Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Transkript

1 Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele, herunder især de såkaldte brøndstrenge, trænger til at blive udskiftet. Den forebyggende vedligeholdelse er nødvendig af hensyn til gaslagerets fortsatte funktion og rolle for forsyningssikkerheden samt af sikkerhedsmæssige grunde, så gaslageret også kan leve op til forventede fremtidige krav. Gaslageret udgør en vigtig del af det danske naturgasnet, og har betydning for forsyningssikkerheden af naturgas til de danske forbrugere. Gaslageret sørger for, at der er naturgas nok til de danske forbrugere om vinteren eller i en nødsituation. I takt med at naturgassen i den danske del af Nordsøen klinger af, vil der være behov for at lagre de øgede mængder af importeret gas. Gaslageret består af syv hulrum (kaverner), der ligger i ca meters dybde i undergrunden. Kavernerne ligger i en salthorst, der er en kæmpemæssig naturskabt saltformation under jorden. Tilladelse til pilotprojekt og hovedprojekt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har i 2011 givet godkendelse til et pilotprojekt, som handler om renovering af én kaverne. Renoveringen forudsætter, at kavernen fyldes med vand, så gassen bliver fjernet. Efter udskiftning af brøndstrengen udledes vandet, der nu er mættet saltvand (brine). Energinet.dk fortynder det inden udledningen, så saltholdigheden svarer til det havvand, det ledes ud i. Der er under og efter pilotprojektet foretaget en række miljømålinger og lavet miljørapporter, som er tilsendt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. På baggrund af de indhøstede erfaringer har Naturstyrelsen udstedt en VVM-tilladelse for hovedprojektet og Miljøstyrelsen har offentliggjort et tillæg til miljøgodkendelse, som supplerer den tidligere miljøgodkendelse til projektet. Miljøgodkendelsen omhandler tilladelse til udledning af fortyndet brine fra de resterende kaverner (hovedprojektet) under bestemte vilkår. Vilkårene er blevet revideret i forhold til godkendelsen for pilotprojektet. Hvad står der i miljøgodkendelsen? Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har i tilladelsen/godkendelsen fastsat krav til projektet, som skal sikre, at de mest følsomme arter i Limfjorden er beskyttede. Kravene skal således sikre, at projektet ikke medfører en væsentlig påvirkning eller skade på Natura 2000-områderne, dets integritet eller de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget. Naturstyrelsen konkluderer i VVM-tilladelsen: I Notat vedr. opfølgning på Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. udvidelse af naturgaslageret i Ll. Torup vurderes det at supplerende beregninger og vurderinger, sammen med et udvidet prøvetagningsprogram, som anbefalet af Natur- og Miljøklagenævnet medfører, at der kan gives VVM-tilladelse til de resterende udskylninger. Det vurderes således samlet set, at de supplerende beregninger understøtter konklusionen om, at det ud fra bedste videnskabelige grundlag kan konkluderes, at projektet ikke kan skade Natura 2000-områderne. Den samlede vurdering af en kommende udledning fra etape 2 af udskylningen af kavernerne er, at der ikke kan ske skade på Natura 2000-områder, hvilket er afgørende i forhold til Natura 2000-interesserne. Som en ekstra sikkerhed blev der i den oprindelige godkendelse fastsat krav om at begynde med et pilotprojekt med én udskylning af én kaverne ved lav skyllehastighed.

