Beton. At støbe gulve er i superligaen. Superlette dæk klarer lydkrav. Om Betoncentret og fremtiden TEMA. 4 November 2011

Transkript

1 Beton 4 November 2011 At støbe gulve er i superligaen Gode råd til bygherre, rådgiver og arkitekt fra ekspert i betongulve TEMA Betongulve Superlette dæk klarer lydkrav Trods lav fladevægt kan ny type betondæk overholde bygningsreglementets krav Om Betoncentret og fremtiden Interview med centerchef Dorthe Mathiesen

2 2+2=5 Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer de tekniske konsulenter: Thorkild Rasmussen, Lasse F. Kristensen, Søren H. Rasmussen, Jacob Thrysøe, Brian Dürr Pedersen, Niels Erik Jensen. Få en kompetent dialog om beton..! Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Kvalitetscement Aalborg fra Aalborg Portland gør det ikke Telefon altid +45 alene I 77 nogle 77 tilfælde kræver det viden og Telefax kompetence for 86at sikre stærke betonløsninger. cement@aalborgportland.com Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne. Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5 Vi er klar...! Aalborg Portland A/S Telefon Telefax sales@aalborgportland.com 2

3 ISSN Beton Nr. 4 November årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton DANSK BETONFORENING Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf Abonnement og Dansk Byggeri administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf , fax Grafisk produktion Prinfoparitas Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms NORDISK MILJØMÆRKNING Hovedparten af dansk gulvbeton er selvkompakterende At støbe gulve er i superligaen Smukt betongulv tåler at blive brugt Nye radonkrav en udfordring for byggeriet Det rette udseende er vigtigt Superlette dæk klarer både lyd- og brandkrav Sådan undgår du kalkudfældninger på sten og fliser Mange deltagere på Dansk Betondag Stævnen på Ørestad Ny centerchef: Infrastruktur, bæredygtighed og styrkelse af gamle kerneområder Betondag med fokus på nye faste forbindelser år gammel beton er værd at bevare Fra radaroperatør til betonchauffør Nyt fra Betonelement-Foreningen Nyt fra Teknologisk Institut Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Nyt fra Dansk Betonforening TEMA Betongulve Lad os bare være lidt selvgode Set med danske øjne er det tankevækkende, at verdens fremmeste tekniske universitet, Massachusetts Institute of Technology (MIT), i august 2011 udgav to rapporter, der handler om betons bæredygtighed. Flere af de gode råd, der skal nedsætte betons CO 2 -udslip til atmosfæren, er nemlig langt fra ukendt viden i Danmark. Et af rådene er således at bruge mere flyveaske i betonen i stedet for cement. Et andet er at lade nedknust beton ligge hen et års tid, fordi betonen så vil karbonatisere og optage CO 2 fra luften. Det skal dog samtidig siges, at de to rapporter fra MIT s Concrete Sustainability Hub (web.mit.edu/cshub) indeholder vægtige, gennemarbejdede og detaljerede livscyklusanalyser. Det er bundsolid betonviden af høj kvalitet. Derfor er det også glædeligt, at MIT bekræfter tidligere livscyklusanalyser. Nemlig, at vel koster det mere CO 2 at opføre et tungt betonhus end et tilsvarende let hus. Men at betonhuset i løbet af 60 år alligevel overhaler det lette hus på grund af bedre termiske egenskaber og mindre behov for vedligehold. Afhængigt af forudsætninger er betonhuset op til otte procent mere klimavenligt. Og endnu mere, hvis der bruges flyveaske i betonen. Det kan ifølge rapporten nedsætte startgebyret med mellem 4 og 14 procent. Vi skal selvfølgelig hele tiden huske, at byggeskikken i USA er anderledes, og at de to rapporters mange tal skal behandles passende kritisk, hvis konklusionerne skal anvendes i Danmark. Rapporten nævner i øvrigt den miljøfordel ved beton, at det er muligt at vandkøle bygningen via indstøbte rør underforstået i stedet for energislugende aircondition. Så lad os til slut atter blive selvgode og huske, at Skuespilhuset i København, Harbour House II og Middelfart Sparekasses hovedkontor er tre danske bygninger, der allerede har termoaktive betonkonstruktioner. Forside Kompans nye domicil kan ses fra motorvejen mellem Nyborg og Odense. Facaderne er udført af Guldborgsund Elementfabriks højisolerende facadeelementer. Beton 4 NOVEMBER jbn

