden i andelen som ryger dagligt stiger fra 1987 til 2010 for både mænd og kvinder. Uligheden i rygning er fra 2010 til 2013 fortsat stigende. Sundhedsstyrrelsens rapport om Danskernes sundhed fra 2013 viser en tydelig sammenhæng mellem uddannelseslængde og antallet af danskere der ryger dagligt. Andelen af daglig rygere med kort uddannelse var i ,2 % og 7,1% for danskere med lang uddannelse. (5) Figur 6: Udvikling af ulighed i daglig rygning. Relativt koncentrationsindeks.(43) Danske rygere med lang uddannelse har en større andel som stopper med at ryge eller aldrig begynder at ryge, sammenlignet med danske rygere med kort uddannelse, hvorfor man ser en stigende social ulighed i rygning. 22

23 Rygestop blandt danskere med henholdsvis kort og lang uddannelse Vi vil i dette afsnit give forklaringer på hvorfor vi ser en ulighed i rygestop. At gennemføre rygestop kræver ressourcer af forskellig karakter. Både evne til at tilegne sig og agere efter ny viden indenfor for sundhed, sociale relationer og miljø spiller en afgørende rolle for rygestop. Man kan se på følgende to forholds relation til rygestop: Early adopters Health literacy Early adopters Ifølge Rogers Theory of Diffusion of Innovations vil langtuddannede være bedst til at tilegne sig ny adfærd. Hertil knytter man begrebet early adopters, og da rygning beskrives som en epidemi indelt i faser, vil langt uddannede naturligt være de første til at starte og stoppe rygeadfærden (21,44). Rygning bliver i denne model beskrevet som en epidemi med udvikling over forskellige faser, se figur 13. Epidemien kan betragtes ud fra fire faser, hvor første fase er den begyndende fase med en lav, men stigende rygeprævalens, og endnu ikke bevist evidens for mortalitet og morbiditet i relation til rygning. Rygning bliver mere socialt accepteret uden strategier for kontrol over tobaksforbrug. Under anden fase sker der en markant stigning i rygeprævalens, særligt blandt mænd, som når sit maksimum efterfulgt af kvinder, som er år bagefter i udviklingen. Der er endnu ikke forebyggelse for tobak eller oplysninger om tobaks sundhedsskadelige effekter. I tredje fase begynder prævalensen for mandlige rygere at falde efterfulgt af kvinder i slutningen af fasen. Rygningens heldbredskonsekvenser bliver udbredt blandt befolkningen, hvorfor prævalensen af rygning blandt kvinder ikke når et lige så højt maksimum som for mænd, tidligere i epidemien. I denne periode ser man, at faldet i rygeprævalens er betydningsfuldt større blandt personer med længere uddannelse uafhængig af køn, fordi denne gruppe er bedre til at indoptage konsekvenserne ved tobaksrygning, promoveret ved kampagner(44). Figur 7:Lopez model over rygeepidemiens faser(1). Udvikling i procentdel rygere blandt mænd og kvinder over 15 år, og procentdel som dør af rygning blandt voksne mænd og kvinder over 15 år.(44) 23

24 En undersøgelse af rygeadfærden i Schweiz viser, at rygeprævalensen blandt mænd generelt er faldende, mens kvinder med alle uddannelseslængder og mænd med kort uddannelse endnu ikke er på samme stadie i rygeepidemien som mænd med lang uddannelse(21). Danmark befinder sig nu, som mange andre nord- og vesteuropæiske lande i den fjerde og sidste fase af rygeepidemien, med et stigende fald i prævalens blandt kvinder med lang uddannelse og mænd med kort uddannelse(45). I takt med at rygeprævalensen for mænd og kvinder, vil falde vil man se et større fald blandt personer med højere socioøkonomisk status i forhold til de med lavere socioøkonomisk status(21). En undersøgelse af rygeepidemien fra 1950 til 2011 i Canada viser, at der imellem forskellige uddannelseslængder er en stigende forskel i rygeprævalens på trods af, at man ser en generel tendens til, at antallet af rygere for alle uddannelseslængder er faldende. Undersøgelsen viser rygeprævalens i forhold til socioøkonomisk status målt ud fra uddannelseslængde i 1974, 1996 og Fra 1999 til 2011 ses, at gruppen med lavere uddannelse har en større andel som begynder at ryge og mindre fald i rygeprævalens. Faldet i rygeprævalens blandt de med lavere socioøkonomisk status har været mindre markant sammenlignet med højere socioøkonomiske klasser og i 2011 var der 3.5 gange større rygeprævalens blandt mænd med kort uddannelse i forhold til mænd med universitetsuddannelse(46). I en interview-undersøgelse med 16 rygere som alle havde været rygere i en længere periode udtrykker deltagerne en ambivalent følelse over for rygestop. De ønsker alle at stoppe rygning som følge af finansielle forhold, sundhedsforhold og rygningens mindre acceptable status, men de mangler motivation (47). Samme forhold til rygestop er udtrykt i et dansk interview med kortuddannede danske rygere og eks-rygere (48). Begge interviews viser at rygningen er en del af en hverdagsrutine som er svær at opgive, og et rygestop vil skabe rod og forvirring i hverdagen, samt en følelse af ikke at være i kontrol. Rygningen giver en form for livsglæde. Det danske interview viser at det er svære at stoppe rygning for personer med lav uddannelse og dårlige økonomiske vilkår (48). 24

