Privatforbrug og realøkonomiske effekter af boligprisudsving
|
|
- Christen Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Privatforbrug og realøkonomiske effekter af boligprisudsving Christian Heebøll og Rasmus Bisgaard Larsen September 2014
2 1 Indledning Det seneste årti har været præget af kraftige udsving i de danske boligpriser og deraf følgende udsving i boligejernes solvens. Til trods for et højt antal teknisk insolvente boligejere efter finanskrisen, har antallet af tvangsauktioner været ganske begrænset. Mange boligejere har dog været nødsaget til at foretage kraftige justeringer i deres opsparing og privatforbrug, med stor effekt på den realøkonomiske udvikling. I dette notat analyseres det, i hvilket omfang udsving i boligpriserne og boligejeres solvens, har været udslagsgivende for udsving i privatforbruget under opsvinget og i den efterfølgende kriseperiode. Første del af papiret beskriver udviklingen i det samlede privatforbrug og gældssætningen, samt situationen i Danmark set i et internationalt perspektiv. Privatforbruget i Danmark steg relativt hurtigt i før-kriseperioden, hvorefter det faldt kraftigt i starten af finanskrisen fra 2008 til Herefter har det ligget fladt frem til i dag. Set på tværs af de industrialiserede lande er der en klar sammenhæng imellem gældsætningen i husholdningssektoren fra 1997 til 2007 og tilbageslaget i privatforbruget i starten af finanskrisen. Her udgør Danmark et yderpunkt sammen med Irland, med kraftig gældsætning før finanskrisen og et rekordstort fald i privatforbruget på over 6 pct. fra slutningen af 2008 til starten af I anden del foretages en regional analyse af danske boligejeres tendens til forbrug/belåning af friværdi. Her er hovedresultaterne: Andelen af boligejere (familier), der belånte deres friværdi i betydeligt omfang, steg fra starten af 00 erne og frem til Herefter faldt den kraftigt frem til Det høje belåningsomfang i 2005 var sammenfaldende med en konverteringsbølge dette år. I 2005 var belåning af friværdien typisk højest i omegnskommuner til København og Aarhus, knap så høj i centrale kommuner og lavest i udkantskommuner. Belåningen af friværdi var højest i kommuner med kraftige boligprisstigninger gennem de foregående år. Fra 2011 til 2012 ses en begyndende stigning i belåning af friværdi, primært i kommuner med stigende boligpriser. I den sidste del af papiret analyseres sammenhængen mellem andelen af teknisk insolvente boligejere under finanskrisen og den regionale udvikling i privatforbruget. Hovedresultatet er, at der typisk har været større fald i privatforbruget fra 2008 til 2011 i landsdele med relativt mange insolvente boligejere. Det kan samlet konkluderes, at de kraftige boligprisstigninger var afgørende for danske boligejeres belåning af friværdi under opsvinget. Lempelige vilkår for belåning af friværdi var således medvirkende til en lav opsparing. Det betød, at danske boligejere var relativt dårligt postret, da krisen ramte i 2008, og at de store boligprisfald fik et relativt stort 2
3 gennemslag på privatforbruget og dermed den realøkonomiske udvikling under finanskrisen. I de senere år har boligpriserne været faldende i udkantsområderne, imens de er steget i byområderne. I kraft af boligprisernes afsmittende effekt på privatforbrug mv. er der risiko for en negativ spiral, hvor privatforbrug, økonomisk aktivitet og jobmuligheder fortsat forværres i udkantsområderne og forbedres i byområderne. Dette gør, at færre personer ønsker eller har mulighed for at bosætte sig i udkantsområderne, hvilket forårsager yderligere forskelle i boligprisudviklingen i de forskellige dele af landet. 