2 Pilotprojektet skulle bekræfte, at de forudsætninger, som ligger til grund for godkendelsen, holdt stik. Da det har været tilfældet, har Naturstyrelsen givet sin accept til, at Energinet.dk kan fortsætte genudskylningen af de øvrige seks kaverner. Naturstyrelsen har også fastsat krav om en omfattende miljøovervågning af Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord under udskylningen. I VVM-tilladelse og miljøgodkendelse fra december 2014 er der en række ændringer og skærpelser af miljøkravene til projektet. Bl.a. er der fastsat grænseværdier for flere metaller, den maksimale skyllehastighed er blevet reduceret, og saltindholdet i det udledte skyllevand er reduceret markant. Kilder: Naturstyrelsens VVM-tilladelse til fase 2 og Miljøstyrelsens tillæg til miljøgodkendelse. Hvordan foregår renovering af kavernerne, og hvad er tidsplanen for projektet? Vedligeholdelsen af gaslageret i Ll. Torup består af et pilotprojekt og et hovedprojekt. Gennemførelse af hovedprojektet kræver godkendelse af Energinet.dk s bestyrelse. Der er kun truffet beslutning om renovering af TO-9 under hovedprojektet. Pilotprojektet gennemførtes på ca. to år. Hovedprojektet omfatter de resterede seks kaverner og vil strække sig over ca. syv år. Energinet.dk har iværksat løbende overvågning af vandet, der udledes, så det sikres, at saltkoncentrationen holdes på det rette niveau, og at alle miljøkrav overholdes. Pilotprojektet Renovering af TO Miljømålinger og rapportering 2014 Myndighedernes afgørelse vedrørende hovedprojektet. På baggrund af pilotprojektet og de undersøgelser, der er gennemført i forbindelse hermed, har Naturstyrelsen udstedt VVM-tilladelse, og Miljøstyrelsen har udstedt et tillæg til miljøgodkendelse for hovedprojektet. Tilladelse og tillæg til miljøgodkendelse indeholder opdaterede vilkår for udledningen Hovedprojektet Under forudsætning af godkendelse i Energinet.dk's bestyrelse fortsætter Energinet.dk renoveringen af de øvrige seks kaverner Renovering af kaverne TO-9 December > April > Juli > Vandfyldning. Ferskvand fra Hjarbæk Fjord ledes ned i kavernen i takt med, at kavernen tømmes for gas. Saltet i kavernens sider opløses langsomt i vandet, og der dannes et større hulrum. Vedligeholdelse. Den gamle brøndstreng ned til kavernen udskiftes. Udledning. Det mættede saltvand i kavernen blev langsomt tømt ud af kavernen i takt med at kavernen blev fyldt med gas. Vandet ledtes til pumpestationen i Virksund, hvor det mættede saltvand blev fortyndet, så saltindholdet svarer til det naturlige niveau i saltvandet i Lovns Bredning Renovering af kavernerne TO-5, TO-6, TO-7, TO-10 og TO Overvågning af vandmiljøet fortsætter i en periode efter den sidste udledning af saltvand jf. de vilkår som myndighederne giver. Data sendes til Naturstyrelsen og offentliggøres løbende på Energinet.dk's hjemmeside. Hvad er der i salthorsten? Det salt, vi i dag putter på vores æg og spiser, er det samme salt, som findes i salthorsten under Lille Torup. For 250 millioner år siden lå havet, hvor Himmerland ligger i dag. Havet var

3 præget af stor vandfordampning, og saltet i havet blev derfor aflejret. Naturen dannede på den måde en kæmpemæssig "saltpude", som kaldes en salthorst. Sammen med saltet blev der aflejret en række naturligt forekommende grundstoffer fra urhavet, herunder metaller. Salthorsten består derfor af salt, lidt sand og en meget lille mængde andre stoffer, bl.a. tungmetaller, som naturligt fandtes i urhavet længe før, der var noget, der hed menneskeskabt forurening. Vil saltet skade Limfjorden? Hvert år tilføres Limfjorden millioner af tons saltvand fra Vesterhavet. Ved pilotprojektet ventes udledt ca. 140 tusinde tons salt fra salthorsten. Det svarer til ca. 0,1 % af den mængde salt, som Limfjorden naturligt får tilført fra Vesterhavet i samme periode. Hvis alle syv kaverner genudskylles én gang ventes udledt ca. 1 mio. tons salt over ca. syv år. Det svarer til ca. 0,09 % af den mængde salt, som Limfjorden naturligt får tilført fra Vesterhavet i samme periode. Saltvandet, der udledes i Lovns Bredning, vil have en saltholdighed, som svarer til den, der i forvejen er i området, og i øvrigt svarer saltet fra salthorsten til det salt, vi til dagligt bruger og spiser i husholdningen. Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har vurderet på baggrund af omfattende undersøgelser de seneste år, at overholdes kravene til udledningen af saltvandet i Limfjorden, vil udledningen kunne ske uden væsentlige påvirkninger af vandområderne. Samtidig er der brugt et forsigtighedsprincip, fordi der først er gennemføret et pilotprojekt med én kaverne, hvorefter det igen er vurderet, om der er væsentlige miljøpåvirkninger, før styrelserne har givet accept til udledning af saltvand (fortyndet brine) fra de øvrige kaverner. Kilder: Naturstyrelsens VVM-tilladelse til fase 2 samt Miljøstyrelsens tillæg til miljøgodkendelse, Naturstyrelsens informationsfolder om projektet, Miljørapport og VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus, miljøministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg samt Naturstyrelsens miljøgodkendelse. Er saltet forurenet med gifte og tungmetaller? Saltet i kavernen er inddampet havsalt fra urhavet. Salthorsten har også et indhold af naturligt forekommende grundstoffer, herunder en række miljøfremmede stoffer og metaller. De var i urhavet for millioner af år siden, længe inden den menneskeskabte forurening. Selv om stofferne findes i meget små mængder (< 0,1 % af salthorsten), så er de i lighed med salt giftige, hvis koncentrationen er tilstrækkelig stor. En lille del af disse stoffer vil blive ledt ud i Lovns Bredning, men en stor del vil bundfældes og blive i kavernen. Erfaringen fra udskylninger i Tyskland viser, at op til 90 % af metallerne i saltet ikke skylles med ud, men derimod bliver i hulrummene, hvor de bundfælder. De metaller, som udledes, er naturligt bundet til havsalt, og findes derfor allerede naturligt i Limfjorden. Udledningen af metaller fra gaslageret vil være væsentligt mindre en den udledning, som kommer fra åer, atmosfæren og rensningsanlæg i området, hvor der er 22 dambrug, 22 rensningsanlæg og et industrianlæg med udledning i området. Naturstyrelsen vurderer, at de udledte metaller fra genudskylningen ikke har en væsentlig betydning set i forhold til den samlede belastning af Limfjorden. Vurderingen er, at hvis kravene til udledningen af metaller og miljøfremmede stoffer overholdes, så er der sikret et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for udledningen til Natura 2000-områderne i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Udledningen af metaller, vil de med ikke medføre en væsentlig påvirkning af området. Risikoen for ophobning af bl.a. tungmetaller i fødekæden og dermed risikoen for skader på fx skaldyr og fisk i Limfjorden er også vurderet. Indholdet af metaller i fx muslinger i Lovns Bredning og Limfjorden er lavt i forhold til landsdækkende målinger, og der er ikke målt et højere indhold af metaller i fødekæden i Lovns Bredning i forhold til andre steder i Limfjorden. Der er således ikke målt nogen ophobning af tungmetaller i fødekæden fra den sidste udskylning i Lovns Bredning, som skete over 16 år fra , da gaslageret blev etableret. EU har indsamlet omfattende viden om stoffers betydning for miljøet og har fastsat maksimumskrav til udledninger. På den baggrund har Naturstyrelsen fastsat krav til Energinet.dk's udledning ud fra en vur-