25 I relation til rygeepidemien og rygestop blandt personer med kort og lang uddannelse kan Rogers Theory of Diffusion of Innovations give en forklaring på hvorfor, der er en ulighed i rygestoppet afhængig af uddannelseslængder. Rogers Theory of Diffusion of Innovations beskriver, hvordan individer møder og tilegner sig ny adfærd afhængig af uddannelseslængde og socioøkonomisk status. Begrebet early adopters beskriver, at de med lang uddannelse og høj socioøkonomisk status er først til at integrere og tilegne sig ny adfærd, som efter nogen tids udbredelse vil nå de lavere sociale klasser. De med højere uddannelse vil således være først til at adoptere rygeadfærden, hvorefter rygeadfærden vil sprede sig til lavere stillede sociale grupper, som også ses i udviklingen af rygeepidemien. Betragter man også rygestop som en innovativ adfærd vil det også være de mere velstillede og langt uddannede som vil optage rygestopadfærden først. De med kort uddannelse vil komme ind i rygeepidemien senere, de vil nå en maksimal rygeprævalens senere, og de vil påbegynde den nye innovative rygestopadfærd senere end de langt uddannede. Langt uddannede mænd vil i rygeepidemien være early adopters, som vil være de første til at rumme rygestopkampagner og stoppe rygetendensen, efterfulgt af kortuddannede mænd og langt uddannede kvinder, og sidst kortuddannede kvinder. Rygeepidemiens første faser viser en omvendt social gradient i rygning som i den afsluttende fase bliver en social gradient i rygning, hvorfor vi i dag ser at rygning er koncentreret blandt folk med kort uddannelse(44,45). Vi har fundet at når man betragter udviklingen i rygning som en epidemi og sammenholder det med Rogers Theory of Diffusion og Innovations ser man, at rygestop først vil ramme mænd med lang uddannelse og høj socioøkonomisk status, efterfulgt af kvinder med lang uddannelse og høj socioøkonomisk status. De sidste grupper til at stoppe rygning er mænd med kort uddannelse og lav socioøkonomisk status efterfulgt af kvinder med samme uddannelseslængde og social position. Langt uddannede mænd og mænd med høj socioøkonomisk status er i rygeepidemien early adopters som er de første til at agere efter sundhedsvidenskab om rygning og derfor stoppe rygning. Health Literacy I dette afsnit vil vi redegøre for begrebet Health Literacy, og dettes forhold til uddannelseslængde. Ved analyse af to artikler vil vi finde en sammenhæng mellem Health Literacy og rygestop. Health Literacy er et relativt nyt begreb uden dansk oversættelse, og andelen af dansk litteratur om emnet er også begrænset (49). Det er et komposit begreb bl.a. brugt til at beskrive en vifte af resultater på sundhedsundervisning. Ved at forbedre forståelsen og evnen til at søge ny viden, omkring borgerens egen sundhed og for dennes muligheder for hjælp og assistance fra diverse sundheds institutioner samt kommunale- og regeringstiltag hjælper man borgeren til at kunne være opmærksom påd sin egen sundhed og søge hjælp om nødvendigt hvor det er muligt(50) 25

26 Konceptet har udviklet sig fra at beskrive læsefærdigheder, særligt sundhedsspecifikke ord, til at sundhedsstyrelsen i dag deler begrebet i tre niveauer(49) : Funktionel Health Literacy, som er ovennævnte evne til at læse og forstå medicinske termer. Interagerende Health Literacy, som beskriver evnen til at opsøge information og forholde sig bedømmende til denne. KritiskHealth Literacy, som beskriver evnen til at handle på den erhvervede viden til at opretholde sundhed. Health Literacy lægger sig op ad begreberne health numeracy, informationssøgende adfærd og empowerment. Sammenhæng mellem lav Health Literacy og lav uddannelseslængde findes der belæg for(49). Én undersøgelse, Associations Between Health Literacy and Established Predictors of Smoking Cessation, finder sammenhæng mellem rygning, målt med FTND (Fagerstrom Test for Nicotine Dependence), og Health Literacy, målt med REALM (Rapid Estimate of Adult Literacy in Medicine)(51). Undersøgelsen fandt at personer med lav Health Literacy testede for større nikotinafhængighed, en undervurdering af rygnings negative sundhedskonsekvenser og en overvurdering af rygnings positive sundhedskonsekvenser, med vægtkontrol nævnt som et eksempel i undersøgelsen, i forhold til folk med højere health literacy. Dog finder undersøgelsen ingen eller svag sammenhæng mellem et højere Health Literacy og en højere intention om, eller et højere self-efficacy til, et rygestop. Et andet amerikansk tværsnitsstudie, Which Literacy Skills are Associated with Smoking?, undersøger også rygning i forhold til literacy, men beskæftiger sig mere med hvilke former for kommunikationsfærdigher der giver det bedste billede af rygeadfærdundersøgelsen inddelte disse kommunikationsfærdigheder i læsefærdighed, lyttefærdighed, talefærdighed og numeracy. Numeracy er et begreb der beskriver evnen til at tolke tal og statistikker. Undersøgelsen fandt moderat sammenhæng mellem uddannelseslængde og både numeracy og læsefærdigheder, men svag sammenhæng mellem uddannelseslængde og tale-og lyttefærdigheder. Undersøgelsen fandt at øgede læsefærdigheder hang sammen med øgede odds for rygestop, og at øget numeracy kraftig øgede odds for rygestop. (52). Med de to undersøgelser har vi fundet belæg for sammenhæng mellem Health Literacy og rygestop. Da begge er tværsnitsundersøgelser kan vi dog ikke udtale os om, hvorvidt lavt Health Literacy fører til rygestop eller omvendt. Vi har i dette afsnit redegjort for begrebet rygestop, og fundet at det har relation til uddannelseslængde. Dernæst har vi i to artikler fundet sammenhæng mellem Health Literacy og rygestop. Sammenhæng mellem uddannelseslængde og rygestop kan findes via teorien om Health Literacy, som viser at dem med lav uddannelse har sværre ved at opsamle 26

