Konsultationslængde og patienttilfredshed i almen praksis.

Transkript

1 Konsultationslængde og patienttilfredshed i almen praksis. Chris Bull Olsen, Lars Aagaard Sørensen, Lene Krabbe Staahltoft, Vejleder Hanne Nørgaard Heje. INDLEDNING: Baggrund: I en tid hvor prognoserne forudsiger mangel på speciallæger i almen medicin, hvor flere opgaver udlægges til primærsektoren og patienterne går mere til læge, må vi bestræbe os på at øge kvaliteten og effektiviteten i praksis. PLO s prognose(14) forudsiger en mangel på ca. 600 praktiserende læger i 2015, hvilket skal ses i forhold til et samlet antal af praktiserende læger på 3500(15). Dette er resultatet af, at der i en periode er uddannet færre læger samt at kapaciteten til at uddanne læger til speciallæge i almen medicin har været nedsat. Optaget på medicinstudiet af flere kvinder har medført en højere alder ved overgang til praksis og afgangen er blevet tidligere(14). Opgaverne i praksis er blevet flere, og der vil i årene fremover komme endnu flere. En del af den hidtidige skadestueaktivitet skal varetages i almen praksis, når alle skadestuer bliver visiterede. Der vil være nye krav om øget kronikeromsorg og forebyggelse. Der vil ske en opgaveglidning fra sekundærsektoren, efterkontrol af patienter med f.eks. hjertesygdom, demens og osteoporose. Statistikken viser at patienterne går mere til læge(17), især de ældre(15). Alene den demografiske udvikling vil medføre en betydeligt forøget arbejdsbyrde(17). Befolkningens stigende ønske om information og rådgivning vil stille større krav til lægen, der må afsætte mere tid til efteruddannelse. Og hvem ved, hvad fremtiden vil bringe? Kommer der nye ressourcekrævende screeningsmetoder? Vi skal øge effektiviteten, men helst uden at det går ud over kvaliteten. Sammenhængen mellem konsultationslængde og patienttilfreds er undersøgt tidligere. Der er få studier, og disse er alle i større eller mindre grad behæftet med metodologiske svagheder.(4) Disse undersøgelser har da også vist modstridende resultater. Hull and Hull (9) viste, at der var en tendens til sammenhæng mellem konsultationslængden og patienttilfredsheden, denne var dog ikke signifikant. Gross et al (16) viste, at jo længere konsultationer jo højere patienttilfredshed, og en svensk undersøgelse af Andersson et al fra 1989 (11) viste ingen sammenhæng. En Cochrane analyse af Wilson og Childs (4) finder heller ingen sammenhæng. Der foreligger ingen danske studier på området. Det er ikke oplagt at sammenligne med studier fra andre lande, da flere forhold gør det besværligt uden videre at overføre resultaterne til danske forhold. Man kunne forestille sig, at forventningerne til konsultationen vil være anderledes i de lande, der har delvis brugerbetaling. De fleste lande har tilknyttet langt mere hjælpepersonale, der varetager en stor del af de lette opgaver. I flere lande fungerer den praktiserende læge ikke som gate-keeper på samme måde, da der er fri adgang til praktiserende speciallæger. I nogle lande er lægen ansat af det offentlige og får en fast løn uafhængigt af produktionen. Den gennemsnitlige konsultationstid varierer da også betydeligt, fra 8 minutter i Tyskland til 21 minutter i Sverige (2,11). Der foreligger ingen opgørelser over den gennemsnitlige konsultationstid i Danmark. Effektiviteten kan øges på flere områder. Et tiltagende antal læger uddannes, men indtil dette opvejer den nuværende stigende mangel og øgede arbejdsbyrde, må hver enkelt læge øge indsatsen. Dette kan gøres ved at ansætte aflastende hjælpepersonale, arbejde flere timer eller se flere patienter på den nuværende tid, hvilket vil indebære en nedsættelse af den gennemsnitlige konsultationstid. Uafhængigt af de i forvejen modstridende undersøgelser, synes det oplagt at antage at jo længere konsultation jo mere tilfredse patienter. Formål: Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvorvidt patienttilfredsheden varierer med konsultationslængden uafhængigt af indholdet. METODE: Vi foretog en spørgeskemaundersøgelse i almen praksis. På en given dag blev alle patienter, der mødte frem til konsultation hos en fast tilknyttet læge i praksis adspurgt efter konsultationen, hvorvidt de havde lyst til at deltage i en undersøgelse af patientens oplevelse af dagens konsultation. Såfremt de svarede bekræftende, blev de præsenteret for et spørgeskema med 5 spørgsmål samt angivelse af køn og alder. De blev tilbudt at udfylde skemaet straks eller sende dette efterfølgende i portofrigjort kuvert. Udfyldelsen foregik usuperviseret og afleveringen skete anonymt i brevkasse. Ramme: Undersøgelsen blev foretaget på en enkelt dag i hver af de i alt 3 praksis, som vi hver især er tilknyttet i forbindelse med vores videreuddannelse. Der er tale om henholdsvis en midtbypraksis, en forstadspraksis samt en større landpraksis, i hvilke der er tilknyttet 1

2 hhv. 2, 3 og 4 faste læger. Dvs. i alt 9 læger, fordelt på 4 kvindelige læger og 5 mandlige læger. Undersøgelsespopulation: Alle patienter, som på den givne dag gennemførte konsultation hos praksis faste læger, indgik i undersøgelsen. Blandt disse blev patienter som skønnedes uden tilstrækkelige danskkundskaber og som i situationen var uden tolkeledsagelse, patienter som skønnedes mentalt inhabile, samt patienter som var under 15 år og uden voksenledsagelse, ekskluderet. Endvidere ekskluderedes patienter, som indgik i konsultationer, hvor flere patienter var til stede sammen med henblik på konsultation samtidig. I konsultationer, hvor børn under 15 år blev ledsaget af en voksen, blev den voksne bedt om at udfylde spørgeskemaet. Såfremt der under undersøgelsesprocessen blev begået procedurefejl (som f.eks. fejl i tidtagningen), blev de berørte patienter ekskluderet. Endelig blev en patients besvarelse kun inkluderet, hvis alle spørgsmål var besvaret korrekt (fig. 1). Eksklusionskriterier patienter der ikke ønsker at deltage patienter under 15 år uden voksenledsagelse mentalt inhabile patienter konsultationer med flere patienter samtidig manglende eftersendelse af spørgeskema spørgeskemaer, hvor alle spørgsmål ikke er besvaret korrekt patienter med utilstrækkelige danskkundskaber uden tolkebistand Fig. 1. Eksklusionskriterier. Design: Undersøgelsen var bygget op som en tværsnitsundersøgelse. Patienterne var uvarslede om undersøgelsen og blev mødt med et opslag på praksis yderdør, som bekendtgjorde, at der i dag blev foretaget en undersøgelse af patientens oplevelse af konsultationen. Patienterne blev ikke informeret om, at konsultationslængden ville blive registreret, dette blev forsøgt gjort i det skjulte. Konsultationens længde i minutter blev påført hjørnet af spørgeskemaet som bogstavkode inden udleveringen. De deltagende læger var informerede om tidtagningen, og havde set spørgeskemaet. Vi havde inden undersøgelsen indhentet lægernes tilladelse til at gennemføre den. Måleparametre: Konsultationslængde: Vi har defineret konsultationslængden som tidsrummet fra patienten entrede konsultationslokalet til han eller hun atter forlod det. Tidtagningen foregik med stopur. Tiden blev ikke stoppet, såfremt lægen under konsultationen havde ærinder udenfor lokalet. Forlod patienten lokalet for senere at vende tilbage til fortsat konsultation, blev tiden pauseret. Tiden blev registreret i hele antal minutter, således at man henholdsvis rundede op eller ned til nærmeste hele antal minutter. Spørgeskemaet: Vi konstruerede et spørgeskema (bilag A). Vi stillede som krav, at det skulle være sprogligt nemt tilgængeligt og hurtigt at udfylde. Det skulle give os information om patientens tilfredshed med konsultationen. Vi undersøgte forud for undersøgelsen, om der fandtes et velgennemprøvet spørgeskema, som levede op til vores krav. Det var vi ikke i stand til at finde. Patienttilfredshed