2 Privatforbrug og gældsætning Figur 1 viser udviklingen i det private forbrug i Danmark siden Årene førfinanskrisen var præget af ekstraordinært store stigninger i privatforbruget på 3,5 pct. p.a. I det første år af finanskrisen, fra efteråret 2008 til efteråret 2009, faldt privatforbruget til gengæld med 6 pct. Herefter har privatforbruget stort set ligget fladt. I efterkriseperioden har udviklingen i privatforbruget i Danmark været betydeligt svagere end i de fleste andre vestlige lande, og det er nærliggende at se dette som en konsekvens af den høje gæld i danske husholdninger og de kraftige fald i danske boligpriser. Figur 1 Udviklingen i privatforbrug, BNP og realkreditgæld Statistikbanken. Privatforbruget udgør den største komponent i den samlede efterspørgsel og i BNP. Udviklingen i privatforbruget har således været stærkt medvirkende til de historisk store udsving i BNP igennem de sidste 10 år, herunder tilbageslaget under den økonomiske krise fra 2008 og frem (jf. figur 1). Udviklingen i realkreditgælden følger samme mønster som privatforbruget, dog med lagt mere voldsomme stigningstakter i før-kriseperioden på næsten 10 pct. p.a. Efter krisen er realkreditgælden stagneret. 3
4 Figur 2 viser sammenhængen imellem gældsætningen i før-kriseperioden og faldet i privatforbruget i starten af finanskrisen (første år) for et antal af industrialiserede lande. Figuren indikerer, at høj gældssætning i før-kriseperioden har været udslagsgivende for (sammenfaldende med) et høj gennemslag på privatforbruget over finanskrisen. Danmark udgør sammen med Irland de lande, der relativt set har akkumuleret mest gæld i førkriseperioden. Samtidig ses også de største tilbageslag i privatforbruget fra 2. kvartal 2008 til 1. kvartal Figur 2 Ændring i gældsætning plottet mod ændringen privatforbruget Husholdningernes relative gældsætning er defineret som defineret som vækst i husholdningernes gæld ift. den disponible indkomst (jf. Glick og Lansing (2010)). Glick og Lansing (2010). 3 Forbrug ud af friværdi I dette afsnit analyseres tendensen til at belåne/forbruge friværdi på tværs af forskellige kommuner. Derudover beskrives sammenhængen mellem belåning af friværdi og boligprisstigninger. 3.1 Metodebeskrivelse Beregningerne er baseret på registerdata fra Danmark Statistik og omfatter perioden fra 1998 til Indkomst, gæld og boligbeholdning findes for hver person, hvorefter personerne kombineres og aggregeres i familier. Det gør det muligt at følge hver families 4
5 gælds- og boligforhold pr. 31. december samt deres indkomst gennem året hvert år i perioden. 1 Det er ikke muligt at koble andelsboliger med deres ejere, og beregningerne omfatter derfor kun familier med ejerboliger. Det endelige datasæt har knap 50 mio. observationer, hvorfra der udtrækkes en stikprøve på 20 pct. af alle familier. 2 Det kan ikke observeres, hvad der forårsager ændringer i familiernes gældsvariable, og det er derfor heller ikke muligt at afgøre, om stigninger i familiernes obligationsgæld skyldes fx omlægning af realkreditlån, kursændringer, omlægning fra bankgæld til realkreditgæld eller forbrug af friværdi. Samtidigt vil afdrag alt andet lige medføre et fald i realkreditgælden hvert år. For at identificere hvilke familier, der belåner/forbruger af deres friværdi, defineres forbrug af friværdi som en markant årlig stigning i obligationsgælden, når familiens boligbeholdning er uændret. En markant stigning defineres som en stigning, der er 10 pct.-point større end den procentvise kursændring i en generisk realkreditobligation. 3 En familie har således forbrugt af sin friværdi, hvis: oblgæld t oblgæld t 1 1 > kursændring t + 0,1 (1) Beregningen identificerer således husholdninger, der i større omfang har belånt deres friværdier. Det antal familier der opfylder betingelsen divideres herefter med det samlede antal af boligejende familier, der ikke har handlet en bolig gennem året. Metoden identificerer ikke familier, som belåner friværdi til at finansiere købet af andre boliger som fx sommerhus eller et forældrekøb. Desuden henføres belåning af friværdi til det område, hvor familien har sin faste bopæl, og ikke til det område hvor boligen ligger. Eksempelvis vil belåning af friværdi i et sommerhus tælle med i familiens bopælskommune. Beregningerne er også foretaget med grænser for gældsstigningen på 5, 15 og 20 pct.- point, for derved at undersøge følsomheden af resultaterne. Dette har dog ikke de store kvalitative effekter. Ligeledes er beregningerne foretaget uden korrektion for kursændringer, hvilket heller ikke påvirker resultaterne nævneværdigt. I det følgende bruger vi derfor ligning (1) som definitionen af forbrug/belåning af friværdi. 