Journalisters præferencer for pressemeddelelser Side 1
|
|
- Børge Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE Journalisters præferencer for pressemeddelelser Side 1
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 4 METODEN FOR ANALYSEN 4 Læsevejledning 5 GENNEMGANG AF RESULTATER 5 PRESSEMEDDELELSER GENERELT 5 Journalisternes kritikpunkter 9 Journalisternes råd og vejledning 11 Hvad gør en pressemeddelelse interessant for en journalist? 12 FORM OG INDHOLD 12 Budskabet i pressemeddelelsen 15 Hvordan en pressemeddelelse skal se ud ifølge journalisterne 17 Hvordan journalisterne helst modtager pressemeddelelser 18 KONTAKTOPLYSNINGER 21 VEDHÆFTNINGER TIL PRESSEMEDDELELSER 21 Billeder 22 Video 23 OPFØLGENDE KONTAKT Analyse JOURNALISTERS PRÆFERENCER FOR PRESSEMEDDELELSER Udarbejdet af VOCAST Alle rettigheder til analysen tilhører VOCAST ApS. Analysen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. 24 GENERELLE KOMMENTARER 25 KONKLUSION 25 Bullit points til de virkelig utålmodige 25 Hvad synes vi om analysen VOCAST ApS Herluf Trolles Gade 9, København K Tlf: Side 2
3 INDLEDNING Hvorfor denne analyse? Efter at have ageret i næsten 10 år i den danske mediebranche, er det tydeligt for os, at symbiosen mellem journalister og kommunikationsfolk er af stigende betydning. Produktionskravene til journalisterne stiger uafbrudt, og samfundet bliver mere komplekst, så behovet for en aktiv stab af kommunikationsfolk, der gør opmærksom på gode relevante historier i deres organisation, har aldrig været højere. Samtidig har på ca. 15 år gjort det lettere at kontakte journalister, når man først én gang har skaffet sig deres adresse. Den lette adgang til at kommunikere har betydet vækst i antallet af pressemeddelelser, og dermed mere pres på journalisternes indbakke og telefon. Journalisterne er som suveræne gatekeepers afgørende for at nå målgruppen i denne kommunikationsdisciplin, så ligesom i alle andre forhold, hvor vi som afsendere gerne vil påvirke en målgruppe, er det relevant at analysere deres behov. Man kan sige, at det er vores behov at dække deres behov, da vi jo ønsker omtale af de historier, vi afsætter. Så vi er interesserede i svar på spørgsmål som: Hvordan servicerer vi journalisterne bedre? Herunder, hvad synes de om form, indhold, foto, timing, etc.? Hvad kan vi gøre for at lette deres arbejde med vores historier? Kort sagt: Hvad skal vores historier leve op til, før de bringer dem? Vi har tidligere analyseret journalisters døgnrytme fordelt på medietyper og konkluderet, at kommunikationsfolk generelt sender pressemeddelelser ud på de forkerte tidspunkter. Analysen kan downloades på vocast.dk På baggrund af denne aktuelle analyse er vi kommet frem til en række anbefalinger, som kan bruges til at professionalisere samarbejdet med pressen. De virkelig utålmodige kan springe detaljer, metode og materie over og gå direkte til dette dokuments sidste side, hvor de syv vigtigste konklusioner opsummeres. Til alle andre, god læselyst Jens Hamborg Koefoed Journalist, Co-Founder Side 3
4 Metoden for analysen Analysen består af fire afsnit, som hvert behandler et aspekt af en pressemeddelelse. Analysen tager udgangspunkt i et standardiseret og struktureret anonymt interview, hvor spørgsmålene kommer i en bestemt rækkefølge, som på forhånd er fastlagt og er ens for alle respondenterne. Spørgsmålene er en ligelig blanding af åbne og lukkede spørgsmål. De åbne spørgsmål bærer præg af en kvalitativ karakter, hvor spørgsmålene bliver uddybet med respondenternes egne udtryk. Ved at anvende åbne spørgsmål i spørgeskemaet har vi fået fyldestgørende svar på både faglige begreber, og samtidigt sat ord på mere følelsesmæssige aspekter ved arbejdet som journalist. Disse er derefter blevet fortolket og analyseret, og resultaterne kan læses af denne analyse. De lukkede spørgsmål er udformet således, at respondenterne kun kan give ét svar til hvert spørgsmål. I størstedelen af spørgeskemaet benyttes likertskalaen, hvor respondenten skal angive en grad af enighed eller uenighed ud fra en række påstande. Der er dog tilføjet en ekstra kategori, ved ikke, da det ikke kan forventes, at alle respondenter har en mening om alle påstande. Hermed tvinges respondenten ikke til at have en mening, som de ikke har, og misvisende data undgås. Der er anvendt en firepunktskala. Nogle af de lukkede spørgsmål er stillet omvendt, forstået på den måde, at der er vekselvirkning mellem positive og negative udsagn. De lukkede spørgsmål tjener det formål at kunne lave sammenligninger mellem de fire undersøgte medietyper. Ved at sammenligne resultaterne er det muligt at drage konklusioner om forskelle og ligheder mellem henholdsvis dagblade, fagblade, lokalaviser og radio. Analysen er baseret på svarene fra 89 journalister og redaktører på fire forskellige medietyper. Disse er blevet tilfældigt udvalgt og inviteret til deltagelse pr. . Antallet af respondenter og fordelingen af journalister samt redaktører er repræsentativ for branchen. Det er derfor muligt at drage valide konklusioner på baggrund af analysen. LÆSEVEJLEDNING De lukkede spørgsmål fra undersøgelsen er illustreret i rapporten som tabeller. De åbne spørgsmål bliver dels brugt til at belyse illustrationerne samt til at give et dybere indblik i journalisternes meninger og holdninger. Da undersøgelsen har været anonym, er alle citater ligeledes anonyme. Tallene i tabellerne er angivet i procent. Side 4