27 viden om sundhed og handle herefter. De med længere uddannelse påvirkes af det omgivende miljø og egen health literacy til lettere at stoppe rygning. Tilhører man en højere social klasse ses også en tendens til at rygestop er lettere. Foruden at de med lang uddannelse og høj social klasse har lettere ved at stoppe rygning viser udviklingen af rygeepidemien at de også er early adopters, som er den gruppe der først stopper med at ryge. Diskussion Vi vil i dette afsnit diskutere metoden hvormed vi har fundet vores kilder. Vi vil også diskutere validiteten af disse kilder, og deres betydning for vores forklaringer på hvorfor man ser ulighed i rygestop. Rygning, betragtet som en epidemi ledet af gruppen af early adopters, forventes at have et fald i prævalens særligt blandt kvinder, og mænd med kort uddannelse. Dette er fundet på baggrund af The smoking epidemic in Switzerland - an empirical examination of the theory of diffusion and innovations og A descriptive model of the cigarette epidemic in developed countries. Denne teori om udviklingen af rygning vil således med tiden resultere i en mindre ulighed i rygning. Man ser nu, i sidste fase af rygeepidemien, at uligheden blandt mænd og kvinder med kort og lang uddannelse er relativ stor, men det forventes at disse gruppers rygeprævalens langsomt vil udlignes. The smoking epidemic in Switzerland - an empirical examination of the theory of diffusion and innovations er udført med deltagere fra Schweitz over 24 år. Personer under 25 år blev ikke inkluderet i undersøgelsen da de sandsynligvis endnu ikke er færdige med uddannelse, og de er mere tilbøjelige til at bo i forældrenes hus og derfor ikke adskille sig i socioøkonomisk status fra forældrene. Undersøgelsen sammenlignede enten livstids rygere med aldrig-rygere, eller tidligere rygere med ikke-rygere. Data fra studier fra Swiss Health Survey i 1997 blev anvendt til at give indtryk af påvirkningen af alder, cohort og tidsperiode. Deltagerne blev stillet samme spørgsmål i to undersøgelser fra 1997 og Undersøgelserne målte socioøkonomisk status gennem uddannelsesniveau, fordi uddannelsesniveau er mere stabil sammenlignet med indkomst eller erhverv. Derudover har en undersøgelse fra 2004 vist, at uddannelsesniveau giver stort set samme resultater for personers socioøkonomiske status, som hvis man måler socioøkonomisk status med flere indikatorer der berører personers sundhedsadfærd. Gruppen af uddannede blev inddelt i to: universitetsuddannelse/professionsuddannelse og andre uddannelsesniveauer. Studiets dataindsamling er fra 1997 og 2002, men rygeepidemien begyndte før 1997 og det har derfor ikke været muligt at dokumentere befolkningens rygetendenser i epidemiens første faser, som er et muligt bias ved tværsnitsundersøgelsen. Særligt for mænd findes kun data fra epidemiens afsluttende fase, som viser en faldende rygeprævalens i begge uddannelsesgrupper. 27

28 Tidsperioden hvorfra epidemien er beskrevet er 5 år med tværsnitsundersøgelser fra 1997 og 2002, hvilket giver en begrænsning i at det kun er en bestemt aldersgruppe man ser på i denne periode, og disses tendenser er ikke nødvendigvis gældende for den resterende befolkning. Der er i undersøgelsen taget højde for, at der sker stigende rygestop som følge af dårligt helbred forårsaget af rygning, ved at undersøge livslang rygning frem for nuværende tobaksforbrug. Da mængden af rygende kvinder med lang uddannelse i undersøgelsen er begrænset, er det ikke muligt at udtale sig om hvorvidt sandsynligheden for rygestop stiger med alderen, som det er tilfældet i den mandlige gruppe. Studiet er begrænset idét resultaterne bygger på tværsnitsundersøgelser, hvor der ikke tages højde for, at ældre kohorter har haft længere tid til at adoptere rygeadfærden, og derfor viser at ældre kohorter har større rygeprævalens. Dette kompenseres der dog delvist for ved at anvende deltagere over 24 år og livslang rygning. Studiet viser desuden at rygeepidemien eller Roger s Theory of Diffusion and Innovations ikke alene er årsag til den fundne udvikling i rygning. Ændringer på kort sigt eller særlige forhold i det undersøgte år - eksempelvis den gradvis stigende rygeprævalens blandt yngre højtuddannede mænd - har også indflydelse på rygeadfærden. Studiet udført på den schweiziske befolkning viser, at faldet i rygeprævalens har været mindre fra 1997 til 2002 blandt højtuddannede yngre mænd, hvorfor undersøgelsen finder behov for at øge forebyggelse af rygning blandt den yngre befolkning i Schweitz. A descriptive model of the cigarette epidemic in developed countries opstiller en teori om udviklingen af rygning som en epidemi. Studiet nævner at som andre epidemier vil der ikke gælde samme udvikling i tid, varighed og omfang for alle lande som gennemgår rygeepidemien. Modellen om rygeepidemien er kun til at beskrive og kategorisere perioder for udviklingen. Dog følger bl.a. Storbritannien, Sverige, Irland, Østrig, Belgien, Nederlandene og Australien modellens tidsperioder. Artiklen bygger på informationer om cigaretforbrug og tendenser for ryge-relaterede sygdomme for næsten 100 år, men informationerne varierer lande imellem. Forskellen i rygere i forhold til uddannelseslængde forklaret gennem konceptet Health Literacy, vil betyde uligheden fortsat vil stige. I afsnittet om Health Literacy fandt vi, at der var sammenhæng mellem Health Literacy og rygestop på baggrund af de to artikler Associations Between Health Literacy and Established Predictors of Smoking Cessation og Which Literacy Skills are Associated with Smoking?. Associations Between Health Literacy and Established Predictors of Smoking Cessation om Health Literacy, er en tværsnitsundersøgelse der er sket på baggrund af 402 deltagere ud af et ukendt antal adspurgte gennem bl.a. flyers og reklamer i en by med ca. 2,1 mil. indbyggere(53). Undersøgelsen blev foretaget i byen Houston, Texas i USA. Desuden blev folk spurgt i person ved sundhedsinstitutioner. Det mulige bias ved at spørge folk der allerede var mødt 28