3.2 Resultater Figur 3 viser udviklingen i andelen af familier, der belånte deres friværdi fra 1998 til 2012 for hele landet. Andelen af familier, der forbrugte af deres friværdi, steg fra 2000 til 2005, hvorefter andelen faldt frem til Til sidst ses en begyndende stigning fra 2011 til 1 I forhold til boligbeholdningen bruger vi kun data for hvor mange og hvilke boliger hver person ejer. 2 Vi har også frasorteret alle familier, der bor på Bornholm og Ærø, da det ikke er muligt at følge boliger over tid i disse kommuner på tværs af kommunalreformen. 3 Den generiske kursændring i år t er den gennemsnitlige kursændring fra ultimo år t -1 til ultimo år t for 30-årige fastforrentede realkreditobligationer uden afdragsfrihed udstedt i år t 1. Kilden til kurserne er Bloomberg og Reuters. 5
6 2012. Udviklingen er således nogenlunde sammenfaldende med den generelle boligprisudvikling for hele landet, idet boligpriserne dog først topper i Fordelagtigheden ved at omlægge realkreditlån i et givet år har en hvis betydning. Andelen af familier der belåner deres friværdi, er relativt høj i 2003 og 2005, hvor der også sker store konverteringsbølger, jf. figur 4. Figur 3 Udviklingen i forbruget ud af friværdi Den fuldt optrukne linje er andelen af familier med en stigning i obligationsgælden på over 10 procent, mens den stiplede linje er andelen af familier med en stigning i obligationsgælden på over 5 procent. Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Figur 4 Konvertering af realkreditobligationer Udtræk (mia. kr.) Kupon 4% Kupon 5% Kupon 6% Kupon 7% K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K Figuren viser udviklingen i obligationsudtræk fordelt efter kuponrenten fra 1. kvartal 2003 til og med 2. kvartal Rasmussen, Madsen og Poulsen (2011). 6
7 Videre betragtes den kommunale udvikling i andelen af familier, der belåner deres friværdi, jf. figur 5. Her ses en langt mere moderat udvikling i udkantsområder som Tønder og Lolland, ift. byområder som København, Aarhus og Høje-Taastrup. Dette mønster ses også i figur 6, der kortlægger de kommunale andele af familier, der belånte deres friværdi i Her er andelene særligt høje i omegnskommuner til København og Århus, marginalt mindre i centrale kommuner, imens de er betydeligt lavere i udkantskommuner i Sønder-, Nord- og Vestjylland. I København og Århus har der været et højt antal af forældrekøb 4, hvilket vil mindske muligheden for belåning af friværdien, hvis forældrene har finansieret forældrekøbet ved at belåne friværdien i deres egen bolig. Dette kan tænkes at øge belåningen af friværdi i det område, hvor forældrene bor. Der er særligt mange ejerlejligheder i storbykommunerne, hvilket kan forklare det lave forbrug af friværdi. Ejertiden er gennemsnitligt kortere for ejerlejligheder ift. parcelhuse, hvilket vil mindske andelen, som belåner friværdien, da den oparbejdede friværdi må formodes at være mindre, jo kortere ejertiden har været. Den høje andel ejerlejligheder kan muligvis også betyde, at vi det er svært at identificere forbrug af friværdi præcist, da ejere af lejligheder oftere bruger friværdien til at købe en ny bolig. Figur 5 Udviklingen i forbruget af friværdi fordelt på udvalgte kommuner For hver kommune angiver figuren andelen af familier med en stigning i obligationsgælden på over 10 pct. Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. 4 Eksempelvis skønner Home, at hver tredje solgte ejerlejligheder i København V var et forældrekøb i 2011, mens det var knap hver anden i Aarhus C, jf. Realkredit Danmark (2011). 7
8 Figur 6 Forbrug af friværdi i 2005 på tværs af Danmark Egne beregningerne på registerdata fra Danmarks Statistik. Det forventes, at familier, der oplever store prisstigninger på deres bolig, er mere tilbøjelige til at belåne deres friværdi. Dette undersøges nærmere med en regression, hvor andelen af familier med forbrug ud af friværdi i 2005 er forsøgt forklaret af den procentvise stigning i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel-/rækkehuse fra 1. kvartal 2000 til 4. kvartal 2005 og logaritmen til den gennemsnitlige families disponible indkomst i Resultaterne vises i tabel 1. Prisstigningen indgår signifikant positivt i regressionen. Der er dog nogle outliers som fx København C, Frederiksberg og Læsø, jf. figur 7. Logaritmen til familiernes gennemsnitlige disponible indkomst i 2000 indgår også signifikant og ser ud til at korrigere delvist for de outliers. Dette vises i figur 8, hvor andelen af familier der belånte deres friværdi i 2005 er plottet mod et korrigeret mål for boligprisstigningen, der også inkluderer effekten af stigende indkomst. 8