5 Gennemgang af resultater Journalisterne har svaret på spørgsmål i fire spørgerammer: Pressemeddelelser generelt, Form og Indhold, Vedhæftninger og Opfølgende kontakt. Resultaterne gennemgåes i samme rækkefølge nedenfor. Pressemeddelelser generelt JOURNALISTERNES KRITIKPUNKTER Der er en meget bred enighed blandt de adspurgte journalister om, at kommunikationsmedarbejderne skyder med spredehagl uden kritisk at målrette deres pressemeddelelser efter medie og målgruppe. Dette er for de fleste et generende element i deres arbejde. I hvor høj grad er irrelevante pressemedelelser et forstyrrende element i dit daglige arbejde? 6 45% 3 15% Som det ses af ovenforstående tabel, er det især dagblade og lokalavisers journalister, som bliver generet af irrelevante pressemeddelelser. For dagblade kan det forklares med daglige udgivelser. På samme måde er det nemmere at målrette pressemeddelelsen til et fagblad, da disse ofte har et mere veldefineret stofområde. Side 5
6 Journalisterne forklarer problemet med irrelevante pressemeddelelser med, at mange virksomheder sparer på kontaktomkostninger. En pressemeddelelse er en billig måde at sælge et produkt eller en historie på. Derfor sidder mange journalister med en fornemmelse af, at afsenderen udelukkende måler succes ud fra antallet af afsendte pressemeddelelser. Dette er især gældende for dagblade og lokalaviser, som modtager flest pressemeddelelser uden for deres fagområde. En anden overbevisning mange journalister har er, at de optræder på mange uopdaterede presselister. At de en enkelt gang har skrevet en artikel uden for deres fagområde er ikke ensbetydende med, at de ønsker at modtage pressemeddelelser inden for den enkelte artikels område. Dette problem opstår muligvis, fordi enkelte journalistdatabaser har automatiserede robotter til at opsamle informationer på internettet. Disse kategoriserer journalister ud fra de artikler, som ligger på internettet. Man kan derfor som journalist være uheldig at blive kategoriseret under et emne, som man ikke normalt beskæftiger sig med. Sådanne fejlagtige registreringer på kommunikationsmedarbejdernes lister fylder journalisternes postkasser op med uinteressant og irrelevant materiale. Dette giver kommunikationsmedarbejderne et dårligt ry blandt journalisterne og gør, at de fremstår som uforberedte. Dette er dog en misforståelse, da mange kommunikationsmedarbejdere køber sig til, hvad de tror er opdaterede presselister. Journalisterne så gerne, at der blev researchet bedre forud for en pressemeddelelses udsendelse. De mere specifikke områder, som kommunikationsmedarbejderne skal undersøge er: Hvem er ansat på de forskellige redaktioner, og hvilke stofområder interesserer de sig for. At sætte sig ind i mediets redaktionelle linje eller interesse bør også være obligatorisk for kommunikationsmedarbejderne. Disse oplysninger er oftest tilgængelige på mediernes hjemmesider. Ud over at ramme den rigtige journalist på den rigtige redaktion, så tyder svarene på, at kommunikationsmedarbejderne også har problemer med indholdet af deres pressemeddelelser. På trods af, at det er en selvfølge, at indholdet af pressemeddelelser skal passe til mediets stofområde, så tyder analysen på, at kommunikationsmedarbejderne ikke altid rammer plet. Pressemeddelelsens emne ligger ofte uden for mediets stofområde og er dermed irrelevant for mediet, journalisten og målgruppen. Et andet irritationsmoment for mange af de adspurgte journalister er, at pressemeddelelserne ikke er vinklet til det valgte medie, eller at pressemeddelelsen er kommerciel produktomtale, der er sendt med henblik på produktsalg. Journalisternes indtryk af kommunikationsmedarbejdernes forarbejde er derfor ikke ret godt. Spørger man journalisterne direkte, om de synes, at der findes flere gode end dårlige kommunikationsmedarbejdere, får man følgende svarfordeling: Side 6
7 Der findes overvejende flere gode kommunikationsmedarbejdere end dårlige På trods af, at der er overvejende flere positive tilsagn, er der stadig plads til forbedring. Tror du, at der findes et problem i kommunikationsarbejdernes forarbejde, før de sender en pressemeddelelse? Side 7
8 Som det ses af tabellen ovenfor, er de fleste journalister enten i høj eller i nogen grad enige i, at der findes et problem i kommunikationsarbejdernes forarbejde. Spørger man journalisterne hvorfor de synes, at der foreligger et problem i kommunikationsmedarbejdernes forarbejde, så er svarene meget ens for de fire medietyper. De fleste er enige i, at der foregår for lidt research på journalisternes interesseområder forud for en udsendelse. Medarbejderne sætter sig ikke ind i mediets og journalisternes behov, og de tænker ikke nok på målgruppen som er mediets læsere eller lyttere. Journalisterne på fagblade synes især, at kommunikationsmedarbejderne sender pressemeddelelser for bredt ud. At kommunikationsmedarbejderne fejlagtigt tror, at flere tilfældige modtagere er lig med mere omtale. Meddelelserne bliver heller ikke vinklet skarpt nok og målrettet modtagerne. Journalisterne på dagblade synes også i høj grad, at kommunikationsmedarbejderne ikke gør deres arbejde ordenligt før udsendelsen af en pressemeddelelse. De mener, at meddelelserne sendes til for mange og er ikke vinklet skarpt nok. Nogle kommunikationsmedarbejderne