Få udvidet dit fagbibliotek (fortsat)

Transkript

1 STILLINGSOPSLAG: Brænder du for psykiatrisk sygepleje og faglig formidling? i redaktionsgruppen for søger vi 3 nye medlemmer! Vi er en gruppe psykiatriske sygeplejersker, der fire gange om året mødes en hel dag for at planlægge næste udgave af. Mellem redaktionsmøderne består arbejdet blandt andet i at være opsøgende i forhold til skribenter og annoncører, opdatere og udvikle hjemmesiden, vejlede ved artikelskrivning eller måske selv skrive en artikel. Visionerne for bladet er mange, hvorfor vi netop har planlagt at afholde et strategiseminar i maj Arbejdet i redaktionen er frivilligt og ulønnet. Vi tilstræber geografisk spredning, så vi har en redaktion, der repræsenterer hele Danmark. I øjeblikket er vi tre fra Region Hovedstaden og én fra Region Nordjylland. Det allervigtigste er Få udvidet dit fagbibliotek (fortsat) Kroppens ambivalens - skizofreni, fysisk aktivitet og motivation Af Ane Moltke Frydenlund 2010 Motivationssamtale i sundhedssektoren Af Stephen Rollnick og William R. Miller Hans Reitzels Forlag 2009 Personlighedsforstyrrelser moderne relationel forståelse og behandling af borderline-lidelser Af Carsten René Jørgensen Hans Reitzels Forlag 2.udgave, 2009 Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering - en recoveryorienteret tilgang Af Lene Falgaard Eplov, Lisa Korsbek, Lone Petersen og Mette Olander Munksgaard Danmark 2010 dog, at du er engageret i og har en interesse for formidling af den psykiatriske sygepleje. Lyder redaktionsarbejde som noget for dig, og kan det forenes med dit arbejde vil vi i redaktionen meget gerne høre fra dig. Du er velkommen til at kontakte redaktør Lise Klingenberg på tlf for flere oplysninger om redaktionsarbejdet. Ansøgningsfrist er den 15. december Ansøgning sendes elektronisk til Lise Klingenberg på klinge36@hotmail.com. Relation før metode Af Sverker Belin Akademisk Forlag 2010 Sundhedspædagogik viden og værdier Af Karen Wistoft Hans Reitzels Forlag 2009 Sundhedsvæsenet på tværs opgave, organisation og regulering Af Marie Danielsen (Red.) Forlaget Academica 2009 Sådan holder du hjernen i gang Af Henning Kirk Akademisk Forlag 2009 Kontakt Anette Theis: Mobil: , anette.theis@regionh.dk. ABILIFY (ARIPIPRAZOL) 5, 10, 15 og 30 mg tabletter, 10 og 15 mg smeltetabletter, oral opløsning 1 mg/ml, opløsning til injektion 7,5 mg/ml. Forkortet produktresumé. Terapeutiske indikationer: ABILIFY(po) er indiceret til behandling af skizofreni hos voksne og unge på 15 år og ældre. Abilify er indiceret til behandling af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type 1 og til forebyggelse af ny manisk episode hos patienter, der har oplevet hovedsageligt maniske episoder og som i maniske episoder har responderet på behandling med aripiprazol. ABILIFY opløsning til injektion er indiceret til hurtig kontrol af agitation og adfærdsforstyrrelser hos patienter med skizofreni eller patienter med maniske episoder ved bipolar lidelse type I, når oral behandling ikke er hensigtsmæssig. Behandling med aripiprazol opløsning til injektion skal seponeres så hurtigt som klinisk muligt, og brug af oral aripiprazol påbegyndes. Dosering og indgivelsesmåde: Voksne: Skizofreni: Den anbefalede startdosis til oral anvendelse af ABILIFY er mg/dag med en vedligeholdelsesdosis på 15 mg/dag, administreret som en enkelt daglig dosis uden hensyntagen til måltider. ABILIFY er effektiv i dosisområdet mg/dag. Maniske episoder: Den anbefalede startdosis for Abilify er 15 mg administreret som en enkelt daglig dosis, uden hensyntagen til måltider, som enkeltstofbehandling eller kombinationsbehandling. Nogle patienter kan have behov for højere dosis. Den maksimale daglige dosis bør ikke overstige 30 mg. Forebyggelse af recidiv af maniske episoder ved bipolar lidelse type 1: Til forebyggelse af recidiv af maniske episoder hos patienter, der har været behandlet med aripiprazol, fortsættes behandlingen i samme dosis. Justering af daglig dosis, inklusive dosisreduktioner, bør overvejes på baggrund af klinisk status. Den anbefalede startdosis for aripiprazol opløsning til injektion er 9,75 mg (1,3 ml), administreret som enkelt intramuskulær injektion. Effektivt dosisområde for aripiprazol opløsning til injektion er 5 15 mg som enkeltinjektion. Yderligere injektion kan administreres 2 timer efter første injektion, på baggrund af individuel klinisk status; der bør ikke gives mere end 3 injektioner i løbet af en 24 timers periode. Den daglige dosis bør ikke overstige 30 mg for alle formuleringer. Pædiatrisk population: Skizofreni hos unge på 15 år eller ældre: Den anbefalede dosis for ABILIFY er 10 mg/dag, administreret som en enkelt daglig dosis uden hensyntagen til måltider. Behandling bør påbegyndes med 2 mg (ved at anvende ABILIFY oral opløsning 1 mg/ml) i 2 dage, der optitreres til 5 mg i yderligere 2 dage, indtil den anbefalede daglige dosis på 10 mg er nået. Om nødvendigt skal en efterfølgende øgning af dosis ske trinvist med 5 mg uden at overskride den maksimale daglige dosis på 30 mg. Der er ikke påvist forbedret effekt ved doser over 10 mg dagligt hos unge. ABILIFY bør ikke anvendes til børn under 15 år på grund af utilstrækkelig dokumentation for sikkerhed og virkning. ABILIFY, opløsning til injektion: Der er ingen erfaring med behandling af børn og unge under 18 år. Patienter med nedsat leverfunktion: Dosisjustering til patienter med mild til moderat leverinsufficiens er ikke påkrævet. Hos patienter med kraftig nedsat leverfunktion bør dosering administreres med forsigtighed. Ældre: Virkning af ABILIFY ved behandling af skizofreni hos patienter på 65 år eller derover er ikke undersøgt. På grund af den øgede følsomhed hos denne population, bør en lavere startdosis overvejes, såfremt kliniske faktorer taler for dette. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Ved antipsykotisk behandling kan der gå fra flere dage til nogle uger, før der ses bedring af patientens kliniske tilstand. Patienter skal monitoreres tæt gennem denne periode. Psykisk sygdom og humørforstyrrelser er forbundet med selvmordsadfærd, som i nogle tilfælde har været rapporteret kort efter opstart eller ændring af antipsykotisk behandling, inklusive behandling med aripiprazol. Høj risikopatienter bør overvåges tæt under antipsykotisk behandling. Aripiprazol bør anvendes med forsigtighed til patienter med kendt kardiovaskulær sygdom (anamnestisk myokardieinfarkt eller iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller ledningsforstyrrelser), cerebrovaskulær sygdom, tilstande som disponerer for hypotension (dehydrering, hypovolæmi og behandling med antihypertensiva) eller hypertension, accelereret såvel som malign. Der er observeret tilfælde af venøs tromboemboli (VTE) i forbindelse med behandling med antipsykotiske lægemidler. Da patienter, i behandling med antipsykotika, ofte har sygdomsbetingede risikofaktorer for VTE, bør alle mulige risikofaktorer for VTE identificeres før og under behandling med ABILIFY, og forebyggende foranstaltninger iværksættes. Hyppighed af QT forlængelse var i kliniske forsøg med aripiprazol sammenlignelig med placebo. Som med andre antipsykotika bør aripiprazol anvendes med forsigtighed til patienter med arvelig QT forlængelse. Tardiv dyskinesi: Hvis der fremkommer symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient, der behandles med ABILIFY, skal dosisreduktion eller afbrydelse overvejes. Malignt Neuroleptikasyndrom (NMS): NMS er et potentielt letalt symptomkompleks forbundet med antipsykotiske lægemidler. Hvis patienten udvikler symptomer på NMS, eller uforklarligt får høj feber uden andre kliniske manifestationer på NMS, skal alle antipsykotiske lægemidler, inklusive ABILIFY, seponeres. Krampeanfald: Aripiprazol skal anvendes med forsigtighed til patienter, der tidligere har haft kramper eller har sygdom forbundet med kramper. Ældre patienter med demensrelaterede psykoser: Stigning i dødsfald: I tre placebo kontrollerede forsøg med ældre patienter med psykose i forbindelse med Alzheimer sygdom sås øget risiko for dødsfald hos patienter behandlet med aripiprazol sammenlignet med placebo. Dødeligheden var 3,5% blandt aripiprazol behandlede patienter sammenlignet med 1,7% i placebogruppen. Cerebrovaskulære bivirkninger: Der er i de samme forsøg rapporteret cerebrovaskulære bivirkninger (fx apopleksi og transitorisk iskæmi (TIA)) samt dødsfald. Hyperglykæmi og diabetes mellitus: Patienter som behandles med antipsykotika, herunder ABILIFY, bør observeres for symptomer for hyperglykæmi, og patienter med diabetes mellitus, eller med risiko for at udvikle diabetes mellitus, bør monitoreres regelmæssigt med henblik på forværring i glukosekontrollen. Vægtstigning: Vægtstigning er almindeligt forekommende hos patienter med skizofreni og bipolar sygdom pga. samtidige sygdomme, anvendelse af antipsykotika, der vides at forårsage vægtstigning og dårlig livsstil og kan medføre alvorlige komplikationer. Der er efter markedsføring indberettet vægtstigning hos patienter behandlet med Abilify. Dysfagi: Øsofagusdysmotilitet og aspiration er forbundet med anvendelse af antipsykotisk behandling, inklusive ABILIFY. Aripiprazol og andre antipsykotiske aktive stoffer bør anvendes med forsigtighed hos patienter med risiko for aspirationspneumoni. Lactose: Tabletterne indeholder lactose. Patienter med sjældne arvelige problemer i forbindelse med galaktoseintolerans, lappisk laktasemangel eller glukose galaktose malabsorption bør ikke anvende tabletterne. Phenylketonuri: Smeltetabletterne indeholder aspartam, som er kilde til phenylalanin og som kan være skadeligt for patienter med phenylketonuri. Intolerans: Patienter med sjældne, arvelige problemer med fructoseintolerans, glucose galactose malabsorption eller sucraseisomaltaseinsufficiens bør ikke anvende denne orale opløsning. Den orale opløsning indeholder methylparahydroxybenzoat samt propylparahydroxy benzoat, som kan forårsage allergiske reaktioner (evt. forsinkede). Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: På grund af den α 1 adrenerge receptorantagonisme, kan aripiprazol øge virkningen af visse antihypertensive midler. På baggrund af aripiprazols primære påvirkning af CNS påvirkning, bør der udvises forsigtighed, når aripiprazol tages i kombination med alkohol eller andre CNS lægemidler med overlappende bivirkninger, som fx sedering. Der skal udvises forsigtighed, hvis aripiprazol administreres samtidig med lægemidler, der vides at forårsage QTforlængelse eller elektrolytforstyrrelser. Andre lægemidler, der kan påvirke optagelsen af ABILIFY: Ved afbrydelse af behandling med CYP2D6 eller 3A4 hæmmer, bør dosis af ABILIFY øges til niveauet inden start af den samtidige behandling. Dosis af ABILIFY bør fordobles ved samtidig administration af ABILIFY og carbamazepin. Andre potente CYP3A4 induktorer (fx rifampicin, rifabutin, fenytoin, fenobarbital, primidon, efavirenz, nevarapin og perikum) kan forventes at have lignende virkninger, og lignende dosisøgninger bør derfor anvendes. Ved seponering af potente CYP3A4 induktorer bør dosis af ABILIFY nedsættes til den anbefalede dosis. Graviditet og amning: Abilify bør ikke anvendes til gravide, medmindre de forventede fordele for kvinden klart opvejer den potentielle risiko for fostret. Patienter bør frarådes at amme under behandling med aripiprazol. Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Som med andre antipsykotika, bør patienterne advares mod at betjene farlige maskiner og føre motorkøretøj indtil man er sikker på, hvordan aripiprazol påvirker patienten. Bivirkninger: Almindelige ( 1/100 til < 1/10): Ekstrapyramidale forstyrrelser, akatisi, tremor, svimmelhed, søvnighed, sedation, hovedpine, sløret syn, dyspepsi, opkastning, kvalme, obstipation, hypersekretion af spyt, træthed, rastløshed, søvnløshed, ængstelse. Ikke almindelige: ( 1/1.000 til < 1/100): Takykardi, ortostatisk hypotension, depression, øget diastolisk blodtryk (injektion), tør mund (injektion). Dystoni: Der kan forekomme symptomer på dystoni (længerevarende anormale sammentrækninger af muskelgrupper) i de første par dage af behandlingen. Der er observeret forhøjet risiko for akut dystoni hos mænd og yngre aldersgrupper. Andre fund: Bivirkninger, der vides at være forbundet med antipsykotisk behandling, og som også er rapporteret under behandling med ABILIFY, omfatter neuroleptisk malignt syndrom, tardiv dyskinesi, kramper, ekstrapyramidale symptomer, cerebrovaskulære bivirkninger og stigning i dødeligheden. Vaskulære sygdomme: der er rapporteret om besvimelse, forhøjet blodtryk, venøs tromboemboli (inklusiv lungeemboli og dyb venetrombose). Psykiske lidelser: Der har været rapporteret tilfælde af selvmordsforsøg, selvmordsforestillinger og gennemførte selvmord efter markedsføring. Pædiatrisk population: I et klinisk forsøg blev følgende bivirkninger rapporteret hyppigere hos unge (13 17 år) med skizofreni, der fik