9 Tabel 1 Resultater fra regression med forbrug af friværdi på boligprisstigninger (1) (2) Konstant 13,128** 26,052** (0,617) (3,446) Prisstigning 1, pct. 7,614** 6,466** (0,932) (0,922) ln(indkomst 2 ) - 8,186* - (2,152) R 2 0,415 0,494 Observationer Variable markeret med ** indgår signifikant på et 1-procentsniveau, mens variable markeret med * indgår signifikant på et 5-procentsniveau. 1) Prisstigningen er den procentvise stigning i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i et område fra 1. kvartal 2000 til 4. kvartal ) Indkomsten er den gns. disponible indkomst for familier i et område i ) Forbrug ud af friværdi er defineret som andelen af familier med en stigning i obligationsgælden på over 10 procent. Boligpriser fra Realkreditrådet, indkomster fra Statistikbanken og egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. De relativ mange outliers hvor priserne er steget mest udgør stadig storbyområder. Det kan skyldes forskellige forhold, herunder at ejertiden typisk er kortere i storbyerne, samt at storbyer er præget af ejerlejligheder, hvor folk i højere grad bruger deres friværdi til at købe en større bolig og i mindre grad til at foretage tilbygninger, købe bil mv. Sidstnævnte kan medføre bias i resultaterne for storbyerne, da vi kun observerer forbrug af friværdi, der ikke indebære ændringer i familiernes boligbeholdning. Figur 7 Sammenhæng mellem boligprisstigninger og forbrug af friværdi Forbrug ud af friværdi er defineret som andelen af familier med en stigning i obligationsgælden på over 10 procent. Realkreditrådet og egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. 9
10 Figur 8 Sammenhængen mellem korrigerede boligprisstigninger og forbrug af friværdi Anm. I figuren er andelen af familier med en stigning i obligationsgælden på over 10 pct. i 2005 plottet mod prisstigning+8,186/6,466*log(indkomst). Realkreditrådet, Statistikbanken og egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Som vist i figur 3 og 5 er en lille stigning i belåning af friværdi fra 2011 til Stigningen er dog ikke lige stor i alle kommuner, og det er ikke alle kommuner, som oplever en stigning. Der er imidlertid en klar positiv korrelation mellem boligprisstigninger og forbruget af friværdi efter krisen, jf. figur 9. Sammenhængen er dog ikke ligeså tydelig som før krisen, hvilket er naturligt, idet vi betragter en kortere periode samtidig med, at husholdningerne generelt holder mere tilbage på deres forbrug. Ligesom før krisen, korrigeres der for indkomstniveauet i hvert område, men dette bidrager ikke særligt meget til at forklare variationen, jf. tabel 2. Indkomsten indgår ikke signifikant i regressionen. Generelt indikerer resultaterne, at den relativt stabile udvikling i national belåningen af friværdi i de senere år skyldes en faldende tendens i de områder hvor boligprisudviklingen endnu ikke er vendt. 10
11 Figur 9 Sammenhængen mellem boligprisstigninger og forbrug af friværdi efter krisen Fanø er ikke inkluderet pga. manglende boligprisdata. Realkreditrådet, Statistikbanken og egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Tabel 2 Resultater fra regression med forbrug af friværdi på boligprisstigninger efter krisen (1) (2) Konstant 2,194** 2,805** (0,151) (0,606) Prisstigning, pct. 0,077** 0,074** (0,014) (0,014) ln(indkomst) - 0,597 - (0,574) R 2 0,247 0,256 Observationer Variable markeret med ** indgår signifikant på et 1-procentsniveau, mens variable markeret med * indgår signifikant på et 5-procentsniveau. 1) Prisstigningen er den procentvise stigning i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i et område fra gns. over 2010 til gns. over ) Indkomsten er den gns. disponible indkomst for familier i et område i Ledighedstal fra DST, solvenstal fra Bloze og Skak (2013) og egne beregninger på registerdata. Fanø er ikke inkluderet pga. manglende boligprisdata. 11