har ingen erfaring fra arbejdet på en avis og forholder sig derfor ikke til journalisternes arbejdsvilkår. De tænker ikke tilstrækkeligt over at ramme mediets målgruppe samtidigt med, at de bruger presselister meget ukritisk. Enkelte journalister er af den opfattelse, at kommunikationsmedarbejderne tager imod betaling for at producere historier, som reelt ikke findes. Journalisterne inden for radiomediet synes også i høj grad, at kommunikationsmedarbejderne kunne blive bedre til deres forarbejde. Kritikpunkterne er nogenlunde de samme - for lidt medieresearch, sætter sig ikke ind i hvem modtageren er og for lange, uklare tekster, der er skrevet i et kringlet eller akademisk sprog. Kommunikationsmedarbejderne skyder med spredehagl og laver samlebåndsarbejde i stedet for at målrette meddelelserne mere til de konkrete medier. Et konkret forslag fra radiojournalisterne er, at kommunikationsmedarbejderne lytter til de radioprogrammer de sender pressemeddelelser til. Journalister på lokalaviser er mere tolerante overfor kommunikationsmedarbejderne. Der er flere, som synes, at det kun er i nogen grad, at der er et problem i kommunikationsmedarbejdernes forarbejde. Journalister på lokalaviser fremhæver problemer med manglende medieresearch, kommunikationsmedarbejdernes manglende kendskab til lokale forhold og den måde lokale medier arbejder på. Der tænkes derudover for meget på kommercielle interesser, arbejdsgivere og kunder end på mediets læsere. Side 8
9 JOURNALISTERNES RÅD OG VEJLEDNING I undersøgelsen fremgår det, at den største udfordring for journalisterne er, at der generelt foreligger for lidt research på mediets stofområder inden der tages kontakt. Journalisterne oplever, at kommunikationsmedarbejderne ikke gider sætte sig ind i mediet, eller hvilke journalister det er mest relevant at sende pressemeddelelsen til. Derfor har vi spurgt journalisterne, hvordan de ville gribe opgaven an, hvis det var dem, der skulle udsende pressemeddelelser. Til spørgsmålet om, hvordan man kan mindske andelen af irrelevante pressemeddelelser i postkasserne, er de fleste journalister enige i, at mere medieresearch fra kommunikationsmedarbejdernes side er nødvendigt. Journalisterne fra landsdækkende dagblade påpeger, at kommunikationsmedarbejderne bør målrette og vinkle pressemeddelelserne mere til de medier de sender til. Mere personlig kontakt og pleje af netværk er også nogle af rådene fra dagbladjournalisterne. En kritisk gennemgang af medielisterne bør foretages jævnligt. Kommunikationsmedarbejderne bør også i emnefeltet eller i starten af pressemeddelelsen gøre klart: Hvad budskabet er, og hvem afsenderen er. På den måde vil det være lettere for journalisterne at sortere de irrelevante pressemeddelelser fra. Journalisterne synes i øvrigt, at kommunikationsmedarbejderne på bureauer i højere grad bør forklare deres kunder, hvilke historier der egner sig til publicering, og hvilke historier der er for tynde. Journalisterne på lokalaviser er enige langt hen ad vejen. De foreslår ligeledes, at der bruges mere energi på research, hvilket inkluderer en undersøgelse af de medier, der sendes til og en undersøgelse af mediets læsere. De foreslår, at kommunikationsmedarbejderne målretter deres pressemeddelelser bedre og hellere sender til enkelte relevante medier end at skyde med spredehagl. Et afgørende kritikpunkt for lokalavisens journalister er, at kommunikationsmedarbejderne ikke sætter sig ind i geografi og dermed sender pressemeddelelser, som ikke har nogen relevans i forhold til lokale forhold.en journalist på en lokalavis udtaler: Der er for mange kommunikationsmedarbejdere, der har for ringe kendskab til lokalavisernes behov. Og for ringe kendskab til de enkelte medarbejdere og deres ønsker. Derfor er der flere journalister, som godt kunne tænke sig, at der forelå en mulighed for at afmelde sig irrelevante medielister. Eller at pressemeddelelser blev sendt til én medarbejder eller én mailboks pr. redaktion og ikke til samtlige medarbejdere på en redaktion. De synes, at det er træls, at hele redaktionen bliver spammet med den samme irrelevante pressemeddelelse. Side 9
10 Journalisterne på fagblade ser også gerne, at kommunikationsmedarbejderne differentierer mellem de forskellige medietyper og journalister. At de i højere grad målretter historier, som er vinklet ordentligt og dermed er relevante for både mediet og dets læsere. Hvis det skal være lettere for journalisterne at se historien, så er det en god idé at versionere dit pitch. Altså gør forarbejdet for journalisten ved at fokusere vinklen efter, hvem du kommunikerer til. Her kommer et eksempel på hvordan kommunikationsmedarbejderen kan versionere en nyhed til forskellige modtagere. Eksempel: Danmark har lige vundet VM i fodbold. Du er DBU, og du vil gerne have historien ud i så mange medier, som muligt, foruden de medier som selv skriver om historien. Alle målgrupper. Normalt ville du skrive én pressemeddelelse og sende til alle. Men forbered dig dagen inden kampen og versionér som følger: Landsdækkende nyhedsmedier: Danmark vinder VM i fodbold For første gang nogensinde tager lilleputnationen, Danmark det fornemste trofæ hjem. Fagblade inden for fodbold og idræt: Talentudvikling gav Danmark guld Team Danmark og Danmarks mangeårige satsning på fodboldskoler og talentudvikling har gjort lille Danmark til en