aripiprazol end hos voksne, der fik aripiprazol (og hyppigere end med placebo): døsighed/sedation og ekstrapyramidale forstyrrelser blev meget almindeligt rapporteret ( 1/10) og tør mund, øget appetit og ortostatisk hypotension blev almindeligt rapporteret ( 1/100 til < 1/10). Bivirkninger efter markedsføring: Se det fuldstændige produktresumé. Overdosering: Håndtering af overdosering bør omfatte understøttende behandling, opretholdelse af frie luftveje, ilt og ventilering samt behandling af symptomerne. Muligheden for at flere lægemidler kan være involveret, bør overvejes. Kardiovaskulær overvågning bør derfor straks indledes og bør omfatte løbende elektrokardiografisk overvågning med henblik på eventuelle arytmier. Nøje medicinsk supervision og overvågning skal fortsætte, indtil patienten er i bedring efter bekræftet eller mistænkt overdosis med aripiprazol. Medicinsk kul kan være effektivt i behandlingen af overdosering. Det er ikke sandsynligt at hæmodialyse kan anvendes til behandling af overdosering, da aripiprazol i udstrakt grad bindes til plasmaproteiner. Udlevering: B. Pakninger og ESP priser: : Tabletter: 5 mg. 14 stk: 648,40 kr., 28 stk: 1290,80 kr., 56 stk: 2560,75 kr., 10 mg. 14 stk: 648,40 kr., 28 stk: 1290,80 kr., 56 stk: 2560,75 kr., 15 mg. 28 stk: 1290,80 kr., 56 stk: 2560,75 kr., 30 mg. 28 stk: 2190,35 kr., 56 stk: 4374,70 kr. Smeltetabletter: 10 mg. 28 stk: 1545,20 kr., 15 mg. 28 stk: 1545,20 kr. Oral opløsning 1 mg/ml: 150 ml: 1381,75 kr. Opløsning til injektion 7,5 mg/ml: 1x 1,33 ml: 201,10 kr. Se venligst dagsaktuelle priser på www. medicinpriser.dk. Tilskud: Generelt tilskud til alle formuleringer undtaget opløsning til injektion. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Otsuka Pharmaceutical Europe Ltd., Hunton House Highbridge Business Park, Oxford Road, Uxbridge, Middlesex UB8 1HU, Storbritannien. Fuldstændigt produktresumé kan rekvireres hos den danske repræsentant: Bristol Myers Squibb, Lyngby Hovedgade 98, 2800 Kgs. Lyngby. 30

2 Boganmeldelse: Motivationssamtalen i sundhedssektoren Af: Gitte Grønne, udviklingssygeplejerske, projektafsnit R3, retslig afdeling, Psykiatrisk Center Sct. Hans De sidste to årtier er der set en rivende udvikling i og stadig øget fokus på at motivere patenten/klienten til ændring i livsførelse. Det er spændende at se tilbage på de første teorier fra Miller & Rollnick i 1991 i Motivational Interviewing ( MI ) til den 2. udgave i 2002; og nu Motivational Interviewing in Health Care Helping Patients Change Behaviour, der lige nu er oversat til dansk og som anmeldes her. Motivationssamtalen i sundhedssektoren skal ikke ses som en revideret teori efter den oprindelige MI, men beskrives af forfatterne som En ny syntese, som handler om, hvordan man kan indarbejde kernen i motivationssamtalen i sin daglige sundhedspraksis. Hvor de to første bøger beskriver en meget detaljeret for mange måske ny måde at tilbyde patienten hjælp til ændring, tager denne bog udgangspunkt i en allerede etableret praksis og viser, hvordan man kan inkorporere ånden fra MI og med små skridt af gangen ændre sin egen vejlederstil forhåbentlig med det ønskede resultat: øget motivation for livsstilsændring hos patienten. Bogen er delt op i tre dele alle med talrige eksempler, samtalesekvenser og cases, der gør teksten spændende og teorien genkendelig. Del I viser et overblik over motivationssamtalen, dens evidensgrundlag og dens plads i den konkrete kontekst, som sundhedssektoren udgør. Så kommer en beskrivelse af de tre kommunikationsstile 1) styrende, 2) vejledende og 3) følgende samt tre specifikke kernefærdigheder: at spørge, at informere og at lytte. Del II beskriver, hvordan disse færdigheder kan videreudvikles og anvendes som led i motivationssamtalens vejledende stil. Det er befriende at læse, at ens nuværende praksis ikke skal skrottes, men justeres for at give rum til MI. At det ikke pludselig er forbudt at give råd og information, men at timing og tilladelse fra patienten er afgørende for udbyttet. Del III indeholder nogle praktiske eksempler og retningslinjer for, hvordan man kan styrke ens sikkerhed og færdigheder i at anvende MI i praksis. Slutteligt ses på, hvordan selve praksismiljøet også kan være med til at fremme adfærdsændringer og i Appendiks gives råd om metode til at lære mere og bibliografi om undervisning og forskning. Som læser, der i en årrække har kendt til teorien om MI og har Motivationsamtalen i sundhedssektoreren. Stephen Rollnick, William R. Miller, Christopher C. Butler Hans Reitzels Forlag haft den som indsatsområde i de sidste to år i mit arbejde, er det svært at læse bogen, som om jeg intet vidste om MI. Men jeg kan tydeligt se, at denne bog er nemmere at gå til end begge udgaver af Motivationssamtalen. Det gør en stor forskel, at der tages udgangspunkt i egen praksis og at der bruges analogier, der kan huskes bedre end mange teoretiske ord. Et forklarende eksempel på den lettere tilgang er spørgeområder for at fremkalde forandringsudsagn hos patienten. I Motivationssamtalen Ulemper ved status quo Fordele ved forandring Optimisme overfor forandring Hensigt om forandring I Motivationssamtalen i sundhedssektoren Ønske Evne Grunde Nødvendighed Forpligtelse Handling Der tages slet ikke afstand fra tidligere teorier, det opsættes bare lidt mere ligetil og nemt at huske. Hvis jeg skulle starte forfra med at implementere MI i egen praksis eller på mit afsnit, ville jeg vælge at starte med denne bog. Teksten i hele bogen er sat læsevenligt op med små essenser trukket ud af afsnittet og sat op i kursiv i yderste tekstspalte. Læseren vil talrige gange tænke: Det er vigtigt! Det skal jeg huske. For så at opdage, at det netop er det fremtrukne, som øjnene vil falde på ved senere skimning af teksten. Desuden er der konklusioner efter hvert kapitel, der trækker de vigtigste ting frem og fortæller lidt om det næste kapitel. Motivationssamtalen i sundhedssektoren er en god overskuelig bog, der sætter tanker i gang hos den nye læser af MI og sætter gang i praksisændring hos den erfarne læser af MI. Jeg vil skatte mit eksemplar af bogen højt. (Måske også fordi Miller og Rollnick signerede min bog med de bedste ønsker for mit arbejde på International Conference for Motiavtional Interviewing i Stockholm i juni). JC Risperdal Consta (risperidon) Lægemiddelform: Pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension. Indikationer: Risperdal Consta er indiceret til vedligeholdelsesbehandling af