er et komplekst begreb og i litteraturen ikke noget entydigt begreb. Med inspiration fra DANPEP-spørgeskemaet(5), som bygger på EUROPEP-spørgeskemaet(18), der er et europæisk valideret instrument til patientvurdering af praksis, udformede vi 5 spørgsmål. De skulle belyse de forskellige aspekter af patienttilfredshedsbegrebet. Vi bad patienterne vurdere på en skala fra 0 til 5, hvor enige de var i forhold til hvert spørgsmål, som var formuleret som et udsagn. De to første spørgsmål havde til hensigt at belyse patientens vurdering af konsultationens lægefaglige indhold, de næste 2 spørgsmål lægens kommunikative/empatiske evner og det sidste om patienten vurderede konsultationens tidsramme passende. procedurefejl Konsultationen kunne samlet bedømmes med fra 0 til 25 point - jo højere score, jo højere tilfredshed. For at have mulighed for analytisk at kunne differentiere og finde køns- eller aldersmæssige forskelle spurgte vi også om alder og køn. Statistik: De statistiske analyser er udført i STATA. Der er fortaget regressionsanalyse af tid og score på henholdsvis de enkelte og alle spørgsmål sammenlagt. På de formodede confoundere, køn og alder, er der foretaget respektivt en two-sample t-test og regressionsanalyse. RESULTATER 147 patienter havde tid hos en af de faste læger på undersøgelsesdagen, heraf ønskede 3 ikke at deltage i undersøgelsen, 8 patienter måtte ekskluderes jævnfør eksklusionskriterierne (fig. 1), 1 patient blev ekskluderet pga. af procedurefejl. Af de i alt 135 udleverede spørgeskemaer blev 8 aldrig eftersendt og 5 blev ekskluderet på grund af ukorrekt udfyldelse. I alt fik vi 122 korrekt udfyldte spørgeskemabesvarelser 2

3 (fig. 2). Heraf var 85 kvinder og 37 mænd. Gennemsnitsalderen var 44,7 år (fig 3). Konsultationslængden målt i minutter fordelte sig som vist i Figur 4. Over 90 % af konsultationerne havde en varighed på 2 til 20 minutter, resten varede længere, den længste 46 minutter. Den gennemsnitlige konsultationslængde var 12 minutter og 18 sekunder (med forbehold for usikkerhed på grund afrunding ved tidtagning). Den gennemsnitlige score var 23,6 ud af maksimalt 25. FAKTA Patienter 122 Kvinder 85 Mænd 37 Kvinde/mand ratio 2,3 Aldersfordeling: 0-15 år 8 (6,6 %) år 52 (42,6 %) år 34 (27,9 %) >65 år 28 (22,9 %) Gennemsnitskonsultationslængde 12min 18sek* Gennemsnitsscore 23,5 ud af 25 Gennemsnitsalder 44,7 år *konsultationslængden afrundet til nærmeste hele minut Fig. 3 Population. Antal konsultationer Tid i minutter Fig. 4 Fordeling af konsultationslængde. Den gennemsnitlige varighed af mænds og kvinders konsultationer Den gennemsnitlige varighed af kvinders konsultationer var signifikant længere end mænds (fig.5). Der blev ikke fundet nogen signifikante forskelle i konsultationslængden mellem de forskellige aldersgrupper (Fig. 6). Den samlede pointscore for spørgeskemaets 5 spørgsmål fordelte sig som vist i figur 7, hvor man kan se, at over 93 % af patienterne scorede svarende til 20 point eller derover. Tid i minutter Mænd Fig. 5 p-værdi=0,02 Kvinder 3

4 Tid i minutter Fig. 6 Den gennemsnitlige varighed af konsultationen afhængig af patientens alder 0-15 år år år >65 år Score for spørgsmål 2 Fig. 9 Fordeling af score Spørgsmål Samlet score Fig. 7 Fordeling af samlet pointscore. Score for spørgsmål 3 Fig. 10 Fordeling af score Spørgsmål 3. Figur 8-12 viser fordeling af score for hhv. spørgsmål 1,2,3,4 samt 5 med respektive gennemsnitscore: 4,7; 4,7; 4,8; 4,7 og 4,6. Score for spørgsmål 1 Score for spørgsmål 4 Fig. 11 Fordeling af score Spørgsmål 4. Fig. 8 Fordeling af score Spørgsmål 1. 4