29 op til sundhedsfremmende affærer, blev mindsket ved at udelukke folk der var i gang med, eller for nyligt havde været i gang med, et rygestop. Af de deltagende havde 27 % ikke gennemført den amerikanske grunduddannelse, svarende til 12 års uddannelse. 70% af deltagerne havde en lav husholdningsindkomst på under $ 10,000, sammenlignet med delstatens medianindkomst på ca. $ 52,000(54). Begge disse risikofaktorer havde undersøgelsen korrigeret for. Undersøgelsen målte rygning med FTND - som er en test der både tager antal cigaretter om dagen samt hvor lang tid der går til dagens første cigaret i betragtning - i forventning om at få et billede af nikotinafhængigheden og derigennem sandsynligheden for et vellykket rygestop. REALM undersøgelsen er en test for funktionel Health Literacy, hvor folk bliver bedt om at læse sundhedsrelaterede ord højt fra et ark. Ud fra testresultaterne delte man folk i to Health Literacy niveauer, høj og lav, ud fra en grænsescore. Foruden de to test blev deltagerne undersøgt for kendskab til risici relateret til rygning, samt selvvurderet intention og self-efficacy til rygestop. Undersøgelsen fandt at der ikke var forskel imellem deltagerne med højt og lav Health Literacys self-efficacy og intention til rygestop. Dette er imod vores forventning om at et større rygestop findes ved folk med større Health Literacy. Undersøgelsen henviser til at deltagerne ikke måtte have forsøgt et nyligt rygestop, hvilket kunne forklare dette. Det kunne dog være et udtryk for REALMtesten, der trods alt kun måler evnen til at læse højt fra et givet ark, ikke er tilstrækkelig til at måle en persons kritiske Health Literacy. En anden årsag kunne skyldes et muligt bias som undersøgelsen ikke har taget højde for; med udgangspunkt i undersøgelsen selv, fandt vi jo at folk med et højere Health Literacy var mere pessimistiske i deres opfattelse af rygnings konsekvenser. Det er muligt at når nu intention og self-efficacy til rygestop er blevet målt ud fra forsøgsdeltagernes egen vurdering, har dem med et højere Health Literacy også haft større indsigt i rygnings afhængighedsskabende effekt, hvilket har fået dem til at vurdere egen self-efficacy til rygestop svarende til deltagerne med et lavere health literacy. Da undersøgelsen er fra Houston, Texas, med udgangspunkt i deltagere hvor 70 % er etnisk afrikansk-amerikanske, samt udsatte økonomisk, repræsenterer undersøgelsen ikke nødvendigvis tilstanden i Danmark. Det skal desuden tages i betragtning, at det er en tværsnitsundersøgelse, så der kan ikke bestemmes om Health Literacy fører til rygestop, eller om der er en direkte sammenhæng, kausalitet, imellem dem.(51) Which Literacy Skills are Associated with Smoking? undersøgelsen er baseret på 612 deltagere af 914 adspurgte. De undersøgte kom fra undersøgelsen målte deltageres læsefærdigheder, lyttefærdigheder og talefærdigheder gennem WJ III testen. WJ III, Woodcock-Johnson III, blev brugt til at måle læsefærdigheder ved at lade den undersøgte fylde manglende ord ud i en sætning. Lyttefærdigheder blev målt ved at lade den undersøgte følge instrukser til at finde et punkt på et billede. Talefærdigheder blev målt ved at lade den undersøgte genfortælle en historie som man tidligere var blevet fortalt. Numeracy blev målt ved at lade den undersøgte vurdere risiko i fiktive scenarier, fx hvor mange plat i 1000 møntkast.(52) Der blev ikke fundet sammenhæng mellem læsefærdigheder og rygestart eller læsefærdigheder og antal cigaretter røget. Stærke sammenhænge mellem 29