4 dering af stoffernes effekter på dyr og planter, og på stoffernes evne til at nedbrydes og bioakkumulere. Kravene skal sikre beskyttelsen af de mest følsomme arter i Limfjorden, og dermed at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning eller skade på Natura 2000-områderne, dets integritet eller de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget. For at sikre, at Naturstyrelsens krav overholdes, sørger Energinet.dk for under hele projektet, at der tages målinger af vandet. Og for at følge et forsigtighedsprincip er der i første omgang gennemført et pilotprojekt, som skulle vise, hvorvidt forudsætningerne for godkendelsen holdt stik. Kilder: Naturstyrelsens VVM-tilladelse til fase 2 samt Miljøstyrelsens tillæg til miljøgodkendelse, Naturstyrelsens informationsfolder om projektet, Miljørapport og VVMredegørelse fra Miljøcenter Århus, miljøministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg spørgsmål 478 og 533, den sammenfattende redegørelse med en gennemgang af sagen side samt Naturstyrelsens miljøgodkendelse. Men fiskene forsvandt, da gaslageret blev etableret? Gaslageret blev etableret i årene , og samtidig blev der i årene 1984 til 1996 observeret en stor nedgang i fiskebestandene, ikke kun i Lovns Bredning, men i hele Limfjorden. Det er derfor nærliggende at tro, at der er en sammenhæng. Men ifølge Danmarks Fiskeriundersøgelser skyldes nedgangen i fiskebestandene omfattende iltsvind, og der er ikke noget, som indikerer at gaslageret skulle være en væsentlig årsag til iltsvindet i fjorden. Limfjorden er påvirket af store tilførsler af næringsstoffer fra land, især af kvælstof, primært fra landbruget. Den store tilførsel af næringsstoffer medfører forøget opblomstring af planktonalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og derved forringer vandplanternes udbredelse og forøger risikoen for iltsvind. Kilder: Miljørapport og VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus side 89-94, og miljøministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, spørgsmål 532. Er der undersøgt alternativer? I forbindelse med udarbejdelsen af Miljørapport og VVM-redegørelse med vurderingerne af virkningerne på miljøet, har en lang række alternative løsninger været overvejet: - Kan gaslageret flyttes til et andet sted? - Kan det udskyllede salt bruges til fx vejsalt? - Kan det udskyllede salt eksporteres til en eksisterende saltfabrik? - Kan der etableres produktion af salt ved gaslageret? - Kan man bruge grundvand til udskylning af kavernerne? - Kan det udskyllede saltvande ledes gennem et rør til en anden lokalitet ved Sallingsund, Løgstør Bredning, Aggersund eller i Vesterhavet ved Bovbjerg eller i Jammerbugten? Alternativerne er på grund af de miljømæssige og økonomiske omkostninger ved skulle anlægge nye rørledninger til at transportere vandet over lange afstande (mellem 18 og 94 km) ikke aktuelle, da projektet på baggrund af Miljørapportens og VVM-redegørelsens undersøgelser vurderes ikke at påvirke eller skade vandmiljøet ved udledning i Lovns Bredning. Konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet har også været vurderet. Kilder: Miljørapport og VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus side 59-64, miljøministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, spørgsmål 540 og 969. Hvordan overvåger vi fjorden? I de senere år er der indsamlet store mængder miljødata fra Lovns Bredning. Under pilotprojektet er udledningen og vandmiljøet blevet nøje overvåget, og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen skal have vurderet data fra overvågningen under pilotprojektet., før Energinet.dk får tilladelse til at fortsætte med udskylning af flere kaverner. Også når udskylningen af de øvrige kaverner foregår, vil udledning og vandmiljøet blive overvåget.

5 Der tages dagligt målinger, inden saltvandet ledes ud i Limfjorden, og hver 14. dag tages prøver i Lovns Bredning. Overvågningen foretages af en uafhængig virksomhed, som er akkrediteret og kompetent på miljøområdet. Energinet.dk forventer, at lokale fiskere vil deltage aktivt i miljøundersøgelserne, ligesom det skete i forbindelse med de omfattende forundersøgelser, som ligger til grund for Miljørapporten og VVMredegørelsen, hvor projektets virkninger på miljøet er vurderet. Kilde: Miljøgodkendelsen.