5 Score for spørgsmål 5 Fig. 12 Fordeling af score Spørgsmål tid sp1 Linear prediction Figur 13 viser sammenhængen mellem konsultationslængden og den samlede tilfredshedsscore. Regressionsanalyse viser at der ingen sammenhæng kan påvises mellem konsultationslængde og en højere patienttilfredshed målt på score (bilag B). Heller ikke når der korrigeres for køn og alder kan nogen sammenhæng påvises(bilag B) tid score Linear prediction Fig. 13 Sammenhæng mellem konsultationslængde og samlet score. Der er med tilsvarende fremgangsmåde undersøgt, om der skulle være en sammenhæng mellem konsultationslængden og scoren i hvert enkelt spørgsmål for sig (eks. fig. 14 illustrerer analyse for sp.1). Her har heller ikke kunnet påvises en sammenhæng(bilag B). Summarisk viser analyserne således, at der ikke kunne findes en statistisk påviselig sammenhæng mellem konsultationslængde og patienttilfredshed, hverken ud fra den samlede score eller de enkelte spørgsmål for sig og, når der blev korrigeret for patienternes køn og alder. Fig.14 Sammenhæng mellem konsultationslængde og scoren i spørgsmål 1. DISKUSSION: Hovedfund: Vi har ikke i vores undersøgelse kunnet påvise, at en øget konsultationslængde medfører en øget patienttilfredshed. Patienterne har vist sig lige tilfredse, hvad enten de medvirkede i en kortere eller en længere konsultation. Generelt set har patienterne givet udtryk for en høj tilfredshed med konsultationerne. Studiets styrker og svagheder: Vi mener, at studiepopulationen er repræsentativ for den lægesøgende del af praksispopulationen, da de respektive praksis geografisk set er pænt fordelt på by, forstad og land. De deltagende individer er uselekterede, da alle der mødte op på den tilfældigt valgte dag indgik i studiet. Populationens sammensætning på køn og alder ligner sundhedsstyrelsen opgørelse over brugere af almen praksis (17). Vi har en meget høj deltagelsesprocent, og vi har måttet ekskludere ganske få. På denne baggrund er risikoen for selektionsbias formindsket. De deltagende læger er næsten ligeligt fordelt på køn. Det enkle design har været meget overskuelig, og vi har selv kunnet være fysisk tilstede i alle delprocesser, således at vi til stadighed har kunnet sikre kvaliteten og ensartetheden i udførelsen. Populationens størrelse kunne ønskeligt have været større mhp. at øge undersøgelsens statistiske styrke. Vi mener dog, at antallet af inkluderede patienter må forventes at være stort nok til at kunne give fingerpeg i retning af en eventuel tendens, hvis en sådan ville være til stede. Vi har ikke i studiets design haft mulighed for at randomisere eller blinde hverken patienter eller deltagende læger. Som nævnt i metodeafsnittet har vi gjort vores bedste med henblik på at skjule 5

6 tidtagningen for patienterne, men det kan ikke udelukkes, at en opmærksom patient har observeret denne. Betydningen heraf vurderes i værste fald som værende ganske lille. Flere forhold kunne tænkes at påvirke patienternes tilfredshedsvurdering i positiv eller negativ retning. For eksempel at patienterne oplever en øget opmærksomhed i konsultationen på grund af undersøgelsen, at lægerne kommer til at kommentere undersøgelsen, at de deltagende læger er mere omhyggelige og bruger længere tid med henblik på at øge scoren i patienttilfredsheden. Vi har forsøgt, at undgå dette ved at garantere, at der efterfølgende ikke vil blive sammenlignet resultater de enkelte læger eller lægehuse imellem. En engelsk undersøgelse fra 1990(19) afviser dog, at undersøgernes tilstedeværelse har nogen væsentlig betydning for den i undersøgelsen deltagende læges adfærd. Endelig kunne man forestille sig, at undersøgelsen kunne påvirkes af, at den blev udførtes i de praksis, som vi hver især er tilknyttede i vores videreuddannelsesforløb, og at vi rent fysisk har været til stede i praksis og har konfronteret patienterne personligt i forbindelse med spørgeskemaudleveringen i stedet for at overlade dette til sekretærerne. Spørgeskemaet synes at have virket efter hensigten, mange har ønsket at medvirke i undersøgelsen og næsten alle spørgeskemaer er udfyldt korrekt. Man kan med det entydige resultat stille spørgsmål ved om patienterne har fundet svarmulighederne varierede nok. Eller om det rent faktisk er et ganske reelt resultat, som afspejler patienternes oplevelser. Sammenfattende er vi af den opfattelse, at undersøgelsen er stærk i kraft af den høje deltagelsesprocent, repræsentativiteten og generalisérbarheden og den lave risiko for confounding. Måleinstrumentet, spørgeskemaet, er i sig selv ikke valideret, men bygger på et valideret instrument til måling af patienttilfredshed. Tolkninger: Vi har ikke fundet nogen sammenhæng mellem konsultationslængde og patienttilfredshed isoleret set. Patienterne er overordentlig positive i deres bedømmelse, hvad enten de har medvirket i en kortere eller længere konsultation. Det tyder på, at der findes andre forhold, som har indflydelse på patientens tilfredshed. Tilfredshed opnås, når patientens forventninger indfries. Det synes derfor oplagt at tolke undersøgelsens resultat som et udtryk for, at de deltagende læger har været gode til at afpasse den enkelte konsultations indhold og længde til patientens forventninger. Patienterne er med andre ord tilfredse, fordi de har fået den tid, de havde brug for. En undersøgelse lavet af C. Mortensen et al (19) viser også, at de fleste patienter foretrækker en fleksibel konsultation afpasset efter behovet frem for en stramt tidsstyret konsultation, selvom dette medfører en kortere ventetid. Vi har ikke fundet andre sammenhænge med tilfredshed, hverken i alder eller køn. Vi fandt at kvinder havde signifikant længere konsultationer end mænd. Der er ikke fundet sammenhæng mellem konsultationslængden og alder, her vurderes det dog at materialet er for småt til at en sammenhæng vil kunne påvises, da der er for få i hver subgruppe. Patienternes generelle overvældende tilfredshed har overrasket os. Der i andre undersøgelser fundet en tilsvarende meget høj grad af patienttilfredshed(1,8,9). Dette kunne tænkes at hænge sammen med, at der ikke blot er tale om en vanlig simpel kunderelation mellem patient og læge, men at indsatsen er selveste patientens helbred/liv, samt at lægevidenskaben for lægmand traditionelt set altid har været svært begribelig og håndterbar (den omfattende viden om anatomi, fysiologi m.m. samt det aspekt, at lægevidenskabens fællessprog er så hverdagsfjernt som det latinske). Hertil kommer at lægevidenskaben tidligere har været og, måske netop på ovenstående baggrund, fortsat er omgærdet af en vis grad af mystik/overnaturlighed. Konklusion: Vores antagelse, at jo længere konsultation jo højere patienttilfredshed, har ikke kunnet underbygges i dette studie. Undersøgelsen påviser ingen sammenhæng mellem konsultationslængde og patienttilfredshed, heller ikke når der korrigeres for køn og alder, hvilket kunne være et resultat af lægernes evne til at tilpasse varigheden til patientens behov. Patienterne udviser høj tilfredshed med deres praktiserende læge og synes at konsultationens varighed er passende. Perspektivering: Vi har ikke har kunnet påvise en sammenhæng mellem konsultationslængde og patienttilfredshed, dette betyder ikke nødvendigvis, at man ved at nedsætte den enkelte konsultations længde fortsat vil kunne regne med at opnå samme tilfredshed. Ud fra primært sundhedsøkonomiske perspektiver kunne det være interessant at undersøge dette nærmere. Tak: Stor tak til vores vejleder Hanne Heje for tålmodigt at have hjulpet os med statistikken, læst vores opgave gang på gang, kommet med inspirerende spørgsmål og ros, da vi mest trængte til det. Referenceliste: 1. Freeman GK, Horder JP, Howie JGR et al. Evolving general practice consultation in 6

7 2. Deveugele M, Derese A, Brink-Muinen A et al. Consultation length in general practice: cross sectional study in six European countries. BMJ 2002;325; Wilson A, Childs S. The effect of interventions to alter the consultation length of family physicians:a systematic review. Br J Gen Pract 2006;56: Wilson A, Childs S. Effects of interventions aimed at changing the length of primary care physicians consultations (review). Cochrane database of systematic reviewa 2006, Issue Heje H, Vedsted P Solowski I et al. Doctor and practice characteristics associated with differences in patient evaluations of general practice. BMC Health Serv Res. 2007;7:46-6. Ogden J, Bavalia K, Bull M et al. I want more time with my doctor : a quantitative study of time and the consultation. Fam Pract 2004;21: Wilson A, Childs S. he relationship between consultation length, process and outcomes in general practice: a systematic review. Br J Gen Pract 2002;52: Wilson A. Consultation length in general practice: a review. Br J Gen Pract 1991;41: Hull FM, Hull FS. Time and the general practitioner: the patient s view. J R Coll Gen Pract 1984;34: Ridsdale L, Carruthers M, Morris R. Study of the effect of time availability on the consultation. J R Coll Gen Pract 1989;39: Andersson SO, Mattson B. Length of Consultations in General Practice in Sweden: Views of Doctors and Patients. Fam Pract 1989;6: Feilberg M, Fogh BH. Prognosen der ikke bør blive til virkelighed. Ugeskr Læger 2003;165: Høringssvar fra DSAM vedrørende uddannelseskapaciteten i specialet almen medicin. DSAM nov Lægeprognose 2002 almen praksis. P.L.O Vedsted P, Olesen F, Hollnagel H. Almen lægepraksis i Danmark. Månedskrift for praktisk lægegerning. Kbh Gross DA, Zyzanski SJ, Borawski EA et al. Patien satisfaction with Time Spent with Their Physician. J Fam Pract 1998;46: Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen Sundhedsstyrelsen. 09_07.pdf 18. Grol R, Wensing M. Patient evaluate general/family practice The EUROPEP instrument. Equip, WONCA Region Europe; Pringle M, Stewart-Evans C. does awareness of being video recorded affect doctors consultation behaviour. Br J Gen Pract 1990;40: Mortensen C, Hesselberg MM, Bang HC et al. VIAPRA Ventetid i Almen Praksis patienternes holdning. Forskningstræning SPEAM df 7

8 SPØRGESKEMA: BILAG A Du indgår i en undersøgelse foretaget i din læges praksis, og vi vil bede dig besvare dette spørgeskema. Alle spørgsmål bedes venligst besvaret. Der gives bedømmelse efter en 6 trin skala marker med cirkel omkring tallet. Køn: Mand Kvinde Alder i år: Føler du: - at der i dagens konsultation blev taget hånd om dine helbredsmæssige problemer: - at lægen udviste grundighed og omhyggelighed - at du mødte forståelse for din problemstilling - at du har fået tilstrækkelig oplysning om dit helbred og evt. behandling - at der var tid nok Spørgeskemaet bedes venligst afleveret i brevkassen ved udgangen. Kan ved senere udfyldelse sendes om senest 2 uger fra dags dato. Portoen er betalt. På forhånd tak for besvarelsen Med venlig hilsen Chris Olsen, Lene Staahltoft og Lars Aagaard Sørensen, Læger under uddannelse til speciallæger i Almen Medicin 8

9 BILAG B Analyseområde r R P-værdi Sikkerhedsgrænse 95% Alle spørgsmål Regression Tid, Score ,686-0,067 0,101 Regression Alder, Score -0,007 0,0023 0,601-0,035 0,204 Regression Alder, Tid 0,006 0,0001 0,991-0,100 0,112 Two-sample t-test, Køn, Score 0,937-1,339 1,236 Two-sample t-test, Køn, Tid 0,023-5,8 0, Spørgsmål 1 0,004 0,0013 0,693-0,016 0,024 Korrektion for køn. Regress Tid, Score 0,004 0,0015 0,680-0,163 0,025 Spørgsmål 2 0,006 0,0032 0,538-0,012 0,023 Korrektion for køn. Regress Tid, Score 0,006 0,0033 0,530-0,013 0,024 Spørgsmål 3 0,003 0,0011 0,722-0,013 0,019 Korrektion for køn. Regress Tid, Score 0,003 0,0011 0,738-0,013 0,019 Spørgsmål 4 0,005 0,0038 0,628-0,015 0,025 Korrektion for mænd. Regress Tid, Score -0,038 0,0373 0,252-0,103 0,028 Korrektion for kvinder. Regress Tid, Score -0,012 0,0178 0,224-0,008 0,032 Spørgsmål 5 0,000 0,0000 0,962-0,021 0,020 Korrektion for mænd. Regress Tid, Score -0,023 0,0123 0,513-0,094 0,048 Korrektion for kvinder. Regress Tid, Score -0,003 0,0010 0,776-0,017 0,023 9