30 læsefærdigheder, numeracy og rygestop fandtes. Dette passer meget godt med vores forventning omkring Health Literacy. Det skal dog tages i betragtning at det er en tværsnitsundersøgelse, så det kan ikke bestemmes om læsefærdighederne førte til rygestop, eller om der overhovedet er direkte sammenhæng imellem dem. Undersøgelsen er sket på et baggrund af deltagere der i faktorerne etnicitet og indkomst er mere sammenlignelige med Danmark end Associations Between Health Literacy and Established Predictors of Smoking Cessation, men er stadig foretaget udelukkende i USA. Ligesom den anden undersøgelse er den en tværsnitsundersøgelse, og der følger samme begrænsninger med dette. Undersøgelsens brug af læsefærdighed og numeracy oversættes ikke direkte til vores definition for Health Literacy, men læsefærdighed er et af udgangspunkterne for Health Literacy. Desuden passer undersøgelsen af numeracy med den bredere forståelse af funktionel health literacy som informations forståelse. Diskussion af metode Til at finde kilderne til afsnittet om Health Literacy søgte vi på PubMed med de to søgeord Health Literacy AND Smoking Cessation. Det er umiddelbart ikke så mange søgeord, hvilket kunne have givet et bredt og upræcist resultat. Det var dog hensigtsmæssigt, da der ikke er skrevet så meget litteratur om emnet. Af samme grund søgte vi på PubMed, da denne database er den største. Vi søgte litteratur fra udlandet, hvilket har kunnet gøre at resultaterne ikke gør sig gældende for Danmark. Vores brug af kilder skrevet på andre sprog har åbnet op for fejlfortolkning. En del litteratur er fundet på databasen google scholar der ulig Cochrane s og MedLine s artikler, ikke har gennemgået et peer review. Vi har desuden benyttet os af bibliotek.dk for at finde danske matrialer. Bibliotek.dk er hensigtsmæssig til at finde danske kilder, og vores resultater var da også ofte rapporter. Mange af de rapporter vi fandt, fandt vi først på Bibliotek.dk, hvorefter vi fandt dem i pdf-format via Google Scholar. Rapporterne er i de fleste tilfælde blevet udarbejdet af Sundhedsministeriet, og omhandler bl.a. danskernes rygevaner siden Ved at benytte bibliotek.dk, har vi således fået et godt overblik over hvilke danske rapporter og undersøgelser der er tilgængelige. Af søgeord har vi bl.a. brugt rygning, rapport, folkesundhed og social ulighed. For at optimere vores litteratursøgning kunne vi have benyttet os af flere søgebilag, eksempelvis et søgebilag for hver ny problemstilling vi undersøgte, for at gøre vores søgning mere specifik og detaljeret. Som et redskab til at finde kilder i nogle af rapportens dele har vi anvendt vores gennemgåede artiklers referencer. Dette har kunnet betyde at vores perspektiv i rapporten ikke har været særlig stort. Denne måde at søge på har også gjort at vi har fundet emperi for at bekræfte vores teorier, frem for at søge modstridende resultater. En årsag til dette var at søgning på de tidligere nævnte databaser ikke gav relevante resultater, da litteraturen om de pågældende emner er begrænset. 30

31 Vi har fundet to mulige årsager til hvorfor, der er ulighed i frekvensen af rygestop blandt danskere med henholdsvis kort og lang uddannelse. Vi fandt belæg for at rygestop kan beskrives som en innovativ adfærd, som højtuddannede er de første til at tillægge sig, de højtuddannede kaldes således early adopters. Sammenkobler man teorien med at rygning er en epidemi så vil de kortuddannede følge rygestop adfærden senere. Man forventer derfor, at uligheden mellem kort- og langtuddannede vil blive mindre. Vi fandt belæg for at rygestop kan forklares ved at dem med højere uddannelse har større Health Literacy. Da rygning er usundt vil de med større Health Literacy have nemmest ved at stoppe denne adfærd. Med denne model kan det forventes at uligheden i rygestop, mellem kort- og langtuddannede, ikke bliver mindre. De to modeller koblet sammen viser, at de højtuddannede har størst Health Literacy, og på grund af denne er de early adopters. Ifølge Health Literacy modellen vil de lavtuddannede ikke stoppe med at ryge uden at man forbedre deres Health Literacy. Dette går imod hvad vi har fundet ud af om rygeepidemien, medmindre at de kortuddannede øger deres rygestop frekvens ved at emulere de højtuddannedes adfærd. Perspektivering Vi vil i dette afsnit sammenligne vores konklusion med artiklen Scenarios of future lung cancer incidence by educational level: Modelling study in Denmark, der har lavet forudsigelser for Danmarks fremtidige rygetilstand. Med dette vil vi se på indflydelsen af uligheden på samfundet, og diskutere fremtidig forskning.(55) Scenarios of future lung cancer incidence by educational level: Modelling study in Denmark er en artikel der estimerer den fremtidige lungekræftprævalens. Undersøgelsen har brugt programmet Prevent til at lave estimeringer om lungekræftprævalensen i Danmark i Prevent estimerer forandringer i lungekræft incidens gennem forandringer i rygeprævalens. Undersøgelsens baggrund i lungekræft betyder, at den skal lave lange forudsigelser, da det er en langsomt udviklende sygdom. Dette betyder at estimeringen har set bort fra en række faktorer, som også har været relevante for udviklingen af lungekræft. Ligesom os har undersøgelsen målt uligheden i rygning gennem en opdeling i uddannelseslængde. Undersøgelsen opstiller en række scenarier for hvordan rygning vil udvikle sig: Et baseline scenarie hvor rygestop og rygestart i fremtiden er uændret i forhold til Et scenarie hvor rygestartfrekvensen vil falde med 50 % over de næste 15 år. Et scenarie hvor rygestopfrekvensen vil stige med 50 % over de næste 15 år. Et scenarie der kombinerer rygestop og rygestart scenarierne. Disse fire scenarier forudser alle en vækst i uligheden i rygning.(55) Ved et femte, levelling-up, scenarie ser man at frekvens i rygestop- og start for de med kort og mellemlang uddannelses vil stige til de højtuddannedes niveau over 31