skizofreni hos patienter, som er stabiliseret med orale antipsykotika. Dosering og indgivelsesmåde: For de fleste patienter er den anbefalede begyndelsesdosis 25 mg intramuskulært hver anden uge. Risperdal Consta dosis på 37,5 mg bør overvejes til patienter, som er behandlet med højere orale doser end 4 mg daglig. Tilstrækkelig antipsykotisk behandlingsdækning med oral risperidon eller det forudgående antipsykotikum bør sikres under en 3 ugers indkøringsperiode efter den første injektion med Risperdal Consta. Forhøjelse af dosis bør ikke foretages hyppigere end hver fjerde uge. Effekten af denne dosisjustering bør ikke forventes tidligere end 3 uger efter den første injektion med den højere dosis. Dosisjustering til ældre er ikke nødvendig. Risperdal Consta er ikke undersøgt til patienter med lever og nyreinsufficiens. Risperdal Consta anbefales ikke til børn under 18 år. Risperdal Consta bør indgives hver anden uge ved dyb intramuskulær gluteal injektion eller en deltoid injektion under anvendelse af den relevante af de vedlagte sikkerhedskanyler. Injektionerne bør indgives skiftevis i højre og venstre balle/arm. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Hos patienter, der ikke tidligere er behandlet med risperidon, anbefales det at fastlægge tolerabiliteten med oral risperidon, inden behandling med Risperdal Consta påbegyndes. Risperdal Consta er ikke indiceret til patienter med demens. Bør ikke anvendes sammen med furosemid og med forsigtighed til patienter med risikofaktorer for at få apopleksi. Ortostatisk hypotension kan opstå, specielt ved påbegyndelse af behandlingen og risperidon skal anvendes med forsigtighed til patienter med kendt kardiovaskulær sygdom. Hvis der opstår tegn og symptomer på tardiv dyskinesi eller malignt neuroleptikasyndrom, skal det overvejes at seponere alle antipsykotika. Relevant klinisk monitorering tilrådes af patienter med diabetes og patienter med risikofaktorer for udvikling af diabetes mellitus. Risperdal Consta skal anvendes med forsigtighed til patienter med hyperprolactinæmi og til patienter med mulige prolactin afhængige tumorer. Risperidon kan øge risikoen for arytmogene effekter (f.eks. QT forlængelse) og bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald eller andre tilstande, som potentielt sænker krampetærsklen. Risperidon kan påvirke reguleringen af legemstemperaturen. Risperdal Consta bør indgives med forsigtighed til patienter med nedsat lever og nyrefunktion. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Forsigtighed ved ordination af risperidon samtidig med lægemidler, der forlænger QT intervallet, tricykliske antidepressiva, tetracykliske antidepressiva, visse antihistaminer, andre antipsykotika, visse midler mod malaria og lægemidler, der forårsager elektrolytforstyrrelser, bradykardi eller hæmmer den hepatiske metabolisme af risperdon. Øget risiko for sedation hvis anvendt i kombination med andre centralt virkende stoffer. Risperdal Consta kan antagonisere effekten af levodopa og andre dopaminagonister. Carbamazepin reducerer plasmakoncentrationen af risperidons aktive antipsykotiske fraktion. Lignende effekt kan observeres med andre stoffer, f.eks. rifampicin, phenytoin og phenobarbital, som også inducerer leverenzymet CYP 3A4 såvel som P glykoprotein. CYP 2D6 inhibitorerne fluoxetin og paroxetin øger plasmakoncentrationen af risperidon. Verapamil øger plasmakoncentrationen af risperidon. Graviditet og amning: Bør kun anvendes på tvingende indikation under graviditet. Fordelene ved amning bør vurderes i forhold til de potentielle risici for barnet. Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienterne bør frarådes at føre motorkøretøj eller betjene maskiner, før den individuelle følsomhed over for lægemidlet er kendt. Bivirkninger: Meget almindelige ( 1/10): Parkinsonisme, akatisi, hovedpine, infektion i de øvre luftveje, depression, søvnløshed, angst. Almindelige ( 1/100 til < 1/10): Unormalt elektrokardiogram, forhøjet blodprolactin, stigning i blodglucose, leverenzymer, transaminaser og gammaglutamyltransferase, vægtøgning, vægttab, AV blok, takykardi, anæmi, svimmelhed, sedation, somnolens, tremor, dystoni, tardiv dyskinesi, dyskinesi, sløret syn, konjunktivitis, vertigo, dyspnø, hoste, nasal kongestion, faryngolaryngeale smerter, opkastning, diaré, obstipation, kvalme, abdominalsmerter, dyspepsi, tandpine, mundtørhed, abdominalgener, gastritis, urininkontinens, udslæt, eksem, artralgi, rygsmerter, smerter i ekstremiteterne, myalgi, lungebetændelse, influenza, infektion i de nedre luftveje, bronkitis, urinvejsinfektion, øreinfektion, sinusitis, virusinfektion, hypertension, hypotension, fald, pyreksi, perifert ødem, brystsmerter, træthed, smerter, smerter på injektionsstedet, asteni, influenzalignende sygdom, amenoré, erektil dysfunktion, galaktoré, agitation, søvnforstyrrelser. Ikke almindelig ( 1/1.000 til < 1/100): QT forlængelse ved elektrokardiogram, grenblok, atrieflimren, bradykardi, sinusbradykardi, palpitationer, trombocytopeni, neutropeni, kramper, synkope, postural svimmelhed, hypoæstesi, paræstesi, letargi, hypersomni, ørepine, angioødem, pruritis, akne, alopeci, tør hud, muskelsvaghed, nakkesmerter, smerter i endeballen, muskuloskeletale smerter i brystet, forøget appetit, nedsat appetit, cystitis, gastroenteritis, infektion, lokaliseret infektion, subkutan absces, procedurerelaterede smerter, ortostatisk hypotension, unormalitetsfølelse, brystgener, induration, induration på injektionsstedet, træghed, reaktioner på injektionsstedet (i nogle tilfælde alvorlige inklusiv lokal nekrose, abscessdannelse, cellulitis, ulcus, hæmatom, cyster og knuder), hypersensitivitet, seksuel dysfunktion, gynækomasti, mani, nedsat libido, nervøsitet. Sjælden ( 1/ til < 1/1.000): Søvnapnøsyndrom, intestinal obstruktion, pankreatitis, uhensigtsmæssig ADH sekretion, hypotermi, gulsot. Meget sjælden (< 1/10.000): diabetisk ketoacidose. Ikke kendt: Retinal arterieokklusion, vandintoksikation, agranulocytose, anafylaktisk reaktion, priapisme. For yderligere information se produktresumeet. Overdosering: Generelt svarer de registrerede symptomer til en forstærkning af de kendte farmakologiske virkninger af risperidon. Disse omfatter døsighed og sedation, takykardi og hypotension samt ekstrapyramidale symptomer. Ved overdosering er der rapporteret QT forlængelse og krampeanfald. Der er ingen specifik antidot til Risperdal Consta. Derfor bør nødvendig understøttende behandling påbegyndes. Tæt medicinsk observation og monitorering bør fortsætte, indtil patienten kommer sig. PAKNINGER OG PRISER: (ESP 21.oktober 2010): Risperdal Consta Depotinjektionsvæske 25 mg: kr ,40 Risperdal Consta Depotinjektionsvæske 37,5 mg: kr ,00 Risperdal Consta Depotinjektionsvæske 50 mg: kr ,85. Dagsaktuelle priser kan ses på UDLEVERING: B TILSKUD: Der gives tilskud. Produktinformationen er forkortet i forhold til Lægemiddelstyrelsens produktresumé (23. december 2009). Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra: Janssen Cilag A/S, Hammerbakken 19, 3460 Birkerød, Tlf , Fax: cilag.dk. Yderligere information kan fås hos JANSSEN CILAG A/S. 28