12 Figur 10 Forbrug af friværdi plottet mod boligprisstigninger korrigeret for indkomst efter krisen Fanø er ikke inkluderet pga. manglende boligprisdata. Realkreditrådet, Statistikbanken og egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. 4 Insolvens og forbrug under krisen I dette afsnit undersøges effekten af boligejernes solvens på omslaget i privatforbruget. Det forventes, at områder, hvor mange boligejere blev insolvente under finanskrisen, også var de områder, der oplevede særligt store fald i privatforbruget. 4.1 Metodebeskrivelse Vi benytter den totale detailomsætning i hver landsdel, som en proxy for forbruget i landsdelen. Dette er kun en proxy, da husholdningerne ikke nødvendigvis handler i samme landsdel, som de bor i. Vi har derfor også frasorteret tankstationer og internethandel fra detailomsætningen, da det særligt er i disse brancher, hvor kunderne ikke nødvendigvis bor i samme landsdel som virksomheden. Detailomsætningen beregnes ud fra Danmarks Statistiks registre over virksomhedsregnskaber på arbejdsstedniveau (FIRAregistrene). Privatforbruget udgør den største komponent af BNP, og derfor betragter vi også udviklingen i regional BNP fra nationalregnskabet. Statistikken over andelen af insolvente boligejere i hver landsdel er fra Bloze og Skak (2013), som også er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. 12
13 4.2 Resultater Som nævnt faldt det nationalt BNP og privatforbruget markant fra 2008 til 2009, hvorefter de har været hhv. svagt stigende og stabile. Disse udviklinger dækker imidlertid over betydelige regionale forskelle. Figur 11 viser udviklingen i regional BNP pr. indbygger. I Vest- og Sydsjælland er BNP pr. indbygger faldet mere end i andre dele af landet efter krisen, og det har ikke rigtigt rettet sig. Bedre ser det ud i Københavnsområdet, navnlig i omegnen af København. I figur 12 ses udviklingen i detailomsætningen, dvs. vores proxy for det regionale forbrug. Overordnet ses samme tendenser som for regionalt BNP: Østog Sydjylland, samt Vest- og Sydsjælland klarer sig mindre godt efter krisen mens Storkøbenhavn og Østjylland klarer sig bedre. Figur 11 BNP pr. indbygger i udvalgte landsdele Indeks 2004 = Byen København Københavns omegn Vest- og Sydsjælland Sydjylland Østjylland Regional opdeling af nationalregnskabet fra Danmarks Statistik. 13
14 Figur 12 Detailomsætningen i udvalgte landsdele Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Videre udnytter vi den regionale variation i detailomsætningen til at undersøge effekten af andelen af insolvente boligejere på privatforbruget. Tabel 3 viser resultaterne fra en regression af væksten i den nominelle detailomsætning fra 2008 til 2010 i de forskellige landsdele (ekskl. Bornholm), som funktion af andelen af insolvente boligejere og bruttoledighedsprocenten i Andelen af insolvente boligejere indgår signifikant negativt i regressionen. Det vil sige at der i områder med mange insolvente boligejere også er sket et stort fald i privatforbruget. 5 Ledighedsprocenten indgår også negativt, men ikke signifikant. Sammenhængen illustreres i figur 13 til venstre. I figur 13 til højre er der samtidig renset for virkningen af ledighedsprocenten, som dog ikke er signifikant. Der indgår få observationer i regressionen, så man skal tolke resultaterne varsomt. Resultaterne indikerer endnu engang, at boligprisudsving og gældsætningen optil og under finanskrisen har været afgørende for udviklingen i privatforbruget sidenhen. Den nationale udvikling i privatforbruget er specielt trukket ned af de områder, hvor boligpriserne fortsat er faldende. 5 En tredje faktor som fx boligprisudviklingen kan også drive begge variable således, at kausaliteten ikke kan fortolkes på denne måde. 14