32 de næste 15 år. Dette er det eneste scenarie hvor uligheden i rygning, og derigennem lungekræft, vil falde. Det er også det scenarie der ser det laveste absolutte fald i rygning.(55) Scenariet om Health Literacy forventer kun et fald i rygestop gennem øgede tiltag rettet mod bestemte befolkningsgrupper, hvilket er i overensstemmelse med Scenarios of future lung cancer incidence by educational level: Modelling study in Denmark. (55) I vores scenarie om innovativ adfærd fandt vi, at tiltag ikke er en nødvendighed for at nedsætte uligheden på længere sigt. Eventuelle tiltag vil dog kunne øge udviklingen. Tiltag kan derfor for vores scenarier ses som en måde at mindske uligheden i rygestop på. Ifølge Scenarios of future lung cancer incidence by educational level: Modelling study in Denmark vil et fald i rygestart give et meget større fald i lungekræft end en tilsvarende stigning i rygestop. Ulempen ved at sætte ind overfor rygestart er dog at det vil tage længere tid før man vil kunne opleve et fald i prævalensen af lungekræftsåledes kan det diskuteres, hvorvidt man på nuværende tidspunkt skal gribe ind overfor rygestop eller rygestart. (55). Ligesom os havde undersøgelsen svært ved at finde og vurdere den danske stats tiltags indflydelse på uligheden. Dette er et område som fremtidige undersøgleser med fordel kan belyse. Vi kan derfor ikke vurdere hvilken metode der økonomisk er mest hensigtsmæssig. Det er værd at diskutere, hvorvidt det er etisk korrekt at mindske uligheden, selv om disse ressourcer kun kommer en stadig mindre gruppe af befolkningen til gode. Det fremgår af deres undersøgelse at et indgreb overfor uligheden ikke vil sænke det absolutte antal lungekræft-tilfælde i landet, så meget som et indgreb over den brede befolknings rygestart-eller stop. Med vores udgangspunkt i at Health Literacy følger med uddannelse ser vi også at dele af befolkningen i forvejen har grundlag for at fralægge rygning. Fremtidig kunne man undersøge hvilken gennemslagskraft statens rygestoptiltag har og for hvilke penge. Vil man for samme ressourcer kunne nedbringe Danmarks absolutte rygeprævalens, men primært de med længere uddannelse. Her ville man skulle prioritere om sundhedsvæsnet skal beskæftige sig med at nedbringe antallet af fx. kræfttilfælde eller nedbringe uligheden. Man vil stå med en problematik om hvorvidt man skal stille større ressourcer til rådighed for et mindre fald i konsekvenserne af rygning, frem for et overordnet større fald i konsekvenserne af rygning i befolkningen i alt, dog hovedsageligt blandt de højtuddannede. Men for at kunne udtale sig om dette, vil man først skulle undersøge hvilken effekt rygeforebyggelses-og rygestopkampagnerne har og for hvilke omkostninger. Konklusion Vi har i denne rapport arbejdet inden for emnet social ulighed i sundhed. Inden for social ulighed fandt vi at der var særlig stor ulighed blandt folk med forskellige uddannelseslængders rygning. Vi fandt at der ikke var meget mobilitet i danske befolkningsgrupper delt på uddannelseslængder. Vi fandt ikke 32

33 et samlet overblik over den danske stats kumulerede indflydelse på ulighed i rygning. Vi nåede frem til problemformuleringen Hvorfor er der ulighed i frekvensen af rygestop blandt danskere med henholdsvis kort og lang uddannelse? Vi har fundet at forskellen i frekvensen i rygestop imellem kort- og langtuddannede kan forklares ved en forskel i Health Literacy. Det kan også forklares ved at opfatte rygestop som innovativ adfærd, hvor dem med længere uddannelse er early adopters. Disse teorier udelukker ikke hinanden, da health literacy ikke udtaler sig om fremtiden. Litteraturliste (1) social ulighed Gyldendal - Den Store Danske. Available at: ocial_ulighed. Accessed 6/2/2014, (2) Social ulighed i sundhed. 2013; Available at: Accessed May 19, (3) Diderichsen F, Andersen I, Celie Manuel C. Ulighed i sundhed Årsager og indsatser, (4) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, (5) Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Juel K. Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil (6) Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten (7) Lange P. KOL. 2012; Available at: Accessed June 6, (8) Passiv rygning og helbredsmæssige konsekvenser. Available at: Accessed 6/2/2014, (9) Ekholm O, Juel K. National Sundhedsprofil for Unge (10) Christensen AI, Severin M, Holmberg T, Eriksen L, Toftager M, Zachariassen A, et al. KRAM-undersøgelsen i tal og billeder. : Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed; (11) Glümer C:, L. Sundhedsprofil Forebyggelse. Sundhedsprofil Forebyggelse (12) Dalum P, Jensen P. Hvordan forebygges børns og unges rygestart. Årsager til rygestart og effekten af rygeforebyggelse.kræftens Bekæmpelse (13) Juel K, Koch MB. Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år - Betydning af rygning og alkohol (14) Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel K. Sundheds og sygelighed i Danmark 2010 og udvikling siden (15) Mygind A, Kristiansen M, Krasnik A, Nørredam ML. Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici-betydningen af etnicitet og migration

34 (16) Holmberg T, Ahlmark N, Curtis T. " State of the art report" Etniske minoriteters sundhed i Danmark (17) Ulighed i Sundhed - kroniske og langvarige sygdomme <br /> (18) Hansen BH. Udvikling i social ulighed i rygning og fysisk inaktivitet i RegionHovedsstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, 2010 <br /> <br /> (19) Stewart DW. Socioeconomic status and Smoking - Analysing inequalities with multiple indicators,. 2013(American Journal of Public Health). (20) Socio<br />Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation. Socio - Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation 1997(1). (21) Kuntsche S, Gmel G. The smoking epidemic in Switzerland-an empirical examination of the theory of diffusion of innovations. Sozial-und Präventivmedizin 2005;50(6): (22) Ploug N. Social arv og social ulighed. : Hans Reitzel; (23) Michelsen N, Modvig J, Petersson B, Schroll M. Klinisk socialmedicin. : Handelshøjskolens Forlag; (24) Osler M, Clausen JO, Kaas KI, Jensen GB. Rygning som social arv <br /> <br />. 1997;158/17(Ugeskrift for læger): (25) Wohllebe ULB. Forældre og venners betydning for unges rygeadfærd: en undersøgelse af sociale relationers betydning for rygning blandt årige danske unge. : Master of Public Health, Københavns Universitet; (26) Johnson W, Kyvik KO, Mortensen EL, Skytthe A, Batty GD, Deary IJ. Does education confer a culture of healthy behavior? Smoking and drinking patterns in Danish twins. Am J Epidemiol 2011 Jan 1;173(1): (27) Christensen AI, Hesse U. Sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte borgere:-analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under revalidering (28) Thomsen JP. Senmodernitetens universitetsstuderende? Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2007;2(4):4-11. (29) "Hver eneste cigaret skader dig" - kampagne Available at: Accessed 6/2/2014, (30) "HVER ENESTE CIGARET SKADER DIG"<br />- Evaluering af Sundhedsstyrelsens rygestop-kampagne<br />oktober januar "Hver eneste cigaret skader dig" - Evaluering af Sundhedsstyrelsens rygestopkampagne oktober januar (31) Aarestrup AK, Due TD, Juel K. Evaluering af loven om røgfri miljøer: Lov nr.512 af 6.juni (32) Døssing M. Stoplinjen. 27/ : (33) Lov om advarsler - Kræftens Bekæmpelse. Available at: Accessed 6/2/2014, (34) Hammond D. Health warning messages on tobacco products: a review. Tob Control 2011 Sep;20(5): (35) Toft O. Sundhedssborgmester advarer mod flere forebyggelsespakker