3 den medicin, der skulle være en løsning, er blevet til problemet. Psykiatriske sygeplejersker skal hjælpe personer med BIVROST Ansvarig utgivare Richard Brodd LPS Landsgruppen av psykiatriske sykepleiere Chefredaktör Hans Bergman Redaktör Mikael Nilsson Mail till Psyche: ISSN nr Bg: Formgivning/Illustration Jonas Rahm / MRD AB Utgivningsplan 2010 nr.1 v 8, nr.2 v 23, nr.3 v 36, nr.4 v.49 Prenumeration 400:-/år inkl 6% moms Utanför Sverige 450:-/år inkl 6% moms richard.brodd@bredband.net Annonser Gällande annonsering kontakta: Richard Brodd Oskarsgatan 4, Göteborg b, a richard.brodd@bredband.net eller Henrik Gregemark Hornsgatan 139, Stockholm b, a henrik.gregemark@sll.se Färdig annons ska vara oss tillhanda 4 v. innan utgivningsdatum. Annonser mått Helsida 200 x 260 mm Halvsida 200 x 130 mm 1/3 sida (stående) 200 x 85 mm 1/3 sida (liggande) 64 x 260 mm Baksida 225 x 260 (Renskuret sidformat 225 x mm utfall) Produktion Magnusson Rahm Design AB Karlskronavägen Johanneshov Tel: Fax: jonas@mrdab.se, hans@mrdab.se Omslag Foto: Grace Olsson Redaktionen ansvarar ej för insänt, ej beställt material samt förbehåller sig redigeringsrätt. Bivrost er: medlemsblad for sykepleiere med eller uten videreutdanning innenfor fagfeltet rus og psykisk helsearbeid. Bivrost opprettet (Før 1989 ble det utgitt ett faglig hefte kalt; psykiatriske sykepleiere) Bivrost er et norrønt ord som betyr «broen» mellom det guddommelige og det menneskelige, mellom det himmelske og det jordiske. Ordet uttales: «BIFROST» Bivrostredaksjon og Redaksjon for vår hjemmeside i NSF: Ansvarlig redaktør: Bodil Bakkan Nielsen, bodb@online.no Medredaktør: Charlotte Walther, cwalth@online.no Medredaktør Webside: Elisabeth Nordmo, elisabeth.nordmo@unn.no E-post til Bivrostredaksjonen er: bodb@online.no Hjemmesiden vår: psykiatrisykepleiere Innsending av artikler: Skriv artikler helst som Word-dokument. Merke bilder tydelig, gjerne med bildetekster i artikkeldokumentet. Oppgi navn på de som er på fotoet og hvor fotoet er tatt. Også navn på fotograf. Bilder må ha høy oppløsning. Instilling på digitalt kamera: Beste kvalitet. Alle artikler merkes med navn, tittel, arbeidsted eller bosted. E-post adresse bør også medfølge. Trykkeri: Østfold Trykkeri AS, Askim Opplag: 2200 Utgivelsesplan 2010: utgis 10. desember 2010 Frist for innsending av artikler og annonser 10. november Tema: Kriser og traumer (fristen gjelder innsending av artikler og annonser) Annonsepriser 2010: Ved annonsering kontaktes Ansvarlig redaktør Bodil Bakkan Nielsen bodb@online.no 1/1-side 1/2-side Mindre kr 4000 kr 2000 kr 1000 psykiske problemer til at finde en løsning på deres problemer (de skal ikke give dem flere problemer). Ikke fordi Phil Barker er imod medi- Redaktionen cinsk behandling, ECT eller tvang. Det Ansvarshavende redaktør Annoncer Lise Klingenberg Sygeplejerske og cand.comm Sygeplejerske/stud. Roskilde Universitet Psykiatrisk Center København Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø. Tlf.: arbejde , mobil: klinge36@hotmail.com skal blot ske på et oplyst grundlag, hvor Boganmeldelser Anette Theis Teamleder Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Tlf.: /Mobil anette.theis@regionh.dk Samarbejde med specialuddannelsen Hanne Jacobsen Lektor, cand.cur. VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen Campus Viborg Prinsens Allé 2, 8800 Viborg Tlf.: haja@viauc.dk personen kan vælge, hvad der passer ham eller hende bedst. Barker mener, psykiatriske sygeplejersker skal definere sig selv ved at finde en positiv måde at hjælpe psykisk syge personer til at blive sunde på. Han argumenter for, at vi som psykiatriske sygeplejersker skal hjælpe mennesker med psykiske problemer til at leve med problemerne i stedet for at overkomme dem. Dette er netop konceptet ved recovery. Hvis man har en recovery tilgang fokuserer man i stedet på, hvad der skal til for at understøtte mennesket i at finde Interview med psykiatrisk sygeplejerske på Nordisk Konference i Helsinki Tove Pihl Hjortgaard, psykiatrisk sygeplejerske og teamleder for OPUS teamet, Psykiatrisk Center Ballerup, Danmark. egne brugbare løsninger og få mennesket til at keep on going. Vi skal søge efter menneskets egne erfaringer med at løse problemer på f.eks. ved at spørge: Hvad Hvilke forventninger har du haft til konferencen her i Helsinki? man måske ikke lige ind i hinanden og networker. Men i og med at alle indlæg- Jeg har haft mange. Dels har jeg haft gene holdes på engelsk, synes jeg ikke, at Redaktionsmedlem Marianne Sand MSA, Udviklingssygeplejerske på Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej Roskilde Tlf.: , mobil: marianne.sand@regionh.dk gør du for at holde dig ovenpå? Hvordan forventninger om at få udvidet min viden det skaber nogen vanskeligheder. lever du? Hvad er vigtigt for dig? Livet er om recovery, dels har jeg haft forvent- nemlig ikke et problem, der skal løses. ninger om at få noget nyt med hjem i Har du fået ny viden om recovery? Livet skal leves, og personen er altid vinklen af at anskue recovery. Jeg har en Det synes jeg. Nu er konferencen jo ikke ekspert i eget liv, som Barker udtrykte forventning om, at vi kan bruge den viden slut endnu, men jeg synes bestemt, at jeg med metaforen: Man skal være kaptajn og de indlæg, vi hører, når vi kommer har fået rigtig meget ny viden allerede nu. Teknik på eget skib. Layout Produktionsskolen Datariet hjem som udgangspunkt for en videre Om ikke andet er begrebet recovery i hvert Hvis psykiatriske sygeplejersker skal drøftelse af, hvordan vi kan blive endnu kommet i fokus. Jeg har jo læst noget teori findes deres berettigelse i forhold til at bedre til at bruge recovery hos os selv. hjemmefra for at forberede mig på denne Trykning Trekantens Lyntryk støtte personer i at få et godt liv, skal Vi er en stor gruppe sygeplejersker fra her konference, hvilket slet ikke var så vi starte med os selv med et fokus på at Psykiatrisk Center Ballerup afsted, der tosset, fordi så får man terminologien ind Annoncepriser hjælpe mennesker til at leve deres liv, ikke arbejder tæt sammen til dagligt, men og kigget på hvad det her begreb egentlig ikke med fokus på sygdommen. Han vi jo er kollegaer og har derfor stor glæde er for noget. Recovery er jo efterhånden mener sygeplejersker er alt for optagede af at kende hinanden godt i hverdagen. brugt meget også i psykiatrisk sygepleje og af curing i stedet for caring. Og som Det vil sige den sociale del af en sådan beskrevet fra forskellige vinkler, så det har Deadline for indlæg til næste blad er den 1.februar 2011 han slutter med at sige: Der forventes konference er også vigtig og kan netop været svært at forstå, hvad det lige er. Men kun humanitet og respekt, og jeg har bruges til, at vi lærer hinanden bedre at det er jo meget meget bredt, og jeg synes, Foreningens hjemmeside finder du på kun sat ord på, hvad alle allerede ved, kende, når der ikke er indlæg. at den viden, jeg har fået, har bekræftet Bagside 4 farver: A4 side: ½ A4 side: Tillæg for farver: kr ,kr ,kr ,kr ,- gør myten til en realitet, hvis du som psykiatrisk sygeplejerske er interesseret mig i min opfattelse af den psykiatriske Hvad betyder sprogforskellene for dig? sygepleje. Vi bliver simpelthen nødt til at i at lade mennesker leve deres eget liv, så simpelt og dog så svært. Forandring At alle oplæg bliver holdt på engelsk centrum, inddrage dem og få dem meget begynder med dig selv. Kort sagt: Hvis skaber ikke nogen forvirring for mig. mere med i den måde, vi anskuer både sygeplejersker kan være med til at bringe Jeg forstår godt, hvad de siger. At vi er vores behandling og vores sygepleje på. ideologien ind i praksis, kan de hjælpe fra mange forskellige lande betyder, at Det har jeg i hvert fald lyst til at tage med patienterne/ personerne med at håndtere netværksdelen bliver svær. Fordi mange mig hjem her fra konferencen. deres problemer. forskellige sprog er repræsenterede løber blive endnu bedre til at få patienterne i 27

4 LEDARE The Myth of Mental Health Nursing Myten om den psykiatriske sygepleje Af: Lene Lauge Berring, Cand. Cur., Udviklingschef på Psykiatrisk Center Sankt Hans, Danmark. Oplæg af Phil Barker, artist, psychoterapist og professor på the school of Medicine, Dentristry and Nursing, University of Dundee, Scotland. Phil Barker og hans kone Poppy Buchanan-Barker Mental Health Nursing er en myte, der re- Phil Barker stillet 200 psykiatriske sygeplejer- flekterer det, vi som psykiatriske sygeplejersker sker, hvorefter tilbagemeldingen lød: Det må gerne vil. En ideologi der ikke har rod i virke- jeg lige tænke over. ligheden. Sygeplejen afspejles ikke i mødet med Hvordan rekrutterer man psykiatriske syge- patienterne. Psykiatriske sygeplejersker tror, de plejersker, når man ikke engang kan definere gør noget, de ikke gør. psykiatrisk sygepleje? Vil man være sygeple- Budskabet kommer fra Phil Barker - én af jerske i psykiatrien, så skal man, ifølge Phil hovedtalerne på den Nordiske kongres for Psy- Barker, spørge sig selv, hvordan man gerne kiatriske Sygeplejersker. Formålet var at ruske vil agere overfor personer, der har psykiske op i de godt 300 psykiatriske sygeplejersker, der problemer. Videre argumenterer Barker for, var samlet i Helsinki fra d september. at psykiatriske sygeplejersker skal definere den At bruge begrebet Mental Health er vig- psykiatriske sygepleje. I så fald psykiatriske tigt for Phil Barker, fordi det har en bredere sygeplejersker ikke selv gør det, gør andre det, betydning end begrebet psykiatrisk sygepleje. f.eks. økonomer, advarer han. Psykiatrisk sygepleje henleder opmærksom- På nuværende tidspunkt defineres psykia- heden på, at patienten har en sygdom, han trisk sygepleje, ifølge Barker, af en historie. skal helbredes for. Mental Health Nursing En skamfuld historie, som han pointerer. handler derimod om, at hjælpe personen (som i En historie, der gør psykiatriske sygeplejersker Phil Barkers terminologi ikke hedder patienten), til medløbere, der ikke stiller spørgsmål til til at håndtere sine problemer og dermed til at de handlinger, som f.eks. lægerne delegerer. håndtere eget liv. Psykiatriske sygeplejersker administrerer tvang Hvad er Mental Health Nursing, og hvor- og giver medicin, der skader patienten. Oven i dan praktiserer du det? Det spørgsmål havde købet på et uoplyst grundlag. Phil Barker mener ikke, at psykiatriske sygeplejersker tager deres Psykiatriske sygeplejersker skal hjælpe ansvar, som personens (patientens) hjælper alvorligt. Psykiatriske sygeplejersker bidrager, personer med psykiske problemer til at når patienter misinformeres om medicinens finde en løsning på deres problemer (de dette stiller han spørgsmålet: Hvem vil mod- skal ikke give dem flere problemer). kg på i vægt, dø af hjerte kar sygdomme, blive virkninger og bivirkninger. I forlængelse af tage en behandling, hvor du risikerer at tage 30 impotent, få det metaboliske syndrom?. Barker vil i hvert fald ikke, og han mener at 26 Ordförande har ordet: Lederen av Kurt Lyngved Internationalt samarbejde Så har sommaren lämnat oss och hösten har gjort sitt intågande. Befinner mig i Stockholm för att representera Psykiatriska Riksföreningen på Svensk Sjuksköterskeförenings stämma. Det är av stort värde att vi är en sektion som tillsammans med andra sektioner gemensamt kan gå samman när det gäller viktiga frågor som berör vår framtid. En aktuell fråga handlar om framtidens specialistutbildningar. Arbetsgivarna, Sveriges Kommuner och Landsting vill ändra på nuvarande system, det finns diskussioner om att arbetsgivaren skall ta över ansvaret att det skall finnas färre specialistutbildningar. Frågan är komplex då det finns flera sektioner som vill ha en reglerad specialistutbildning men som idag inte har det och vi som är reglerade vill ha den kvar. För mig är det oerhört viktigt att det är vi i professionen som ställer upp de krav vi anser en sjuksköterska skall ha för att arbeta inom den psykiatriska vård- och omsorgen. I kompetensbeskrivningen som vi själva har tagit fram har vi lagt golvet för den kompetens vi anser vi skall ha för att kunna ha ett ansvar och bedriva den vård och omsorg som krävs. För att uppnå detta behövs en specialistutbildning. Av detta skäl samarbetar vi med andra sektioner för att lyfta frågan till Högskoleverket som skall besluta. Vi måste göra vår röst hörd! För några veckor sedan hade PRF tillsammans med övriga nordiska länder sin första kongress i Helsingfors. Drygt 300 sjuksköterskor från de nordiska länderna samt ett 60- tal från resten av världen deltog. Konferensen höll en väldigt hög nivå, jag känner mig stolt som sjuksköterska att ta del av all den kunskap som vi har inom kåren har. Nivån på forskning och presentation är imponerande. Jag hade underbara dagar med mängder av spännande samtal och möten. Om två år, den september 2012 är det Sverige och Stockholms tur att ha en europeisk konferens. Tänk vad spännande det skall bli. Se till att boka in detta redan nu! Nordisk kongress for Psykiatriske sykepleiere er akkurat avsluttet og vi sitter igjen med alle tankene og refleksjonene rundt alt det man har opplevd gjennom noen hektiske dager både faglig og sosialt. Helsinki har vært en vakker ramme rundt et arrangement som man har all grunn til å være stolt av. Faglig mye spennende og relevant for sykepleiere som arbeider innenfor det psykiske helsefeltet i Norden og i verden forøvrig. Det er utrolig å se hvor mye sykepleiearbeid som gjøres på ulike nivå for å skape større innsikter i sammenhenger innenfor det psykiske sykepleiefeltet. Det ser ut som forskningsaktiviteten blant psykiatriske sykepleiere er høy, og vi ble i løpet av kongressdagene presentert for mange spennende forskningsarbeid som er gjort i Norden. Begrepene psychiatric nursing og mental health nursing ble brakt til torgs og synliggjører refleksjonene knyttet til fokus på sykepleie relatert til psykisk helsearbeid og hva dette dreier seg om. Det lover godt for fremtiden og for et fagfelt hvor også sykepleiere er levende engasjert i denne tverrfaglighetens tidsalder. Det nordiske samarbeidet og samholdet i ulike sammenhenger er verdifullt å ta vare på. Langvarige kulturelle tradisjoner bidrar ril å binde oss sammen og gir oss en opplevelse av å være en familie. En familie, som basert på sine tradisjoner og kultur, som alltid skal være åpne for å invitere nye inn. Den nyvalgte lederen i LPS, sammen med gamle og nye styremedlemmer, takker for seg i Helsinki og er sikker på at mange av oss ser frem til møtet med gamle og nye kollegaer i Reykjavik på Island i 2013! Den 9. nordiske kongres for psykiatriske sygeplejersker er netop afviklet succesfuldt i Helsinki. Kongressen repræsenterede på flere punkter et skift i den måde vi plejer at afvikle nordiske kongresser. Der er grund til at glæde sig over det faglige niveau, rigtig mange sygeplejersker i Norden forsker, udvikler og publicerer. Vi danske er dog ikke nær så godt repræsenteret som de øvrige nordiske lande, hvor traditionen for forskning i sygeplejen er stærkere. Læren må derfor være at vi i Danmark skal have mere fokus på at understøtte udvikling og forskning i sygeplejen. Kongressen blev for første gang afviklet på engelsk hvilket betød at den fik et langt mere internationalt præg. Den nordiske og europæiske kongres Horatio kan derfor meget let komme til at ligne hinanden. I en tid med knappe ressourcer kan det derfor være nødvendigt at prioritere, og den nordiske kongres bør fremover have en klar nordisk profil. Claus Hansen Bestyrelsesmedlem Bodø, 20. september 2010 Kurt Lyngved Leder NSF s Landsgruppe av Psykiatriske Sykepleiere, LPS Richard Brodd Ordförande Psykiatriska Riksföreningen

5 PSSN FöRTROENDEVALDA I PSyKIATRISKA RIKSFöRENINgEN STyRELSE Ordförande Richard Brodd Oskarsgatan göteborg b a richard.brodd@bredband.net Vice ordf Henrika Jormfeldt Bråddared Simlångsdalen henrika.jormfeldt@lthalland.se Chefredaktör Hans Bergman hansbergman@telia.com Medlemsansvarig Ann Ingvarsson östersjövägen Bromölla arb hem ann.ingvarsson@spray.se IT-ansvarig Helena Sergel Tranebergsvägen Bromma a helena.sergel@sll.se VALBEREDNINg Samankallare Rose-Marie Björklund a rose-marie.bjorklund@vgregion.se Inga-Lisa Sigling Karlavägen Vallentuna tel+fax Marie-Louise Wållberg Mariehemsvägen Umeå Tlf bostad: Tlf arbete: marielouise.wallberg@vll.se Elisabeth Iggström g:a Tylösandsv Halmstad b a elisabeth.iggstrom@lthalland.se REVISORER Ordinarie Ingemar Wänebring Ulvhallavägen Bankeryd b a ingemar.wanebring@ltjkpg.se Ordinarie Muhammad Ullah Sagogången Hisingsbacka a b muhammad.ullah@vgregion.se Suppleant Christina Reslegård Suppleant Britt-Marie Lindgren Ulf Rogberg Laxgränd Umeå b a britt-marie.lindgren@nurs.umu.se Sekreterare Inger Johansson Östra Storgatan Jönköping inger.johansson@his.se Kassör Sten-Ola Berdenius Gyllenstensgatan Göteborg a sten.ola.berdenius@vgregion.se LOKALA REDAKTöRER Christina Reslegård Silvanusvägen östersund b a christina.reslegard@jll.se Mikael Nilsson Nyens väg Varberg mikael.nilsson@lthalland.se Bestyrelsen Formand Karin Højen Johannesen Ledende oversygeplejerske Psykiatrien, Region Sjælland Distrikt Roskilde Smedegade Roskilde Tlf.: , mobil: khjh@regionsjaelland.dk Næstformand Bente Pedersen Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Silkeborg Lokalpsykiatrisk Center Papirfabrikken Silkeborg Tlf.: , mobil: bentepde@rm.dk Kasserer Kitte Hay Jørgensen Konsulent Afdeling S Århus Universitetshospital, Risskov Skovagervej Risskov Tlf.: kirjoerg@rm.dk Repræsentant for Nordisk Samarbejde Claus Hansen Konsulent Region Hovedstadens Psykiatri, HR- og Kvalitets og udviklingsafdeling Kristineberg 3, 2100 København Ø. Tlf.: , mobil: claus.hansen@regionh.dk Sekretær Malene Mygind Specialudd. Sygeplejerske og klinisk vejleder Tidligt Interventions Team Birkelund 4C 6200 Åbenrå Tlf.: mygind@dsr-medlem.dk Bestyrelsesmedlem og ansvarlig for hjemmesiden Lene Berring Udviklingschef Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej Roskilde Tlf.: lene.berring@regionh.dk Bestyrelsesmedlem Jette Christiansen Udviklingssygeplejerske cand. scient. soc. Psykiatrisk Sygehus Afdeling Syd Mølleparkvej Aalborg Tlf.: , mobil: jkc@rn.dk Suppleanter Suppleant Rie Andersen Psykiatrichef, viborg kommune Nytorv Viborg Tlf.: ra1@viborg.dk Suppleant Michael Pedersen Udviklingschef, MPP Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Nordre Ringvej Glostrup Tlf.: , mobil: micped01@regionh. 25

6 Takk for at jeg fikk lov å skrive, når jeg ikke kunne snakke Av Lise Hetland, Stavanger eg var alltid den stille jenta. Jeg tiet J hadde fått mange år på å utvikle seg til tidligere bare kunne formulere på papir. alltid, og jeg så aldri noen i øynene. en psykisk lidelse. Det var faktisk så ille Det tok tid, og krevde nok stor tålmodig- Jeg var anonym, jeg var den som ingen at dersom noen spurte meg et spørsmål, het fra min behandler. Jeg var også på det enset og verken hørte eller så. Jeg var ikke kunne jeg svare har du penn og papir? punktet så presset, at dersom det igjen i stand til å snakke. Jeg hadde min egen og deretter skrive svaret mitt på lappen hadde blitt krevd av meg å snakke, hadde form for ord og uttrykk, nemlig å skade og gi tilbake. jeg nok aldri kommet tilbake. PSSN Konferensen Helsingfors 2010 Jeg visste at å skrive var min løsning. Jeg har gått i behandling i rundt seks år nå, og i løpet av disse årene har jeg har Konferenserna äger rum vart tredje år år siden, var en vond opplevelse som har skading, selvmordsforsøk og selvdestruk- Bredden på föreläsningarna var till- lært meg å fortelle med ord, å snakke. For och denna gång var det Finlands tur att satt spor i meg. Jeg var 15 år gammel, og tivitet. Les, vær så snill og les fredsställande, dock var kvalitén på eng- en del år siden måtte jeg ha med meg er- inbjuda oss till Helsingfors för att delta i elskan ibland på en nivå på gränsen till etter mye om og men, hadde jeg gått med Jeg har alltid blitt oppmuntret til å klæring fra psykolog om at jeg ikke klarte 2010 års konferens som samlade omkring på å møte til samtale på ungdomspsykia- skrive om følelsene og tankene mine. Det godtagbar men totalbetyget på arrangörs- å ha foredrag/fremføring foran klassen 400 delegater, glädjande nog, fördelade på trisk. Det var min lærer og helsesøster som var ingen problem, for å skrive kunne jeg, skapet och konferensen blir väl godkänt. på skolen. I dag holder jeg foredrag foran hela 20 olika nationaliteter. Många från hadde ordnet i stand time for meg fordi de men hva hjalp det om ingen ville lese? Förra året vid den här tiden på året mange mennesker, og jeg kan fortsatt det egna landet förstås, men ändå var fin- var bekymret og mente jeg trengte hjelp. Hvordan kunne et behandlingsopplegg kom den första gemensamma nordiska ikke begripe det når jeg tenker tilbake på narna själva i minoritet vilket tyder på en Jeg hadde et lite håp om å bli hjulpet, å bli starte når jeg ikke kunne snakke, og be- psykiatritidskrift ut genom att Bivrost hvordan jeg ikke var i stand til å snakke. stor geografisk spridning på delegaterna. sett og kanskje hørt. Men jeg manglet or- handlerne ikke visste hva jeg følte? Svaret från Norge och Psyche från Sverige gjorde Jeg er i dag 27 år gammel. Jeg har bac- Dock saknade vi besökare från de baltiska dene. Jeg var så redd, lukket og innesluttet var vi kan ikke drive å lese oss frem. Du ett nummer tillsammans, på ett hörn var helor i IT, men har vært ufør i et par år staterna, Estlands huvudstad ligger ju bara at jeg ikke klarte snakke. Jeg fikk av denne må snakke for at vi skal kunne hjelpe deg. Danmark också med. for å få tid til å fokusere på behandlingen ett fåtal timmar bort. behandleren høre har du ingenting å si, Det nytter ikke å tvinge noen til å og for å bli bedre. For tiden får jeg arbeid- Finland har kommit med relativt ny- har du ingenting her å gjøre. Det føltes snakke, i hvert fall ikke noen som aldri strening som informasjonsmedarbeider i ligen i vårt nordiska samarbete, PSSN. som en vond avvisning for meg, og jeg løp har snakket før. Jeg grøsser ved tanken Stiftelsen Psykiatrisk Opplysning, og jeg Tidigare har förläsningarna hållits på derfra uten å se meg tilbake. på behandlere som har en snakker ikke Artiklarna är publicerade på original- holder foredrag og underviser både for skandinaviska och en och annan förläs- du, så snakker ikke jeg - holdning hvor språk och vi har i huvudsak material från lærere, helsesøstre og ved SUS psykiatrisk ning på engelska. I och med att alla skall en sitter i stillhet en hel time. Helsingforskonferensen i denna tidning. divisjon. kunna förstå allt så byttes denna gång Hoppas ni finner stor behållning i kontakt med psykiatrien. Selvfølgelig var Lise Klingenberg Mikael Nilsson detta nummer som ni nu har i handen. Mitt budskap til helsepersonell er: Om konferensspråket till engelska, vilket även ved å bruke vanlige ord, men jeg kunne Raugstad, psykiatrisk sykepleier), som til- denna den andra gemensamma Nordiska noen ikke er i stand til å snakke, så la dem innebär att våra gäster från icke nordiska skrive. Jeg skrev dikt og tekster, og følelser lot meg å skrive. Han skjønte at jeg trengte tidskrift för psykiatrisjuksköterskor. fortelle gjennom skrevne ord. Gi dem en länder har större behållning av innehållet. og tanker ble formet til bokstaver og ord pennen. I et helt år møtte jeg opp til timene Vi har för avsikt att återkomma nästa start, en forsiktig tilnærming, en mulighet Arrangörskapet sköttes på ett mycket som ga mening og faktisk fortalte ganske med skrevne ord, hver eneste gang. Jeg år med ytterligare ett gemensamt nummer. til å åpne seg. Kommunikasjonen skal ikke proffsigt sätt av våra finska värdar. Kva- mye om det som foregikk inni meg. møtte opp med notater som han leste der Redaktionen för denna tidning har bare gå gjennom skrevne ord, men det kan liteten på föreläsningarna och posterut- Som 21 åring, mer enn fem år senere, og da, og deretter stilte han meg spørsmål bestått utav, Bodil Bakkan Nielsen från opprette en nødvendig start og etablere ställningarna var oftast hög och de sociala ble jeg lagt inn på psykiatrisk avdeling som jeg klarte å svare ja eller nei på. Mer Norge, Lise Klingenberg från Danmark en trygghet som gjør det lettere å snakke. arrangemang som vi erbjöds att delta i, og fikk mitt andre møte med psykiatrien. enn det klarte jeg ikke på det tidspunktet. och Mikael Nilsson från Sverige. Takk for at jeg fikk lov å skrive, når jeg var både trevliga och hade en god och Jeg var fortsatt vettskremt og uten ord, Men denne behandleren ga meg tid, og og mine psykiske vansker som 15 åring litt etter litt lærte jeg å si ordene som jeg Redaktörer detta nummer nämnda länder och gjorde upplägget för Heldigvis fikk jeg en behandler, (Dag 24 I år träffades redaktörer från dessa tre jeg skremt. Jeg kunne fortsatt ikke fortelle ikke kunne snakke. Av: Mikael Nilsson Det kunne være min erstatning for selv- Og selvfølgelig ville jeg ikke ha mer För 15 år sedan ägde den första nordiska psykiatrisjuksköterskekonferensen rum i Ålborg i Danmark, sedan dess har Reykjavik, Stockholm, Torshavn, Trondheim och Köpenhamn stått för arrangörsskapet. Mitt første møte med psykiatrien for 12 meg selv, sulte og blø. Bodil Bakkan Nielsen varm atmosfär.