4 Hovedparten af dansk gulvbeton er selvkompakterende Næsten al gulvbeton er SCC i dag. Derfor vinder pudsning og slibning af overfladen frem i stedet for glitning. TEMA Betongulve Når en dansk betonproducent leverer selvkompakterende beton (SCC), kan du forholdsvis trygt vædde på, at betonen er på vej til en gulvstøbning. 98 procent af al SCC-færdigbeton leveres til gulvstøbninger, hvor selvkompakterende beton i dag spiller en dominerende rolle, fordi entreprenøren øger sin produktivitet og opnår et bedre arbejdsmiljø.»vores gulvbetoner kan leveres både som SCC og som sætmålsbeton, men langt de fleste vælger SCC. Sætmålbeton bruges primært til visse industrigulve samt til gulve med særlige krav til planhed og fald«, siger produktingeniør Jørgen Schou fra Unicon, der er Danmarks største leverandør af fabriksbeton. Markedet for gulvbeton er stort. Betonbranchen leverer cirka 1,8 mio. kubikmeter pr. år. Heraf er en tredjedel SCC, næsten udelukkende til gulve. Det giver kubikmeter betongulv, som med en gennemsnitlig tykkelse på 12 centimeter svarer til cirka 5 millioner kvadratmeter gulv støbt med SCC. Og tallet er stigende. Manglende fokus på udførelse»gulvbeton er et stort område, og det er også der, vi oplever flest problemer med udførelsen. Desværre bliver udførelsen ikke altid taget seriøst nok,«siger Jørgen Schou, som peger på tre enkle forhold, der vil kunne forbygge langt de fleste fejl: For det første skal entreprenøren overholde de ganske almindelige regler for korrekt afdækning eller curing af den nystøbte beton for at undgå for hurtigt udtørring af overfladen. For det andet skal der ofres særlig omhu på omstøbninger af riste og lignende.»endelig er det vigtigt, at betonproducenten leverer en ensartet SCC-konsistens fra det ene læs til det næste. Et område, hvor betonbranchen også selv kan blive bedre«, fastslår Jørgen Schou. Hvis betonen skal pudses, er det desuden vigtigt at have tilpas stor maskinkapacitet. SCC kan pudses 4-8 timer efter udstøbning, og der er kun få timer til opgaven, hvis resultatet skal blive i top. Det kan derfor være fornuftigt med en ekstra maskine i reserve i tilfælde af mekanisk defekt. Slibning vinder indpas Sammen med SCC har diamantslibning af gulve vundet indpas. 4

5 Selvkompakterende beton spiller i dag en større rolle til betongulve end sætmålsbeton på grund af større produktivitet og bedre arbejdsmiljø ved udstøbningen. SCC-gulve juttes normalt lige efter udstøbningen og kan eventuelt pudses, men SCC er ikke velegnet til vingeglitning, fordi indholdet af pulver og vand er forholdsvis stort. Derfor får SCC-gulve generelt ikke så tæt og stærk en overflade, som en sætmålsbeton kan få med omhyggelig vingeglitning.»næsten alle vælger derfor at slibe overfladen let efter 3-4 dage for at få en god og jævn overflade. Det kan faktisk også være en billigere løsning end at pudse,«siger Jørgen Schou. Nye betoner Unicon har valgt at sætte yderligere fokus på gulvbeton og udvider derfor med to nye funktionsbetoner, der er døbt henholdsvis UNI-Dry og UNI-Ready. UNI-Dry er en selvudtørrende beton, hvor mængden af cement passer med vandindholdet, så betonen selv binder alt vandet. Det løser et problem med sædvanlige betoner, der skal udtørre op til seks måneder, før der kan lægges et fugtfølsomt gulv som fx træ oven på.»rådgiverne forskriver i dag selvudtørrende beton langt oftere end tidligere. Det skyldes primært tidsgevinsten både ved nybyggeri og ved renoveringsprojekter, hvor bygherren skal genhuse i væsentligt kortere tid. Hertil kommer Bygningsreglementets forholdsvis nye krav til restfugt i boliger, som også bliver nemmere at overholde med selvudtørrende beton«, siger senior salgskonsulent Jens Bracher fra Unicon. UNI-Ready er en gulvbeton tilsat en forholdsvis beskeden (og fast) mængde nyudviklede og effektive stålfibre, der erstatter den traditionelle svindarmering i boliger og til letbelastede industrigulve. Derfor bliver prisen lavere pr. kvadratmeter gulv, selv om fiberbetonen i sagens natur er en smule dyrere end sædvanlig beton. jbn Beton 4 NOVEMBER

6 TEMA Betongulve Med den rette planlægning og udførelse kan man opnå det ønskede resultat. For at opnå et godt resultat er det også vigtigt at have det nødvendige antal personer til udførelsen, både til planering og påføring af curing. At støbe gulve er i superligaen Mange tror det er nemt. Men gulvstøbning er måske den mest krævende støbeopgave af alle. At støbe betongulve er arbejde i byggeriets superliga. En kompleks og svær opgave, hvor meget skal spille sammen for at opnå et perfekt resultat i form af et revnefrit gulv med det ønskede udseende. Derfor gør det også næsten fysisk ondt på sektionsleder Tommy B. Jacobsen fra Betoncentret på Teknologisk Institut, når nogen i branchen siger jamen, det er jo bare et gulv som argument for at gøre, som man plejer. For i praksis er gulvstøbning måske den mest krævende støbeopgave af alle.»gulve er meget synlige, og vi går og kører på dem. Derfor træder fejl som revner, farvevariationer og manglende skridsikkerhed meget tydeligt frem«, siger Tommy B. Jacobsen, der har erfaring fra tusindvis af rådgivningsopgaver såvel i forbindelse med projektering og udførelse af betongulve, som når fejl og skader skal diagnosticeres og repareres. Urealistiske forventninger Som ved andre støbeopgaver er minimumskravene for et godt resultat brug af gode materialer, ensartet beton, den rigtige logistik og omhyggelig udførelse. Men der er også brug for, at arkitekt og bygherre populært sagt bruger mere krudt på opgaven.»desværre ser jeg tit, at arkitekter og bygherrer har urealistiske forventninger til det færdige gulv. Det er vigtigt at arbejde ud fra realistiske udfaldskrav. Beton består af naturmaterialer, og der vil altid være spil og farvevariationer«, siger Tommy B. Jacobsen. Desuden har arkitekter og bygherrer sjældent den tekniske viden, der er brug for, hvis man skal nå frem til det planlagte resultat. Erfaring er ikke nok»det er nødvendigt at tænke en lang række forhold igennem og tage en lang række beslutninger. Men ofte forlader man sig på entreprenørens viden. Det kan nemt gå galt, for selv om entreprenøren er en dygtig håndværker, har han sjældent dybtgående viden om alt det, der skal gå op i en højere enhed. Erfaring er ikke nok her, fordi to gulve aldrig er ens. Man kan simpelthen ikke forlade sig på at gøre ligesom sidst, selv om det måske gik godt«, siger Tommy B. Jacobsen, der som han selv udtrykker det»elsker at arbejde med de detaljer, som andre ikke dykker ned i«. Desuden er der brug for økonomisk realisme fra bygherrens side. Det synlige betongulv vælges ofte, fordi det er en billigere løsning end gulvbelægninger som træ eller vinyl. Men hvis man samtidig ønsker at stille krav til overflade og udseende, skal man også være indstillet på, at det pæne betongulv bliver dyrere end et gulv, hvor der ikke er krav til udseendet. jbn Se Tommy s liste side 8 6

7 Dyckerhoff SULFADUR Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA Specialcement til bedste betoner, høj sulfatbestandighed, C 3 A-fri og med særdeles lavt alkaliindhold anvendt med succes i mere end 50 år! Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks Wiesbaden, Tyskland telefon fax export@dyckerhoff.com Beton 4 NOVEMBER

8 Tommys liste: TEMA Betongulve Sådan går vejen til det ønskede betongulv Vejen til et godt betongulv går gennem grundige forberedelser og overvejelser. Herunder følger Tommys liste, udarbejdet af sektionsleder Tommy B. Jacobsen fra Betoncentret på Teknologisk Institut, med en række punkter, som gør det nemmere at nå frem til det ønskede gulv. 1. Udfaldskrav Som det allerførste bør rådgiver og bygherre opstille realistiske udfaldskrav til det færdige gulv. Det skal ske med udgangspunkt i, hvad gulvet skal bruges til. Kravene til fx et lagergulv, gulvet i et parkeringshus, et kantinegulv eller gulvet i en foyer vil normalt være meget forskellige, hvad angår egenskaber som styrke, planhed, luftporer, farve og farvevariation, synligt tilslag og friktion. Funktionsanalyse som beskrevet i Erfaringsblad (43) , 2. udgave fra Byg-Erfa er et godt værktøj. Det er væsentligt, at udfaldskravene er realistiske. Ellers vil det færdige gulv nemt blive en skuffelse. Ofte vil målbare udfaldskrav eller referencefelter til sammenligning være en god idé. krav til betontype og udførelse. Hvis man ikke vil have en decideret terrazzostruktur, skal gulvet inden slibningen være meget plant. Et slebet gulv er ikke så stærkt som et vingeglittet gulv, fordi vingeglitteren komprimerer de øverste millimeter af overfladen. Er det stillet krav til overfladens udseende/æstetik, skal der ligeledes tages forholdsregler under byggeriets opførelse. Der findes eksempler på gulve, som er blevet afleveret med dækspor, der ikke har kunnet fjernes. Udbedring af revner i et slebet gulv kan med den rette metode stort set ikke ses. Slebet SCC betongulv med efterudfyldt fuge, som egentlig falder godt ind i gulvet men der har ikke været tilstræk ke ligt med opmærksomhed på betonens svind- og temperaturændringer. 2. Gulvets beskaffenhed og udseende Næste trin er at tage mere detaljeret stilling til gulvet og dets overflade. Skal gulvet være blankt eller fremstå mere rustikt? Slebet, tallerkenglittet eller vingeglittet? Skal der bruges farvet beton? Flydemørtel, anhydrit, spartling? Disse valg har alle fordele og ulemper. Et slebet gulv kan være flot, og det kan udføres som alt fra spejlblankt til silkemat. Men skal gulvet fremstå med en ensartet eksponering af tilslag efter slibningen, kræver det, at overfladen er plan inden slibningen. Det stiller så igen 3. Valg af beton Det overordnede betonvalg står mellem selvkompakterende beton (SCC), som giver fordele for økonomi, tidsforbrug og arbejdsmiljø, og en mere traditionel sætmålsbeton, der udlægges med ledere på traditionel vis eller med specialudstyr som Laserscreed. Valget afhænger primært af resultatet af de overvejelser, der blev gjort under punkt 2. Vingeglittede gulve bør kun støbes med sætmålsbeton, idet SCC ikke er egnet til vingeglitning. Det er muligt at tallerkenglitte SCC-gulve, men det skal gøres med omtanke. 8

9 SCC-gulve fremstår normalt med små luftporer i overfladen og med lidt større planhedstolerancer. SCC-gulve skal derfor som regel slibes i større eller mindre grad, hvis der er krav til overfladens udseende. Slebet SCC betongulv, hvor der ofte ses små luftporer i overfladen. 4. Betonkvalitet Gulvbetoner kan fås i flere prisklasser. Prisen afhænger af styrken (cementindholdet) og kvaliteten af de anvendte tilslag. Til gulve, hvor udseendet er vigtigt, er det altid en fordel at vælge en dyrere beton eller en særlig gulvbeton, som flere producenter har udviklet, fordi de bedre og mere ensartede materialer giver et mere ensartet resultat. Ved slebne gulve er tilslaget afgørende for udseendet. Med en ren granitbeton vil slitagen på gulvet også være mere ensartet end med en blanding af flint og granit. Det kan godt betale sig at ofre lidt mere på tilslaget. 5. Specifikke krav Til krævende støbninger er det vigtigt at stille de rigtige krav til betonens konsistens og flydeevne. Dette uanset om det er en SCC-beton eller en traditionel beton. Det vigtigste er, at betonen er ensartet i konsistens. Ved krav om hurtig udtørring kan det anbefales at anvende selvudtørrende betoner, som bruger alt vandet. Det giver et stærkt gulv, der hurtigt kan belægges med fugtfølsomme materialer som træ eller vinyl. Man skal dog huske på, at udtørringstiden afhænger af temperaturen også når betonen er selvudtørrende. Som alternativ til den traditionelle armering kan man anvende stålfibre i betonen. Her skal man dog huske at oplyse bygherren om, at der vil kunne forekomme enkelte stålfibre i overfladen efter en glitning. Hvis kravene til gulvet er store, er modtagekontrol en god idé. Betonlæs, der ikke overholder de opstillede krav til konsistens, bør afvises. Husk at betonfabrikken skal kontaktes forinden. 6. Overfladebehandling Betongulve kan behandles med bl.a. vandglas, olier, sæber, voks eller syntetiske midler, der både har betydning for udseendet og gulvets fysiske egenskaber. Overfladebehandlingen bestemmer i høj grad gul vets smudsafvisning, rengøringsvenlighed, friktion Slebet og glittet betongulv: Til højre ses gulvet efter en slibning og behandling med overflademidler. Til venstre det vingeglittede gulv, med udtrækninger af calciumhydroxid og rester af støvbinder. og skridsikkerhed. Nogle overfladebehandlinger påvirker udseende meget. 7. Udførelse Hvis udfaldskravene til gulvet er snævre, er det nødvendigt at udarbejde en arbejdsbeskrivelse til entreprenøren for det konkrete gulv. Her skal der være målbare krav/referencefelter, der kan sammenlignes. Referencen skal være til et gulv med samme beton og udførelsesmetode ikke det betongulv, som kunden fik støbt for 5-6 år siden. Udførelse udelukkende på baggrund af erfaring og praksis kan nemt føre til, at udførelseskravene ikke kan overholdes. Tidsplanen for støbning af gulvet skal være realistisk og tage højde for, at skiftende temperatur, luftfugtighed, solskin og vind kan påvirke gulvets udseende meget. Ikke alt kan lade sig gøre under alle klimatiske forhold. Det er vigtig at få aftalt disse forhold, inden man står i situationen. Hvis kravene til gulvet er store, kan det være nødvendigt at afvente passende vejrforhold før støbning kan finde sted eller at ændre på støbetidspunktet. Endelig er det vigtigt på forhånd at tage stilling til, hvordan eventuelle reparationer og fejlretninger skal udføres, så det sker på en optimal og planlagt måde. Glitteskader kan være ødelæggende for udseendet af gulvet, da de ofte er svære at udbedre, uden at det kan ses. Denne proces kræver derfor stor erfaring af operatøren. Beton 4 NOVEMBER

10 Smukt betongulv tåler at blive brugt Robust, slidstærkt og rengøringsvenligt. Det var nogle af de krav, som fik VandCenter Syd i Odense til at vælge et betongulv. TEMA Betongulve Et slebet betongulv blev beslutningen, da en projektgruppe hos VandCenter Syd i Odense for nylig skulle finde en ny gulvoverflade som erstatning for klinker i kantine og konferencerum. VandCenter Syd leverer drikkevand og hånd terer spildevand i og omkring Odense. Kantinen bliver både brugt af administrationens medarbejdere og af driftsmedarbejdere, så trafik med tungt udefodtøj er der masser af.»vi havde en række krav i projektgruppen. Gulvet skulle være slidstærkt, robust, nemt at rengøre, fugefrit og kunne tåle vores miljø. Og så skulle det selvfølgelig være pænt at se på«, fortæller projektingeniør Maria W. Rørhave fra Vandcenter Syd. Kantinen og konferencerummene er adskilt af en glasvæg, så det er tydeligt at se, at der er tale om et sammenhængende gulv.»det giver en god, åben virkning i rummene«, siger Maria W. Rørhave og tilføjer, at VandCenter Syd valgte den samme betonløsning til sin foyer, der endda har et par trapper. I alt er der støbt ca. 350 kvadratmeter betongulv i fire etaper med brug af samlet ca. tre måneders håndværkerarbejde leveret af Dani Con fra Nykøbing Mors. Rengøringspersonalet er godt tilfreds med det fugefri gulv, selv om friktionen er lidt større end det tidligere klinkegulv, så der skal tages lidt hårdere fat ved gulvvask. Hvid cement og granitskærver Projektgruppen fandt inspiration i betongulvene hos SEB Bank i København.»Vi valgte en løsning med hvid cement og med både mørke og lyse granitskærver op til 16 mm. Resultatet blev godt, og gulvet fik det ønskede udseende. Den hvide baggrund i gulvet gør det lyst og spillevende, fordi det har kontraster til de mørke sten«, fortæller bygningsingeniør Anders Knudsen fra VandCenter Syd, som havde ansvaret for gulvstøbningerne. Kravene til gulvet var, at det skulle være slidstærkt, robust, nemt at rengøre, fugefrit og kunne tåle miljøet. Fortsættes side 12 10

11 MINSK ARENA, HVIDERUSLAND BETONDÆK UDEN FUGER VED ANVENDELSE AF MAPECRETE SYSTEM Mapecrete System MAPEI-TEKNOLOGI TIL BETONKONSTRUKTIONER UDEN FUGER Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering af svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed og holdbarhed. Mapei. Vore erfaringer - dine løsninger Mapei Denmark A/S - Tlf: post@mapei.dk Beton 4 NOVEMBER LIM FUGEMASSER KEMISKE PRODUKTER TIL BYGGEBRANCHEN

12 Fortsat fra side 10 Vandcenter Syd i Odense valgte en løsning med hvid cement og med både mørke og lyse granitskærver op til 16 mm. Oven i købet betyder det særlige spil i overfladen, at gulvet ser rent ud, selv om der er blevet gået meget på det med udendørs fodtøj. Betonen var selvkompakterende (SCC), styrke 35 MPa. Gulvet blev støbt i etaper, og det var en god idé.»første etape understregede, at det er vigtigt at få lagt betonen så plant ud som muligt fra begyndelsen. Vi lærte hurtigt, hvor krævende det er at slibe granit,«siger Anders Knudsen. Udfordringer For at få det rigtige udseende og et plant gulv blev der slebet cirka fem millimeter af gulvet. Det medførte nye udfordringer.»et slebet betongulv kræver en ren flade, uden alt for mange installationer som fx radiatorrør, der gør det svært at slibe ud til væggene. I vores tilfælde måtte vi ændre føringsveje for nogle installationer«, siger Anders Knudsen, som tilføjer, at det ikke er nogen enkel opgave at lave et gulv som dette:»det kræver faktisk en professionel bygherre eller rådgiver, som kan samle trådene. Det er absolut ikke som at sætte gipsvægge op. Alle arbejdsprocesser skal udføres optimalt, lige fra armeringsarbejdet til den afsluttende overfladebehandling. Jeg synes, at der mangler en aktør på markedet, som favner og samler alle tråde«. Efter slibningen fik betonen en overfladebehandling, der forseglede overfladen, så den ikke er sugende og dermed nemmere at holde ren. jbn 12

13 Nye radonkrav en udfordring for byggeriet TEMA Betongulve En tæt betonplade mod terræn er fortsat vigtig, men nye krav gør radontæthed endnu sværere end før: Et kapillarbrydende lag under betongulvet vil vende tilbage, og radonmembraner vil ofte skulle 3D-projekteres, mener chefkonsulent Niels Strange fra Dansk Byggeri, som samtidig advarer mod at overfortolke en ny rapport. Dele af pressen fandt de store overskrifter frem, da Boligfonden Kuben i begyndelsen af september 2011 udsendte en rapport om radonsikring af dansk nybyggeri. Men pressen og den udsendte pressemeddelelse fik overfortolket resultaterne, mener chefkonsulent Niels Strange fra Dansk Byggeri. Det gælder ikke mindst det budskab, at koncentrationen af radon overstiger myndighedernes krav i 9 ud af de 16 nybyggede boliger, som indgik i undersøgelsen.»lad mig med det samme understrege, at det er en glimrende rapport og undersøgelse. Det er første gang, der er lavet en så omfattende undersøgelse af radonsikring herhjemme, og det har givet os masser af viden, som byggeriet kan udnytte fremover. Men man glemmer en del af budskabet«, siger Niels Strange. Niels Strange henviser til de skærpede krav i Bygningsreglementet, BR10, hvor bygninger skal udføres, så radonindholdet indendørs ikke overstiger 100 Bq/m 3. Disse krav var først gældende fra 1. januar 2011.»De 16 bygninger er projekteret og opført med de kendte løsninger, der var anerkendt som tilstrækkelige til at overholde det radonniveau på 200 Bq/m 3, som blev anbefalet i det foregående bygningsreglement. Derfor undrer det mig sådan set ikke, at nogle af de undersøgte huse i Hedensted ikke overholder de 100 Bq/m 3 «, siger Niels Strange, som tilføjer, at Hedensted samtidig er en lokalitet med forholdsvis højde radonværdier i undergrunden. Nye radonkrav en udfordring Rapporten er udarbejdet af rådgivningsfirmaet NIRAS med det formål at afdække, hvordan de radonsikringer, man normalt benytter, fungerer i nybyggeriet, samt hvor effektive de er overfor indtrængning af radon. NIRAS har derfor testet udvalgte foranstaltninger i praksis og gennem undersøgelsen tilvejebragt dokumentation for kendte og nye metoder til radonsikring.»på baggrund af rapporten er der ingen tvivl om, at byggeriet står over for en udfordring med de skærpede radonkrav, og at det vil få betydning for god byggeskik fremover. De kendte løsninger er ikke alle steder gode nok til de nye krav«, siger Niels Strange. To af de kritiske punkter er en tæt radonmembran ved overgangen mellem terrændæk og fundament samt tætte gennemføringer af installationer.»jeg er dog overbevist om, at byggeriet fremover løser opgaven med nye løsninger og omtanke«, fortsætter han. Kapillarbrydende lag tilbage Niels Strange ser fire delelementer i en effektiv radonsikring. De tre første er en tæt betonplade mod terræn, en tæt radonmembran ved overgangen mellem terrændæk Fortsættes side 14 Beton 4 NOVEMBER

14 Fortsat fra side 13 det en meget effektiv måde at begrænse radonniveauet på, såfremt de tre første delelementer ved målinger viser sig ikke at være tilstrækkelige«, siger Niels Strange. 3D-projektering af membran Desuden skal de projekterende til at gøre meget mere ud af radonmembranen, som ofte har meget komplekse detaljer ved fx udad- og indadgående hjørner samt samlinger mellem terrændæk, væg og fundament. Her skal membranen foldes, og ofte skal tre membranlag limes sammen. Det giver stor risiko for utætheder.»i mange tilfælde vil der være brug for at 3D-projektere membrandetaljer til det konkrete projekt. Det er jo ikke de udførende, der skal finde på løsningerne ude på pladsen i regn eller sne. De udførende skal udføre de projekterede løsninger«, siger Niels Strange, der også efterlyser nytænkning af tætte føringsveje for installationer. Den tætte betonplade er den mindste udfordring. Her er kravet primært at sikre passende overlap mellem de udlagte armeringsnet og omhyggeligt betonarbejde med en svindarmeret beton i mindst styrke 20. jbn En tæt betonplade mod terræn er uanset eventuel gulvbelægning et hovedelement i radonsikringen. og fundament samt tætte gennemføringer af installationer. Disse tre delelementer er ifølge den helt nye SBi-anvisning 233 at anse for tilstrækkeligt tætte. Det fjerde delelement er genindførelse af et kapillarbrydende lag under bygningen som en ekstra sikkerhed, hvis det af en eller anden årsag viser sig, at de tre første delelementer alligevel ikke klarer opgaven. Et kapillarbrydende lag af sten eller løse letklinker blev tidligere anvendt for at afbryde fugttransport op mod gulvet. Men da isolering med polystyrenplader vandt indpas, var der ikke længere brug for det.»nu forventer jeg, at et såkaldt suglag i form af et kapillarbrydende lag vil blive brugt under næsten alt byggeri. Kombineret med et passivt eller aktivt sug er To nye anvisninger Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, har net op udgivet to anvisninger, der henvender sig til rådgivende ingeniører, arkitekter og entreprenører: SBi-anvisning 232. Radon kilder og måling. SBi-anvisning 233. Radonsikring af nye bygninger. Begge anvisninger indeholder både bag grundsviden og konkrete løsningsforslag, der gør det muligt at sikre et lavt radonniveau i bygninger. Begge anvisninger kan findes via anvisninger.dk. Her er radonkrav og -anbefalinger Radon er en radioaktiv luftart, der trænger ind i bygninger fra den underliggende jord. Koncentrationen af radon i undergrunden varierer fra sted til sted. Radonkravene vil derfor være vanskeligere at opfylde de steder, hvor koncentrationen i undergrunden er høj. Siden 1. januar 2011 har BR10 krævet, at bygninger skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³. Vedrørende eksisterende byggeri er anbefalingen, at der iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m³. Om måling af radon lyder det: Foretages der måling af radon, bør målingen ske over mindst 2 måneder i fyringssæsonen, og målingen bør resultere i en beregnet gennemsnitlig radonkoncentration over et helt år - årsmiddelværdien for boligen. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen 14

15 Fakta om Radon og sundhed Radon er en radioaktiv luftart, der dannes ved henfald af radium i undergrunden. Faren ved radon skyldes primært, at radon omdannes til kortlivede radioaktive stoffer, som kaldes radondøtre (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Radon og flere af radondøtrene udsender alfastråling, som kan beskadige levende celler, således at risikoen for kræft øges. Alfastråling stoppes let i luft og trænger ikke igennem hudens ydre beskyttelseslag. Ved indånding vil radondøtrene imidlertid kunne sætte sig fast i lungerne, så alfastrålingen kommer i direkte kontakt med levende celler og kan beskadige disse. Ifølge WHO er radon den næstvigtigste medvirkende årsag til lungekræft efter rygning. Det er anslået, at radon i boliger er årsag til omkring 9 procent af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark, det vil sige omkring 300 tilfælde pr. år. Risikoen ved radoneksponering er større for rygere end for personer, som aldrig har røget. En europæisk fællesanalyse viser, at en livslang udsættelse (75 år) for radonkoncentrationer på 0, 100 og 400 Bq/m 3 medfører at henholdsvis 4, 5 og 7 ud af ikke-rygere vil dø af lungekræft. For rygere er de tilsvarende tal 100, 120 og 160 ud af Kilde: Sundhedsstyrelsen Noter Ny udvekslingsbjælke PETRA er en ny udvekslingsbjælke, udviklet af Peikko, til bæring af huldæk ved udsparinger i dækkonstruktionen. Produktet lagerføres i standardhøjder og bredder tilpasset de danske huldækelementer. Ved størrelser, der ikke er standard, leveres udvekslingen til den ønskede udformning. Dimensionering af standardudvekslinger sker i henhold til bæreevnetabeller med udgangspunkt i eurocodes og de danske nationale annekser. Det rette udseende er vigtigt TEMA Betongulve Specialist i betongulves overflade oplever stor interesse for både højglanspolerede og rustikke betongulve Betongulve er populære, lyder det fra Dansk Belægningsentreprise, der blandt andet er specialiseret i slibning og imprægnering af betongulve for at opnå det rette udseende.»vi oplever stor efterspørgsel efter betongulve. Både de højglanspolerede og de mere rustikke«, siger direktør Bjarne Hegnsvad fra virksomheden. Faktisk er udseendet fra det gode, gamle glittede betongulv endog meget efterspurgt. Men det er svært at opnå det rette udseende med selvkompakterende beton, som anvendes til langt de fleste gulve i dag. Det skyldes, at selvkompakterende beton ikke egner sig til glitning. Derfor har Dansk Belægningsentreprise udviklet en særlig løsning, der kan give det eftertragtede glittede look.»vi bruger en blanding af cement, knust sand og polymer, som vi kan lægge ud i et tyndt lag med en gummiskraber. Så er gulvets udseende meget tæt på et glittet gulv«, siger Bjarne Hegnsvad. Andre kunder ønsker skinnende blanke betongulve et udseende, det også kan være svært at opnå.»ikke to gulve reagerer ens på slibning og overfladebehandling, så det kræver stor erfaring at komme frem til et tilfredsstillende resultat«, siger Bjarne Hegnsvad. Højglansen fremkommer ved diamantslibning med større og større finhed. Med den optimale betonsammensætning og velhærdet beton kan fire slibetrin være nok. I andre tilfælde skal der fem eller seks slibninger til. Sidste trin kan være en slibning i våd vandglas, der forsegler overfladen og lukker eventuelle porer. jbn Beton 4 NOVEMBER

16 Superlette dæk klarer både lyd- og brandkrav Dansk Betondag: Trods en forholdsvis lav fladevægt har SL-dæk både god lyddæmpning og god brandmodstandsevne. Nu skal de nye dæk i produktion. SL-dæk består af en kombination af stærk beton og let klinkerbeton i et design, hvor den stærke beton kun an ven des der, hvor der er brug for styrken. Øverst ses opfinderen, Kristian Hertz. Det nye SL-dæk fra Abeo A/S ligner en bogstavelig talt let genvej til at opfylde Bygningsreglementets krav til dæmpning af luftlyd mellem boliger. Det fortalte SL-dækkets opfinder, DTU-professor Kristian Hertz, på Dansk Betondag Dansk Beton kunne ellers i nummer 3/11 skrive, at der var brug for betonelementer med en større fladevægt end hidtil for at opfylde kravet om en dæmpning af luftlyd på 55 db mellem to boliger i fx etagebyggeri.»sl-dæk med en tykkelse på 22 cm og en fladevægt på under 300 kg pr. kvadratmeter klarer dette lydkrav, hvor der med sædvanlige betondæk er brug for en fladevægt på 440 kg pr. kvadratmeter. Det skyldes, at de to betontyper, der indgår i dækkene, har forskellige akustiske egenskaber, hvorfor grænsefladen mellem dem begrænser lydtransmissionen,«fortalte Kristian Hertz. Målt på DTU Elementernes lyddæmpning er målt på DTU. I forhold til Bygningsreglementet er trinlyddæmpningen også vigtig. Her ligger SL-dækkene på 83 db, hvilket er på samme niveau som andre former for betondæk. SL står for Super Light eller SuperLet. Kort sagt kombinerer SL-dækkene styrken fra forspændt beton med letbetons vægt. Dækkenes fremstilles i et særligt design som en kombination af letklinkerbeton med en densitet på 600 kg pr. kubikmeter og stive buer af en 55 MPa selvkompakterende beton. Fordelen ved det er, at den stærke og tunge beton kun bruges, hvor der er brug for styrken. Resten udfyldes med letklinkerbeton, der blot skal stabilisere buerne af stærk beton.»resultatet bliver dæk med lav vægt, men styrke til lange spænd. Prisen er forholdsvis lav, og der er tale om renere teknologi med et CO 2 -udslip på 75 procent af sædvanlige betondæk og blot 10 procent af stål. Også brandmodstandsevnen er testet med resultater, der tyder på en brandmodstandsevne helt oppe på 240 minutter«, sagde Kristian Hertz. Større produktion på vej Den første produktion af SL-dæk fandt sted hos Kähler A/S i Korsør, hvor en større og mere automatiseret produktion begynder til januar. Produktionsmetoden er i korte træk, at toppene af letklinkerbeton fremstilles med en blokstensmaskine og placeres på en støbebane, hvorefter der spændes liner op til den forspændte armering og ilægges tværarmering. Derefter overstøbes med selvkompakterende beton. jbn 16

17 Sådan undgår du kalkudfældninger på sten og fliser Kalkudfældninger på belægningssten og fliser er et kosmetisk problem, som ikke altid kan undgås, men som heldigvis som regel forsvinder af sig selv efter et par år. Mange oplever imidlertid kalken som skæmmende. Derfor har Belægningsgruppen, Dansk Beton sammen med Betonvarekontrollen, Danske Anlægsgartnere og Aalborg Portland nu udgivet en revideret vejledning på området. Vejledningen giver både forklaringer på, hvordan kalkudfældninger kan opstå, og en række gode råd til, hvordan de kan minimeres eller forhindres. Det handler blandt andet om modtagekontrol, korrekt udlægning og renholdelse under udlægningen. Desuden fortæller vejledningen, hvordan kalkudfældninger kan fjernes med kvartssand eller ved afsyring. jbn Kalkudfældninger BELÆGNINGSGRUPPEN kalkudfaeldninger.indd :45:48 Invester i fremtiden - imprægner i tide. Renovering og imprægnering af facader, broer, tunneller, parkeringshuse eller vandtårne. Hver konstruktion er unik og skal behandles efter sin forudsætning. Systemløsninger for en funktionel og langsigtet renovering af beton. Vælg samtidigt et flot design. Sto kombinerer teknik og æstetik. Sto Danmark A/S Betonrenovering Imprægnering Kulfiberforstærkning Sprøjtebeton Balkon og altan Parkering og gulv Farve- og designforslag Beton 4 NOVEMBER

18 X-SEED Ny patenteret accelerator Unikke muligheder! X-SEED er en ny type accelerator, der virker ved alle temperaturer og giver meget høj tidlig styrkeudvikling, uden at slutstyrken forringes. X-SEED giver mulighed for: Bedre udnyttelse af produktionsapparatet Mindre energiforbrug Reduktion af materialeomkostninger Forbedret miljø Se mere på Adding Value to Concrete 18

19 Mange deltagere på Dansk Betondag Dansk Betonforenings formand, Jørgen Schou, gik glad på talerstolen for at åbne Dansk betondag 2011 i Middelfart. Med 171 deltagere var arrangementet det største siden 1990 erne, hvis man fraregner foreningens 60 års jubilæum i 2007.»Det glæder mig også at se hele 18 udstillere i forhallen«, sagde Jørgen Schou, før han gav ordet til den første indlægsholder. jbn Formand Jørgen Schou glædede sig over de mange deltagere. Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland fastslog, at cementindustrien gør meget for at mindske CO 2 -udledningen ved cementproduktion. Med 18 udstillere og 171 tilmeldte var der livligt i forhallen. Marianne Tange Hasholt fra COWI fortalte om beton og frost på en måde, så mange blev klogere. Beton 4 NOVEMBER

20 Fremragende Arkitektur 20