35 (36) Bureau R. Aarhus bandlyser tobaksrøg (37) Søgning over danske kommuners rygestop tilbud<br />Sundhed.dk (38) Neumann T, Rasmussen M, Ghith N, Heitmann BL, Tonnesen H. The Gold Standard Programme: smoking cessation interventions for disadvantaged smokers are effective in a real-life setting. Tob Control 2013 Nov;22(6):e Epub 2012 Jun 16. (39) Jensen A. Sosiale ulikheter i bruk av helsetjenester (Social inequalities in use of health care services). Statistics Norway: Oslo-Kongsvinger (40) Finnevold J. Likt for alle: <br />Sosiale skilninger i bruk av helsetenester. Likt for alle: Sosiale skilninger i bruk av helsetenester (41) Hall JA, Dornan MC. Meta-analysis of satisfaction with medical care: description of research domain and analysis of overall satisfaction levels. Soc Sci Med 1988;27(6): (42) Neumann T, Rasmussen M, Heitmann BL, Tønnesen H. Gold standard program for heavy smokers in a real-life setting. International journal of environmental research and public health 2013;10(9): (43) Koch MB, Davidsen M, Juel K. Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden : (44) Lopez AD, Collishaw NE, Piha T. A descriptive model of the cigarette epidemic in developed countries. Tob Control 1994;3(3):242. (45) Corsi DJ, Boyle MH, Lear SA, Chow CK, Teo KK, Subramanian S. Trends in smoking in Canada from 1950 to 2011: progression of the tobacco epidemic according to socioeconomic status and geography. Cancer Causes & Control 2014;25(1): (46) Clancy N, Zwar N, Richmond R. Depression, smoking and smoking cessation: a qualitative study. Fam Pract 2013 Oct;30(5): (47) Bach B, Dehn P, Jense JM. Sundhed og rygestop i et hverdagslivsperspektiv - en kvalitativ interviewundersøgelse blandt kortuddannede. Sundhed og rygestop i et hverdagslivsperspektiv :5-5-8, (48) Madsen MH, Højgaard B, Albæk J, Sundhedsinstitut D. Health literacy: begrebet, konsekvenser og mulige interventioner: notat. : Sundhedsstyrelsen; p. 5, 15. (49) Nutbeam D. Health literacy as a public health goal: a challenge for contemporary health education and communication strategies into the 21st century. 2006; Available at: Accessed 6/2/2014, (50) Stewart DW, Adams CE, Cano MA, Correa-Fernández V, Li Y, Waters AJ, et al. Associations Between Health Literacy and Established Predictors of Smoking Cessation. Am J Public Health 2013;103(7):e43-e49. (51) Martin LT, Haas A, Schonlau M, Derose KP, Rosenfeld L, Rudd R, et al. Which literacy skills are associated with smoking? J Epidemiol Community Health 2012 Feb;66(2): (52) Houston Facts and Figures. Available at: Accessed 6/2/2014,

36 (53) Noss A. Household Income: 2012 <br />American Community Survey Briefs. Household Income: American Community Survey Briefs (54) Menvielle G, Soerjomataram I, De Vries E, Engholm G, Barendregt JJ, Coebergh JW, et al. Scenarios of future lung cancer incidence by educational level: modelling study in Denmark. Eur J Cancer 2010;46(14):

37 Bilag A: Udvikling i social ulighed i rygning Udvikling for mænd: Andelen af danske mænd som ryger dagligt med kort uddannelse (<10 år), lang uddannelse ( 15 år) og gennemsnitsligt fald for alle uddannelseslængder (<10 år,10-12 år, år og 15 år) Mænd <10 år 15 år Gennemsnit ,8 40,6 50, ,8 34,7 45, ,5 24,8 38, ,9 21,1 33, ,6 14,1 24,1 Faldet i daglig rygere målt mellem årene angivet over procentpoint: Uddannelseslængde 1987 til til til 2005 til <10 år 4,0 2,3 3,6 11,6 15 år 5,9 9,9 3,7 7,0 Gennemsnit 5,1 6,9 4,8 9,2 Kommentarer Langt uddannede falder mere end gennemsnittet Langt uddannede falder mere end gennemsnittet Ingen særlig forskel mellem kvinder og mænd Kort uddannede falder mere end gennemsnittet Udvikling for kvinder: Andelen af danske kvinder som ryger dagligt med kort uddannelse (<10 år), lang uddannelse ( 15 år) og gennemsnitsligt fald for alle uddannelseslængder (<10 år,10-12 år, år og 15 år) Kvinder <10 år 15 år Gennemsnit ,2 (stigening på 1,2) 36,2 42, ,8 25,4 37, ,0 21,6 33, ,0 17,5 28, ,8 20,9 20,9 Faldet i daglig rygere målt mellem årene angivet over procentpoint: Uddannelseslængde 1987 til til til 2005 til <10 år 2,0 3,8 4,7 2,0 15 år 2,5 4,1 4,3 2,5 Gennemsnit 12,7 5,0 7,9 12,7 Kommentarer Langt Langt Ingen uddannede uddannede særlig Kort uddannede 37