stor fodboldnation. Foreningsfagblade: Frivilligt arbejde former konkurrencementaliteten Danmark har lige vundet VM i fodbold, men det er ikke de professionelle fodboldklubber, der har skabt grundlaget for succesen. Danmarks ukommercielle foreningsliv og tusindevis af frivillige over hele landet har skabt en kultur, hvor sport og navnligt fodbold er omdrejningspunktet om leg, socialt samværd og konkurrence. Erhvervs- og turismemedier: VM til Danmark giver arbejdspladser i turismeindustrien Lokalaviser: [indsæt lokal træner] er en af de mange frivillige ildsjæle, der lagde grunden for VM Magasiner for unge drenge og piger: Her er stjernerne. Plakater, interview, fakta om træning, sådan bliver du også en stjerne. Medier, der skriver om træning: Sådan træner landsholdet for at opnå succes. Side 10
11 Men selv med den helt rigtige vinkel, kommer kommunikationsmedarbejderne ikke uden om research. Ved at blive bedre til research forud for en udsendelse, er det muligt at få større indsigt i det medie og den journalist, der sendes til samt deres målgruppe. Journalisterne ønsker, at kommunikationsmedarbejderne undgår at skyde med spredehagl og kun sender pressemeddelelser til de journalister, de har talt med tidligere og dermed orienteret sig om deres interesseområder. De frabeder sig ligeledes, at den samme pressemeddelelse bliver sendt til alle journalister på samme redaktion. Journalisterne på radiostationer er mere kontante i deres udtalelser omkring, hvordan man kan mindske mængden af irrelevante pressemeddelelser. Flere siger direkte, at de ikke har noget løsningsforslag, da de blot sletter pressemeddelelserne uden at læse dem. Flere synes, at hvis kommunikationsmedarbejderne ikke kan argumentere for, hvad modtageren får ud af pressemeddelelsen, så skal den ikke sendes. Og hvis man har kendskab til dem man sender til, bliver det automatisk relevant. Flere journalister på radiomediet foreslår, at kommunikationsmedarbejderne bør uddannes bedre, og at der bør stilles større krav til at deres arbejde bliver udført ordenligt. Af mere præcise råd foreslår flere journalister, at kommunikationsmedarbejderne ringer til udvalgte medier for at høre, hvem de skal kontakte, og hvilke interesseområder de forskellige journalister har. På den måde vil det være muligt at udbygge sit kildenetværk og efter noget tid kun skrive til personlige kontakter. HVAD GØR EN PRESSEMEDDELELSE INTERESSANT FOR EN JOURNALIST? Journalisterne på de fire forskellige medietyper giver deres bud på, hvad det er, der gør en pressemeddelelse relevant og interessant for netop deres medie. Dagbladsjournalister mener, at det der gør pressemeddelelsen interessant er, at dens indhold rammer mediets og læsernes interessefelt. At pressemeddelelsen indeholder ny viden og at den er aktuel. Det er at foretrække, hvis pressemeddelelsen er en solohistorie og en form for eksklusivitet kan garanteres. Den skal have kritiske vinkler og et klart budskab. Det er især godt, hvis den kommer fra en troværdig afsender og indeholder troværdige fakta og tal. Det er ligeledes en forudsætning, at pressemeddelelsen er velskrevet i et sprog der er fængende, kort og præcis og er renset for positive superlativer. Journalisterne på lokalaviser peger på, at det som gør pressemeddelelsen interessant for dem er, at den er lokalt forankret og relevant for borgerne i det geografiske område. Nyheden skal selvfølgelig også være aktuel. Lokalavisjournalister vil ikke modtage produkt- og firmaomtale eller have andet kommercielt indhold. Fagbladjournalister foreslår ligeledes, at der fokuseres mere på mediets læsere. Indholdet i pressemeddelelserne skal målrettes Side 11
12 mediets læsere, vinkles godt i forhold til interessefeltet og meddelelsen skal være rammende i forhold til det fagområde der arbejdes indenfor. Det skal være nye og interessante fakta, også for andre end afsenderen. Det må gerne holde journalisten og læseren opdateret inden for fagområdet. Det er en fordel, hvis fagbladet får særbehandling. Når fagbladjournalisterne mærker, at de er nøje udvalgt til at modtage meddelelsen eller, de får historien tilbudt før andre, er der større sandsynlighed for at den bliver publiceret. Radiojournalisterne ser gerne, at kommunikationsmedarbejderne lytter til deres radioprogrammer. De siger, at kun på den måde vil kommunikationsmedarbejderne være i stand til at sætte sig ind i de forskellige stofområder. Men når det er sagt, så slår de også på at historien skal være aktuel, og indeholde solide, nye og relevante oplysninger, som er skrevet i et letforståeligt sprog. Form og indhold BUDSKABET I PRESSEMEDDELELSEN Er pressemeddelelser med uigennemskuelige budskaber et forstyrrende element i dit daglige arbejde? 6 45% 3 15% Det som gør en pressemeddelelse uigennemskuelig for de forskellige journalister, varierer ikke meget fra medie til medie. Side 12
13 Journalisterne hos fagblade peger på, at faktorer som længden af en pressemeddelelse og dårligt vinklede historier skrevet i et dårligt sprog er afgørende for uigennemskueligheden af en pressemeddelelse. Uklarhed om hvem afsenderen er, og hvad budskabet er også en del af problemet. For dagblade fordeler journalisternes holdninger sig lidt blandet. Her synes flere, at budskabet skal stå i overskriften eller i de første fire linjer for, at pressemeddelelsen bliver gennemskuelig. Flere nævner også, at de helst ser kun ét budskab pr. pressemeddelelse. Journalisterne inden for radio er generelt meget enige med både dagblads- og lokalavisjournalister. En lille adskillelse ser man dog i, at de i højere grad oplever en uklarhed omkring, hvem afsenderen er og, hvilket budskab der bliver kommunikeret. Journalisterne på lokalaviser ser også gerne, at budskabet træder klarere frem. Helst forklaret i rubrikken eller underrubrikken. Når budskabet er begravet langt nede i teksten, bliver pressemeddelelsen uigennemskuelig. At kommunikationsmedarbejderne ikke holder sig nok til fakta og selve nyheden, men fylder pressemeddelelsen med ligegyldig information og klicheer er også en faktor, der gør pressemeddelelsen uigennemskuelig. En pressemeddelelse bliver dog aldrig så uigennemskuelig, at journalisterne ikke kan gennemskue skjulte kommercielle interesser og reklamer. En pressemeddelelse må gerne være et salgsbrev Uanset hvilken medietype journalisten er ansat på, så ønsker de ikke at modtage salgsbreve. En journalist på et fagblad udtaler: Side 13
14 Pressemeddelelser må gerne være salgsbreve, men de giver bare ikke en historie. En lignende svarfordeling ser man også på spørgsmålet om, hvorvidt pressemeddelelser må stille afsenderen i et glorificerende lys. Pressemeddelelser må gerne stille afsenderen i et glorificerende lys I ovenforstående tabel er de fleste journalister også enige i, at det kun er i mindre grad, at afsenderen må stilles i glorificerende lys. En journalist udtaler: Pressemeddelelse må gerne stille afsenderen i et glorificerende lys - men de risikerer i den grad, at det bliver utroværdigt, og så er chancen for, at man som journalist bider på, mindre. Det må også gerne være et salgsbrev - men her er samme risiko. Side 14
15 HVORDAN EN PRESSEMEDDELELSE SKAL SE UD IFØLGE JOURNALISTERNE Er længden af en pressemeddelelse afgørende for om den er overskuelig? % De fire forskellige medier er meget enige i, hvordan de ønsker at en pressemeddelelse skal se ud for at den er overskuelig. Pressemeddelelsen skal være kort, præcis og skarpt vinklet. Er det til en lokalavis, så skal der være en skarp fokus på det lokale tema, og generelt skal den tilpasses det medie, den bliver sendt til. Det er desuden vigtigt, at pressemeddelelsen er skrevet efter nyhedstrekanten. Pressemeddelelsen må meget gerne indeholde tabeller, forklarende rubrikker/kasser og opsummerende afsnit om sagens kerne. Ens for alle medier er også, at de ønsker, at den vigtigste information kommer først. Det skal ligeledes være tydeligt, hvem afsenderen er, og hvad deres motiver er. Tydelige kontaktinformationer og referencer til afsender samt hvor yderligere information kan findes, er også faktorer alle journalister synes, gør en pressemeddelelse mere overskuelig. Yderligere information til en pressemeddelelse, som kan være links, billeder, undersøgelser og rapporter, skal vedhæftes og ikke lægges ind i selve meddelelsen. Ellers er ønskerne til en god pressemeddelelse meget ens for de fire forskellige medier. Altså: En kort og opsummerende pressemeddelelse med nøglefakta og det vigtigste først. Side 15
16 Skal du præsenteres for en overskrift, før du åbner et link eller en vedhæftning tilknyttet en pressemeddelelse? Tabellen ovenfor taler sit eget tydelige sprog. Det er ikke en god idé at sende en pressemeddelelse uden en overskrift direkte i en, især ikke hvis kommunikationsmedarbejderen vil have journalisten til at kigge på vedhæftningerne. Journalisterne kræver en vinkel eller en teaser, som dokumenterer historiens relevans, før de bruger tid på at åbne vedhæftninger, som det også fremgår af tabellen nedenfor. Side 16
17 Skal du præsenteres for en teaser før du åbner et link eller en vedhæftning tilknyttet en pressemeddelelse? 6 45% 3 15% HVORDAN JOURNALISTERNE HELST MODTAGER PRESSEMEDDELELSER På spørgsmålet om formen af pressemeddelelser og hvordan journalister ønsker at modtage denne er der også enighed blandt de adspurgte journalister. Pressemeddelelsen skal stå i ens tekstfelt fra start. Der må gerne være vedhæftet yderligere informationer og links til hjemmesider, hvor yderligere information kan findes. Budskabet med pressemeddelelsen skal dog stå i selve mailen. Vælger kommunikationsmedarbejderen at vedhæfte yderligere dokumenter, er det lidt forskelligt, hvilke formater de forskellige medier foretrækker. Dagblade foretrækker at modtage deres vedhæftninger i Word eller PDF. Dog er der flere som synes at formatet er ligegyldigt, så længe det er et format, der typisk kan åbnes. Fagblade vil ligeledes foretrække et Word eller PDF format. Radio har ingen klare præferencer. Lokalaviser ser helst at disse bliver sendt som et Word dokument. Side 17
18 Kontaktoplysninger 5 Er ikke eksisterende eller upræcise kontaktoplysninger i en pressemeddelelse et forstyrrende element i dit daglige arbejde? Selvom det for mange kommunikationsmedarbejdere virker banalt at angive kontaktoplysninger i pressemeddelelser, så kan man ud fra ovenstående tabel udlede, at mange glemmer det. Problemet opleves som størst blandt radiojournalister. Her mener hele 76 %, at det i høj eller nogen grad er et forstyrrende element i deres arbejde. 59 % af journalisterne hos lokalaviser oplever det også som et forstyrrende element. Side 18
19 Er det et forstyrrende element i dit daglige arbejde, at de opstillede kontaktpersoner ikke besvarer dine henvendelser? % Et overraskende element ved denne analyse er, at flere journalister oplever, at de ikke kan få fat i de kontaktpersoner, der er angivet i pressemeddelelsen. Især radio og lokalaviser oplever det som et problem. Efter at have modtaget en pressemeddelelse forventer de fleste journalister, at afsenderen står til rådighed hele arbejdsdagen. Derfor bør kommunikationsmedarbejderne være ved telefonen og en den dag. Side 19
20 Foretrækker du, at der findes et afgrænset tidsrum hvori kontaktpersonen kan træffes, eller bør kontaktpersonen være tilgængelig hele kontordagen (fx. Fra kl )? 9 75% 6 45% 3 15% Afgrænset tidsrum Hele dagen Lige meget På dagen pressemeddelelsen sendes ud bør de være til rådighed Det vigtigste er at de vender tilbage når man har taget kontakt Ved ikke Mobilnummer er det vigtigste at anføre, dernæst en adresse og selvfølgelig navnet på kontaktpersonen. I nogle tilfælde vil journalisterne gerne have afsenderorganisationens navn og hjemmeside. Mere bliver der ikke efterspurgt af journalisterne. Det er ikke helt ligegyldigt, hvor kontaktoplysningerne bliver placeret. Ca. halvdelen af alle respondenterne ønsker specifikt, at disse bliver placeret i bunden af pressemeddelelsen. Side 20
21 Vedhæftninger til pressemeddelelser BILLEDER 7 Vil du gerne modtage billeder, som kan bruges sammen med den historie, der skal skrives? 56% 42% 28% 14% Af åbenlyse årsager ønsker radiomediet ikke at modtage billeder sammen med pressemeddelelserne. Lokalaviser og fagblade er de medier, som helst ser, at der bliver sendt billeder sammen med pressemeddelelserne. Ens for alle journalister er, at de ønsker få men gode billeder. Er billederne til et onlinemedie, så er en opløsning på 72 dpi tilstrækkeligt. Magasiner fortrækker 500 dpi, hvor aviser kan nøjes med 200 dpi. Generelt er de fleste journalister godt tilfredse med 300 dpi. Journalisterne modtager gerne billeder til pressemeddelelser som et supplement, men de bruger dem sjældent sammen med en historie. Og hvis billederne skal bruges, vil de meget gerne have mulighed for at redigere i dem. De fleste journalister foretrækker at modtage billeder som JPG. Side 21
22 VIDEO Vil du gerne modtage videomateriale som supplement til en pressemeddelelse? 6 45% 3 15% Som det ses af tabellen ovenfor, så ønsker langt de fleste journalister ikke at modtage video som supplement til en pressemeddelelse. Mange ser heller ikke de videoer, de modtager. Skulle de dog se en video, foretrækker journalisterne, at disse er meget korte. Side 22
23 Opfølgende kontakt Er det forstyrrende for dit daglige arbejde, at kommunikationsarbejderne ringer til dig for at følge op på en pressemeddelelse? 6 45% 3 15% Som det ses af tabellen ovenfor, synes de fleste journalister, at det er forstyrrende at blive ringet op af kommunikationsmedarbejderne. En journalist på et fagblad udtaler: Især er det vildt irriterende, at kommunikationsarbejderne ringer for at gøre opmærksom på deres pressemeddelelse. Er virkeligt forstyrrende og sker i stigende omfang En anden journalist fra et dagblad udtaler: Det er en daglig tidsrøver med kommunikationsfolk, som ringer for at sige, at de sender eller har sendt en pressemeddelelse, og det er total spild af vores tid, for det har ingen indflydelse overhovedet på, om vi finder den relevant og vil bruge den. De fleste journalister er enige i, at hvis historien ikke er interessant, så bliver den ikke publiceret, og det er ikke noget et opkald fra afsenderen kan afhjælpe. Side 23
24 Kigger man på tabellen nedenfor, får man en indikation af, hvor uafhængige journalisterne ønsker at være i deres arbejde. En journalist skal kunne plukke pressemeddelelser ud efter lyst og interesse uden at skulle stå til regnskab for det over for afsenderen 9 72% 54% 36% 18% Langt de fleste journalister mener, at de skal kunne bruge pressemateriale uden at skulle stå til regnskab over for afsenderen. Generelle kommentarer Journalisterne fik i undersøgelsen også mulighed for at komme med deres kommentarer uden for de opstillede svarmuligheder. Vi vil gerne citere de mere relevante for undersøgelsen: Personligt bruger jeg pressemeddelelser og får hver dag masser af dem i min mailboks. Nogen kigger jeg aldrig på, andre læser jeg altid. Det afhænger af afsender og emne. Side 24
25 Vi bruger pressemeddelelser meget i vores daglige arbejde. Både som ophav til store researchkrævende artikler men også til hurtige nyheder på nettet, som blot kræver en omskrivning af pressemeddelelsen. Selvom vi får mange, ville vi ikke være foruden. Vi kan især godt lide pressemeddelelser, som er målrettet vores læsere og vores medie. Konklusion Vi har valgt at lave en konklusion i form af bullit points med konkrete anbefalinger til hvordan kommunikationsmedarbejderen kan forbedre kvaliteten af pressemeddelelser. BULLIT POINTS TIL DE VIRKELIG UTÅLMODIGE Helt kort er de vigtigste konklusioner efter vores opfattelse:» Pressekommunikation skal være mere målrettet - både indholdet og dem det sendes til» Brug mere tid på at studere dine modtagere, inden du kommunikerer» Historierne skal vinkles skarpere og færre vinkler» Husk kontaktperson i pressemeddelelsen og husk at tage telefonen» Drop telefonisk opfølgning på pressemeddelelser» Journalister gider ikke se videoindhold» Billeder skal være få, gode, i jpg og gerne 300 dpi HVAD SYNES VI OM ANALYSEN Vi må desværre erkende, at analysen er blevet for generel. Vi burde have gået mere i dybden med de enkelte områder i stedet for at forsøge at dække alt. Analysen bringer få - men dog nogen - overraskende konklusioner, og vi får dokumenteret en række formodninger, vi allerede havde. Og det har jo også en værdi. Vigtigst af alt, så har vi lært noget, og vi har fået inspiration til, hvordan vi vil lave analyser i fremtiden. Vi vil formentlig stille færre spørgsmål, så analyserne bliver smallere men gå mere i dybden med et enkelt emne. Side 25
26 FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER OM UNDERSØGELSEN STÅR VOCAST TIL RÅDIGHED. Kontakt venligst Jens Hamborg Koefoed Julie Andersen VOCAST ApS Herluf Trolles Gade 9, København K Tlf: Side 26
Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1
ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ
Læs mereMODUL H: MEDIEKONTAKT
MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke
Læs mereSådan skriver du den perfekte pressemeddelelse
Via Ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Læs mere om Via Ritzau på ritzau.dk/home/via-ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Af Ritzau Fokus Hvad er det, der gør, at en
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereDEN GODE PRESSEMEDDELELSE
DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale
Læs mereFrivillighåndbog Pressehåndtering
Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...
Læs mereBoost din kommunikation
v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereTilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING
Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet
Læs mereKOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation
KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?
Læs mereDe grønne pigespejderes pressehåndbog
PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.
Læs mere1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september
Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne
Læs merePressevejledning Hillerød Kommune
Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...
Læs merePresseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september
Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne
Læs merePR-guide til klubben. - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten
PR-guide til klubben - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten 1 Hvorfor er lokal synlighed vigtigt for klubben? Der er flere gode grunde til,
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereHej og tak for sidst.
Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man
Læs mereBilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Bruger Facebook rigtig meget Kigger lidt på Instagram Elsker at bruge
Læs merePresseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september
Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne
Læs mereAt skrive en artikel
At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereUndersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn
Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Februar 2008 2 1. Baggrund Operate A/S har via en webbaseret spørgeskemaundersøgelse samt telefoniske opfølgning undersøgt, hvordan de små
Læs mere1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014
25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mereSådan får I jeres historie i pressen
Sådan får I jeres historie i pressen Jeres arrangement til Dansk Naturvidenskabsfestival er en oplagt anledning til at synliggøre jeres institution og fortælle om jeres aktiviteter i medierne. Derudover
Læs mereEN PRAKTISK GUIDE TIL PRESSEARBEJDE
EN PRAKTISK GUIDE TIL PRESSEARBEJDE INDHOLD KONTAKT TIL MEDIERNE... 3 FØRSTE SKRIDT... 3 I ER DE LOKALE... 3 DBf KAN HJÆLPE... 3 OPBYGNING AF EN PRESSEMEDDELSE... 4 EKSEMPEL PÅ EN LOKAL PRESSEMEDDELSE...
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereMarkedsanalyse af Randers Ugen 2015 I samarbejde med Eventsekretariatet Randers
Markedsanalyse af Randers Ugen 2015 I samarbejde med Eventsekretariatet Randers 1 Indholdsfortegnelse Randers Ugen markedsanalyse... 3 Kvantitativ markedsanalyse... 3 Demografi... 3 Analyse af opstillede
Læs mereFør under efter - kommunikation
Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én
Læs mereJournalistik. En avis
Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke
Læs mere3.2 Nå ud over indbakken
Kommunikationshåndbogen Forlaget Andersen 3.2 Nå ud over indbakken Af direktør, cand.merc. Peter Andersen, Forlaget Andersen og Get2Press pean@forlagetandersen.dk Introduktion De fleste ved, at det ikke
Læs mereEt kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.
Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.
Læs mereElektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
Læs mereSkrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier
Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team
Læs mereTJEN PENGE PÅ NETTET
TJEN PENGE PÅ NETTET [Skriv tekst] Side 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Hvilke fordele er der ved at tjene penge på nettet?... 1 Måder du kan tjene penge på nettet... 2 Din egen blog... 2 Produktanmeldelser...
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereVejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys
Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.
Læs mereSEO-strategi. Kunde logo
SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser
Læs mereStørrelsen betyder noget, når det gælder ledergrupper
Størrelsen betyder noget, når det gælder ledergrupper Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk Det var et tidspunkt et slogan i forskellige græsrodsbevægelser der hed noget
Læs meremanual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline
manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever
Læs mereGuide til pressekontakt
Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:
Læs mereAfsluttende kommentarer
KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse 2017
Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017 Beboernes netværk er en væsentlig resurse ift. samarbejdet med beboerne, og samtidig er der en stor sikkerhed, tryghed og tillid for beboerne i at have en god kontakt
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereDEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?
Læs mereLæserundersøgelse 2010 Læserundersøgelse 2010
Læserundersøgelse 2010 Denne undersøgelse af DGI magasinet Udspil er foretaget i efteråret 2010 og i vid udstrækning parallel med en læserundersøgelse, foretaget i efteråret 2007. Så når der i tabellerne
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereKommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk
Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereEffektiv PR skaber VÆRDIFULD OPMÆRKSOMHED. Gå på opdagelse i vores CASES
Effektiv PR skaber VÆRDIFULD OPMÆRKSOMHED Kom i mediernes SØGELYS Vores proces skaber RESULTATER Gå på opdagelse i vores CASES 8 gode råd til PRESSESTRATEGIEN Kom i mediernes SØGELYS Alle virksomheder
Læs mereLinkedIn Vejledning. Formålet med LinkedIn. Den grundlæggende opbygning af din profil
LinkedIn Vejledning Formålet med LinkedIn LinkedIn fungerer på en måde ligesom Facebook bare med fokus på faglighed. Det er en god måde at holde kontakten vedlige med tidligere kollegaer og chefer, søge
Læs mereKrisekommunikation. Bilag 4.1 til beredskabsplan
Krisekommunikation Bilag 4.1 til beredskabsplan 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Målet med krisekommunikation... 3 3. Organisering... 3 3.1 Krisestabens
Læs mereGenvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereUnge - køb og salg af sex på nettet
Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereSådan skriver du den gode pressemeddelelse. Dennis Wormark Larsen
Sådan skriver du den gode pressemeddelelse Dennis Wormark Larsen Sådan skriver du den gode pressemeddelelse Der er mange fordele i at få en nyhed i pressen. Der er naturligvis den åbenlyse fordel, at det
Læs mereRådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P
Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle
Læs mereOtte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group
Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereFØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereFACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.
FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs merePrincipper for ansvarlig formidling af forskningsresultater på SDCC
Principper for ansvarlig formidling af forskningsresultater på SDCC Januar 2019 Baggrund Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har en ambition om at levere forskning i verdensklasse og offentliggør studierne
Læs mereKommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse
Indledning Mediehuset overvejer at lave et ungdomsmagasin til uddannelsesinstitutionerne men ønsker et større kendskab til målgruppen, før de går videre med projektet. Ungdomsmagasinet er tiltænkt unge
Læs mereJournalisters troværdighed
Journalisters troværdighed Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereTips til at lave en ansøgning
Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereBliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner
Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister
Læs mereEN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening
1 EN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening 2 Vi skal vise vores styrke foto Kristian Granquist Overalt i landet er vi socialrådgivere, sammen med hundredetusindevis
Læs mere30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk
30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og
Læs mereKommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas
Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas Opgave formulering : Projekt : Målgrupper og segmentering Dig og dit team er blevet hyret til at lave en målgruppeundersøgelse for et stort mediehus,
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereDANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges
DANMARKS MOTOR UNION Medieguide - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges Indholdsfortegnelse Hvad kan denne medieskabelon bruges til?... 2 Hvad kan klubben gøre for at komme
Læs mereSpammer du pressen? Styrk dine kompetencer Brandstrategi: Skab skarp og sammenhængende kommunikation
Styrk dine kompetencer Brandstrategi: Skab skarp og sammenhængende kommunikation tirsdag d. 14. februar 2012 9 5 2026 Den perfekte pressemeddelelse Spammer du pressen? Jens Hamborg Koefoed Founder Press2go
Læs merePublic Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD
Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereSkole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter
Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse
Læs mereDine nyheder til de rette personer
Dine nyheder til de rette personer En velskrevet nyhed kan have stor betydning din virksomhed. Derfor har vi på INSTALLATOR.dk skabt en platform som fører dit indhold sammen med dit rigtige mennesker.
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereEn museumsudstilling kræver mange overvejelser
En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være
Læs mereDu har det sikkert på samme måde. Online marketing er en jungle og uigennemskueligt og du har helt ret.
Indledning Jeg ved at halvdelen af mine marketingkroner er spildt jeg ved bare ikke hvilken halvdel! Du har det sikkert på samme måde. Online marketing er en jungle og uigennemskueligt og du har helt ret.
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereJosephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017
1 Overvej, hvad tillid betyder for dig. Det kan både være i personligt regi og i professionelt regi. Måske er det faktisk ikke så forskelligt fra hinanden. Skriv det ned på en seddel, så du bliver tvunget
Læs mereForskning i medierne om socialt udsatte børn og unge
Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og
Læs mere25 TIPS TIL DIT CV. Husk at du markedsfører dig selv
Husk at du markedsfører dig selv 1 Et CV skal altid vise dine bedste erfaringer, samt relevante evner og kompetencer. Du skal se dig selv som et produkt, du forsøger at sælge til virksomheden. Kan du ikke
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI
Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mere