15 Tabel 3 Resultater fra regression af omsætningsvækst 1 på insolvens (1) (2) Konstant 0,019 0,068 (0,026) (0,060) Andel insolvente boligejere i ,448* -0,471* (0,227) (0,230) Bruttoledighedsprocent i ,784 - (0,856) R 2 0,328 0,400 Observationer Variable markeret med * indgår signifikant på et 5-procentsniveau. 1) Omsætningsvæksten er den procentvise ændring i den totale omsætning i detailhandlen i hver landsdel fra 2008 til Bloze og Skak (2013) samt register og ledighedstal fra DST. Figur 13 Omsætningsvækst og andelen af insolvente boligejere i 2010 Uden korrektion for ledighedsprocent Med korrektion for ledighedsprocent Omsætningsvæksten er den procentvise ændring i den totale omsætning i detailhandlen i hver landsdel. Tankstationer og internetbutikker er ikke inkluderet. Ledighedstal fra DST, solvenstal fra Bloze og Skak (2013) og egne beregninger på registerdata. 5 Litteratur Bloze, Gintautas og Skak, Morten (2013): Danske boligejeres økonomi under stærkt svingende boligpriser: En registerbaseret undersøgelse af årene 1995 til København: Boligøkonomisk Videncenter. Glick, Reuven og Lansing, Kevin J. (2010): Global Household Leverage, House Prices, and Consumption. Federal Reserve Bank of San Francisco: Economic Letter. Rasmussen, K. M., Madsen, C. og Poulsen, R. (2011). Realkreditrådgivning Et studie af danskernes valg realkreditlån og konverteringspraksis. 10. marts Realkredit Danmark (2011): Forældrekøb nytteværdi frem for investering. 25. juli
AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereBOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT
31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen
Læs mereAugust Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.
August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til
Læs mereFremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner
22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det
Læs mereFebruar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.
Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder
Læs mereEJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN
9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen
Læs mereDanmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013
Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs merePriserne på ejerboliger falder fortsat
Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne
Læs mereVi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Læs mereAugust 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.
August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereNy boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber
PRESSEMEDDELELSE 20. december Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber Det seneste kvartal er det blevet lidt billigere at købe hus. Der er dog store regionale
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereDecember Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006.
December 2007 Flere boliger til salg I slutningen af december var der 54.308 boliger til salg på internettet fordelt på 31.740 parcel- og rækkehuse, 14.516 ejerlejligheder og 8.052 fritidshuse. Det samlede
Læs mereSeptember Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august.
September 2007 Flere boliger på nettet I september var godt 55.000 boliger til salg på internettet. Det er 1.100 flere end i august. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse har ligget nogenlunde stabilt
Læs mereNotat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne
Notat 19. juli 2018 J-nr.: 211808 / 2520837 Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Siden 2015 er flere personer flyttet fra København end til København. Denne nettofraflytning fra
Læs mereStabile priser for parcel- og rækkehuse
Pressemeddelelse 23. april 2008 Stabile priser for parcel- og rækkehuse Priserne for parcel- og rækkehuse ligger stabilt med et mindre fald på 0,4 procent i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal
Læs mereBOLIG&TAL 11 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 11 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 216 Indhold - opdatering af BVC-indeks samt
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereJuni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.
Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien
Læs mereMarts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år.
Marts 2009 Boligudbuddet fortsætter svag stigning i marts Efter et fald i boligudbuddet igennem vintermånederne steg antallet af boliger til salg på internettet i marts for anden måned i træk. Det er fortsat
Læs mereApril parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.
April 2009 Boligudbuddet øget i april Udbuddet af ejerboliger til salg på internettet fortsatte i april stigningen gennem de seneste måneder. Parcel- og rækkehuse og fritidsboliger trækker fortsat stigningen,
Læs mereJanuar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år.
Januar 2009 Boligudbuddet faldt i januar Boligudbuddet faldt med 1.444 boliger hen over måneden. Faldet markerer den 3. måned i træk med lavere boligudbud. 61.177 boliger var til salg på internettet ved
Læs mereStigende antal bolighandler primært i landdistrikterne
P R E S S E M E D D E L E L S E Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne I 77 kommuner er antallet af handler steget i 3. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. I to kommuner
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereDenne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse
Læs mereMakroøkonomi: Det danske boligmarked
Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereDecember 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.
December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereAugust Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år.
August 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.697 boliger var til salg på internettet ved udgangen af august 2008, hvilket var ca. 20 procent flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig
Læs mereNovember Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober.
November 2007 Samme antal boliger til salg på internettet I november var der 55.223 boliger til salg på internettet fordelt på 32.104 parcel- og rækkehuse, 14.959 ejerlejligheder og 8.160 fritidshuse.
Læs mereIvanna Blagova 23. maj Boligpriserne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,
Læs merePå side 4-5 ses på de generelle tendenser på alle boligmarkedets forskellige delmarkeder.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 15 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 4. KVARTAL 217 ER PRISERNE NU PÅ VEJ NED? I denne 15. udgave af Bolig&Tal ses på prisudviklingen i 4. kvartal 217. De seneste års voldsomme prisstigningstakt
Læs mereJanuar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.
Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder
Læs mereFra side 7 og frem vises i figurer alle de opdaterede prisindeks fra kvartal.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 17 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 4. KVARTAL 218 PRISUDVIKLINGEN MED OG UDEN SÆSONKORREKTION I denne 17. udgave af Bolig&Tal ses på prisudviklingen for boliger i 4. kvartal 218. I fjerde
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereDecember lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder
December 2008 Fortsat stigende boligudbud 62.621 boliger var til salg på internettet ved udgangen af december 2008, hvilket var 15 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med
Læs mereØkonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013
Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession
Læs mere#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA
Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs merePå side 2-3 ses på de generelle tendenser på alle boligmarkedets forskellige delmarkeder.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 14 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 3. KVARTAL 217 I denne 14. udgave af Bolig&Tal ses på prisudviklingen i 3. kvartal 217. De voldsomme stigningstakter i de senere år synes at være løjet
Læs mereTil ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked
Direktionssekretariatet Økonomiforvaltningen Til ØU Orientering om status på det københavnske boligmarked Resumé På ØU-budgetseminaret den 12. september var der generel efterspørgsel efter ØKF s vurdering
Læs mereBoligmarkedsstatistikken 3. kvartal 2010
P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedsstatistikken 3. kvartal 2010 På landsplan var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse 11.989 kr. i 3. kvartal 2010, hvilket er -0, 4 pct.
Læs mereRisiko for brud i fødekæden på boligmarkedet
NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,
Læs mereFremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs
15. december 2016 Fremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs Boligpriserne har generelt været i fremgang siden 2012, og fremgangen på boligmarkedet gik for alvor et gear eller to op i 2015
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereMaj Liggetiden er det antal dage, som de nedtagne boliger har været til salg på internettet.
Maj 2015 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af maj 2015 var der på landsplan 58.894 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 39.341 parcel- og rækkehuse, 6.704 ejerlejligheder
Læs merePressemeddelelse fra Realkreditforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditrådet og Finansrådet. 19. december 2011
P R E S S E M E D D E L E L S E Pressemeddelelse fra Realkreditforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditrådet og Finansrådet 19. december 2011 19. december 2011 Boligmarkedsstatistikken, 3.
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 2.. kvartal 2009 30. juli 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. På landsplan faldt priserne på parcel- og rækkehuse fra
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs merePressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet.
Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. Boligmarkedsstatistikken 3. kvartal 2013 17. december 2013 Den gennemsnitlige pris for parcel- og
Læs mereRegional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?
Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning
Læs mereØkonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013
Økonomisk Barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA., MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 3.. kvartal 2009 22. oktober 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse
Læs mereOktober Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.
Oktober 2014 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af oktober 2014 var der på landsplan 59.896 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 40.793 parcel- og rækkehuse, 7.126 ejerlejligheder
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FJERDE KVARTAL 2016 LOLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNER
KONJUNKTURBAROMETER FJERDE KVARTAL 2016 LOLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNER KONJUNKTURBAROMETER KONJUNKTURBAROMETER 2016 Konjunkturbarometeret 2016 er en løbende overvågning af erhvervsrelevante konjunkturer
Læs mereOm boligpriserne - En opfølgning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik
Læs mereBoligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012
P R E S S E M E D D E L E L S E 17. september 2012 Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012 På landsplan var den gennemsnitlige pris 11.057 kr. pr. kvadratmeter for parcel- og rækkehuse i 2. kvartal 2012,
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs merePå side 1-3 ses nærmere på, hvilke delsegmenter af boligmarkedet som udvikler sig særlig interessant og de væsentligste rå tal vises i tabeller.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 12 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 1. KVARTAL 217 Opdatering af BVC-indeks - 1. kvartal 217 I denne 12. udgave af Bolig&Tal fokuseres der på prisudviklingen den seneste tid. De store
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mereGennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden.
Ejendomspriser 4.. kvartal 2009 21. januar 2010 Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse var 12.038 kr. i 4. kvartal 2009. Prisen ligger dermed 7,5 pct. lavere end på samme tidspunkt
Læs mereOktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september.
Oktober 2007 Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse steg med 500 fra september til
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der
Læs mereBOLIG&TAL 18 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 1. KVARTAL Boligprisindeks af Boligøkonomisk Videncenter kort fortalt
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 18 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 1. KVARTAL 219 I denne 18. udgave af Bolig&Tal ses på prisudviklingen for ejerboliger i 1. kvartal 219. I første kvartal 219 sås små fald i priserne
Læs mereDanske unges gældsadfærd
Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereNovember Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.
November 2014 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af november 2014 var der på landsplan 58.774 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 40.175 parcel- og rækkehuse, 7.017 ejerlejligheder
Læs mereØkonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013
Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession
Læs mere370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp
37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.
Læs mereBOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006
20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år
ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik
Læs mereForskelle i produktivitet på tværs af landet på kommuneniveau
Forskelle i produktivitet på tværs af landet på kommuneniveau Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Eirikur Mørkøre, EIRM@kl.dk Side 1 af 14 Formålet med dette analysenotat er at belyse forskellene i produktivitet
Læs mereMarts Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.
Marts 2014 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af marts 2014 var der på landsplan 60.372 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 40.683 parcel- og rækkehuse, 7.476 ejerlejligheder
Læs mereJuni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010.
Juni 2011 Større boligudbud 70.968 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af juni 2011. Udbuddet er fordelt på 47.183 parcel- og rækkehuse, 11.295 ejerlejligheder og 12.490 fritidshuse.
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereFriværdiernes fordeling status primo 2009
14. februar 2009 Friværdiernes fordeling status primo 2009 Friværdierne i Danmark er nu faldet med næsten 400 milliarder kroner siden de toppede i 3. kvartal 2006. Det svarer til et fald på 20 %, og betyder
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereFigur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse
6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på
Læs mereFebruar Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var ca kr. i februar 2010.
Februar 2010 Lille stigning i boligudbuddet i februar 54.286 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af februar 2010. Udbuddet fordelte sig med 37.064 parcel- og rækkehuse, 8.747
Læs mereBoligmarkedsstatistikken, 1. kvartal 2011
Pressemeddelelse fra Finansrådet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligmarkedsstatistikken, 1. kvartal 2011 23. august 2011 Kvadratmeterprisen for parcel- og rækkehuse
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER
84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,
Læs mereApril 2016 Flere boliger til salg end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser
April 2016 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af april 2016 var der på landsplan 58.008 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.017 parcel- og rækkehuse, 7.007 ejerlejligheder
Læs mere