38 falder mere end gennemsnittet falder mere end gennemsnittet forskel mellem kvinder og mænd falder mere end gennemsnittet Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987, Mette Bjerrum Koch, Michael Davidsen, Knud Juel, Statens institut for folkesundhed, side

39 Bilag 1: Søgebilag Navn: Marie Svostrup Petersen, Simun Ole Niclasen, Michael Mørch, Nasro Ahmed Mali, Yasmin Lunding og Vivian Oche Gruppe: 210 Vejleder: Anna Marie Balling Høstgaard Beskriv emne Titel: Social ulighed i rygning Problemformulering: Hvorfor er der ulighed i frekvensen af rygestop blandt danskere med henholdsvis kort- og lang uddannelse? Beskriv søgestrategi Database /informationskilde Begrundelse for valg af kilde PubMed PubMed er den vigtigste og største database inden for alle områder af medicin, hvilket gør den til en primærkilde inden for litteratursøgning på området. PubMed dækker desuden alle litteraturtyper, undtagen bøger. Google Scholar Google Scholar er en søgemaskine, der begrænser en søgning til videnskabelige artikler og bøger. Ligesom Google benytter Google Scholar fuldtekstsøgninger, og man kan desuden på Google Scholar søge artikler på andet sprog end engelsk. Bibliotek.dk Bibliotek.dk er den centrale database, som giver en dansk vinkling af emnet. Det er også den danske nationalbibliografi, hvilket betyder at litteratur publiceret på dansk findes her. Infomedia Infomedia er en database med tekster fra en lang række danske aviser og tidsskrifter, og kun dem som er registreret hos bibliotek.dk, har man adgang til. Ligesom Bibliotek.dk vil man kun kun søge på dansk, og den beskæftiger sig derfor ikke med 39

40 udlandet. Cochrane Cohranes vigtigste database er the Cochrane systematic reviews, som består af evalueringer og metaanalyser, som sammenfatter og fortolker resultater, som er fremkommet ved medinsk forskning. Artikler man finder her, vil derfor være af højt kvalitet, dog mere kliniskorienteret. Men Identificer delemner (facetter) ud fra din problemformulering. Dernæst identificer hvilke søgeord/søgetermer der er aktuelle for at dække problemstillingen? Det er en fordel at dele søgeordene op efter, hvad der beskriver de enkelte delemner/facetter. Bibliotek.dk (a) Livsstilsændring (b) Målgruppe (c) Interventioner OR Kontrollerede emneord: Rygestop Smoking cessation Smoking stoppage Rygeophør Fritekst: Rygestop Kontrollerede emneord: Kort uddannelse Lang uddannelse Kortuddannede Langtuddannede Faglærte Uudannede Danskere Danmark Fritekst: Kort uddannelse og lang uddannelse Danmark Kontrollerede emneord: Health literacy Empowerment Sundhedsrelateretinformation Early adopters Rygetiltag Fritekst: Health literacy Early adopters Rygetiltag PubMed (a) Livsstilsændring (b) Målgruppe (c) Interventioner 40

41 OR Smoking cessation Smoking stoppage Fritekst: Smoking cessation Lower educational level Higher education Low-skilled Skilled Danish Danes Denmark Fritekst: Higher education Lower educational level Denmark Health literacy Empowerment Health-related knowledge Early adopters Approaches to smoking cessation Fritekst: Health literacy Early adopters Approaches to smoking cessation Google Scholar (a) Livsstilsændring (b) Målgruppe (c) Interventioner OR Kontrollerede emneord: Rygestop Smoking cessation Smoking stoppage Rygeophør Fritekst: Smoking Kontrollerede emneord: Kort uddannelse Lang uddannelse Kortuddannede Langtuddannede Faglærte Ufaglærte Uudannede Danskere Danmark Fritekst: Kort uddannelse Kontrollerede emneord: Health literacy Empowerment Sundhedsrelateretinformation Early adopters Rygetiltag Fritekst: Health literacy 41

42 cessation og lang uddannelse Denmark Early adopters Rygetiltag Afgrænsninger i databaserne (Eksklusion/Inklusion) (f.eks. publikations år, sprog, geografisk område, studietype, publikationstype, alder) Database Afgrænsning: Bibliotek.dk Materialetype: avisartikler tidsskriftartikler bøger Sprog: eng og dansk PubMed (Medline) Published in the last 14 years English language Google Scholar Datobegrænsning: Cochrane Google Scholar Smoking cessation, higher education, low educational level, Denmark Smoking cessation, social inequality, Denmark Århus, Rygning PubMed Smoking cessation, educational level, Denmark Bibliotek.dk Rygning* rapporter Infomedia Socioøkonomisk status, Rygning Resultat af søgningen Indsæt skærmdump fra din søgehistorie i dette afsnit. Det er vigtigt at dokumentere, hvordan du har kombineret dine facetter. Det skal fremgå tydeligt, hvor mange relevante artikler, der vælges ud af slutresultatet f.eks.: Google Scholar: 42

43 PubMed: Infomedia: 43

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan 2019-2020 1 Sammen om et røgfrit Gladsaxe Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger

Læs mere

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018 WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere